Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del Bilag 45
Offentligt
FÆLLESUDVALGET for SELVSTÆNDIGE og MEDARBEJDENDE ÆGTEFÆLLER:Landbrug og Fødevarer, Familieudvalget, De Samvirkende Købmænd, VIRKSOMMEKvinder.
Til Erhvervsminister Annette VilhelmsenTil Beskæftigelsesminister Mette FrederiksenTil Skatteminister Holger K. NielsenKopi til Erhvervs- Arbejdsmarkeds- og Skatteudvalgened. 26. nov. 2012
Fællesudvalget har holdt møde og atter drøftet nogle af erhvervsvilkårene forovennævnte gruppe. Vi vil indledningsvis ønske Erhvervsministeren til lykke med dennye post, og vi vil bede ministre og udvalg have forståelse for forbedring afovennævnte gruppes vilkår.Digitale indberetningerfra virksomhederne til det offentlige er godt i gang. Dog virker systemerne ikke altidoptimalt, og selvstændige finder det urimeligt, at de udsættes for bøder ved for senindberetning i tilfælde af, at systemet er ”nede”. Her bør der udvises større hensyn ogfleksibilitet.Lempede udtrædelsesregler for medarbejdende ægtefællervirker efter hensigten, men desværre kun i forhold til de ægtefæller, der overhovedetikke ejer noget af virksomheden. Tidligere havde medejende ægtefæller og eneejereaf ægtefælledrevne virksomheder samme muligheder for at udtræde som deægtefæller, der ikke ejede noget af virksomheden. Men CKA (Center forKlager over Arbejdsløshedsforsikringer) fortolker de nye regler således, at medejendeægtefæller ikke kan udtræde med en tro- og loveerklæring. CKAs fortolkning betyderoven i købet, at medejende ægtefæller har dårligere muligheder for at udtræde endtidligere, og at eneejerne helt har mistet muligheden for at udtræde. Derved er der nuigen medarbejdende ægtefæller, der kommer i klemme, og det harmonerer ikke medaftalen om ”Væk med bøvlet” fra 2011.Barselsudligningsordninger for selvstændige og medarbejdende ægtefæller.Her afventer vi lovforslaget, der forventes fremsat primo 2013. Vi håber, at dennegruppe i personligt ejede virksomheder kan omfattes lige så enkelt, som det sker forejere/medejere af ApS og A/S. Der spørges ofte om, hvor mange der vil kunnetænkes at ville bruge ordningen. Det kan ikke vides og kan da heller ikke værerelevant, da der ikke spørges om det samme vedr. antallet af ejere, der drivervirksomheden i selskabsform og gør brug af barsel.dk.Fleksjob.Det glæder udvalget, at selvstændige og medarbejdende ægtefæller alligevel ikkeudelukkes fra denne mulighed ved svigtende helbred. Dog finder vi det urimeligt, atselvstændige vil få deres fleksjob med udgangspunkt i et tilskud på kr. 125.000 kr.,hvorimod lønmodtagere reguleres med udgang i 200.000 kr.
VIRKSOMMEkvinderLandsformand Ann H. Frederiksen – Sødingevej 5 – 5750 RingeT: 32522233 F: 62621606 - E: [email protected] - www.virksommekvinder.dk
Diskrimination af selvstændige ved syge- ulykkes- og aesforsikringer.Dette har nu varet i 25 år!!!Frem til1987 kunne selvstændige samt medarbejdende ægtefæller fratrække udgiftentil ovenstående forsikringer i det, der dengang kaldtes 3000 kroners fradraget, derogså omfattede fradrag for børneopsparing. Det betød dengang, at lønmodtagerekunne opspare 3000 kroner pr. år med fradrag til deres børn om året. Selvstændigekunne opspare ca. 7-800 kr. pr. år til deres børn, da resten af beløbet op til de 3000kroner blev brugt til disse forsikringer inden for denne fradragsordning.Fra 1987 forsvandt fradraget helt – og lige siden har selvstændige skulle betragtedisse nødvendige forsikringer som privatudgifter, betalt af beskattede midler, når dedriver virksomheden som personligt ejet.Vi har gang på gang gjort opmærksom på denne urimelighed, der især rammermindre virksomheder. Det er forsikringer, som man bør kunne henregne undervirksomhedens driftsudgifter, ligesom når man driver virksomheden i selskabsform.Udvalget håber med denne henvendelse, at der bliver opmærksomhed omkring denævnte problemer, som blot er nogle få af mange, når man driver virksomhed – ikkemindst set i lyset af ofte fremførte ønsker fra politisk side om flere selvstændige, ommere regelforenkling og bedre rammevilkår.
På udvalgets vegne.Med venlig hilsen
Ann Frederiksen,Landsformand Virksomme kvinder
Vibeke BromanLovudvalget Virksomme kvinder
VIRKSOMMEkvinderLandsformand Ann H. Frederiksen – Sødingevej 5 – 5750 RingeT: 32522233 F: 62621606 - E: [email protected] - www.virksommekvinder.dk