Dagsordenen for rådsmødet forventes at se ud som følger:1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelseaf direktiv 96/71/EC om udstationering af arbejdstagere inden for ram-merne af tjenesteydelser, KOM (2012) 131-Orienterende debat og fremskridtsrapportside 22. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-programfor Social Udvikling og Innovation, KOM(2011) 609-Statusside 243. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebe-handling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuelorientering, KOM(2008) 426-Fremskridtsrapportside 29

4.

Implementering af EU 2020-strategien på beskæftigelses- ogSocialområdet, KOM-dokument foreligger ikke- Udveksling af synspunkter(a)Den årlige vækstrapport (2013), den fælles beskæftigelsesrap-port og Alert mechanism report- Præsentation ved KommissionenUngepakke- Præsentation ved KommissionenEmployment performance monitor og benchmarks-Godkendelse af EMCO-rapport

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af di-rektiv 96/71/EC om udstationering af arbejdstagere inden for rammerne aftjenesteydelser, KOM (2012) 131-Orienterende debat og fremskridtsrapportRevideret notat.Ændringerne er markeret med fed i teksten.ResuméKommissionen har den 21. marts 2012 fremlagt forslag til bedre håndhævelse afudstationeringsdirektivet. Det sker på baggrund af en analyse af, at direktivet i dagikke håndhæves effektivt nok, og Kommissionen har gjort forslaget til et nøgleiniti-ativ i Akten for Det Indre Marked.Forslaget ændrer ikke ved udstationeringsdirektivet men har til formål at indføreregler og procedurer, der i højere grad sikrer efterlevelse af direktivet i form afhindring af omgåelse og mere effektiv sanktionering i form af 1) hindring af mis-brug og omgåelse (kamp mod postboksfirmaer m.v.), 2) forpligtelse til at give let-tilgængelig information om arbejdsvilkår, 3) administrativt samarbejde over græn-serne, 4) tilladte og påkrævede kontrolforanstaltninger, 5) håndhævelse – herunderpligt til betinget solidarisk ansvar i forhold til en direkte underentreprenør (kæde-ansvar), 6) inddrivelse af administrative bøder over grænserne, samt 7) brug af in-formationssystemet for det indre marked (IMI).Regeringen finder, at nærhedsprincippet er opfyldt, da bedre håndhævelse af etgældende EU-direktiv, der regulerer transnationale situationer, bør ske på EU-plan. Regeringen er overordnet positiv overfor forslaget, der kan styrke arbejdsta-gernes rettigheder, fremme den fri bevægelighed for ordentlige virksomheder og eri overensstemmelse med regeringens egne bestræbelser på at bekæmpe socialdumping.1. BaggrundDirektiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tje-nesteydelser (udstationeringsdirektivet) finder anvendelse på virksomheder, dersom led i levering af en tjenesteydelse midlertidigt udstationerer arbejdstagere tilen anden medlemsstat (værtslandet) end den, hvis lovgivning ansættelsesforholdeter underlagt (hjemlandet). Udstationering kan finde sted i form af:udstationering i henhold til en aftale mellem virksomheden - der for egenregning og under egen ledelse udstationerer en medarbejder - og modtage-ren af tjenesteydelsen (entreprise/underentreprise)udstationering på et forretningssted eller i en virksomhed, der tilhører kon-cernen, og som er beliggende i en anden medlemsstat (virksomhedsinterneudstationeringer)udstationering gennem et vikarbureau eller lignende til en brugervirksom-hed, der er etableret i en anden medlemsstat

skyttelsesforanstaltninger for gravide og kvinder, der lige har født, samt for børn ogunge.I en rapport fra 2003 identificerede Kommissionen flere mangler og problemermed ukorrekt gennemførelse og/eller anvendelse af direktivet i bestemte medlems-stater. Desuden vedtog Kommissionen i 2006 en række retningslinjer, så det kunneklarlægges, i hvilket omfang visse nationale kontrolforanstaltninger kunne værebegrundede og forholdsmæssige set i lyset af den gældende EU-ret, som den for-tolkes i Domstolens praksis. I endnu en meddelelse fra 2007 blev der sat fokus påflere mangler vedrørende både måden, kontrollerne blev udført på i visse medlems-stater, og den ringe kvalitet af det administrative samarbejde og adgangen til in-formation. I 2008 vedtog Kommissionen en henstilling, hvori medlemsstaterneblev opfordret til at gøre en hurtig indsats for at forbedre situationen for udstatione-rede arbejdstagere gennem bedre samarbejde mellem de nationale myndigheder, enmere effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og bedre adgangtil oplysninger og udveksling af bedste praksis. I samme år nedsatte den ligeledeset ekspertudvalg for udstationering af arbejdstagere, som omfattede repræsentanterfor medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter, med det formål at drøfte og klar-lægge problemer med gennemførelsen og anvendelsen af direktivet.Ved fremlæggelsen af Kommissionens politiske prioriteringer for Europa-Parlamentet den 15. september 2009 erkendte Kommissionens formand José Ma-nuel Barroso, at der var behov for at imødekomme de bekymringer og spørgsmål,som flere parter havde givet udtryk for under debatten vedr. domme fra EU-Domstolen, og bebudede et lovgivningsinitiativ, der skulle løse problemerne medgennemførelse og fortolkning af udstationeringsdirektivet.Rapporten om relanceringen af det indre marked, som professor Monti fremlagdeden 9. maj 2010, omhandlede også disse bekymringer, og han anbefalede at:skabe klarhed over gennemførelsen af udstationeringsdirektivet og styrkeudbredelsen af oplysninger om arbejdstageres og virksomheders rettighe-der og forpligtelser, administrativt samarbejde og sanktioner, for så vidtangår fri bevægelighed for personer og grænseoverskridende levering aftjenesteydelserindføre en bestemmelse, som sikrer retten til at strejke efter modellen i ar-tikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 (den såkaldteMonti-forordning),og en mekanisme til uformelle løsninger af arbejdskonfliktervedrørende anvendelsen af direktivet.Den 13. april 2011 fremlagde Kommissionen meddelelsen "Akten for Det IndreMarked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid". Her bebudede densom en af de tolv løftestænger følgende:"Lovgivning med det formål at forbedre og styrke gennemførelsen,anvendelsen og håndhævelsen i praksis af direktivet om udstationering af arbejds-tagere, der omfatter foranstaltninger med henblik på at forebygge og straffe mis-brug eller omgåelse af reglerne, ledsaget af lovgivning med det formål at præcise-re udøvelsen af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser sam-men med udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder".

Den 21. marts 2012 (dansk version modtaget den 23. marts) fremlagde Kommissi-onen det bebudede forslag til bedre håndhævelse af udstationeringsdirektivet. For-slaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 53, stk. 1, og artikel 62 og omfattet afden almindelige lovgivningsprocedure.Samtidig fremlagde Kommissionen det andet bebudede initiativ i form af forslag tilforordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etable-ringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser.Dette forslag er trukkettilbage af Kommissionen, efter at Kommissionen har modtaget en række be-grundede udtalelser fra nationale parlamenter i henhold til protokollen omanvendelsen af proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet.

2. Formål og indholdForslaget ændrer ikke ved udstationeringsdirektivet men har til formål at indføreregler og procedurer, der i højere grad sikrer efterlevelse af direktivet i form afhindring af omgåelse og mere effektiv sanktionering.Indholdet kan grupperes i følgende:Hindring af misbrug og omgåelse (kamp mod postboksfirmaer m.v.)Forpligtelse til at give lettilgængelig information om arbejdsvilkårAdministrativt samarbejde over grænserneTilladte og påkrævede kontrolforanstaltningerHåndhævelse – herunder pligt til betinget solidarisk ansvar i forhold til endirekte underentreprenør (kædeansvar)6) Inddrivelse af administrative bøder over grænserne7) Brug af informationssystemet for det indre marked (IMI)Ad 1) hindring af misbrug og omgåelseForslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemslandene skal tage højde for enrække kriterier for at vurdere, om en virksomhed er reelt etableret i et andet land ogfor at vurdere, om en arbejdstager opfylder kriterierne for at være midlertidigt ud-stationeret. Der er tale om vejledende kriterier, og vurderingen skal altid foretageskonkret.For virksomheder drejer det sig om:a) det sted, hvor virksomheden har hjemsted, og dennes administration er placeret,hvor den benytter kontorer, betaler skat, har tilladelse til at udøve et erhverv eller eroptaget i handelskamre eller faglige organisationerb) det sted, hvor de udsendte arbejdstagere hvervesc) den lovgivning, der finder anvendelse på de kontrakter, som virksomhedenindgår dels med sine arbejdstagere, dels med sine kunderd) det sted, hvor virksomheden udøver sine vigtigste aktiviteter, og hvor det haradministrativt personalee) det unormalt lave antal udførte kontrakter og/eller størrelsen af omsætningen ietableringsmedlemsstaten.For vurderingen af, om en arbejdstager er udstationeret, kan vurderingen omfatte,at:1)2)3)4)5)

a) arbejdet udføres i en begrænset periode i en anden medlemsstatb) udstationeringen finder sted til en anden medlemsstat end den, hvori ellerhvorfra arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejdec) den udstationerede arbejdstager vender tilbage til eller forventes at genoptagesit arbejde i den medlemsstat, fra hvilken han/hun er udstationeret, efterudførelsen af arbejdet eller tjenesteydelserne, for hvilke han eller hun varudstationeretd) udgifter til rejse, kost og logi er betalt eller godtgøres af arbejdsgiveren, derudstationerer arbejdstageren, og i bekræftende fald, hvordan det skere) eventuelle tidligere gentagne perioder, hvor stillingen har været besat af densamme eller en anden (udstationeret) arbejdstager.Ad 2) Forpligtelse til at give lettilgængelig information om arbejdsvilkårMed henblik på gennemførelsen af dette direktiv skal medlemsstaterne i overens-stemmelse med national lovgivning og/eller praksis udpege en eller flere kompe-tente myndigheder, der har ansvaret for information.Efter forslaget skal medlemslande bl.a. give lettilgængelig information, herunder ioversat form, på hjemmesider m.v. og så vidt mulig udpege en kontaktperson i detnationale forbindelseskontor (i Danmark Arbejdstilsynet), der har ansvaret for det-te.Ad 3) Administrativt samarbejde over grænserneMyndighederne i forskellige lande skal hjælpe hinanden ved at besvare henvendel-ser og på anmodning udføre kontrol. Information skal gives inden for 14 dage, i ha-stetilfælde 24 timer. Den spurgte myndighed informerer den spørgende myndighed,hvis der er problemer med at overholde fristen. Myndigheder skal have adgang tilandre landes relevante registre, hvor tjenesteydere er registret.Hjemlandets myndigheder skal på eget initiativ give myndigheder i andre lande in-formation, hvis der er mistanke om uregelmæssigheder hos en tjenesteyder.Forslaget indeholder en løfteparagraf, hvorefter Kommissionen kan tage yderligereinitiativer i form af projekter og økonomiske støtte for at fremme samarbejdet påtværs af grænser.Ad 4) Tilladte og påkrævede kontrolforanstaltningerArtikel 9 i forslaget indeholder en oplistning af tilladte kontrolforanstaltninger. Derer tale om en kodifikation af retspraksis, som gengivet i en meddelelse fra Kom-missionen fra 2006, jf. ovenfor under baggrund: Forhåndsanmeldelse med oplys-ning om identitet på arbejdstagere mv., krav om opbevaring af lønsedler og ansæt-telsesbevis mv., og – til dels – oversættelse af disse. Et enkelt forslag går videreend at kodificere retspraksis, idet der kan stilles krav om at udpege en repræsen-tant, som har mandat til i givet fald at forhandle overenskomster.Efter forslaget kan der ikke tillades andre kontrolforanstaltninger. Senest 3 år efterimplementeringsfristens udløb tages nødvendigheden og hensigtsmæssigheden afnationale kontrolforanstaltninger op til revision med henblik på at foreslå eventueltnødvendige ændringer.

Efter forslaget til artikel 10 skal medlemsstaterne sikre sig, at der er kontrolforan-staltninger på plads, og at der foretages løbende tilsyn. Hvis parterne er ansvarligefor fastlæggelse af arbejdsvilkår, kan kontrollen foretages af parterne. I tilfælde,hvor hverken myndigheder eller parter foretager tilsyn, skal medlemsstaterne sikrealternative foranstaltninger, der sikrer en tilsvarende beskyttelse af arbejdstagerne.Ad 5) Håndhævelse – herunder solidarisk ansvarForslaget til artikel 11 indeholder pligt til at sørge for, at der findes effektive ord-ninger i værtslandet, så arbejdstageren kan indgive klager over – og indlede retsligeskridt mod – arbejdsgiveren, også efter udstationeringens ophør.Det foreslås specifikt, at der skal kunne kræves manglende løn samt godtgørelsefor uforholdsmæssig store omkostninger til bolig i forhold til lønnens størrelse ogkvaliteten af boligen.Der skal gives adgang for fagforeninger m.v. til at føre sager for arbejdstagerenmed dennes samtykkeArtikel 12 indeholder forslag til solidarisk ansvar. Efter forslaget skal det inden forbyggesektoren sikres, at en bygherre/entreprenør hæfter for sin underentreprenørsmanglende udbetaling af løn i henhold til udstationeringsdirektivet. Endvidere hæf-tes der for for meget indeholdt skat og socialsikringsbidrag.Det foreslås, at det solidariske ansvar ikke skal gælde, hvis kravene til nødvendigomhu (”due diligence”) er opfyldt, f.eks. i form af en undersøgelse af, om tjeneste-yderen hidtil har betalt forfalden løn m.v.Medlemsstaterne har mulighed for at indføre videregående regler, f.eks. at det soli-dariske ansvar udstrækkes til flere led (kædeansvar), og i andre sektorer end byg-gesektoren. Der kan i disse tilfælde også indføres mulighed for at frigøre sig forkrav ved at have udvist nødvendig omhu.Senest tre år efter implementeringsfristens udløb foretager Kommissionen i samrådmed medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på EU-plan en vurdering af an-vendelsen af denne artikel med henblik på at foreslå eventuelt nødvendige ændrin-ger.Ad 6) Inddrivelse af administrative bøderDer gives øget mulighed for at inddrive administrative bøder over grænserne, så-fremt reglerne i hjemlandet tillader det for lignende krav i hjemlandet. Der fastlæg-ges en lang række betingelser i forbindelse hermed.Der er tale om administrativebøder, der ikke er omfattet af EU’s bøderammeafgørelse.Ad 7) IMIInformationssystemet for det indre marked (IMI) skal benyttes i det administrativesamarbejde, dels det generelle samarbejde omhandlet i direktivet, dels i forbindelsemed inddrivelse af administrative bøder.

3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.4. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført følgende:”Problemerne med gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af direktiv96/71/EF er knyttet til målsætningerne i artikel 3, stk. 3, i TEU, hvorefter Den Eu-ropæiske Union skal oprette et indre marked baseret på en social markedsøkonomimed høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale frem-skridt, og i artikel 56 og 151 i TEUF.Tilstrækkelig gennemførelse og effektiv anvendelse og håndhævelse er afgørendemed hensyn til at garantere, at de gældende EU-bestemmelser føres ud i livet. For-skelle og uoverensstemmelser i måden, hvorpå direktiv 96/71/EF gennemføres, an-vendes og håndhæves i de forskellige medlemsstater, hindrer, at direktivet fungererordentligt i praksis. Det kan således være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, atskabe de fornødne ensartede spilleregler for tjenesteyderne og sikre, at direktivetyder arbejdstagere, der er udstationeret i forbindelse med levering af tjenesteydel-ser, den samme beskyttelse, uanset hvor de befinder sig i EU. Under disse omstæn-digheder kan den nødvendige juridiske klarhed og retssikkerhed kun skabes på EU-plan.Målene med forslaget kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemssta-terne, men kræver en indsats på EU-plan.”Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.5. Gældende dansk retUdstationeringsdirektivet er implementeret ved lov om udstationering af lønmodta-gere m.v., jf. lbk. nr. 256 af 25. marts 2011.Med henblik på at lette myndighedernes kontrol, herunder SKAT’s og Arbejdstil-synets kontrol af henholdsvis skatte- og afgiftslovgivningen og arbejdsmiljølov-givningen, skal virksomheder, der udstationerer medarbejdere til Danmark, anmel-de en række oplysninger til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Detdrejer sig om:1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.3) Sted for levering af tjenesteydelsen.4) Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomhe-den blandt de personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjene-steydelsen.5) Tjenesteydelsens branchekode.6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstatione-ringsperiodens varighed.

Oplysningerne skal anmeldes, senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelseni Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest8 dage efter ændringen.Tjenesteyderen har pligt til, senest samtidig med at levering af tjenesteydelsen på-begyndes, at give dokumentation til hvervgiver for, at anmeldelse er foretaget, hvistjenesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug oggartneri. En hvervgiver, der modtager en tjenesteydelse fra en anmeldelsespligtigvirksomhed skal, senest 3 dage efter at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt,rette henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiver ikke har modtaget doku-mentation for, at virksomheden har foretaget anmeldelse til RUT, eller hvis oplys-ninger om sted for levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og af-slutning af tjenesteydelsen er mangelfulde eller forkerte.Tilsynet med overholdelsen af anmeldelsespligten til RUT varetages af Arbejdstil-synet.Efter loven er Arbejdstilsynet dansk forbindelseskontor i henhold til artikel 4 i Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstageresom led i udveksling af tjenesteydelser. Arbejdstilsynet skal i den forbindelse ko-ordinere arbejdet med at informere udenlandske arbejdsgivere og lønmodtagerem.fl. vedrørende de regler, der finder anvendelse under udstationering til Danmark.Arbejdstilsynet skal samarbejde med andre landes forbindelseskontorer i forbindel-se med eventuelle problemer, der måtte opstå i forbindelse med udstationeringer tilog fra Danmark.En lønmodtager, som er eller har været udstationeret til Danmark, kan anlægge sagher i landet.En person, som er eller har været udstationeret til et EU-land eller et andet land in-den for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og som under ar-bejdet i dette land har været omfattet af regler, der gennemfører udstationeringsdi-rektivet, kan ved anlæggelsen af en sag her i landet vedrørende en retstvist opstået iforbindelse med udstationeringen vælge, at sagen skal afgøres efter disse regler,uanset at dansk ret i øvrigt finder anvendelse.Overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT er sanktioneret med bøde. Endviderefremgår det af udstationeringsloven, at manglende ferie og betaling herfor i hen-hold til udstationeringsloven er sanktioneret med bøde. For så vidt angår andre reg-ler omfattet af udstationeringsdirektiver, f.eks. arbejdsmiljø, henviser udstatione-ringsloven generelt til disse regler, og en udenlandsk virksomhed kan derfor sank-tioneres i henhold til disse regler.Der gælder ikke lovregler om løn i Danmark, og der er derfor ikke henvisning tilregler vedr. håndhævelse af lønregler i udstationeringsloven. Imidlertid har oven-nævnte anmeldelsespligt også til formål at give den danske fagbevægelse bedremulighed for at identificere udenlandske virksomheder med henblik på at kunneopnå overenskomst. I den forbindelse fremgår det af loven, at med henblik på atsikre udstationerede lønmodtagere løn svarende til, hvad danske arbejdsgivere er

forpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde, kan der på samme mådesom over for danske arbejdsgivere anvendes kollektive kampskridt over for uden-landske tjenesteydere til støtte for et krav om indgåelse af en kollektiv overens-komst. Det er en betingelse for iværksættelse af kollektive kampskridt, at der forin-den over for den udenlandske tjenesteyder er henvist til bestemmelser i de kollekti-ve overenskomster, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter iDanmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overens-komster med den fornødne klarhed fremgå, hvilken løn der efter overenskomsterneskal betales.Såfremt en udenlandsk virksomhed er forpligtet af en dansk overenskomst, skerhåndhævelsen heraf inden for det sædvanlige, fagretlige system.6. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserDer vil skulle ske visse præciseringer i udstationeringsloven og tilhørende be-kendtgørelser hvad angår myndighedernes rolle i samarbejdet med andre landesmyndigheder.Bestemmelsen i udstationeringslovens § 9 om, at der kan anlægges sag i Danmark,vil evt. også skulle udbygges med nærmere præcisering af, hvilke krav, der kan be-handles i en sådan sag, fx krav om godtgørelse for boligudgifter, der er uforholds-mæssige.Selvom Danmark ikke har administrative bøder af den art, forslaget vedrører,vil der muligvisskulle indføres regler om inddrivelse af administrative bøder, derer udstedttil danske virksomheder i udlandetinden for rammerne af udstatione-ringsdirektivets anvendelsesområde.Det vil skulle afklares i hvilket omfang forslaget om solidarisk ansvar har betyd-ning for Danmark, hvor en udenlandsk tjenesteyder kun har pligt til at betale en vismindsteløn, såfremt tjenesteyderen er forpligtet hertil efter en kollektiv overens-komst.Det afhænger med andre ord af, om løn efter en dansk overenskomstkan siges at være løn ”i henhold til udstationeringsdirektivet”.I givet fald vilder skulle fastlægges regler herom, og der vil således skulle fastlægges regler om”fornøden omhu”. Samspillet med anmeldelsespligten til RUT – og hvervgiveran-svaret i forbindelse hermed – skal afklares.Samfundsøkonomiske konsekvenserSocial dumping har en række konsekvenser i form af dårlige arbejdsvilkår, unfairfortrængning af dansk arbejdskraft osv., hvorfor regeringen har intensiveret kam-pen mod social dumping, bl.a. ved at nedsætte et udvalg vedr. social dumping ogstyrke myndighedssamarbejdet mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet.Udval-get afgav rapport i oktober 2012 og i november 2012 blev der i forbindelsemed finanslovsaftalen for 2013 aftalt en yderligere styrkelse af indsatsen modsocial dumping.Samtidig har fri bevægelighed for tjenesteydere, når der er taleom redelige virksomheder, positive konsekvenser i form af større konkurrence ogudbud samt lavere priser for forbrugere og virksomheder, hvilket kan bidrage til atskabe fornyet vækst i Danmark.

Statsfinansielle konsekvenserDen styrkede indsats vil i høj grad kunne ske inden for de eksisterende rammer,men tilførsel af enkelte årsværk kan ikke udelukkes.Således vil den udvidede anvendelse af IMI kunne medføre mindre statsfinansiellekonsekvenser med henblik på at koordinere og understøtte anvendelsen af syste-met. Det konkrete omfang af de mindre statsfinansielle konsekvenser skal analyse-res nærmere.Administrative konsekvenser for det offentligeHenset til det begrænsede antal henvendelser, der har været mellem andre landesmyndigheder og Danmark, vil direktivet alt andet lige kunne medføre flere hen-vendelser. Der skal dog tages høje for, at regeringens eget arbejde med bekæmpel-se af social dumping under alle omstændigheder vil kunne føre til flere henvendel-ser. Det harmoniserede og styrkede samarbejde, som direktivet lægger op til, vilunder den forudsætning kunne medføre en lettelse: Det styrkede samarbejde medandre landes myndigheder vil som udgangspunkt ske inden for rammerne af IMI.IMI har til formål at facilitere administrativt samarbejde over grænserne, og det for-ventes på denne baggrund, at myndighedernes omkostninger forbundet med grænse-overskridende sagsbehandling på sigt vil kunne reduceres. Dette har vist sig at væretilfældet på de områder, hvor IMI pt. benyttes.Nogle initiativer, f.eks. bedre adgang til information op opstart på styrket samar-bejde, vil kunne indebære en øget administrativ byrde på kort sigt, men lette arbej-det på længere sigt.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om solidarisk ansvar vil kunne få betydning for danske modtagere af tjene-steydelser inden for byggesektoren. Indførelsen af et krav om solidarisk ansvar vil, af-hængigt af den konkrete udformning af kravet, kunne medføre erhvervsøkonomiskeomkostninger for kontrahenter, der vil skulle hæfte for underkontrahenters eventuellemanglende udbetaling af løn m.v.Derudover vil kravet om nødvendig omhu medføre administrative konsekvenser forberørte virksomheder. De administrative konsekvenser vil konkret afhænge af ud-formningen af de nationale regler vedrørende nødvendig omhu, herunder hvorledesreglerne vil spille sammen med de eksisterende regler om hvervgiveransvar.Forslaget om forbedret administrativt samarbejde mellem europæiske myndighedervia IMI forventes derimod at kunne bidrage til en reduktion af virksomhedernes ad-ministrative byrder i forbindelse med grænseoverskridende økonomisk aktivitet iEU/EØS-området, da sagsbehandlingen bliver hurtigere og byrderne flyttes fra virk-somhederne til de relevante myndigheder.7. HøringDirektivforslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende Ar-bejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 18. april 2012. Der er modtagetsvar fra følgende medlemmer: LO, FTF, DA, KL og FA. Herudover har BAT-kartellet særskilt fremsendt bemærkninger.

LO og FTF:LO og FTF har afgivet fælles høringssvar. De hilser det velkomment, at der fore-slås bestemmelser, der har til formål at sikre en bedre implementering af udstatio-neringsdirektivet og hindre omgåelser af direktivet.LO og FTF finder det uforståeligt, at artikel 153 i Traktaten ikke angives somhjemmel.De finder, at forslagetsartikel 3er en absolut kernebestemmelse, men at den ikkeer særlig operationel. Man har valgt en såkaldt kvalitativ angivelse af elementer,der skal indgå i en samlet bedømmelse. Denne fremgangsmåde skaber ifølge LOog FTF stor usikkerhed i retsanvendelsen, og de anbefaler i stedet at anvende abso-lutte kvantitative elementer. Fx bør det angives, hvor stor en omsætning en virk-somhed må have i hjemlandet for at kunne betegnes som en udstationeret virksom-hed. Tilsvarende bør det angives, hvor længe en arbejdstager kan være udstatione-ret, for (fortsat) at kunne betegnes som udstationeret arbejdstager. Herudover børdet være en absolut betingelse for at kunne anses som udstationeret arbejdstager, atden pågældende arbejdstager er i besiddelse af en til vedkommende udstedt A1-blanket, der dækker hele udstationeringsperioden. LO og FTF peger i øvrigt på enuhensigtsmæssig oversættelse til dansk. I bestemmelsen savnes der endvidere enangivelse af konsekvenser af, at betingelserne i stk. 1 og stk. 2 ikke er opfyldt. Forarbejdstageren bør konsekvensen være, at han anses for omfattet af artikel 45 iTEUF og dermed af et ligebehandlingskrav.Iartikel 5er det ifølge LO og FTF positivt, at det pålægges medlemsstaterne atsikre information om løn og arbejdsvilkår, således at disse oplysninger er tilgænge-lige for arbejdstager på en klar og forståelig måde på elektroniske medier og plat-forme.Iartikel 6,stk. 5, er det ifølge LO og FTF ikke klart, hvilke særlige situationer, derkan begrunde svar inden for 24 timer. I bestemmelsens stk. 7 foreskrives der et for-trolighedskrav. Det er ikke klart, hvorledes et sådant krav kan bringes til at harmo-nere med de faglige organisationers behov for de selvsamme oplysninger.Artikel 9,stk. 1, angiver at være udtømmende, jævnfør ordet ”kun”. Dette er ifølgeLO og FTF uheldigt, idet ingen kan vide, hvilke yderlige krav EU-domstolen villeacceptere. I bestemmelsens litra d gives der mulighed for at udpege en kontaktper-son, der kan forhandles med. Dette finder de to organisationer meget positivt. Den-ne bestemmelse bør derfor gøres obligatorisk for medlemsstaterne og det bør præ-ciseres, at personen selvfølgelig skal befinde sig i værtslandet.Bestemmelsen iartikel 10,stk. 4 er ifølge LO og FTF positiv, idet den anerkendermedlemsstater med en model som i Skandinavien. Imidlertid er det nærmere ind-hold af bestemmelsen ikke helt klar. Det væsentlige er, at det er de faglige organi-sationer, der overvåger bestemmelserne i henhold til de kollektive overenskomster,de har indgået med arbejdsgiverorganisationer eller med uorganiserede virksomhe-der.

I nær sammenhæng hermed virker bestemmelsen iartikel 11,stk. 3, ifølge LO ogFTF problematisk, idet retlig forfølgelse af kollektive, arbejdsretlige vilkår ikkekræver arbejdstagerens samtykke. Tværtimod er det her helt afgørende, at det erorganisationernes overenskomst, som skal håndhæves, uanset den pågældende ar-bejdstagers holdning hertil. Ofte kan den udenlandske arbejdstager optræde i et in-teressefællesskab med arbejdsgiveren i at bryde overoverenskomsten. Det bør såle-des tilføjes stk. 4: ”endsige nationale bestemmelser, hvorefter overenskomstparter-ne håndhæver overenskomsterne”.I artikel 11, stk. 5, er det ifølge de 2 organisationer ikke særligt klart, hvad der me-nes med ”nødvendige ordninger”.LO og FTF er enige i forslaget tilartikel 12om solidarisk hæftelse og finder, at ensådan solidarisk hæftelse ikke bør begrænses til særlige brancher. De finder, at stk.1, sidste afsnit, bør præciseres, hvis det er formålet med bestemmelsen – hvilketgiver mening – at begrænse hæftelsen til krav opstået under udstationeringen. I re-lation til stk. 2 savner LO og FTF en uddybning af hvad der forstås ved ”nødven-digt omhu”. Da stk. 2 er en undtagelse til kædeansvaret, er det vigtigt, at der erfuldstændig klarhed over hvilke situationer der er omfattet af undtagelsesbestem-melsen. De to organisationer finder det positivt, at det overlades til de nationalemyndigheder at formulere kravene til indholdet af en sådan undtagelse fra kædean-svaret. LO og FTF finder det uklart, hvad forholdet er imellem bestemmelsens stk.2 og 3. Kan der således efter stk. 3 foretages en fravigelse fra stk. 2?Artikel 13 og 14indeholder ifølge LO og FTF vigtige bestemmelser. I en dansksammenhæng er det vigtigt at få medtaget afgørelser på fagretlige møder (mæg-lings-, organisations- og fællesmøder med videre). Disse er eksigible efter danskret. De bør derfor ifølge de to organisationer medtages i form af et nyt stk. 4 i arti-kel 14.DA:DA kan støtte de dele af forslaget, der vedrører øget tværnationalt myndigheds-samarbejde.DA kan ikke støtte visse andre dele af direktivforslaget, herunder forslaget om ethæftelsesansvar.DA kan støtte den reguleringsmekanisme, som EU-Kommissionen har valgt, såle-des at udstationeringsdirektivet ikke berøres, men at der derimod som foreslåetfremsættes et selvstændigt håndhævelsesdirektiv.DA har skrevet omfattende bemærkninger til indholdet, der afsluttes med, at rege-ringen ifølge DA skal:Arbejde for, at der på europæisk niveau skabes et bedre og mere forplig-tende myndighedssamarbejde ved udstationering og udveksling af tjene-steydelser på tværs af landegrænserneArbejde for, at der sker en styrkelse af de offentlige myndigheders kontrolog håndhævelse ved udstationering

Sikre, at kerneelementer i den danske model fastholdes og herunder, at di-rektivet ikke direkte eller indirekte tvinger Danmark til at indføre mindste-løn ved lov eller erga omnes for vilkår i kollektive overenskomsterSikre, at gældende udstationeringsdirektiv ikke ændres, hverken direkte el-ler indirekte via et håndhævelsesdirektiv, herunder via en eventuel hæftel-sesmodelSikre, at der ikke skal ske ændringer af de gældende danske regler ellerfagretlig praksis, herunder om søgsmålskompetenceSikre, at artikel 12 om solidarisk hæftelse udgår, da denne bestemmelse fordet første vil svække EU’s konkurrenceevne, fordi det vil gøre det mere ri-sikabelt at benytte udenlandske underleverandører, og for det andet pålæg-ger virksomhederne et ansvar, som alene bør være et myndighedsansvarHvis et eventuelt hæftelsesansvar i artikel 2 ikke udgår, at få sikret i artikel12 en klar hjemmel til, at virksomhederne har udvist nødvendig omhu/duediligence ved at sikre, at den udenlandske underleverandør er registreret inationale ordninger som det danske RUT-systemSikre, at kravene til en anmeldelse/registrering, jf. forslagets artikel 9, ikkelægger hindringer for, at en sådan registrering opfylder kravene til nødven-dig omhu, jf. forslagets artikel 12, stk. 2Sikre, at et eventuelt hæftelsesansvar i alle henseender alene vedrører depligter, som medlemsstater i henhold til gældende udstationeringsdirektivsartikel 3 ved lov kan pålægge udenlandske tjenesteudbydere, og at dettepræciseres i § 12, stk. 1, b)Sikre, at et eventuelt hæftelsesansvar ikke udvides til andre områder

Nedenfor gengives/opsummeres DA’s mere detaljerede bemærkninger under deoverskrifter, DA selv har benyttet, idet særligt afsnittene vedr. solidarisk hæftelseer forkortet:IndledningEfter DA’s vurdering beskæftiger direktivforslaget, sammen med ”Monti II”, sigmed sådanne emnekredse af det danske arbejdsmarked, der er kernestof i den dan-ske model, at der er behov for en særlig tæt kontakt med arbejdsmarkedets parterunder hele forhandlingsforløbet af forslaget.Præcisering af udstationeringsbegrebetDirektivforslaget opstiller i en artikel 3 en række kvalitative kriterier for, hvornåren virksomhed falder ind under udstationeringsbegrebet, og hvornår en lønmodta-ger er udstationeret.DA kan støtte forslaget herom, da dette vil forbedre medlemslandenes mulighed forat kontrollere, om en virksomhed forsøger at misbruge udstationeringsreglerne forat omgå nationale krav. DA kan også støtte, at EU-Kommissionen foreslår, at denævnte kvalitative kriterier er vejledende og ikke en udtømmende liste med kriteri-er, ligesom DA kan støtte, at der ikke foreslås kvantitative kriterier, der måtte skul-le opfyldes for, at der er tale om udstationering. Dette ville efter DA’s vurderingtillige stride mod EU-retten.Gensidig bistand

Det skal ifølge DA sikres, at danske fagretlige afgørelser kan forfølges på tilstræk-kelig vis i udlandet.Nationale kontrolforanstaltningerDA bemærker, at de administrative krav, herunder registreringer på baggrund afkrav om at en udenlandsk tjenesteyder skal afgive oplysninger i starten af arbejds-opgaven til myndigheder i arbejdslandet som i det danske RUT-system, efter for-slaget fra EU-Kommissionen bliver maksimumskrav. Medlemsstaterne må såledesefter direktivforslaget ikke stille yderligere krav.Forslaget forholder sig ikke til registrering af selvstændige uden ansatte, som er etkrav i den gældende danske RUT-ordning, og som bl.a. bygger på omgåelsesbe-tragtninger. Der er uenighed om dette krav, da der bl.a. verserer en sag ved EU-Domstolen, der er anlagt af EU-Kommissionen mod Belgien, om lignende registre-ringskrav i en belgisk ordning.Direktivforslaget forholder sig heller ikke eksplicit til brug af oplysningerne, hvor-for det bør afklares, om forslaget har betydning for den tilgængelighed til oplys-ningerne, der er i det eksisterende danske RUT-system, og hvor arbejdsstedet bl.a.er offentligt tilgængelig. Fra dansk side skal man således være opmærksom på, omder skal ske ændringer i direktivforslaget – herunder den omstændighed, at EU-Kommissionen foreslår maksimumskrav for registrering.Som det ses nedenfor, er RUT-registreringen for DA en central del af det foreslåe-de hæftelsesansvar, således at en RUT-registrering skal medføre, at entreprenørenhar udvist den tilstrækkelige omhu over for sin underentreprenør i relation til ethæftelsesansvar. På den baggrund finder DA, at man fra dansk side skal være op-mærksom på, at kravene til en anmeldelse/registrering, jf. forslagets artikel 9, ikkelægger hindringer for, at en sådan registrering opfylder kravene til nødvendig om-hu, jf. forslagets artikel 12, stk. 2.Det følger af EU-retten, at indførelsen af anmeldelsespligt, som foreslået i artikel 9,også skal overholde EU-retten og EU-retlige principper. Forslaget medfører såledesifølge DA f.eks. ikke, at det vil være EU-retligt legitimt, at man med hensyn til dendanske registreringsordning i RUT ophæver undtagelsen for cabotagekørsel, der iøvrigt er reguleret via en selvstændig forordning.DA henviser til, at skatteministeren i 2012 har sendt et lovforslag i høring om hæf-telse, såfremt der ikke for ydelser er foretaget elektronisk betaling.Lettere klageadgangDA finder ikke, at der er behov for ændrede danske regler for søgsmål, herundersom fastslået i arbejdsretsloven eller arbejdsretlig praksis, eller at der på EU-niveaufastsættes regler herfor.Efter DA’s vurdering er det uklart, hvorvidt direktivforslaget fordrer ændringer afdanske regler i form af lovgivning eller fagretlige regler om søgsmålskompetencer.Det gælder f.eks. forslagets artikel 11, stk. 3. DA læser ikke nødvendigvis forslagetpå denne måde, men det er bl.a. uklart, da søgsmålsrettigheder for udenforstående

kendes i andre medlemsstater og andre EU-direktiver. I Danmark overvåger defaglige organisationer overholdelsen af den kollektive overenskomst og har søgs-målskompetencen for alle ansatte, der er omfattet af vedkommende kollektiveoverenskomst på virksomheden.DA kan ikke støtte, at der tillægges faglige organisationer søgsmålsad-gang/klageadgang, der rækker videre end medlemsforhold og de påtalerettigheder,som faglige organisationer har i forhold til gældende ret i kraft af overenskomst-forholdet. DA kan heller ikke støtte, at hvis der tillægges udenforstående søgsmåls-adgang uden at bygge på et konkret mandatarforhold.DA finder ikke, at det er klart, hvilket retligt indhold der er i forslagets artikel 11,stk. 5, om at sikre modtagelse af løn og godtgørelser for boligydelser. DA finderikke, at der i dansk ret synes at forekomme at være et problem af pågældende art,som kræver en direktivløsning.Solidarisk hæftelseDA kan ikke støtte et hæftelsesansvar, som foreslået i artikel 12, heller ikke ind-skrænket til byggeområdet. DA er her på linje med det samlede europæiske er-hvervsliv. Forslaget herom skal afvises af den danske regering.DA finder, at der bør ske en afklaring af forholdet mellem den foreslåede hæftelse iartikel 12 og vikardirektivet.Modvirker indre markedDirektivets forslag om et hæftelsesansvar vil gøre det mere risikofyldt at brugeudenlandske tjenesteudbydere. Dette er tillige udtryk for en forskelsbehandling afudenlandske tjenesteudbydere. EU-Kommissionen er vel og mærke enig i dennevurdering, men argumenterer med, at formålet med forslaget retfærdiggør en sådanforskelsbehandling. DA er uenig i denne vurdering.DA-fællesskabet kan ikke støtte solidarisk hæftelse – også kaldet kædeansvar – oghar afvist krav fra fagbevægelsen om at indskrive et kædeansvar i de kollektiveoverenskomster ved forhandlingerne i 2010 og 2012.Den danske aftalemodel bygger på den helt fundamentale forudsætning, at de kol-lektive overenskomster og disses løn- og arbejdsvilkår alene gælder for de virk-somheder, der er medlem af en arbejdsgiverforening, eller selvstændigt har tiltrådten overenskomst.På den baggrund er DA også principiel modstander af en solidarisk hæftelse, der erforankret i EU-retten, og også i form af den foreslåede hæftelse i ét led og alenevedrørende byggeområdet. Iværksættelse af et hæftelsesansvar i Danmark vil kræ-ve dansk lovgivning om erga omnes-virkning af kollektive overenskomster og lov-bestemt egentlig mindstelønssats.DA skal bemærke, at indførelse af hæftelsesformer kan udhule faglige organisatio-ners konfliktadgang i EU-Domstolens optik. Den argumentation, som fra danskside er anført for en vidtgående konfliktadgang, bl.a. i udstationeringslovens § 6 a,

bygger på, at det er nødvendigt med konfliktadgang også over for udenlandske tje-nesteudbydere med krav om indgåelse af kollektiv overenskomst som en nødven-dig forudsætning i den danske model.Udokumenteret grundlagDA henviser bl.a. til følgende begrundelse fra EU-Kommissionen :”De forskellige nationale bestemmelser om solidarisk hæftelse varierer betydeligt.De berørte landes forskellige lovgivningsmæssige traditioner og arbejdsmarkeds-relationer og arbejdsmarkedskultur viser, at det gældende system i det enkelte lander meget specifikt for hver national situation, og at der kun er få elementer, om no-gen, der kan overføres til en EU-løsning.Yderligere forskning bekræfter, at selv de systemer for solidarisk hæftelse, der ud-viser ligheder, stadig er væsentligt forskellige med hensyn til anvendelsesområde,reel gennemførelse og effektivitet, herunder i grænseoverskridende sammenhæng.”DA er enig i, at der ikke kan overføres en model fra nogen stater som en fælles eu-ropæisk model, men finder ikke, at der i øvrigt fra EU-Kommissionens side er til-vejebragt forhold eller argumenter, der berettiger til, at EU-Kommissionen på trodsaf de nævnte erkendelser så alligevel fremlægger et forslag om et hæftelsesansvar.Forslaget passerer på dette punkt ikke de krav, der må stilles til, at der lovgives påEU-niveau. DA opfordrer regeringen til, at konklusionerne fra Kommissionens eg-ne foranstaltede studier gøres aktiv i forbindelse med forhandlingerne om forslaget.DA bemærket, at man finder EU-Kommissionens analyse af de økonomiske kon-sekvenser for virksomhederne for utroværdige.Til skade for mindre virksomhederDA vurderer tillige, at forslaget er skadelig for fremme af vilkårene for mindre ogmellemstore virksomheder og derfor i strid med EU-Kommissionens egen politikherom, fx fordi SMV har mindre administrativ kapacitet til at leve op til kravene,og mindre økonomisk kapacitet til at leve til evt. krav om finansiel garanti.DA peger i den forbindelse på, at forslaget også vil ramme danske virksomheder,der leverer tjenesteydelser til andre EU-lande.Brug af underentreprise bygger på legale hensynDA tager afstand fra den grundlæggende præmis, som må ligge til grund for et for-slag om et hæftelsesansvar ved underentreprise i byggeriet, nemlig at dette angive-ligt ofte skulle ske med uvederhæftige motiver. DA fremhæver i deres høringssvaren række grunde til, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at bruge underentre-prenører.Hæftelse skaber omgåelseDA peger på, at de undersøgelser om hæftelsesansvar, som EU-Kommissionen selvhenviser til, dokumenterer, at indførelse af en hæftelsesform i sig selv medfører, atmarkedet indretter sig, og herunder at der i stedet anvendes andre konstruktioner,der skal sikre herimod – legale eller i form af omgåelse. Et eksempel på det sidstekan være et forøget antal af påståede selvstændige uden ansatte.

Forslaget må ifølge DA formodes at komme til at ramme de virksomheder, der iforvejen følger reglerne. Dette medfører, at forslaget om hæftelse risikerer at ram-me alene det i forvejen regulære arbejdsmarked med forøgede omkostninger ogadministrative byrder.Solidarisk hæftelse og den danske modelDen danske regering skal ifølge DA fastholde, at det gældende udstationeringsdi-rektiv ikke ændres. I Danmark var Folketinget og det samlede arbejdsmarked vedgennemførelsen af udstationeringsdirektivet i 1999 enige om, at direktivet ikke skalmedføre, at man i Danmark ved lov almengør kollektive overenskomster (erga om-nes) eller indfører en lovbestemt egentlig mindstelønssats. Denne enighed er vedsenere lovændringer af loven blevet bekræftet.Direktivforslaget og forslaget om en solidarisk hæftelse knytter sig alene til de løn-krav, som følger af udstationeringsdirektivet. Det er således ifølge DA klart, at nårDanmark har valgt ikke at indføre en lovfastsat mindsteløn og ikke at almengøre dekollektive overenskomster, betyder det, at der ikke er et mindstelønskrav i Dan-mark for udstationerede lønmodtagere, der kan udmøntes som en hæftelse via for-slagets artikel 12, stk. 1, a) og b).Forslaget har dog ifølge DA en vis forskel i den danske og engelske sproglige ver-sion. I 12, stk. 1, b), er der f.eks. heller ikke henvist til stk. 1, a), eller den henvis-ning til udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, som er i stk. 1, a).En overenskomstmæssig forpligtelse, der er indgået via brug af kollektive kamp-skridt i henhold til f.eks. udstationeringslovens § 6 a, opfylder ifølge DA ikke kra-vene til en lovpålagt forpligtigelse om betaling af en egentlig mindstelønssats, deropfylder udstationeringsdirektivet, jf. udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 8 ogstk. 10, og EU-Domstolens praksis. Hvis dette var tilfældet, ville direktivforslagetsartikel 12 om solidarisk hæftelse, som EU-Kommissionen foreslår, ifølge DA para-doksalt medføre for Danmarks vedkommende, at danske virksomheder, der gørbrug af uorganiserede udenlandske underleverandører, vil opleve en uændret rets-tilstand og således ikke kunne hæfte for eventuelt manglende betaling af underleve-randørens medarbejdere. Modsat ville en dansk virksomhed, der entrerer med enudenlandsk underleverandør omfattet af dansk overenskomst, kunne ifalde hæftel-se, hvis denne underleverandør ikke betaler sine medarbejdere den løn, som de ef-ter overenskomsten har krav på.En sådan retstilstand ville medføre, at danske virksomheder alt andet lige ville bli-ve tilskyndet til at gøre brug af uorganiserede underleverandører, hvorimod velor-ganiserede udenlandske virksomheder vil blive mindre efterspurgte. Med andre ordville forslaget i så fald alene ramme de virksomheder, der må formodes at have or-den i tingene, mens de virksomheder, der ikke er forpligtet til at følge sædvanligedanske vilkår, ville opleve en stigende efterspørgsel.Direktivets foreslåede hæftelse vil således ifølge DA alene kunne virke i Danmark idet omfang, hvor Folketinget via lov vedtager at indføre erga omnes-kollektiveoverenskomster og lovbestemt egentlig mindstelønssats i henhold til den hjemmel,der er i den gældende udstationeringslovs artikel 3.

Direktivforslaget indeholder ifølge DA en uklarhed om omfanget af den solidariskehæftelse for så vidt angår skat og social sikring af de udstationerede medarbejderesløn. Det er uklart, om denne forpligtelse alene vedrører de lønkrav, der følger afudstationeringsdirektivet, eller om det vedrører den aftalte løn i hjemlandet. Hvisdet sidste er tilfældet, vil det være helt umuligt for danske virksomheder på forhåndat vurdere omfanget af den hæftelse, som de omfattes af. Ved indsætning i den fo-reslåede artikel 12, stk. 1, b), af en henvisning til udstationeringsdirektivets artikel3, svarende til den foreslåede artikel 12, stk. 1, b), præciseres, at hæftelsen, jf.stykke 1, b), alene omfatter krav, der omfattes af gældende udstationeringsdirektiv.Det skal ifølge DA fastholdes under behandlingen af direktivet, at direktivet ikkedirekte eller indirekte tvinger Danmark til at indføre mindsteløn ved lov eller ergaomnes for vilkår i kollektive overenskomster.DA bemærker, at i det omfang Norge måtte blive fremdraget som eksempel, harman i Norge netop ved lov i de berørte brancher indført erga omnes med hensyn tiloverenskomstbestemt løn og visse andre vilkår, og at denne ordning ikke alene eromtvistet retligt i forhold til EU-retten, men også har vist sig som en glidebane iform af yderligere stramninger.DA bemærker videre, at i det omfang man via EU-lovgivning måtte indføre enhæftelsesmodel, burde en sådan ske i form af, at EU-lovgivningen fastlægger demaksimale krav, som en sådan national lovgivning måtte indeholde, og ikke som iforslaget her minimumskrav.Nødvendig omhu/due diligenceEfter DA’s opfattelse er muligheden for hæftelse, hvis en virksomhed har udvistnødvendig omhu/due diligence et krav, der følger af EU-rettens principper, blandtandet som fastslået i EU-Domstolens afgørelse i C-499/10.Art 12, stk. 3, sidste punktum er således ikke i overensstemmelse med EU-retten:Muligheden for undtagelse ved udvisning af nødvendig omhu er ikke en valgmu-lighed, medlemsstaterne har, hvis de vælger at gå videre end direktivet, men etselvstændigt EU-retligt krav uanset direktivet.Due diligence er en omkostningEfter DA’s opfattelse er muligheden for undtagelse for den foreslåede hæftelse,hvis virksomheden har udvist nødvendig omhu, således nødvendig, men er i denforeslåede model ikke tilstrækkelig. Due diligence eller nødvendig omhu forstås iinternational sammenhæng som en relativ vidtgående forpligtigelse om løbende ogmetodisk kontrol og kan i princippet bestå af flere elementer. Modellen i den fore-slåede art. 12, stk. 2, er således alene en bestemt af flere mulige former for kontrol.Denne form for nødvendig omhu skal endda ses i lyset af, at forslaget selv byggerpå en ”omgåelses-/svigsformodning”. Det har således efter DA’s opfattelse for-modningen imod sig, at man kan stole på sådanne oplysninger, der er tilvejebragtaf virksomheden selv. Det vil således fordre, at virksomheden hyppigt skal foretageen kontrol hos underentreprenøren. Virksomheden vil ligeledes have behov for eks-

tern bistand i form af advokater eller revisorer eller myndigheder, herunder uden-landske, for at sikre sig, at f.eks. bilag er ægte, at betalinger faktisk er sket osv.Det må således formodes, at virksomheden i en sådan model er tvunget til at udføreen kontrol, der både er administrativ tung og indebærer betydelige omkostninger.RUT-registrering er nødvendig omhuNogle lande – som f.eks. Tyskland – har allerede et prækvalifikationssystem, hvor-til udenlandske virksomheder på baggrund af en række erklæringer kan blive opta-get og på denne måde slippe for et hæftelsesansvar. Efter det for DA oplyste anserTyskland, at dette prækvalifikationssystem opfylder direktivforslaget.DA henviser til, at da Registret for Udenlandske Tjenesteydere – RUT – inden forbyggeriet og det grønne område er indeholder et hvervgiveransvar, hvorefter dendanske hvergiver skal sikre, at der er sket anmeldelse til RUT, ser DA det for na-turligt, at den danske virksomhed gennem opfyldelsen af sit hvervgiveransvar iforhold til RUT samtidig har udvist den nødvendige omhu i forhold til solidariskhæftelse. Dette vil i sin metode svare til det tyske system.DA foreslår derfor som et alternativ til helt at fjerne artikel 12, at det sikres, herun-der skrives ind i direktivforslaget, at medlemslande, der har kontrolforanstaltningersåsom RUT, skal fritage virksomheder, der sikrer, at underleverandører er registre-ret i overensstemmelse med reglerne for krav om hæftelse.Den indledende betragtning 24) synes ifølge DA at indeholde en sådan mulighed,hvorefter dette:”… kan indebære forbyggende foranstaltninger vedrørende forelæggelse af beviserfra underkontrahenten, også når det er relevant på grundlag af oplysninger fra denationale myndigheder.”Dette kan ifølge DA sikres ved f.eks. at formulere artikel 12, stk. 2, således at føl-gende sætning tilføjes:”Medlemsstaterne fastsætter, at… udstationering af arbejdstagere, eller at kontra-henten kan bevise, at underkontrahenten er registreret i overensstemmelse med denationale kontrolforanstaltninger, der er oprettet i henhold til artikel 9/ or that thecontractor can prove that the subcontractor has been fully subjected to the nationalcontrol measures as set out in article 9.”

KL:KL noterer sig, at direktivforslaget er udtryk for en ny linje fra EU-Kommissionensside. Normalt er det et nationalt anliggende at implementere direktiver. Medlems-staten har her et vist råderum til at vælge nationale løsninger inden for direktivetsmål med hensyn til, hvorledes de vil gennemføre direktivet i det enkelte land, sådet bedst passer med den nationale kontekst.KL finder, at såfremt EU-Kommissionen ikke mener, at implementeringen er kor-rekt, kan den indbringe medlemsstaten for EU domstolen med henblik på at få dendømt til at foretage en korrekt implementering. Nu ser det ifølge KL ud til, at med-lemsstaterne får et mindre råderum for gennemførelse af direktiver. Og selv omforslaget ikke udelukker enhver national forskellighed, er forslagets formål at for-

bedre, udvide og forstærke implementeringen på tværs af medlemsstaterne, jævnførforslagets afsnit 3.1KL henviser til, at da Danmark sidste gang ændrede den danske implementering afdirektivet, skete det som følge af EU domstolens afgørelse i sagen C-341/05, La-val, jvf, lov nr. 1394 af 27. december 2008. Det hed bl.a. i 6. a stk. 2, at udenland-ske tjenesteydere skulle have mulighed for via overenskomst kendskab at få klar-hed over, hvad der skal betales i løn og andre ydelser. Det nye direktivforslag un-derstreger i artikel 5, at medlemsstaterne skal sikre klar, omfattende og nem til-gængelig information om løn og ansættelsesvilkår. Men den danske stat kan ifølgeKL ikke garantere, at de overenskomster, der indgås i Danmark, opfylder disse for-pligtelser. KL finder da også, at det hovedsagligt er et nationalt spørgsmål.Hvis direktivet gennemføres i den nuværende form, kan Danmark ifølge KL ind-klages for EU-Domstolen som følge af, at de danske overenskomster hverken ersærlig klare eller nemt tilgængelige.FA:Finanssektorens Arbejdsgiverforening finder, at artikel 1 tegner et forkert billede afforholdet mellem retten til konflikt og retten til fri bevægelighed for tjenesteydel-ser/fri etablering. Retten til konflikt har ikke forrang for de andre rettigheder, ogbestemmelsen bør omformuleres, så der ikke er tvivl om dette.I artikel 3 bør det ifølge FA endnu tydeligere understreges, at listen kun er vejle-dende.I artikel 11, stk. 3, bør ”fagforeninger” ændres til ”arbejdsmarkedets parter”, da ar-bejdsgivere også bør kunne varetage deres medlemmers interesser.BAT-kartellet:BAT finder, at forslaget er brugbart for de videre forhandlinger og drøftelser, somskal foregå, inden direktivet kan endelig vedtages. Direktivforslaget indeholdernogle klare udmeldinger om bedre og mere konkrete håndhævelsesbestemmelser,som vil kunne modvirke den sociale dumping, den unfair konkurrence og det mas-sive snyd, som udstationerende virksomheder udsætter vandrende arbejdstagere ogalle europæiske lande for.Det er ifølge BAT de europæiske bygningsarbejdere, som mærker de fleste og destørste konsekvenser af, at udstationeringsbestemmelserne ikke overholdes. Derforkan det også undre, at dette direktivforslag om bedre håndhævelse ikke har sitgrundlag i Traktatens artikel 153, som har til formål at sikre arbejdstagernes rettig-heder, men derimod har sit hjemmelsgrundlag et sted i traktaten, hvor det alenehandler om at forbedre det indre markeds funktion.Til artikel 3 bemærker BAT, at de deri nævnte indikatorer alle er gode, men at denprocedure, som disse indikatorer skal indgå i for at bestemme, om en virksomhedmå udstationere, eller en arbejdstager kan udstationeres, vil blive forholdsvis lang-sommelig og bureaukratisk, hvis man i hvert enkelt tilfælde skal afveje alle disseindikatorer. Hastigheden i sagsbehandlingen er ifølge BAT helt afgørende for sa-

gens udfald, og BAT foretrækker, at man i stedet for indikatorer, som skal afvejes ihvert enkelt tilfælde, har en egentlig facitliste, en lukket liste, med krav der skalvære opfyldt for, at man kan udstationere.En af de ting, som BAT i særlig grad mangler som indikator både for en virksom-hed og for den enkelte arbejdstager, er den såkaldte A1-blanket, der udstedes ihenhold til reglerne om social sikring. Pointen er ifølge BAT, at virksomheden ikkefår en A1-blanket til sine medarbejdere i en virksomhed, hvis ikke virksomhedeneksisterer, hvis ikke virksomheden betaler det, den skal i sociale bidrag osv. Derforer A1-blanketten ifølge BAT et meget velegnet kontrolinstrument at sætte ind pådenne indikatorliste. De andre indikatorer er ifølge BAT også relevante, men debør konkretiseres, og det bør være i en form, hvor det ikke skal vurderes løbendemen vurderes en gang for alle, om virksomheder kan udstationere eller ej, og omarbejdstagere kan udstationeres eller ej.Man bør i øvrigt ifølge BAT se indikatorlisten i artikel 3 i sammenhæng med denationale kontrolforanstaltninger iArtikel 9.Det vil således være hensigtsmæssigt,om A1-blanketten indgik som en obligatorisk del af de oplysninger, som den udsta-tionerende virksomhed skal give til værtslandets myndigheder. I en dansk sam-menhæng vil det ifølge BAT være at få A1-blanketten ind i RUT-registreringen.BAT nævner i høringssvaret andre forslag til initiativer, så den sorteringsmekanis-me, som indføres med indikatorlisten og de nationale kontrolforanstaltninger, kangøres forlods i stedet for løbende. Hvis den sortering af virksomheder, der kan ogmå udstationere, bliver effektiv fra starten, så vil muligheden for snyd og svindelifølge BAT også mindskes væsentligt.I artikel 9, punkt 1d)finder BAT det positivt, at der skal udpeges en kontaktper-son, som kan forhandle. Denne kontaktperson skal ifølge BAT også have mandattil at tegne virksomheden, således at vedkommende ikke bare kan forhandle, menogså kan afslutte forhandlinger og underskrive eksempelvis en tiltrædelsesoverens-komst. Det må også ifølge BAT fra myndighederne side være et ønske, at man haren sådan person i landet, helst på den plads hvor udstationeringen foregår, somtegner den udstationerende virksomhed, således at man kan løse problemerne ”upfront”.Kædeansvar i Artikel 12er ifølge BAT et centralt og et særdeles positivt elementi direktivforslaget, både i forhold til offentlige krav og krav fra de udstationeredearbejdstagere. BAT ser gerne at denne del af direktivet overenskomstimplemente-res. Men er det ikke muligt, kan BAT også leve med, at Danmark får en lovimple-mentering, der hviler på, at en fagforening kan rejse et uforfaldent krav over forhovedentreprenøren.BAT er bekymret over muligheden for at slippe for kædeansvar ved at foretage ensåkaldt ”due diligence”. Det er således op til hvert enkelt EU-medlemsland at findeud af, hvad kriterierne for en såkaldt ”due diligence” skal indeholde.Fra praksis skitserer BAT tre forskellige måder at lave ”due diligence” på. Der erdels en teknisk, en økonomisk og en juridisk ”due diligence”.

Den tekniske ”due diligence” handler typisk om, at en bygherre, hovedentreprenøreller andre samarbejdspartnere tester hinanden på, om de har de kompetencer, dentekniske kunnen og den nødvendige erfaring i at løse en bestemt type byggeopga-ve.Den økonomiske ”due diligence” handler meget om, hvorvidt virksomheden er so-lid. Dens soliditet og dens evne til at levere tingene til tiden og i den rigtige kvali-tet, dens bankgarantier osv.Den juridiske ”due diligence” handler om at sikre sig, at virksomheden rent faktisker den, den udgiver sig for, og at den naturligvis også har formalia på plads om-kring opgaveløsningen, herunder de nødvendige forsikringer.I en ideel verden vil det ifølge BAT altid være godt at foretage ”due diligence” afens samarbejdspartnere. Når det ikke sker altid, skyldes det nok, at langt de flesteudstationerende underentreprenører i byggebranchen, efter BAT’s opfattelse ervirksomheder, der er oprettet til lejligheden og er under fuldstændig kontrol af ho-vedentreprenøren, og derfor er det ikke nødvendigt med en ”due diligence” i deresoptik.Efter BAT’s opfattelse kan kædeansvar gøre op med, at hovedentreprenører kanfralægge sig ansvaret for underentreprenøren, selv om der er klare økonomiske,forretningsmæssige og personlige forbindelser imellem de to. ”Due diligence” vilblive et smuthul i forhold hertil. Det er ifølge BAT ikke et ukendt fænomen i byg-gebranchen, at hovedentreprenøren er ansvarlig for underentreprenøren overforkunden. Så hvorfor ikke også overfor statens og underentreprenørens ansattes til-godehavender?Bygge- og anlægsvirksomheder, kunderne, deres forretningspartnere og forret-ningsforbindelser i øvrigt dækker sig af over for hinanden ved hjælp af bankgaran-tier, kontraktmæssige forpligtelser med meget mere, og det er derfor ifølge BATikke sandt, at forslaget vil smadre byggebranchen og hindre mobilitet i Europa.BAT henviser i den forbindelse til erfaringer fra lande, der allerede har kædean-svar.Med andre ord, hvis en ”due diligence” skal have nogen som helst effekt af positivkarakter i forhold til håndhævelse af udstationeringsbestemmelserne, må den underingen omstændigheder virke som et smuthul. Den skal derimod være omfangsrigog bygge på dokumenterbare sandheder, der kvalificerer virksomhederne.I artikel 10vil BAT-kartellet gerne have det tydeliggjort, at når det gælder løn- ogarbejdsvilkår, som er reguleret i overenskomsterne, så er det fagforeninger, der harretten til at kontrollere, om disse vilkår bliver overholdt. Desuden vil BAT gernehave tydeliggjort, at de informationer, som er nødvendige for myndighederne, ogsom tilvejebringes af oprindelseslandets myndigheder, og som tilvejebringes afværtslandets nationale kontrolforanstaltninger, fuldt og helt kan tilflyde de over-enskomstparter, som netop har i opdrag at kontrollere, om løn- og arbejdsvilkår er

opfyldt, så overenskomstparterne kan sikre en højere grad af overenskomstdækningpå det danske arbejdsmarked.Det er ifølge BAT på tide, at man tager et endeligt opgør med det problem, at fag-bevægelsen kun kan få delvise oplysninger fra RUT-registreringen. På baggrund afbedre håndhævelse må det præciseres, at hvis fagbevægelsen udøver denne typeopgaver, så kan den også få alle oplysninger, der måtte være om disse virksomhe-der.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerEt stort flertal af lande forventes overordnet at være positivt stemt overintentionenmedforslaget,men der er forskellige holdninger til elementer i forslaget, sær-ligtforslaget om solidarisk ansvarsamt forslaget om tilladte kontrolforanstalt-ninger.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er overordnet positiv over for forslaget, der kan hjælpe til at modvirkesocial dumping, til at fremme arbejdstagernes rettigheder og til at fremme fri be-vægelighed for redelige virksomheder. Dette er i tråd med Regeringens og ar-bejdsmarkedets parters aktuelle bestræbelser for at bekæmpe social dumping,se-nest bekræftet med finanslovsaftalen for 2013. Regeringens endelige stillingta-gen til indførelse af solidarisk ansvar afhænger af den konkrete udformning afinitiativet, herunder en nærmere afklaring af ”due diligence”.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalgi forbindelse med råds-mødet d. 21. juni 2012.Grund- og nærhedsnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalgden 27. april 2012.

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-programfor Social Udvikling og Innovation, KOM(2011) 609-StatusRevideret notat. Ændringerne er markeret med fed i tekstenResuméEU-Programmet for social udvikling og innovation består af tre akser, der er base-ret på tre eksisterende instrumenter: Progress-programmet, EURES og Den euro-pæiske Mikrofinansieringsfacilitet. Der er fastlagt en intern procentuel fordelingmellem akserne, men idet programmet er en del af den flerårige finansielle rammefor 2014-20, afhænger forordningens vedtagelse derfor af vedtagelsen af den sam-lede flerårige finansielle ramme.Rådet vedtog i juni 2012 en delvis generel ind-stilling. Forslaget er derfor på dagsordenen for EPSCO rådsmødet den 6. de-cember 2012 med henblik på formandskabets orientering om trialogforhandlin-gerne.1. BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 609 af 6. oktober 2011 fremsat forslag omEuropa-Parlamentets og Rådes forordning om et EU-program for Social Udviklingog Innovation. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. oktober i dansk sprogversi-on.2. Formål og indholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions funkti-onsmåde, særlig artikel 46, litra d), artikel 149, artikel 153, stk. 2, litra a), og artikel175, stk. 3. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure.Det er programmets overordnede formål at bidrage til at sætte behovet for specifik-ke reformer på dagsordenen, identificere forhindringer for forandring og måder tilat overvinde dem, sikre at eksisterende regler på EU-plan overholdes, stimulereudveksling af god praksis og gensidig læring og støtte social innovation og tilgan-ge, der dækker hele Europa.Programmet har tre separate akser, der er baseret på tre eksisterende instrumenter.Ved at samle de tre instrumenter giver EU-programmet for social udvikling og in-novation mulighed for at forenkle gennemførelsen via fælles bestemmelser, fællesforanstaltningstyper og rationalisering af rapporter og evalueringer:Progress-programmet (som fastsat i afgørelse nr. 1672/2006/EF), der indenfor beskæftigelses- og socialpolitik primært søger at sikre en fælles indsatsog effektiv politikkoordinering mellem medlemsstaterne. Programmet til-passes Europa 2020-strategien, og har større fokus på evidensbaseret poli-tisk beslutningstagning.EURES (EURopean Employment Services), der sigter mod at øge ar-bejdskraftmobiliteten mellem medlemslandene ved at opslå ledige stillin-ger på EURES-jobmobilitetsportalen, ved at udvikle services for rekrutte-ring af arbejdskraft, og ved at yde støtte til informations-, rådgivnings- ogvejledningstjenester på interregionalt og tværnationalt plan.

Fordelingen er proportionel i forhold til fordelingen i det eksisterende program. Deresterende 5o % fordeles mellem temaerne på årsbasis i overensstemmelse med po-litiske prioriteringer.Endvidere øremærkes 15-20% af midlerne i Progress-programmet på tværs af dentematiske inddeling til fremme af evidensbaserede projekter, der har til formål atteste og evaluere innovative løsninger. Dette er en nyskabelse i forhold til det eksi-sterende program.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropaparlamentet har d. 21. juni 2012 fremsat en række ændringsforslag tilKommissionens forslag.Parlamentets forslag vedrører forordningens titel, spørgsmålet om en ny fjer-de akse om unge, sammenhængen til Europa 2020 Strategiens mål, relationentil FN’s Handicapkonvention, ligestilling mellem kønnene, relationen til detforeslåede antidiskriminationsdirektiv, relationen til de generelle forhandlin-ger om EU’s budget 2014-2020 (MFF) samt den tematiske opdeling af Pro-gress og oprettelsen af et strategisk rådgivende udvalg for interessenter. Hertilkommer en række ønsker om sproglige ændringer.På baggrund af Europa Parlamentets ændringsforslag har formandskabetindledt en række trialogmøder senest d. 21. november 2012. Det forventes atformandskabet på Rådsmødet d. 6. december 2012 vil orientere om resulta-terne af de foreløbige trialogmøder.4. NærhedsprincippetKommissionen har i forslaget anført at, eftersom medlemsstaterne ikke i tilstrække-lig grad kan opfylde målsætningerne i det foreslåede program for social udvikling

og innovation, kan EU vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidia-ritetsprincippet i henhold til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.Regeringen er enig i denne vurdering, idet der er tale om tildeling af EU-midler tilen række nærmere bestemte formål på Social og beskæftigelsesområdet. Regerin-gen finder derfor, at forslaget generelt er i overensstemmelse med nærhedsprincip-pet.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. KonsekvenserEn vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget vil, i det omfang der opnås støtte til offentlige programmer, have en min-dre positiv påvirkning af statsfinanserne.Forslaget er en del af den flerårige finansielle ramme, som fastlægger loftet forEU's udgifter i perioden 2014-20. Forslaget har dermed statsfinansielle konsekven-ser, idet det samlede udgiftsniveau for 2014-20 har direkte betydning for størrelsenaf de årlige budgetter og dermed for det danske EU-bidrag.Budgettet til forslaget forhandles dog ikke i EPSCO-rådsformationen, men afklaresi de overordnede forhandlinger om EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020.Forslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative eller samfundsøkonomi-ske konsekvenser, og medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervsli-vet.Det skal bemærkes, at der fra dansk side på nuværende tidspunkt ikke er blevetsøgt midler gennem Den Europæiske Mikrofinansieringsfacilitet, da der ikke iDanmark, i modsætning til visse andre EU-lande, findes større, etablerede udbyde-re af mikrolån. Erhvervs- og Vækstministeriet har informeret danske pengeinstitut-ter om mulighederne for at søge midler. Derudover ses der på mulighederne for, atVækstfonden kan få regarantier fra faciliteten.7. HøringSagen har været sendt til høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og SocialForhold mandag d. 31. oktober 2011 til den 14. november 2011. Af høringssvarenefremgår følgende:Finanssektorens Arbejdsgiverforening har ingen bemærkninger til høringen.Dansk Arbejdsgiverforening (DA): Beskæftigelsesministeriet har gennem EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold sendt et forslag om Euro-pa-Parlamentet og Rådets forordningom et EU-program for Social Udvikling og Innovation [KOM (2011) 609] til hø-ring.DA har i den anledning følgende bemærkninger: har i den anledning følgende be-mærkninger: DA hilser det velkomment, at der med programmet tages udgangs-26

punkt i, at vejen til resultater på beskæftigelses- og socialområdet går over at sikrebeskæftigelse på arbejdsmarkedet. DA har endvidere noteret sig, at der lægges optil, at reformer, udover at være omkostningseffektive i så høj grad som muligt, skalvære baseret på dokumentation.En sådan evidensbaseret tilgang, jf. pkt. 6 i de indledende betragtninger, bør støttesaf den danske regering. DA finder det uheldigt, at det i begrundelsen for program-met på side 4 i 2. afsnit (om EURES) anføres, at ”De offentlige arbejdsformidlin-ger skal tilbyde livslange uddannelser og en lang række tjenester …”. Med denformulering blandes mål og midler sammen. Efter DA’s opfattelse bør målet forarbejdsformidlingerne være at understøtte ledige og andre arbejdssøgende i at fåbeskæftigelse. Midlerne derimod kan være de tjenester, som også nævnes i papirer,herunder uddannelse, således at de offentlige arbejdsformidlinger bidrager medelementer til en arbejdstagers livslange læring.Det er i øvrigt misvisende at anvende begrebet ”livslange uddannelser”, når der irealiteten er tale om livs lang læring, der også omfatter tilegnelse af kompetencer,som led i varetagelsen af et job.DA finder, at det skal tydeliggøres, at formuleringen i punkt 8 på side 10 om, at deter et centralt element i EU’s socialpolitik at sikre, at der findes minimumsstandar-der, og at arbejdsvilkårene I EU hele tiden bliver forbedret sker inden for bestem-melserne i traktatens afsnit X.DA finder ligeledes, at det bør gøres mere klart i formuleringen af artikel 4 nr. c, aten effektiv anvendelse af principper vedrørende arbejdsvilkår sker under respekt afkompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne samt arbejdsmarkedetspartners rolle.DA er positiv over for tiltag, jf. pkt. 12 om, at det er et arbejdsområde for EU-RES,at udvikle og støtte målrettede mobilitetsordninger, der kan fremme, at ledige stil-linger på det europæiske arbejdsmarked besættes. DA har noteret sig, at disse initi-ativer skal være med til ”.. at løse flaskehalsproblemer eller besætte ikke-attraktiveledige stillinger..”.DA finder, at der er behov for mere realistiske proportioner i forhold til at erkendeindsatsen i såkaldte sociale virksomheder. Det er noget af en overdrivelse, når det ipkt. 16 (side 11) påstås, at ”sociale virksomheder er en af hjørnestenene i Europaspluralistiske sociale markedsøkonomi.” Det gælder især, når man samtidig hen sertil, at en social virksomhed defineres som en virksomhed, hvis primære målsætninger at opnå en social virkning frem for at skabe profit for ejere og interessenter.Efter DA’s opfattelse er ikke bare hjørnestenene, men hele fundamentet under Eu-ropas pluralistiske sociale markedsøkonomi” de tusindvis af private virksomheder,der opererer på markedsvilkår, og som bestræber sig på at fastholde og udvikle ar-bejdspladser i EU.Det falder uden for DA’s virkefelt at forholde sig til aksen vedrørende mikrofinan-siering og økonomisk støtte til socialt iværksætteri.8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Revideret notat. Ændringerne er markeret med fed i teksten1. ResuméKommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til direktiv om lige-behandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handicap,alder eller seksuel orientering. Der er nedsat en tværministeriel følgegruppe medhenblik på at analysere forslagets juridiske og økonomiske konsekvenser. Regerin-gen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod diskrimination ogbakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne. Forslaget til direktiv, somdet er fremlagt, giver dog anledning til en række betænkeligheder, idet forslagetindeholder en række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformedeundtagelser fra direktivets anvendelsesområde. Det er derfor nødvendigt at få be-lyst en række spørgsmål vedrørende forslagets nærmere juridiske og økonomiskekonsekvenser - herunder rækkevidden af flere mere generelle afgrænsede bestem-melser, inden en nærmere holdning fastlægges. Regeringen vil arbejde for en af-klaring af de afgrænsnings- og fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktiv-forslaget, navnlig i relation til beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af al-der og handicap.Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008 har forslaget været behandlet under detfranske, tjekkiske, svenske, spanske, belgiske, ungarske, polskeog danskefor-mandskab.Under det cypriotiske formandskab har sagen været behandlet på etpar møder uden nævneværdige fremskridt.2. BaggrundBaggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling mellemmennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro, handicap, aldereller seksuelle orientering. Der fastsættes regler om forbud mod diskrimination afde nævnte årsager, og der etableres en ensartet minimumsbeskyttelse inden for EUaf mennesker, som har været udsat for en sådan diskrimination.Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer, under hvilke der er for-bud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller sek-suel orientering alene i henseende til beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddan-nelse.Forslaget bygger på de strategier, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten, omat bekæmpe diskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål, herunderisær Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse(og efterfølgende Europa2020-strategien)og målene for processen vedrørende social beskyttelse og socialinklusion.Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention om bor-gerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er lige forloven og er berettiget til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling.29

I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle lige-lig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race,hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller socialherkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. Tilsvarende indeholder artikel14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention et generelt diskriminations-forbud, men i modsætning til artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politi-ske rettigheder finder diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention alene anvendelse i forhold til de rettigheder, der omfattes af dennekonvention med tilhørende protokoller.EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt diskrimi-nationsforbud i artikel 21.3. Formål og indholdDer tages i det følgende udgangspunkt i den oprindelige direktivtekst af juli 2008,da der ikke siden er fremlagt en ny version af teksten.Formålet med direktivet er ifølge forslagets art. 1 at bekæmpe forskelsbehandlingpå grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at gen-nemføre princippet om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet. Direktivet forby-der ikke ulige behandling på grund af køn, som er omfattet af EUF-traktatens arti-kel 19 og 157 og dertil knyttet afledt ret.De øvrige artikler:Artikel 2: Begrebet forskelsbehandlingDefinitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, derfremgår af de tidligere direktiver, der er vedtaget i henhold til den tidligere EF-traktats art. 13, stk. 1.Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkende pågrund af vedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelle oriente-ring. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse eller praksis,som forekommer neutral, reelt kan have en særlig ufordelagtig konsekvens for enperson eller en gruppe af personer, for hvem særlige forhold gør sig gældende.Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at retfærdig-gøre indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, betingelseeller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dethensigtsmæssige og nødvendige.Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at krænkeen anden persons værdighed og skabe et truende, nedværdigende eller ubehageligtklima m.v. Denne definition er identisk med definitionerne i de andre direktivervedtaget med den tidligere EF-traktats art. 13, stk. 1, som retsgrundlag.Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med handicapanses for at være forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i overensstemmelsemed FN-konventionen om rettigheder for mennesker med handicap og med direk-tiv 2000/78/EF.

Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i et legi-timt formål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæs-sige og nødvendige (proportionalitetsprincippet). Forslaget er således ikke til hin-der for, at der fastsættes en bestemt aldersgrænse for adgang til sociale goder, tiluddannelse og til visse varer og tjenester, i det omfang ovenstående betingelser op-fyldes.De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet moddirekte forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende erhvervsmæssigekrav", hvad angår forskelsbehandling på grund af alder og i forbindelse med for-skelsbehandling på grund af køn, med hensyn til adgang til varer og tjenester.Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og handi-cap kan være en afgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse med bestemteprodukter og dermed for prisen. Anvendelsen af alder og handicap ved risikovurde-ringen skal være baseret på nøjagtige data og statistikker.Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn tilden offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser, for atbeskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.Artikel 3: AnvendelsesområdeForskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel ori-entering foreslås forbudt i både den offentlige og den private sektor med hensyn tilsocial beskyttelse, herunder social sikring, sundhedsydelser, sociale goder, uddan-nelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger, som er tilgængelige for of-fentligheden.Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssigvirksomhed omfattet.De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind underUnionenskompetence.Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af skolesystemetog indholdet af undervisningen og aktiviteter i forbindelse hermed, herunder tilret-telæggelsen af undervisning for handicappede, under medlemsstaternes kompeten-ce, og de kan have bestemmelser om ulige behandling i forbindelse med adgang tiluddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktiviteter i undervisningen, herunderundervisning af personer med særligt behov. Medlemsstaterne kan endvidere givemulighed for ulige behandling ved adgang til uddannelsesinstitutioner baseret påreligion eller tro.Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familiemæssigstatus, herunder adoption, falder uden for direktivets anvendelsesområde. Detteindbefatter reproduktive rettigheder. Medlemsstaterne kan frit beslutte, om de øn-sker at indføre og anerkenderetligtregistrerede partnerskaber. Hvis imidlertid så-danne forhold i national ret anerkendes som ligestillet med ægteskaber, finder prin-cippet om ligebehandling anvendelse.Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om statensog dens institutioners sekulære status eller om religiøse organisationers status.

Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berører ikkebestemmelser og betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløse per-soners indrejse og ophold i medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behand-ling, der skyldes de pågældendes retsstilling.Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicapDet forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for mennesker medhandicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse samtadgang til varer og tjenester, herunder boliger og transport, som er tilgængelige foroffentligheden. Denne forpligtelse er begrænset i det omfang, den ville medføre enuforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve grundlæggende ændringer inden forde pågældende områder. I bestemte tilfælde kan individuelle tilpasninger i rimeligtomfang være nødvendige for at sikre, at en bestemt handicappet har reel adgang.Dette er dog kun tilfældet, hvis det ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan tages ibetragtning ved vurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor, herunder or-ganisationens størrelse og ressourcer, de skønnede omkostninger og de mulige for-dele ved forbedret adgang for mennesker med handicap.Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltningerBestemmelsen er identisk med andre direktiver med den tidligere EF-traktats arti-kel 13 som retsgrundlag. Der gives mulighed for at opretholde eller vedtage særfo-ranstaltninger med henblik på at forebygge eller opveje ulemper knyttet til religioneller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Artikel 6: MindstekravBestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulighed for atfastlægge et højere beskyttelsesniveau end garanteret ved direktivet og forbyderomvendt, at medlemsstaternes niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling børsænkes ved gennemførelsen af direktivet.Artikel 7: KlageadgangDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener, at de harværet udsat for forskelsbehandling, bør kunne anvende administrative eller retligeprocedurer, også efter at det forhold, under hvilket forskelsbehandlingen angiveligthar fundet sted, er ophørt.Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling, givesmulighed for at hjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller administrativeprocedurer. Nationale regler om søgsmålsfrister berøres ikke af denne bestemmel-se.Artikel 8: BevisbyrdeBestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med den tidli-gere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirektivet, jf. di-rektiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlagaf køn.

I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, atprincippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere direktiverfinder delt bevisbyrde ikke anvendelse i tilfælde, hvor den påståede forskelsbe-handling forfølges strafferetligt.Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Der foreslås indført foranstaltninger til beskyt-telse af enkeltpersoner mod repressalier som følge af, at de har gjort deres rettighe-der i henhold til direktivet gældende.Artikel 10: Formidling af oplysningerI denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med den tidligereEF-traktats artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlemsstaterne skal in-formere om direktivet og nationale bestemmelser.Artikel 11: Dialog med relevante interessenterDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den har til formål at fremme dialogen mellemde relevante offentlige myndigheder og organer som f.eks. ngo'er, der har en legi-tim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af religi-on eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandlingDenne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henhold tilden tidligere EF-traktats artikel 13. I henhold til denne artikel skal medlemsstaternehave et eller flere organer ("ligebehandlingsorgan") på nationalt plan til fremme afligebehandling af alle uden forskel på grund af religion eller tro, handicap, alder el-ler seksuel orientering.Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF vedrørendeadgang til varer og tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser i direktiv2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den fastsætter minimumskompetencen for organerpå nationalt plan, der bør handle uafhængigt for at fremme princippet om ligebe-handling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skal være de samme somdem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere direktiver.En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofre forforskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelser af for-skelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger på ligebe-handlingsområdet.Artikel 13: OverholdelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til at ophæve allelove og administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehand-ling. Endvidere kan alle aftaleretlige bestemmelser, virksomheders interne reglerog vedtægter for foreninger, der strider mod ligebehandlingsprincippet, erklæresugyldige eller ændres.Artikel 14: Sanktioner33

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-Domstolens prak-sis fastsættes det, at der ikke bør være nogen øvre grænse for den godtgørelse, derskal betales i tilfælde af krænkelser af princippet om ligebehandling. Godtgørelsenskal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en præventiv ef-fekt.Artikel 15: GennemførelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en frist på to år tilat inkorporere direktivet i national ret og at meddele Kommissionen teksten til denationale bestemmelser. Medlemsstaterne kan bestemme, at forpligtelsen til at sik-re reel adgang for mennesker med handicap først skal gælde fire år efter vedtagel-sen af direktivet.Artikel 16: RapportDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold til denne artikelaflægge rapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direkti-vet på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. Der skal i rapporten tages hen-syn til de synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedets parter, de relevantengo'er og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.Artikel 17: IkrafttrædenDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen for offent-liggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.Artikel 18: AdressaterDenne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlemsstaterne,er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13som retsgrundlag.4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i medfør af EUF-traktatens art.19, stk.1. Eu-ropa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.5. NærhedsprincippetKommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportionalitets-princippet således:”Subsidiaritetsprincippetfinder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er omfat-tet af Fællesskabets ene kompetence. Målene for forslaget kan ikke i tilstrækkeliggrad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger på fællesskabs-plan kan sikre, at der er et minimumsniveau for beskyttelse mod forskelsbehandlingpå grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i alle med-lemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed med hensyn til borgernesog de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtelser, også hvis de bevæger sigmellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de tidligere direktiver, der er blevetvedtaget i henhold til EF-traktatens artikel 13, stk. 1 (EUF-traktatens artikel 19,

stk. 1), viser, at de har haft en positiv virkning med hensyn til at opnå en bedre be-skyttelse mod forskelsbehandling. I overensstemmelse med proportionalitetsprin-cippet går det foreslåede direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå defastlagte mål.Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, socialbeskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskellige end på beskæftigel-sesområdet. Disse områder er kendetegnet ved legitime samfundsmæssige valg påområder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal re-spekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæggelse afuddannelsessystemet og undervisningens indhold, anerkendelse af civilstand ellerfamiliemæssig status, adoption, reproduktive rettigheder og andre lignendespørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen medlemsstat skal derfor som føl-ge af direktivet ændre sin gældende lovgivning eller praksis med hensyn til dissespørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelser om kirkers eller andrereligiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold til staten. Det vil såledesf.eks. fortsat være medlemsstaterne alene, der træffer afgørelse om spørgsmål somtilladelse til selektiv adgang til skoler, forbud mod eller accept af at bære ellerbruge religiøse symboler i skolen, anerkendelse af ægteskab mellem personer afsamme køn og eventuel regulering af forholdet mellem organiseret religion og sta-ten.”Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.6. Gældende dansk retI den danske lovgivning opereres der i vidt omfang med aldersgrænser i forskelligesammenhænge. Bestemmelsen i direktivforslaget er i sin nuværende form så elasti-ske, at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil kunne komme i en situation, hvorKommissionens og EU-Domstolens opfattelse af, hvornår en aldersgrænse er fast-sat efter objektive og rimeligt begrundede kriterier, og hvad der er et legitimt for-mål, ikke nødvendigvis vil være sammenfaldende med den danske opfattelse.På den baggrund vurderes det, at i det omfang alder skal være omfattet af direkti-vet, skal direktivforslaget være mere præcist i form af angivelser af områder, derkan undtages helt fra direktivet.Direktivforslaget indeholder desuden en særlig bestemmelse om ligebehandling afmennesker med handicap. Artiklen skal sikre reel og lige adgang for menneskermed handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelsesamt adgang til varer og tjenesteydelser, herunder boliger og transport, som er til-gængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset, i det omfang denville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller vil kræve grundlæggende æn-dringer inden for de pågældende områder. Artiklen er uklar, hvilket gør det vanske-ligt at afgrænse bestemmelsens omfang. Eksempelvis fremgår det af artiklen, atmedlemsstaterne kan foretage ”rimelig tilpasning” for at sikre gennemførelsen afrettighederne, så længe disse ikke medfører ”uforholdsmæssig stor byrde”.Der er taget udgangspunkt i det oprindelige fremsatte direktivforslag som grundlagfor de juridiske overvejelser på de enkelte ressortministeriets område, som beskri-35

ves nærmere nedenfor, da forhandlingerne fortsat ikke har ført til nye konkretetekstforslag, som alle medlemmer er enige om.Social- og Integrationsministeriets områdeDet må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold til Social- og Integrati-onsministeriets område er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål ogderfor ikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand. Når en endelig direktiv-tekst foreligger, vil regeringen på baggrund af denne vurdere, hvorvidt der måttevære behov for ændringer som følge af vedtagelse af direktivforslaget. Det gælderfor eksempel serviceydelser efter serviceloven.HandicapServiceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med handicap,herunder bestemmelser om positiv særbehandling i form af kompensation for atsikre reel ligestilling. Følgende bestemmelsers relation til direktivforslaget vurde-res at skulle undersøges nærmere.Kompensation for merudgifter§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at yde dæk-ning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer under fol-kepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til per-soner med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lovom social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.Ledsageordning§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15 timersledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, dog således at al-dersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år, der ikke kan færdes alene på grund afbetydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2 foreskriver, atpersoner, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. årbevarer denne ret efter det fyldte 67. år.Beskyttet beskæftigelse§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde beskyttetbeskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelignedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kanopnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og somikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Beskæfti-gelsesministeriets område ved at blive betragtet som en social foranstaltning. Detteindebærer bl.a., at personer i beskyttet beskæftigelse ikke har krav på at modtageferiepenge og sygedagpenge mv. i lighed med personer på det ordinære arbejds-marked.BotilbudFor botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 108 er der ikke fastsat reg-ler om specifikke indretningskrav i lovgivningen, men botilbuddet skal være tilpas-set formålet.For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med handicap,er der derimod fastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen, f.eks. at hver bo-36

lig skal være forsynet med selvstændigt toilet og bad. Det generelle billede er, atalmene ældreboliger har en højere boligstandard end de længerevarende botilbudefter servicelovens § 108.Handleplaner§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne, om deter hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når der ydeshjælp til personer under folkepensionsalderen efter lovens afsnit 5.ÆldreGenerelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark på baggrund af en behovsvurde-ring og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller anden afgrænsning, så-som køn, etnisk oprindelse eller økonomisk formåen. Kommunalbestyrelsen skaleksempelvis tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet til borgere, som pågrund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Kommunalbestyrel-sen skal i den forbindelse træffe afgørelse om tildeling af hjælpen på baggrund afen konkret, individuel vurdering.Forebyggende hjemmebesøgServiceloven forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende hjemmebesøgmindst 1 gang om året til alle over 75 år. Kommunalbestyrelsen kan vælge at und-tage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp, fra ordnin-gen om forebyggende hjemmebesøg.Indhentelse af samtykke fra børn over 15 årAf § 52, stk. 3, nr.7,fremgår det, at kommunerne i forbindelse med anbringelseuden for hjemmet skal indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren ogfra den unge, hvis denne er over 15 år. Er der tale om børn under 15 år, vil der så-ledes ikke være krav om, at den pågældende har givet samtykke til den iværksatteforanstaltning.KlagereglerneMed Barnets Reform, somtrådtei kraft den 1. januar 2011,blevaldersgrænsen forpartsstatus og klageadgangfastsat til12 år for samtlige afgørelser om foranstalt-ninger efter serviceloven, der vedrører børn og unge.Et af hensynene bag aldersgrænsen er ikke at pålægge børn og unge et for stort an-svar, da det er samfundet, der har ansvaret for, at børn og unge får den nødvendigehjælp.EfterværnEfter serviceloven § 76 kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte til unge mellem18-22 år, når det må anses for af væsentlig betydning for unges behov. Der er pånuværende tidspunkt tale om, at der bliver foretaget en vurdering af barnets behovfor yderligere støtte fra det fyldte 18. år i hvert enkelt tilfælde. Med Barnets Re-form, som trådte i kraft den 1. januar 2011, vil alle børn og unge, der er tvangsan-bragt frem til det 18. år, have ret til at få efterværn.Tilbuddene efter § 76 ophører ved det fyldte 23. år. I flere situationer vil der imid-lertid være mulighed for, at der kan iværksættes en foranstaltning efter voksenreg-37

Folkepension, førtidspension mv.Kontantydelser er:Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.Lov om social pensionLov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidragLov om en børnefamilieydelseFor disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte har op-nået myndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på 65 år. Det må antages, ataldersbestemmelser i forhold til disse ydelser er objektivt og rimeligt begrundet i etlegitimt formål og derfor ikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand.RepatrieringslovenI repatrieringsloven er størrelsen af den støtte til repatriering, der kan udbetales tilen udlænding, der ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholds-land, knyttet til en aldersgrænse på 18 år.Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår mulighe-den for at opnå reintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse om manglendemuligheder for at skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet på grund af alderog f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser er således udtryk for positiv særbe-handling.Lov om etnisk ligebehandlingLov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling indeholder et forbud mod di-rekte og indirekte forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse udenfor arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF.Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lovens for-bud mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for såvidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale go-der, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunderbolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet mod forskelsbehandlinggælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en organisation, hvis medlem-mer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne organisationer giver med-lemmerne. Loven gælder ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af raceLov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbekendtgørelsenr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, inde-holder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. inden for erhvervs-mæssig eller almennyttig virksomhed. Det er ifølge denne lov forbudt på grund afen persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle ori-entering at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som andre eller at gi-ve en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling,sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Overtrædelse af denne

lov straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Den nævnte lov omfatter ikkeforskelsbehandling på grund af handicap eller alder, og loven omfatter endvidereikke uagtsomme forhold.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters områdeAlmene boligerAlmene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledig bo-lig. Denne aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt formål. Be-stemmelsen udgør derfor ikke forskelsbehandling i direktivets forstand.Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt handi-cappede (almene ungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her tale om atstille boliger til rådighed for grupper med et særligt boligbehov - dvs. positiv sær-behandling.Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i direkti-vets forstand.Privat udlejningsbyggeriDer er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier og ven-telister. I privat udlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af ejendomsret-ten, hvem boligerne skal udlejes til, idet dog loven om forbud mod forskelsbehand-ling på grund af race m.v. sætter bestemte grænser herfor.Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimination el-ler forskelsbehandling i direktivets forstand.Beskæftigelsesministeriets områdeArbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven og kontanthjælps-lovgivningen indeholder aldersgrænser på en lang række områder i relation til er-hvervelse af ret til f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge m.v. F.eks. ophø-rer retten til arbejdsløshedsdagpenge/efterløn, når en person når folkepensionsalde-ren.Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i de særlige ungereg-ler samt i reglerne om medlemskab/optagelse i en arbejdsløshedsforsikringsord-ning.Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskels-behandling på grund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk oprindelse, religioneller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på arbejdsmarkedet. Loven base-rer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og EU-direktiv 2000/78/EF.Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskelshandling iforbindelse med ansættelse, under ansættelsen, i forbindelse med afskedigelse, for-flyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver måikke forskelsbehandle ansatte med hensyn til adgang til erhvervsmæssig videreud-dannelse, omskoling, m.v. Loven gælder for både arbejdsgivere, for enhver, der

driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og for enhver, der anviser beskæfti-gelse.Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssige tilpas-ninger i betragtning af de konkrete behov for at give personen med handicap ad-gang til beskæftigelse. Pligten til at foretage tilpasninger må imidlertid ikke væreurimelig byrdefuld for arbejdsgiveren. Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfanggennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssigstor.ArbejdsløshedsforsikringArbejdsmarkedsstyrelsen har vurderet, at aldersgrænserne i arbejdsløshedsforsik-ringsloven ikke umiddelbart udgør et problem i forhold til direktivet. Det forudsæt-ter, at de aldersbestemte regler i arbejdsløshedsforsikringsloven kan undtages frabegrebet forskelsbehandling efter artikel 2, stk. 6, og ikke er omfattet af anvendel-sesområdet som beskrevet i artikel 3, stk. 1, litra a-b).For at blive optaget som medlem i en dansk i a-kasse er det en betingelse, at man erfyldt 18 år og ikke er mindre end 2 år fra folkepensionsalderen. Hvis man har gen-nemført en uddannelse, der giver grundlag for optagelse i en a-kasse, kan man op-tages som medlem, selv om man ikke er fyldt 18 år. Medlemskabet af en a-kasseophører ved udgangen af den måned, hvor man når folkepensionsalderen.Det er en betingelse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, at man er medlem af en a-kasse. Hvis man ikke opfylder aldersbetingelserne for ret til medlemskab, kan manderfor heller ikke få arbejdsløshedsdagpenge.

ArbejdsskadelovgivningenBestemmelser, der relaterer sig til handicapkriterietErstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes på grund-lag af arbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan nedsættes eller efteromstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige og sociale si-tuation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden. Der ydes således ikkefuld erstatning, når tilskadekomnes helbredsmæssige og/eller erhvervsevne alleredevar nedsat før skaden. Der ydes heller ikke fuld erstatning, når den forudbeståendesygdom med sikkerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væsentligede samme følger, selvom skaden ikke var sket.Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for erstat-ningsudmålingen, og der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det er dokumente-ret, at hele eller dele af det varige mén/tab af erhvervsevne skyldes andre forholdend arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at handicappede kompenseres økono-misk efter anden social lovgivning.Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriterietI relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en tilskade-komnes varige ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen med en procent forhvert år, tilskadekomne er ældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræden (tilskade-komne er fyldt 40 år ved arbejdsskadens indtræden). Godtgørelsen nedsættes dogikke yderligere efter det fyldte 69. år. Baggrunden, for at det er valgt at lade godt-40

gørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre personer ikke skal leve så længemed det varige mén som yngre personer. Reglen om nedsættelse af godtgørelse erbaseret på statistiske oplysninger om den normale forventede restlevetid for en per-son med en given alder.I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstatning for tabaf erhvervsevne er en løbende erstatning. Den løbende erstatning skal i nogle sager(tab af erhvervsevne på mindre end 50 procent) og kan i andre sager omsættes til etengangsbeløb (kapitalbeløb). Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæs-sige principper. Dette betyder, at kapitaliseringsbeløbet er forskelligt i forhold tilalder, således at det udbetalte kapitalbeløb er mindre jo ældre tilskadekomne er.BeskæftigelsesindsatsenAdskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sammenhængmed f.eks. folkepensionsalderen og retten til førtidspension. F.eks. bortfalder rettentil fleksjob ved tilkendelse af førtidspension eller opnåelse af folkepensionsalderen.Retten til f.eks. fleksjob bortfalder, når retten til andre støtte-/sikringsordninger(kan) opnås. Afgrænsningen er således ikke i regelsættet knyttet direkte til spørgs-målet om alder/handicap, men til om anden ydelse kan opnås.Derudover indeholder beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats) en række målgruppeafgrænsninger, som knytter sig til alder eller handicap(begrænsninger i arbejdsevnen). Der kan opstilles følgende (foreløbige) liste overbeskæftigelsesrelaterede ordninger, der indeholder bestemmelser – direkte eller in-direkte – om alder/handicap:OrdningFleksjobAfgrænsningVæsentlig og mere end midlertidig begrænsningi arbejdsevnen. Ophører ved folkepensionsalde-ren.Forudsætter førtidspension (som kræver væsent-lig og varig begrænsning i arbejdsevnen).Væsentlig begrænsning i arbejdsevnen med mu-lighed for selvforsørgelse ved f.eks. skift af er-hvervsområde. Revalideringsydelse er subsidiærift. alle andre former for forsørgelse.Varig og betydelig psykisk/fysisk funk-tionsnedsættelse.Dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagereover 55 år med mindst et års ledighed kan bliveansat med et særligt højt løntilskud, såfremt deselv finder arbejde i en privat virksomhed. Ord-ningen bygger på objektive kriterier, og løntil-skuddet kan gives i max 6 måneder.Forsikrede ledige, som efter det fyldte 55. år mi-ster retten til dagpenge på grund af dagpengepe-riodens udløb, har ret til ansættelse i et seniorjob

FleksjobHvis alderskriteriet i direktivforslaget skal forstås således, at man kan fastsætte enaldersgrænse ud fra objektive kriterier - f.eks. at folkepensionsalderen er 65 år foralle - og at forskellige ydelser ophører (for alle), når de opnår folkepensionsalderen(fordi pensionen så træder i stedet), så er det Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering,at der ikke er udgifter ift. fleksjobordningen ved direktivforslaget. Dog skal detnævnes, at der er det særlige forhold knyttet til fleksjobordningen, at fleksjob ophø-rer ved 65 år, selvom man i øvrigt kan fortsætte på det ordinære arbejdsmarked ef-ter 65 år. Umiddelbart er det vurderingen, at heller ikke dette har betydning i for-hold til direktivforslaget, da man ikke mister retten til at arbejde, og derfor stadig eransat hos arbejdsgiveren, indtil man bliver afskediget. Når et fleksjob ophører, erdet således kun arbejdsgiveren, der mister retten til en ydelse/tilskud.Mht. handicapkriteriet i fleksjobordningen er det endvidere umiddelbart vurderin-gen, at direktivets bestemmelser om handicap ikke giver problemer, da det fortsatmå være muligt at afgrænse en ordning til nogle bestemte handicap/et væsentlig-hedskriterium, som så omfatter alle borgere. Også ud fra den betragtning er det op-fattelsen, at der ikke er udgifter til fleksjobordningen ved direktivforslaget.Reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhvervI relation til reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhvervm.v. gælder, at personer med handicap som udgangspunkt er omfattet af den ordi-nære beskæftigelsesindsats. Er der behov for kompensation for den nedsatte ar-bejdsevne, er der regler i lov om kompensation til mennesker med handicap m.v.om fortrinsadgang, personlig assistance til handicappede i erhverv og om isbryder-ordningen. Her er de væsentligste regler reglerne om personlige assistance, der kanydes til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som på grund afen varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særligpersonlig bistand.Formålet med reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv erat give personer med handicap kompensation for handicappet, således at disse per-soner bliver ligestillet med personer uden handicap og dermed får samme mulighe-der for erhvervsudøvelse.Umiddelbart er det vurderingen, at det også i denne sammenhæng ikke er i stridmed direktivforslaget at afgrænse en ordning ud fra et væsentlighedskriterium, somomfatter alle borgere. Det er derfor vurderingen, at der ikke er udgifter ift. ordnin-gen om kompensation til mennesker med handicap i erhverv ved direktivforslaget.KontanthjælpPå kontanthjælpsområdet sondres i dag imellem personer under 25 år og personerpå 25 år og derover. Kontanthjælpsmodtagere under 25 år modtager en særlig un-gesats, der tager udgangspunkt i SU-satserne, hvorimod personer på 25 år og der-

over modtager en højere sats, der oprindelig var en funktion af dagpengemaksi-mum. Grænsen på 25 år er politisk bestemt og begrundes i ”den sædvanlige uddan-nelsesalder”. Grænsen for ungesatserne har tidligere været lavere.Bestemmelsen i art. 6, 1. pkt., i direktivet angiver, at forskelsbehandlingen kan ret-færdiggøres ud fra tre kriterier 1) den skal være objektivt retfærdiggjort ud fra etlegitimt mål, 2) den skal være passende og 3) den skal være nødvendig. Indholdetaf disse tre kriterier vil i sidste ende bero på en fortolkning hos EU-domstolen. Det-te er ikke uproblematisk, da EU-domstolen i andre sammenhænge har pålagt enmeget snæver fortolkning af lignende proportionalitetshensyn. Der er således en visrisiko for, at den aldersafgrænsning, der politisk er fastsat i kontanthjælpssystemet,vil blive underkendt, fordi de ikke lever op til de tre kriterier, der er opregnet i be-stemmelsen, og derfor vil blive betragtet som udtryk for diskrimination.SygedagpengePå sygedagpengeområdet er der som udgangspunkt ikke nogen aldersbegrænsningfor udbetalingen af sygedagpenge. Der er dog en aldersbegrænsning mht. varig-hedsbegrænsningen, dvs. spørgsmålet om, i hvor lang tid, der kan udbetales syge-dagpenge. Mens udbetaling af sygedagpenge som udgangspunkt ophører, når der erudbetalt sygedagpenge i 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, ophørersygedagpengene for personer, der har nået folkepensionsalderen, når der er udbetaltsygedagpenge i mere end 26 af de forudgående 12 kalendermåneder. Der er desu-den ikke de samme forlængelsesmuligheder som for den øvrige personkreds.Begrundelsen herfor er, at der er adgang til en anden forsørgelsesydelse, nemligfolkepensionen. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis man ved at sygemelde sigfør folkepensionen kunne sikre sig en langt højere ydelse i en årrække.IntegrationslovenIntegrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om introdukti-onsprogram, som retter sig mod voksne mennesker og iværksættes med henblik påat skabe mulighed for selvforsørgelse. Aldersgrænsen knytter sig til myndighedsal-deren, men introduktionsprogrammet kan også efter en konkret vurdering tilbydestil uledsagede mindreårige asylansøgere. Disse aldersgrænser findes objektivt ogrimeligt begrundet.Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige tilbud ogtilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte aldersgrupper. Dissebestemmelser er begrundet i behovet for en særlig indsats i forhold til disse alders-grupper med henblik på at hjælpe de pågældende i uddannelse eller beskæftigelse.Bestemmelserne er således udtryk for positiv særbehandling.Kulturministeriets områdeDer findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte diskrimi-nation af mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller seksuelorientering.OphavsretslovenDer er foreskrevet positiv særbehandling af blinde,svagtseende, døve og taleli-dende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til atlæse trykt tekst, fxordblinde, i ophavsretsloven, jf. § 17. Ifølge bestemmelsen er43

det tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker til brug fordeovennævnte, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt til bestemttil brug for disse personer.Sundhed og Forebyggelsesministeriets områdeSpørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundhedslovgiv-ningen. Som eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges adgang tilat samtykke til behandling og aktindsigt (Sundhedslovens § 17), adgangen til at op-rette livstestamenter (Sundhedslovens § 26), transplantation fra levende og afdødepersoner (Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr. valg af sikringsgruppe ogpraktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59), gratis tandpleje til børn og ungeunder 18 år, en række alderskrav i forbindelse med vaccinations- og screeningspro-grammer (f.eks. i forbindelse med influenzavaccine, HPV-vaccine og screening forbrystkræft og livmoderhalskræft) og tilskud til psykologhjælp for visse aldersgrup-per i forbindelse med angst og depression.Det er overordnet vurderingen, at aldersbestemmelserne i sundhedslovgivningen erobjektivt og sagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det kan dog ikke pånuværende tidspunkt udelukkes, at der vil kunne blive behov for ændringer herisom følge af en vedtagelse af direktivforslaget.I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuel ori-entering bemærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af 10. juli2008 om sikkerhed ved bloddonation skal blodbankerne forud for tapning af hu-mant blod undersøge, om donor er egnet til donation efter kriterier nævnt i bilag 2til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, og dette kan indebæreudelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle adfærd er udsat for stor ri-siko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdomme, der kan overføres med blo-det".Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedst mu-ligt mod komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhed ved an-vendelse af lægemidler, der er fremstillet af humant blod. For at opnå det-te udelukkes personer, hvor der er en potentiel risiko for overførsel af infektionmed blodet.Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.Fødevareministeriets områdeDirektivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Fødevareministeriets om-råde.Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes visse regler,som indeholder krav om, at en ansøger skal have en vis alder for at få del i et godeeller lignende. Der kan til eksempel være tale om den såkaldte "Yngre jordbruger-ordning", hvor en ansøger bl.a. skal være under 40 år for at kunne opnå de særligtgunstige lån, som er omfattet af ordningen. Men sådanne eksempler, hvor der erfastsat særlige alderskriterier i national lovgivning på Fødevareministeriets område,er ikke i strid med direktivforslaget, idet kriterierne er objektive, sagligt begrundetog proportionelle, jf. forslagets artikel 2, stk. 6.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets områdeIndenfor Klima- , Energi- og Bygningsministeriets ressort vil direktivet kunne in-debære et øget krav om tilgængeliggørelse af byggeriet. Det er dog på nuværendetidspunkt ikke klart i hvilket omfang og for hvilke dele af byggeriet, direktivet vilvære gældende. Efter Klima-, Energi- og Bygningsministeriets opfattelse kan derbåde være tale om tiltag i forhold til nybyggeri og i det eksisterende byggeri.Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vurderer, at de gældende regler for nybyg-geri og ombygninger i form af byggeloven og bygningsreglementets bestemmelserlever fuldt op til direktivforslagets målsætninger for tilgængelighed for menneskermed handicap. Såfremt direktivet indebærer, at der skal ske væsentlige tilpasningeri forhold til tilgængelighed i den eksisterende bygningsmasse, viser beregninger, atdet vil kunne blive forholdsvis omkostningsfuldt set i relation til omfanget af dekrævede tiltag.Direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde vil således være afhængigeaf de endelige formuleringer af direktivteksten, især i forbindelse med krav om til-gængelighed til den eksisterende bygningsmasse. Dette indebærer, at direktivetsvirkefelt i forhold til bygningsmassen, samt omfanget og tidshorisonten for tilgæn-geliggørelse af det eksisterende byggeri, vil have stor betydning for omkostnings-niveauet for såvel offentlige som private bygningsejere.Erhvervs- og Vækstministeriets områdeFinanstilsynet har oplyst, at det fremgår af nr. 15 i præambel teksten, at "Inden forbank- og forsikringsvirksomhed og i forbindelse med andre finansielle tjenesteranvendes der aktuarmæssige faktorer og risikofaktorer i tilknytning til handicap ogalder. Dette bør ikke betragtes som forskelsbehandling, hvis de pågældende fakto-rer må anses for at være afgørende for risikovurderingen".Faktorerne baseret på handicap og alder er her baseret på faglige vurderinger og erikke udtryk for forskelsbehandling. Hvis det ønskes, at Finanstilsynet skal have an-svaret for og derved føre tilsyn med, at der alene anvendes aktuarmæssige faktorerog risikofaktorer i tilknytning til handicap og alder, som anses for afgørende for ri-sikovurderingen, således at usaglig forskelsbehandling undgås, skal der indarbejdesen lovhjemmel hertil i den finansielle lovgivningFrekvenslovenFrekvensloven fastsætter regler om adgangen til at anvende frekvenser. Loven harikke forskellige regler for anvendelse af frekvenser afhængig af brugeren - regler-nes forskellighed beror i stedet på den konkrete frekvensanvendelse. Det betyder,at nogle former for frekvensanvendelse er fritaget for krav om tilladelse - det gæl-der så i givet fald alle brugere, der anvender de pågældende frekvenser. På nogleområder forudsætter anvendelsen af frekvenser, at man har bestået en prøve - detgælder på det maritime område, luftfartsområdet og radioamatørområdet. Da der ertale om skriftlige prøver, kan det være vanskeligt for f.eks. en svært synshandicap-pet radioamatør at gå til prøve.Derfor giver loven mulighed for at fastsætte regler om afholdelse af særlige prøverfor brugere med et handicap. Hjemlen er udnyttet, ligesom muligheden for afhol-delse af sådanne specialprøver med jævne mellemrum udnyttes.

Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester (hjemmel i teleloven og tv-standardloven)Bekendtgørelsen fastsætter en række regler, der sikrer modtagelsen af digita-le radio- og tv-tjenester. I forbindelse med den nye teledirektivpakke fra 2009 erreglerne blevet revurderet, herunder i forhold til handicappede lyttere og seere.Vurderingen er, at reglerne i deres nuværende form er tilstrækkeligt rummelige og-så i forhold til denne seergruppe. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være be-hov for ændringer i forbindelse med implementeringen af ligebehandlingsdirekti-vet.R&TTE-loven (lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold)R&TTE-loven fastsætter regler til markedsføring og brug af udstyr, der indeholderelektriske og elektroniske komponenter. Loven skelner således alene på baggrundaf brugerens funktion i den konkrete situation - det vil sige brugeren som fabrikant,ansvarlig for markedsføring, almindelig bruger etc. Der vurderes derfor ikke umid-delbart at være behov for ændringer i forbindelse med implementeringen af ligebe-handlingsdirektivet.Regler om forsyningspligt eller slutbrugerforholdForslaget til ligebehandlingsdirektiv synes ikke at give anledning til ændring afregler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold.Der er både i den gældende lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarke-det og i bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsyningspligtydel-ser (forsyningspligtbekendtgørelsen) særregler om adgang til elektroniske kommu-nikationsnet og -tjenester for personer med handicap. Eksempelvis er der i forsy-ningspligtbekendtgørelsen regler om etablering af en teksttelefonitjeneste med til-hørende formidlingscentral samt nummeroplysning og automatisk gennemstillingtil reduceret pris for nærmere afgrænsede grupper af handicappede. Disse forsy-ningspligtregler er baseret på direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerret-tigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Særreg-lerne for personer med handicap udgør "særforanstaltninger" og er derfor i over-ensstemmelse med ligebehandlingsdirektivets forslag til artikel 5, der tillader "Po-sitiv særbehandling og særforanstaltninger".Det bemærkes i øvrigt, at der er vedtaget en ny lov om elektroniske kommunikati-onsnet og -tjenester (lov nr. 169 af 3. marts 2011), der bl.a. implementerer en ræk-ke særbestemmelser vedr. personer med handicap, jf. direktiv 2009/136/EF omændring af bl.a. direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i for-bindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester mv.Justitsministeriets områdeForslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsministerietsområde:De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesager) inde-holdte bestemmelser med aldersgrænser mv. omfattes ikke af direktivforslagets an-vendelsesområde, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1.For så vidt angår udlændingeområdet lægges til grund, at det fremgår af direktiv-forslaget, at det ikke omfatter udlændingeområdet, jf. artikel 3, stk. 5. I sin nuvæ-46

rende form kan bestemmelsen dog forstås således, at det kun er reglerneommulighedenfor at indrejse og opholde sig i medlemsstaten, der falder uden fordirektivet. Formuleringen bør derfor præciseres, så det klart fremgår, at også de be-tingelser, som tredjelandsstatsborgere og statsløse personeropholder sig på i med-lemsstaten,falder uden for direktivet. Det bør ligeledes sikres, at "betingelser ved-rørende ophold" også omfatter udvisning, afvisning og udrejse.Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Justitsministerietsområde.Ministeriet for Børn- og Undervisnings områdeForbud mod diskrimination for alderFor så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skalMi-nisteriet for Børn- og Undervisninggøre opmærksom på, at der i love og be-kendtgørelser findes alderskrav og aldersbegrænsninger. Som eksempler kan isærnævnes bestemmelser, der udgør kriterier for udløsning af statstilskud for elevernepå skoler:§ 13, stk. 1, Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndar-bejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr.689 af 22. juni 2011,in-deholder krav til minimums- og maksimumsalder for elever på folkehøjskoler,ungdomshøjskoler, efterskoler og husholdningsskoler.§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til friskoler ogprivate grundskoler m.v., indeholder minimums- og maksimumsalder for, atelever kan indgå i opgørelsen af skolens elevtal og dermed få statstilskud.Ved lov nr. 1570 af 21. december 2010 blev det vedtaget, at Undervis-ningsministeren (nu Børne- og Undervisningsministeren) fastsætter reglerom, at kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetinget pension, ogsom ikke eller kun i mindre omfang har en arbejdsmarkedstilknytning,skal yde en deltagerbetaling, der er højere end den almindelige deltagerbe-taling. Loven vedrører AVU og gymnasiale uddannelser tilrettelagt somenkeltfag. Kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetinget pension,og som har en videregående uddannelse, skal ikke betale den forhøjededeltagerbetaling, men den fulde deltagerbetaling som alle andre kursistermed videregående uddannelse.

Forbud mod diskrimination for religion eller troFor så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religion ellertro skalMinisteriet for Børn- og Undervisninggøre opmærksom på, at de friegrundskoler som udgangspunkt selv beslutter, hvilke elever skolen vil optage. Detfremgår dog af bemærkningerne til L 105, folketingssamling 2004-05 (2. samling),at: "De frie grundskoler er omfattet af lov om etnisk ligebehandling og lov om in-korporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Skolerne må såle-des ikke forskelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder i for-bindelse med beslutningen om, hvem de vil have som elever. I øvrigt henvises tilbemærkningerne til forslag 3 nedenfor." Og af bemærkningerne til nr. 3 fremgårdet: "Det vil som følge heraf være i strid med bestemmelsen, hvis skolen i sin op-tagelsespraksis udøver diskrimination på baggrund af køn eller etnisk oprindelse.

Bestemmelsen vil derimod ikke afskære skoler, der bygger på en bestemt religiøsoverbevisning, fra kun at have elever med den samme religiøse overbevisning somskolen eller kun at have elever, hvis forældre har den samme overbevisning somskolen." Tilsvarende principper gælder for de frie kostskoler.Forbud mod diskrimination af mennesker med handicapFor så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af mennesker medhandicap, findes på ministeriets område en del regelsæt om tilskud til specialun-dervisning og lignende, der foregår på de selvejende uddannelsesinstitutioner.Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området, her-under med hensyn til eventuelle merudgifter i form af krav om større tilskud tilmennesker med handicap.På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til specialundervisning:Efter friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1, skal en fri grundskole give specialunder-visning og anden specialpædagogisk bistand til elever efter samme retningslin-jer, som følger af folkeskolelovens § 3, stk. 2, 2. pkt. Ifølge friskolelovens § 11,stk. 1, nr. 1, litra a og c, fastsættes der på finansloven af driftstilskudsbevillin-gen et særligt tilskud til specialundervisning og til dækning af ekstraudgiftertil lærertimer, pædagogisk medhjælp, praktisk medhjælp, hjælpemidler ogbefordring af elever med svære handicap.I henhold til § 25, stk. 1, i lov om friekostskoler yder staten tilskud efter en fastsat takst til specialundervisning og andenspecialpædagogisk bistand for elever med særlige behov, herunder til skoler med etsamlet særligt undervisningstilbud. Endvidere afsættes der på de frie kostskolersområde på de årlige finanslove særlige tilskud til dækning af ekstraudgifter, der ergodkendt af undervisningsministeren, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpe-midler til elever med svære handicap, jf. § 25, stk. 2, i lov om frie kostskoler.I det institutionelle lovgrundlag for ungdomsuddannelsesområdet findes der hjem-ler til specialpædagogisk støtte.Ligeledes findes der en støtteordning på de videregående uddannelser, jf. lovnr. 210 af 1. marts 2007 med senere ændringer.Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksneLov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne(380 af 19/4/2011)indeholder ikke regler om specialpædagogisk støtte. Der er hel-ler ikke mulighed for at yde specialpædagogisk støtte hertil i henhold til lov omspecialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (lovbekendtgørelse nr. 210af 1. marts 2007). Det må imidlertid forventes, at en gennemførelse af forslaget vilkunne medføre krav om en tilsvarende ordning, som er gældende for de videregå-ende uddannelser. Det vil især kunne blive aktuelt for den forberedende voksenun-dervisning. For ordblindeundervisningen vil yderligere specialpædagogisk støttekun blive aktuelt i helt særlige tilfælde, f.eks. blinde ordblinde. Det fremgår af for-slagets artikel 14 om sanktioner, at sanktionerne blandt andet kan bestå af betalingaf kompensation.Ministeriet for Børn- og Undervisninggår ud fra, at sanktio-nerne i artikel 14's forstand er indeholdt i dansk rets almindelige erstatningsregler.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående UddannelserFor så vidt angår Åben Uddannelse, hvor der ikke er nogen eksplicit hjemmel tilspecialpædagogisk støtte, må en nærmere vurdering af problemstillingen imidlertidbero på en nærmere redegørelse for direktivets rækkevidde i forhold til eksempel-48

vis den af Danmark undertegnede FN-konvention om rettigheder for personer medhandicap og en nærmere udredning af Åben Uddannelseslovens sammenhæng medhandicapkompenserende foranstaltninger i anden lovgivning.SU-lovenLov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelsenr. 661 af 29. juni 2009med senere ændringer,indeholder to aldersgrænser vedrørende den studerendeselv, en 18 års grænse og en 20 års grænse.Det er efter § 2, stk. 1, nr. 3, i SU-loven en betingelse for at få SU til ungdomsud-dannelse, at den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Indtil dette tidspunkt er denuddannelsessøgende omfattet af forældrenes forsørgelsespligt. Der kan tidligst gi-ves SU fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannel-sessøgende er fyldt 18 år.For uddannelsessøgende, der søger SU til videregåen-de uddannelser, gælder 18 års grænsen ikke, jf. SU-lovens § 2, stk. 3.For uddannelsessøgende under 20 år i ungdomsuddannelser er satsen for SUafhængig af forældrenes indkomst, og støtten udbetales som udgangspunktmed satsen for hjemmeboende. Uddannelsessøgende over 20 år, samt alleud-dannelsessøgende i videregående uddannelse får tildelt SU uafhængigt af forældre-nes indkomst, og de får SU med satsen for hjemmeboende, hvis de er hjemmebo-ende,ogsatsen for udeboende, hvis de er udeboende. Se § 8 i SU-loven.Efter §66stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelsenr. 455 af 8. juni2009,får udenlandske statsborgere, der sammen med deres forældre har taget fastophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, SU på samme be-tingelser som danske statsborgere til uddannelser i Danmark. Man har ikke ønsketat afskære personer, der i en så ung alder bosætter sig her i landet sammen med de-res forældre, fra at få SU.Handicaptillæg er et tillægsstipendium,der gives sammen med SU-stipendiumog studielån eller sammen med slutlåntil uddannelsessøgende i videregåendeuddannelse med varig funktionsnedsættelse. Tillægget blev indførtmed virkningfra den1. august 2004.Handicaptillægget gives tilstuderendepåvideregåendeuddannelser, der på grund af varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelserhar meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage erhvervsarbejde.Der gives endvidere tillægsstipendium og/eller supplerende lån til uddannel-sessøgende, der er forsørgere, det vil sige, at de har deres eget barn under 18år boende hos sig. Enlige forsørgere får det højeste tillægsstipendium mensforsørgere, der bor sammen med en anden SU-modtager, får et lavere tillægs-stipendium. Alle forsørgere har dog ret til supplerende lån.Ordningernemed handicaptillægog forsørgertillæggiver ikke anledning til an-dre bemærkninger end de allerede fremførte om SU vedr. aldersaspektet.SVU-lovenI lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr.554 af8. juni 2009,findes der både øvre og nedre aldersgrænser. Baggrunden for SVU-loven er at skabe rammer for de offentlige uddannelser på voksen- og efteruddan-nelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at lære og udvikle kompetencer49

gennem hele livet. Sigtet er at give voksne et økonomisk grundlag for at deltage iundervisning på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse og i videregående ud-dannelse.Det fremgår af § 2, stk.1,nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddannelsessø-gende, der er i alderen fra 25 årog indtil nået folkepensionsalder efter § 1 a i lovom folkepension,jf. dog stk. 2, hvorefter uddannelsessøgende, der er i alderen 20og op til 25 år kan få SVU til forberedende voksenundervisning (FVU) og special-undervisning for voksne. Endelig er der med hjemmel i § 2, stk. 6, fastsat reglerom, at aldersbetingelsen kan fraviges i forbindelse med jobrotation.Skatteministeriets områdeSkatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte at dis-kriminere. Forslaget er imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart kan med-føre en del fortolkningsspørgsmål. Det oplyses, at skattelovgivningen indeholderen række afgrænsninger i forhold til alder. Dette gælder både mht. forholdetbørn/voksne og ældre/pensionister, men også inden for disse kategorier, jf. børne-familieydelsens tre satser (afhængig af alder), og det i sidste samling gennemførtelovforslag om skattenedslag for seniorer, der fylder 64 år i 2010-16. Sidstnævnteomfatter således ikke andre aldersgrupper, herunder personer, der allerede er fyldt64 år.Transportministeriets områdeIndividuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmedeOrdningen om individuel handicapkørsel i § 11 i lov om trafikselskaber gælderkørsel til fritidsformål for svært bevægelseshæmmede. Hvis borgeren er svært be-vægelseshæmmet, har man ret til at benytte ordningen. Personer med andet handi-cap er ikke omfattet af denne ordning, men vil ofte være omfattet af andre ordnin-ger. Den individuelle handicapkørsel kan kun benyttes til fritidsformål og ikke tilfx læge- eller tandlægebesøg. Der er en risiko for, at direktivets § 4 vil blive fortol-ket således, at der er tale om forskelsbehandling, når ét handicap giver adgang tilden individuelle kørselsordning, mens et andet ikke gør.Rabatordninger afhængige af alderskriterierDirektivets artikel 13 indeholder bestemmelse om, at ikke kun love men også ad-ministrative bestemmelser og virksomheders aftaleretlige bestemmelser vil kunnerammes af direktivets diskriminationsforbud. På denne baggrund må det bemærkes,at der overalt i den kollektive transport findes eksempler på rabatordninger, somenten direkte eller indirekte er afhængige af alder. Som eksempler kan nævnes, atbørn under 12 år de fleste steder rejser gratis med bus og tog, når de ledsages af envoksen, og at personer, som er fyldt 65 år eller som modtager social pension, kan få50 % rabat på billetprisen. Endvidere findes der eksempler på studierabatter, lejr-skolerabatter og familierabatter. I de fleste tilfælde fastsættes rabatterne af de of-fentlige transportudbydere, f.eks. DSB og trafikselskaberne. I andre tilfælde er derindgået særlige aftaler mellem Transportministeriet og enkelte private transport-virksomheder om at yde visse rabatter til pensionister og studerende. Det må anta-ges, at disse rabatordninger kan være i strid med direktivets forbud mod aldersdis-krimination.Forbedringer af adgangen til den kollektive transport

Tilgængelighedsforbedringer med ”tilbagevirkende kraft”, hvor transportsektorenqua direktivet pålægges inden for en aftalt årrække, jf. artikel 15, at udføre f.eks.tilgængelighedsforbedringer af eksisterende infrastruktur, der ikke er planlagt somled i det almindelige renoveringsarbejde eller udbygning af infrastrukturen, vilimidlertid kunne indebære en ganske betydelig økonomisk byrde. På denne bag-grund er det vigtigt, at der fastsættes klare definitioner af, hvilke forbedringer derkan kræves, som en direkte følge af direktivet.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes områdeDirektivet vurderes ikke at have konsekvenser for folkekirkens virksomhed, idetdens forhold til staten er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.Finansministeriets områdeTilgængelige it-løsninger i den offentlige sektorFor så vidt angår tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor er der på IT- ogTelestyrelsens resortområde ingen egentlig lovgivning på området. Dog er offentli-ge myndigheder, som følge af aftalen om de obligatoriske, åbne standarder, forplig-tet til at overholde WCAG retningslinjerne for tilgængeligt indhold på internettet iforbindelse med nye eller relancerede hjemmesider. Denne aftale giver mulighedfor afvigelse gennem "Følg eller forklar"-modellen, som til dels vurderes at kunneadressere spørgsmål ang. "rimelige tilpasninger".Afhængig af den endelige udformning og fortolkning af direktivet kan der opståbehov for regulering i forhold til private udbydere af varer og serviceydelser.Det bemærkes, at der, som det er tilfældet på en række andre områder, som berøresaf direktivet, allerede i dag stilles krav om tilgængelig digital information og tjene-steydelser fra både offentlige og private informations- og tjenesteudbydere i artik-ler i FN's handicapkonvention.7. KonsekvenserSocial- og Integrationsministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har til opga-ve at foretage en analyse af forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-økonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet, herunder tilgængeligheden til offent-lige bygninger. Når resultatet heraf foreligger, vil det tilgå Folketingets Europaud-valg.8. HøringForslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forholdog har været drøftet på flere møder i udvalget.KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettighe-der. KL anmodede i forbindelse med høringen om EU traktatens artikel 13 om atalderskriteriet udgik. En tilsvarende anmodning fremsatte KL i forbindelse med hø-ringen vedrørende direktiv 2000/78.Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling pågrund af alder ikke er forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt og rimeligtbegrundet legitimt formål (artikel 6 i direktiv 200/78 og artikel 2 stk. 6 i det nye di-rektivforslag) – er ikke en god løsning. Belært af erfaringerne fra EU retssagerneC-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL det nødvendigt, at

der tages et klart forbehold for alder, og at det inddrages som diskriminationskrite-rium i direktivforslaget.Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels iforhold til administration for eksempel: erhvervelse af kørekort, ret til stemmeaf-givning ved demokratiske valg og meget mere. Det er alle disse lovmæssige ogadministrative bestemmelser som efter direktivets vedtagelse pludselig er potentielEF-stridige og ulovlige.Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet finder an-vendelse. KL finder at uddannelse er et nationalt anliggende at artikel 3 litra c) der-for bør udgå – uanset artikel 3 stk. 3. Derved er artikel 3 stk. 3 redundant og bør li-geledes udgå.I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et nationaltanliggende som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser. Artiklen børudgå.Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, at detteselv om det kendes fra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i forhold til rets-sikkerheden. KL skal anmode om at bestemmelsen udgår. KL skal erindre om demeget store betænkeligheder der fra dommers side kom til udtryk efter gennemfø-relsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage arbejdsmarkedetsparter, i det omfang arbejdsmarkedet berøres”.Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggende ogKL skal anmode om, at det udgår.Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er et nati-onalt anliggende i EF retten. Der er en eksisterende EF domstolspraksis der på enbalanceret måde varetager de tværnationale hensyn. Bestemmelsen bør derfor ud-gå.KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om, at sa-gen efterfølgende behandles i Specialudvalget således, at der kan gives et klartmandat i de forestående europæiske forhandlinger til de danske forhandlere.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at det skalregulere beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, og at detskal supplere de eksisterende direktiver for så vidt angår diskriminationskriterierne,religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Det vil sige, at nærvæ-rende direktivforslag vedrører området social beskyttelse, sociale goder, uddannel-se og adgang til varer og tjenesteydelser.DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række princi-pielle væsentlige dimensioner af forslaget og vedrørende forskelsbehandlingsom-rådet, der rækker ud over direktivforslagets direkte og umiddelbare reguleringssig-te, og som efter DA’s opfattelse skal indgå i den danske samt europæiske politiskeproces vedrørende direktivforslaget.

Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og forstærkeren udvikling – herunder via EF-Domstolen – der ligger langt ud over den rammefor regulering, der umiddelbart kan læses af direktivet.DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, atallemennesker har ret til enretfærdig, fair og saglig behandling, og atingenskal diskrimineres – det vil sigeuden saglig grund forskelsbehandles. DA tager således afstand fra diskriminationaf mennesker på baggrund af religion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og demokrati,at mennesker legitimt kan behandles forskelligt i varierende retlige og civile sam-menhænge. Efter DA’s opfattelse er det helt nødvendigt, at man fra dansk politiskside fra regeringen til Folketinget gør sig forslaget og dets generelle implikationerpå forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kan efter DA’s opfattelse ogsåfå implikationer for arbejdsmarkedet og det almindelige kernestof i arbejds-og an-sættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at man tager EF-Domstolens fortolknings-metode med i betragtning allerede nu, når direktivet skrives og dermed i den politi-ske proces om vedtagelsen af et direktiv. Direktiverne på navnlig diskriminations-området skaber en retsusikkerhed med hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundetmå betragtes som legitime. Med hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks. medfø-re, at sådanne forhold fremover skal bedømmes ud fra et juridisk perspektiv, om de(undtagelsesvis) kan opretholdes og dermed genstand for tvivl og klagemål hosmyndigheder, retsinstanser m.v.Ophøjes til absolut beskyttelseDirektivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige internationaleinstrumenter, herunder i FN samt i den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on, EU's charter m.v. særligt med hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskri-terier. Disse henvisninger er isoleret set korrekte, men det er vigtigt at erkende, atdisse henvisninger ikke alene er ”henvisninger i snæver forstand”. Henvisningerneskal derimod ses som et element, der i sig selv ikke alene bekræfter, men også gi-ver juridisk samt politisk rum for, at man via direktivforslaget bidrager til at regule-re diskriminations- og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intenst enddirektivforslaget selv.DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet forskelligkarakter og uens for de forskellige diskriminationskriterier. Dette medfører, at manf.eks. via nærværende direktivforslag giver alle de nævnte kriterier en juridisk ab-solut beskyttelse på allerhøjeste juridiske niveau via den højeste fællesnævner. DAkan konstatere, at man på diskriminationsområdet generelt og fejlagtigt opererermed en teori om, at beskyttelsesniveauer fra grunden må betragtes som et ”retstomtrum”, såfremt et område ikke er eller belægges med eksplicit lovgivning. Et ek-sempel på denne fejlslutning kan f.eks. henvise til almindelige forvaltningsretligeregler – herunder lighedsgrundsætningen og saglighedskravet i dansk offentlig ret,som jo vil være dækkende uanset nærværende direktivforslag!TrædestensprincippetDirektivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste niveau i denretlige trinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte karakter af beskyttelsen,men også at det må formodes, at de bagvedliggende instrumenter, som er baggrundfor direktivforslaget samt det nye direktiv, gensidigt anvendes til generelt at fortol-53

kes gensidigt udvidende, da de jo bekræfter hinanden netop via direktivforslaget.Det medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er eller kan indfortolkes i detene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil blive fortolket ind i det andetinstrument alene ud fra en formålsfortolkning. Det ene instrument anvendes såledessom trædesten for en beskyttelse på et andet område, og omvendt således at beskyt-telsen alt andet lige konstant fremmes på et stadigt højere niveau.Ingen lukket liste af beskyttelseskriterierDer ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed den angivnebaggrund for direktivforslaget i andre retsinstrumenter en principiel stillingtagenog virkning, som man allerede nu bør gøre sig klart: Der er ikke tale om en lukketliste af diskriminationskriterier heller ikke med vedtagelsen af dette direktivforslag.Det må vurderes, at man med tiden tillige på EU-niveau vil regulere andre af de ik-ke-forskelsbehandlingskriterier, som også ligger i de nævnte internationale instru-menter, hvor man i alt opregner mindst ca. 25 ikke forskelsbehandlingskriterier.Der må således på relativt kortere sigt imødeses et yderligere pres fra EU-niveaufor at indsætte andre diskrimineringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF Domstolenpå egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – lægger nye diskrimineringskriterierind i sin praksis. Dette kan være kriterier, der er opregnet i de internationale in-strumenter, eller det kan være helt nye kriterier, som EF Domstolen måtte findefrem til som forhold, der kan findes af en eller anden art i europæisk ret – herunderi national ret. Se bl.a. herom nedenfor.Yderligere diskriminationsbeskyttelseMan skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er tale omen slutregulering af diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes, at der på rela-tivt kortere sigt må imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte nyeog strammere diskrimineringsredskaber i direktiverne m.v. uden for og på arbejds-markedet. Hertil kommer, at man som nævnt nedenfor ikke kan udelukke, at EFDomstolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – strammer beskyttelsesni-veauet via sin praksis. Dette kan være stramninger, f.eks. forbud, der er opregnet iandre internationale instrumenter, visse medlemsstater, eller det kan være helt nyekrav eller udvidende fortolkninger, som EF-Domstolen måtte kunne finde frem til.Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nuDA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke direkti-vets område,flyttesfra direktivets såkaldte betragtninger ogindsættesi selve direk-tivteksten, da man kan frygte, at de ellers ikke tillægges vægt af EF-Domstolen el-ler fortolkes indskrænkende. Omvendt skal man tage højde for, at begreber i øvrigti direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selve direktivets egentligenormerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholdsvis indskrænkende afhæn-gig af sagens karakter. DA skal i den forbindelse f.eks. henvise til EF-Domstolensafgørelser i dels den såkaldte Mangold-sag (C 144/04) fra 2006 og Coleman-sagen(C 303/06) fra 2008. Også andre afgørelser fra EF-Domstolen i og uden for ar-bejdsmarkedet kan dokumentere dette.I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som sådan –som navnlig udviklet via praksis af EF-Domstolen selv – og ikke direktivet om for-skelsbehandling indeholder det egentlig princip om forbud mod forskelsbehandling54

på grund af alder. Den fællesskabsretlige norm udfyldes nok af direktivet, mennormen gælder uanset direktivet. I Coleman-sagen kom EF-Domstolen frem til, atda direktivet om forskelsbehandling skal bekæmpe alle former for forskelsbehand-ling, vil den gælde alle, således også en pårørende til en handicappet, hvor den på-rørende påstod sig forskelsbehandlet på grund af sin tilknytning til en handicappet.Man kan på baggrund af bl.a. ovennævnte vurdere, at direktiverne og deres udsagnsom sådan ikke er afgørende for EF-Domstolens vurdering af de enkelte sager, oghvor langt beskyttelsesniveauet mod diskrimination reelt kan siges at være i EU.Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at den bag-vedliggende ret er en del af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette er jo bl.a.dette, som bekræftes i f.eks. dette direktivforslag, hvor man fra medlemsstaternesside direkte erklærer, at en række internationale instrumenter og EU-ret uanset for-skellig juridisk styrke i forvejen er og fremover skal og kan anvendes af EF-Domstolen.Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolkning, atbeskyttelse med hensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskriterier allerede ek-sisterer, jf. ræsonnementet i Mangold-dommen eller med henvisning til de princip-per i EU-retten, internationale instrumenter m.v., som direktivforslaget selv henvi-ser afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-retten og med en styrke, derligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og begrænsninger samt præci-seringer. Allerede nu må man således på grundlag af afgørelsen i ovennævnte Co-leman- sag vurdere, at begrebet ”ingen” i direktivforslaget art. 2 (”1.I dette direktivbetyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for direkte eller indi-rekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde”) mindstskal for-tolkes i overensstemmelse med denne, således at ”ingen” gælder enhver med nogensom helst tilknytning af nogen art til de pågældende diskriminationskriterier. Isamme retning kan formentlig begrebet ”nogen” i pågældende bestemmelse fortol-kes.På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet betegnersig i art. 1 som givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af forskelsbehandlingsom værende af meget begrænset juridisk værdi. Som eksempel kan tilsvarendenævnes betragtning 16) hvorefter:”Enhver har frihed til at indgå aftaler, herunderfrihed til at vælge en aftalepartner til en given transaktion. Dette direktiv bør ikkefinde anvendelse på økonomiske transaktioner foretaget af private, for hvem dissetransaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”Dette er enklart stærkere bestemmelse end den tilhørende artikeltekst, hvorefter: ”Litrad) fin-der kun anvendelse på privatpersoner i det omfang, de udøver faglig eller er-hvervsmæssig virksomhed.”Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvor denprivate aktivitet kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre eller alene accesso-risk ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed”, ligesom begreberne ”private” og”økonomiske transaktioner” samt ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed” levnerstort rum for fortolkninger.Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidende for-tolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Det gælderf.eks. art. 3, stk. 1 ”social beskyttelse”, ”sociale goder” og ”uddannelse”. Særligt55

vedrørende alder kan påpeges, at art. 2, stk. 6 tilsvarende indeholder et relativt stortfortolkningsrum.DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foranledninggodt nok bygger på elementer i eksisterende direktiver, men der er også nye formu-leringer, der kan have indholdsmæssige betydninger. DA skal heller ikke undladeat bemærke, at man generelt uden refleksion i øvrigt og således også i almindeligeprivatretlige retsforhold overfører princippet om delt bevisbyrde, der er en undta-gelse af det almindelige bevisbyrdeprincip.Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at fremkommemed bemærkninger til Europa-kommissionens nyligt fremsatte forslag til direktivom ligebehandling udenfor arbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæve, at enuges frist for at indkomme med bemærkninger til så omfattende et forslag, er megetuhensigtsmæssig. Det giver os ringe muligheder for at inddrage vores medlemsor-ganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Det er ikke befordrende for dendemokratiske proces, der skal sikre den organisatoriske opbakning til direktivetspecifikt og EU’s initiativer på handicapområdet generelt.Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivt skridt,at Kommissionen endelig har fremsat et forslag til direktiv på dette område. Vi for-venter, at den danske regering vil arbejde aktivt for vedtagelsen af direktivet, mensamtidig vil vi også understrege, at der er et fundamentalt behov for at styrke vissebestemmelser i direktivforslaget med henblik på en effektiv diskriminationsbeskyt-telse for personer med handicap samt de øvrige grupper, som direktivforslagetdækker.Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager ud-gangspunkt i de behov, der er for at sikre personer med handicap imod diskrimina-tion. Det er det område, der interesserer os mest – og det er her, vi har vores særli-ge ekspertise.DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig beskyttelseimod diskrimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-traktatens arti-kel 13. Det er ikke rimeligt, at man i øjeblikket har et de facto hierarki mellem deforskellige diskriminationsgrunde.Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de typer afdiskrimination, som er dækket af parallelle direktiver gældende for andre grupper,dvs. direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane samt tilskyndelse til forskels-behandling. Desuden må det betragtes som positivt, at manglende rimelig tilpas-ning, som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu generelt defineres som for-skelsbehandling.Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i rimeligtomfang at sikre lige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester etc., hvilket set fraDH’s synspunkt er et konstruktivt element.Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne ved dis-se bestemmelser, ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom nedenfor.

DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse medden øgede vægtning af rettigheder og beskyttelse imod diskrimination, der er bleveten integreret del af dansk handicappolitik, særligt i lyset af Danmarks tilslutning tilFN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes konsekvensvur-dering af direktivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær meget få detaljer ikkepålægger medlemsstaterne forpligtelser, som ikke er indeholdt i konventionen.Samtidig må det dog understreges, at en gennemførelse af direktivforslaget i danskret, som det fremstår på nuværende tidspunkt, ikke i sig selv vil kunne udgøre enfyldestgørende efterlevelse af FN-konventionen. Områder som eksempelvis adgangtil retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse i det politiske liv, adgang til kulturli-vet, tilgængelighed til det offentlige rum samt adgangen til information og kom-munikation, herunder eksempelvis tilgængelige informationsformater og tegnsprog,er ikke dækket af direktivforslaget, men i FN-konventionen findes vægtige be-stemmelser om disse forhold.Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til aktivt atfremme deltagelsen for personer med handicap i samfundet, som er indeholdt ikonventionen, ikke dækket af direktivforslaget. Vi mener ikke, at det er tilfredsstil-lende, at direktivforslaget på så mange områder har en lavere overligger end kon-ventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af diskrimination af perso-ner med handicap. Konventionen og direktivet må kunne ses som instrumenter, dersupplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder, der til sammen kan væremed til at sætte rammer for dansk lovgivning vedrørende ligebehandling af perso-ner med handicap. Således er der brug for en højere grad af overensstemmelse mel-lem konventionens principper og direktivteksten.Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i direktivfor-slaget.Artikel 1Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet afEU’s kompetence, hvilket også anføres i de indledende betragtninger til direktiv-forslaget. Dette er ligeledes illustreret ovenfor under bemærkningerne om sam-menhængen med FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder, at helespektret udenfor arbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargøring af anvendel-sesområdet er som følge heraf nødvendig med henblik på en gennemskuelig og ef-fektiv gennemførelse af direktivet i medlemsstaternes lovgivning.Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til handicaptage højde for, at direktivforslaget ikke dækker alle relevante aspekter af FN’skonvention om rettigheder for personer med handicap. I den sammenhæng ville detvære naturligt, og i overensstemmelse med EU’s tilslutning til FN-konventionen,ikke at lade selve direktivteksten anlægge en så indsnævret fortolkning af, hvorlangt EU-kompetencen går, når det gælder vigtige områder for personer med han-dicap, se eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannelsesområdet til artikel 3 ne-denfor.Artikel 2, stk. 2, litra b)

DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den udtrykke-ligt omfatter diskrimination på baggrund af handicap ved associering. Som be-stemmelsen er formuleret nu, kan den læses sådan, at diskrimination kun kan knyt-te sig til en bestemt person med et bestemt handicap. Således vil f.eks. forældre,der diskrimineres som følge af tilknytningen til et barn med handicap ikke væreeksplicit dækket af bestemmelsen om indirekte diskrimination. Dette er åbenlysturimeligt, jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Coleman-sag, og derfor skalteksten formuleres, så der ikke opstår tvivl om dette.Artikel 2, stk. 5Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende rimeligtilpasning, jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som forskelsbehand-ling. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at manglende adgang og tilgængelighed forpersoner med handicap kan afhjælpes gennem generelle bestræbelser og andre for-anstaltninger (universelt design mv.) på at gøre ligebehandling og tilgængelighedtil en del af de tilbud, der udbydes offentligt. Dette er der taget delvis højde for i ar-tikel 4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart, hvilken retlig status overtrædelseraf disse bestemmelser har. Vil sådanne overtrædelser skulle forstås som forskels-behandling, eller er det noget andet?Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer med han-dicap, som ligger i ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i lige så høj gradsom andre typer af diskrimination udgør betydelige hindringer for fuld deltagelse isamfundslivet for personer med handicap. Det kan tydeligt ses af de barrierer, derer skabt inden for f.eks. byggeri, transport og kommunikation gennem de senestemange årtier. Det er den type diskrimination, som artikel 4, stk. 1, litra a) tager del-vist fat få. Det må derfor sikres, at manglende efterlevelse af denne bestemmelse ilige så høj grad som direktivets øvrige anti-diskriminationsbestemmelser har bin-dende retsvirkning, samt at der er knyttet effektive sanktioner til manglende efter-levelse.Artikel 2, stk. 6DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på baggrund af al-der kan benyttes til indirekte at diskriminere personer med handicap. Frekvensen afpersoner med handicap blandt ældre borgere er højere end frekvensen blandt yngreborgere. Der er personer, der først bliver handicappede, efter at de er blevet ”gam-le”. Særligt derfor vil en beskyttelse mod indirekte diskrimination af denne gruppepå grund af handicap være væsentlig.Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod diskri-mination på baggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagelser fra. Detskal også præciseres, at der ikke er mulighed for at diskriminere på baggrund afsammenhængen mellem alder og handicap. Dette vil være i overensstemmelse medden generelle målsætning fra EU's side om at bekæmpe multipel diskrimination.Artikel 2, stk. 7Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og statisti-ske beregninger udgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger må forventesat blive benyttet i forbindelse med f.eks. pensionsordninger, sundhedsforsikringerog kriterier for långivning.

Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention om rettig-heder for personer med handicap vedr. retlig handleevne, som også berører den ligeret til at opnå lån og ejendomsret, artikel 25 om lige ret til sundhed samt sammekonventions artikel 28, stk. 2, litra e) om pensionsordninger.Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i forholdtil køn fra 2004, indeholder snævrere muligheder for medlemsstaterne i henseendetil at tillade forskelsbehandling på dette punkt. DH er derfor meget forundret overvalget af et større råderum i forhold til handicap. DH foreslår, at der som minimumspecificeres meget klare kriterier for, hvornår handicap kan indgå som en faktor iaktuarmæssige og statistiske beregninger. Som bestemmelsen er formuleret nu, erdet ikke klart, hvornår handicap kan indgå og under hvilke betingelser.Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt lige ad-gang til forsikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør løses solidariskenten af forsikringstagerne i fællesskab eller af samfundet som sådan. Dette er ek-sempelvis i overensstemmelse med den nuværende tilgang, når det gælder gruppe-livsforsikringer og øvrige lignende kollektive forsikringer.Artikel 2, stk. 8Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de parallelle di-rektiver om henholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For DH er denpraktiske betydning af en sådan bestemmelse uklar i forhold til gruppen af personermed handicap. DH savner en konkret begrundelse for bestemmelsens optræden iforslaget, ikke mindst i forhold til dets konsekvenser for gruppen af personer medhandicap.Artikel 3, stk. 1, litra a)Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7, kan tæn-kes at have indflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale sikringsordningerog sundhedsordninger. DH finder en afklaring af dette spørgsmål helt nødvendig.Det er vigtigt, at der ikke kan finde diskrimination sted. Der skal være fuld og ligeadgang for alle til sociale sikrings- og sundhedsordninger.Artikel 3, stk. 1, litra d)En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direktivervedr. henholdsvis race og køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgsmål i forholdtil, hvilken status tilbud, som udbydes af eksempelvis private foreninger og andretyper af non-profit foretagender, har i forhold til direktivets anvendelsesområde. IDanmark kunne dette f.eks. være andelsboligforeninger. DH efterlyser en afklaringaf dette spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, at indskrænkningenskulle være særligt relevant i dette direktivforslag.Artikel 3, stk. 2Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om rettigheder forpersoner med handicap indeholder væsentlige bindende bestemmelser.Artikel 3, stk. 3En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det parallelle di-rektiv vedr. race.

Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn til or-ganisering, herunder formentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud for eksem-pelvis hensynet til en elev med et handicap, f.eks. i forhold til at sikre inklusion imainstream skolesystemet. Dette finder DH fuldstændig uacceptabelt. Som mini-mum må dette tages i betragtning ved en dansk implementering af direktivet. Detmå ikke være sådan, at man kan diskriminere personer med handicap på nogen må-de eller noget sted i undervisningssystemet. Organiseringen af undervisningen kani sig selv være diskriminerende.Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i FN’s konven-tion om rettigheder for personer med handicap, og eftersom EU har tilsluttet sigkonventionen, er man i lige så høj grad som medlemsstaterne bundet af denne. DHer opmærksom på, at EU har en begrænset kompetence i forhold til uddannelses-området. Men der er intet i traktaten, der tilsiger, at denne begrænsning lige nøjag-tig er relevant i forhold til specialundervisning og organisationen omkring denne.Det synes på den baggrund at være en fuldstændig uhensigtsmæssigt og arbitrærdisposition at lade en indskrænkning af direktivets rækkevidde gå på dette og påden måde sætte spørgsmålstegn ved den fulde og hele tilslutning til FN-konventionens principper om et inkluderende skole system – disse principper harværet den internationalt anerkendte politiske linje siden først i halvfemserne.I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betydelige for-tolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de politikområder, hvor direk-tivet har gyldighed. Så meget desto vigtigere vil det være at sikre en bred lovgiv-ning i Danmark, der går videre end direktivet, sådan at afgrænsningsproblemer ik-ke kommer til at stå i vejen for en effektiv og gennemskuelig beskyttelse mod dis-krimination af personer med handicap i Danmark.Artikel 4, stk. 1, litra a)Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversættelse afKommissionens forslag. Af den engelsksprogede version af forslaget fremgår det,at tilpasningerne skal ske ”in anticipation”, dvs. under en generel forudsætning om,at personer med handicap benytter tjenester osv. Dette lille begreb er yderst cen-tralt, idet det introducerer en proaktiv forpligtelse til at sikre ligebehandling af per-soner med handicap. Der må derfor foretages en ændring af den danske oversættel-se!Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer ellergrundlæggende forandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan nævnestilgængelighed til hjemmesider. Det kan i nogle tilfælde kræve grundlæggende for-andringer at sikre en hjemmesides tilgængelighed. Men tilgængeligheden vil imange tilfælde jo være en forudsætning for, at man kan benytte sig af en offentligeller privat ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvad disse ind-skrænkninger indebærer.DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om uforholdsmæssigtstore byrder ikke er tilstrækkeligt i denne sammenhæng, særligt i lyset af at rele-vante tilpasninger langt fra altid koster ekstra ressourcer.Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at strukturelforskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er således yderstcentralt, at deres rækkevidde begrænses så meget som overhovedet muligt.60

DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som ergennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte behovetfor tilpasninger i konkrete tilfælde. En tilgang gående på realisering af universeltdesign i forhold til nye varer og tjenesteydelser ville være et særdeles nødvendigtskridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådan tilgang til eksisterende ogkommende europæiske standarder, sådan at tilgængelighed ville være klart define-ret i hele EU. Dette ville også øge gennemskueligheden af bestemmelsen for aktø-rer på markedet. DH foreslår derfor, at manglende efterlevelse af europæiske stan-darder vedr. tilgængelighed for personer med handicap indskrives i artikel 4 somen form for diskrimination.DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer sig omfysisk tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig assistance, tilve-jebringelsen af information i alternative formater og tolkebistand, herunder tegn-sprogstolkning, er eksempler på relevante tilpasninger, som efter DH’s opfattelseikke må kunne fortolkes ud af direktivet. Derfor bør artikel 4 reformuleres medhenblik på også at inkorporere disse aspekter af adgangen for personer med handi-cap.Artikel 4 stk. 2Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrunde und-tagelser fra artikel 4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderligere afbalance-ring af disse mulige begrundelser også indføres et kriterium, der går på de muligefordele for andre borgere og samfundet generelt, som tilpasninger til fordel for per-soner med handicap i rigtig mange tilfælde indebærer. Som eksempel kan blotnævnes, at øget tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede i offentligetransportmidler også kan give betydelige fordele for personer i følgeskab medsmåbørn, med barnevogne, cykler eller bagage. Hertil kommer den ikke ubetydeli-ge effekt i form af forbedring af arbejdsmiljøet i bred forstand.Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra a) inærværende artikel uforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre en rækkeundtagelser udover den velkendte om uforholdsmæssigt store byrder. Vi efterlyserderfor en begrundelse af denne disposition. Man kommer let i tvivl om, hvorvidtman reelt vil afskaffe diskrimination af personer med handicap.Artikel 5 og 6Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme af reeltlige muligheder for personer med handicap. Dette betragter DH som meget positivtog opfordrer samtidig indtrængende den danske regering til at følge dette spor ioverensstemmelse med FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-cap.Artikel 7, stk. 1Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen. Dette skalpræciseres i direktivet.Artikel 7, stk. 2Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap. Direktiv-forslaget skal åbne for denne mulighed, sådan at vurderingen ikke udelukkende ba-61

seres på juridisk ekspertise. Behovet kan ikke opfyldes fuldt ud ved at lade f.eks.organisationer af personer med handicap indtræde på klagerens side i en sag. Ogsåselve vurderingen af sagen bør være baseret på handicapfaglig viden. Det er et fak-tum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden om handicapområdet, der kansikre, at de særlige forhold/oplevelser ved at have et handicap kommer til vurde-ring i forbindelse med afgørelse af sager om diskrimination.Artikel 10Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt at fåfastslået, at indsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kan komme tilat stå over for diskrimination. Også udbydere af varer og tjenesteydelser skal mod-tage fyldestgørende information om deres proaktive pligter i henhold til direktivet.Desuden foreslår DH, at det overvejes at pålægge medlemsstaterne en forpligtelsetil at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige og private vare- og tjenesteudby-dere i at leve op til direktivets bestemmelser.Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen som helhedskal tilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for personer med handicapaf alle typer, herunder eksempelvis information i tilgængelige formater, på tegn-sprog og forfattet i klar og let forståelig tekst.Artikel 11DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med baggrund idenne, indleder en formel og substantiel involveringsproces af organisationer, afpersoner med handicap og andre relevante grupper, både på europæisk og nationaltplan med henblik på at sikre en tæt dialog om direktivets udformning og imple-mentering.Artikel 13DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestemmelsenindebærer, sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgivning, som gen-nemføres med henblik på ratifikation af FN’s konvention om rettigheder for perso-ner med handicap. En sådan sammentænkt gennemgang bør bestå i en tæt konsulta-tion af handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelse af denne.Artikel 15, stk. 2DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fristen forimplementering, for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det har ikke væretmuligt at finde en sådan i Kommissionens lovforberedende arbejder. Hvis begrun-delsen er, at det skønnes at være vanskeligt at leve op til artikel 4, er der så megetdesto større grund til at give dens bestemmelser retlig virkning så hurtigt som mu-ligt. Den reelle forskelsbehandling af personer med handicap, som manglende ef-terlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig ensbetydende med stærkebegrænsninger for lige samfundsdeltagelse.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at direktivforslaget regule-rer beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og således sup-plerer de eksisterende direktiver, for så vidt angår diskriminationskriterierne, reli-gion, tro, handikap, alder eller seksuel orientering. Som konsekvens heraf vil direk-tivforslaget vedrøre området om socialbeskyttelse, sociale goder, uddannelse ogadgang til service- og tjenesteydelser.62

Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det problematisk,at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. Alder bliver ofte anvendtsom et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i forhold til administra-tion f.eks. af erhvervelse af kørekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiskevalg og m.m. Det er alle disse lovmæssige og administrative bestemmelser, som ef-ter direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridige og ulovlige.Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herunder viaEF domstolen der ligger langt ud over den ramme for regulering, som umiddelbartkan læses af direktivet. Den forslåede løsning med at indsætte en undtagelsesbe-stemmelse om at ulige behandling pga. af alder ikke er forskelsbehandling såfremtder er et objektivt og rimelig begrundet legitimt formål (art. 2 stk. 6 i direktivfor-slaget) er ikke en god løsning. FA finder det derfor nødvendigt, at der tages et klartforbehold for, at alder inddrages som diskriminationskriterium i direktivforslaget.Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et af deområder, hvor direktivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse er et nationaltanliggende, og at artikel 3 litra C derfor bør udgå.Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelse her-om. FA finder, at dette er et nationalt anliggende, som allerede er reguleret via EFdomstolens afgørelser og må derfor anbefale, at artikel 7 udgår af direktivforsla-get.Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i realiteten herindføres en omvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette kritisabelt, uan-set at det kendes fra andre direktiver, men finder ikke, at det bør anvendes i forbin-delse med dette direktivforslag, og skal derfor bede om at bestemmelsen om bevis-byrde udgår.I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi anmode om,at der tilføjes følgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes til at inddrage ar-bejdsmarkedets parter i det omfang arbejdsmarkedet berøres”. Dette harmonererogså med artikel 16 i direktivforslaget, der omhandler arbejdsmarkedets parter iforbindelse med en udarbejdelse af en rapport om anvendelsen af direktivet. Vi serderfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også til artikel 11.Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattelse, atder her er tale om et nationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør udgå.Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationalt anlig-gende i EF retten, og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF domstolspraksis vare-tager de tværnationale hensyn, og at der derfor ikke specifikt, som der anføres iforslaget, bør anføres typer af sanktioner.Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til Traktatens artikel 6samt forskellige internationale instrumenter i FN samt i den Europæiske menneske-rettighedskonvention EU’s charter mv. særligt med hensyn til de i direktivet nævn-te beskyttelseskriterier. Uanset at disse henvisninger er korrekte, er det væsentligt,at der ikke er tale om henvisninger i snæver forstand, men at de skal ses som et63

element, der giver juridisk mulighed for, at man via direktivforslaget bidrager til atregulere diskrimination og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intensend selve direktivforslagetFA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendelse, enddet fremgår af selve direktivforslaget.9. Generelle forventninger til andre landes holdninger.Visse delegationer har opretholdt et generelt forbehold og anfægtet nødvendighe-den af Kommissionens forslag. Andre delegationer har anmodet om yderligerepræcisering af direktivforslaget og givet udtryk for bekymring navnlig i relation tilmangel på juridisk klarhed, kompetencefordeling, samt de praktiske og økonomi-ske konsekvenser ved forslaget. Alle delegationer har generelle undersøgelsesfor-behold.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter overordnet målet om bekæmpelse af diskrimination og accepte-rer idéen om et direktiv på området.På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehandlingpå grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro samtseksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er der forbud mod forskelsbehand-ling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Der er således ikke i dag forbudmod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder, handicap, religioneller tro og seksuel orientering.Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række betæn-keligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder en række vagt af-grænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser for direktivetsanvendelsesområde. Dette kan medføre, at rettighedernes omfang reelt vil skullefastlægges ved domstolskontrol. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget i denfremsatte form.Der må ske en betydelig præcisering af forslagets tekst med henblik på især at sik-re, at Danmark også i fremtiden kan anvende alder som styringsinstrument, og atdansk handicappolitik, som bl.a er baseret på kompensationsprincippet, kan fast-holdes.Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagetsnærmere juridiske og økonomiske konsekvenser, herunder rækkevidden af fleremere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor rådsmøderne (EPSCO) 2. oktober 2008, 17. december 2008, 9. marts 2009, 8.juni 2009, 30. november 2009, 7. juni 2010, 6. december 2010, 10. juni 2011, 1.december 2011samt d. 21. juni 2012.

Nyt notat1. BaggrundEU-landene besluttede i september 2010 at introducere en ny ramme for de øko-nomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester. Det EuropæiskeSemester dækker alle elementer af den økonomiske overvågning, herunderEU2020-Strategien og dermed også beskæftigelses- og socialområdet.Kommissionen forventes at offentliggøre den Årlige Vækstredegørelse og Fælles-rapporten for Beskæftigelse den 28. november 2012 og at præsentere rapporternepå rådsmødet.Som udløber af Kommissionens beskæftigelsespakke tidligere på året forventesKommissionen den 5. december, dagen før rådsmødet, at fremsætte en såkaldt un-ge-pakke.Som led i Det Europæiske Semester udarbejder Beskæftigelseskomiteen (EMCO)et overvågningsinstrument for beskæftigelsen, den såkaldte Employment Perfor-mance Monitor.2. Formål og indholdKommissionen forventes i den Årlige Vækstredegørelse at præsentere en vurderingaf EU’s økonomiske situation, herunder bl.a. om makroøkonomiske ubalancer ogde økonomisk-politiske udfordringer, herunder fremskridt med hensyn til hoved-målene i Europa 2020-strategien og medlemslandenes gennemførelse af henstillin-ger om strukturreformer.Fællesrapporten forventes som vanligt at uddybe de beskæftigelsesmæssige bud-skaber i den Årlige Vækstredegørelse. Analyserne og budskaberne vil basere sig påbl.a. beskæftigelsesretningslinjerne og resultaterne af eksaminationen af medlems-landenes nationale reformprogrammer.Det præcise indhold af Kommissionens unge-pakke kendes endnu ikke, men i be-skæftigelsespakken omtales en ”ungegaranti” samt investering i kompetencer bl.a.for at sikre bedre synergi mellem uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet.

Som led i Det Europæiske Semester udarbejder Beskæftigelseskomiteen (EMCO)et overvågningsinstrument for beskæftigelsen, den såkaldte Employment Perfor-mance Monitor. Instrumentet anvendes til at identificere de beskæftigelsesmæssigehovedudfordringer for EU og hvert medlemsland.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retSpørgsmålet er ikke relevant.6. KonsekvenserDokumenterne forventes ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle ellersamfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervsliveteller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.7. HøringDen Årlige Vækstredegørelse, Fællesrapporten om Beskæftigelse, KommissionensUnge-pakke og EMCO’s rapport vil blive sendt til Specialudvalget for Arbejds-markedet og Sociale Forhold til orientering.8. Generelle forventninger til andre landes holdningDe andre lande forventes at tage den Årlige Vækstredegørelse, Unge-pakken ogden Fælles Beskæftigelsesrapport til efterretning.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter udarbejdelsen af de to rapporter til brug for drøftelserne underDet Europæiske Semester og kan tage den Årlige Vækstredegørelse og den FællesBeskæftigelsesrapport til efterretning.Regeringen ventes at kunne støtte Kommissionens initiativ om Unge-pakken og serfrem til at drøfte det nærmere indhold.Regeringen kan godkende rapporten om Emnployment Performance Monitor.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Nyt notat.ResuméFormandskabet har fremsat forslag til vedtagelse af rådskonklusioner om bekæm-pelse af vold mod kvinder og tilvejebringelse af støtte til ofre udsat for partnervold.Forslaget til rådskonklusioner er et led i formandskabets opfølgning på Beijing-handlingsprogrammet. Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i en rapport udar-bejdet af det Europæiske Ligestillingsinstitut.1. BaggrundRådskonklusionerne er en del af formandskabets opfølgning på Beijing-handlingsprogrammet. Beijing-handlingsprogrammet blev vedtaget på FN’s 4. ver-denskvindekonference, som fandt sted i Beijing 1995. Konferencen mundede ud iBeijing-deklarationen og Beijing-handlingsprogrammet. Det Europæiske Råd be-sluttede i 1995, at der skulle følges op på implementeringen af Beijing Platform forAction.Formandskabet fremsætter rådskonklusioner om opfølgning på Beijing-handlingsprogrammets kritiske område D: "Vold mod kvinder".Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i en rapport udarbejdet af det EuropæiskeLigestillingsinstitut om "Vold mod kvinder: Støtte til ofre". Rapporten er udarbej-det med afsæt i en indikator om støtte til ofre udsat for vold, som er en af de syvEU-indikatorer om bekæmpelse af vold mod kvinder, der blev udviklet under detdanske EU-formandskab i 2002.Rapporten giver et overblik over udbredelsen af partnervold mod kvinder i med-lemslandene og redegør for nyere lovgivningsinitiativer og politiske tiltag til be-kæmpelse af vold mod kvinder. Rapporten præsenterer også et mere detaljeret stu-die af medlemslandenes støtteforanstaltninger til ofre for partnervolden. Med for-slag til rådskonklusionerne opfordres medlemslandene til at gøre en indsats for atbekæmpe volden mod kvinder og piger.2. Formål og indholdI udkastet til rådskonklusionerne påpeges det, at piger og kvinder er de primære of-re for partnervold, og at denne vold er et brud på fundamentale menneskerettighe-der. I konklusionerne fastslås det, at visse sociale, traditionelle og kulturelle normerog stereotype kønsroller kan bidrage til vold mod kvinder.I rådskonklusionerne gøres der opmærksom på, at bekæmpelse af volden kræverforebyggelse, støtte til ofre og restforfølgelse af voldsudøvere, samt at mænd ogdrenge involveres i at stå frem som rollemodeller og sige fra overfor partnervoldmod piger/kvinder.Det påpeges, at der er behov for en koordineret indsats, hvor alle relevante sektorerog aktører involveres i bekæmpelsen af volden, herunder at der sikres opkvalifice-ring af relevante fagfolk.67

Der opfordres til, at der sker en forbedring af indsamlingen af sammenlignelige da-ta om vold mod kvinder både på nationalt niveau og EU-niveau.Der opfordres også til, at 2015 gøres til europæisk går til bekæmpelse af vold modkvinder.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.6. KonsekvenserSagen har ikke i sig selv hverken lovgivnings-, statsfinansielle eller samfundsøko-nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. HøringForslaget til rådskonklusioner er sendt til orientering til EU-Specialudvalget forArbejdsmarkedet og Sociale Forhold.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at alle medlemslande har en positiv holdning til forslaget.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har en generelt positiv holdning til det fremlagte forslag til konklusio-ner.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

6. Europæisk År 2012 for Aktiv Aldring og Solidaritet mellem Generationer,KOM-dokument foreligger ikke-Vedtagelse af rådserklæringNyt notat.1. BaggrundForslaget til rådserklæring skal ses som et led i Europa-2020-strategien, der opfor-drer til inklusiv vækst og øget deltagelse på arbejdsmarkedet samt nedbringelse affattigdom. I denne forbindelse er aktiv aldring og solidaritet mellem generationernevigtige elementer.2. Formål og indholdI følge udkastet til erklæring opfordres medlemslandene til at samarbejde med ar-bejdsmarkedets parter, civilsamfundet, den private sektor og alle relevante interes-senter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan med henblik på at give æl-dre mennesker bedre muligheder for at forblive aktive og deltage i samfundetsammen med de yngre generationer.Der er gennemført flere forskellige tiltag i løbet af det europæiske år 2012, hvilketviser, at partnerskaber skaber et positivt grundlag for de kommende år. Arven fradet europæiske år 2012 skal bevares og udvikles yderligere på europæisk, nationalt,regionalt og lokalt plan.De vigtigste politiske budskaber er:Aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne er afgørende for at kun-ne etablere et Europa for alle aldersgrupper.Aktiv aldring omfatter ældre menneskers deltagelse i sociale, økonomiske,politiske og kulturelle anliggender og ikke blot i arbejdsstyrken.Ældre menneskers arbejdspotentiale bør nyttiggøres fuldt ud gennem ord-ninger for livslang læring, politikker for aktiv aldring, der giver både kvin-der og mænd mulighed for at blive på arbejdsmarkedet i længere tid, ar-bejdsmiljøpolitikker og fremme af sund aldring som en fortløbende proceshele livet igennem.Der bør tilskyndes til overførsel af viden og kompetencer fra ældre menne-sker til den yngre generation og omvendt, og deres kompetencer kan ogsåudnyttes efter pensioneringen, for eksempel i den sociale økonomi og gen-nem frivilligt arbejde.Foranstaltninger, der tilskynder til samarbejde mellem generationerne, børfremmes, og stereotyper, herunder kønsstereotyper, bør udryddes.Perspektivet aktiv aldring bør integreres i alle relevante politikområder.Balancen mellem arbejdsliv og familieliv - for kvinder og mænd - kan for-bedres gennem ligestillingspolitikker, familievenlige tiltag og familieven-lig praksis på arbejdspladsen, familierelaterede orlovsordninger og foran-staltninger vedrørende børnepasning og pleje af ældre familiemedlemmereller mennesker med handicap.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.

4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.6. KonsekvenserSagen har ikke i sig selv hverken lovgivnings-, statsfinansielle eller samfundsøko-nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. HøringForslaget til rådserklæring vil blive sendt til orientering til EU-Specialudvalget forArbejdsmarkedet og Sociale Forhold.8. Generelle forventninger til de andre landes holdningerDet forventes, at alle medlemslande har en positiv holdning til forslaget9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tilslutte sig forslaget.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.