BEU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 73: Grundnotat om Kommissionens unge-pakke, KOM(2012) 727, 728 og 729, fra beskæftigelsesministeren

1. ResuméKommissionens unge-pakke blev fremlagt den 5. december 2012 og repræsentererKommissionens vurdering af situationen for unge. Pakken giver overblik overKommissionens forslag til, hvilke beskæftigelsespolitiske tiltag der kan benyttes,både i medlemslandene og på EU-plan, for at afhjælpe situationen. Kommissionenmener, at alle relevante aktører skal inddrages. Pakken består af 2 meddelelser oget udkast til rådshenstilling. Pakken fokuserer på 4 overordnede initiativer:Medlemslandene opfordres til hurtigst muligt at vedtage henstillingen ometablering af unge-garantierArbejdsmarkedets parter skal arbejde for en kvalitetsramme for praktikop-hold (traineeships)Kommissionen vil starte en europæisk alliance for lærlingeuddannelser(apprenticeships)Kommissionen vil udvikle et ”EURES-jobs for unge”-program for atfremme europæisk mobilitetUnge-pakken forventes ikke at give anledning til ændringer af gældende dansk lov-givning.2. BaggrundKommissionen har den 5. december 2012 fremlagt sin længe ventede unge-pakke.Pakken består af 2 meddelelser samt et udkast til en rådshenstilling:Meddelelse om ”Unge på vej ind i beskæftigelse” (KOM(2012) 727)Meddelelse om ”På vej mod en kvalitetsramme for praktikophold”(KOM(2012) 728)Forslag til Rådets henstilling om “Etablering af en Unge-garanti”(KOM(2012) 729)Meddelelse om ”Unge på vej ind i beskæftigelse” (KOM(2012) 727)Meddelelsen udgør rammen for de 2 øvrige dokumenter i pakken og varsler samti-dig en række øvrige, kommende initiativer på unge-området. Krisens enorme kon-sekvenser for Europas unge beskrives. Disse står i dag over for en arbejdsløsheds-procent på 22,7% (mere end dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshed i EUpå 9,2%). Udover krisevirkningerne indebærer strukturelle problemer i både ud-dannelsessektoren og på arbejdsmarkedet, at overgangen mellem skole og arbejdebliver svær for mange unge i Europa.I meddelelsen anerkendes det, at der er store forskelle i situationen blandt EU-landene. Ungdomsarbejdsløsheden i de værst ramte lande er mere en fem gange såhøj som i landene med den laveste ungdomsarbejdsløshed. Danmark ligger i denne

forbindelse i den lave ende (kun Tyskland, Holland og Østrig har lavere ungdoms-arbejdsløshed end Danmark). Som supplement til meddelelsen har Kommissionenlavet et arbejdsdokument med beskrivelse af situationen i samtlige EU-lande.Mange lande har allerede sat gang i initiativer for at hjælpe unges beskæftigelse påvej. Blandt andet i regi af Kommissionens handlingsteams, som er indsat i 8 af dehårdest ramte lande i 2012 samt ved brug af midler fra bl.a. den Europæiske Social-fond (ESF). Det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger har ogsåfokuseret på situationen for unge i 2012, ligesom Kommissionens nyligt offentlig-gjorte Årlige Vækstredegørelse opfordrer medlemslandene til at gøre mere for atbekæmpe ungdomsarbejdsløshed.Meddelelse om ”På vej mod en kvalitetsramme for praktikophold” (KOM(2012)728)I sin beskæftigelsespakke fra april 2012 meddelte Kommissionen, at der villekomme et initiativ til en kvalitetsramme for praktikophold inden udgangen af 2012.Som led i processen blev der iværksat en høring af forskellige interessenter for atafdække behovet for et sådant initiativ.I svaret på denne høring bad arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om at blivekonsulteret formelt, før Kommissionen fremsatte evt. forslag. Der blev på den bag-grund iværksat en første fase af denne høring i september 2012.Det er denne hørings anden fase, der fremlægges med meddelelsen.Forslag til Rådets henstilling om “Etablering af en Unge-garanti” (KOM(2012)729)Som introduktion til henstillingen henvises bl.a. til det danske EU-formandskabsuformelle møde for beskæftigelses- og socialministre i Horsens i april 2012, hvorder blev afholdt en workshop om veje til at opfylde en unge-garanti på. Her blevdet bl.a. understreget, at uddannelsespolitikken skal spille sammen med beskæfti-gelsespolitikken, og at indsatsen især skal fokuseres på unge uden kvalifikationer.Derudover skal tilgangen skal tilpasses de nationale forhold og omstændigheder.Offentlige myndigheder skal støtte de unge, men de unge har også selv ret og pligttil at engagere sig i processen.I selve henstillingen henvises bl.a. til, at en unge-garanti vil bidrage til opfyldelsenaf 3 af EU’s 2020-mål: En beskæftigelsesrate på 75%, reduktion af tidligt skolefra-fald med 10%, og at flytte mindst 20 mio. mennesker ud af fattigdom. Der henvisesligeledes til en række tidligere Kommissions-dokumenter, rådskonklusioner, op-fordringer fra Europa-Parlamentet og udtalelser fra Det Europæiske Råd om unge-garantier. Senest henvises til Kommissionens Årlige Vækstredegørelse for 2013,hvori medlemslandene opfordres til at sikre overgangen fra skole til arbejde og ud-vikle unge-garantier, således at alle unge under 25 år sikres et tilbud om uddannel-se eller beskæftigelse inden for 4 måneder.Det understreges, at unge-garantier skal tage hensyn til forskellighederne i med-lemslandenes situationer og udgangspunkter, herunder også medlemslandenes fi-nansielle situation.

Hjemmelsgrundlaget for Rådets vedtagelse af henstillinger er TEUF artikel 292.Henstillingen skal vedtages med kvalificeret flertal.3. Formål og indholdMeddelelse om ”Unge på vej ind i beskæftigelse” (KOM(2012) 727)Som nævnt udgør meddelelsen rammen for de 2 øvrige dokumenter i unge-pakken,ligesom der varsles en række øvrige, kommende initiativer på unge-området.Det fremgår af meddelelsen fra Kommissionen, at der er indikationer af, at ungesmuligheder for at finde arbejde er bedre i lande, hvor en større andel af uddannel-serne til de unge studerende indeholder en læreplads, arbejde eller praktikpladsersom en del af deres uddannelse. Geografisk mobilitet kan også hjælpe unge med atoverkomme lokale mis-match-problemer mellem udbud og efterspørgsel af ar-bejdskraft, som følge af konjunkturerne.Når det lykkes unge at finde job, er deres ansættelser typisk mere ustabile – ungemennesker er overrepræsenteret i midlertidige og deltidsjob. Selvom midlertidigejobs kan være starten på permanent ansættelse, rejser det alligevel både økonomiskog social bekymring hos Kommissionen, når overrepræsentationen blandt unge erså markant. Tidligt skolefrafald, opgivenhed blandt unge ledige samt kompetence-mis-match skaber også problemer for unges jobmuligheder. På trods af krisen erder 2 mio. ledige jobs i EU, ofte fordi der ikke er arbejdskraft med de rette kompe-tencer på det lokale jobmarked. Selvom mobiliteten fra Sydeuropa til Nordeuropaer stigende, udgør manglende kendskab til fremmedsprog, uvidenhed om regler ogarbejdstagerrettigheder og vanskeligheder med anerkendelse af kompetencer barri-erer for mobiliteten i EU.Kommissionen opfordrer i meddelelsen alle medlemslande til hurtigt at indføre enunge-garanti, der betyder, at alle unge skal have et tilbud om beskæftigelse, fortsatuddannelse, en læreplads eller en praktikplads indenfor 4 måneder efter de er ble-vet ledige. Kommissionen præsenterer i den sammenhæng et udkast til en henstil-ling fra Rådet om etablering af unge-garantier (senærmere nedenfor).Selvom un-ge-garantier indebærer en udgift på kort sigt, opvejes denne udgift ifølge Kommis-sionen ved på lang sigt at undgå de endnu højere omkostninger ved arbejdsløshed,inaktivitet og tabt produktivitet. At være arbejdsløs som ung indebærer langvarigenegative effekter både for den enkelte og for samfundet.Kommissionen præsenterer dernæst i meddelelsen tre initiativer på EU-plan:1. ”En kvalitetsramme for praktikophold” (senærmere nedenfor)– Kommis-sionen gennemfører pt. en 2. høring af arbejdsmarkedets parter og vil præ-sentere et forslag i 2013.2. En ”europæisk alliance for lærlingeuddannelser” (herunder også vekselud-dannelse) – der er behov for at forbedre udbuddet og kvaliteten af praktik-pladser i EU. Modellen med at kombinere skole og arbejde kan smidiggøreovergangen fra uddannelse til arbejde. Det kræver engagement fra virk-somheder og arbejdsgivere og skal være en integreret del af uddannelses-systemet. Kommissionen vil på denne baggrund starte en europæisk allian-ce for praktikpladser, der skal samle myndigheder, erhvervsliv, arbejds-markedets parter, uddannelsesforskere og -udøvere samt ungerepræsentan-

ter. Det er dog ikke nærmere angivet, hvornår denne alliance skal starteseller hvordan.3. Mobilitet for unge – EU-intern mobilitet kan give unge mennesker bedreadgang til beskæftigelsesmuligheder. I den forbindelse er især EURES-systemet relevant, ligesom også initiativet om ”Dit første EURES-job”fremhæves. På den baggrund vil Kommissionen i 2013 lancere et initiativom offentlige arbejdsformidlinger. Sigtet er at forbedre det europæiske ar-bejdsmarkeds funktion og at mindske konjunkturelle mis-match-problemeri fremtiden i form af et specifikt ”EURES-jobs for unge”-program. Kom-missionen henleder samtidig opmærksomheden på vigtigheden af at sikrenok EU-midler allerede i 2013 til at videreføre ”Dit første EURES-job” ogtil medlemslandenes videreudvikling af EURES-baserede programmer.Meddelelse om ”På vej mod en kvalitetsramme for praktikophold” (KOM(2012)728)Formålet med meddelelsen er at indhente synspunkter fra arbejdsmarkedets parterpå EU-niveau mhp. afklaring af, om parterne ønsker at indlede forhandlinger om eneuropæisk kvalitetsramme for praktikophold i henhold til TEUF artikel 154.På baggrund af tidligere høringer udgør den foreliggende meddelelse den anden fa-se i høringen af parterne om forslaget til en europæisk kvalitetsramme for praktik-ophold.Meddelelsen præsenterer i den forbindelse et sammendrag af de vigtigste resultaterfra den første fase af høringen. Der er bred enighed om praktikopholds vigtige rolleift. at lette overgangen fra skole til arbejde. Den europæiske fagbevægelse efterly-ser klare regler for praktikophold, så unge sikres ordentlig beskyttelse og socialsikring og ikke fastholdes på ubestemt tid i stillinger, der svarer til reelt arbejde,men uden de tilsvarende fordele. Arbejdsgiverne på europæisk plan understregervigtigheden af at skelne mellem praktikophold og vekseluddannelse og stillerspørgsmålstegn ved nytten af et europæisk initiativ.Praktikophold defineres i meddelelsen som ”enafgrænset periode af jobtræning ien virksomhed, offentlig enhed eller nonprofit-institution for studerende og unge,der for nylig har afsluttet deres uddannelse, for at få værdifuld praktisk arbejdser-faring, inden der tages normal beskæftigelse”.Ifølge Kommissionen bør en effektiv kvalitetsramme for praktikophold give ret-ningslinjer til arbejdsgiverne ift. at oprette flere praktikpladser, der både er til for-del for virksomhederne, og som kan give den enkelte praktikant et værdifuldtspringbræt til at komme ind på arbejdsmarkedet. Manglen på gennemsigtighed ompraktikophold og store nationale forskelle udgør barrierer for grænseoverskridendepraktikophold. På den baggrund vurderer Kommissionen, at der er et presserendebehov for at forbedre kvaliteten af praktikophold på europæisk niveau.Kommissionen fremlægger i meddelelsen en række forskellige bud på, hvad derkan gøres på EU-niveau, f.eks. en egentlig kvalitetsramme med konkrete bestem-melser for praktikophold, et kvalitetsmærke for praktikophold eller etablering af etinformationswebsted.

Kommissionen stiller afslutningsvis i meddelelsen en række konkrete spørgsmål tilarbejdsmarkedets parter, bl.a. om holdningen til en egentlig kvalitetsramme forpraktikophold, samt om hvorvidt parterne vil indlede egentlige forhandlinger om etsådant forslag.Forslag til Rådets henstilling om “Etablering af en Unge-garanti” (KOM(2012)729)I henstillingen opfordres medlemslandene til at ”sikreat alle unge under 25 årmodtager et tilbud af god kvalitet om beskæftigelse, fortsat uddannelse, en lære-plads eller en praktikplads inden for 4 måneder efter at være blevet ledig eller athave forladt en formel uddannelse”.Det foreslås, at unge-garantier baseres på følgende overordnede retningslinjer:Partnerskabsbaseret tilgang – både myndigheder/arbejdsformidlinger, deunge, arbejdsgivere, fagforeninger, private aktører og unge-organisationerbør involveres i forskellige faser.Tidlig indsats og aktivering – det kan bl.a. overvejes at oprette ”kontakt-punkter”, der sikrer koordinering mellem alle involverede institutioner ogaktører. Desuden anbefales det at sikre, at beskæftigelsessystemerne kangive individuel vejledning og planlægning.Støtteredskaber til bedre integration på arbejdsmarkedet – sigtet er bl.a. atadressere evt. mis-match mellem udbud og efterspørgsel på kort sigt, samtsikre bedre IT-kundskaber og anerkendelse af kompetencer fra uformellelæringsaktiviteter. Der kan ligeledes bruges målrettede ansættelsestilskudog gøre mere reklame for jobtilbud, ligesom der kan gives øget tilskud tilstart af selvstændig virksomhed.Brug af EU’s strukturfonde – bl.a. fuld brug af Samhørighedsfondene, her-under især den Europæiske Socialfond.Vurdering og fortsat forbedring af unge-garantisystemer – bl.a. overvåg-ning og evaluering af systemerne mhp. evidens-baserede politikker.Implementering af unge-garantier – så hurtigt som muligt, gerne fra startenaf den nye EU-budgetperiode 2014-20.Som supplement til medlemslandenes indsats vil Kommissionen hjælpe medlems-landene med den bedst mulige brug af ESF-midler og indsamle eksempler på ”bestpractise” under det nye PSCI1-program. Kommissionen vil samtidig overvåge ograpportere om status for medlemslandenes unge-garantier som led i det årlige Ho-PES2-arbejdsprogram og bidrage til at sikre opmærksomhed om unge-garantiernepå tværs af medlemslandene gennem informationskampagner rettet mod unge.Hjemmelsgrundlaget for Rådets vedtagelse af henstillinger er TEUF artikel 292.Henstillingen skal vedtages med kvalificeret flertal.

4. Europa-Parlamentets udtalelserSpørgsmålet om Europa-Parlamentets udtalelser er ikke relevant for hverken de tomeddelelser eller forslaget til Rådets henstilling om “Etablering af en Unge-garanti”, idet henstillingen vedtages af Rådet alene.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er alene relevant for udkastet til henstilling om“Etablering af en Unge-garanti”.Kommissionen angiver, at det dramatiske niveau for ungdomsarbejdsløsheden på-virker hele EU og medfører enorme omkostninger både nu og i fremtiden. Grundetmanglende implementering af en række politiske opfordringer fra både Rådet ogEuropa-Parlamentet om at igangsætte unge-garantier er det nu, ifølge Kommissio-nen, nødvendigt at udstede denne henstilling til medlemslandene.Det vurderes, at forslaget ligger inden for rammerne af EU2020-strategien og i for-længelse af tiltag, der benyttes inden for den åbne koordinationsmetode. Regerin-gen er enig i Kommissionens vurdering.6. Gældende dansk retDe to meddelelser har ikke i sig selv betydning for gældende danske ret.I det danske system tilbydes alle unge under 30 år allerede en samtale i jobcentretefter 1 måneds ledighed. Samtidig har alle unge under 30 år har ret og pligt til akti-vering efter 3 måneders ledighed, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der-med vurderes Danmark allerede at leve op til henstillingens krav og kan dermed si-ges at have en unge-garanti.Derfor forventes henstillingen ikke i sig selv at give anledning til ændringer afgældende dansk lovgivning.7. KonsekvenserMeddelelse om ”Unge på vej ind i beskæftigelse” (KOM(2012) 727)Ikke relevant.Meddelelse om ”På vej mod en kvalitetsramme for praktikophold” (KOM(2012)728)Ikke relevant.Forslag til Rådets henstilling om “Etablering af en Unge-garanti” (KOM(2012)729)I det danske system tilbydes alle unge under 30 år allerede en samtale i jobcentretefter 1 måneds ledighed, og idet alle unge under 30 år har ret og pligt til aktiveringefter 3 måneders ledighed, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dermed vur-deres Danmark allerede at leve op til henstillingens krav og kan dermed siges athave en unge-garanti.

Henstillingen forventes derfor ikke i sig selv at have hverken lovgivningsmæssige,statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, ligesom der heller ikkeforventes administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for be-skyttelsesniveauet.8. HøringUnge-pakken i sin helhed er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmar-kedet og Sociale Forhold den 10. december 2012 med frist den 11. januar 2013.I nedenstående er høringssvarene inddelt efter bemærkninger til de enkelte doku-menter i unge-pakken:Meddelelse om ”Unge på vej ind i beskæftigelse” (KOM(2012) 727)Dansk Arbejdsgiverforening (DA):DA finder, at det er vigtigt, at der bliver taget hånd om ungeledigheden, som er enstor udfordring for Europa.Krisen har betydet, at ungeledigheden er steget i alle europæiske lande. Men i delande, hvor ungeledigheden i dag er højest, var ungeledigheden også høj før krisen.Ungeledighed er ikke et nyt fænomen forårsaget af krisen, men et strukturelt pro-blem for mange europæiske lande.Det er derfor vigtigt, at de tiltag, der bliver taget til at bekæmpe ungeledighed, ikkeer kortsigtede, men langsigtede holdbare reformer.Kommissionen peger på, at der i mange europæiske lande er uoverensstemmelsemellem unges kvalifikationer – og de kvalifikationer arbejdsmarkedet efterspørger.Kommissionen lægger derfor op til, at uddannelserne fremover i højere grad skalrettes mod arbejdsmarkedet.DA støtter op omkring denne tankegang. Det er netop i de europæiske lande – her-under Danmark – hvor uddannelsesforløbet er rettet mod arbejdsmarkedet, at unge-ledigheden er kendetegnet ved at være lav.Her tænker DA særligt på vekseluddannelsessystemer, som har stor betydning forerhvervsuddannedes høje beskæftigelsesgrad efter endt uddannelse i Danmark.Vekselvirkningen mellem at lære i uddannelse og i job, betyder, at unge kan knyttederes teoretiske viden til praksis og opnå joberfaring. Det gør unge attraktive forvirksomhederne.Årsagen er, at unge kan bidrage fra første arbejdsdag, og ikke først skal gennemgået langt læringsforløb – som det ses i mange af de europæiske lande, som har enhøj ungeledighed.DA mener, at reformer mod mere vekseluddannelse i Europa er en vigtig tilgang tilat bekæmpe den strukturelle ungeledighed.

Flere analyser peger på, at lande med vekseluddannelse i Europa er karakteriseretved en ’let overgang’ fra uddannelse til arbejdsmarked.For at understøtte udbredelsen af vekseluddannelse i Europa mener DA, at EU via’seed funding’ gennem de nationale reformprogrammer bør finansiere dele af initi-alomkostningerne blandt lande, som vælger reformere mod mere vekseluddannelse.LO, AC og FTF:LO, FTF og AC har modtaget Kommissionens ungepakke i høring.For så vidt angår Meddelelsen om ”Unge på vej ind i beskæftigelse” er det positivt,at der sættes fokus på dette område, der ikke kan ses adskilt fra andre tiltag for atskabe vækst og beskæftigelse. Det drejer sig først og fremmest om at styrke deneuropæiske konkurrenceevne og skabe nye job.Der er store forskelle på reguleringen af arbejdsmarkederne i de enkelte EU-landeog tiltagene må være tilpasset de nationale realiteter. Der er ingen tvivl om, at enindsats overfor arbejdsløshed først og fremmest kræver, at der skabes flere job ho-vedsageligt i den private sektor. 2/3 af nettotilvæksten af job i EU sker i små virk-somheder (80 pct. i danske virksomheder) og det er derfor afgørende, at den offent-lige sektor påtager sig en aktiv rolle i at stimulere efterspørgslen i de små og mel-lemstore virksomheder gennem tilbud om assistance til innovationstjek, dvs. analy-se af potentielle nye markeder, kunder og ydelser/produkter til disse virksomhederog løntilskud til realisering af vigtige nye opgaver. Indsatsen overfor ungdomsar-bejdsløshed adskiller sig ikke på dette område.I meddelelsen angives problemer med ”mismatch mellem færdigheder”. IfølgeCEDEFOP kan problemerne med skills mismatch imødegås ved en mere målrettetog tværgående videreuddannelsesindsats. I Danmark er problemet ikke stort, dauddannelserne i høj grad tilpasses arbejdsmarkedets krav. Indenfor vekseluddan-nelsesområdet kommer det i stand ved, at de unge gennem praktikophold i uddan-nelsesforløbet får fornemmelse for behovene på virksomhederne og bringer detmed tilbage til skoleforløbet. Samtidig betyder den aktive partsinddragelse i ud-formningen af uddannelserne, at der er fokus på, hvad der rent faktisk efterspørgespå arbejdspladserne.I meddelelsen er nævnt mobiliserede midler under Den Europæiske Socialfond.Europaparlamentet har tidligere foreslået at allokere mindst 10 pct., af midlerne tilarbejdspladsbaseret uddannelse. Det er et initiativ, der bør nyde fremme.Der bør i tilgangen til at løse problemerne med ungdomsarbejdsløshed være fokuspå, hvad der rent faktisk virker. Meget tyder på at lande med et veludviklet veksel-uddannelsessystem med aktiv partsinddragelse har en lavere ungdomsledighed endandre lande. Naturligvis kan systemer ikke overføres fra et land til et andet og derer mange initialomkostninger ved at omstille sit uddannelsessystem. For at lettedenne overgang bør man i EU regi afsætte midler til at finansiere dele af opstarts-omkostningerne ved at oparbejde et vekseluddannelsessystem under forudsætningaf overholdelse af visse principper.

Det er positivt, at erhvervs- og lærlingeuddannelser har fået en mere central place-ring i arbejdet med at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Der er således påtænkten europæisk alliance for lærlingeuddannelser. Det er vigtigt, at der er ordnede for-hold omkring lærlingeuddannelserne, så lærlingene ikke kommer til at fungere somløntrykkere. Der er nævnt visse succeskriterier i meddelelsen og man bør tilføjenogle yderligere. For eksempel er det vigtigt, at en væsentlig del af uddannelsenrent faktisk finder sted i en virksomhed. I mange lande er der kortvarige praktikop-hold, der ikke kan sammenlignes med et egentligt læreforløb. Der skal være ordent-lig regulering og rammer omkring forløbet, hvori formålet med praktikopholdet erbeskrevet, så virksomhedens forpligtelser er klart beskrevet. Der skal naturligvisvære en kontrakt, der sikrer den unges forhold og endelig er det vigtigt, at den un-ge/lærlingen er omfattet af den overenskomst, der er på virksomheden og altså eransat i virksomheden.Det er vigtigt at understrege, at vekseluddannelser ikke kun kan og bør anvendesinden for erhvervsuddannelserne. Vekseluddannelse og praktikophold i virksomhe-der udgør vigtige elementer i at sikre unge en lettere adgang til arbejdsmarkedet –særligt i en krisetid, hvor uddannelsesudbud ikke på samme måde som tidligereskaber sin egen efterspørgsel. Desuden er både vekseluddannelser og praktik enmåde, hvorpå unge kan give tillærte kvalifikationer og kompetencer et realitetstjek.Det gælder uanset uddannelsesniveau eller retning.Endelig er det absolut nødvendigt, at arbejdsmarkedets parter inddrages i udform-ningen af vekseluddannelserne.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):I meddelelsen om ”Unge på vej i beskæftigelse” anføres side 5 og 6, at der er bety-delige uoverensstemmelser mellem også højtuddannede unges kvalifikationer, ogde kvalifikationer arbejdsmarkedet efterspørger.Kommissionens formulering understreger vigtigheden af, at uddannelsernes ind-hold fastlægges i samarbejde med virksomhederne, så det løbende sikres, at uddan-nelsernes indhold matcher arbejdsmarkedets behov. FA og FA’s medlemsvirksom-heder er i Danmark engagerede i udviklingen af de uddannelser, der er rettet modbeskæftigelse i den finansielle sektor. Erfaringerne er gode.Det skal i øvrigt bemærkes, at dansk lovgivning om elevforhold allerede lever optil de målsætninger, Kommissionen foreslår.KL:KL skal indledningsvis bemærke at EU kommissionens initiativ er overordentligtrelevant på et tidspunkt hvor den økonomiske krise i EU har udviklet sig således, atden truer med at ofre en hel generation af unge mennesker som i europæisk sam-menhæng helt uforholdsmæssigt er kommet til at bære langt de fleste omkostningeri forbindelse med de tiltag der er gjort for at bringe EU ud af den værste økonomi-ske krise nogensinde i EU.Euro-stats forskellige opgørelser viser dels, at kun ganske få EU lande har en ung-domsarbejdsløshed på under 10 pct., samt at ungdomsarbejdsløsheden i alle lande

er steget kraftigere end den gennemsnitlige arbejdsløshed fra 2007 og frem. Detteer også tilfældet for Danmark, der har en ungdomsarbejdsløshed væsentlig dårlige-re end Østrig, Tyskland og Holland. Men bedre end Sverige og Finland.En sådan udvikling vil – hvis den forsætter – danne kimen til afvikling af et demo-kratisk EU.Kommissionens første meddelelse ”om unge på vej i beskæftigelse” er et udmærketoversigtsnotat som peger på delproblemer og forskellige tiltagsmuligheder for atmindske det enkelte delproblem.Kommissionen nævner i notatet at den i henhold til EU traktaten vil forespørge omArbejdsmarkedets Parter på EU plan vil forhandle en EU aftale der sikre kvalitetenaf praktikophold. De offentlige arbejdsgivere i CEEP vil svarer herpå i løbet af fe-bruar måned.Kommissionen lægger også op til revision af direktivforslaget om erhvervsmæssigekvalifikationer. KL vil forholde sig hertil når man kan se det konkrete forslag.Danske Regioner:Danmark oplever en høj ungdomsarbejdsløshed. Som i andre europæiske lande erde unge særligt hårdt ramt af krisen. De unge har sværere ved at få arbejde og end-videre afbryder mange unge deres uddannelse. Danske Regioner er derfor enig i atindføre en ungdomsgaranti, der skal bidrage til at flere unge kommer i job, uddan-nelse eller praktik. De unge er allerede i dag en væsentlig målgruppe for initiativeriværksat af regionerne og de regionale vækstfora i samarbejde med uddannelses-og beskæftigelsesaktører. Initiativer, der overvejende er finansieret med udgangs-punkt i midler fra den europæiske socialfond.Regionerne og de regionale vækstfora har iværksat en række initiativer, der under-støtter de nationale målsætninger om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gen-nemføre en ungdomsuddannelse og 60 procent en videregående uddannelse. End-videre arbejder de for at styrke matchet mellem erhvervslivets behov for kompe-tencer og arbejdskraftens kvalifikationer, bl.a. inden for erhvervsmæssige styrke-positioner.På baggrund af de mange erfaringer og etablerede partnerskaber i regionerne øn-sker Danske Regioner, at det i meddelelsen anføres, at regionerne inddrages i ar-bejdet med at implementere de anbefalinger, kommissionen giver til medlemssta-terne.Kommentarer til afsnittet om ungdomsgarantienDer fremgår af meddelelsen, at ungdomsgarantiordningerne skal baseres på støtte-foranstaltninger inden for seks områder: Opbygning af partnerskaber; Tidlig ind-griben og aktivering; Integration på arbejdsmarkedet; Brug af strukturfonde samtløbende forbedring af ordningen og hurtig gennemførelse.De foranstaltninger, der vedrører opbygning af partnerskaber og brug af struktur-fonde, har regionerne og vækstfora et særligt ansvar og rolle for. Danske Regionerer enig i, at der er behov for stærke partnerskaber, da der er behov for en stærkere

sammenhæng mellem uddannelse, erhvervsliv og beskæftigelsesindsatsen. Dels eransvaret for de nævnte foranstaltninger delt mellem kommuner (vejlednings- (uu)og jobcentre) regioner, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, erhvervs-liv mv. Dels er problemstillingerne forskelligartede fra region til region og persontil person. De unge skal være parate og have forudsætningerne til at gennemføre enuddannelse eller møde erhvervslivet. Virksomhederne skal være parate til at mødede unge. Uddannelserne skal tilvejebringe kvalifikationer af en kvalitet, som er-hvervslivet efterspørger. Der er derfor behov for en mange-facetteret indsats.Disse indsatser forudsætter et tæt samarbejde mellem uu-centre, jobcentre, uddan-nelsesinstitutioner, vækstfora/regioner, arbejdsmarkedets parter, erhvervsliv, for-eninger mv.Regionerne og vækstfora har vist gode resultater på baggrund af sådanne partner-skaber. Ved at samle aktørerne på tværs opnår indsatserne en større målgruppe, fle-re værktøjer, en større kritisk masse, øget erfaringsudveksling og i sidste ende bed-re resultater.I evalueringen af ungepakken i Danmark peges der eksempelvis på et behov for atfå udbredt erfaringer regionalt om de redskaber, der giver gode resultater i forholdtil at få gjort de unge uddannelses eller jobparate. I Nordjylland har et samarbejde ikonsortier skabt gode resultater inden for ungemålgruppen. Regionen og vækstforaforlænger derfor en hidtidig ungeindsats på tværs af kommuner, uddannelsesinsti-tutioner, jobcentre mv. for at få flere i uddannelse eller job. I den seneste indsatsblev 750 unge kompetenceudviklet. Omkring 70 % af dem er efterfølgende startet ienten et job eller et uddannelsesforløb. Samtidig har mere end 300 lærere, vejledereog sagsbehandlere fået nye kompetencer, så de bedre kan hjælpe de unge ledige, ogendelig er der etableret nye partnerskaber på tværs af sektorer, forvaltninger og in-stitutioner for at styrke samarbejdet omkring de unge ledige.Der er desuden gode resultater i regionerne med at samarbejde med erhvervssko-lerne om at skaffe flere praktikpladser. I Region Hovedstaden har man derfor etab-leret en praktikpladsenhed, der over 3 år skal skaffe 2500 ekstra uddannelsesaftaleri Hovedstadsregionen og samtidig videreudvikle netværket mellem erhvervsskoler,jobcentre og ungdommens uddannelsesvejledning. Enheden skal koordinere, sy-stematisere og professionalisere den praktikpladsopsøgende indsats.Endvidere er der gode erfaringer med at øge kompetenceudviklingen inden forbrancher eller grupper af virksomheder, f.eks. off-shore, turisme, detailhandel osv.samt med at øge ungdomsuddannelsernes kvalitet i det hele taget. Regionerne ermed til at udvikle tilbud til de særligt dygtige og er med til at fremme iværksætteriog entreprenørskab på uddannelserne. På samme måde, som de også er med til atudvikle pædagogik og undervisning, der tager hånd om de unge fra uddannelses-fremmede hjem.Endelig har regionerne understøttet initiativer som f.eks. videnpilotordninger, re-kruttering udenlandskestuderende mv., der har medvirket til, at flere unge er kom-met ind på arbejdsmarkedet.

Kommentarer til ”En europæisk alliance for lærlingeuddannelser”For så vidt angår afsnittet om tilrettelæggelsen af lærlingeuddannelser kvittererDanske Regioner for, at det er fremhævet, at uddannelserne bør være godt integre-ret i det nationale eller regionale uddannelsessystem. Danske Regioner arbejdernetop for at skabe sammenhæng mellem uddannelserne horisontalt og vertikalt ogfor at sikre en hensigtsmæssig uddannelsesdækning regionalt.Meddelelse om ”På vej mod en kvalitetsramme for praktikophold” (KOM(2012)728)Dansk Arbejdsgiverforening (DA):DA finder, at det er vigtigt, at virksomheder kan ansætte unge i særlige uddannel-sesophold i og efter afsluttet uddannelse.Virksomhederne skal som modsvar levere klare rammer for ansættelsesforholdet,som sikrer kvalitet og klarhed omkring uddannelsesopholdet.DA er dog skeptiske overfor meget bureaukratiske rammer for disse uddannelses-ophold – og savner mere klarhed omkring de forhold, som er nævnt i Kommissio-nens meddelelses om en ’kvalitetsramme for praktikophold’. Årsagen er, at en bu-reaukratisering af rammerne for et uddannelsesophold kan svække virksomhedersinteresse i at ansætte unge.Kvalitetsmærket for praktikophold og etablering af et informationswebsted er øvri-ge muligheder, som DA kan støtte op omkring.LO, AC og FTF:Meddelelsen indeholder bud på kvalitetsmæssige rammer for traineeforløb for ungemed færdig uddannelse. Kommissionen vil fremme traineeforløb gennem finansielunderstøtning med henblik på at forbedre beskæftigelsessituationen for unge nyud-dannede. Det konstateres samtidig i meddelelsen, at mange traineeforløb ikke er aftilstrækkelig kvalitet og at de unge misbruges som billig eller endog gratis arbejds-kraft. Det sidste gælder især traineeforløb, der etableres frit af enkelte virksomhe-der, som spekulerer i den høje ungdomsarbejdsløshed.Traineeforløb kan være en positiv og effektiv måde at få adgang til arbejdsmarke-det. Det er i den sammenhæng vigtigt, at der sikres ordentlige løn- og arbejdsmæs-sige forhold. Hensigten er at sikre unge konkret adgang til job – ikke at udnytte deunges behov for job. Kommissionens opgave må være at sikre, at den finansielleunderstøtning af traineeforløb sker til forløb, der sker på ordentlige løn- og ar-bejdsvilkår og som fremmer rekrutteringen til ordinært arbejde. De enkelte med-lemslande kan på det grundlag etablere traineeforløb, der er udformet så de passerde enkelte fagområder og de nationale arbejdsmarkeder.Det forekommer mærkeligt, at traineeforløb med finansiel støtte er begrænset tilunge under 25 år. Nyuddannede i hele Europa er i mange tilfælde over 25 år og børkunne få adgang til traineeforløb. Denne begrænsning bør fjernes og aldersgrænsensættes til 30 år i stedet.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):I meddelelsen ”På vej mod en kvalitetsramme for praktikophold” søger Kommissi-onen svar på, om en række elementer bør indgå i en rammebestemmelse for prak-tikophold.FA er ikke interesseret i unødvendig regulering, heller ikke fra EU. Praktikopholdbør som udgangspunkt være overladt til national regulering, herunder overens-komstmæssig regulering. Kommissionens meddelelse rejser derfor spørgsmålet,om traktaten giver hjemmel til at regulere praktikophold således som Kommissio-nen foreslår? FA mener ikke, at praktikforholds varighed, løn og øvrige ansættel-sesforhold bør reguleres af EU. Disse spørgsmål reguleres af arbejdsmarkedets par-ter.Kommissionen bør også redegøre nærmere for, om evt. rammebestemmelser vilvære forenelige med subsidiaritetsprincippet.Det er FA’s opfattelse, at praktikophold gavner unges karrieremuligheder og hjæl-per til fodfæste på arbejdsmarkedet. FA’s overenskomster omfatter alle medarbej-dere ansat i FA’smedlemsvirksomheder, således også evt. lønnede praktikanter el-ler trainees. Det betyder, at der ad overenskomstmæssig vej er sikret regulering afnetop de spørgsmål, som Kommissionen rejser. Evt. rammebestemmelser må ikkegribe ind i gældende overenskomstaftaler – eller overenskomstparternes adgang tilat aftaleløn og ansættelsesvilkår.Det er også vigtigt, at muligheden for ulønnet praktikophold som led i en uddan-nelse ikke afskæres med evt. EU-regler.Kommissionens forslag om at etablere et frivilligt kvalitetsmærke til fx virksomhe-der eller organisationer, der overholder fælles kvalitetsprincipper, er en mere posi-tiv tilgang til problemstillingen, og kunne øge opmærksomheden på praktikopholdpå en positiv måde.Kommissionens forslag om etablering af et informationswebsted om praktikop-hold, fx under Euresportalen, er også en mere positiv tilgang, der vil kunne hjælpemed at realisere det mobilitetspotentiale, der er blandt unge.FA’s svar på Kommissionens spørgsmål 7.1 og 7.2 er derfor, at forslaget om enkvalitetsramme ikke er en acceptabel løsning.Et kvalitetsmærke og/eller et infor-mationswebsted under Euresportalen om praktikophold bør overvejes nærmere.FA forbeholder sig at komme med yderligere bemærkninger til Kommissionensmeddelelse sammen med de europæiske arbejdsgiverorganisationer, vi samarbejdermed.KL:Kommissionens anden meddelelse om en kvalitetsramme for praktikophold er for-melt set anden høring i henhold til TEUF traktatens artikel 154. PÅ Social Dialogkomite mødet den 23. oktober 2012 mellem Kommissionen og arbejdsmarkedet

parter var der positiv stemning mhp. en forhandling. Men en formel stillingtagenvar der ikke tale om, idet parterne på det tidspunkt var i vanskelige forhandlingerom revision af direktivet om arbejdstid.Danske Regioner:Danske Regioner er enig i, at praktikophold kan bidrage til at forbedre de ungesbeskæftigelsesmuligheder.Som led i at understøtte den regionale vækst og udvikling iværksætter regioner ogvækstfora allerede praktikindsatser, både som led i de unges erhvervsuddannelserog som led i beskæftigelsesindsatsen, f.eks. via videnpilotordninger, jf. kommenta-rerne ovenfor til meddelelsen om unge på vej ind i beskæftigelse.Endvidere har regionerne som arbejdsgiver og ansvarlig for at uddanne sundheds-personale et stort ansvar for at skaffe praktikpladser. Regionerne har det seneste åroveropfyldt aftalen med staten. På sygehusene løfter man et stort ansvar for at givede unge en praktikplads af god kvalitet. I forhold til virksomheder på det privateområde har regionerne en større andel af elever inden for erhvervsuddannelse ogvideregående uddannelser.Forslag til Rådets henstilling om “Etablering af en Unge-garanti” (KOM(2012)729)Dansk Arbejdsgiverforening (DA):DA finder, at en ungegaranti er en kortsigtet løsning ift. den strukturelle ungeledig-hed i Europa.Det er derfor yderst vigtigt, at midler til at sænke den strukturelle ungeledighedbliver kanaliseret mod langsigtede reformer, såsom reformer mod mere vekselud-dannelse, som sikrer en let overgang fra uddannelse til arbejdsmarked.Det er vigtigt for hele Europa, at unge får uddannelses og vejledning rettet mod ar-bejdsmarkedet. Men i denne forståelse bør også indtænkes ’ret og pligt’.DA finder, at den sikreste vej til arbejdsmarkedet for unge går gennem nødvendigelangsigtede reformer – og klare incitamenter som skal sikre, at unge kommer godtind på arbejdsmarkedet.KL:Det sidste aktstykke er Kommissionen forslag om en rådsbeslutning om en ung-domsgaranti. Kommissionen er naturligvis bekendt med, at forslaget er kontrover-sielt.Og det må formodes, at det er derfor, der ikke er lagt op til et egentligt juridisk do-kument som en forordning eller direktiv. Kommissionen referer i dokumentet bl.a.til det danske formandskabs vellykkede konference om ungdomsarbejdsløshed iHorsens 25. april 2012, hvor også de offentlige arbejdsgivere deltog. Kommissio-nen henholder sig også til de traktatmæssige rammer for en sådan rådsbeslutning,samt princippet om subsidiaritet.

Rådsbeslutningen anbefaler at medlemsstaterne etablerer en ungegaranti. Der er så-ledes ikke nogen retlig forpligtelse hertil. Det er også værd at bemærke at der ikkeer tale om en egentlig jobgaranti som den kendes i den danske seniorordning somKL mener, er en al for firkantet ordning, som man ikke kan støtte.I præamblens nr. 19 hedder det at ungdomsgarantien kan implementeres ved enlang række forskellige initiativer på nationalt regionalt og lokalt niveau. I det om-fang der ikke er tale om en egentlig jobgaranti i dansk forstand, er KL positiv forden fremlagte rådsbeslutning.KL kan tilslutte os tankegodset og ambitionen om at få unge hurtigt i gang med bå-de uddannelse og job. Og så kan KL betone, at Danmark allerede har væsentligeindsatser for at hjælpe unge hurtigt i gang på arbejdsmarkedet i form af lovpligtigaktivering efter 13 uger. Den aktive arbejdsmarkedspolitik træder således hurtigerei kraft for unge end for ledige over 30 år. Dertil kommer, at mange kommuner ak-tiverer endnu tidligere end 13 uger. I nogle tilfælde kommer unge i aktivering alle-rede fra første ledighedsdag (straksaktivering), hvilket har gode effekter for nogleunge. Virksomhedsrettet aktivering (virksomhedspraktik og løntilskud) er også etmiddel til at få unge i gang forholdsvist hurtigt og dermed forbedre overgangen frauddannelse til arbejde.Dertil kommer, at vi i Danmark gennem ungepakkerne de seneste år har haft succesmed at reducere antallet af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.Fra januar 2011 til juni 2012 er antallet af unge i restgruppen, der hverken er i ud-dannelse eller job således faldet fra 5.611 til 3.411. Så dette problem er ikke såstort i Danmark som i de øvrige lande.Danske Regioner:Danske Regioner er enige i at etablere en unge-garanti og ønsker at blive en aktivdel af udmøntningen af forslaget med udgangspunkt i de regionale erfaringer ogetablerede partnerskaber. For bemærkninger til forslaget se afsnittet ”kommentarertil meddelelse om unge på vej ind i beskæftigelse.”9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at alle medlemslande vil bakke op om ungepakken, herunder forsla-get til en unge-garanti.Dog kan det forventes, at der vil være bekymring om den udgift, indførelsen af enunge-garanti vil medføre for landene – især i en krisetid – ligesom der kan forven-tes debat om den præcise tidsfrist for unge-garantien. Det må ligeledes forventes, atnogle lande vil føle behov for en ekstra understregning af, at der skal tages hensyntil nationale forhold i implementeringen af en unge-garanti.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for Kommissionens unge-pakke. I lyset af denenorme ungdomsarbejdsløshed i Europa er det et vigtigt politisk signal at alle med-lemslande gør en aktiv indsats for at komme problemet til livs.

Regeringen vil gå aktivt ind i arbejdet med henstillingen mhp. at sikre en så opera-tionel og klar ramme som muligt.Som nævnt forventes det ikke, at henstillingen vil give anledning til ændringer igældende dansk lovgivning. Det vurderes umiddelbart, at Danmark allerede leverop til henstillingens krav, hvorfor regeringens tilslutning til forslaget forudsætter, atDanmark ikke vil skulle ændre lovgivning, mv., samtidig med at unge-garantienikke må give anledning til merudgifter.Det overordnede mål for dansk beskæftigelsespolitik er at få unge uden uddannelsei uddannelse og unge med uddannelse i job. Endvidere skal unge uden uddannelseog uden forudsætningerne for umiddelbart at påbegynde og gennemføre en uddan-nelse opkvalificeres, så de kan påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse.Regeringen ser generelt positivt på Kommissionens forslag om initiativer til støttefor unges mobilitet i Europa, herunder initiativer, der ligger i forlængelse af refor-men af det europæiske jobnetværk og Kommissionens målrettede mobilitetspro-gram. I relation til forslag om udveksling af praktikophold over landegrænser, sombeskrevet i meddelelsen, er der dog fortsat, en række uafklarede forhold vedrøren-de bl.a. indhold og ansættelsesforhold. Derudover er der behov for en præciseringaf, hvilke typer af praktikophold der omfattes. En endelig stillingtagen til denne delaf meddelelsen forudsætter således en endelig afklaring heraf.Det er også vigtigt for regeringen, at der skabes klarhed over de forskellige begre-ber, der anvendes i unge-pakken i relation til f.eks. ”praktikophold” og ”lærlinge-uddannelser”, således at der er klarhed over, hvorledes det relaterer sig til de red-skaber og ordninger, der benyttes i den danske beskæftigelsesindsats.I forbindelse med Kommissionens arbejde med et eventuelt ”EURES-jobs for un-ge”-initiativ bør Danmark opfordre Kommissionen til at være tydelig omkring for-ventningerne til finansiering af et sådant initiativ. Det kan ikke tages for givet, atden ramme, som formentlig afsættes til EURES under ESF-programmerne 2014-2020, kan udvides, hvis der tilføjes et nyt initiativ langt inde i programmeringsfa-sen.Ift. Kommissionens opfordring til brug af ESF-midler til understøttelse af diverseinitiativer har man fra dansk side en forventning om, at relevante ungeinitiativer vilkunne understøttes af det kommende, danske ESF-program for 2014-2020 - ogsåuden at programmet nødvendigvis definerer særlig unge målgruppe eller krævermere bestemte typer indsatser. Det bør være op til de enkelte medlemslande at de-finere, hvordan deres programmer bedst kan understøtte en ungeindsats.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgUnge-pakken har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.