BEU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 40: Henstilling vedrørende grundlæggende sociale beskyttelsessystemer fra den 101. Internationale Arbejdskonference i Genève i perioden fra den 30. maj til den 14. juni 2012, fra beskæftigelsesministeren

A) ARBEJDSKONFERENCENS DAGSORDEN2012 ............................................................................ ….2B) ARBEJDSKONFERENCENS SAMMENSÆTNING OG LEDELSE............................................................ 2C) REGERINGENS MANDATNOTITS FOR DEN101. INTERNATIONALEARBEJDSKONFERENCE............ 3D) DEN DANSKE TREPARTSDELEGATION2012 ................................................................................... 3E) KONFERENCENS ÅBNING................................................................................................................ 4F) VALG AF NY GENERALDIREKTØR FORILO.....................................................................................4E) NEDSÆTTELSE AF KONFERENCENS KOMITÉER............................................................................... 5F) HIGH-LEVEL PANELDISKUSSION: ERFARINGER FRA KRISEN MED FOKUS PÅGLOBALJOBSPACT”……………………………………………………………………………...6G) KONFERENCES HOVEDTALERE...................................................................................................... 6H) GENERELDIREKTØRENS RAPPORT OM SITUATIONEN I DE BESATTE OMRÅDER.............................. 73. KOMITÉEN TIL PRØVELSE AF DELEGATIONER OG DERES SAMMENSÆTNING..................................................... 84. FINANSKOMITÉEN ....................................................................................................................................................................... 85. KOMITÉEN OM GENNEMFØRELSE AF KONVENTIONER OG HENSTILLINGER(APPLIKATIONSKOMITÉEN) ......................................................................................................................................................... 86. KOMITÉEN OM UNGES BESKÆFTIGELSE .......................................................................................................................... 147. KOMITÉEN OM GRUNDLÆGGENDE SOCIALE BESKYTTELSESSYSTEMER............................................................. 168. KOMITÉEN OM FUNDAMENTALE PRINCIPPER OG ARBEJDSRETTIGHEDER ........................................................ 179. SÆRSKILT BEHANDLING AF MYANMAR/BURMA............................................................................................................ 19BILAG 1: MARIE-LOUISE KNUPPERTS (LO) TALE VED KONFERENCEN ....................................................................... 22BILAG 2: DEN INTERNATIONALE ARBEJDSORGANISATIONS FORMÅL OG STRUKTUR ......................................... 24BILAG 3: FORTEGNELSE OVER MEDLEMMERNE AF DEN INTERNATIONALE ARBEJDSORGANISATION......... 27BILAG 4: OVERSIGT OVER VEDTAGNE KONVENTIONER, DER ER RATIFICERET AF DANMARK ........................ 28BILAG 5. PRÆSENTATION AF ILO’S NYE GENERALDIREKTØR GUY RYDER............................................................. 33BILAG 6: ILO’S ANBEFALINGER GRUNDLÆGGENDE SOCIALE BESKYTTELSESSYSTEMER................................. 34BILAG 7: MANDATNOTITSEN 2012............................................................................................................................................. 41

1. IndledningDen 101. Internationale Arbejdskonference blev afholdt i Genève fra den 30. maj til den 14.juni 2012.Denne beretning gengiver i det væsentligste konferencens diskussioner og resultat. Detgælder diskussionerne i forhold til såvel komitébehandlingen, som i plenarsamlingen.Beretningen er efter sædvanlig praksis udarbejdet med bidrag fra de deltagenderegeringsrepræsentanter og dermed med bidrag fra de ressortministerier, som har dækket deenkelte komitéer. Ligeledes har udkastet til beretning været i høring hos medlemmerne i Detfaste ILO-udvalg.Det skal dog understreges, at beretningen alene er et resumé og ikke en udtømmendebeskrivelse af konferencens forløb. Mere detaljerede oplysninger (referater m.v.) kan hentespå ILO’s hjemmeside på internettet:www.ilo.orgDanmark havde i år en ganske særlig rolle under Arbejdskonferencen. Danmark blev sidste årvalgt ind i ILO’s Styrelsesråd for perioden 2011-14 og besad desuden EU formandskabetunder dette års konference. Danmark stod således for at afholde og afvikle en række EU-koordineringsmøder, ligesom Danmark stod for at afgive EU’s indlæg. Det forberedendearbejde foregik i nært samarbejde med den faste EU delegation i Genève samt med hjælp fratilrejsende repræsentanter fra EU-kommissionen.Jørgen Rønnest, Dansk Arbejdsgiverforening, er ligeledes valgt ind i ILO’s styrelsesråd somarbejdsgiverrepræsentant for perioden 2011-14.

I alt 170 lande ud af ILO’s medlemskreds på 185 lande var repræsenteret samt en rækkeobservatører, herunder fra EU, Vatikanet, de palæstinensiske selvstyreområder og ikke-statslige organisationer.Konferencen valgte Dr. Rafael Francisco Alburquerque de Castro (vicepræsident i DenDominikanske Republik) som sin formand. De valgte næstformænd var Hr. Sukayri(regeringsrepræsentant), Jordan, Hr. Matthey (arbejdsgiverrepræsentant), Schweiz, og Hr.Atwoli (arbejdstagerrepræsentant), Kenya.C) Regeringens mandatnotits for den 101. Internationale ArbejdskonferenceFor ottende år i træk havde regeringen udarbejdet en ”mandatnotits” som instruktion til dedanske regeringsrepræsentanter på konferencen.Notitsen beskriver kort konferencens dagsordensemner og baggrundsinformation om ILO.Notitsen indeholder endvidere danske holdninger til dagsordensemnerne (holdninger fra såveldanske parter som den danske regering). Beretningen findes som bilag 7 til denne beretning.Mandatnotitsen blev forud for konferencen godkendt af Beskæftigelsesministeren og hereftersendt til orientering til arbejdsmarkedets parter i Det faste ILO-Udvalg (LO, DA, KL, FTF ogAC) samt til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

D) Den danske trepartsdelegation 2012Regeringsrepræsentanter og -rådgivere:AmbassadørSteffen Smidt fra FN-Missionen i Genève, delegationsleder ogregeringsrepræsentant.Amb. Råd.Torben Lorentzen, FN-Missionen i Genève, regeringsrepræsentant ogstedfortrædende delegationsleder (Applikationskomitéen)AttachéMalene Axelsen Mundt, FN-Missionen i Genève, rådgiver(Applikationskomitéen)SekretariatschefAgnete Andersen, rådgiver (Komitéen om grundlæggende principper ogrettigheder i arbejdet)FuldmægtigZenia J. Liljeqvist, rådgiver og stedfortrædende regeringsrepræsentant,Beskæftigelsesministeriet (Komitéen om grundlæggende principper og rettigheder iarbejdet)SpecialkonsulentSusanne Christensen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Komitéen omgrundlæggende principper og rettigheder i arbejdet)FuldmægtigLis Witsø-Lund, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Komitéen om socialprotection floors)Specialkonsulent Torben S. Hede, Social- og Integrationsministeriet, rådgiver (Komitéenom social protection floors)Specialkonsulent Lars Thøgersen, Social- og Integrationsministeriet, rådgiver (Komitéenom social protection floors)Chefkonsulent Vibe Westh, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, rådgiver(Komitéen om unges beskæftigelse)

Arbejdstagerdelegation:LO-sekretærMarie-Louise Knuppert, LO, stedfortrædende arbejdstagerrepræsentant(Komitéen om grundlæggende principper og rettigheder i arbejdet)International konsulentJens Erik Ohrt, LO, arbejdstagerrepræsentant(Applikationskomitéen)KonsulentJørgen Holst, FTF, rådgiver (Komitéen om social protection floors)UngdomskonsulentMathias Askholm, HK, rådgiver (Komitéen om unges beskæftigelse)KonsulentJørgen Assens, Udlandssekretariatet, aflagde konferencen et besøgUngdomskonsulentNanna Biener, 3F, aflagde konferencen et besøgUngdomsansvarligChristina Roslundh, Fag- og Arbejde – FOA, aflagde konferencen etbesøgUngdomsansvarligCasper Jarlstadt, Dansk Metal, aflagde konferencen et besøgAfdelingslederBernt Fallenkamp, LO, aflagde konferencen et besøg.Arbejdsgiverdelegation:AnsættelsesretschefFlemming Dreesen, DA, arbejdsgiverrepræsentant(Applikationskomitéen og Komitéen om social protection floors)VicedirektørJørgen Rønnest, DA, stedfortrædende arbejdsgiverrepræsentant (Komitéenom grundlæggende principper og rettigheder i arbejdet og Komitéen til prøvelse afdelegationer og deres sammensætning)ChefkonsulentHenning Gade, DA, rådgiver (Komitéen for unges beskæftigelse)ChefkonsulentHenrik Schilder, KL, rådgiver (Applikationskomitéen).På den 78. konferencesession i 1991 blev der vedtaget en resolution, der opfordredemedlemslandene til at lade kvinder være repræsenteret i delegationerne tilarbejdskonferencen med mindst 1/3. I den danske delegation indgik 23 personer, hvoraf 10var kvinder, altså ca. 43 pct.E) Konferencens åbningI overensstemmelse med ILO’s Forretningsorden for den Internationale Arbejdskonferenceblev konferencen åbnet af den valgte formand for ILO’s Styrelsesråd, hr. Greg Vines fraAustralien. Konferencens første opgave var at vælge konferencens formand og trenæstformænd, se ovenfor under punktet Arbejdskonferencens sammensætning og ledelse.F) Valg af ny generaldirektør for ILOSidste efterår 2011 meddelte ILO’s siddende generaldirektør, Juan Somavía, at han agtede attræde tilbage efter et år. Chileneren Juan Somavia har været generaldirektør siden marts 1999og blev senest genvalgt i 2008 for endnu en femårig periode. Arbejdskonferencen i år var4

derfor præget af afskedshøjtideligheder for Juan Somavia, som ved sin tilbagetræden harværet generaldirektør for ILO i mere end 13 år.Den 28. maj 2012 blev der på et ekstraordinært ILO-Styrelsesrådsmøde valgt nygeneraldirektør. Det skete efter en ny vedtaget procedure, hvor samtlige kandidater varigennem en offentlig høringsrunde forinden. Der var opstillet 9 kandidater (8 mænd og 1kvinde), heraf 3 kandidater opstillet af EU-lande. Den nye procedure havde til formål atfremme en fair og transparent proces med henblik på at finde den bedst kvalificerede persontil posten.Hr. Guy Ryder blev valgt som ILO’s nye generaldirektør for de kommende 5 år, medvirkning fra oktober 2012. Britten Guy Ryder har tidligere været chef for den internationalefagbevægelse, ITUC og kommer fra jobbet som assisterende generaldirektør i ILO. Ryder varopstillet af medlemmer i arbejdstagergruppen. En præsentation af Guy Ryder findes sombilag 5 til denne beretning.E) Nedsættelse af konferencens komitéerEfter proceduren i konferencens forretningsorden vedtog konferencen at nedsætte følgendekomitéer:1. Komitéen til prøvelse af delegationer og deres sammensætning (CredentialsCommittee)Denne komité behandler i sin rapport til konferencen spørgsmål om medlemsstaternesnomineringer af delegerede til konferencen og klager herom.2. FinanskomitéenFinanskomitéen behandler spørgsmål i forhold til ILO’s finanser og budget, herunderfastsættelse af medlemsstaternes bidrag. ILO’s budget og program er 2-årigt. Det senestebudget og program for 2012-2013 blev vedtaget sidste år på den 100. InternationaleArbejdskonference.3. Komitéen for gennemførelse af konventioner og henstillinger (Applikationskomitéen)Applikationskomitéen er et fast punkt på konferencens dagsorden. Her gennemgås rapporterfra medlemslandene om deres gennemførelse af ILO’s konventioner, herunder manglendegennemførelse eller manglende afrapporteringer. Ekspertkomitéens rapport danner grundlagetfor komitéens arbejde, mens det er arbejdsmarkedets parter, der udvælger 25 individuellelandesager til særlig gennemgang.4. Komitéen om unges beskæftigelseI denne komité var ungdomsarbejdsløshed og –beskæftigelse til en generel diskussion.Diskussionen lå i forlængelse af den generelle diskussion sidst taget i 2005, hvor konferencendengang godkendte en resolution om ungdomsarbejdsløshed. Emnet var sat på dagsordenen ilyset af den nuværende globale finansielle og økonomiske krise.5. Komitéen om grundlæggende principper og rettigheder i arbejdetDiskussionen i denne komite omhandlede de fire hovedaspekter, som er omfattet af ILO’skernekonventioner om grundlæggende principper og rettigheder i arbejdet:

1. Foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger.2. Afskaffelse af alle former for tvangsarbejde.3. Afskaffelse af børnearbejde.4. Afskaffelse af diskrimination i forhold til ansættelser og på arbejdspladsen.Målet var at give ILO en bedre forståelse for medlemsstaternes behov og forskelligeomstændigheder og at sikre, at målene for disse fundamentale principper og rettighederkunne realiseres, bl.a. med henblik på vedtagelse af en overordnet handlingsplan medprioriteter for perioden 2012-16.6. Komitéen om grundlæggende sociale beskyttelsessystemerDenne komité havde til opgave at arbejde videre med de konklusioner vedrørende socialsikkerhed og social beskyttelse, som blev vedtaget under Arbejdskonferencen sidste år. Herhavde Arbejdskonferencen indstillet, at ILO skulle udarbejde en henstilling, der opfordredemedlemsstaterne til at skabe sociale sikkerhedssystemer, dog tilpasset det enkelte landsforhold.7. Udvælgelseskomitéen (Selection Committee)Den såkaldte udvælgelseskomité beskæftiger sig med afviklingen af Arbejdskonferencen,særligt i relation til tidsplaner, organisering mv. Komitéen er en fast komité ifølgeforretningsordenen bestående af de 56 styrelsesrådsmedlemmer for ILO.Udvælgelseskomitéen havde dette år en særlig opgave, da ILO’s styrelsesråd havde satMyanmar/Burma på dagsordenen med henblik på at genoverveje ILO’s to resolutioner omlandet. ILO-Resolutionerne om Myanmar/Burma blev behandlet i denne komité.F) High-Level paneldiskussion: Erfaringer fra krisen med fokus på ”Global Jobs Pact”En paneldiskussion fandt sted i plenarsalen den 12. juni og gav mulighed for en mere uformelog dialogpræget diskussion af krisens udfordringer og ILO’s rolle i forhold hertil.Paneldiskussionen fokusererede særligt på de erfaringer, de forskellige lande kunnevideregive fra deres arbejdsmarked i relation til krisen, og på krisens særlige betydning iforhold til ungdomsarbejdsløshed.Denne paneldebat havde deltagelse af en række ministre og regeringsrepræsentanter fraforskellige regionale områder, dog bemærkes, at hverken EU eller EU’s medlemsstater varrepræsenteret (emnet taget i betragtning). Også repræsentanter fra arbejdsmarkedets parterdeltog. Paneldebatten blev styret af BBC journalisten Ritula Shah.G) Konferences hovedtalereI løbet af konferencen var der en række hovedtalere: den italienske præsident GiorgioNapolitano, den costaricanske præsident Laura Miranda, den tunesiske præsident MohamedMarzouki, den zambiske præsident Michael Sata, den peruvianske præsident Ollanta Tasso,den panamanske præsident Ricardo Beroccal, prinsen af Asturias Felipe de Borbón y Grecia,stifteren og bestyrelsesformanden for World Economic Forum Klaus Schwab og lederen afpartiet National League for Democracy og parlamentsmedlem fra Myanmar/Burma Aung SanSuu Kyi.Blandt danske talere talte Marie-Louise Knuppert (LO) til plenarforsamlingen den 11. juni2012. Hendes tale findes som bilag 1 til denne beretning.

Nedenfor fremgår korte resuméer af nogle af de centrale taler under konferencen:Italiens præsident Giorgio Napolitanofremhævede vigtigheden af at sikre bæredygtigudvikling, der samtidig er baseret på social retfærdighed. Han fremførte, at målsætningen om”fuld beskæftigelse” igen bør have central prioritet. Skal Europa ud af den nuværende krise,er det nødvendigt med offentlige investeringer, der skal være med til at kick-startejobskabelsen. Der bør særligt tages hensyn til de mindst udviklede regioner i Europa.Panamas præsident Ricardo Martinelli Berrocalstale foregik uden tilstedeværelse afarbejdstagerrepræsentanter blandt de tilhørende. Arbejdstagerne havde således kollektivtvalgt at boykotte denne taler. Præsidenten talte om de positive fremskridt landet havdeopnået, herunder ved at sikre en årlig vækst sidste år på 10,6 %, ved at nedsættearbejdsløshedsprocenten til blot 4,5 %, og ved at man havde formået at reducerer landetsfattigdom fra 36 % til 23 % i løbet af de sidste 3 år. Disse resultater viste altså, at det varmuligt at skabe fremskridt på trods af den globale krise.Prinsen af Asturias (den spanske kronprins) Felipe de Borbón y Greciafokuserede på denegative konsekvenser af den nuværende økonomiske krise for arbejdsmarkedet, herundersærligt for de unge. Det var nødvendigt med aktiv handling, der kunne skabe arbejdspladserog sikre, at disse var ”Decent Work”. Han fremhævede, at det var nødvendigt at kombineremakro- og mikro- økonomiske tiltag, der både havde fokus på udbud- og efterspørgselssiden iforhold til arbejdsmarkedet.Bestyrelsesformand og stifteren af World Economic Forum Klaus Schwabfremhævedebehovet for ikke blot at tænke i løsninger i offentligt regi, men ligeledes at promovererprivate initiativer. Den private sektor burde indgå tættere i samarbejde med den offentligesektor i målsætningen om jobskabelse. Han fremhævede ligeledes vigtigheden af atpromovere entreprenørskab, hvilket bør ses som den centrale økonomiske drivkraft isamfundet.Aung San Suu Kyi fra Myanmar/Burmaafholdte sin tale til konferencen foran en fyldt sal.Talen var et led i Aung San Suu Kyi’s europæiske rundrejse og første besøg i Europa i mereend 20 år. Hun benyttede lejligheden til at anerkende de positive forandringer iMyanmar/Burma og fremhævede samtidig det vigtige arbejde, ILO havde bidraget med iforhold til at bekæmpe tvangsarbejde i landet, herunder at ILO på denne konference havdebesluttet i vidt omfang at ophæve dets resolutioner mod landet. Hun fremhævede de politiskereformer, der var sket i landet, og det deraf forbedrede forhold til hele omverdenen. Detteburde give mulighed for at øge udenlandske investeringer i landet til gavn for øget fremgangog demokratisering i landet. Det var dog vigtigt, at udenlandske investeringer tog sociale ogmiljømæssige hensyn samt var jobgenererende.H) Generaldirektørens rapport om situationen i de besatte områderILO Generaldirektøren er siden 1980 blevet bedt om årligt at udarbejde en rapport omsituationen for arbejdstagerne i de besatte arabiske områder. Dette års rapport var baseret påen ILO-Mission til Israel tidligere på året. Der var ikke diskussion af rapporten i forbindelsemed konferencen. Den blev alene præsenteret ved et pressemøde.I rapporten blev der udtrykt bekymring for de fortsatte bosættelser, og nødvendigheden af ento-statsløsning blev understreget. Rapporten anerkendte, at der er sket fremskridt med hensyn

3. Komitéen til prøvelse af delegationer og deres sammensætningDenne komité gennemgik de fremmødte delegationer, der deltog i konferencen, og deressammensætning af repræsentanter for regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere.Komitéen var i henhold til forretningsordenen sammensat af 3 medlemmer, der hverrepræsenterede de 3 grupper, og hvor regeringsrepræsentanten fungerede som komitéensformand. Som medlemmer valgtes for regeringsgruppen Célestin Sawadogo (Burkina Faso),for arbejdsgivergruppen Jørgen Rønnest (Danmark) og for arbejdstagergruppen Trine LiseSundnes (Norge).Komitéen behandlede i alt 19 indsigelser.Der var indgivet indsigelser mod delegationerne fra Cameroun, Costa Rica, Djibouti,Egypten, Filippinerne, Forenede Arabiske Emirater, Gabon, Guatemala, Kirgistan,Mauretanien, Rumænien, Tajikistan, Turkmenistan og Venezuela,

4. FinanskomitéenFinanskomitéen var i henhold til forretningsordenen nedsat med én regeringsrepræsentant frahvert medlemsland. Komitéen valgte George Papadatos, regeringsrepræsentant fraGrækenland, som formand og Lancaster Museka, regeringsrepræsentant fra Zimbabwe, somviceformand.Finanskomitéen mødtes den 5. juni for at få præsenteret status for betalte medlemsbidrag tilILO. Ligeledes drøftedes udkastet til skala for medlemsbidrag for det kommenderegnskabsår. ILO’s budget og program er 2-årigt, og der skulle ikke vedtages budget ogprogram i år. Finanskomiteen godkendte dernæst den eksterne revisors finansielle rapport for2011.Hr. Johnson, repræsentant for ILO’s generaldirektør, oplyste, at selvom Sydsudan havdeopnået medlemskab af FN tilbage i april 2012, ville FN først senere på året have denberegnede skala, som dannede grundlag for ILO’s medlemsbidrag for 2013. Et forslag villeblive udarbejdet til brug for ILO’s styrelsesmøde i marts 2013. Hr. Johnson kunne endvidereoplyse, at Den Centralafrikanske Republik og Turkmenistan begge havde generhvervet deresstemmeret.

modtagne afrapporteringer, som medlemslandene indgiver om ratificerede konventioner ogtilknyttede henstillinger.Applikationskomitéen består af repræsentanter fra både regeringer, arbejdsgivere ogarbejdstagere, mens Ekspertkomitéen består af 20 uafhængige eksperter1.Til brug for arbejdet i komitéen forelå Ekspertkomitéens generelle rapport, der dels beskriverdet normskabende arbejde i ILO, dels kommenterer på modtagne rapporter om ratificeredekonventioner mv. Endvidere forelå den særlige rapport General Survey, som i år omhandledeILO’s otte kernekonventioner.Applikationskomitéen afholdt 11 møder. Som formand for komitéen valgtes Sérgio PaixãoPardo fra Brasilien (regeringsrepræsentant) samt som viceformænd Christopher Syder(arbejdsgiverrepræsentant, UK) og Marc Leemans (arbejdstagerrepræsentant, Belgien). Somrapportør valgtes David Katjaimo (regeringsrepræsentant fra Namibia).Fra dansk side deltog som regeringsrepræsentanter ambassadør Steffen Smidt, ambassaderådTorben Lorentzen og attaché Malene Axelsen Mundt, som arbejdstagerrepræsentant deltoginternational konsulent Jens Erik Ohrt, og som arbejdsgiverrepræsentanter deltogansættelsesretschef Flemming Dreesen og chefkonsulent Henrik Schilder.Applikationskomitéen havde følgende dagsorden:a. Generel debat om det normskabende arbejde, herunder komitéens arbejdsmetoderb. General Survey – om ILO’s otte kernekonventionerc. Medlemsstaternes manglende overholdelse af forpligtelser til at rapportered. ”Special Sitting” om Burma/Myanmars overholdelse af ILO-konvention C29 vedrørendetvangsarbejdee. Individuelle landesagerDet er alene arbejdsmarkedets parter, der udvælger de individuelle landesager. Dette årsArbejdskonference blev skelsættende, da parterne for første gang ikke formåede at nå frem tilen fælles landeliste til brug for den videre diskussion. Behandlingen af individuellelandesager måtte af denne grund til sidst helt opgives.Nedenfor gennemgås komitéens behandling af de nævnte dagsordenspunkter.a) Generel debat om det normskabende arbejde og komitéernes arbejdsmetoderGeneraldirektørens repræsentantberettede indledningsvist om tiltag, der skulle forbedrekomiteens virke, hvor en trepartsarbejdsgruppe var nedsat. Årets General Survey var unik,idet det var første gang, at Ekspertkomitéen havde gennemgået alle otte kernekonventioner.Hun rapporterede også om, hvor ILO havde ydet teknisk bistand til lande, der havde sværtved at opfylde deres forpligtelser efter ILO’s konventioner, herunder om trepartsmissioner ogafholdte trepartsseminarer. Der var en særlig opfordring på to områder, hvor medlemslandekunne gøre en ekstra indsats: 1) Ratifikation af centrale ILO konventioner (C81 omarbejdstilsyn inden for industri og handel, C129 om arbejdstilsyn i landbruget, C122 ombeskæftigelsespolitik og C144 om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelse afinternationale arbejdsstandarder); og 2) Ratifikation af ILO’s søfartskonvention (MLC 2006,om søfarernes arbejdsforhold). Der blev stadig arbejdet i ILO’s Styrelsesråd med at få indført1

en revisionsmekanisme, som kunne opdatere ILO’s standarder. Endelig var det oplevelsen, atder også uden for ILO herskede bred international anerkendelse af ILO’s standarder, fx indenfor G20.Formanden for Ekspertkomitéen,Yozo Yokota, kunne berette om en betydelig arbejdsbyrde ikomitéen, og han glædede sig derfor over, at to nye medlemmer var blevet udpeget. En rækkeinitiativer var taget med henblik på at udvikle komiteens samspil med arbejdsmarkedetsparter og på at effektivisere arbejdet i komiteen. Han berørte kort, at Ekspertkomitéen havdebehandlet retten til at strejke i dette års General Survey og valgt også at reflekterearbejdsgivernes og arbejdstagernes forskellige holdninger. Han nævnteafrapporteringspligten, og at komitéen på sit sidste møde kun havde modtaget 2.084rapporteringer ud af 3.013 rettidigt (knap 70 %). De sene rapporteringer udgjorde et problem,og han håbede, at en større andel af rapporterne ville blive modtaget rettidigt i fremtiden.Med hensyn til General Survey understregede formanden dels de otte kernekonventionersspecifikke karakter, dels deres indbyrdes afhængighed og universelle karakter.Arbejdsgiverneindledte med at udtrykke deres fulde opbakning til en relevant treparts-overvågningsmekanisme i ILO og til relevante ILO treparts-standarder. Imidlertid var detoplevelsen, at trepartsejerskabet var blevet reduceret, og dette var helt uacceptabelt. Deerindrede om, at ILO’s standarder var politisk forhandlede tekster. Derfor kunneEkspertkomitéen ikke selvstændigt og uden videre fortolke herpå og derved blive taget tilindtægt som såkaldt soft law. Det var kritisk, fordi der var henvisninger til ILO’skernekonventioner i andre internationale regelsæt. Særligt havde arbejdsgiverne problemermed Ekspertkomitéens fortolkninger og observationer omkring retten til at strejke. Det blevogså påpeget, at ILO’s sekretariat gik uden for sit mandat, når man fremmedeEkspertkomitéens holdninger. Arbejdsgiverne fandt behov for flere møder og bedre dialogmellem Ekspertkomiteen og talsmænd fra arbejdsgivere og arbejdstagere. Der var i det heletaget behov for, at treparts-holdninger blev taget med i Ekspertkomiteens rapporter.Arbejdsgiveren savnede i øvrigt, at der var en bedre balance mellem sager fordelt på ILO’skonventioner og herunder med inddragelse af sager, hvor der var sket fremskridt.Arbejdsgiverne foreslog derfor, at det i rapporterne blev tydeligt, at rapporterne alene er tilbrug for forberedelse af Applikationskomitéens drøftelser på den kommende konference ogdermed ikke er juridiske udlægninger eller udtryk for konsensus mellem ILO’s medlemmer.Arbejdstagernefandt, at det nye format vedtaget fra 2010 var vel indkørt, hvorefter GeneralSurvey bidrog også som input til opfølgningsdebatten i en anden teknisk komité.Arbejdstagerne roste Ekspertkomiteens objektive analyser og informationer. Netop ILO’sgrundlæggende principper og rettigheder i arbejdet havde fået ny berettigelse i lyset af krisenog de på baggrund heraf mange forsøg på arbejdsmarkedsreformer og -nedskæringer.Universel ratifikation af ILO’s otte kernekonventioner måtte fortsat have højeste prioritet.Arbejdstagerne foreslog, at sager, hvor der var sket fremskridt, fremover fast kunnebehandles som et særskilt punkt i løbet af den første uge af komiteens arbejde (og dermedikke optage plads og begrænse behandlingen af de individuelle landesager).Der var også et par regeringsindlæg.En regeringsrepræsentant fra Canadaudtrykte på vegneaf IMEC2, herunder Danmark, påskønnelse af Ekspertkomiteens arbejde. Hun beklagede dog,at komiteen ikke var fuldtallig. Hun håbede, at der snarest blev fulgt op på vakancer.

b) General Survey – ILO’s grundlæggende konventioner om rettigheder i arbejdet set i lysetaf 2008-deklarationen om social retfærdighed for en fair globaliseringI år omhandlede General Survey ILO’s otte kernekonventioner. Den omfattende rapport gavet samlet billede af medlemsstaternes efterlevelse og pegede på den indbyrdes afhængighedog komplementaritet mellem disse konventioner. Rettighedernes universelle karakterkrævede, at de blev respekteret af alle lande, uanset om de havde ratificeret konventionerneeller ej. Rapporten fremhævede en række vigtige udtalelser fra Ekspertkomiteen oganalyserede, hvor der var vanskeligheder ved at anvende konventionerne, herunder hvorvidtdet var muligt via teknisk bistand at overvinde forhindringer. Rapporten så på perspektivernefor at opnå en videre ratifikation. Ud af ILO’s nu 185 medlemsstater havde 135 landeratificeret alle otte konventioner, men 50 medlemsstater resterede, deriblandt lande medmeget høj population. Rapporten bar titlen ”Giving globalization a human face”.Arbejdsgivernebemærkede indledningsvis, at deres prioritet jobskabelse og bæredygtigevirksomheder (en grundbestanddel i 2008-deklarationen) slet ikke var nævnt. Dermedmanglede General Survey både praktisk betydning og relevans. Dernæst gentogarbejdsgiverne, at Ekspertkomitéen skulle holde sig inden for sit mandat og kun laveforberedende arbejde. Overvågning og fortolkning af ILO’s standarder skulle fastlægges itrepartssamarbejdet på konferencen. Arbejdsgiverne fandt, at ILO i højere grad skulle holdesit fokus på universel overholdelse af konventionernes principper, fremfor universelratifikation.Vedrørende ret til at strejke henviste arbejdsgiverne til deres gentagne protester modEkspertkomiteens fortolkninger, fremført allerede til General Survey i 1994. De anerkendte,at der var en ret til at strejke, som defineret i national ret. Omvendt var Ekspertkomiteensudlægning på ingen måde udtryk for, hvad der var enighed om. Ret til at strejke var med viljeslet ikke nævnt i ILO-konvention C87, og Ekspertkomiteen var hverken givet regelgivendeeller regelfortolkende kompetence. Sagen og Ekspertkomiteens forvaltning af sit mandat varaf principiel betydning, også udover problemstillingen om strejkeret, fordi der var henvisningtil ILO’s kernekonventioner i mange internationale regelsæt, fx FN’s Global Compact,OECD’s guidelines for multinationale selskaber, ISO 26000 og i europæiskehandelsrammeaftaler. I henhold til ILO’s vedtægter er det alene ILO’s medlemmer ogdermed trepartsinstitutionen, der har kompetence til i givet fald at fastsætte globalestandarder.Bekæmpelsen af tvangsarbejde var stadig relevant. Dog bekymrede det arbejdsgiverne, atdefinitionen af tvangsarbejde blev udvidet til at omfatte fx fængelsarbejde og jobs med megetoverarbejde. Indsatsen for at afskaffe børnearbejde burde intensiveres og kombineres meduddannelse til børn og unge. Et simpelt forbud i lovgivningen var således sjældenttilstrækkeligt, da børnearbejde oftest fandt sted i den uformelle sektor.Diskrimination på arbejdsmarkedet var ikke kun en krænkelse af en menneskerettighed, menogså en hindring i forhold til at fremme bæredygtige virksomheder. For arbejdsgiverne vardet dog vigtigt, at regeringerne ikke førte en politik, der lagde byrder på erhvervslivet ogderved skadede deres bæredygtighed og evne til at skabe arbejdspladser. Det var fx enmulighed via overenskomster at udarbejde ligelønsplaner og bekæmpe forskelsbehandling,hvorved arbejdstagere og arbejdsgivere tog hensyn til såvel erhvervsliv som beskæftigelse. Iforhold til begrebet ”lige løn” bemærkede arbejdsgiverne dilemmaet i, at der ikke var etentydigt system for at fastlægge værdien af et job, og det var næppe muligt at nå til en "one-size-fits-all" definition af samme værdi.

Arbejdstagerneindledte med at bemærke, at ILO’s kernekonventioner var vigtige værktøjer ien demokratiseringsproces, hvor foreningsfriheden dannede basis for allearbejdstagerrettigheder. De fandt ikke rapportens titel rammende, for globalisering førtesnarere til dårligere retsstilling, social udstødelse og ulighed. Der blev udtrykt tilfredshedmed, at ILO’s kernekonventioner indgik som grundbetingelse i mange samhandelsaftaler ogrammeaftaler med multinationale selskaber, men de erindrede om, at halvdelen af verdensbefolkning fortsat levede i lande, som ikke havde ratificeret konventionerne C87 og C98. Dervar også kritiske bemærkninger til den underminering i forhold til disse konventioner, somskete under indflydelse fra internationale finansielle institutioner, fx i Grækenland.Arbejdstagerne anså retten til at strejke som en naturlig følge af fagforeningsfriheden ogderfor også klart afledt af C87. De fandt Ekspertkomiteens argumenter overbevisende oghenviste til, at denne komité var både uafhængig, objektiv og upartisk. SelvomEkspertkomiteen ikke kunne give definitive fortolkninger, var det nødvendigt, at den kunneudtale sin forståelse af ILO’s konventioner.Tvangsarbejde kunne fortsat observeres mange steder og i nye former, fx i form afmenneskehandel, nye former for migration og sågar i udviklingen af aktive socialpolitikkersom modydelse for offentlig understøttelse. Et alt for stort antal børn var stadig i arbejdeverden over, og Ekspertudvalget havde med rette understreget de nye problemer, derudsprang af et globaliseret arbejdsmarked, såsom menneskehandel, rekruttering afbørnesoldater i konfliktzoner og sexturisme og seksuel udnyttelse af børn, bl.a. fremmet viainternettet.Arbejdstagerne fremhævede også konklusionen fra Ekspertkomitéen, nemlig at lønforskellenmellem kvinder og mænd kun kunne løses, hvis der samtidig blev arbejdet med deunderliggende faktorer for et kønsopdelt arbejdsmarkedet. De mindede om, at selvom ILO’skonvention C111 havde en generel tilgang til at bekæmpe forskelsbehandling, havde mangelande i praksis udarbejdet udtømmende lister over kriterier eller på anden vis begrænsetanvendelsesområdet, fx i forhold til kun at omfatte egne statsborgere. Det var et stigendebehov for at udvide anvendelsesområdet og bekæmpe nye former for diskrimination, fxetnisk oprindelse og valg af livsstil. Forbud mod forskelsbehandling på grund affagforeningsaktiviteter var særlig vigtig.Henrik Schilder, KL, afgav et arbejdsgiverindlæg. Han fandt, at Ekspertkomiteensfortolkninger af C87 og C98 var problematiske for offentlige arbejdsgivere, særligtfortolkningerne om ret til at strejke uden hensyntagen til national lovgivning og om ret tilkollektive forhandlinger for selv ikke-repræsentative fagforeninger.Der var flere regeringsindlæg.Danmark afgav på vegne af EUindlæg. EU var unik: Som den eneste region har alle EU-lande ratificeret de otte kernekonventioner. Principperne indgik også i EU’s aktive politikudadtil til støtte for demokratisering, lovmæssighed, menneskerettigheder og folkeretligeprincipper. Man gav støtte til alle hovedaspekter i de otte konventioner og delte de værdier,der lå til grund. Man beklagede, at ikke alle medlemslande endnu havde ratificeretkonventionerne. Der var stadig grund til at støtte en universel ratifikation og implementering.Særligt måtte brud på disse fundamentale principper og rettigheder aldrig kunne givekonkurrencefordele eller blive brugt til protektionistiske handelsformål.

Uenigheden mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om ret til at strejke og omEkspertkomitéens mandat blev inddraget i parternes forhandlinger af den såkaldte landeliste.Det bevirkede, at der ikke kunne opnås enighed om fælles konklusioner fra debatten omGeneral Survey. Det var herefter heller ikke muligt for Applikationskomitéen atvidereformidle sit bidrag til debatten i Komitéen om fundamentale principper og rettigheder iarbejdet.c) Medlemsstaternes manglende overholdelse af forpligtelser til at rapportereKomitéen gennemgår hvert år sager om medlemsstaters manglende afrapporteringer påkonventioner og andre forpligtelser relateret til standarder. Da afrapportering er af afgørendebetydning for komitéens arbejde, kan den manglende overholdelse heraf i sig selv medførealvorlig kritik og føre til, at regeringerne bliver bedt om mundtligt at forklare sig.Danmarkblev i år inviteret til at afgive redegørelsepå vegne af Grønlands regering.Grønlands regering havde ikke rettidigt besvaret en række spørgsmål og bemærkninger, somEkspertkomitéen havde anført til de ratificerede ILO-konventioner C5, C6, C122 og C126. Påvegne af Grønland henviste Danmark til de begrænsede ressourcer, den grønlandske regeringhavde til rådighed. Hertil kom, at Grønland i øjeblikket var i gang med en ressourcetungøvelse, da der var usikkerhed omkring rækkevidden af den danske ratifikation af en rækkeILO-konventioner i forhold til Grønland. Den grønlandske regering havde lovet at indgiveoplysningerne hurtigst muligt, og de ville derfor foreligge til Ekspertkomitéens næste møde.Komitéen tog forklaringen til efterretningen og indskærpede vigtigheden i, atmedlemslandene bidrog til den løbende dialog med Ekspertkomitéen.d) ”Special Sitting” om Burma/Myanmars overholdelse af konvention 29 om tvangsarbejdeDer henvises til behandlingen af Burma/Myanmar nedenfor i kapitel 9.e) Individuelle landesagerArbejdsmarkedets parter udvælger hvert år 25 individuelle sager på landeniveau ud fra enbruttoliste, der i år talte 49 lande.Allerede i et fælles åbningsindlæg onsdag den 30. maj havde regeringerne opfordretarbejdsmarkedets parter til tidligt at præsentere en landeliste, som efter den vedtagneprocedure skulle foreligge senest fredag den 1. juni. Parterne formåede imidlertid ikke at nåtil enighed, og behandlingen af individuelle landesager måtte til sidst helt opgives. Ikkemindst IMEC-gruppen af regeringer, herunder Danmark, beklagede situationen og udtrykteskuffelse over, at komiteen skulle arbejde videre uden en landeliste. IMEC gav udtryk forbestyrtelse over, at det var kommet frem, at helt udestående elementer var inddraget iparternes forhandlinger, der alene skulle dreje sig om landelisten. IMEC bad den ILO’sjuridiske rådgiver overveje komiteens handlemuligheder fremadrettet.Onsdag den 6. juni indstillede komitéen sine møder og vedtog en fælles tekst. Heri blev detbemærket, at forskellige synspunkter var udvekslet om, hvorledes udvalget skulle forholdesig til rapporterne fra Ekspertkomitéen. Det blev indstillet, at disse synspunkter skullevideregives til ILO’s Styrelsesråd med henblik på en passende opfølgning af hastendekarakter, herunder gennem uformelle trepartsdrøftelser. Det blev tilføjet, at alle 49 lande påden såkaldte bruttoliste skulle aflægge skriftlig rapport til Ekspertkomitéen.

6. Komitéen om unges beskæftigelseI komitéen om Youth Employment var temaet at drøfte de aktuelle udfordringer for ungesbeskæftigelse, herunder bekæmpelse af den høje globale ungdomsarbejdsløshed som følge afden internationale økonomiske krise.Drøftelserne tog udgangspunkt i ILO’s rapport ”The Youth Employment Crises: Time foraction”. Rapporten beskrev udviklingen i ungdomsbeskæftigelsen globalt, behandlede enrække specifikke indsatsområder, som regeringer, arbejdsmarkedets parter og ILO havdebidraget til, og satte fokus på de nye udfordringer, som følger af krisen.Drøftelserne i komitéen havde fokus på følgende emner:Beskæftigelses-, økonomisk- og sektorpolitikBeskæftigelsesegnethed - uddannelse, praktik og kompetencer samt overgangen frauddannelse til jobArbejdsmarkedspolitikIværksætteri og selvstændigeUnges rettighederVejen frem - næste skridtDe fem første emner blev indledt af en landepræsentation med konkrete eksempler på emnet.Det kan her nævnes, at Ellen Jeppesen fra Århus Tekniske Skole præsenterede det danskeerhvervsskole- og lærlingesystem under emnet om beskæftigelsesegnethed. Desuden var derarrangeret en paneldebat i komitéen om globale partnerskaber til fremme af ungesbeskæftigelse, hvor bl.a. repræsentanter fra EU, IMF og Verdensbanken deltog. Derudoverfik repræsentanter fra ILO’s Youth Forum (afholdt ugen inden i Genève) også mulighed forat komme med deres budskaber til komitéen.KomitéenKomitéen bestod af 172 medlemmer, heraf 79 regeringsrepræsentanter, 38arbejdsgiverrepræsentanter og 55 arbejdstager repræsentanter. I komiteen deltog følgende fradansk side: Vibe Westh og Bircan Eker som regeringsrepræsentanter, Henning Gade somarbejdsgiverrepræsentant og Mathias Askholm som arbejdstagerrepræsentant.Komitéen valgte Noureddine Bardad Daidj (Ambassadør fra Algeriet) som formand og NouraSaleh Alturki (arbejdsgiverrepræsentant fra Saudi Arabien) og Plamen Dimitrov(arbejdstagerrepræsentant fra Bulgarien) som viceformænd. Emalene Marcus-Burnette(regeringsdelegat fra Barbados) blev valgt til komitéens rapportør.Der blev afholdt 8 sessioner i komitéen, hvorefter der blev nedsat en drafting-gruppe, somskulle sammenskrive konklusionerne fra sessionerne. Fra Danmark deltog Vibe Westh idrafting-gruppen.Fremme af unges beskæftigelsesmulighederDer var i komitéen bred enighed om, at der er et presserende behov for at fremme ungesbeskæftigelsesmuligheder og bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Som følge af den globaleøkonomiske krise er denne arbejdsløshed blandt unge eskaleret i mange lande gennem deseneste år. Der var således fuld tilslutning til behovet for akut handling på ungeområdet.Budskabet var, at unge skal hjælpes i uddannelse og beskæftigelse, og at der skal handles nu.

Der var i komitéen en bred debat om særligt makroøkonomiske politikkers betydning forfremme af unges beskæftigelse. Arbejdstagersiden fremførte behovet for at styrkeefterspørgslen og dermed fremme jobmuligheder, også for unge. Arbejdsgiversidenfokuserede på, at den makroøkonomiske politik skulle sikre de bedste muligheder forvirksomheder og private til at skabe vækst og job. Der var også delte synspunkter blandtregeringerne om, hvordan makroøkonomisk politik bedst fremmer løsninger på ungesbeskæftigelse.Danmark, som formandskabsland for EU,fremførte behovet for at have en to-ledet tilgang, hvor der føres politikker til fremme af vækst og beskæftigelse, samtidig med atfinansiel og offentlig budget disciplin følges.Drøftelserne af emnerne, der vedrørte fremme af unges beskæftigelsesegnethed,arbejdsmarkedspolitik og fremme af iværksættere og selvstændige, frembragte en rækkeeksempler på gode erfaringer og praksisser på de forskellige områder. I forhold til fremme afbeskæftigelsesegnethed blev særligt værdien af kombinationen af skole og ophold påarbejdspladser fremhævet, herunder erhvervsskoler og samarbejdet med arbejdsmarkedetsparter herom.Unges rettigheder på arbejdsmarkedet var igen et emne, hvor særligt arbejdstagersiden ogarbejdsgiversiden havde synspunkter på drøftelsen. Arbejdstagerne fremhævede, at ILO’snormer og standarder også gælder for unge, og at unge kunne ses som en udsat gruppe, og atder derfor er et særligt behov for at fremme unges rettigheder og bekæmpe fx diskriminationaf unge. Arbejdsgiverne fremhævede vigtigheden af at sikre unge muligheder påarbejdsmarkedet, så de gennem arbejdsmarkedstilknytning kan vedblive at forbedre deresmuligheder.KonklusionerKomitéen vedtog et sæt konklusioner (55 punkter) som indeholder en række vejledendeprincipper til fremme af unges beskæftigelse, herunder en række forslag til tiltag og handlingfor hvert af de drøftede hovedområder til overvejelse for henholdsvis regeringer,arbejdsmarkedsparter og ILO.Overordnet set opfordrer konklusionerne regeringer, arbejdsmarkedsparter, det multilateralesystem, G20 samt alle relevante internationale, nationale og regionale organisationer til atsamarbejde og handle hurtigst muligt. Der er et behov for, at alle lande prioriterer og afsætterressourcer til at hjælpe unge i uddannelse og beskæftigelse, og at der er behov for samarbejdepå tværs og for partnerskaber omkring ungeindsatsen. Der var enighed om, at der ikke er énløsning, som passer alle lande, men at der er behov for nationale handlingsplaner, som tagerudgangspunkt i de specifikke udfordringer og behov i den konkrete region eller i det enkelteland.Der kan desuden fra konklusionerne fremhæves:Unge er en del af løsningen og skal i højere grad inddrages i udformning af politikkergældende for dem.En styrket dialog og et bedre samarbejde mellem regeringer og arbejdsmarkedets parterkan skabe bedre løsninger og forhold for unges muligheder på arbejdsmarkedet.Uddannelse er en vigtig forudsætning for de unges fremtidige muligheder påarbejdsmarkedet, og unge skal have adgang til uddannelse.Unges overgang fra uddannelse til arbejde, eller fra ledighed til arbejde skal styrkes.Dette kan bl.a. ske ved praktikpladser.Matchning af unges kompetencer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet skal forbedres.15

7. Komitéen om grundlæggende sociale beskyttelsessystemerSidste år vedtog ILO’s Arbejdskonference på sin 100. samling en resolution om, at der pådette års Arbejdskonference skulle udarbejdes en ”Henstilling om Social Protection Floor”.Som opfølgning udsendte ILO efterfølgende et spørgeskema og udarbejdede på baggrund afbesvarelserne hertil et udkast til en henstilling, der dannede grundlag for drøftelserne i dennekomité om grundlæggende sociale beskyttelsessystemer.Formålet med henstillingen er at vejlede medlemsstaterne om indførelse mv. afgrundlæggende sociale beskyttelsessystemer, der gradvist skal forbedre den socialebeskyttelse af så mange borgere som muligt. Henstillingen skal ikke pålæggemedlemsstaterne at stille bestemte sociale ydelse eller sociale ydelser på et bestemt niveau tilrådighed for deres befolkninger. Udkastet er gennemgået i mandatnotitsen, se bilag 7 tildenne beretning.Baggrunden for initiativet var, at kun omkring 20 % af jordens befolkning i denerhvervsaktive alder er bredt dækket af social sikring, og at internationale erfaringer viser, atsociale beskyttelsessystemer er med at understøtte væksten i samfundsøkonomien og dermedvil begrænse fattigdom. Konferencen så initiativet som et middel til at sikre større udbredelseaf social sikring.Initiativet skal også ses i lyset af FN’s arbejde med fattighedsbekæmpelse i ”Commission forSocial Development” på grundlag af FN’s udviklingsmål for 2015 – the MilleniumDevelopment Goals – der blev vedtaget i 2000. I konklusionerne fra mødet i februar 2012 idenne kommission blev medlemsstaterne bl.a. tilskyndet til at udvikle grundlæggende socialebeskyttelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsen og dermed bekæmpe fattigdom.KomitéenKomitéen valgte ambassadør Jean Feyder, regeringsrepræsentant fra Luxembourg, somformand, og Mr. K. De Meester arbejdsgiverrepræsentant, Belgien, og Ms. Helen Kelly,arbejdstagerrepræsentant, New Zealand, som viceformænd. Komitéen bestod på densåbningssession af 189 medlemmer (79 regeringsrepræsentanter, 38arbejdsgiverrepræsentanter og 72 arbejdstagerrepræsentanter). Komitéen holdt 16 møder.Fra dansk side deltog Lis Witsø-Lund, Torben Hede og Lars Thøgersen somregeringsrepræsentanter, og Jørgen Holst, FTF, som arbejdstagerrepræsentant og FlemmingDreesen, DA, som arbejdsgiverrepræsentant.På konferencen repræsenterede Danmark de EU-medlemsstater, der var tilknyttetkonferencen.16

KonklusionerBlandt deltagerne på konferencen var der generelt enighed om, at udkastet til henstillingdannede et godt udgangspunkt for drøftelserne, og at udkastet i vidt omfang var ioverensstemmelse med resolutionen fra Arbejdskonferencen i 2011.Der blev dog fremsat en række mere eller mindre substantielle ændringsforslag til udkastet,hvoraf mange blev vedtaget. EU-medlemsstaterne fremsatte også nogle ændringsforslag, ogde fleste af disse blev vedtaget.Henstillingen blev enstemmigt vedtaget som ”Henstilling om nationale grundlæggendesociale beskyttelsessystemer”. Den er optrykt i dansk oversættelse som bilag 6 til denneberetning.Den vedtagne henstilling svarer indholdsmæssigt i hovedtrækkene til det udkast, som ILOhavde udarbejdet forud for konferencen.I deres afsluttende bemærkninger noterede EU-medlemsstaterne med tilfredshed, at denvedtagne henstilling ville sætte yderligere fokus på sammenhængen mellem sociale ydelserog beskæftigelse. EU-medlemsstaterne var også tilfredse med, at spørgsmål så somligestilling, miljø og muligheden for at leve et liv i værdighed for modtagere af socialeydelser havde fået en mere central placering i anbefalingerne til medlemsstaterne ometablering af grundlæggende sociale beskyttelsessystemer.

8. Komitéen om fundamentale principper og arbejdsrettighederILO’s Arbejdskonference vedtog i 2008 på sin 97. samling sin Erklæring om SocialRetfærdighed for en Fair Globalisering, hvori begrebet Decent Work (anstændigt arbejde),som ILO har arbejdet med siden 1999, operationaliseres.Som opfølgning på erklæringen fra 2008 introducerede ILO med virkning forArbejdskonference i 2010 et nyt system med løbende og tilbagevendende rapporteringer ogdrøftelser af de 4 strategiske målsætninger (beskæftigelse, social sikring, grundlæggenderettigheder og social dialog). Den første målsætning om beskæftigelse blev drøftet i 2010,den anden om social sikring på konferencen i 2011.På ILO’s Arbejdskonference i 2012 var temaet at drøfte målsætningen om at respektere,fremme og realisere de grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejde.Diskussionen baserede sig på Deklarationen om Grundlæggende Principper og Rettigheder iArbejdet, der blev vedtaget på Arbejdskonferencen i 1998. Deklarationen bygger pådiskussioner i 1990-erne og pålægger medlemsstaterne særligt at overholde 8 grundlæggendekonventioner, der har stor betydning for, at medlemsstaterne lever op til deres forpligtelserover for ILO-samarbejdet.KomiteenKomiteen valgte Mr. G. Vines, regeringsrepræsentant fra Australien, som formand, og Mr. E.Potter, arbejdsgiverrepræsentant fra USA, og Mr. Y. Veyrier, arbejdstagerrepræsentant fraFrankrig, som viceformænd.

Komiteen bestod af 147 medlemmer (75 regeringsrepræsentanter, 20arbejdsgiverrepræsentanter og 52 arbejdstagerrepræsentanter). Komiteen holdt 12 møder.Fra dansk side deltog Agnete Andersen, Zenia Liljequist og Susanne Christensen somregeringsrepræsentanter, Jørgen Rønnest som arbejdsgiverrepræsentant og Marie-LouiseKnuppert, som arbejdstagerrepræsentant.Komitéens opgave var at formulere, hvorledes arbejdet med fundamentale principper ogrettigheder på arbejdspladsen kunne styrkes på trods af finansiel og økonomisk ustabilitet. Tilbrug for disse drøftelser havde ILO udarbejdet en omfattende rapport ”Recurrent discussionunder the ILO Declaration on Social Justice for a Fair Globalization and the Follow-up to theILO Declaration on Fundamental Principles and Rights at Work”.KonklusionerKomitéen fastslog, at fundamentale principper og rettigheder på arbejdspladsen varuniverselle og uforanderlige både som menneskerettigheder og som afgørende betingelser forILO’s strategiske indsats i forbindelse med skabelsen af anstændige jobs.Komitéen opfordrede med sine konklusioner ILO til at iværksætte handlinger, der bl.a. skulleomfatte en gennemgang af de eksisterende handlingsplaner for at styrke indsatsen i de fora,som arbejder aktivt med fundamentale principper og rettigheder på arbejdspladsen. På dennebaggrund skulle ILO’s Generaldirektør udarbejde en ILO-handlingsplan, som inkorporererkomitéens konklusioner, og forelægge sit forslag hertil for ILO’s Styrelsesråd på dets møde inovember 2012.Konklusionerne skulle også tages i betragtning ved fremtidig udarbejdelse af programmer ogbudgetter samt rapporter om gennemførelsen heraf til ILO’s Styrelsesråd.Handlingsplanen skulle danne basis for vurderingen af ILO’s indsats i 2016 med behørigthensyntagen til effektivitet, ansvarlighed og gennemsigtighed.I de vedtagne konklusioner blev der bl.a. anført:

Mobilisering af ILO’s handlingsmuligheder i forhold til fundamentale principper og rettigheder påarbejdspladsenILO skal mobilisere og koordinere alle handlingsmuligheder for at fremme fundamentaleprincipper og rettigheder på arbejdspladsen i overensstemmelse med medlemsstaternesbehov. Samtidig skal det sikres, at indsatsen integreres med de tre andre strategiske mål:beskæftigelse, social beskyttelse og social dialog. Indsatsen skal foregå ved at inddrage defundamentale principper og rettigheder på arbejdspladsen i forbindelse medressourcefordeling og planlægning af programmer i forbindelse med de tre andrestrategiske mål.ILO skal styrke det tekniske samarbejde og styrke medlemsstaternes opbygning afinstitutioner, der kan sikre de fundamentale principper og rettigheder på arbejdspladsen.ILO skal opbygge en vidensbase om de fundamentale konventioners indhold ogiværksætte forskning i den forbindelse. ILO skal overveje, om der er behov for nyeinstrumenter til løsning af ILO’s opgaver.

hele landet og talt med alle aktører, inkl. præsidenten, militærets øverstkommanderende,fagforeninger og oppositionen (herunder Aung San Suu Kyi). Ydermere havde missionenefter anmodning fået udleveret kopi af militærets øverstkommanderendes instruktioner, derunderstregede, at brug af tvangsarbejde ville blive sanktioneret. Greg Vines fremhævedeligeledes den fælles aftale, Memorandum of Understanding, der var blevet indgået mellemMyanmar og ILO om at sikre total afskaffelse af tvangsarbejde i landet inden 2015.Den burmesiske ambassadør understregede, at landet nu levede op tilUndersøgelseskommissionens tre anbefalinger3, og at tiden var inde til at ophæve 1999 og2000 resolutionerne4. Han understregede, at man ville arbejde på at afskaffe tvangsarbejdelangt før 2015, og at man til dette formål havde brug for ressourcer til budgetåret 2012/2013.Han kunne også præsentere en række positive udviklinger på foreningsfrihedsområdet, hvor tiarbejdsgiverforeninger og femten arbejdstagerforeninger allerede var blevet registreret somfølge landets nye lovgivning herom. Derudover nævnte ambassadøren det positive mødemellem regeringen og fagforeningslederen Maung Maung (FTUB ).Arbejdstagerne og arbejdsgiverne anerkendte, at en række positive udviklinger havde fundetsted. Begge parter udtrykte dog bekymring over den burmesiske forfatning, som fortsat gavmulighed for brug af tvangsarbejde under særlige forhold. Som svar herpå tilkendegav denburmesiske ambassadør, at forfatningen kunne ændres, hvis det var folkets vilje. Dette blevvarmt modtaget af arbejdsmarkedets parter i deres konkluderende bemærkninger.Australien og New Zealand (fælles indlæg), EU, USA og Canada roste Myanmar for alle depositive udviklinger, men påpegede ligeledes de store udfordringer med hensyn til reelafskaffelse af tvangsarbejde. ASEAN landene og Kina gav udtryk for, at det internationalesamfund burde imødekomme de positive tiltag ved at løfte resolutionerne fra 1999 og 2000.Indien, Japan, Rusland, Pakistan holdt sig til at bemærke, at den positive udvikling skulleanerkendes af konferencen.På baggrund af den afholdte ”Special Sitting” om Myanmar/Burma blev der udarbejdetkonklusioner, der baserede sig på de fremlagte synspunkter. Her anerkendte man defremskridt, der var sket i Myanmar/Burmas bestræbelser på at bekæmpe tvangsarbejde, mensamtidig blev det påpeget, at yderligere tiltag var nødvendige, og at Myanmar/Burma burdefortsætte sit samarbejde med ILO i bestræbelserne på at sikre den totale afskaffelse af brugenaf tvangsarbejde i landet.

b. Ny resolution om Myanmar/BurmaILO’s styrelsesråd nedsatte i 1997 en undersøgelseskommission under artikel 26 af sin ”Constitution” påbaggrund af klager om manglende overholdelse af konvention C29 vedrørende tvangsarbejde iBurma/Myanmar. Undersøgelseskommissionens rapport fremkom i 1998 med følgende tre anbefalinger: 1)Ændring af lovgivning fra 1907 (The Village and Towns Act), der lovliggjorde tvangsarbejde; 2) Ophør afmyndighedernes (militærets) brug af tvangsarbejde; og 3) Krav om efterforskning og passende straf for deskyldige.4ILO’s Arbejdskonference vedtog i 1999 en resolution vedrørende den udbredte brug af tvangsarbejde iBurma/Myanmar, da landet/regeringen ikke havde efterlevet undersøgelseskommissionen anbefalinger.Resolutionen besluttede, at Burma/Myanmar skulle ophøre med at modtage teknisk assistance fra ILO på nær iforhold tiltag, der var påkrævede for at implementere undersøgelseskommissionens anbefalinger. ILC vedtogefterfølgende i 2000 en resolution om Burma/Myanmar. En konsekvens af denne resolution var, atBurma/Myanmar skulle sættes på Konferencens dagsorden, indtil landet opfyldte sine forpligtelser.Resolutionen anbefalede også ILO’s medlemmer at gennemgå deres relationer med Burma/Myanmar og træffepassende foranstaltninger for at sikre, at disse relationer ikke bidrog til brugen af tvangsarbejde i landet.3

En underkomite blev nedsat af Udvælgelseskomitéen under ledelse af ILO’s Styrelsesrådsformand, Greg Vines. Han havde bistået som mødeleder for ”Special Sitting” omMyanmar/Burma, og han havde deltaget som regeringsrepræsentant i ILO’s Styrelsesrådsmission, der besøgte Myanmar/Burma i maj 2012.Alle styrelsesrådsmedlemmer var fødte medlemmer af denne underkomité. Fra dansk sidedeltog som regeringsrepræsentanter ambassadør Steffen Smidt, ambassaderåd TorbenLorentzen og attaché Malene Axelsen Mund, herunder for at afgive EU-indlæg.I komiteen blev der forberedt en ny resolution, der ophævede hele 1999-resolutionen ogdelvist 2000-resolutionen. Dog ophævende man ikke bestemmelsen om at afholde en årlig”Special Sitting” om Myanmars/Burmas overholdelse af ILO-konvention C29 omtvangsarbejde. Hvorvidt der skal afholdes ”Special Sitting” om Myanmar/Burma, vilfremover imidlertid forinden blive taget op til overvejelse i ILO’s Styrelsesråd.Myanmar/Burma udtrykte skuffelse over, at begge resolutioner ikke i deres helhed blevophævet, da man mente i tilstrækkelig grad at leve op til Undersøgelseskommissionensanbefalinger fra 1998. Ambassadøren lagde også vægt på, at Myanmar/Burma havde bevist,at man var villig til at samarbejde med ILO.Arbejdstagerne accepterede modvilligt resolutionen og påpegede, at der stadig var lang vejigen, før der var tale om, at Myanmar/Burma levede op til Undersøgelseskommissionensanbefalinger. Arbejdsgiverne støttede resolutionen, men påpegede, at regeringen fortsatskulle sikre fremskridt.Blandt regeringsmedlemmerne påpegede Kina som det eneste land, at restriktionerne, der varblevet pålagt Myanmar, helt burde ophæves. Kina kaldte imidlertid ikke til afstemning.Resolution blev vedtaget af Arbejdskonference den 13. juni 2012.

Bilag 1: Marie-Louise Knupperts (LO) tale ved konferencenTalen til Plenarforsamlingen på ILO’s Arbejdskonference i Geneve, 11. juni 2012ved LO-Sekretær Marie-Louise Knuppert fra Landsorganisationen i Danmark.Mr President.During the last weeks we have witnessed two historic events. First the election of a newDirector General. Secondly the absence of a list of cases in the Application of standards.Director General Juan Somavia has put the ILO on the international map in a more prominentposition than ever before.His decent work agenda is changing working life for people all over the world to the better,and we now look to Guy Ryder to build on this enormous contribution and carry forward thecrucial work of the UN’s only tripartite body.With Guy Ryder’s background in the trade union movement, and the ILO itself, his wide andpractical experience, and his clear sense of the directions needed, will put the ILO in an evenstronger position.But new challenges lay ahead.What we saw in the Application of standards this year from the Employers group wasunbelievable.With take-out from the General Survey on the fundamental Conventions concerning therights at work, the employers not only questioned the Committee of Experts interpretation ofconvention 87, but also the right to strike.The Employers turned the difference of opinion into a controversy about the entire ILOsupervisory system. And blocked the list of cases.Therefore Mr President this year, workers from Guatemala, Fiji, Egypt, Belarus, Georgia,Korea, Swaziland and many other countries will leave this Conference empty-handed.The Employers decided to lockout any dialog about harassment, abuses, intimidation, threats,physical assaults and even death of workers, who as trade union activist only exercise theiruniversal right to associate and assemble.I therefore call on all Governments and especially the Government members of theGoverning Body to defend, protect and respect this organization, its integrity and ouruniversal principles in the world of work.After I have raised my critique of the unfair process in the Application Committee, it isimportant for me to stress the good results from the other committees.These committees have had a meaningful, constructive and effective dialogue in the truespirit of tripartism.

It gives results, when all social partners try to reach the necessary compromises, withoutlosing focus.I’m personally very proud of the discussions and result we had on fundamental principles andrights at work.The current draft recommendation from the social protection committee is based upon socialprotection as a human right for all.I would also underline, that the recommendation include an important guidance to activelabour market policy which include labour inspection, vocational training etc.Last but not least, I would stress the important perspective of the transition from informal toformal employment, when countries build up social security systems.Mr President. At this conference we have also discussed the youth unemployment crisis. Thefinancial crisis has spurred a social crisis. Those, who pay the cost, are too often youngpeople.At the moment four out of every ten unemployed are young women and men. They are threetimes more likely to be unemployed.It is important to remember, that the youth employment crisis is not only a question ofunemployment, but also of job quality.More and more young people are forced into temporary and precarious working conditions.In addressing the problem of youth employment, it is important, that we do not create a newproblem of a permanent low-wage labour market for youth.Now in this time of crisis, it is time for action.Mr PresidentI cannot leave this podium without a few comments on the development in BurmaBurma is only now, at the beginning of a long path towards the establishment of democracyand human rights - which we welcome - but we also believe that much work remains to bedone.We strongly believe that governments must require those doing business in Burma to upholdhuman rights standards.This is absolutely necessary, to ensure that any new trade and investment do not contribute tothe country’s problems.Thank you.

Bilag 2: den Internationale Arbejderorganisations formål og strukturDen Internationale Arbejderorganisation (ILO): Vision, mission og tilgangDen Internationale Arbejderorganisation (ILO, oprettet i 1919) er grundlagt med visionenom, at man kun gennem et velfungerende arbejdsmarked kan skabe velstand og fremgang isamfundet. Derfor arbejder ILO for at fremme social retfærdighed og sikre, at internationalemenneske- og arbejdsrettigheder overholdes på både det nationale og globale arbejdsmarked.I 1944 vedtog ILO’s Internationale Arbejdskonference Philadelphia Deklarationen, sombeskriver de grundlæggende principper i ILO. Deklarationen fastslår, at arbejdskraft ikke eren handlesvare, og videre fastslår den ethvert individs ret til social retfærdighed, økonomisksikkerhed samt foreningsfrihed. Den er siden fulgt op af Deklarationen fra 1998 omfundamentale principper og rettigheder på arbejdspladsen samt Deklarationen fra 2008 omretfærdig globalisering.I 1999 introducerede ILO et nyt koncept om anstændigt arbejde (decent work). Konceptet harsiden da været centralt i ILO’s arbejde og bygger på fire målsætninger, som tilsammen udgørde faktorer, der er nødvendige for at sikre et værdigt og stabilt arbejdsliv. Målsætningerne erat skabe jobs, sikre rettigheder på jobbet, udvide det sociale beskyttelsesnet samt fremme densociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter.Bag dette koncept ligger en tilgang baseret på samarbejde og social dialog. ILO er opbyggetomkring en unik trepartsstruktur, hvor repræsentanter fra både regeringer, arbejdstagere ogarbejdsgivere er repræsenteret. Herved sikres, at alle parter på området inddrages på lige fod ibeslutningsprocessen.ILO har vedtaget en række konventioner, som fastsætter internationale arbejdsstandarder.Konventionerne har karakter af internationale traktater, som skal ratificeres afmedlemslandene for at være juridisk bindende. Som de mest fundamentale kan nævnes:Konventionerne om afskaffelse af tvangsarbejde, om foreningsfrihed og retten til fagligorganisering, om frie, kollektive forhandlinger, om afskaffelse af børnearbejde samt omforbud mod diskriminering på arbejdsmarkedet. Størstedelen af verdens lande har ratificeretdisse kernekonventioner, men en del lande mangler stadig at ratificere en række afkonventionerne, heriblandt lande med meget høje befolkningstal.Opbygning og organisationILO har 185 medlemslande, og organisationen består af tre centrale organer: DenInternationale Arbejdskonference, Styrelsesrådet og Det Internationale Arbejdskontor.Styrelsesrådet (Governing Body, GB) er ILOs ledende organ, og mødes sædvanligvis tregange årligt i marts, juni og november. GB træffer beslutninger om ILO’s politik, fastsætterdagsordnen for Den Internationale Arbejdskonference (The International Labour Conference,ILC), vælger ILO’s Generaldirektøren samt fastlægger budgettet for organisationen. GBbestår af 28 regeringsrepræsentanter, 14 arbejdstagerrepræsentanter og 14arbejdsgiverrepræsentanter. Ti af regeringsrepræsentanterne repræsenterer lande af særlig

industriel betydning, og de resterende 18 medlemmer vælges hvert tredje år på ILC.Arbejdsmarkedets parter vælger deres egne repræsentanter.Der er tradition for et nordisk rotationsprincip i Styrelsesrådet, og Danmark blev i 2011 valgtfor en treårig periode. Fra 2011-2014 er Danmark desuden repræsenteret blandtarbejdsgiverrepræsentanterne ved Jørgen Rønnest fra Dansk Arbejdsgiverforening.Den Internationale Arbejdskonference (ILC) afholdes hvert år i juni måned, og her vedtagermedlemslandene internationale arbejdsstandarder, og diskuterer forskellige sociale ogbeskæftigelsesrelaterede problemstillinger. Hvert medlemsland er repræsenteret af enstemmeberettiget delegation bestående af to regeringsrepræsentanter, enarbejdsgiverrepræsentant og arbejdstagerrepræsentant, som er alle er frit stillede ibeslutningsprocessen. Derudover deltager en række tekniske rådgivere.Det Internationale Arbejdskontor er det daglige sekretariat for ILO, og ledes afGeneraldirektøren. Generaldirektøren vælges hvert femte år, og fra oktober 2012 indtræderGuy Ryder på posten som ny Genereldirektør. Han overtager pladsen fra chilieneren JuanSomavia.Danmark og ILODanmark har været medlem af ILO siden 1919, og har til dato ratificeret 72 af ILO’s 189konventioner, herunder konventioner om grundlæggende arbejdsrettigheder. I 2012 betalerDanmark 2,7 mio. CHF i medlemsbidrag til ILO.I tråd med ILO’s Konvention nr. 114 om trepartsforhandlinger har Danmark oprettet Detfaste ILO-udvalg, hvor der udover repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, errepræsentanter fra forskellige hovedorganisationer på det danske arbejdsmarked. I udvalgetdrøftes Danmarks holdning til ILO’s arbejde, behandling af vedtagne konventioner samteventuel vedtagelse og ratifikation af nye konventioner. Udvalget har følgendesammensætning (pr. 1. juli 2012):Kontorchef Lone Henriksen, Beskæftigelsesministeriet, formandVicedirektør Jørgen Rønnest, Dansk Arbejdsgiverforening,Ansættelsesretschef Flemming Dreesen, Dansk Arbejdsgiverforening,Chefkonsulent Henning GadeChefkonsulent Henrik Schilder, Kommunernes LandsforeningInternational konsulent Jens Erik Ohrt, Landsorganisationen i Danmark,LO-Sekretær Marie-Louise Knuppert, Landsorganisationen i Danmark,International konsulent Søren Kargaard, Funktionærernes og TjenestemændenesFællesråd,Konsulent Niels Lykke Jensen, Akademikernes Centralorganisation,Konsulent Leo Matthiasen, ArbejdstilsynetSpecialkonsulent Tanja Krabbe, BeskæftigelsesministerietSpecialkonsulent Torben Lorentzen, Beskæftigelsesministeriet

Bilag 3: Fortegnelse over medlemmerne af Den InternationaleArbejdsorganisationFortegnelse over de 185 medlemmer af Den Internationale Arbejdsorganisation(Pr. 1. maj 2012)AfghanistanAlbanienAlgerietAngolaAntigua ogBarbudaArgentinaArmenienAustralienAserbajdsjanBahamasBahrainBangladeshBarbadosBelgienBelizeBeninBoliviaBosnien-HerzegovinaBotswanaBrasilienBruneiDarussalamBulgarienBurkina FasoBurma(Myanmar)BurundiCambodjaCamerounCanadaCentralafrikanskeRepublikChileColombiaComorerneCongoCosta RicaCubaCypernDanmarkDemokratiskeRepublik Congo(Zaire)DjiboutiDominicaDominikanskeRepublikEcuadorEgyptenElfenbenskystenEl SalvadorEritreaEstlandEtiopienFijiFilippinerneFinlandForenedeArabiskeEmiraterFrankrigGabonGambiaGeorgienGhanaGrenadaGrækenlandGuatemalaGuineaGuinea-BissauGuyanaHaitiHondurasHvideruslandIndienIndonesienIrakIranIrlandIslandIsraelItalienJamaicaJapanJordanKasakhstanKap VerdeKenyaKinaKirgisistanKiribatiKroatienKuwaitLaosLesothoLetlandLibanonLiberiaLibyenLitauenLuxembourgMadagaskarMakedonien(DentidligereJugoslaviskeRepublik)MalawiMalaysiaMaldiverneMaliMaltaMarokkoMarshall-øerneMauretanienMauritiusMexicoMocambiqueMoldovaMongolietMontenegroNamibiaNederlandeneNepalNewZealandNicaraguaNigerNigeriaNorgeOmanPakistanPalauPanamaPapua NyGuineaParaguayPeruPolenPortugalQatarRumænienRuslandRwandaSaint Kittsog NevisSamoaSan MarinoSao Toméog PrincipeSaudi-ArabienSchweizSenegalSerbienSeychellerneSierra LeoneSingaporeSlovakietSlovenienSolomonIslandsSomaliaSpanienSri LankaSt. LuciaSt. Vincent ogGrenadinesStorbritannienSudanSurinamSverigeSwazilandSydafrikaSydkoreaSydsudanSyrienTadsjikistanTanzaniaTchadThailandTjekkietTogoTrinidad ogTobagoTunesienTurkmenistanTuvaluTyrkietTysklandUgandaUkraineUngarnUruguayUSAUsbekistanVanuatuVenezuelaVietnamYemenZambiaZimbabweÆkvatorialguineaØstrigØsttimor

Konvention til delvis revision af de af DenInternationale Arbejdsorganisationsgeneralkonference på dens første 28 mødervedtagne konventioner med henblik på denfremtidige udøvelse af de administrative opgaver,som i medfør af nævnte konventioner er overdraget 1946 23. maj 1949generalsekretæren for Folkenes Forbund og medhenblik på at indføre visse yderligere ændringerderi, forårsaget ved opløsning af Folkenes Forbundog ved ændringen i Den InternationaleArbejdsorganisations statutKonvention angående arbejdstilsyn inden forindustri og handelKonvention angående foreningsfrihed ogbeskyttelse af retten til at organisere sigKonvention angående organisation afarbejdsanvisningenKonvention angående skibsmandskabetsopholdsrum om bord (revideret)Konvention angående arbejdsklausuler i offentligekontrakterKonvention om retten til at organisere sig og førekollektive forhandlinger1947 26. juni 1958

Konvention om landbrugsorganisationer og deresrolle i den økonomiske og sociale udviklingKonvention om erhvervsvejledning og142erhvervsuddannelse141144 Konvention om tresidede forhandlinger til fremmeaf gennemførelsen af ILO-standarder147 Konvention om minimumsnormer i handelsskibeProtokol ratificeret 10. juli 2003148 Konvention om luftforurening, støj og vibration149150151Konvention om sygeplejepersonalets beskæftigelsesamt arbejds- og levevilkårKonvention om arbejdsmarkedsadministration:rolle, funktion og organisationKonvention om beskyttelse af organisationsrettenog metoder til fastsættelse af arbejdsvilkår i denoffentlige sektorKonvention om sikkerhed og sundhed i forbindelsemed havnearbejdeKonvention om sikkerhed og sundhed påarbejdspladsen samt arbejdsmiljøKonvention om erhvervsmæssig revalidering ogbeskæftigelse af handicappede

Bilag 6: ILO’s Henstilling om grundlæggende sociale beskyttelsessystemerDen Internationale Arbejdsorganisations årlige konference,som, var indkaldt i Geneve af Det Internationale Arbejdskontors Styrelsesråd til sit 101.møde den 30. maj 2012, og som mødtes på det 101. møde den 30. maj 2012, og som igenbekræfter, at retten til social sikring er en menneskeret, oganerkender, at retten til social sikring sammen med fremme af beskæftigelse er enøkonomisk og social nødvendighed for at sikre udvikling og fremskridt oganerkender, at social sikring er et vigtigt redskab til at forebygge og formindskefattigdom, ulighed, social eksklusion og usikkerhed, fremme lige muligheder, ligestillingmht. køn og race samt til at støtte overgangen fra uformel til formel beskæftigelse, ogsomtager i betragtning, at social sikring er en investering i mennesker, der styrker deres evnetil at tilpasse sig ændringer i samfundsøkonomien og på arbejdsmarkedet, og at socialesikringssystemer virker som automatiske sociale og økonomiske stabilisatorer, derbidrager til at stimulere den samlede efterspørgsel i krisetider og tiden derefter, ogbidrager til at støtte overgangen til en mere bæredygtig økonomi, ogtager i betragtning at fremme af politik, som sigter mod bæredygtig, langsigtet vækstkombineret med social inklusion, hjælper til at afhjælpe ekstrem fattigdom og reduceresociale uligheder og forskelligheder i og mellem regionale områder, oganerkender, at overgangen til formel beskæftigelse og etableringen af bæredygtige socialesikringssystemer gensidigt understøtter hinandenerindrer om, at Philadelphia-Deklarationen anerkender ILO´s højtidelige forpligtelse til at”achieve the extension of social security measures to provide a basic income to all in needof such protection and comprehensive medical care”, ogtager FN´s menneskerettighedserklæring, i særdeleshed artiklerne 22 og 24, i betragtningog den Internationale Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, isærdeleshed artiklerne 9, 11 og 12, ogtager endvidere ILO´s sociale sikringsstandarder i betragtning, navnlig ILO-konventionnr. 102 om minimumsstandarder for social sikring af 1952, Henstilling nr. 67 vedrørendesikring af indkomst af 1944 samt Henstilling nr. 69 sundhedsmæssige ydelser af 1944,samt noterer sig, at disse minimumsstandarder fortsat er relevante og fortsatte er vigtigereferencer for sociale sikringssystemer, ogerindrer om, at ILO-Deklarationen om Social Retfærdighed for en Fair Globaliseringanerkender, at ”medlemmernes og Organisationens forpligtelser til og bestræbelser på atgennemføre ILO´s konstitutionelle mandat, herunder igennem internationalearbejdsstandarder, samt til at gøre fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt

arbejde til et centralt element i den økonomiske- og sociale politik, skal baseres på … (ii)at udvikle og fremme foranstaltninger til social beskyttelse … som er bæredygtige ogtilpassede nationale forhold, herunder udvidelse af social sikring til at omfatte alle”, ogtager resolutionen og konklusionerne om den tilbagevendende drøftelse om socialbeskyttelse (social sikring), som blev vedtaget på den Internationale Arbejdskonferences100. session (2011), som anerkender behovet for en henstilling, som supplement tilallerede eksisterende ILO-standarder vedrørende social sikring, og som vejledermedlemmerne i at opbygge en social mindste beskyttelse, der er tilpasset nationaleforhold og udviklingsniveauer som del af et omfattende socialt sikringssystem, ogsom har besluttet at vedtage forslag om minimumsniveauer vedrørende social beskyttelse,som er beskrevet i punkt 4 i dagsordenen til dette møde, ogsom har besluttet, at disse forslag skal antage form af en henstilling;vedtager den 11. juni i året 2012 følgende Henstilling, som benævnes Henstillingen omminimumsniveauer vedrørende Social Beskyttelse (Henstilling om grundlæggende socialebeskyttelsessystemer).

I. FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDER OG PRINCIPPER1. DenneHenstillingvejleder medlemmerne i at:(a) indføre, henholdsvis vedligeholde minimumsniveauer for social beskyttelse somen grundlæggende del af deres nationale sociale sikringssystemer; og(b) gennemføre minimumsniveauer for social beskyttelse som en del af deres strategifor at udbrede og øge social sikring, således at der gradvist sikres et højere niveautil så mange mennesker som muligt under hensyn til ILO´s standarder for socialsikring.2. I denne Henstilling defineres minimumsniveauer for social beskyttelse som nationaltfastsatte garantier for social sikring, som giver beskyttelse med henblik på atforebygge eller formindske fattigdom, sårbarhed og social eksklusion.3. Idet det anerkendes, at staten har det overordnede og primære ansvar forgennemførelse af Henstillingen, skal Medlemmerne anvende følgende principper:

(e) social inklusion, herunder for personer i den uformelle økonomi.(f) respekt for rettigheder og værdighed hos personer, som er dækket af garantierne forsocial sikring;(g) gradvis gennemførelse, herunder gennem fastsættelse af mål og tidsrammer;(h) solidaritet med hensyn til finansiering, samtidig med at det tilstræbes at opnå denbedste balance mellem ansvar og interesser i mellem dem, som enten finansierereller har fordel af sociale sikringssystemer;(i) hensyntagen til mangfoldighed i metoder og tilgange, herunder ifinansieringssystemer og udbetalingssystemer(j) gennemskuelig, ansvarsfuld og sund økonomisk ledelse og administration;(k) finansiel og økonomisk bæredygtighed, der tager hensyn til social retfærdighed ogrimelighed;(l) sammenhæng mellem socialpolitik, økonomisk politik og beskæftigelsespolitik;(m)sammenhæng på tværs af de institutioner, som har ansvaret for udbetalingen afsociale ydelser;(n) forbedre de sociale sikringssystemers produkter;(o) effektivitet og tilgængelighed i klage- og ankeprocedurer;(p) regelmæssig overvågning af gennemførelsen samt periodevis evaluering:(q) fuld respekt for retten til at indgå i overenskomstforhandlinger og foreningsfrihedfor alle arbejdstagere; og(r) trepartsdeltagelse af repræsentative sammenslutninger af arbejdsgivere ogarbejdstagere samt høring af andre relevante og repræsentative organisationer, forde pågældende parter.

(a) adgang til et nationalt fastsat udvalg af goder og tjenesteydelser omfattendecentrale ydelser i sundhedsvæsnet, herunder ydelser ved moderskab, som opfylderkriterierne for tilgængelighed, opnåelighed, acceptabilitet og kvalitet;(b) grundlæggende indkomstsikring for børn, som i det mindste svarer til nationaltfastsatte minimumsstandarder, som sikrer adgang til ernæring, uddannelse, plejeog alle andre nødvendige goder og tjenesteydelser;(c) grundlæggende indkomstsikring, som minimum svarende til de nationalt fastsatteminimumsstandarder, for personer i den arbejdsdygtige alder, som er ude af standtil at oppebære en tilstrækkelig indkomst, især i tilfælde af sygdom, arbejdsløshed,moderskab og invaliditet; og(d) grundlæggende indkomstsikring, som minimum svarende til de nationalt fastsatteminimumsstandarder, for ældre6. Med forbehold for eksisterende internationale forpligtelser bør Medlemmer sørge forde grundlæggende sociale sikringsgarantier, som er omfattet af denne Henstilling, tilsom minimum alle bosiddende og børn, som fastsat i national lovgivning;7. Grundlæggende sociale sikringsgarantier bør fastsættes ved lov. National lovgivningbør nærmere angive anvendelsesområdet, betingelserne, ydelsesniveauerne, somudmønter disse garantier. Der bør også fastsættes neutrale, gennemskuelige, effektive,enkle, hurtige, tilgængelige og ikke omkostningstunge klage- og ankeprocedurer.Adgang til klage- og ankeprocedurer bør være gebyrfri for ansøgeren. Der børfastsættes ordninger, som fremmer overholdelsen af de nationale regler.8. Ved fastlæggelse af de grundlæggende sociale sikringsgarantier bør Medlemmerneoverveje følgende:(a) Personer, som har behov for sundhedsydelser, skal ikke risikere økonomiskevanskeligheder eller fattigdom på grund af de økonomiske konsekvenser, der erforbundet med at opsøge central lægehjælp. Gratis lægehjælp før og efter fødselfor de mest udsatte bør også overvejes;(b) grundlæggende indkomstsikring bør muliggøre et liv i værdighed. Nationaltfastsatte minimumsindkomster kan svare til den pengemæssige værdi afnødvendige goder og tjenesteydelser, nationale fattigdomsgrænser,indtægtsgrænser for kontanthjælp eller andre sammenlignelige grænser, som erfastsat i national lovgivning eller praksis, og som kan tage hensyn til regionaleforskelle;(c) niveauerne for grundlæggende indkomstsikring bør, hvor det findeshensigtsmæssigt, regelmæssigt vurderes i en gennemskuelig procedure som fastsati national lovgivning og regler eller praksis; og(d) med hensyn til indførelsen og vurderingen af niveauerne på disse garantier bør dersikres trepartsdeltagelse med organisationer, som repræsenterer arbejdstagere ogarbejdsgivere, såvel som høringer af andre relevante organisationer, derrepræsenterer de berørte parter.

9. (1) Ved ydelsen af grundlæggende sociale sikringsgarantier bør medlemmer overvejeforskellige fremgangsmåder med henblik på at gennemføre den mest virkningsfuldeog effektive kombination af ydelser og ordninger i national sammenhæng.(2) Ydelser kan inkludere børne- og familieydelser, sygdoms- og sundhedsydelser,moderskabsydelser, invaliditetsydelser, alderdomsydelser, efterladteydelser,arbejdsløshedsydelser og beskæftigelsesgarantier samt arbejdsskadeydelser såvel somenhver anden social kontant- eller naturalydelse.(3) Ordninger med sådanne ydelser kan omfatte universelle ydelser, social sikring,social bistand, negativ indkomstskat, beskæftigelsesordninger ogbeskæftigelsesstøtteordninger.10. Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af nationale minimumsniveauer for socialbeskyttelse bør medlemmerne:(a) Kombinere forebyggende, fremmende og aktive foranstaltninger, kontantydelserog serviceydelser(b) fremme produktive økonomiske aktiviteter og formel beskæftigelse ved atoverveje politikker, som inkluderer offentligt udbud, statslige kreditfaciliteter,arbejdstilsyn, arbejdsmarkedspolitik og skatteincitamenter, og som fremmeruddannelse, faglig uddannelse, arbejdsfærdigheder og arbejdsduelighed, og(c) sikre koordinering med andre politikområder, som fremmer formel beskæftigelse,indkomstskabelse, uddannelse, at kunne læse og skrive, faglig uddannelse,arbejdsfærdigheder og arbejdsdygtighed, som mindsker sårbarhed, og somfremmer sikkert arbejde, iværksætteri og bæredygtig virksomhed ioverensstemmelse med anstændigt arbejde.11. (1) Medlemmer bør overveje en række forskellige metoder for at tilvejebringe denødvendige ressourcer til at sikre finansiel og økonomisk bæredygtighed i denationale minimumsniveauer for social beskyttelse under hensyn til de forskelligebefolkningsgruppers evner til at bidrage. Sådanne metoder kan, enkeltvis eller ikombination, omfatte effektiv sikring af skatteindbetalinger og bidragsforpligtelser,omprioritering af udgifter, eller et bredere og tilstrækkeligt progressivtskattegrundlag.(2) Ved anvendelsen af sådanne metoder bør medlemmer overveje behovet for atindføre foranstaltninger til at forhindre svig, skatteunddragelse og manglende betalingaf bidrag.12. Nationale minimumsniveauer for social beskyttelse bør finansieres med nationalemidler. Medlemmer, hvis økonomiske og skattepolitiske kapacitet ikke ertilstrækkelig til at gennemføre garantierne, kan søge internationalt samarbejde ogstøtte som supplement til deres egen indsats.

III. NATIONALE STRATEGIER FOR UDVIDELSE AF DET SOCIALESIKRINGSOMRÅDE13. (1) Medlemmer bør formulere og gennemføre nationale strategier for udvidelse afsocialsikringsområdet baseret på national konsultation med effektiv social dialog medog deltagelse af arbejdsmarkedets parter. De nationale strategier bør:(a) give gennemførelsen af nationale minimumsniveauer for social sikring prioritetsom udgangspunkt i de lande, som ikke har et minimumsniveau for socialesikringsgarantier, og som et grundlæggende element i deres nationale socialesikringssystemer; og(b) søge så hurtigt som muligt at give et højere beskyttelsesniveau til så mangemennesker som muligt, idet der tages hensyn til medlemmernes økonomiske ogfinansielle formåen.(2) Til dette formål bør medlemmerne gradvist opbygge og opretholde et omfattendeog tilstrækkeligt socialt sikringssystem, som er i overensstemmelse med nationale,politiske mål og som søger at koordinere socialpolitik med andre politikområder.14. Ved formuleringen og gennemførelsen af de nationale strategier for udvidelse afnational sociale sikring bør medlemmerne:(a) Opsætte mål, som afspejler nationale prioriteter;(b) identificere mangler i og barrierer for beskyttelse;(c) søge at afbøde mangler i beskyttelsen gennem passende og effektivt koordineredesystemer, bidragspligtige eller ikke-bidragspligtige eller begge, herunder gennemudvidelse af de eksisterende bidragspligtige systemer til alle personer, som kanbidrage.(d) supplere social sikring med aktiv arbejdsmarkedspolitik, herundererhvervsuddannelse og andre passende foranstaltninger.(e) specificere økonomiske forudsætninger og ressourcer såvel som tidsrammen ogrækkefølgen af den gradvise opfyldelse af målene; og(f) skabe opmærksomhed om de nationale minimumsniveauer for social beskyttelseog deres udvidelsesstrategier og iværksætte informationsprogrammer, herundergennem dialog med arbejdsmarkedets parter.15. Strategierne for udvidelse af social sikring bør gælde for personer både i den formelleog den uformelle økonomi og støtte væksten i den formelle beskæftigelse samt enformindskelse af den uformelle sektor, og bør have sammenhæng med og føre tilgennemførelse af de sociale, økonomiske og miljømæssige udviklingsplaner imedlemslandene.16. Strategierne for udvidelsen af social sikring bør sikre støtte til dårligt stillede grupperog mennesker med særlige behov.

IV. OVERVÅGNING19. Medlemmer bør overvåge fremskridt i gennemførelsen af nationaleminimumsniveauer for social beskyttelse og opnåelsen af andre mål for den nationalestrategi for at udvide social beskyttelse gennem passende nationalt defineredemetoder, herunder gennem trepartsdeltagelse af repræsentative organisationer afarbejdsgivere og arbejdstagere, såvel som gennem drøftelser med andre relevante ogrepræsentative sammenslutninger af relevante personer.20. Medlemmer bør regelmæssigt iværksætte nationale konsultationer med henblik på atvurdere fremskridt og drøfte den politiske linje for yderligere horisontal og vertikaludvidelse af social beskyttelse.21. Til gennemførelsen af paragraf 19 bør medlemmer regelmæssigt samle, sammensætte,analysere og udgive en passende mængde informationer, statistikker og indikatorerom social beskyttelse, som er fordelt på køn.22. Ved udvikling og revision af begreber, definitioner og metoder, som anvendes iproduktionen af informationer, statistikker og indikatorer vedrørende social sikring,bør medlemmerne tage den relevante vejledning fra Den InternationaleArbejdsorganisation i betragtning, herunder navnlig, som det findes passende,resolutionen angående udvikling af statistik om social sikring, som blev vedtaget afden niende Internationale Konference for Arbejdsmarkedsstatistikere.23. Medlemmerne bør etablere et lovgrundlag, som sikrer beskyttelse af privat, individuelinformation, som forefindes i medlemslandenes informationssystemer om socialsikring.24. (1) Medlemmerne opfordres til at udveksle information, erfaringer og ekspertisevedrørende sociale sikringsstrategier, politik og praksis indbyrdes, og med DetInternationale Arbejdskontor.(2) Ved gennemførelsen af denne Henstilling kan medlemmerne søge tekniskassistance hos den Internationale Arbejdsorganisation og andre relevanteinternationale organisationer i overensstemmelse med deres respektive mandater.

2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNERDanmark har i kraft af formandskabet for EU i første halvår af 2012 en række særligeopgaver under arbejdskonferencen. Den danske delegation skal i samarbejde med EU-delegationen (EU’s fælles udenrigstjeneste) planlægge og lede EU-koordinationsmøderne ogdrive arbejdet med at udarbejde og koordinere fælles EU-udtalelser til de enkelteemner. Danmark skal som formandskabsland arbejde for at skabe resultater, sikre et godtsamarbejde mellem medlemslandene og lave kompromisforslag, som kan samle opbakningblandt landene. For at lykkes kræver det blandt andet, at formandskabet ses som neutralt ogupartisk. Som følge heraf vil den danske opgavevaretagelse i komitéerne i år være præget af,at Danmark repræsenterer alle EU-medlemslande. Danske særinteresser vil kun blive forfulgt,hvor der vurderes at være ganske særlige grunde hertil og nedenstående beskrivelse af danskholdning under de enkelte komitéer skal ses i lyset af denne overordnede målsætning.Konferencens komitéer med temadiskussioner:a. Komité om grundlæggende sociale beskyttelsessystemer for social retfærdighed og enfair globalisering (Social Protection Floors for social justice and a fair globalization)På arbejdskonferencen skal der være en drøftelse af Social Protection Floors med henblik påvedtagelse af et ILO-instrument herom.Der er lagt op til vedtagelse af en rekommandation, der skal vejlede medlemsstaterne omindførelse, udvikling og fastholdelse af grundlæggende sociale beskyttelsessystemer og omudvikling af nationale strategier til udbredelse af social beskyttelse, der gradvist skal forbedreden sociale beskyttelse af så mange borgere som muligt. Rekommandationen skal ikketiltrædes, og den er ikke bindende for medlemsstaterne. Rapport IV (2B): “Socialprotectionfloors for social justice and a fair globalization”indeholder udkast til rekommandationenstekst, der vil danne udgangspunkt for forhandlingerne.Rekommandationen skal bl.a. ses i lyset af FN’s arbejde med fattighedsbekæmpelse i”Commission for Social Development” på grundlag af FN’s udviklingsmål for 2015 – theMillenium Development Goals – der blev vedtaget i 2000. I konklusionerne fra mødet ifebruar 2012 i denne kommission tilskyndes medlemsstaterne bl.a. til at udviklegrundlæggende sociale beskyttelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsen og dermedbekæmpe fattigdom.Udkastet til rekommandation indeholder en tostrenget strategi for arbejdet medgrundlæggende sociale beskyttelsessystemer: udbredelse af sociale beskyttelse til større42

befolkningsgrupper og forbedring af beskyttelsen. Rekommandationen anfører, atmedlemsstaterne bør stræbe efter at opbygge sociale beskyttelsessystemer med et omfang ogniveau for ydelser som fastlagt i ILO-konventionen om minimumsnormer for social tryghedfra 1952 (Konvention nr. 102), som Danmark har ratificeret.Rekommandationen bygger på internationale erfaringer, der viser, at grundlæggende socialebeskyttelsessystemer er med til at understøtte væksten i samfundsøkonomien og dermedbegrænser fattigdom, og at det derfor kan betale sig at investere i udviklingen af sådannesystemer.Efter rekommandationen defineres et grundlæggende socialt beskyttelsessystem som ensamling af nationale regler, der garanterer befolkningen et minimum af sociale ydelser,hvilket bl.a. har til formål at undgå eller begrænse fattigdom og social udstødelse. Detanføres, at sådanne ydelser, uanset om de gives efter en behovsvurdering eller ej, kan værebaseret på bidragsbetaling eller andre former for finansiering.Rekommandationen præciserer, at det er op til den enkelte stat at definere det nærmereindhold af dens grundlæggende sociale beskyttelsessystem. Den konkrete udmøntning afrekommandationen skal baseres på en række grundlæggende principper:Ydelserne skal være universelle.Retten til ydelserne skal være fastsat ved lov og skal være baseret på ikke-diskrimination, kønsneutralitet og hensyntagen til specielle behov.Ydelserne skal være tilstrækkelige og forudsigelige.Der skal findes en rimelig balance mellem interesserne for dem, der finansierersociale beskyttelsessystemer, og dem der nyder godt af dem.Grundlæggende sociale beskyttelsessystemer skal samordnes med medlemsstaternessocial- og beskæftigelsespolitik og deres økonomiske politik.Indførelsen af grundlæggende sociale beskyttelsessystemer kan ske på flereforskellige måder, og der findes forskellige metoder til finansieringen af dem.Grundlæggende sociale beskyttelsessystemer skal være økonomisk bæredygtige.Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationen skal involveres i arbejdet medgrundlæggende sociale beskyttelsessystemer sammen med repræsentanter for andreorganisationer mv.Ved indførelse af grundlæggende sociale beskyttelsessystemer efter rekommandationen skalmedlemsstaterne sikre, at alle, der har behov for hjælp, har adgang til grundlæggendesundhedsydelser og en vis minimumsindkomst i form af ydelser i anledning af arbejdsløshed,sygdom, barsel, handicap mv. Beskyttelsessystemerne skal endvidere omfatte pensioner samtydelser til børn (adgang til ernæring, uddannelse mv.).Sociale ydelser kan stilles til rådighed for borgerne i form af kontante betalinger ellernaturalier.Omfanget af de sociale ydelser fastlægges i national ret. Det fastlægges endvidere i nationalret, hvem der har ret til de nævnte ydelser, men retten skal som udgangspunkt tilkomme alle,der bor i den pågældende medlemsstat.Ved udformningen af den grundlæggende sociale beskyttelse skal medlemsstaterne tagehensyn til følgende:

Adgangen til social beskyttelse skal fastsættes ved lov, der skal fastlægge betingelserne for atmodtage sociale ydelser. Lovgivningen skal endvidere sikre effektive, simple, tilgængeligeog hurtige klageprocedurer, der ikke pålægger klagere store omkostninger.Medlemsstaterne bør udforme deres sociale beskyttelsessystemer sådan, at de tilskynderborgerne til at deltage i produktive økonomiske aktiviteter og til at indgå i formelleansættelsesforhold. Beskyttelsessystemerne bør endvidere koordineres med politikker, der hartil formål at udvikle arbejdstagernes færdigheder og arbejdsmarkedsparathed, at øgesikkerheden i ansættelsen og at fremme rimelige arbejdsvilkår og virkelysten.Medlemsstaterne skal overveje forskellige metoder til at skabe et økonomisk grundlag forsociale beskyttelsessystemer, der er økonomisk bæredygtige. Sådanne metoder kan f.eks.omfatte effektivisering af skatteopkrævningen, bidragsbetaling, omprioritering af udgifter ogudvidelse af beskatningsgrundlaget.De omkostninger, der er forbundet med sociale beskyttelsessystemer, skal som udgangspunktafholdes inden for de økonomiske rammer i den enkelte medlemsstat. Medlemsstater, derikke er i stand til at fremskaffe de ressourcer, der er nødvendige for at etableregrundlæggende sociale beskyttelsessystemer, kan dog søge om midlertidig bistand fra andrelande mv.Rekommandationen opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde og gennemføre strategier forudvikling af deres grundlæggende sociale beskyttelsessystemer. Sådanne strategier børprioritere gennemførelse af social beskyttelse og bør have til formål hurtigst muligt at søge athøjne beskyttelsesniveauet for så mange borgere som muligt. Strategierne bør endvidereunderstøtte forøgelse af antallet af arbejdstagere med formelle ansættelsesforhold. Endeligbør strategierne udformes sådan, at eventuelle mangler i den sociale beskyttelse identificeres,og at der arbejdes hen imod særlig støtte til handicappede og andre med særlige behov.Medlemsstaterne bør overvåge fremskridtene i gennemførelsen af grundlæggende socialebeskyttelsessystemer og i den forbindelse sørge for indsamling af statistiske oplysninger.Endelig opfordres medlemsstaterne til at udveksle erfaringer med arbejdet med strategier forudvikling af grundlæggende sociale beskyttelsessystemer med andre medlemsstater og medILO.

De gældende konventioner om social beskyttelse og tryghed er for ufleksible i forhold tiludfordringer, som mange stater står over for og disse vil modvirke den vækst og fremgang iden private sektor, som er forudsætning for, at der en social tryghed at dele ud af i et hvertsamfund. Mål om højere niveauer af social tryghed nås ikke med absolutte standarder ogkonvention 102 er for mange et uopnåeligt stade.Den nuværende krise i mange europæiske stater bekræfter, at social tryghed, der ikke erbæredygtig, destabiliserer hele samfund og dermed ikke bidrager til f.eks. at bekæmpefattigdom.Det er vigtigt, at en rekommendation indeholder den nødvendige fleksibilitet for regeringerog virksomheder. Det er også vigtigt, at dækningssystemer ikke alene bygges sombæredygtige og ikke alene kan finansieres, men også bliver reelt finansierede ioverensstemmelse med deres mål og er i balance med arbejdsmarkedet. Systemerne skal ogsåvære gennemsigtige og demokratiske. Systemerne skal endvidere tilskynde til forøgelse afarbejdsstyrken og arbejdsstyrken til at være aktiv eller søge selvstændig beskæftigelse.Investering i sociale beskyttelsessystemer kan kun være en funktion af vækst og øgetbeskæftigelse.

Dansk holdning:Danmark støtter generelt ILO’s tostrengede strategi for arbejdet med grundlæggende socialebeskyttelsessystemer: udbredelse af social beskyttelse til større befolkningsgrupper ogforbedring af beskyttelsen på nationalt niveau. Dette arbejde kan lede flere medlemsstaterfrem mod undertegnelse af ILO-konventionen om minimumsnormer for social tryghed(Konvention nr. 102), som Danmark har tiltrådt.Sådanne sociale beskyttelsessystemer kan medvirke til at stabilisere arbejdsmarkedet, og dekan dermed medvirke til at øge væksten i samfundsøkonomierne og begrænse fattigdom. Detkan derfor betale sig for de enkelte medlemsstater at investere i udviklingen af socialebeskyttelsessystemer.Rekommandationen er rettet mod alle medlemsstater og indeholder derfor ikke anbefalingertil niveau og anvendelsesområde for sociale ydelser. Fra dansk side kan man støtte dette.Det er nødvendigt med en pragmatisk tilgang til opgaven, hvis det skal lykkes at udbredegrundlæggende sociale beskyttelsessystemer til alle medlemsstater. Rekommandationenafspejler, at grundlæggende sociale beskyttelsessystemer skal tilpasses til forholdene i deenkelte medlemsstater, og at niveauet for social beskyttelse skal afstemmes med deressourcer, der er til rådighed. Rekommandationen understreger derfor nødvendigheden af atprioritere, hvilke basale ydelser der aktuelt og fremadrettet skal indgå i de enkeltemedlemsstaters sociale beskyttelsessystem. Danmark er enig i denne fremgangsmåde oganser det for vigtigt at arbejde både med etablering af sociale beskyttelsessystemer og medvidereudvikling af sådanne systemer. Fra dansk side finder man rekommandationen og dentilknyttede erfaringsudveksling velegnet til at fremme arbejdet hermed.Endelig noterer man fra dansk side med tilfredshed, at rekommandationen ikke indeholderyderligere rapporteringsforpligtigelser.

b. Komité om ungdomsarbejdsløshedDer skal på konferencen være en generel drøftelse af beskæftigelseskrisen for unge. ILO’ssekretariat har til brug herfor udgivet rapporten ”Theyouth employment crisis: Time foraction”.Rapporten ser på den seneste udvikling i unges beskæftigelse og på initiativer tiludvikling af anstændigt arbejde for unge, herunder ILO’s arbejde til fremme af ungesbeskæftigelse.Beskæftigelseskrisen for unge er global, men krisens sociale og økonomiske karakteristikavarierer mellem regioner og lande. Der er globalt set forholdsvis stor forskel på unges andelaf befolkningen, og det er tydeligt, at industrialiserede lande har en markant lavere relativandel af unge. Dette betyder, at der er forskellige demografiske udfordringer regionerne imellem. Det bemærkes, at der overordnet set er en faldende andel af unge i befolkningen ialle regioner, men ikke i alle lande.ILO fremhæver, at det er afgørende for at få gavn af en ung befolkning og dermedtilgængelig arbejdsstyrke til brug for øget vækst, at der er anstændig og produktivbeskæftigelse til de unge. Ellers er der stor risiko for at tabe generationer af unge. Det ervigtigt, at unge forberedes til og integreres på arbejdsmarkedet, da tilknytning tilarbejdsmarkedet som ung er afgørende for den fremtidige arbejdsmarkedstilknytning. Der erdesværre med krisen sket et fald i unges beskæftigelsesgrad globalt set og en stigning iungdomsarbejdsløsheden. Særligt i industrialiserede lande er unge med krisen blevet hårdtramt af arbejdsløshed. ILO vurderer, at der i 2012 er 75 millioner unge uden arbejde. ILOfremfører i sin rapport, at der globalt skal skabes ca. 40 millioner job om året til at opsuge deca. 200 millioner, der i alt vurderes at stå uden arbejde.ILO’s rapport beskriver, hvordan unge i større grad varetager arbejde, hvor arbejdsforholdeneikke lever op til standarder for anstændigt arbejde, arbejde som er lavtlønnet og hvor der ofteer tale om egentlig uformel beskæftigelse. Der er desuden særlige problemstillinger for unge,som relaterer sig til overgangen fra skole til arbejde, hvilket også har været en stigendeudfordring under krisen. Der er set en stigende polarisering og skærpelse af udfordringer forunge. Disse udfordringer forstærkes i øvrigt af en række forhold, som har betydning forarbejdsmarkedstilknytning: alder, køn, uddannelse/træning, nationalitet/etnisk oprindelse,handicap, HIV/AIDS-smitte og migration.Der blev på ILO konferencen i 2005 vedtaget en resolution, som definerede et samlet sæt afpolitikker og programmer til fremme af beskæftigelse blandt unge. Resolutionensindsatsområder spænder fra makroøkonomi til arbejdsmarkedspolitiske tiltag og målrettedeindsatser for udsatte unge. Rapporten til dette års konference indeholder en gennemgang afudviklingen siden 2005 set i forhold til resolutionen. Der undersøges en rækkepolitikområder, som går på tværs af de fire hovedemner under anstændigt arbejde(beskæftigelse, social sikkerhed, social dialog og arbejdstagerrettigheder). Der ses påpolitikker, som har til formål at påvirke efterspørgslen og fremme beskæftigelsen, påindsatser til at støtte overgangen fra skole til arbejde, på aktiv arbejdsmarkedspolitik og fxløntilskudsordninger. Desuden ses der på indsatsen i forhold til generel46

arbejdsmarkedspolitik, der skal forbedre kvaliteten af arbejde og fremme social sikkerhed forunge, arbejdstagerrettigheder og unges deltagelse i den sociale dialog.Rapporten viser, at der siden 2005 generelt har været et øget engagement og forpligtelseblandt landene til at placere ungdomsbeskæftigelse på dagsorden og som del af de nationalepolitikker og policyudvikling. Dette kan bl.a. ses i en række udviklingslandesfattigdomsstrategier og i arbejdsmarkedspolitikker generelt. Der er dog stor variation mellemlandene i forhold til den faktiske implementering af politikker og prioriteringer for unge.Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer fremhæves som vigtige medspillere, der kanbidrage til at forstærke linket mellem virksomhederne, uddannelse og kompetenceudviklingog fremme af unges rettigheder i arbejdsforhold. Erfaringerne viser, at fokus på overordnedemakroøkonomiske forbedringer og skabelse af jobrig og inklusiv vækst også har positivbetydning for ungebeskæftigelsen. Rapporten påpeger, at landene i deres forskelligepolitikker ofte fokuserer på kvantitative mål som reduktion af arbejdsløshed eller antallærepladser og i mindre grad har fokus på forbedring af kvaliteten af job og at reducere ungesudsathed. Der er heller ikke et stort fokus på monitorering og evaluering af de forskelligepolitikker og programmer.Den globale krise og en række af årsagerne bag denne har haft stor betydning for udviklingeni ungdomsbeskæftigelsen. ILO nævner her en række overordnede områder, hvor der kansættes ind. Det drejer sig ifølge ILO om at sikre en vækstdagsorden, hvor eksisterendemakroøkonomiske politikker gentænkes i forhold til at fremme ungdomsbeskæftigelse.Uddannelse og træning fremhæves som et centralt element til at understøtte gode cirkler iforhold til tilknytning til arbejdsmarkedet og fremme af bedre job. Her nævner ILO bl.a.lærlingeuddannelser, som kendt fra bl.a. Danmark og andre europæiske lande, som et godtinstrument i forhold til at sikre unges beskæftigelse. Desuden ser ILO i rapporten påbetydningen af bl.a. iværksætterordninger, aktiv arbejdsmarkedspolitik i samspil med socialsikkerhed, arbejdsretlig regulering med betydning for unge mv.ILO lægger til sidst i rapporten op til den generelle drøftelse på konferencen med en rækkespørgsmål, der tager udgangspunkt i: Hvad har ILO og medlemslandene gjort siden 2005 ogmed hvilke resultater? De overordnede emner vil være 1) beskæftigelse og økonomiskpolitik, 2) ”employability” (beskæftigelsesegnethed), 3) arbejdsmarkedspolitik, 4) ungeiværksættere og selvstændige og 5) rettigheder for unge. Drøftelsen af disse spørgsmål skalbruges til at vise den videre vej frem til fremme af unges beskæftigelse.

Parternes holdningDA hilser det velkommen at de unges beskæftigelse sættes på dagsordenen igen i ILO, daledigheden for de unge er et væsentligt fokuspunkt på den politiske dagsorden i de flestelande. Det er væsentligt at der sættes fokus på målrettede initiativer, der kan bidrage til atbegrænse ungdomsledigheden. I den forbindelse vil det også være væsentligt at drøfteindretningen af uddannelserne, så bidrager til at skabe en let overgang for de unge tilarbejdsmarkedet f.eks. gennem indretning af erhvervsrettede vekseluddannelser.DA mener det er væsentligt, at drøftelsen af ungdomsledigheden ikke starter forfra; der måtages udgangspunkt i udviklingen i landene siden ILO resolutionen fra 2005. Resolutionenhar taget fat på hovedtemaerne i 2012 rapporten og indeholder en besluttet handlingsplan forILO’s arbejde med ungdomsledighed. ILO har de fleste af de rigtige værktøjer og

Dansk holdningDanmark hilser den generelle drøftelse af unges beskæftigelse velkommen. Udviklingen iunges arbejdsløshed globalt set danner en alvorlig baggrund for en relevant debat påkonferencen, hvor en undersøgelse af den globale udvikling, sammen med en drøftelse aferfaringer og fremadrettede initiativer, kan bidrage til bekæmpelsen afungdomsarbejdsløshed. Det er afgørende, at unges vej gennem uddannelsessystemet og ud påarbejdsmarkedet fremmes – ikke bare i forhold til den akutte krise – men for at sikre, at derikke tabes en generation på gulvet, hvilket kan medføre økonomiske udfordringer på længeresigt.Unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse rammes hårdt i perioder medlavkonjunktur. Generelt er risikoen for at blive ledig større for personer uden uddannelsesamtidig med, at ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse har kortereledighedsperioder. Derfor er det afgørende for de unges fremtid, at de får en uddannelse - deter den bedste forsikring mod arbejdsløshed, som de unge kan få.Unges overgang fra uddannelse til arbejde og tilknytning til arbejdsmarkedet i forbindelsemed uddannelse, fx i forbindelse med praktik- og lærepladser, er ligeledes vigtigeindsatsområder for at fremme unges beskæftigelse. Her er samarbejde med arbejdsmarkedetsparter af stor betydning, ligesom arbejdsmarkedets parter kan bidrage med viden og indsigt iforhold til kommende uddannelsesbehov og efterspørgsel. Det er desuden afgørende, at ungemed uddannelse og klar til arbejdsmarkedet kan få hjælp til dette og støttes af en målrettetaktiv arbejdsmarkedspolitik.Danmark ser den eksisterende resolution som et godt og brugbart redskab i forhold til ILO’sog ILO’s medlemmers arbejde med fremme af ungdomsbeskæftigelse globalt. Udfordringenligger i høj grad i implementeringen af resolutionen. Konferencens drøftelse skal derforkunne bidrage med forslag til effektive initiativer til fremme af unges beskæftigelse, herunderinitiativer til fremme af unges uddannelse som middel til at nå målet om øget beskæftigelseblandt unge. Forslagene forventes at være initiativer af relevans for henholdsvis ILO’smedlemmer og i ILO’s eget arbejde.

c. Komité om grundlæggende principper og rettigheder i arbejdetILO’s arbejdskonference vedtog i 2008 på sin 97. samling en erklæring om social retfærdighed for enfair globalisering, hvori begrebet Decent Work (ordentligt arbejde), som ILO har arbejdet med siden1999, operationaliseres. Decent Work består af følgende fire strategiske og indbyrdes forbundne mål:1) at fremme beskæftigelsen ved at skabe et bæredygtigt institutionelt og økonomisk miljø(employment)2) at udvikle og forbedre foranstaltninger til social beskyttelse (social protection)3) at fremme social dialog og trepartssamarbejde (social dialogue and tripartism)4) at respektere, fremme og realisere de grundlæggende principper og rettigheder i forbindelsemed arbejde (labour standards)Som opfølgning på erklæringen fra 2008 introduceredes i 2010 på den årlige konference et nyt systemmed løbende og tilbagevendende rapporteringer og drøftelser af de 4 strategiske målsætninger. Denførste målsætning om beskæftigelse blev drøftet på 2010-konferencen, den anden om social sikring påILC 2011.På ILC 2012 skal nu diskuteres de grundlæggende principper og rettigheder i arbejdet, der baserer sigpåDeklarationen om grundlæggende principper og rettigheder i arbejdet,der blev vedtaget påarbejdskonferencens 86. samling i 1998. Deklarationen bygger på diskussioner i 1990-erne ogpålægger medlemsstaterne særligt at følge 8 grundlæggende konventioner, der har stor betydning for,at medlemsstaterne lever op til deres forpligtelser over for ILO- samarbejdet. Det drejer sig omfølgende konventioner:Konvention om forbud mod tvangsarbejde (Nr. 29)Konvention om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig (Nr. 87)Konvention om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger (Nr. 98)Konvention om ligeløn (Nr.100)Konvention om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (Nr.111)Konvention om forbud mod tvangsarbejde (Nr. 105)Konvention om minimumsalder (Nr.138)Konvention om forbud mod de værste former for børnearbejde (Nr.182)

Konventionerne nr. 29 og 105 om tvangsarbejde, nr.87 og 98 om foreningsfrihed og retten til atforhandle overenskomster, nr. 111 om forskelsbehandling og nr. 182 om børnearbejde er særligtnævnt i deklarationen.Som baggrund for diskussionen på arbejdskonferencen i 2012 har ILO udarbejdet en omfattenderapport ”Recurrentdiscussion under the ILO Declaration on Social Justice for a Fair Globalizationand the Follow-up to the ILO Declaration on Fundamental Principles and Rights at Work”.Hensigten med diskussionen er at få medlemsstaterne til mere aktivt at arbejde med deklarationensprincipper og arbejde med de konventioner, som danner grundlag for deklarationen. På dette grundlagskal der udarbejdes en handlingsplan for 2012 -2016 for det fremtidige arbejde med deklarationen omgrundlæggende principper og rettigheder i arbejdet. En komité skal i 2016 diskutere de opnåederesultater. I rapportens kapitel 3 er der gjort rede for, hvorledes handlingsplanens resultater kangennemføres.

Faste punkter på dagsordenend. Finansielle og administrative spørgsmålILO’s budget og program er 2-årigt. Det seneste budget og program for 2012-2013 blevvedtaget på den 100. Internationale Arbejdskonference i 2011. ILO’s samlede budget for2012-13 er på godt 862 mio. US$5(724 mio. CHF), hvilket er en nominel stigning på 2,1 pct.ift. forrige budget.e. ApplikationskomitéenSom et fast punkt på Konferencens dagsorden samles Applikationskomitéen hvert år.Komiteen gennemgår de modtagne rapporter fra medlemslandene angående ratificerede ILO-konventioner, herunder brud på ratificerede konventioner og landenes manglenderapporteringer. Ekspertkomitéens rapport om medlemslandenes implementering afkonventionerne danner grundlag for applikationskomiteens arbejde. På baggrund afEkspertkomiteens rapport udvælger arbejdsmarkedets parter hvert år 25 individuelle sager pålandeniveau. Disse sager udvælges typisk ud fra sagernes alvor, men også ud fra en vis

Den generelle rapport om ILO’s grundlæggende konventioner om rettigheder iarbejdet (General Survey on the fundamental Conventions concerning rights atwork in the light of the ILO Declaration on Social Justice for a Fair Globalization,2008)ILO’s sekretariat udarbejder hvert år en generel rapport (general survey) om et bestemt emnemed udgangspunkt i en eller flere af de konventioner, der er sat til diskussion iApplikationskomitéen, og evt. henstillinger i tilknytning hertil. Den generelle rapport tagerudgangspunkt i medlemslandenes afrapporteringer om implementering og efterlevelse,herunder identificeret manglende efterlevelse af de udvalgte konventioner. Rapportendiskuteres som regel tidligt under komitéens første møder.Dette års generelle rapport beskæftiger sig med ILO’s otte grundlæggende konventioner.Disse konventioner er også sat på dagsordenen i den tekniske komité, der står foropfølgningen på ILO’s deklaration om social retfærdighed for en fair globalisering (seafsnittet om denne komité ovenfor). Det er herunder et fast punkt, at Applikationskomiteenkommer med sit bidrag til opfølgningsdiskussionen i den tekniske komité.Den omfattende rapport søger at give et samlet billede af lovgivning og praksis imedlemsstaterne med hensyn til den praktiske efterlevelse af de otte kernekonventioner. Detgælder lige fra positive initiativer i visse lande til alvorlige tilfælde med manglendeefterlevelse og implementeringsproblemer i andre lande. Rapporten påpeger den indbyrdesafhængighed og komplementaritet, der er mellem konventionerne. Rettigheder omfattet afdisse konventioner er desuden af universel karakter og kræver derfor respekt af alle lande,uanset om de har ratificeret konventionerne eller ej.Rapporten behandler de mest iøjnefaldende temaer, der vedrører de enkelte konventioner, ogser på reglernes håndhævelse og betydning. Rapporten fremhæver en række vigtige udtalelserfra Ekspertkomiteen og analyserer omfang, metoder og vanskeligheder ved at anvendekonventionerne. Det indgår heri at give vejledning til, hvilke skridt medlemslande kanforetage for at lukke huller, der er identificeret omkring manglende gennemførelse.Rapporten undersøger barrierer for ratifikation, herunder mulighederne for via tekniskbistand at overvinde disse forhindringer og perspektiverne for at opnå en videre ratifikation.Ud af ILO’s 183 medlemsstater har 135 lande i dag ratificeret alle otte konventioner, men 48medlemsstater resterer, heriblandt lande med meget høj population.Deklarationerne om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladserne (1998) ogom social retfærdighed (2008) skal ses som ILO’s modsvar på globaliseringens udfordringer.Rapporten har derfor fået titlen ”Giving globalization a human face”. Helt afgørende i dissedeklarationer indgår det at anvende og opretholde principperne i ILO’s otte kernekonven-tioner, da der gennem respekt heraf opnås ubestridelige fordele dels for at udvikle detmenneskelige potentiale, dels for økonomisk vækst i al almindelighed. Derved banes vejen

3. POLITISKE LANDESPØRGSMÅL SOM FORVENTESBEHANDLET PÅ KONFERENCENa. BurmaBefolkningen i Burma/Myanmar har længe været frarøvet grundlæggende universellefriheder og rettigheder, men reformprocessen igangsat af Burmas præsident ved regeringenstiltrædelse i marts 2011 har skabt betydelige fremskridt samt grobund for en yderligereforbedring af situationen. ILO’s styrelsesråd har ved sine sidste to samlinger således noteretsig den overvejende positive udvikling i forhold til bekæmpelse af tvangsarbejde og styrkelseaf foreningsfriheden i landet, men har ligeledes udtrykt bekymring over en rækkeudfordringer, der stadig gør sig gældende. Grove krænkelser af menneskerettighederne,herunder tvangsarbejde, vilkårlige arrestationer, tvangsflytning af folk og anvendelse afbørnesoldater er stadig udbredte i de etniske konfliktområder.BaggrundILO’s Styrelsesråd nedsatte i 1997 en undersøgelseskommission under artikel 26 af sin”Constitution” på baggrund af klager om manglende overholdelse af konvention 29vedrørende tvangsarbejde i Burma/Myanmar. Undersøgelseskommissionens rapport fremkomi 1998 med de følgende 3 anbefalinger: 1) Ændring af lovgivning fra 1907 (The Village andTowns Act), der lovliggjorde tvangsarbejde; 2) Ophør af myndighedernes (militærets) brug aftvangsarbejde; og 3) Krav om efterforskning og passende straf for de skyldige.

Den Internationale Arbejdskonference (ILC) vedtog i 1999 en resolution vedrørende denudbredte brug af tvangsarbejde i Burma/Myanmar, der beklagede, at regeringen ikke havdeefterlevet undersøgelseskommissionen anbefalinger. Resolutionen besluttede, atBurma/Myanmar skulle ophøre med at modtage teknisk assistance fra ILO udover i forholdtil de tiltag, der var påkrævede for at implementere undersøgelseskommissionensanbefalinger. ILC vedtog efterfølgende i 2000 en resolution om Burma/Myanmar forovertrædelse af konvention nr. 29 (forbud mod tvangsarbejde) samt manglende efterlevelse afen række henstillinger. En konsekvens af resolutionen er, at Burma/Myanmar sættes påKonferencens dagsorden, indtil landet opfylder sine forpligtelser. Resolutionen anbefaledeILO’s medlemmer at gennemgå deres relationer med Burma/Myanmar og træffe passendeforanstaltninger for at sikre, at disse relationer ikke bidrager til brugen af tvangsarbejde iBurma/Myanmar.Kort tid efter indledtes forhandlinger mellem Burma/Myanmar og ILO, og forhandlingerneførte bl.a. til udstationeringen af en ILO-forbindelsesofficer til Burma/Myanmar i maj 2002samt enighed i maj 2003 om en handlingsplan med sigte på at afskaffe tvangsarbejde. ILOhar siden 2001 gennemført adskillige besøg til landet, senest gennem en højniveaumission ijanuar 2012, og generaldirektørens særlige rådgiver har ved flere lejligheder afholdt mødermed repræsentanter for den burmesiske regering. Forhandlinger om en aftale mellemBurma/Myanmar og ILO om afskaffelse af tvangsarbejde blev påbegyndt i januar 2007 ogden 26. februar 2007 blev der indgået en et-årig aftale mellem ILO og Burma/Myanmar.Aftalen betød, at ILO's forbindelsesofficer i Burma/Myanmar kunne få mere personale, og atklager om tvangsarbejde kunne indgives til forbindelsesofficeren. Aftalen er siden blevetforlænget flere gange – senest under højniveaumissionen i januar 2012.Status inden ILC i 2012ILO’s Styrelsesråd anerkendte i sine konklusioner ved styrelsesrådsmødet i marts 2012 denovervejende positive udvikling i Burma/Myanmar, særligt forlængelsen af den særlige aftalemed ILO og vedtagelsen af ny lovgivning vedr. tvangsarbejde. Den nye lovgivning ved navn”The Ward or Village Tract Administration Act” definerer tvangsarbejde og baner vejen forretsforfølgelse ved overtrædelser. Den erstatter ”The Village and Towns Act” af 1907. Dennye lovgivning er dog ikke blevet udarbejdet i overensstemmelse med ILO’s anbefalinger ogforbyder ikke direkte tvangsarbejde. Styrelsesrådet har understreget vigtigheden af strengimplementering af den nye lov i tandem med retsforfølgelse af overtrædelser heraf for bedstmuligt at imødekomme undersøgelseskommissions anbefalinger. Regeringen har med støttefra hæren (Tatmadaw) på positiv vis indvilliget i at underskrive en aftale (MoU) med ILO foren fælles strategi, der har til formål at eliminere alle former for tvangsarbejde senest i 2015.ILO har dertil påbegyndt en direkte dialog med hæren på højt niveau for at adressere denudbredte brug af tvangsarbejde af Burmas væbnede styrker.Der er dog en række punkter, hvor Burmas/Myanmars regering ikke har levet op til sineforpligtelser i henhold til aftalen med ILO. Der er fortsat ikke sikret fuld afskaffelse aftvangsarbejde. Militæret mangler at sikre retsforfølgelse ved brug af tvangsarbejde og brugerfortsat fanger til at udføre tvangsarbejde i konfliktområderne. Selvom Burma/Myanmar harløsladt en række politiske fanger, herunder over 36 fagforeningsfolk og arbejdsaktivistersiden primo 2011, beklages det af Styrelsesrådet, at 11 faglige aktivister fortsat er fængslede.Styrelsesrådet opfordrede til løsladelse af alle tilbageværende politiske fanger, herunderfaglige aktivister. Styrelsesrådet beklagede endelig, at publikationen om indsatsen modtvangsarbejde ikke endnu i tilstrækkeligt omfang var blevet oversat til mindretalssprog.

ILO modtog i 2011 et stigende antal klager under klagemekanismen, der beløb sig på i alt535 klagesager, hvoraf 324 lå inden for ILO’s mandat. Til sammenligning blev der i 2010kun indgivet i alt 330 nye klagesager, hvoraf 120 faldt ind under aftalen med ILO. Stigningeni antallet af klager fremhæves positivt, da det ses som et udtryk for øget opmærksomhed ibefolkningen på deres rettigheder i forbindelse med tvangsarbejde og eksistensen afklagemekanismen.I forbindelse med Styrelsesrådets møde i marts 2012 og behandlingen af spørgsmålet omforeningsfrihed i Burma/Myanmar var der ikke opbakning til at nedsætte enundersøgelseskommission, hvorfor man besluttede at udskyde beslutningen til styrelsesrådetsmøde i november 2012. Der var generel tilfredshed med udviklingen. Det bemærkes i densammenhæng, at den nye Labour Organizations Law trådte i kraft under mødet istyrelsesrådet. Man opfordrede til at overveje at øge den tekniske assistance til landet og til atsikre de nødvendige visa til forbindelsesofficerens nye personale. Arbejdstagernefremhævede, at Burma/Myanmars lovgivning endnu ikke er i overensstemmelse medkonventionen, at kollektive forhandlinger og strejker fortsat ikke er mulige, samt atfagforeningssammenslutningen (FTUB) stadig behandles som en terrororganisation.Der vil i applikationskomitéen under konferencen i 2012 blive afholdt en session omBurma/Myanmar for at drøfte regeringens opfølgning på anbefalingerne fraundersøgelseskommissionen vedrørende konvention 29 om tvangsarbejde. Styrelsesrådet hardesuden anmodet om udsendelse af en ny mission til Burma/Myanmar, der skal fremkommemed en rapport til brug for den Internationale Arbejdskonference i juni 2012.Ligeledes skal ILC 2012 behandle Burma som særligt dagsordenspunkt iht. en beslutningtruffet af ILO’s Styrelsesråd i marts 2012. ILO forventes ved denne lejlighed at foretage engennemgang af tiltag, som ILC tidligere har vedtaget for at sikre Burma/Myanmar’sefterlevelse af anbefalinger fremlagt af undersøgelseskommissionen nedsat i 1997. ILOventes ligeledes at revidere sin tidligere resolution vedtaget i år 1999, der begrænser tekniskassistance fra ILO til implementering af undersøgelseskommissionens anbefalinger.Behandlingen af Burma/Myanmar vil følges tæt af EU og Danmark, da man iht. konklusionerfremlagt af EU’s Udenrigsråd i april 2012 vil skulle forholde sig til spørgsmålet om atgentildele Burma/Myanmar begunstiget handelspolitisk status i form af Generalized Systemof Preferences (GSP) status. EU fratog Burma/Myanmar denne status i 1997 grundet klagerover den udbredte brug af tvangsarbejde i landet.

Dansk holdningMålet med Danmarks og EU’s politik og engagement i forhold til Burma/Myanmar er atunderstøtte en demokratisk udvikling i bæredygtig vækst. Det er Danmarks holdning, at dendemokratiske udvikling i Burma/Myanmar skal drives af burmeserne selv. De positiveforandringer skal komme indefra. Det danske og det internationale engagement skal derfortilrettelægges på en måde, så det understøtter denne proces og tilskynder til yderligereforandringer. Danmark og EU er derfor løbende i tæt dialog med de demokratiske kræfter iBurma/Myanmar, herunder ikke mindst Aung San Suu Kyi, for at sikre, at Danmarks ogEU’s politik understøtter de demokratiske kræfters egne bestræbelser. Som reaktion på denseneste tids positive udvikling har Danmark og EU besluttet at suspendere sanktionerne modBurma/Myanmar med undtagelse af våbenembargoen og eksport af udstyr, der kan bruges tilintern undertrykkelse og evt. visse sanktioner vedr. militært samarbejde. Bistand og dialog

4. BAGGRUNDa. Den Internationale ArbejdsorganisationDen Internationale Arbejdsorganisation (ILO) oprettedes i 1919 med det formål at fremmesocial retfærdighed og arbejde for en forbedring af arbejdsforholdene verden over. ILO er ensærorganisation under FN, og organisationen tæller i dag 183 medlemslande. ILO opererermed en unik trepartsstruktur, hvor repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere fungererpå lige fod med regeringer.Hvert år i juni afholdes Den Internationale Arbejdskonference med deltagelse af alle ILO’smedlemslande. Arbejdskonferencen er ILO’s øverste organ. Hver delegation består afrepræsentanter for regeringen, arbejdstagerne og arbejdsgiverne. En særlig komite(”credentials-komitéen”) sikrer, at der reelt er tale om uafhængige partsrepræsentanter.ILO ledes af en generaldirektør, der vælges af Styrelsesrådet for 5 år ad gangen. Dennuværende generaldirektør er chileneren Juan Somavia, der i 2008 blev genvalgt til en 3.periode i stillingen (2009-2013). Somavia har imidlertid meddelt, at han ønsker at trædetilbage fra posten september 2012, hvorfor der som indledning på ILC 2012 skal vælges nygeneraldirektør. Generaldirektøren varetager sammen med Sekretariatet den daglige ledelseaf ILO og rapporterer hvert år til Arbejdskonferencen.Styrelsesrådet består af 56 medlemmer (28 regeringsrepræsentanter (medlemslande), 14arbejdstagerrepræsentanter og 14 arbejdsgiverrepræsentanter) og mødes tre gange årligt(marts, juni og november). Styrelsesrådet har til opgave at fastlægge ILO’s overordnedepolitik, at vedtage dagsordenen for den årlige Arbejdskonference, at fastlægge ILO’s budgetsamt at vælge generaldirektøren. Der er tradition for et nordisk rotationsprincip iStyrelsesrådet; Danmark var således medlem fra 1999-2002, Norge fra 2002-2005, Finlandfra 2005-2008 og Sverige fra 2008-11. Danmark blev på Arbejdskonferencen 2011 valgt ind iStyrelsesrådet for en 3-årig periode.b. ILO’s mandatDen Internationale Arbejdskonference har til opgave, at:Vedtage internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger.Overvåge anvendelsen og implementeringen i medlemslandene af de vedtagnekonventioner og henstillinger. Dette foregår i praksis ved, at medlemslandene hvert årrapporterer til ILO.Fungere som et diskussionsforum for sociale og arbejdsmæssige spørgsmål. I desenere år har Konferencen bl.a. diskuteret emner som globalisering,beskæftigelsesfremme, social beskyttelse og veje ud af den globale økonomiske krise.

ILO formulerer internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger – ogdet er herefter op til medlemsstaterne selv at ratificere konventionerne. Bestemmelserne omarbejdsforhold har oftest karakter af minimumsstandarder.c. ILO-konventioner og henstillingerSiden oprettelsen i 1919 har ILO vedtaget 189 konventioner om en bred vifte af emner samt201 henstillinger. 8 konventioner har status afgrundlæggende ILO-konventioner omprincipper og rettigheder på arbejdsmarkedet:Konvention nr. 29 om tvangsarbejde (1930).Konvention nr. 87 om organiseringsfrihed (1948).Konvention nr. 98 om kollektiv forhandling (1949).Konvention nr. 100 om ligeløn (1951).Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde (1957).Konvention nr. 111 om diskrimination i ansættelse (1958).Konvention nr. 138 om minimumsalder (1973).Konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde (1999).

Disse 8 konventioner er alle medlemslande – qua deres medlemskab – forpligtet til atfremme, respektere og efterleve, uanset om de har ratificeret dem eller ej.ILO’s konventioner er ligesom andre FN-konventioner kun bindende for de medlemslande,der vælger at ratificere dem. Når et medlemsland har ratificeret en ILO-konvention, skal derregelmæssigt rapporteres til ILO om efterlevelsen af konventionen. ILO’s henstillinger erikke juridisk bindende for medlemslandene, men fungerer som retningslinjer for nationalhandling.d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillingerDanmark har været medlem af ILO siden oprettelsen i 1919. Til dato har Danmark ratificeret72 af ILO’s i alt 189 konventioner. Danmark betalte i 2012 ca. 2,7 mio. CHF imedlemsbidrag til ILO.Arbejdskonferencens dagsordenspunkter drøftes nationalt med arbejdsmarkedets parter i Detfaste ILO-udvalg. I udvalget deltager udover ministeriet de mest repræsentative hoved-organisationer på det danske arbejdsmarked6. Derudover foregår der uformel koordinering pånordisk regeringsplan (nordiske ILO-samrådsmøder). Typisk foregår der endvidere løbendekoordinering i kredsen af EU-lande.I forhold til EU er ILO repræsenteret ved et ”Liaison Office” i Bruxelles, og repræsentanterfor EU-delegationen i Geneve (EU External Action Service) deltager som observatører i DenInternationale Arbejdskonference. Desuden står det aktuelle EU-formandskab i Genève underArbejdskonferencen for en omfattende koordination af EU-landenes holdninger.Rollefordelingen mellem formandskabslandet og den relativt nye EU-delegation er endnu6

5. DELEGATIONENa. RegeringsdelegationRegeringsrepræsentanter og rådgivere:Efter særlig aftale er ambassadør Steffen Smidt fra FN-Missionen i Genèvedelegationslederog regeringsrepræsentant.Attaché Torben Lorentzen, FN-Missionen i Genève, regeringsrepræsentant ogstedfortrædende delegationsleder (Applikationskomitéen)Attaché Malene Axelsen Mundt, FN-Missionen i Genève, rådgiver(Applikationskomitéen)Sekretariatschef Agnete Andersen, rådgiver (Komitéen om grundlæggende principperog rettigheder i arbejdet)Fuldmægtig Zenia J. Liljeqvist, rådgiver og stedfortrædende regeringsrepræsentant,Beskæftigelsesministeriet (Komitéen om grundlæggende principper og rettigheder iarbejdet)Specialkonsulent Susanne Christensen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Komitéenom grundlæggende principper og rettigheder i arbejdet)Fuldmægtig Lis Witsø-Lund, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Komitéen omsocial protection floors)Specialkonsulent Torben S. Hede, Social- og Integrationsministeriet, rådgiver(Komitéen om social protection floors).Specialkonsulent Lars Thøgersen, Social- og Integrationsministeriet, rådgiver(Komitéen om social protection floors)Chefkonsulent Vibe Westh, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, rådgiver(Komitéen om ungdomsarbejdsløshed).Fuldmægtig Bircan Eker, Arbejdsmarkedsstyrelsen, rådgiver (Komitéen omungdomsarbejdsløshed)Kontorchef Lone Henriksen, Beskæftigelsesministeriet, stedfortrædenderegeringsrepræsentant.Michael Berner, FN-Missionen i Genève, bistår regeringsdelegationenPraktikant Johan Bavnshøj, FN-Missionen i Genève, bistår regeringsdelegationen.Grønlands Selvstyre deltager i dagene 30. maj- 5. juni 2012 ved fuldmægtig Trine SøgaardJørgensen.b. ArbejdstagerdelegationInternational konsulent Jens Erik Ohrt, LO, arbejdstagerrepræsentant(Applikationskomitéen)Konsulent Jørgen Holst, FTF, rådgiver (Komitéen om social protection floors)Ungdomskonsulent Mathias Askholm, HK, rådgiver (Komitéen omungdomsarbejdsløshed)