Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del Bilag 60
Offentligt
Notat om Arbejdsskadestyrelsens erfaringermed behandling af sager om styren m.v.i perioden20. februar 2011 – 31. oktober 2012
3. december 2012
Indhold1. Sammenfatning.................................................................................................................................................. 32. Hvad er styren? ................................................................................................................................................. 43. Hvad er en arbejdsskade i lovens forstand? ................................................................................................... 53.1 Særligt om erhvervssygdomme ..................................................................................................................... 54. Arbejdsskadestyrelsens behandling af sagerne .............................................................................................. 54.1 ”Helbredseffekter af styren” – notat ved Professor Ph.d. Henrik A. Kolstad m.fl....................................... 64.2 Sagsbehandling ............................................................................................................................................ 64.3 Undersøgelser hos speciallæger................................................................................................................... 75. De 417 sager....................................................................................................................................................... 75.1 Afgørelser ..................................................................................................................................................... 85.2. Diagnoser.................................................................................................................................................... 95.3 Arbejdsmæssig påvirkning ......................................................................................................................... 105.4 De 38 anerkendte sager.............................................................................................................................. 115.5 De 335 styrensager..................................................................................................................................... 125.5.1 Styrensager fordelt på diagnose.......................................................................................................... 125.5.2 Styrensager fordelt på arbejdsgiver .................................................................................................... 135.6 Særlige diagnoser og Erhvervssygdomsudvalgets behandling................................................................... 135.6.1 Sager om forgiftning........................................................................................................................... 145.6.2 Sager om kræft ................................................................................................................................... 145.6.3 Sager om hudsygdomme .................................................................................................................... 145.6.4 Sager i Erhvervssygdomsudvalget...................................................................................................... 15
2
1. SammenfatningBerlingske Tidende og JyskeVestkysten bragte søndag den 20. februar 2011 flere artikler omarbejdsmiljøet hos LM Wind Power. Omdrejningspunktet for artiklerne var, at arbejdet medopløsningsmidlet styren havde gjort mange medarbejdere syge. Det gav anledning til en poli-tisk og pressemæssig debat.Beskæftigelsesministeren bad Arbejdsskadestyrelsen om at nedsætte en taskforce. Formåletvar at sikre, at de borgere, der kunne være blevet syge af deres arbejde, blev undersøgt og fikden arbejdsskadeerstatning, som de i givet fald havde ret til. Arbejdsskadestyrelsen har be-handlet følgende sager, som er blevet anmeldt efter 20. februar 2011:- alle anmeldte sager om sygdomme for ansatte ved LM Wind Power- alle anmeldte sager om sygdomme efter arbejde med styren ved andre arbejdsgivere.Tabel 1. SammenfatningAntal sager i alt- heraf anmeldt erhvervssygdom- heraf anmeldt arbejdsulykkeAntal sager med påvirkningen styrenAntal sager forelagt for ErhvervssygdomsudvalgetAnerkendte sager417402153351838
Herefter har Arbejdsskadestyrelsen analyseret sagerne, som er afgjort i perioden fra 20. febru-ar 2011 til 31. oktober 2012.Anmeldte sagerAlle, som havde mistanke om, at de kunne være blevet syge på grund af deres arbejde medstyren, blev efter den 20. februar 2011 opfordret til at anmelde deres sygdom til Arbejdsska-destyrelsen. Mange har fulgt opfordringen og for en sikkerheds skyld anmeldt sygdomme oghelbredsproblemer, som formentlig ikke normalt ville blive anmeldt som arbejdsskader. Deter blevet anmeldt sygdomme, som er opstået gennem en lang periode på op til 30 år tilbage itid.Arbejdsskadestyrelsen har herefter behandlet 417 sager for 329 tilskadekomne1. 335 sager harvedrørt arbejdsmæssig påvirkning med styren. I størstedelen af sagerne har betingelserne forat anerkende en arbejdsskade ikke været opfyldt.Anerkendte sagerArbejdsskadestyrelsen har anerkendt en arbejdsskade i 38 sager, eller knap 10 procent af deanmeldte sager. 8 af de anerkendte sager handler om opløsningsmiddelforgiftning på grund afarbejdet med styren. I disse sager har der været der tale om langvarig udsættelse for styren,som er begyndt i 1970’erne og 1980’erne, hvor der ikke var samme viden om de skadeligevirkninger af arbejdet med disse stoffer som i dag. Der er desuden anerkendt et ulykkestilfæl-de med akut styrenforgiftning.1
Borgere, som anmelder en skade, benævnes ’tilskadekomne’ i Arbejdsskadestyrelsen, uanset om den anmeldteskade kan anerkendes som en arbejdsskade eller ej. Nogle tilskadekomne har mere end én sag. Det skyldes, atArbejdsskadestyrelsen opretter en sag for hver konstateret sygdom.
3
De øvrige anerkendte sager handler om sygdomme, som ikke er relateret til arbejdet med sty-ren, herunder hudsygdomme, hørenedsættelser på grund af støj, sygdomme i bevægeappara-tet, lungesygdomme og ulykkestilfælde.Sammenhæng mellem arbejde med styren og udvikling af sygdomStyren er et sundhedsskadeligt stof. Derfor er der i dag påbud om værnemidler ved arbejdetmed styren. Der er ikke fremkommet ny viden om sammenhængen mellem arbejde med sty-ren og udvikling af sygdom på baggrund af Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling af de 417sager. Men den foreliggende viden er blevet bekræftet.Behandlingen af sagerne har vist, at der i 192 sager ikke er stillet en diagnose, men at der istedet er tale om en række forskellige symptomer og helbredsgener, der ikke i lægelig for-stand udgør en egentlig sygdom.I andre sager er der stillet diagnoser på kroniske sygdomme eller sygdomme der har vist sigikke at være arbejdsrelaterede2, og sagsbehandlingen har derfor afkræftet mistanken om, atsygdommen skulle være opstået på grund af arbejdet med styren.Arbejdsskadestyrelsen har således løst den stillede opgave med en grundig sagsbehandlingaf 417 sager, der kom ind som følge af opfordringen til at anmelde sygdomme, som kunnevære opstået efter arbejde med styren.
2. Hvad er styren?Styren er et organisk opløsningsmiddel, der blandt andet anvendes til fremstilling af polysty-ren. Polystyren anvendes i plastindustrien til en lang række produkter samt til støbning afglasfiber ved for eksempel produktion af lystbåde og vindmøller.Styren er tungere end luft og stiger derfor ikke til vejrs. Styren lugter meget kraftigt, selv vedmeget lave doser, og kan derfor opleves som meget ubehageligt, selvom den skadelige på-virkning er lav. Styren er sundhedsskadeligt ved mange års daglig indånding eller ved megethøje doser, hvor der kan opstå akutte forgiftninger.Styren omsættes meget hurtigt i organismen efter optagelse i kroppen, og det er derfor van-skeligt at måle den skadelige påvirkning ved blod- eller urinprøver.Under arbejdet med styren i dag er der påbud om udsugning og om at anvende personligeværnemidler i form af motormaske eller friskluftsforsynet åndedrætsværn. Derfor vil den ska-delige påvirkning under arbejde med styren i dag være meget begrænset, hvis man efterleverretningslinjerne.
2
Det er blandt andet nervesygdomme, psykiske sygdomme og andre sygdomme som for eksempel kronisketarmsygdomme, sukkersyge, blodpropper eller bihulebetændelse.
4
3. Hvad er en arbejdsskade i lovens forstand?Arbejdsskader kan både være erhvervssygdomme og ulykkestilfælde. For at få anerkendt enarbejdsskade skal to grundliggende krav begge være opfyldt:1. Der skal være konstateret en skade. En erhvervssygdom skal være påvist i form af endiagnose stillet af en læge.2. Skaden skal skyldes arbejdet. Der skal altså være årsagssammenhæng med arbejdet el-ler de forhold, det foregår under. Det betyder, at der skal være dokumentation for, atdet er arbejdets forhold, som med overvejende sandsynlighed har medført skaden, ogikke andre konkurrerende årsager.
3.1 Særligt om erhvervssygdommeSygdomme bliver optaget på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme,hvis der er dokumentation for, at en bestemt arbejdsmæssig påvirkning medfører en stor risikofor at udvikle sygdommen. Hvis man har en sygdom, som står på fortegnelsen, og hvis manhar været udsat for den bestemte påvirkning i tilstrækkeligt omfang, vil sygdommen bliveanerkendt administrativt af Arbejdsskadestyrelsen som en erhvervssygdom.En sygdom, som ikke kan anerkendes efter betingelserne i fortegnelsen, kan kun anerkendessom arbejdsskade efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Erhvervssygdomsudval-get rådgiver Arbejdsskadestyrelsen i konkrete sager med sygdomme eller arbejdsmæssigepåvirkninger, der ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.For at en sag udenfor fortegnelsen kan anerkendes, er det et krav, at sygdommen udelukkendeeller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art og ikke andre ting. Det er også et krav,at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen skyldes arbejdet.Erhvervssygdomsudvalget vurderer derfor i hver enkelt sag, om der er en dokumenteret år-sagssammenhæng mellem arbejdets forhold og udviklingen af sygdommen.
4. Arbejdsskadestyrelsens behandling af sagerneOverfor Folketinget har Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Arbejdstilsynet redegjort forbehandlingen af sager fra LM Wind Power i perioden fra 1978 frem til nedsættelsen af task-forcen3.Formålet med taskforcen har været at sikre en samlet og koordineret sagsbehandling af alle deanmeldte sager på baggrund af debatten.
Redegørelse om arbejde med vindmølleproduktion og anvendelse af styren på LM Wind Power i perioden2000-2010, 8. marts 2011.Redegørelse om arbejde med vindmølleproduktion og anvendelse af styren på LM Wind Power. Perioden 1995 -1999. 27. april 2011.Redegørelse om arbejde med vindmølleproduktion og anvendelse af styren på LM Wind Power. Perioden 1978 -1994. 24. november 2011.
3
5
4.1 ”Helbredseffekter af styren” – notat ved Professor Ph.d. HenrikA. Kolstad m.fl.4Professor Ph.d. Henrik A. Kolstad m.fl. udarbejdede 11. april 2011 et notat til Arbejdsskade-styrelsen, der beskriver den eksisterende medicinske viden om generelle sammenhænge mel-lem udsættelse for styren og udvikling af sygdomme.En konklusion i notatet er, at der kan være sammenhæng mellem langvarig udsættelse forstyren og udvikling af sygdomme i centralnervesystemet, irritation af øjne, hud og luftveje ogskader på cellernes arveanlæg (genotoksiske skader).Notatet beskriver desuden, at der er nogen sammenhæng mellem styren og udvikling af hud-sygdomme (dermatitis), og at der er en begrænset sammenhæng mellem udsættelse for styrenog skader på lever, nyrer, bloddannende væv og immunsystemet.Endelig beskriver notatet, at der er begrænset dokumentation for, at styren kan være kræft-fremkaldende. Dokumentationen er stærkest for non-Hodgkins lymfom (lymfekræft) og kro-nisk lymfatisk leukæmi (blodkræft). Der er desuden visse holdepunkter for at styrenekspone-ring kan være forbundet med forøget forekomst af kræft i bugspytkirtel og spiserør, men den-ne er ikke særlig dokumenteret.Notatet og dets konklusioner blev drøftet på et principielt møde i Erhvervssygdomsudvalget imaj 2011. På mødet var der enighed om at anvende den eksisterende viden om årsagssam-menhænge mellem udsættelse for styren og udvikling af sygdomme som grundlag for behand-lingen og vurderingen af de anmeldte sager til Arbejdsskadestyrelsen. Erhvervssygdomsud-valget har herefter vurderet 18 konkrete sager efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen. Sa-gerne, som har været forlagt for Erhvervssygdomsudvalget, er nærmere beskrevet nedenfor iafsnit 5.6.4.
4.2 SagsbehandlingArbejdsskadestyrelsens fokus har været at undersøge, om de anmeldte sygdomme er opståetpå grund af arbejdet ikke mindst med styren. Sagerne er alle behandlet efter reglerne i ar-bejdsskadesikringsloven.Da Arbejdsskadestyrelsens taskforce blev nedsat, var fokus primært på påvirkningen medstyren i arbejdet ved LM Wind Power. Efterhånden som anmeldelserne kom ind til Arbejds-skadestyrelsen, blev fokus udvidet til også at omfatte andre påvirkninger i arbejdet ved LMWind Power, herunder andre opløsningsmidler og ikke-kemiske påvirkninger som for eksem-pel glasfiberstøv. Desuden har Arbejdsskadestyrelsen modtaget et mindre antal anmeldelservedrørende arbejde med styren for andre virksomheder. Sagerne er nærmere beskrevet i afsnit5.Arbejdsskadestyrelsen har indhentet oplysninger om sygdomme og det udførte arbejde i allesagerne. Oplysningerne er indhentet dels fra tilskadekomne selv og dels i form af journaler fratidligere undersøgelser hos tilskadekomnes egen læge eller andre speciallægeundersøgelser.De øvrige forfattere er: Niels Ebbehøj, overlæge, Bispebjerg Arbejdsmedicinsk Klinik, Elsebeth Lynge, profes-sor ved Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab, Lars Andrup, Projektkoordinationschef,Cand.polyt., ph.d., Det nationale Center for forskning i Arbejdsmiljø og Maria Albin, MD Dr.Med.Sci., Medi-cinska Fakulteten, Lunds Universitet.4
6
Det er en del af Arbejdsskadestyrelsens almindelige sagsbehandling at få bekræftet den an-meldte diagnose og ellers få stillet en diagnose. Fordelingen af diagnoser har derfor ændretsig ved sagernes afgørelse efter de gennemførte lægeundersøgelser af de tilskadekomne ogsagernes behandling.Arbejdsskadestyrelsens tilknyttede lægekonsulenter har vurderet hver enkelt sag i taskforceninden afgørelsen.Arbejdsskadestyrelsen har også registreret, om der har været en tidsmæssig sammenhængmellem arbejdet med styren og debut af tilskadekomnes symptomer, da den tidsmæssigesammenhæng indgår som en del af den almindelige vurdering i Arbejdsskadestyrelsen af, omen erhvervssygdom skyldes arbejdet.Selvom en sygdom opstår i forbindelse med et bestemt arbejde, er det ikke det samme som, atsygdommen skyldes arbejdet, da en tidsmæssig sammenhæng ikke er det samme som årsags-sammenhæng. For nogle sygdomme er det er krav for at blive anerkendt som en arbejdsskade,at symptomerne opstår i forbindelse med arbejdet. Det gælder for eksempel eksem. For andresygdomme med lang latenstid, vil sygdommen først vise sig længe efter den arbejdsmæssigepåvirkning. Det gælder for eksempel for kræftsygdomme.Arbejdsskadestyrelsen var på virksomhedsbesøg ved LM Wind Power i september 2011 for atse produktionen og stille spørgsmål til virksomhedens medarbejdere.I alle sager om mulig anerkendelse er arbejdsgiveren blevet hørt over sagens oplysninger.
4.3 Undersøgelser hos speciallægerArbejdsskadestyrelsen har sammen med de arbejdsmedicinske klinikker udarbejdet en særligskabelon for arbejdsmedicinske speciallægeerklæringer i styrensagerne.Arbejdsskadestyrelsen har henvist til denne særlige lægeundersøgelse på arbejdsmedicinskklinik i 166 sager. Derudover har fagforbund og praktiserende læger henvist til arbejdsmedi-cinsk undersøgelse, så Arbejdsskadestyrelsen har i alt modtaget 211 speciallægeerklæringerfra de arbejdsmedicinske klinikker, samt et antal arbejdsmedicinske journaler.Arbejdsskadestyrelsen har også henvist til andre speciallægeundersøgelser i de relevante sa-ger, især ved mistanke om nervesygdomme (neurologi), hjerneskader (neuropsykologi) oghudsygdomme (dermatologi).
5. De 417 sagerArbejdsskadestyrelsens taskforce har afgjort i alt 417 sager i perioden fra 20. februar 2011 til31. oktober 2012. Sagerne om styren er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 5.5.Tabel 2. Sager fordelt på erhvervssygdomme og arbejdsulykkerSager i alt- heraf anmeldt erhvervssygdom- heraf anmeldt arbejdsulykke41740215
7
Nogle tilskadekomne har mere end én sag. Det skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen opretter ensag for hver konstateret sygdom. De anmeldte sager vedrører 329 tilskadekomne.Tabel 3. Tilskadekomnes kønsfordelingMændKvinderI altTabel 4. Tilskadekomnes aldersfordeling- 26 år27-36 år37-46 år47-56 år57-66 år67 – årI alt22410532910789495475329
5.1 Afgørelser38 ud af de 417 sager er blevet anerkendt. Heraf er 32 sager om erhvervssygdomme og 6 ersager om arbejdsulykker.Det svarer til en anerkendelsesprocent på 9,1 i alt og 8,0 procent for erhvervssygdommene.Til sammenligning var den gennemsnitlige anerkendelsesprocent for alle erhvervssygdomme i2011 på 26,0 procent.Efter presseomtalen og debatten i februar 2011 er der blevet anmeldt mere end 10 gange flereerhvervssygdomssager fra LM Wind Power end gennemsnittet for et år5, og mange sygdom-me og helbredsproblemer, som normalt ikke ville blive anmeldt på mistanke om en arbejds-skade, er blevet anmeldt for en sikkerheds skyld. De anmeldte sager dækker også en lang pe-riode på op til 30 år tilbage i tid, hvor der i forvejen har været anmeldt arbejdsskader. Det harderfor været forventeligt, at en lavere andel af sagerne har kunnet anerkendes.Af de 38 anerkendte sager er 25 sager afgjort med erstatning.Tabel 5. AfgørelserSager anerkendt- heraf forelagt for ErhvervssygdomsudvalgetSager afvist- heraf forelagt for ErhvervssygdomsudvalgetSager henlagt/lukket*Øvrige**I alt382355161311417
* Sager er henlagt efter ønske fra tilskadekomne, eller lukket igen fordi en nyanmeldt sag har vist sig at vedrøreen tidligere anmeldt sygdom.** Øvrige sager vedrører revisioner og genoptagelser af erstatningsspørgsmål i tidligere anerkendte sager.Til sammenligning blev der i perioden 2000-2010 behandlet i alt 786 sager fra LM Wind Power, heraf 323erhvervssygdomssager og 463 ulykkestilfælde.5
8
Sagens parter har mulighed for at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse indenfor 4uger, og få sagen behandlet i Ankestyrelsen. Modtagne klager over Arbejdsskadestyrelsensafgørelser er derfor oversendt til Ankestyrelsen i 49 sager.Tabel 6. Klager modtaget og sendt til AnkestyrelsenKlager modtaget og sendt til Ankestyrelsen- Afgørelse tiltrådt af Ankestyrelsen- Afgørelse hjemvist af Ankestyrelsen*- Ikke behandlet af Ankestyrelsen**- Under behandling i Ankestyrelsen49262318
* Den ene hjemviste sag er igen afvist efter indhentelse af yderligere oplysninger og ikke påklaget igen. Denanden hjemviste sag er påklaget af arbejdsgiver og afventer yderligere dokumentation fra tilskadekomne.** Sager hvor klagen er kommet efter klagefristens udløb.
5.2. DiagnoserDer er anmeldt mange forskellige sygdomme for tilskadekomne, der har arbejdet med styrenpå LM Windpower eller på andre virksomheder.Mange af sagerne er blevet anmeldt med forskellige diagnoser om forgiftning med styren, foreksempel toksisk hjerneskade, hukommelses- og koncentrationsproblemer, mave-tarmproble-mer, svimmelhed og hovedpine. Fordelingen af diagnoser har ændret sig efter sagernes be-handling og de gennemførte lægeundersøgelser af de tilskadekomne, hvor der også er blevetstillet nye diagnoser, når de anmeldte diagnoser ikke har kunnet bekræftes.Tabel 7. Diagnose ved sagens anmeldelse og afgørelseDiagnoseAntal ved sagens Antal ved sagens AnerkendteanmeldelseafgørelsesagerOpløsningsmiddelforgiftning45228Symptomer, gener og uklar diagnose221920Anden forgiftning*13000Kræftsygdomme19190Hudsygdomme63619Lunge- og luftvejssygdomme34365Nervesygdomme1570Psykiske sygdomme1460Høresygdomme976Sygdomme i bevægeapparat18154Andre sygdomme20210Ulykker15156Uoplyst**13160I alt41741738* Sager der er anmeldt som forgiftning med styren og andre diagnoser end opløsningsmiddelforgiftning** Der er tale om sager, der er afsluttet med en henlæggelse eller uden svar fra tilskadekomne.
De 38 anerkendte sager er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 5.4.
9
I 22 af de 417 sager er der ved sagens afgørelse stillet diagnosen opløsningsmiddelforgiftningeller toksisk hjerneskade. Ved sagens afgørelse har der ikke været sager med diagnoser påanden forgiftning.I 192 af de 417 sager har det ikke været muligt at få bekræftet eller stillet en egentlig diagno-se. Der er i de 192 sager tale om mange forskellige symptomer og helbredsgener, som læge-ligt set ikke kan betegnes som en egentlig sygdom. Det er for eksempel oplevelsen af nedsathukommelse, som ikke har kunnet påvises ved lægelig undersøgelse, tilbagevendende hoved-pine, svimmelhed, eller diarré, forskellige psykiske symptomer, som ikke udgør en egentligpsykisk sygdom eller andre tilsvarende helbredsproblemer. I de 192 sager har det ikke væretmuligt at anerkende en arbejdsskade, da kravet om, at der skal være påvist en sygdom, ikkehar kunnet opfyldes.151 af de 417 sager er fordelt på en række forskellige kræftsygdomme, hudsygdomme, lunge-og luftvejssygdomme, nervesygdomme, psykiske sygdomme, høresygdomme og sygdomme ibevægeapparatet.De 21 andre sygdomme er kroniske sygdomme og andre sygdomme, der ikke er arbejdsrelate-rede, blandt andet kroniske tarmsygdomme, sukkersyge, blodpropper og bihulebetændelse.
5.3 Arbejdsmæssig påvirkningArbejdsskadestyrelsen har noteret, om den enkelte har arbejdet med styren, eller om der harværet andre arbejdsmæssige påvirkninger i relation til den konstaterede sygdom.Tabel 8. Arbejdsmæssig påvirkning oplyst ved sagens anmeldelse og afgørelsePåvirkningOplyst ved sagensOplyst ved sagensanmeldelseafgørelseStyren275335Andre opløsningsmidler5913Ikke-kemisk3450Uoplyst4919I alt417417Ved sagernes anmeldelse blev styren anført som påvirkningen i 275 sager. I 59 sager blevpåvirkningen anført som andre opløsningsmidler. Det er sager, hvor der på anmeldelsen ikkespecifikt blev anført arbejde med styren eller anført arbejde med andre kemikalier eller opløs-ningsmidler end styren.Ved sagernes afgørelse er det oplyst, at tilskadekomne i 335 sager har været udsat for styren.Der er således flere sager, der ved anmeldelsen var registeret som uoplyst eller andre opløs-ningsmidler, hvor det under sagsbehandlingen er blevet oplyst, at tilskadekomne har arbejdetmed styren. De 335 sager om styren er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 5.5.De 13 sager vedrørende andre opløsningsmidler dækker primært over sager med arbejde medepoxy. De 50 ikke-kemiske sager vedrører primært ergonomiske påvirkninger samt støj ogstøv fra glasfiber eller glasfibervæv.
10
De 19 sager med uoplyst påvirkning ved sagens afgørelse er hovedsagelig sager, som er hen-lagt efter ønske fra tilskadekomne, eller som er afvist, fordi tilskadekomne ikke har svaret påArbejdsskadestyrelsens henvendelser om oplysninger.
5.4 De 38 anerkendte sagerTabel 9. Anerkendte sager fordelt på påvirkning og diagnoseDiagnoseStyrenAndre opløs-ningsmidlerOpløsningsmiddelforgiftning8Hudsygdomme0Sygdomme i bevægeapparat0Høresygdomme0Lunge- og luftvejssygdomme0Ulykker1I alt9Ikke-kemisk050000504465524I alt89465638
I de 9 anerkendte sager vedrørende udsættelse for styren er 8 anerkendt under diagnosen op-løsningsmiddelforgiftning efter langvarig udsættelse for styren, og 1 sag er anerkendt som etulykkestilfælde med akut styrenforgiftning.De 5 anerkendte sager om andre opløsningsmidler vedrører alle allergisk hudeksem efter ud-sættelse for blandt andet epoxy.De øvrige 24 anerkendte sager vedrører eksem efter håndtering af glasfiber, sygdomme i be-vægeapparatet, hørenedsættelse efter udsættelse for støj samt lungesygdomme efter udsættelsefor støv og ulykkestilfælde, der ikke har involveret en kemisk påvirkning.Tabel 10. Anerkendte sager fordelt på påvirkning og arbejdsgiverAnerkendte sagerStyren Andre opløsningsmidler Ikke-kemisk I altLM Wind Power341926Andre arbejdsgivere*61512I alt952438* Her indgår også sager, hvor tilskadekomne har arbejdet for flere forskellige arbejdsgivere, herunder LM WindPower.
Der er anerkendt 26 sager for ansatte på LM Wind Power. Heraf omhandler de 3 sager udsæt-telse for styren, 4 omhandler udsættelse for andre opløsningsmidler og 19 sager omhandlerikke-kemisk påvirkning.Tabel 11. Anerkendte sager fordelt på diagnose og arbejdsgiverDiagnoseLM Wind Power Andre arbejdsgivere* I altOpløsningsmiddelforgiftning358Hudsygdomme819Sygdomme i bevægeapparat404Høresygdomme246Lunge- og luftvejssygdomme415Ulykker516I alt261238
11
*Her indgår også sager, hvor tilskadekomne har arbejdet for flere forskellige arbejdsgivere, herunder LM WindPower.
5.5 De 335 styrensagerI forbindelse med sagsbehandlingen er der oprettet flere sager på den samme tilskadekomne,hvis denne har haft flere sygdomme. Disse sager er også blevet behandlet i Arbejdsskadesty-relsens taskforce, og der er derfor behandlet 82 af de 417 sager i taskforcen, hvor tilskade-komne har været udsat for andre påvirkninger end styren. Det følgende afsnit handler om de335 af de 417 sager, hvor den arbejdsmæssige påvirkning i relation til den konstaterede syg-dom har været styren.
5.5.1 Styrensager fordelt på diagnoseTabel 12. Styrensager fordelt på diagnoseDiagnoseOpløsningsmiddelforgiftningSymptomer, gener og uklar diagnoseKræftsygdommeHudsygdommeLunge- og luftvejssygdommeNervesygdommePsykiske sygdommeHøresygdommeAndre sygdommeUlykkerUoplyst*I altAntal Styrensager211881942283521944335Anerkendte sager800000000109
* Der er tale om sager, der er afsluttet med en henlæggelse eller uden svar fra tilskadekomne.
I 21 af de 335 styrensager er der stillet diagnosen opløsningsmiddelforgiftning. Heraf har 13sager ikke kunnet anerkendes som arbejdsskader, da kravet om at sygdommen skal skyldesarbejdet ikke har været opfyldt. 8 af disse sager er anerkendt.I 188 af de 335 styrensager har tilskadekomne haft forskellige symptomer og helbredsgener,der lægeligt set ikke kan betegnes som en egentlig sygdom. Hovedparten af de anmeldte sa-ger, hvor tilskadekomne har været udsat for styren, vedrører således uklare diagnoser medsymptomer og helbredsgener i form af hovedpine, svimmelhed, kvalme, hukommelsesbesværog diarré.99 af de 335 styrensager er fordelt på forskellige kræftsygdomme, hudsygdomme, lunge- luft-vejssygdomme, nerve-sygdomme, psykiske sygdomme og høresygdomme.19 af de 335 styrensager vedrører andre sygdomme, herunder kroniske sygdomme og andresygdomme, der ikke er arbejdsrelaterede, blandt andet kroniske tarmsygdomme, sukkersyge,blodpropper og bihulebetændelse.I omkring halvdelen af styrensagerne, er symptomerne på sygdom opstået under ansættelsen. Imange af disse sager er symptomerne fortsat efter arbejdsophør, og tilskadekomne kan også
12
have oplevet en forværring af symptomerne, selvom de ikke længere arbejder med styren. Deter en indikation på, at sygdommene eller symptomerne ikke skyldes arbejdet.I de øvrige sager er symptomerne opstået efter arbejdsophør. I de tilfælde er der således ikkeen tidsmæssig sammenhæng mellem udsættelsen for styren og symptomdebut.
5.5.2 Styrensager fordelt på arbejdsgiverDen offentlige debat tog udgangspunkt i arbejde med styren hos virksomheden LM WindPower. I styrensagerne har langt de fleste tilskadekomne således været ansat hos LM WindPower.Tabel 13. Styrensager fordelt på arbejdsgiverLM Wind PowerAndre arbejdsgivere*I alt31124335
* Her indgår også sager, hvor tilskadekomne har arbejdet for flere forskellige arbejdsgivere, herunder LM WindPower.
24 af de 335 styrensager vedrører arbejde for arbejdsgivere, der har anvendt styren i produkti-onen, samt en virksomhed, hvor de ansatte har udført arbejde hos LM Wind Power.Tabel 14. Styrensager fordelt på arbejdsgiver og diagnoseDiagnoseLM Wind PowerAndre arbejdsgivere I altOpløsningsmiddelforgiftning15621Symptomer, gener og uklar diagno-1808188seKræftsygdomme16319Hudsygdomme39342Lunge-luftvejssygdomme27128Nervesygdomme303Psykiske sygdomme505Høresygdomme112Andre sygdomme19019Ulykker224Uoplyst*404I alt31124335* Der er tale om sager, der er afsluttet med en henlæggelse eller uden svar fra tilskadekomne.
5.6 Særlige diagnoser og Erhvervssygdomsudvalgets behandlingI de næste afsnit er der fokuseret på sager med de typer af sygdomme, hvor der er en muligsammenhæng med arbejde med styren, som det er beskrevet i det ovennævnte notat om ”Hel-bredseffekter af styren”.Det er sager om forgiftning, hudsygdomme og kræft. Endelig er der et afsnit om de sager,som Arbejdsskadestyrelsen har forelagt for Erhvervssygdomsudvalget.
13
5.6.1 Sager om forgiftningAf de i alt 417 sager har 22 sager vedrørt diagnosen opløsningsmiddelforgiftning, og 8 af dis-se sager er anerkendt som arbejdsskader på grund af arbejdet med styren. Fælles for de aner-kendte sager om opløsningsmiddelforgiftning er, at der har været tale om langvarig udsættelsefor styren, hvor udsættelsen er begyndt i 1970’erne og 1980’erne.Opløsningsmiddelforgiftning medfører demens, fordi der sker varige neurologiske skader ihjernen på grund af udsættelsen for organiske opløsningsmidler gennem lang tid. Diagnosenbekræftes ved en række test af tilskadekomnes intellektuelle funktioner6.I de 192 sager, der blev anmeldt som mulig opløsningsmiddelforgiftning eller anden forgift-ning, har der været tale om forskellige symptomer og helbredsgener. Kendetegnende for disseer, at der har været tale om forskellige symptomer og helbredsproblemer, som for eksempelhovedpine, maveproblemer, svimmelhed og andre forhold, der lægeligt set ikke udgør enegentlig sygdom.Akutte forgiftninger efter en kort kraftig udsættelse for eksempelvis styren kan anerkendessom arbejdsulykker. Akutte forgiftninger kan give akutte symptomer og ubehag i form af ho-vedpine, kvalme eller lignende, men akutte forgiftninger er ikke egnet til at give varige neuro-logiske følger. Der er anerkendt 1 sag om akut styrenforgiftning.
5.6.2 Sager om kræftGenerelt set udvikles kræftsygdomme efter langvarig og mere intensiv påvirkning med syg-domsfremkaldende stoffer. Kræftsygdomme har også generelt en lang latenstid, hvilket bety-der, at der går langt tid fra den skadelige påvirkning finder sted, til sygdommen opstår.19 sager har vedrørt kræftsygdomme.I 7 af sagerne om kræft har diagnosen været lymfekræft eller blodkræft, og i 1 sag har diagno-sen været kræft i spiserøret. Disse 8 sager har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget,fordi styren er under mistanke for at kunne medføre disse typer af kræft.De øvrige 11 sager har vedrørt kræftformer, hvor der ikke er lægevidenskabelig dokumentati-on for en mulig sammenhæng med udsættelse for styren.Ingen af de 19 sager om kræft har kunnet anerkendes. Det skyldes, at der ikke har været til-strækkelig dokumentation for, at sygdommen er opstået som følge af tilskadekomnes arbejde.
5.6.3 Sager om hudsygdommeEksem, der er opstået på grund af hudkontakt med forskellige stoffer, herunder styren, kananerkendes som arbejdsskader. Det fremgår af erhvervssygdomsfortegnelsen, gruppe G, I ogK.I alt 61 af de behandlede 417 sager har vedrørt hudsygdomme. I 42 af disse sager har tilska-dekomne arbejdet med styren, mens der i de resterende 19 sager har været tale om andre for-mer for påvirkninger. I 9 sager er hudsygdomme blevet anerkendt som arbejdsskader. I disse6
Se ”Vejledning om opløsningsmiddelforgiftning”, www.ask.dk
14
sager har der været tale om andre påvirkninger end styren, herunder arbejdet med glasfiber ogepoxy.En række sager har vedrørt andre hudsygdomme end eksem samt mere uspecifikke hudgener.For de sager gælder, at der ikke lægeligt er påvist en sammenhæng mellem arbejdet med sty-ren og udviklingen af de pågældende hudsygdomme og -gener.For en del sager gælder, at tilskadekomnes hudsygdom er forsvundet igen og ikke har væretpåvist, mens den var til stede (eksempelvis ved lægekonsultationer). Disse sager har ikkekunnet anerkendes som en arbejdsskade, da kravet om, at der skal være påvist en sygdom ikkehar været opfyldt.En del af sagerne har vedrørt hudsygdomme, hvor tilskadekomne har haft tendens til betændteknopper eller bylder. I flere af de sager, har der været tale om sygdommen betændelse i sved-kirtlerne (hidrosadenitis), som er en hudsygdom, der opstår uden nogen kendt sammenhængmed ydre påvirkning (en endogen sygdom) og derfor ikke kan anerkendes som en arbejdsska-de.Hudsygdommen betændelse i hårsækkene (follikulitis) kan opstå som følge af ydre påvirk-ninger, for eksempel snavs på huden og sved efter varmepåvirkning ved rifter og sår. På ek-sempelvis LM Wind Power arbejder man noget af tiden med tætsluttende beskyttelsesdragter,samtidig med at der er kontakt med slibestøv og glasfiber. Betingelserne for at udvikle folli-kulitis er altså teoretisk til stede. Der har imidlertid ikke været sager, hvor tilskadekomne medovervejende sandsynlighed har udviklet denne sygdom i forbindelse med arbejdet.I flere sager har tilskadekomne oplyst om tendens til gullig sved efter arbejde med styren.Arbejdsskadestyrelsens dermatologiske speciallægekonsulenter har generelt vurderet, at derikke er påvist nogen sammenhæng mellem udsættelse for styren og tendens til gulligt sved. Imeget sjældne tilfælde kan gulligt sved skyldes sygdommen kromhidrose, der oftest opstår ipuberteten og kan give gullig svedafsondring fra armhulerne, lysken og ansigtet. Der har ikkeværet sager, hvor der er påvist en sammenhæng mellem udsættelse for styren og tendens tilgullig sved.
5.6.4 Sager i ErhvervssygdomsudvalgetErhvervssygdomsudvalget har haft særlig opmærksomhed på at vurdere sager, hvor der kunnevære en mulig sammenhæng mellem udsættelsen for styren og tilskadekomnes sygdom. Ar-bejdsskadestyrelsen har derfor forelagt 18 af de 417 sager for Erhvervssygdomsudvalget tilvurdering af den mulige sammenhæng mellem tilskadekomnes arbejde med styren og denkonstaterede sygdom.De 18 sager har både vedrørt sygdomme, der ikke står på fortegnelsen over erhvervssygdom-me, for eksempel kræft efter udsættelse for styren, og sager med sygdomme på fortegnelsen,hvor sammenhængen med arbejdet har været usikker, og der derfor har været grundlag for atefterprøve Arbejdsskadestyrelsens praksis for anerkendelse.Af de 18 forelagte sager har de 8 vedrørt forskellige kræftsygdomme herunder lymfekræft,blodkræft og strubekræft. Arbejdsskadestyrelsen har også indhentet en yderligere ekspertvur-dering fra forskningschef i Kræftens Bekæmpelse, overlæge Dr. Med. Jørgen H. Olsen indenforelæggelsen af sager om kræftsygdomme for Erhvervssygdomsudvalget.
15
Sagerne om kræftsygdomme har ikke kunnet anerkendes, da Erhvervssygdomsudvalget harvurderet, at der lægeligt set ikke er tilstrækkelig dokumentation for en årsagssammenhængmellem tilskadekomnes arbejde og sygdom. Dermed har sygdommen ikke udelukkende eller iovervejende grad været forårsaget af udsættelsen for styren eller anden arbejdsmæssig på-virkning.8 andre forelagte sager har drejet sig om diagnoserne opløsningsmiddelforgiftning, leverbe-tændelse, MCS7, bylder (hidrosadenitis) og tarmsygdommen kollagen kolit. Sygdommene harikke kunnet anerkendes som arbejdsskader, blandt andet fordi Erhvervssygdomsudvalget harvurderet, at der har været klare konkurrerende årsager til den konstaterede sygdom eller taleom relativt kortvarige udsættelser for styren, som ikke i sig selv har været sygdomsfremkal-dende.De sidste 2 sager, som har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, er blevet anerkendt. Ibegge sager har de tilskadekomne været udsat for glasfiberstøv i forbindelse med slibearbejdeog har derfor fået en væsentlig forværring af deres forudbestående astma.
Symptomkomplekset, der betegnes MSC (Multiple Chemical Sensitivity), er en reaktion på dufte og kemikalierog ikke én bestemt sygdom men i stedet en række ukarakteristiske og diffuse symptomer. Sagen blev afvist, daErhvervssygdomsudvalget vurderede, at der ikke er tale om en egentlig sygdom i lægelig forstand.
7
16
