BEU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 39: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension til personer med en psykisk lidelse nov. 2012

INDHOLDSFORTEGNELSESide12Resumé og anbefalinger1.12.1Undersøgelsens hovedresultaterHovedresultater for den materielle vurderingMateriel vurdering af sagerne om førtidspension2.2 Regler og praksis for tilkendelse af førtidspension2.3 Sagens oplysning og dokumentationsniveau2.4 Vurderingen af afgørelserne2.52.633.13.23.33.4Afgørelser med kontrol af retten til pensionUsikkerhed om diagnoserGenerelle bemærkningerUdarbejdelse af ressourceprofilOm sagsbehandlingsforløbet har været hensigtsmæssigOm den lægelige behandling har været hensigtsmæssig11455782932343434353739455156606366

Ankestyrelsen har i denne praksisundersøgelse indkaldt og vurderet 125 sager, hvorkommunerne har truffet afgørelse om tilkendelse af førtidspension.Personkredsen i undersøgelsen er defineret som modtagere af førtidspension ialdersgruppen 18-65 år, hvor kommunen har truffet afgørelse om tilkendelse afførtidspension, og hvor hoveddiagnosen er en affektiv sindslidelse (grundlæggendeforandringer i stemningslejet, enten i form af depression eller opstemthed) eller ennervøs eller stressrelateret tilstand.Ankestyrelsen vil som opfølgning på undersøgelsen i første halvår af 2013, tilbydeundervisning og vejledning til de 2 kommuner, der i følge styrelsens vurdering ville havefået omgjort flest sager, hvis de var blevet forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgsom klagesager.

Undersøgelsen viser, at 84 procent af kommunernes afgørelser er i overensstemmelsemed lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Sagerne indeholder oplysninger ommodtagere, hvor arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat, og hvor alle mulighederfor forbedring af arbejdsevnen gennem aktiverings-, revaliderings- ogbehandlingsmæssige samt andre foranstaltninger er afprøvede.16 procent af kommunernes afgørelser, svarende til 20 sager, ville derimod blive ændreteller hjemvist til fornyet behandling, hvis de var blevet forelagt AnkestyrelsensBeskæftigelsesudvalg som klagesager. I disse sager er der ikke tilstrækkeligdokumentation for varig og væsentlig nedsat arbejdsevne.I Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra 2007 om førtidspension til personer med enpsykisk lidelse fandt Ankestyrelsen, at der i ca. en tredjedel af sagerne ikke vartilstrækkelig grundlag for bevilling af pension. Praksisundersøgelsen fra 2007omhandlede 50 sager, hvor ansøger var i aldersgruppen 18-49 år, som var bevilgetførtidspension, og hvor hoveddiagnosen var en affektiv sindslidelse eller enstressrelateret tilstand.I den nuværende undersøgelse udgør aldersgruppen af 18-49 årige i alt 72 personer.Undersøgelsen viser, at 81 procent af kommunernes afgørelser for denne aldersgruppe eri overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. 19 procent afkommunernes afgørelser, svarende til 14 sager, ville derimod blive ændret eller hjemvisttil fornyet behandling, hvis de var blevet forelagt Ankestyrelsen som klagesager.

Kommunerne er forpligtede til at sørge for, at de enkelte sager er oplyst i tilstrækkeliggrad til, at der kan træffes afgørelse på et fyldestgørende grundlag.I 20 af undersøgelsens 125 sager er oplysningsgrundlagt utilstrækkeligt til at træffeafgørelse om bevilling af førtidspension, hvorfor Ankestyrelsen ville have ændret ellerhjemvist disse sager til kommunerne, hvis der havde været tale om klagesager.I 89 procent af sagerne, svarende til 112 sager, var der i høj grad eller i nogen gradtilstrækkelig lægelig dokumentation for den stillede diagnose, mens der i 11 procententen i ringe grad eller slet ikke var lægelig dokumentation for den stillede diagnose (13sager). Af de sager, hvor der ikke var tilstrækkelig dokumentation for diagnosen, var detkun i 1 sag muligt at fastslå, at tilkendelsen af pension var i orden.

I 80 procent, svarende til 100 sager, er det Ankestyrelsens vurdering, at den lægeligebehandling, dvs. de behandlingsmæssige foranstaltninger, der er sat i værk i sagen,samlet set har været hensigtsmæssige, mens den i 20 procent eller 25 sager enten iringe grad eller slet ikke har været hensigtsmæssige. Ankestyrelsens psykiatriskelægekonsulenter har været inddraget i denne vurdering.Blandt de 25 sager, hvor de behandlingsmæssige foranstaltninger ikke har værethensigtsmæssige, er der sager, hvor den relevante behandling ikke har været forsøgt,eller hvor borgeren med fordel langt tidligere i forløbet kunne have fået behandling forden psykiske lidelse. I 5 af sagerne er det vurderet, at pensionstilkendelsen er i ordentrods den mangelfulde behandling, fordi tilstanden i mellemtiden er blevet kronisk.

Ankestyrelsens anbefalingerKommunerne skal sørge for, at der tidligt i forløbet indhentes psykiatriskeoplysninger til belysning af diagnose og mulighed for behandling. Der kan tidligti forløbet være behov for behandling af den psykiske lidelse, og formålet kanforspildes, hvis behandlingen iværksættes for sent.Kommunerne skal sørge for at indhente aktuelle oplysninger om behandlingsforløbsamt indhente aktuelle psykiatriske oplysninger, herunder psykologiske test tilbelysning af diagnose og dermed forsatte behandlingsmuligheder.Kommunerne skal sørge for, at der indhentes aktuelle psykiatriske oplysninger tilbelysning af mulighed for fortsat behandling. Selv om diagnosen er klar, ogpersonen har gennemgået et psykiatrisk behandlingsforløb, kan der være mulighedfor fortsat behandling.Kommunerne skal sørge for, at arbejdsprøvningen bliver individuelt tilpasset, såledesat der tages hensyn til borgerens eventuelle skånebehov. Kun derved belysesmuligheden for bedring af arbejdsevnen og borgerens ressourcer bedst muligt.Kommunen skal sørge for, at der i sagerne er fyldestgørende oplysninger ombehandlingsforløb, herunder hvilken medicin personen har modtaget, dosering ogtidsmæssig udstrækning. Dokumentrationsgrundlaget skal være i orden og fremgå afressourceprofilen.Kommunerne skal være opmærksomme på, at reglen om kontrol er restriktiv, og atreglen ikke kan anvendes til at tilkende midlertidige pensioner.

2 Materiel vurdering af sagerne omførtidspensionAnkestyrelsen har vurderet i alt 125 sager, hvor kommunerne har bevilget førtidspensiontil personer med en psykisk lidelse efter lov om social pension.Ankestyrelsen har anmodet kommunerne om at indsende sager, hvor kommunen hartruffet afgørelse om tilkendelse af førtidspension, og hvor hoveddiagnosen er en affektivsindslidelse (grundlæggende forandringer i stemningslejet, enten i form af depressioneller opstemthed) eller en nervøs eller stressrelateret tilstand. Personkredsen er borgere ialdersgruppen 18-65 år.Ankestyrelsen har valgt at indhente de nyeste sager på området. Sagerne er indkaldt den28. marts 2012, og undersøgelsen omfatter således afgørelser truffet umiddelbartforinden.Ved vurderingen af sagerne har Ankestyrelsen taget stilling til, i hvilket omfangafgørelserne er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.Ankestyrelsen har i det væsentligste koncentreret sig om følgende materielleproblemstillinger:•••

Det er vurderet, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat, og at alle muligheder forforbedring af arbejdsevnen ved aktiverings-, revaliderings-, og behandlingsmæssigesamt andre foranstaltninger er afprøvet.Ankestyrelsen ville således have ændret eller hjemvist 16 procent af kommunernesafgørelser om tilkendelse af førtidspension, hvis der var tale om en klagesag iAnkestyrelsen.I 28 sager har kommunen bevilget førtidspension til personer under 40 år. I 24 af de 28sager er afgørelsen i overensstemmelse med regler og praksis, hvorimod afgørelsen i 4sager ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag. Derhenvises til tabel 2.3 i bilag 2.40 af de 105 sager, som Ankestyrelsen er enig i, vedrører personer, der er indvandret fra3. lande, og som har været udsat for særligt belastende forhold, der kan have haftindflydelse på udviklingen af psykisk sygdom.

2.2 Regler og praksis for tilkendelse af førtidspensionBetingelsen for at få tilkendt pension følger af pensionslovens § 16, stk. 2:1) Personens arbejdsevne er varigt nedsat, og2) nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtteefter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være istand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.Desuden skal der efter pensionslovens § 18 først påbegyndes pensionssag, når det erdokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendesarbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssigesamt andre foranstaltninger.

Den samlede ressourceprofil danner grundlaget for vurderingen af borgerensarbejdsevne, jf. pensionslovens § 19, stk. 1 og 2, og arbejdsevnebekendtgørelsen.Det er herved fastlagt, hvilke ressourceparametre, der er centrale, når arbejdsevnen skalvurderes. Uddannelse, arbejdsmarkedserfaring, sociale forhold og helbred indgår somparametre.Principafgørelser om ret til pensionP-22-04om en ufaglært kvinde på 47 år, der udelukkende havde haft korterevarendeufaglært arbejde og ikke havde været i beskæftigelse siden 1994. Hun var forsøgtaktiveret/revalideret adskillige gange uden resultat. Det fremgik af ressourceprofilen, atdet skønnedes urealistisk, at ansøger igen kom på arbejdsmarkedet, herunder i fleksjob.Der var lagt vægt på, at ansøger led af en borderline personlighedsforstyrrelsekompliceret af mangeårige misbrugsproblemer, og at det lægeligt var vurderet, at hunbehandlingsmæssigt var uden for rækkevidde.Hun led desuden af kronisk diarré, brok, overvægt, følger efter piskesmældslæsion,rygsmerter, højresidig tennisalbue og gigtsmerter i hænderne.P-13-06om en 48-årig flygtning med posttraumatisk belastningsreaktion efterudsættelse for tortur. Tilstanden var vedvarende præget af angst, smerter, isolation ogudtrætning, og det var lægelige vurderet, at tilstanden var varig, og at arbejdsprøvningmåtte anses som formålsløs.Der blev yderligere lagt vægt på, at flere forsøg på revalidering siden 1993 ikke havdegjort det muligt for ansøgeren at få kontakt med arbejdsmarkedet.Principafgørelser om afslag på pensionP-8-05om en 33-årig ansøger uden uddannelse og uden væsentlig tilknytning tilarbejdsmarkedet. Ansøger led af en uspecificeret personlighedsforstyrrelse meddyssociale træk med lav frustrationstærskel og emotionel labilitet med lavsårbarhedstærskel med manglende socialt funktionsniveau til følge.Ankestyrelsen fandt, at der ikke var dokumentation for en varig nedsættelse afarbejdsevnen i et omfang, der kunne give ret til førtidspension.Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var dokumenteret fysiske eller psykiskelidelser, der skulle forhindre ham i at medvirke til medicinsk og/eller psykologiskbehandling samt foranstaltninger med henblik på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.Der blev endvidere lagt vægt på, at ansøger havde ønsket førtidspension siden 1993 ogikke havde ment sig i stand til at deltage i foranstaltninger med henblik på at opnåtilknytning til arbejdsmarkedet. Han havde afvist at deltage i nogen form for behandling.Ansøgers unge alder talte heller ikke for pension.

P-9-05om en 42-årig stofmisbruger. Hun havde ikke væsentlige fysiske begrænsninger iarbejdsevnen, og der var ingen fysiske følger efter misbruget. Ansøger havde været imetadonbehandling siden 1993, og misbruget var ophørt.Kommunen fandt, at ansøger kunne blive ansat som ufaglært med let, fysiskukompliceret arbejde på nedsat tid med de nødvendige skånehensyn. Arbejdet skulleforegå under rolige, ikke-stressende forhold og burde ikke indebære ansvarsfuld psykiskinvolvering. Som eksempler var nævnt pakning af diverse varer, lettere montagearbejdeog medhjælp inden for servicefagene. Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen.Principafgørelser om at relevante behandlingsmuligheder skal være afprøvetP-8-05om en 33-årig mand, som led af en uspecificeret personlighedsforstyrrelse, ogsom tidligere havde haft et blandingsforbrug af både alkohol, stoffer og medicin. Hanhavde afvist at deltage i foranstaltninger med henblik på at opnå tilknytning tilarbejdsmarkedet, og han havde også afvist at deltage i nogen form for behandling. Enspeciallæge i psykiatri anførte, at borgerens tilstand ikke var søgt relevant behandlet.Ankestyrelsen vurderede, at det var i overensstemmelse med loven at give afslag påførtidspension, da der ikke var dokumentation for varig nedsættelse af erhvervsevnen.68-12om en 52-årig kvinde med et dagligt massivt alkoholindtag. Hun ønsker ikke atvære i relevant antidepressiv behandling.Ankestyrelsen fandt, at kommunen kunne stille krav om, at mulighederne for behandlingmed antidepressiv medicin (lykkepiller) har været afprøvet, før sygedagpenge kanforlænges, eller før der kan bevilliges førtidspension.Det er en betingelse, at der foreligger konkrete oplysninger om lægeordineret forslag tilbehandling med antidepressiv medicin i overensstemmelse med de professionelle,generelle retningslinjer blandt andet fra Sundhedsstyrelsen. Behandling medantidepressiv medicin udgør ikke en væsentlig risiko for liv og førlighed.

Der er sammenfald mellem de 20 sager, hvor det ikke er godtgjort, at borgerensarbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat, og de 20 sager, hvor Ankestyrelsen villehave ændret eller hjemvist sagen,jf. tabel 2.1 ovenfor.Alle sager, der er vurderet til atvære afgjort forkert, mangler således også dokumentation. Den manglendedokumentation fordeler sig på både lægelige oplysninger og arbejdsprøvning.I flere af de sager, hvor Ankestyrelsen ikke er enig i tilkendelse af pension, er delægelige oplysninger i sagen utilstrækkelige for at stille en diagnose og vurderemulighederne for behandling. I flere af de sager, hvor Ankestyrelsen er uenig itilkendelse af pension, har styrelsen vurderet, at der burde have været indhentet enpsykiatrisk speciallægeerklæring til belysning af aktuelle tilstand.Tabel 2.3.Hvilke væsentlige/afgørende oplysninger mangler?AntalLægelige oplysninger om diagnoserLægelige oplysninger om behandlingLægelige oplysninger om varighedOplysninger om arbejdsprøvningOplysninger om funktionsevnebeskrivelseAndet172011630Procent68804424120

I 12 af de 13 sager, hvor Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er tilstrækkelig lægeligdokumentation for den stillede diagnose og dermed også til at vurdere mulighederne forbehandling, vurderer styrelsen samtidig, at der ikke er tilstrækkelig grundlag for pension.Der henvises til redegørelserne nedenfor i punkt 2.4.7.I 1 sag (sag 9) af de 13 sager, hvor Ankestyrelsen finder, at der ikke er tilstrækkeliglægelig dokumentation for den stillede diagnose, finder styrelsen dog, at tilkendelsen afførtidspension er korrekt. I den konkrete sag var borgeren i 1985 tilkendt førtidspensiongrundet intelligenshæmning og personlighedsafvigelse. Borgeren havde efterfølgendefravalgt pensionen og havde været i fleksjob. Han bevilges på ny førtidspension medvirkning fra 1. januar 2012.Borgeren er ikke blevet psykiatrisk vurderet siden 1991.Styrelsen lægger til grund, at borgeren er mentalt retarderet. Da denne lidelse ikke kanbehandles, finder styrelsen, at tilstanden er stationær, og at der i øvrigt erdokumentation for, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat.I 102 sager vurderer Ankestyrelsen, at den iværksatte lægelige behandling enten i højgrad eller i nogen grad har været relevant, hvorimod den iværksatte behandling i 23sager enten slet ikke eller kun i ringe grad er relevant,jf. tabel 2.6.

Ankestyrelsen har desuden vurderet, om der er andre forhold end de helbredsmæssige,der i væsentlig grad har medført nedsættelse af funktionsevnen.I 90 af sagerne er der andre forhold end de helbredsmæssige, som i væsentlig gradmedfører en nedsættelse af funktionsevnen. Der er eksempelvis tale om personer, derhar haft en traumatisk og belastende barndom, personer der har været udsat for tortur,og personer med dårlige danskkundskaber samt personer, der i deres voksne liv harværet udsat for vold fra ægtefælle eller samlever.Tabel 2.7.Om der er andre forhold end de helbredsmæssige, der i væsentlig grad harmedført en nedsættelse af funktionsevnen.AntalJaNejI alt9035125Procent7228100

I 18 af de 20 sager, hvor der ikke er dokumentation for, at alle relevante foranstaltningerer afprøvet, er sager, hvor Ankestyrelsen ville have ændret eller hjemvist sagen tilkommunen, se redegørelserne nedenfor i punkt 2.4.7 og 2.4.8.I 2 sager af de 20 sager, hvor Ankestyrelsen finder, at der ikke er dokumentation for, atalle relevante foranstaltninger er afprøvet, vurderer styrelsen, at tilkendelsen afførtidspension er korrekt. I begge sager finder styrelsen, at der tidligere i forløbet burdehave været sat ind med en mere intensiv behandling af den psykiske lidelse, men atbehandlingsmulighederne på tidspunktet for pensionstilkendelsen er udtømte, og attilstanden derfor må anses som varig. Arbejdsevnen er desuden vurderet til at værevæsentligt nedsat på grund af helbredsmæssige forhold. Det drejer sig om sag 2 og sag76, som er refereret nedenfor under punkt 2.4.5.Tabel 2.9.Helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at der ikke er foretagetarbejdsprøvning, jobtræning eller virksomhedspraktik.AntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNejI alt3794252Procent711784100

spørgsmål om, der er helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at der ikke erforetaget arbejdsprøvning, jobtræning eller virksomhedspraktik.I nogle af de 46 sager, hvor Ankestyrelsen vurderer, at der i høj grad eller nogen grad erhelbredsmæssige forhold, der begrunder, at der ikke er foretaget arbejdsprøvning,jobtræning eller virksomhedspraktik, er der lægelig dokumentation for, at dette villekunne forværre tilstanden. I andre sager vurderer styrelsen, at det vil være åbenbartformålsløst at arbejdsprøve borgeren.Det forhold, at Ankestyrelsen vurderer, at der i 46 af sagerne er helbredsmæssigeforhold, der kan begrunde undladelsen af at gennemføre en arbejdsprøvning, jobtræningeller virksomhedspraktik, betyder ikke, at kommunen ikke har foretaget andreforanstaltninger for at afklare borgerens arbejdsevne. I flere af de 46 sager, harborgeren været i aktivering og/eller fleksjob forud for pensionstilkendelsen.De 6 sager, hvor der ikke er helbredsmæssige forhold, der kan begrunde undladelsen afat gennemføre en arbejdsprøvning, er alle sager, hvor Ankestyrelsen ville have ændreteller hjemvist sagen til kommunen,jf. redegørelserne nedenfor i punkt 2.4.7 og 2.4.8.

Sag 1: Kommunens indberetning: Angsttilstand uden specifikation, panikangst,generaliseret angst (065)En 44-årig mand, som ikke har haft nogen tilknytning til arbejdsmarkedet. Har frem tiltilkendelse af førtidspension modtaget kontanthjælp. Pågældende er opvokset i et sværtmisbrugende miljø. Borgeren har været svært alkoholiseret siden ungdommen med fleremislykkede afvænningsophold bag sig.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnose er personlighedsforstyrrelse med angstproblematik. Borgeren harherudover et langvarigt alkoholmisbrug, som påvirker funktionsevnen.Borgeren er forsøgt behandlet i flere regi siden ungdommen, både for den psykiskelidelse og for hans alkoholmisbrug. Ingen af behandlingerne har haft effekt, og altskønnes relevant afprøvet. Tilstanden er varig.Selv om der ikke har været iværksat arbejdsafklarende foranstaltninger, så vurdererAnkestyrelsen, at det er helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres vedaktiverings- revaliderings- eller andre foranstaltninger.Ankestyrelsen vurderer, at der er tilstrækkelig dokumentation for retten til pension.Sag 2: Kommunens indberetning: Angsttilstand uden specifikation, panikangst,generaliseret angst (065)En 50-årig kvinde er uddannet som kontorassistent og har været i ordinærbeskæftigelse i mange år frem til februar 2008, hvor hun bliver sygemeldt første gang pågrund af depressive symptomer. Hun påbegynder forløb med henblik på behandling fordepression, men har uheldige oplevelser med forskellige behandlere. Bliver på nysygemeldt i februar 2010 og har frem til starten af 2011 modtaget sygedagpenge.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgeren lideraf en personlighedsforstyrrelse uden specifikation samt angstanfald. Herudover harborgeren et alkoholproblem.Der er forsøgt behandling af den psykiatriske lidelse, dog kun i en kortere tid. Borgerener blevet behandlet med antidepressiv medicin.Der har ikke været forsøgt en egentlig arbejdsprøvning eller lignende foranstaltninger.

I psykiatrisk speciallægeerklæring af 24. december 2011 oplyses det, at borgerenstilstand vil blive forværret, hvis man forsøger at arbejdsprøve hende.Tilstanden er formentlig varig i dag, men der burde have været gennemført en tidligeremere intensiv og længerevarende behandling af den psykiske lidelse, eventuelt i sygehusregi. En tidligere behandlingsindsats kunne muligvis have ændret prognosen.Ankestyrelsen finder dog, at der på nuværende tidspunkt er tilstrækkelig dokumentationfor retten til pension.Sag 10: Kommunens indberetning: Mental Retardering (078)En 22-årig kvinde har haft en turbulent og belastet barndom med mange flytninger ogskoleskift. Hun har været udsat for seksuelle overgreb fra 7 års alderen og til hendes 14.år. Bliver i 2008 indlagt for selvmordsforsøg. I 2009 deltager hun i et praktikforløb i 6uger hos en dyrehandler. Der har ikke siden 2009 været iværksat arbejdsprøvninger. Iudtalelse af 3. maj 2010 fra distriktspsykiatrien vurderes det, at arbejdsprøvning ikke errealistisk, og at et krav om arbejdsprøvning vil forværre borgerens tilstand.Borgeren har siden 16-års alderen været tilknyttet individuel psykolog og kontaktperson-støtte. Efter mange års efterfølgende socialpsykiatrisk behandling og støtteforanstaltnin-ger, tilbydes hun egentlig psykiatrisk behandling fra 2008 efter et selvmordsforsøg ogdepression. Derefter har hun ambulant tilknytning til distriktspsykiatri.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgeren harhoveddiagnosen mental retardering i lettere grad og bipolar affektiv sinds-lidelse og sombidiagnose uspecificeret angsttilstand. Der er forsøgt relevant behandling, og tilstandenmå anses for at være varig.Ankestyrelsen vurderer, at det er helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kanforbedres ved yderligere arbejdsafklarende foranstaltninger.Ankestyrelsen vurderer på denne baggrund, at der er tilstrækkelig dokumentation forretten til pension.Sag 14: Kommunens indberetning: Anden affektiv sindslidelse eller tilstand(063)En 50-årig kvinde er skilt og har 2 børn, hvor af den ene er hjemmeboende. Hun kom fraBosnien til Danmark i 1994. Hun er uddannet indenfor kontorfaget. Efter hun kom tilDanmark, har hun været i løntilskudsjob, praktikker og afklaringsforløb. Hun ophørermed at modtage dagpenge fra a-kassen den 11. november 2007 og modtager herefterkontanthjælp frem til modtagelse af førtidspension.

På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnose er personlighedsændring efter muligvis posttraumatisk belastnings-reaktion. Herudover har borgeren haft længerevarende rygsmerter.Smerteproblematikken skønnes at veje særdeles subjektivt tungt. I sagen mangler enegentlig udredning af det somatiske.Borgeren har modtaget antidepressiv medicin i længere tid hos egen læge og som led ismertebehandling, derudover udredning med 3 samtaler på et center for traumatiseredeflygtninge.Ankestyrelsen vurderer, at den gennemførte behandling ikke har været tilstrækkeligeffektiv. Borgeren burde langt tidligere í forløbet have fået en psykiatrisk behandlingenten hos en privatpraktiserende speciallæge i psykiatri eller i sygehus regi.Ankestyrelsen vurderer imidlertid, at tilstanden formentlig er varig nu, da behandlings-mulighederne er udtømte. På den baggrund vurderes der at være tilstrækkeligdokumentation for retten til pension.Sag 19: Kommunens indberetning: Angsttilstand uden specifikation, panikangst,generaliseret angst (065)En 51-årig kvinde er gift og har 3 voksne børn. Har været tilknyttet det ordinærearbejdsmarked fra 1977 og frem til 2006. Har arbejdet som blandt andet hjemmehjælperog senest som frisør frem til 2006, hvor hun blev sygemeldt på grund af stress.I perioden 1. august 2008 og frem til slutningen 2011 er hun ansat i et fleksjob med 2/3løntilskud.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnoser er panikangst, tvangspræget personlighedsstruktur og belastnings-reaktion, uspecificeret.Borgeren har gennemgået en årelang ambulant psykiatrisk og medicinsk behandling.Den gennemførte behandling skønnes at have været tilstrækkelig effektiv og relevant.Ankestyrelsen vurderer, at der er tilstrækkelig dokumentation for retten til pension.Sag 41: Kommunens indberetning: Periodisk depression (061)En 55-årig kvinde, som er født og opvokset i Jugoslavien. Hun flygter til Danmarksammen med sin ægtefælle og 2 børn i 1994. De har angiveligt været udsat for chikaneog forfølgelse. Hun har været i behandling på psykiatrisk traumeklinik for flygtninge i2010. Arbejdsprøvning i 2009 måtte opgives på grund af hendes psykiske tilstand. Hunhar en gymnasial uddannelse fra Jugoslavien. Hun har arbejdet som kontorassistent i 16år i Jugoslavien. Hun har gået på sprogskole i Danmark fra 1994-1997. Hun har arbejdet

som fabriksarbejder i Danmark fra 1997 og indtil november 2007, hvor hun bliver syge-meldt på grund af smerter i venstre skulder (frossen skulder). Hun har været sygemeldtsiden.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnose er personlighedsændring efter katastrofeoplevelse.Ankestyrelsen vurderer, at den gennemførte behandling har været tilstrækkelig effektivog relevant. Tilstanden vurderes som varig.Der er forsøgt arbejdsprøvning. Det fremgår af statusattest fra Psykiatrisk Traumeklinikfor Flygtninge af 10. november 2010, at borgerens tilstand ikke tillader, at hun arbejds-prøves yderligere, da det vil føre direkte til et dramatisk tilbagefald i depressivesymptomer, som i forvejen var meget vanskeligt at stabilisere.Ankestyrelsen vurderer, at bevilling af førtidspension er i overensstemmelse med reglerog praksis.Sag 56: Kommunens indberetning: Posttraumatisk belastningsreaktion, kroniskbelastningssyndrom (067)En 46-årig mand fra Irak kommer til Danmark i 1999 som flygtning. Han er gift og har 5børn.Han har i sit hjemland været fængslet i 2 år og er blevet udsat for tortur. Han har gået iskole, men har ikke nogen uddannelse. Han blev i Irak tvunget ind i militæret, hvor hanvar i ca. 7 år, indtil han flygtede. Han har ikke haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet iDanmark, men har i 2 kortere perioder arbejdet som chauffør.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnose er personlighedsændring efter katastrofeoplevelse.Borgerens funktionsevne er begrænset af, at han har mange smerter, sværehukommelses- og koncentrationsproblemer samt problemer med at være sammen medandre mennesker.Borgeren har gennemgået relevant medicinsk og psykoterapeutisk behandling.Behandlingen har været tilstrækkelig, hensigtsmæssig og relevant, da han har modtagetantipsykotisk behandling og psykoterapi givet af specialister vedrørende tortur.Tilstanden vurderes som varig, da den relevante behandling ikke har medført en bedringaf borgerens tilstand.

Kommunen foretager relevant aktivering i form af 2 uddannelsesforløb, som begge måafbrydes af helbredsmæssige årsager. Arbejdsprøvning har ikke været forsøgt, da detskønnes åbenbart formålsløst og i øvrigt vil forværre borgerens psykiske tilstand.Ankestyrelsen vurderer, at der er tilstrækkelig dokumentation for retten tilførtidspension.Sag 65: Kommunens indberetning: Angsttilstand uden specifikation, panikangst,generaliseret angst (065)En 55-årig kvinde, der er uddannet korrespondent og har arbejdet som stewardesse i 23år og siden i forskellige jobs, har i de seneste 10 år været i behandling fortilbagevendende depression og angst. Der har været tale om psykiatrisk behandling medantidepressiv medicin og samtaleterapi.Borgeren har været i virksomhedsrevalidering og job med løntilskud.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnoser er angsttilstand og tilbagevendende depressioner. Lidelserne ertilstrækkelig lægeligt udredt og relevant behandlet, og tilstanden skønnes varig.De psykiske lidelser øger trætbarheden og vanskeliggør funktioner, der ikke errutineprægede og forudsigelige. Prognosen for optræning til deltidsbeskæftigelse i job påsærlige vilkår anses for at være ringe.Ankestyrelsen vurderer, at der er tilstrækkelig dokumentation for retten tilførtidspension.Sag 76: Kommunens indberetning: Fobisk angst, social fobi, angst iveldefinerede situationer uden fare (063).En 60-årig ufaglært kvinde, der har haft flere korte ansættelser. Hun er forsøgtarbejdsprøvet, hvilket må opgives, da hun har det psykisk dårligt og ikke kan møde op.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnoser er generaliseret angst samt agorafobi med panikangst og depressivenkeltepisode af moderat grad. Hun lider desuden af svimmelhed og hovedpine samtmuskel- og ledsmerter.Ankestyrelsen vurderer, at der burde have været foretaget en intensivering af denantidepressive behandling og psykoterapeutisk behandling. Selv om den relevantebehandling ikke har været forsøgt, så skønnes det ikke, at tilstanden kan bedres markantved behandling. Det skyldes, at hele situationen er kompleks og kronificeret, og at eneventuel behandling skulle have været iværksat tidligere. Tilstanden skønnes at værevarig.Ankestyrelsen vurderer, at der er tilstrækkelig dokumentation for retten til pension.

Sammenfatning med hensyn til sagerne, hvor der var grundlag for pension.•I 105 sager vurderer Ankestyrelsen, at tilkendelsen af førtidspension er ioverensstemmelse med reglerne.40 sager af de 105 sager, hvor Ankestyrelsen er enig i afgørelsen, vedrørerpersoner, der er indvandret fra 3. lande, og som har været udsat for særligtbelastende forhold, der kan have haft indflydelse på udviklingen af psykisksygdom.Der er dokumentation for en psykiatrisk diagnose.Tilstanden er varig, og mulighederne for behandling har været afprøvet. I mangeaf sagerne er der givet relevant og hensigtsmæssig behandling, menbehandlingen har ikke altid været tilstrækkelig effektiv.I flere sager vurderer Ankestyrelsen, at der burde have været sat ind på ettidligere tidspunkt med en mere intensiv psykiatrisk behandling, men at der påtidspunktet for bevilling af førtidspension ikke er yderligere behandlings-muligheder, og at tilstanden derfor må anses for varig.I nogle sager er der lægelig dokumentation for, at der ikke har kunnetiværksættes arbejdsprøvning eller lignende, fordi det ville forværre tilstanden.

2.4.7 Sager hvor der ikke er tilstrækkelig lægelig dokumentationfor en psykiatrisk diagnoseI 12 af de 20 sager, hvor Ankestyrelsen ikke er enig i, at der er grundlag for tilkendelseaf førtidspension, mangler der tilstrækkelige oplysninger for at kunne stille en psykiatriskdiagnose og dermed også vurdere mulighederne for behandling.Eksempler fra de 12 sager, hvor der ikke er tilstrækkelig lægelig dokumentationfor en psykiatrisk diagnose.Sag 52: Kommunens indberetning: Angsttilstand uden specifikation, panikangst,generaliseret angst (065)En 29-årig kvinde med en personlighed, der er præget af omsorgssvigt i barndommen,er enlig mor til 2 børn, har ingen uddannelse og har aldrig været ude på det ordinærearbejdsmarked. Hun har været i aktiveringstilbud og senest i arbejdsprøvning i førstehalvdel af 2010.Hun har ikke kunnet møde op til samtaler hos en psykiater, da hun ikke er i stand til atgå udenfor sin dør.Kommunen har bevilget førtidspension med kontrol om 3 år.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnose er personlighedsforstyrrelse, og som bidiagnoser har hun muligvis ADD(opmærksomhedsforstyrrelse) og mulig svag begavelse. Der findes ikke tilstrækkeliglægelig dokumentation for alle de stillede diagnoser, idet der mangler en bedreneurologisk test med blandt andet IQ-test. Der er ikke foretaget nogen psykiatriskbehandling, hverken medicinsk eller psykoterapeutisk behandlingssamtale-terapi i desenere år.Styrelsen vurderer, at der stadig er mulighed for behandling af borgerens personligheds-forstyrrelse. I den vurdering lægges der også vægt på borgerens unge alder.Ankestyrelsen finder, at der på denne baggrund ikke er dokumentation for, at borgerenstilstand er varig. Der er således ikke tilstrækkelig dokumentation for retten tilførtidspension.Sag 79: Kommunens indberetning: Posttraumatisk Belastningsreaktion, kroniskbelastningsreaktion (067)En 38-årig kvinde, der har arbejdet som lægesekretær, har siden barndommen hafttvangsneuroser (obsessiv-kompulsiv tilstand - OCD). Lidelsen forværres i 17-års alderen,

da hendes kæreste bliver overfaldet. Lidelsen er senere forværret i 2009, hvorsamleveren forårsagede sin datters død. Der er mistanke om posttraumatiskbelastningsreaktion (PTSD). Borgeren har været i en virksomhedspraktik i 2010 og 2011.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at hoveddiag-nosen er en obsessiv-kompulsiv tilstand samt mulig posttraumatisk belastningsreaktionog mulig langvarig belastningsreaktion.Ankestyrelsen vurderer, at der mangler en grundig beskrivelse af psykopatologien. Enpsykiatrisk speciallægeerklæring kunne have afklaret både symptomatologien ogdiagnoser. Der mangler desuden en general beskrivelse af den medicinske dosering ogbehandlingseffekt gennem årene samt de nuværende OCD-symptomer. Styrelsenvurderer, at der burde være foretaget kognitiv terapi i kombination med en relevantmedicinsk behandling.Ankestyrelsen vurderer, at retten til pension ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.Sag 48: Kommunens indberetning: Angsttilstand uden specifikation, panikangst,generaliseret angst (065)En 54-årig kvinde, har haft en traumatisk barndom med massivt omsorgssvigt, hvor hunhar været udsat for både fysisk og psykisk mishandling.Hun er uddannet som frisør og har arbejdet som selvstændig. Siden uddannet somsocial- og sundhedshjælper.Ifølge sagen har hun fået konstateret flere lidelser, posttraumatisk stress syndrom (PTSDsyndrom) med social fobi og panikangst. Hun har nedsat funktion af venstre arm/håndog er MCS allergiker (Multiple chemical sensitivity).På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnoser er generaliseret angst med panikangst. Som bidiagnoser har hun enængstelig personlighedsstruktur, depression, duftoverfølsomhed, svarende tilsomatoform autonom dysfunktion. Herudover har hun nedsat brug af højre arm, diffusesmerter og astma.Styrelsen finder, at der ikke er tilstrækkelig lægelig dokumentation for alle de stilledediagnoser, herunder mangler beskrivelse af graden af depression og angst. Der manglerdesuden en beskrivelse af borgerens lidelse i form af duftoverfølsomhed, herunder omder er behandlingsmuligheder for denne lidelse.Den gennemførte behandling har ikke været tilstrækkelig effektiv og hensigtsmæssig,da der ikke har været et reelt behandlingsforløb. Forløbet hos psykiater blev ikkegenoptaget efter afbrydelsen. Hun har desuden ikke modtaget kognitiv terapi, somhendes læge ellers havde henvist hende til. Der er ikke taget stilling til, om borgeren

lider af somatoform autonom dysfunktion, ligesom det ikke er fastslået, om hun harastma, og i så fald i hvilken grad, og om den er velbehandlet.Det kan på det foreliggende grundlag ikke fastslås, om tilstanden er varig.Kommunen har ikke foretaget nogen arbejdsprøvning eller aktivering. Dette er begrundeti, at det ikke har været muligt på grund af de mange skånehensyn, der skal tages.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for retten tilførtidspension.Sag 5: Kommunens indberetning: Posttraumatisk belastningsreaktion, kroniskbelastningssyndrom (067)En 48-årig mand, som er opvokset i Libanon, kom til Danmark i 1985. Han har arbejdetsom fabriksarbejder fra 1986 til 1993. Har taget flere forskellige kurser indenfor tolke-faget og har haft eget tolkefirma fra 1993 til 2010. Har gennem årene haft depressiveperioder, som han er kommet igennem uden behandling. Blev sygemeldt i februar 2010på grund af en svær depression. Lider desuden af sukkersyge. Erklæring fra psykiater iapril 2011 anfører i konklusionen, at der derudover skønnes at være tale omposttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).Han er ikke forsøgt arbejdsprøvet.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnose er tilpasningsreaktion med depressive symptomer. Udover de psykiskesymptomer udviser borgeren en svær reaktion på oplevede tab og traumer. Vi vurdererimidlertid ikke, at der er belæg for diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD),idet der er tale om livsvilkår, der ikke kan sidestilles med exceptionelt katastrofeagtigeeller livstruende begivenheder.Det skønnes, at der ikke er gennemført en tilstrækkelig, længerevarende diagnostik ogbehandlingsmæssig indsats. Depressionen skønnes relevant medicinsk behandlet, mende psykosociale og psykologiske reaktioner på hans ændrede livsvilkår er ikke relevantforsøgt behandlet og forsøgt kompenseret med nye strategier, coping og erhvervs-afklaring.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke har været grundlag for pension, da der manglerdokumentation for at behandlingsmulighederne er udtømte. Herudover er der ikkedokumentation for diagnosen PTSD. Borgeren er endvidere ikke forsøgt arbejdsprøvet.Sag 33: Kommunens indberetning: Kronisk forstemningstilstand udenspecifikation (062)En 45-årig kvinde, som er uddannet lægesekretær i 1991, har frem til 2007 arbejdet isygehusvæsenet, og får derefter arbejde i kommunen. Hun har været sygemeldt siden

juli 2008 på grund af stress og depression og er efterfølgende påbegyndt arbejdsafkla-rende forløb. Hun er gift og har 3 børn.Kommunen har bevilget førtidspension med kontrol om 3 år.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnose formentlig er tilbagevendende depressioner. Der foreligger flerestatusattester fra behandlende psykiater. Diagnosen er ikke tilstrækkelig dokumenteret,da der ikke foreligger en beskrivelse af baggrunden for diagnoserne (en fuldsymptombeskrivelse svarende til diagnoserne).Styrelsen vurderer, at kommunens afgørelse ville være blevet hjemvist med henblik påindhentelse af yderligere oplysninger, herunder en psykiatrisk speciallægeerklæring, hvisder havde været tale om en klagesag. Der er ikke tilstrækkelig dokumentation fordiagnoserne, og det kan på det foreliggende grundlag ikke vurderes, om tilstanden ervarig. Der foreligger blandt andet ikke tilstrækkelige oplysninger om behandlingen,herunder om præparat, dosering og periode i forhold til den medicinske behandling ogom terapi og psykologforløb.Sag 71: Kommunens indberetning: Posttraumatisk Belastningsreaktion, kroniskbelastningsreaktion (067)En 47-årig kvinde med irakisk/kurdisk baggrund og med ophold i Danmark siden 2000har højresidige knægener på grund af skud i knæet og kroniske rygsmerter. Der erdesuden mistanke om posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) med angstsymptomer,men hun er ikke undersøgt af en psykiatrisk speciallæge. Borgeren har ingen arbejds-erfaring. Borgeren har været i aktivering og i arbejdsprøvning.Der er ikke oplysninger om borgeren fra 2008 og indtil tilkendelsen af førtidspension i2011.Kommunen har ikke foretaget en opdatering af oplysningerne om borgeren siden 2008.Borgerens psykiske lidelse er ikke tilstrækkeligt dokumenteret i forhold til diagnose,varighed og behandlingsmuligheder, og der er heller ikke oplysninger om, hvordan denpsykiske lidelse påvirker funktionsevnen.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for retten til pension.Sag 23: Kommunens indberetning: Fobisk angst, social fobi, angst iveldefinerede situationer uden fare (064)En 49-årig ufaglært mand har arbejdet som fisker og jord- og betonarbejder. Hanskiftede erhverv til lastbilchauffør på grund af rygproblemer. Han har et stort alkohol-forbrug.

På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnoser formentlig er angsttilstand og alkoholisme uden specifikation. Detskønnes, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for den stillede psykiatriskediagnose. Der burde være iværksat psykiatrisk speciallægeundersøgelse og psykologisktest med henblik på afklaring af personlighedsstruktur og behandlingsmuligheder. Derburde endvidere være foretaget længerevarende psykiatrisk behandling med fokus påmisbrug, social angst og almene sociale kompetencer. Tilstanden skønnes ikke at værevarig.Pensionstilkendelsen er fra oktober 2011, men seneste arbejdsprøvning er efter sagensoplysninger sket i 2009. Kommunen burde have foretaget yderligere og nyere arbejds-prøvning forud for tilkendelsen.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for retten til pension.Sag 64: Kommunens indberetning: Posttraumatisk Belastningsreaktion, kroniskbelastningsreaktion (067)En 47-årig mand med afghansk baggrund kom til Danmark i 2000 og har siden haft jobsmed løntilskud og ordinært ufaglært arbejde. Han har dobbeltsidige tennisalbuer,diskusprolaps i nakken og har fået stillet diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion(PTSD). Borgeren har fulgt smertebehandling og behandling på center for traumatiseredeflygtninge.Han har været i et arbejdsafklarende forløb i 2011.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at den stilledediagnose PTSD er usikker, da den først debuterede mange år efter de traumatiskekrigsoplevelser. Borgerens psykiske tilstand er dog formentlig varig. Generne i albuer ognakke kan ikke forklare hele funktionsnedsættelsen. Der kan være tale om envedvarende somatoform smertetilstand, men diagnosen er usikker. Hvis smerterne erpsykisk betingede, vil funktionsnedsættelsen være af samme omfang, som hvis de varfysisk betingede. Der er ikke sket en egentlig psykiatrisk udredning og behandling.De fysiske gener kan ikke forklare hele funktionsnedsættelsen, og der er ikke foretageten egentlig psykiatrisk udredning af borgerens lidelser og behandlingsmuligheder.Selvom tilstanden formentlig er varig, er borgeren ikke udredt ved psykiater i forhold tildiagnose og behandlingsmuligheder. Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er tilstrækkeligdokumentation for retten til pension.Sag 34: Kommunens indberetning. Periodisk depression (061)En 44-årig kvinde er uddannet køkkenassistent i 1992. Inden hun tog uddannelsen tilkøkkenassistent, prøvede hun forskellige ufaglærte jobs. Hun blev sygemeldt i juni 2009på grund af smerter i bevægeapparatet. Hun har været i terapeutisk og medicinsk

behandling for kroniske depressive symptomer med kognitive vanskeligheder, og hun fårstemningsstabiliserende og antipsykotisk medicin.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnose er fibromyalgi. Som bidiagnose nævnes slidgigt i knæleddet.Styrelsen vurderer, at der er iværksat relevant medikamentel behandling for depressivesymptomer, men uden effekt. Under hensyn til borgerens begavelsesniveau vurderesdet, at borgeren burde være henvist til socialfaglig hjælp i stedet for psykologisk hjælp.Kommunen har tilkendt pension på baggrund af depression. Ankestyrelsen vurdererimidlertid, at der ikke foreligger en egentlig diagnose i forhold til de depressivesymptomer, men at det derimod synes at dreje sig om fibromyalgi.Der er senest foretaget arbejdsprøvning primo 2010, men først tilkendt pension islutningen af 2011. Ankestyrelsen vurderer, at der burde være iværksat yderligereafklarende foranstaltninger tættere på tilkendelsen.Ankestyrelsen finder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for retten til pension.Sammenfatning for de 12 sager ud af 20, hvor der ikke er dokumentation for enpsykiatrisk diagnose.•I nogle af sagerne er der en vis dokumentation for en psykisk sygdom, menoplysningerne er utilstrækkelige til at stille en diagnose og hermed vurderemulighederne for behandling. Ankestyrelsen vurderer, at der mangler en bedreneurologisk undersøgelse til blandt andet IQ-test, psykiatriskspeciallægeerklæring samt oplysninger om behandling hos psykiater. I en afsagerne er der endvidere stillet diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion(PTSD), hvilket Ankestyrelsen finder, at der ikke er belæg for.I flere af sagerne er der ikke dokumentation for en psykiatrisk diagnose. I en afsagerne har kommunen tilkendt pension på baggrund af depression, menAnkestyrelsen vurderer, at der er tale om fibromyalgi. I en anden af sagerne erder mistanke om at borgeren har diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion(PTSD), men pågældende er ikke blevet undersøgt af en psykiater. I en tredje afsagerne er der ikke oplysninger om borgeren fra 2008 og indtil tilkendelsen afførtidspension i 2011.

2.4.8 Sager, hvor der er dokumentation for psykiatrisk diagnoseI 8 ud af 20 sager, hvor Ankestyrelsen ikke er enig i tilkendelse af førtidspension, er derdokumentation for en psykiatrisk diagnose.Ankestyrelsen vurderer, at uanset, at der er dokumentation for en psykiatrisk diagnose,så har der enten manglet oplysninger om aktuelle psykiske tilstand, eller der har væretmulighed for yderligere behandling. I nogle af sagerne finder styrelsen, at der burdehave været forsøgt arbejdsprøvning.Eksempler fra de 8 sager, hvor der er dokumentation for en psykiatriskdiagnose, men hvor der ikke er tilstrækkelig dokumentation for tilkendelse afførtidspension.Sag 82: Kommunens indberetning: Reaktion på svær belastning ellerlivsændring, tilpasningsreaktion (068)En 48-årig kvinde har arbejdet som kunderådgiver i en bank. Hun har i en lang årrækkehaft periodevise depressioner. Har desuden en reaktion på svær belastning som følge aflangvarig stress i perioden fra 2005 til 2007. Hun har været tilknyttet et fastholdelses-center og har været i afklaringsforløb hos Revahuset i 2011. Hun ophører med at arbejdei 2011.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnose er periodevis depression. Herudover har hun en bidiagnose i form aftilpasningsreaktion. Der er tilstrækkelig lægelig dokumentation for de psykiske lidelser,og borgeren har gennemført relevant behandling. De psykiske lidelser medfører øgetstressfølsomhed.Der er imidlertid ikke tilstrækkelig dokumentation for, at tilstanden er varig. Depressivesymptomer kan have en meget lang varighed, og kommunen vurderer for hurtigttilstanden som kronisk.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for retten til pension.Sag 73: Kommunens indberetning: Periodisk depression (061)En 43-årig kvinde, der har arbejdet som sygeplejerske i 13 år samt som pædagog-medhjælper og dagplejer, har tilbagevendende depressioner. Borgeren har været iarbejdsprøvning i en børnehave.

På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at hoveddiag-noserne er depression og depressiv personlighedsstruktur. Lidelsen er lægeligtdokumenteret, men det er tvivlsomt, om der er tale om en varig lidelse, da depressioneni denne sag er periodisk depression, hvilket vil sige, at symptomerne vil svinde.Kommunen har foretaget arbejdsafklaring i form af virksomhedspraktik. Yderligafklaring er efter anbefaling fra psykiater ikke iværksat på grund af fare for udviklingaf depression.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at tilstanden ervarig. Der burde være forsøgt med mere potent antidepressiv medicin for lidelsen,hvorfor der således fortsat er behandlingsmuligheder.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for retten til pension.Sag 88: Kommunens indberetning: Posttraumatisk belastningsreaktion (067)En 26-årig uuddannet mand uden reel erfaring fra det ordinære arbejdsmarked, som erkommet til Danmark i 2002. Har deltaget i kortere praktikker mv. via jobcenteret, menhar ikke kunnet magte dette på grund af helbredsmæssige forhold. Har i barndommenværet udsat for traumatiske oplevelser, blandt andet blev hans bror skudt, og han harflere gange været fængslet og torteret.Han får i 2010 afslag på pension, da det bliver vurderet, at der fortsat er behandlings-muligheder. Han har modtaget behandling ved henholdsvis en psykiater og etrehabiliteringscenter for torturofre, hvor han dog ofte udeblev til aftalerne og havdemeget ustabilt fremmøde. Har blandt andet fået stillet diagnosen PTSD. Han har deltageti et afklaringsforløb, som blev afsluttet i maj 2011. I marts 2012 tilkendes hanførtidspension med fastsat genvurdering efter 5 år.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnoser er posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og paranoid psykose,uspecificeret. Den gennemførte behandling har ikke været tilstrækkeligt effektiv.Styrelsen vurderer, at der er behov for vedvarende psykiatrisk behandling.Behandlingsmulighederne er derfor ikke udtømte. Det skønnes, at der vil være enmulighed for bedring ved intensiv psykiatrisk behandling. Tilstanden skønnes derfor ikkeat være varig.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for retten til pension.Sag 40: Kommunens indberetning: Reaktion på svær belastning ellerlivsændring (068)En 46-årig mand er født og opvokset i Danmark. Han har arbejdet som tømrer og hafteget firma. Herudover har han arbejdet i en butik og på et lager. Han er selvforsørgende

frem til 1997. Han har ikke været aktiveret eller arbejdsprøvet på grund af sin psykisketilstand. Han blev skilt i 1996. Han har et alkoholmisbrug og har været fængslet fleregange for spritkørsel. Han har haft tilknytning til det kriminelle miljø fra 2000-2003, hvorhan fungerede som inkassator. Han har i 2009 været udsat for en voldsepisode.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnose er personlighedsændring efter gentagne traumatiske hændelser.Derudover har borgeren svære angstsymptomer og et alkoholmisbrug. Borgeren hardeltaget i seks samtaler med en psykiater i 2001.Styrelsen vurderer, at borgeren ikke er blevet tilstrækkeligt behandlet. Der kunnevære sket behandling af borgerens alkoholmisbrug og angst med medicin og kognitivbehandling, samt behandling af personlighedsforstyrrelsen ved terapeutisk forløb ellerved socialfaglig støtte under aktivering, under fortsat alkohol afholdenhed.Styrelsen vurderer, at de helbredsmæssige forhold i sagen ikke er tilstrækkelig oplyst ogdokumenteret. Det fremgår af den psykiatriske speciallægeerklæring, at der ikke erbehandlingsmuligheder, men det er ikke beskrevet, hvorfor der ikke skal forsøges atforetage anerkendte behandlinger for de påviste lidelser.Tilstanden anses ikke for varig, da der ikke er forsøgt behandling af lidelserne.Borgeren er ikke forsøgt arbejdsprøvet. Vi vurderer, at der burde være forsøgtarbejdsprøvning. Det forhold, at den psykiatriske speciallæge i marts 2011 vurderer, atder er risiko for, at borgeren vil reagere eksplosivt i en arbejdsprøvning, er efterAnkestyrelsens opfattelse ikke tilstrækkelig til at friholde borgeren for arbejdsprøvning.Der må i stedet tages hensyn til borgerens særlige forhold i forbindelse med enarbejdsprøvning, herunder hensyn til borgerens temperament.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for retten til pension.Sag 89: Kommunens indberetning: Periodisk depression (061)En 51-årig kvinde, som er uddannet kommunom og har været ansat i en kommune i 30år. Sygemeldes første gang på grund af stress i 2005. Hun genoptager herefter arbejdet,til hun igen sygemeldes i 2009 med stress og depression. Hun har været i virksomheds-praktik på hendes hidtidige arbejdsplads fra september til december 2010.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnose formentlig er periodevis depression. Der er behandlet med antidepressivmedicin, men der er alene oplysninger om et enkelt præparat. Der er muligvis behandletmed andre præparater, men på sagen findes ikke oplysninger om præparatnavn,dosering og tidsmæssig udstrækning. Der burde tidligere have været sat ind med enintensiv social og medicinsk behandling.

Styrelsen vurderer, at diagnosen hviler på et spinkelt grundlag, og at funktions-nedsættelsen skyldes en blanding af uspecifikke helbredsmæssige og sociale problemer.Samlet vurderes tilstanden ikke stationær.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for retten til pension.Sag 90: Kommunens indberetning: Posttraumatisk belastningsreaktion, kroniskbelastningssyndrom (067)En 37-årig mand, som er indrejst i Danmark i 2001, blev i 2008 vurderet berettiget tilpension, når bopælskravet var opfyldt. Han har blandt andet fået stillet diagnosenposttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Har i hjemlandet oplevet traumatiskeoplevelser i form af blandt andet fængsling og tortur. Det er beskrevet, at han har etmeget ustabilt fremmøde i behandlingen. Han har blandt andet været henvist til etrehabiliteringscenter for torturofre. Han har ingen uddannelse og har ikke arbejds-erfaring i Danmark.Borgeren tilkendes førtidspension pr. 1 marts 2012.Borgeren er ikke forsøgt arbejdsprøvet.I forbindelse med sagens behandling i 2011 indhentes alene en statusattest, hvoraffremgår, at borgeren ikke har reageret på indkaldelser fra rehabiliteringscenter i 2009,og at borgeren ifølge det oplyste ikke siden har haft kontakt til det psykiatriske system.Kommunen indhenter ikke yderligere lægelige oplysninger til belysning af borgerensaktuelle tilstand, som derfor må anses for udokumenteret.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for retten til pension.Sammenfatning for de 8 sager af 20, hvor der er dokumentation for psykiatrisk diagnose.•I flere af sagerne er der på trods af relevant behandling mulighed for fortsatbehandling, således at tilstanden ikke kan anses som varig.I nogle af sagerne burde der være forsøgt arbejdsprøvning.I en sag er der ikke indhentet aktuelle oplysninger om borgerens nuværendetilstand.

Ankestyrelsens anbefalingerKommunerne skal sørge for, at der indhentes aktuelle psykiatriske oplysninger tilbelysning af mulighed for fortsat behandling. Selv om diagnosen er klar, ogpersonen har gennemgået et psykiatrisk behandlingsforløb, kan der være mulighedfor fortsat behandling.Kommunerne skal sørge for, at arbejdsprøvningen bliver individuelt tilpasset, såledesat der tages hensyn til borgerens eventuelle skånebehov. Kun derved belysesmuligheden for bedring af arbejdsevnen og borgerens ressourcer bedst muligt.Kommunen skal sørge for at der i sagerne er fyldestgørende oplysninger ombehandlingsforløb, herunder hvilken medicin personen har modtaget, dosering ogtidsmæssig udstrækning. Dokumentationsgrundlaget skal være i orden og fremgå afressourceprofilen.

2.5 Afgørelser med kontrol af retten til pensionRegler og praksisDer er lovhjemmel til at fastsætte kontrol i lovens § 20, stk. 1, 2. punktum, hvorefterkommunalbestyrelsen samtidig med tilkendelse af pension kan beslutte, at en sag skalgenoptages til vurdering på et senere tidspunkt.Muligheden for at genoptage sagen på et senere tidspunkt medfører dog ikke, at der kantilkendes midlertidig pension. Retten til førtidspension er betinget af, at personensarbejdsevne er varigt nedsat,jf. pensionslovens § 16.I lovbemærkningerne til § 16 er anført:”Vurderingen af, hvorvidt nedsættelsen af arbejdsevnen er varig, er helt central og etudtryk for, at førtidspension er en varig forsørgelsesydelse i modsætning tilsygedagpenge og kontanthjælp.Der kan dog i ganske særlige tilfælde tilkendes førtidspension, selv om det ikke helt kanudelukkes, at der på længere sigt kan opnås en vis forbedring af arbejdsevnen vedyderligere forsøg på behandling. Der skal dog være tale om personer med en alvorliglidelse, som betyder, at de på afgørelsestidspunktet vurderes at være ude af stand til atkunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som udgangspunkt inden foren længere periode på omkring 5 år. Sådanne sager skal tages op til ny vurdering på det

tidspunkt, hvor det forventes, at der kan gennemføres yderligere behandlingsmæssigeforanstaltninger. Der henvises til bemærkningerne til § 20, stk. 1.”I lovbemærkningerne til § 20 er anført:”Efter forslaget til affattelse af pensionslovens § 20, stk.1, er det en betingelse fortilkendelse af førtidspension, at det ud fra en samlet faglig vurdering af de oplysninger ogfaglige forklaringer, som efter forslaget til § 19 skal foreligge forud for en afgørelse, måanses for dokumenteret, at den pågældendes arbejdsevne varigt ikke gør det muligt atvaretage en arbejdsfunktion i tilstrækkeligt omfang på arbejdsmarkedet.Kommunen kan i sin afgørelse beslutte, at en sag skal tages op til vurdering på et seneretidspunkt, der fastsættes af kommunen. Bestemmelsen svarer til § 59, stk. 1, nr. 4. i dentidligere lov om social pension.Behovet for en afgørelse om ny vurdering kan især forekomme, når der er tale ompension til unge, og ved visse sygdomme der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligtforløb. Afgørelsen om ny vurdering skal meddeles borgeren i forbindelse med afgørelsenom pension.”Principafgørelser om fastsættelse af kontrolP-19-04drejede sig om en 21-årig mand, der fik en alvorlig kræftlidelse med et usikkertforløb. Forskellige former for behandling blev forsøgt. Et halvt år efter sygdommenstartede, søgte han om førtidspension, men fik afslag under henvisning til, at han varunder behandling, hvorfor det ikke var muligt at fastslå, om tilstanden var varig.Ankestyrelsen fandt, at kommunen burde have behandlet sagen om førtidspension medhensyntagen til undtagelsen fra varighedskriteriet.IP-10-08fandt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at der ikke var grundlag for atsætte revision på førtidspensionen til en kvinde, da der ikke var tale om en alvorliglidelse med et uforudsigeligt forløb, som kunne bedres inden for en kortere årrække.Beskæftigelsesudvalget vurderede, at der hovedsageligt var tale om enpersonlighedsforstyrrelse. Denne lidelse var varig og uden yderligerebehandlingsmuligheder.Beskæftigelsesudvalget vurderede, at der ikke var tale om en alvorlig lidelse med etuforudsigeligt forløb, som kunne bedres inden for en kortere årrække. På baggrund af deundersøgelser, der var foretaget af læger og psykologer i sagen, vurderede udvalget, atder hovedsageligt var tale om en personlighedsforstyrrelse. Denne lidelse var varig oguden yderligere behandlingsmuligheder.Beskæftigelsesudvalget henviste til det anførte i bemærkningerne til § 16 og § 20 i lovom social pension, hvorefter der i ganske særlige tilfælde kunne tilkendes førtidspension,selvom det ikke helt kunne udelukkes, at der på længere sigt kunne opnås en visforbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling. Der skulle dog være tale

I 9 af de undersøgte sager har kommunen tilkendt førtidspension med fastsættelse afkontrol.Ankestyrelsen vurderer i alle 9 sager, at det er i strid med reglerne og Ankestyrelsenspraksis at fastsætte kontrol, da der ikke foreligger alvorlige lidelser med uforudsigeligeforløb.Det forhold, at flere af borgerne er relativt unge, er efter styrelsens vurdering ikketilstrækkeligt grundlag for at fastsætte kontrol.Der er ikke i Ankestyrelsens praksis eksempler på, at ung alder alene kan medførefastsættelse af kontrol.Ankestyrelsen har vurderet, om der har været grundlag for at fastsætte kontrol i nogle afde sager, hvor vi har været enige i, at der skulle tilkendes førtidspension. Styrelsen harikke fundet sager, hvor der burde være fastsat kontrol.Det bemærkes, at vurderingen af, om der skal fastsættes kontrol, ikke har haftindflydelse på Ankestyrelsens generelle vurdering af, om vi er enige i afgørelsen.Eksempel fra de 9 sager, hvor Ankestyrelsen er uenig i, at der fastsætteskontrol.Sag 67: Kommunens indberetning: Angsttilstand uden specifikation, panikangst,generaliseret angst (065)En 41-årig kvinde har taget flere uddannelsesforløb inden for kontor, it og regnskab, menhar en meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun har været i behandling fordepression og angst siden 2006/2007.Hun har haft en belastet opvækst og er alenemor til 3 behandlingskrævende børn.Der er ikke foretaget arbejdsprøvning, da det ikke har været muligt på grund af hendespsykiske tilstand.Kommunen tilkender pension med kontrol efter 3 år. Kommunen lægger sombegrundelse for fastsættelse af kontrol vægt på, at borgeren på tidspunktet forbevilling af pension er hårdt belastet med en søn, som har misbrugsproblemer, samt

to døtre på henholdsvis 14 og 15 år, som begge er hårdt belastet af kroniske lidelser.Kommunen finder, at der er en forhåbning om, at borgerens psykiske tilstand bliverbedre, når børnene bliver ældre.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at der erdokumentation for psykiske lidelser i form af angst, tilpasningsreaktion ogsomatiseringstendens. Tilstanden begrænser koncentrationsevnen og giver øgettrætbarhed. Borgeren vurderes dårligt at kunne magte interpersonelle relationer i enjobfunktion.Ankestyrelsen vurderer, at borgeren er relevant behandlet, og at tilstanden er varig.Arbejdsevnen vurderes væsentligt og varigt nedsat på grund af de psykiske lidelser.Styrelsen vurderer, at der er tilstrækkelig grundlag for retten til pension, men at der ikkeer grundlag for at sætte kontrol i sagen, da der ikke er tale om en alvorlig lidelse med etuforudsigeligt forløb.Sammenfatning••I 9 sager har kommunen fastsat kontrol.I alle 9 sager vurderer Ankestyrelsen, at det er i strid med reglerne ogAnkestyrelsens praksis at fastsætte kontrol, da der ikke forligger alvorlige lidelsermed uforudsigelige forløb.Der er ikke grundlag for at fastsætte kontrol i nogle af de sager, hvorAnkestyrelsen er enig i, at der skal tilkendes førtidspension.

Selv om kommunen og Ankestyrelsen er kommet frem til forskellige hoveddiagnoser, harstillingtagen til, om den iværksatte behandling har været relevant og effektiv, ofte væretsammenfaldende. Det kan ses i lyset af, at der normalt vil være tale om beslægtedediagnoser.Hvis der er tale om væsentligt forskellige diagnoser, kan det medføre, at stillingtagen tilbehandling mv. er forskellig.Som eksempel på forskelle på hoveddiagnoser kan nævnes følgende eksempel:I en sag har kommunen indberettet diagnosen periodisk depression (061). Ankestyrelsenvurderer, at borgerens hoveddiagnose er fibromyalgi. Sagen er refereret ovenfor,jf.punkt 2.4.7 (sag 34).

3 Formel vurdering af sagerne omførtidspension3.1 Generelle bemærkningerPraksisundersøgelsen har særligt fokus på den materielle vurdering af sagerne, ogAnkestyrelsen har derfor lagt mindre vægt på at belyse anvendelse af arbejdsevne-metoden. Styrelsen har dog påset, at der forelå en ressourceprofil, som der kræves efterpensionslovens § 19.Endelig har Ankestyrelsen vurderet, i hvilket omfang sagsbehandlingsforløbet og denlægelige behandling samlet set har været hensigtsmæssigt. Som led i denne vurdering erder lagt vægt på særligt 4 forhold:••••Rækkefølgen og koordinationen af tilbud.Tidspunktet for tilbud.Typen af tilbud.Passivitet i forløbet.

3.2 Udarbejdelse af ressourceprofilKommunens afgørelse om tilkendelse af førtidspension træffes på grundlag af enressourceprofil. Der skal udarbejdes ressourceprofil i alle sager.Kommunerne anvender ressourceprofil i alle sagerne.Ved vurderingen af, om ressourceprofilen er fyldestgørende, har Ankestyrelsen anlagt enhelhedsvurdering og har ikke fokuseret på de enkelte elementer i ressourceprofilen.I 117 sager vurderer Ankestyrelsen, at ressourceprofilen i høj grad er fyldestgørende. I 6sager vurderer Ankestyrelsen, at ressourceprofilen i nogen grad er fyldestgørende og i 2sager vurderer Ankestyrelsen, at ressourceprofilen slet ikke er fyldestgørende,jf. tabel3.1 nedenfor.

I de 2 sager, hvor ressourceprofilen ikke har været fyldestgørende, vurdererAnkestyrelsen, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for pension.I den ene sag (sag 71) vurderer styrelsen, at der ikke er dokumentation for enpsykiatrisk diagnose, idet borgeren ikke er undersøgt af en speciallæge i psykiatri.Herudover har kommunen ikke foretaget en opdatering af oplysningerne om borgerensiden 2008.I den anden sag (sag 90) har kommunen i 2008 vurderet, at borgeren er berettiget tilpension, men at han endnu ikke opfylder bopælskravet. I forbindelse med sagensbehandling i 2011 indhentes alene en statusattest, hvoraf fremgår, at borgeren ikke harreageret på indkaldelser fra rehabiliteringscenter i 2009, og borgeren ifølge det oplysteikke siden har haft kontakt til det psykiatriske system. Kommunen indhenter ikkeyderligere lægelige oplysninger til belysning af borgerens aktuelle tilstand, som derformå anses for udokumenteret.Ovennævnte 2 sager er refereret i kapitel 2 under punkt 2.4.7 og 2.4.8.

I 16 sager vurderes, at sagsbehandlingsforløbet kun i ringe grad eller slet ikke har værethensigtsmæssigt.I 12 af de 16 sager, hvor Ankestyrelsen finder, at sagsbehandlingsforløbet kun i ringegrad eller slet ikke har været hensigtsmæssigt, finder vi samtidig, at der ikke er grundlagfor tilkendelse af førtidspension.Eksempel fra de 16 sager, hvor Ankestyrelsen vurderer, at sagsbehandlings-forløbet ikke har været hensigtsmæssigt.Sag 3: Kommunens indberetning: Periodisk depression (061)En 60-årig kvinde er uddannet lærer og har arbejdet som sådan siden 1976. Har haft enlivslang angsttilstand. Senest sygemeldt i maj 2010 og har været i behandling fordepression og angst. Bliver afskediget som lærer den 31. august 2010.Der har ikke været forsøgt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre støtteforanstalt-ninger med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnose er en kronisk langvarig angsttilstand.Borgeren har siden 2006 været i psykiatrisk behandling med samtaler og antidepressivmedicin. Behandlingen findes effektiv og relevant.Tilstanden skønnes stationær.Ankestyrelsen vurderer, at borgerens angst, usikkerhed, følelsesmæssige vanskelighederumuliggør erhvervet som lærer, idet der i lærererhvervet er tale om direkte konfrontationog krav om tilstedeværelse. Styrelsen vurderer imidlertid, at kommunen burde have

I 25 sager er det vurderet, at den lægelige behandling enten i ringe grad eller slet ikkehar været hensigtsmæssig.Eksempler på sager, hvor Ankestyrelsen vurderer, at den lægelige behandlingikke har været hensigtsmæssig:Sag 14: Kommunens indberetning: Anden affektiv sindslidelse eller tilstand(063)En 50-årig kvinde er skilt og har 2 børn, hvor af den ene er hjemmeboende. Hun kom fraBosnien til Danmark i 1994. Hun er uddannet indenfor kontorfaget. Efter hun kom tilDanmark, har hun været i løntilskudsjob, praktikker og afklaringsforløb. Hun ophørermed at modtage dagpenge fra a-kassen den 11. november 2007 og modtager herefterkontanthjælp frem til modtagelse af førtidspension.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnose er personlighedsændring efter muligvis posttraumatisk belastnings-reaktion. Herudover har borgeren haft længerevarende rygsmerter.

Smerteproblematikken skønnes at veje særdeles subjektivt tungt. I sagen mangler enegentlig udredning af det somatiske.Borgeren har modtaget antidepressiv medicin i længere tid hos egen læge og som led ismertebehandling, derudover udredning med 3 samtaler på et center for traumatiseredeflygtninge.Ankestyrelsen vurderer, at den gennemførte behandling ikke har været tilstrækkeligeffektiv. Borgeren burde langt tidligere í forløbet have fået en psykiatrisk behandlingenten hos en privatpraktiserende speciallæge i psykiatri eller i sygehus regi.Tilstanden er formentlig varig, da behandlingsmulighederne er udtømte.Sag 76: Kommunens indberetning: Fobisk angst, social fobi, angst iveldefinerede situationer uden fare (063).En 60-årig ufaglært kvinde, der har haft flere korte ansættelser. Hun er forsøgtarbejdsprøvet, hvilket må opgives, da hun har det psykisk dårligt og ikke kan møde op.På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer Ankestyrelsen, at borgerenshoveddiagnoser er generaliseret angst samt agorafobi med panikangst og depressivenkeltepisode af moderat grad. Hun lider desuden af svimmelhed, hovedpine samtmuskel- og ledsmerter.Ankestyrelsen vurderer, at der burde have været foretaget en intensivering af denantidepressive behandling og psykoterapeutisk behandling. Selv om den relevantebehandling ikke har været forsøgt, så skønnes det ikke, at tilstanden kan bedres markantved behandling. Det skyldes, at hele situationen er kompleks og kronificeret, og at eneventuel behandling skulle have været iværksat tidligere. Tilstanden skønnes at værevarig.Ankestyrelsen vurderer, at der er tilstrækkelig dokumentation for retten til pension.

Bilag 1 Metode1.1 Generelt om praksisundersøgelserLovgivningsmæssigt grundlagAnkestyrelsen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn har en forpligtelse til atkoordinere, at afgørelser, der kan indbringes for Ankestyrelsen og nævnene, træffes ioverensstemmelse med lovgivningen og praksis. Om lovgrundlaget henvises til kapitel 11i lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011 om retssikkerhed og administration på detsociale område (retssikkerhedsloven) og §§ 42-47 i Social- og Integrationsministerietsbekendtgørelse nr. 785 af 9. juli 2012 om retssikkerhed og administration på det socialeområde.Ankestyrelsen har ansvaret for praksiskoordineringen på landsplan, mens nævnene haransvaret på regionalt plan. Praksisundersøgelser er et redskab, som benyttes til at belyseom myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og at sikreensartethed og ligebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserneafdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelserne et grundlagfor at målrette den fremadrettede vejledningsindsats.Praksisundersøgelsen skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkendekommuner i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a. Bestemmelsen præciserer detkommunalpolitiske ansvar for at følge op på klageinstansernes praksisundersøgelser ogunderstreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunerne.

1.2 Udvælgelse af sagerBevillingssagerPersonerne i undersøgelsen er defineret som modtagere af førtidspension i allealdersgrupper, hvilket vil sige modtagere i aldersgruppen 18-65 år.Kommunerne er blevet bedt om at indsende sager, hvor kommunen har truffet afgørelseom tilkendelse af førtidspension, og hvor hoveddiagnosen er en affektiv sindslidelse elleren nervøs eller stressrelateret tilstand, jf. diagnoselisten koderne 061-065 og 067-070.De deltagende kommunerI alt 15 kommuner har deltaget i denne praksisundersøgelse. For at sikre flest muligeaf de ønskede sager i undersøgelsen, er de kommuner, der ud fra størrelse ogsocioøkonomiske forhold forventeligt har flest af den aktuelle sagstype, blevet bedt om atindsende et relativt større antal sager, mens de øvrige kommuner er blevet bedt om atindsende færre.2Følgende kommuner er blevet bedt om at indsende 10-15 sager: Odense, Helsingør ogRingsted.Følgende kommuner er blevet bedt om at indsende 8 sager: Billund, Fredensborg,Guldborgsund, Halsnæs, Holstebro, Ikast-Brande, Kalundborg, Lyngby-Taarbæk, Sorø ogSvendborg.Følgende kommuner er blevet bedt om at indsende 5 sager: Langeland og MariagerFjord.

De deltagende kommuner har alle indsendt det anmodede antal sager. Ankestyrelsen harmodtaget i alt 125 sager, som indgår i undersøgelsen.De 15 kommuner, der deltager i praksisundersøgelsen, indgår i en treårs-plan ommedvirken i Ankestyrelsens og nævnenes praksisundersøgelser. Treårs-planen bygger påen inddeling af samtlige kommuner i tilnærmelsesvis tre lige store grupper. Hver gruppeindgår hvert tredje år i praksisundersøgelserne, det vil sige, at kommunerne i denneundersøgelse er udvalgt blandt i alt 30 kommuner, som er udtaget til at deltage ipraksisundersøgelser i 2012.

1.3 Måleskema og vurderingsgrundlagMåleskemaI forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte sager er anvendt etmåleskema, hvor der indgår de måleelementer, som er relevante forpraksisundersøgelsen. For at give mulighed for et mere nuanceret billede afsagsbehandlingen og grundlag for en bedre tilbagemelding til kommunerne, er der såvidt muligt anvendt graduerede svarmuligheder i vurderingerne,jf. bilag 7.Der udfyldes et skema pr. sag, og Ankestyrelsen fremsender de udfyldte måleskemaer tilden enkelte kommune med styrelsens vurderinger af de indsendte sager i forbindelsemed afrapportering af praksisundersøgelsen.Relevante sagsakterKommunerne er blevet bedt om at indsende samtlige relevante akter i sagerne, herunderogså journalnotater samt informationsmateriale, der er udleveret til borgeren afkommunen. Ankestyrelsen har bedt kommunerne om at være særligt opmærksomme påat indsende akter fra hele forløbet af sagsbehandlingen, herunder ældre relevante akteraf betydning for afgørelsen.Det er ved undersøgelsen lagt til grund, at samtlige sagsakter er modtaget, og atAnkestyrelsen derfor kan bedømme sagen på samme grundlag, som kommunen har haft.Ankestyrelsen har således ikke efterfølgende rettet henvendelse til kommunen omeventuelle manglende akter. Sagerne er alene bedømt ud fra de dokumenteredeoplysninger.Ankestyrelsen har bedt kommunerne om at indsende de nyeste sager. Sagerne erindkaldt den 28. marts 2012, og undersøgelsen omfatter de nyeste afgørelser truffet førden 20. februar 2012.VurderingskriterierDe enkelte sager er blevet vurderet ud fra, om de samlet set er afgjort ioverensstemmelse med gældende lovgivning og praksis.

Der er tale om en stikprøve, som omfatter et mindre antal sager fra hver af dedeltagende kommuner. Formålet er dermed ikke at vurdere praksis i den enkeltekommune.Lægelige vurderingerSom supplement til den juridiske vurdering af sagerne har Ankestyrelsens psykiatriskespeciallægekonsulenter været inddraget i undersøgelsen for at belyse lægelige aspekter isagerne.De spørgsmål speciallægekonsulenterne har taget stilling til er blandt andet:•Om den gennemførte behandling har været tilstrækkelig effektiv, hensigtsmæssigog relevant, herunder hvorfor behandlingen har været hensigtsmæssig ogrelevant, samt hvilke andre relevante behandlingstiltag, der eventuelt kunne væreforetaget.Hvordan de helbredsmæssige forhold begrænser funktionsevnen.Om der er andre forhold end de psykiske, der begrænser funktionsevnen.Om de helbredsmæssige forhold er tilstrækkeligt oplyst og dokumenteret.Om tilstanden er varig.

1.4 Køn og aldersfordelingen i stikprøvenDer indgår i alt 125 sager i undersøgelsen. Køn og aldersfordelingen fremgår nedenfor.I undersøgelsen er knap to tredjedele kvinder, nemlig 61 procent, mens 39 procent ermænd. Denne kønsfordeling svarer til fordelingen på landsplan i førtidspensions-statistikken 2011 over nytilkendelser af pension til personer, hvor hoveddiagnosen er enaffektiv sindslidelse eller en nervøs eller stressrelateret tilstand.Mere end to tredjedele af modtagerne i undersøgelsen er i aldersgruppen 40-59 år. Idenne aldersgruppe er der 50 kvinder og 35 mænd. Kun 28 modtagere er under 40 år.

Tilkendelser til personer fra 3. landeAndelen af personer fra 3. lande, der fik tilkendt førtidspension, hvor hoveddiagnosen eren affektiv sindslidelse eller en nervøs eller stressrelateret tilstand, er i denneundersøgelse større end i Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra 2007 om førtidspensiontil personer med en psykisk lidelse.40 af de i alt 105 sager, hvor Ankestyrelsen i 2012 er enig i kommunernes afgørelser,svarende til 38 procent, vedrører personer, der er indvandret fra 3. lande, og som harværet udsat for særligt belastende forhold, der kan have haft betydning for udviklingenaf psykisk sygdom.I Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra 2007 udgjorde den tilsvarende andel af sagerne34 procent. Det var sager, hvor Ankestyrelsen var enig i tilkendelsen af pension, og hvoransøger var indvandret fra 3. lande og havde haft en særlig traumatisk baggrund.Andelen af personer fra 3. lande, der fik tilkendt førtidspension, hvor hoveddiagnosen eren affektiv sindslidelse eller en nervøs eller stressrelateret tilstand, er i beggepraksisundersøgelser mindre end i Ankestyrelsens statistik over nytilkendelser afførtidspension.

I førtidspensionsstatistikken er andelen af tilkendelser af pension til indvandrere ogflygtninge med ikke-vestlig oprindelse, hvor hoveddiagnosen er en affektiv sindslidelseeller en nervøs eller stressrelateret tilstand, faldet i perioden 2007 til 2011. I 2007udgjorde tilkendelserne af førtidspension til denne gruppe 42 procent af alle nyetilkendelser af førtidspension til indvandrere med ikke-vestlig baggrund, mens de i 2011udgjorde 40 procent.TiltagAnkestyrelsen vil som opfølgning på undersøgelsen i første halvår af 2013, tilbydeundervisning og vejledning til de 2 kommuner, der i følge styrelsens vurdering ville havefået omgjort flest sager, hvis de var blevet forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgsom klagesager.

Afgørelserne fordelt efter alderOver to tredjedele af modtagerne i undersøgelsen er i aldersgruppen 40-59 år, nemlig ialt 85 personer. Blandt disse personer er afgørelserne i overensstemmelse med regler ogpraksis i 70 sager, mens 15 sager ville blive ændret eller hjemvist, hvis de havde væretklagesager.Der er i alt 28 yngre modtagere under 40 år. I denne aldersgruppe er 24 af sagerne ioverensstemmelse med regler og praksis, og 4 sager ville blive ændret eller hjemvist,hvis der havde været tale om klagesager.Tabel 2.3Afgørelsernes korrekthed fordelt på aldersgrupper.Ja, afgørelsen er i overensstemmelsemed regler og praksisUnder 30 år30-39 år40-49 år50-59 år60 eller deroverI alt717343611105Nej, afgørelsen ville blive ændret ellerhjemvist, hvis det havde været en klagesag22105120I alt919444112125

Tilbud forud for pensionstilkendelsenMere end halvdelen af de seneste 3 tilbud, som borgerne har deltaget i forud forpensionstilkendelsen, har drejet sig om arbejdsprøvning, jobtræning ellervirksomhedspraktik (57 procent). Den næststørste gruppe af tilbud forud forpensionstilkendelsen omhandler uddannelse, aktivering og kurser.18 procent af borgerne har ikke deltaget i noget tilbud forud for pensionstilkendelsen.Tabel 2.5De 3 seneste tilbud som borgeren har fået af kommunen forud forpensionstilkendelsen.AntalUddannelse/aktivering/kurserArbejdsprøvning/jobtræning/virksomhedspraktikFleksjobIngenAndetNote: Tabellen summer ikke til 100 procent, da der har været muligt at sætte flere krydser.

herefter følger: Periodisk depression (061) med 19 sager eller 15 procent. Der er iundersøgelsen ingen personer med diagnosen: Somatoform tilstand (070).Figur 2.2De målte sager opgjort efter hoveddiagnoser.Periodisk depression (061)Kronisk Forstemningstilstand uden specifikation (062)Anden affektiv sindslidelse eller tilstand (063)Fobisk angst, social fobi, angst i veldefineredesituationer uden fare (064)Angsttilstand uden speficikation, panikangst,generaliseret angst (065)Posttramatisk belastningsreaktion, kroniskbelastningssyndrom (067)Reaktion på svær belastning eller livsændring,tilpasningsreaktion (068)Belastningsreaktion (069)Somatoform tilstand (070)024151351319

BehandlingI 122 af sagerne har borgeren været i medicinsk behandling forud forpensionstilkendelsen. I 90 af sagerne har borgeren modtaget psykiatrisk behandling og i57 sager har der været tale om psykologisk behandling.Kun i 2 af sagerne var der forud for pensionstilkendelsen gennemgået enfunktionsevnevurdering ved testning.Tabel 2.7De 3 seneste undersøgelses- og behandlingstilbud forud forpensionstilkendelsen.AntalNeuropsykologisk undersøgelseFunktionsevnevurdering ved testningMedicinsk behandlingPsykologisk behandlingPsykiatrisk behandlingPsyko-social behandlingFunktionstræningAndet72122579014534Procent6298467211427

Bilag 3 RegelgrundlagRegelgrundlagUddrag af bekendtgørelse af lov om social pension, jf. LBK nr. 783 af 9. juli2012Kapitel 3Førtidspension§ 16.Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen.Stk. 2.Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension,1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne forstøtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vilvære i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.§ 17.Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold tilalle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område. Personer, som ønsker, atkommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan doganmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagenpå det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne omførtidspension.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelseaf førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.§ 18.Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efterreglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forholder helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-,revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.§ 19.Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af1) en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres,2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvendeog udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med den pågældende, ogdennes egen opfattelse af forholdene skal udtrykkelig være anført,3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelseuanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sinnedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.Stk. 2.Social- og integrationsministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse afarbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse medpåbegyndelse og behandling af sager om førtidspension.

§ 20.Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når detefter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses fordokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16.Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering pået senere fastsat tidspunkt.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efteren samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, aten person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved ennærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive selvforsørgende.Stk. 3.Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsenvedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skaltræffe afgørelsen.§ 21.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet forsagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 1, 3. pkt.,og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristeni særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvadder er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagenforventes afgjort.

Uddrag af bekendtgørelse nr. 1402 af 13. december 2006 om beskrivelse,udvikling og vurdering af arbejdsevneArbejdsevne§ 4.Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles påarbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgavermed henblik på at opnå en indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse, jf. § 16 og § 20,stk. 2 i lov om social pension.§ 5.Kommunen vurderer arbejdsevnen, jf. §§ 6-8, på grundlag af en samlet beskrivelseog vurdering af borgerens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder ogbarrierer sammenholdt med en vurdering af hvilke konkrete jobfunktioner, som borgerenkan varetage på arbejdsmarkedet.Ressourceprofil§ 6.Som redskab til og ramme for en beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer,udviklingsmuligheder og barrierer i forhold til at kunne indgå i jobfunktioner påarbejdsmarkedet udarbejdes en ressourceprofil.Stk. 2.Ressourceprofilen består af følgende elementer:1) Uddannelse.2) Arbejdsmarkedserfaring.3) Interesser.4) Sociale kompetencer, herunder konfliktberedskab.5) Omstillingsevne.6) Indlæringsevne, herunder intelligens.7) Arbejdsrelevante ønsker.8) Præstationsforventninger.9) Arbejdsidentitet.10) Bolig og økonomi.11) Sociale netværk.12) Helbred.Stk. 3.I beskrivelsen og vurderingen af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder ogbarrierer kan der efter en individuel vurdering indgå andre arbejdsmarkedsrelevanteforhold.

Beskrivelse, udvikling og vurdering af ressourcer§ 7.Udarbejdelsen og anvendelsen af ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i ensamtale med borgeren. Denne dialog er afgørende for hvilke elementer iressourceprofilen, som det er relevant at arbejde videre med, og i hvilket omfangelementerne skal beskrives og vurderes i forhold til kravene på arbejdsmarkedet.Stk. 2.I beskrivelsen og vurderingen af de udvalgte elementer skal indgå:1) Borgerens faktiske ressourcer, der kan anvendes i forhold til arbejdsmarkedet.2) Mulighederne for yderligere udvikling af borgerens ressourcer i forhold tilarbejdsmarkedet.3) Mulighederne for at reducere eller fjerne de barrierer, der kan gøre det vanskeligt forborgeren at anvende eller udvikle sine ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet.Stk. 3.Elementerne i ressourceprofilen beskrives og vurderes i en løbende fremadrettetproces i takt med afklaringen og udviklingen af borgerens ressourcer i forhold til kravenepå arbejdsmarkedet. Borgerens eget bidrag til oplysning af sagen skal indarbejdes iressourceprofilen.Stk. 4.Kommunen skal på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering afelementerne i ressourceprofilen efter stk. 2 tage stilling til, om der er behov for atindhente yderligere oplysninger eller sætte aktiviteter i gang, der kan afklare ellerforbedre borgerens arbejdsevne, jf. § 9.Stk. 5.Til brug ved beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen skalkommunen tage stilling til hvilke oplysninger, der skal indhentes fra læge, hospital,revalideringsinstitution, virksomheder, de faglige organisationer, staten i jobcenteret,arbejdsløshedskassen m.fl.Stk. 6.Der skal ikke indhentes flere oplysninger, end det er nødvendigt for at beskrive,udvikle og vurdere borgerens ressourcer som grundlag for vurdering af borgerensarbejdsevne.Stk. 7.Der skal ikke indhentes yderligere oplysninger, hvis kommunen vurderer, atarbejdsevnen er tilstrækkelig til at kunne varetage et job på normale vilkår herunderefter overenskomsternes sociale kapitler.Stk. 8.Kommunen skal forelægge den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer,udviklingsmuligheder og barrierer for borgeren. Hvis borgeren er uenig i beskrivelser ogvurderinger, skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for at fastholdebeskrivelsen og vurderingen på trods af uenigheden. Hvis kommunen vælger at fastholdebeskrivelsen og vurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes, således at de kanindgå i den samlede vurdering af arbejdsevnen.Vurdering af arbejdsevnen m.v.§ 8.Kommunen vurderer borgerens arbejdsevne på grundlag af den samlede beskrivelseog vurdering af elementerne i ressourceprofilen, jf. §§ 6-7. Ved vurderingen afarbejdsevnen skal ressourceprofilens elementer omsættes til konkrete jobfunktioner, derskal findes i et rimeligt omfang på arbejdsmarkedet.Stk. 2.Ved bedømmelsen af arbejdsevnen må kommunen ikke tage hensyn til eventuellestrukturproblemer på arbejdsmarkedet.

Bilag 4 PrincipafgørelserDe nævne Principafgørelser kan læses i deres helhed i Ankestyrelsens Principdatabase påwww.AST.dk.Oplysninger om, hvilke sager Ankestyrelsen har antaget til principiel ellergenerel behandling, findes også i Principdatabasen.Principafgørelser om ret til pensionP-22-04Der var ret til førtidspension til ufaglært kvinde på 47 år, der udelukkendehavde haft korterevarende ufaglært arbejde og ikke havde været i beskæftigelse siden1994. Hun var forsøgt aktiveret/revalideret adskillige gange uden resultat. Det fremgik afressourceprofilen, at det skønnedes urealistisk, at ansøger igen kom på arbejdsmarkedet,herunder i fleksjob.Der var lagt vægt på, at ansøger led af en borderline personlighedsforstyrrelsekompliceret af mangeårige misbrugsproblemer, og at det lægeligt var vurderet, at hunbehandlingsmæssigt var uden for rækkevidde.Hun led desuden af kronisk diarré, havde brok, var overvægtig, havde følger efterpiskesmældslæsion, havde rygsmerter, højresidig tennisalbue og gigtsmerter ihænderne.P-13-06Der var ret til førtidspension for en 48-årig flygtning med posttraumatiskbelastningsreaktion efter udsættelse for tortur. Tilstanden var vedvarende præget afangst, smerter, isolation og udtrætning, og det var lægelige vurderet, at tilstanden varvarig, og at arbejdsprøvning måtte anses som formålsløs.Der blev yderligere lagt vægt på, at forsøg på revalidering siden 1993 ikke havde gjortdet muligt for ansøgeren at få kontakt med arbejdsmarkedet.Principafgørelser om afslag på pensionP-8-05Afslag på førtidspension til en 33-årig ansøger uden uddannelse og udenvæsentlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Ansøger led af en uspecificeretpersonlighedsforstyrrelse med dyssociale træk med lav frustrationstærskel, emotionellabilitet med lav sårbarhedstærskel med manglende socialt funktionsniveau til følge.Ankestyrelsen fandt, at der ikke var dokumentation for en varig nedsættelse afarbejdsevnen i et omfang, der kunne give ret til førtidspension.Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var dokumenteret fysiske eller psykiskelidelser, der skulle forhindre ham i at medvirke til medicinsk og/eller psykologiskbehandling samt foranstaltninger med henblik på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der blev endvidere lagt vægt på, at ansøger havde ønsket førtidspension siden 1993 ogikke havde ment sig i stand til at deltage i foranstaltninger med henblik på at opnåtilknytning til arbejdsmarkedet. Han havde afvist at deltage i nogen form for behandling.Ansøgers unge alder talte heller ikke for pension.P-9-05Afslag på førtidspension til en 42-årig ansøger, der var tidligere stofmisbruger.Hun havde ikke væsentlige fysiske begrænsninger i arbejdsevnen, og der var ingenfysiske følger efter misbruget. Ansøger havde været i metadonbehandling siden 1993, ogmisbruget var ophørt.Kommunen fandt, at ansøger kunne blive ansat som ufaglært med let, fysiskukompliceret arbejde på nedsat tid med de nødvendige skånehensyn. Arbejdet skulleforegå under rolige, ikke-stressende forhold og burde ikke indebære ansvarsfuld psykiskinvolvering. Som eksempler var nævnt pakning af diverse varer, lettere montagearbejdeog medhjælp inden for servicefagene. Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen.Principafgørelser om at relevante behandlingsmuligheder skal være afprøvetP-26-04Ved vurderingen af ansøgers ret til førtidspension kunne der ikke tages hensyntil muligheden for behandling, som ikke var realistisk på afgørelsestidspunktet. Sagenomhandlede en 38-årig kvinde, som havde været sygemeldt i en længere periode pågrund af smerter i knæ og ryg. Ankestyrelsen vurderede, at der ikke kunne tages hensyntil mulighed for behandling ved kunstigt knæled, da ansøgeren ikke havde fået tilbud omdette af det offentlige behandlingssystem. Der var derfor ikke tale om en konkret,realistisk behandlingsmulighed.P-10-11Ved afgørelse om førtidspension kunne der ikke kunne lægges vægt påeventuel mulighed for operativt indgreb med henblik på vægttab, hvis borgeren ikke villemedvirke til operation. Det var oplyst, at der var en vis risiko for komplikationer iforbindelse med operativt indgreb. Vi fastslog, at der som udgangspunkt kan skebehandling af overvægt, og at borgere har pligt til at medvirke ved behandlingen.Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring afhelbredstilstanden og arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogenvæsentlig risiko for borgerens liv og førlighed.67-12og68-12Ankestyrelsen vurderede, at kommunerne kan stille krav om, atmulighederne for behandling med antidepressiv medicin (lykkepiller) har været afprøvet,før sygedagpenge kan forlænges, eller før der kan bevilliges førtidspension.Det er en betingelse, at der foreligger konkrete oplysninger om lægeordineret forslag tilbehandling med antidepressiv medicin i overensstemmelse med de professionelle,generelle retningslinjer blandt andet fra Sundhedsstyrelsen. Behandling medantidepressiv medicin udgør ikke en væsentlig risiko for liv og førlighed.

Principafgørelser om fastsættelse af kontrolP-35-04Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var grundlag for beslutningen om, at ensag skulle genoptages til ny vurdering.Begrundelsen var, at ansøger ikke havde fået påvist en alvorlig lidelse med etuforudsigeligt forløb.Ankestyrelsen henviste ” til det anførte i bemærkningerne til § 16 og § 20 i lov om socialpension, hvorefter der i ganske særlige tilfælde kan tilkendes førtidspension, selv om detikke helt kan udelukkes, at der på længere sigt kan opnås en vis forbedring afarbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling. Der skal dog være tale om personermed en alvorlig lidelse, som betyder, at de på afgørelsestidspunktet vurderes at væreude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde somudgangspunkt inden for en længere periode på omkring 5 år. Sådanne sager skal tagesop til ny vurdering på det tidspunkt, hvor det forventes, at der kan gennemføresyderligere behandlingsmæssige foranstaltninger.Der var – bortset fra disse tilfælde – ikke hjemmel til at tilkende pension uden en varignedsættelse af arbejdsevnen, jf. § 16, stk. 2 i den sociale pensionslov, hvoreftertilkendelse af pension forudsætter, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat.”P-19-04Ankestyrelsen fandt, at kommunen burde have behandlet sagen omførtidspension med hensyntagen til undtagelsen fra varighedskriteriet.Sagen omhandlede en 21-årig mand, der fik en alvorlig kræftlidelse med et usikkertforløb. Forskellige former for behandling blev forsøgt. Et halvt år efter at sygdommenstartede, søgte han om førtidspension, men fik afslag under henvisning til, at han varunder behandling, hvorfor det ikke var muligt at fastslå, om tilstanden var varig.Efter omstændighederne tilkendte Ankestyrelsen førtidspension fra den 1. i månedenefter, at kommunen havde truffet afgørelse.P-10-08Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der ikke var grundlag for atsætte revision på førtidspensionen til en kvinde, da der ikke var tale om en alvorliglidelse med et uforudsigeligt forløb, som kunne bedres inden for en kortere årrække.Beskæftigelsesudvalget vurderede, at der ikke var tale om en alvorlig lidelse med etuforudsigeligt forløb, som kunne bedres inden for en kortere årrække. På baggrund af deundersøgelser, der var foretaget af læger og psykologer i sagen, vurderede udvalget, atder hovedsageligt var tale om en personlighedsforstyrrelse. Denne lidelse var varig oguden yderligere behandlingsmuligheder.Beskæftigelsesudvalget henviste til det anførte i bemærkningerne til § 16 og § 20 i lovom social pension, hvorefter der i ganske særlige tilfælde kunne tilkendes førtidspension,

selvom det ikke helt kunne udelukkes, at der på længere sigt kunne opnås en visforbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling. Der skulle dog være taleom personer med en alvorlig lidelse, som betød, at de på afgørelsestidspunktetvurderedes at være ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivendearbejde som udgangspunkt indenfor en længere periode på omkring 5 år. Behovet for enafgørelse om ny vurdering kunne især forekomme, når der var tale om pension til unge,og ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt havde et uforudsigeligt forløb.

Praksisundersøgelse om kommunernes praksis i sager om tilkendelse afførtidspension til personer med en psykisk lidelseAnkestyrelsen gennemfører en praksisundersøgelse om tilkendelse af førtidspension tilpersoner med en psykisk lidelse.Vi anmoder derfor <navn> om at indsende <antal> sager, så de er Ankestyrelsen ihænde senestonsdag d. 18. april 2012Af hensyn til den fremtidige dialog om praksisundersøgelsen skal Ankestyrelsen bede om,at der udpeges en kontaktperson i kommunen hurtigst muligt. Navn, e-mail, og tlf.nr.bedes indberettet til Ankestyrelsen på [email protected].Sager der indkaldesUndersøgelsen skal klarlægge i hvilket omfang afgørelsen om tilkendelse afførtidspension er behandlet i overensstemmelse med regler og praksis. I den forbindelsevil Ankestyrelsen afdække, hvilke ydelser og tilbud ansøger har modtaget forud fortilkendelsen af førtidspension.Ankestyrelsen skal anmode kommunen om at indsende <antal> sager, hvor kommunenhar truffet afgørelse om tilkendelse af førtidspension og hvor hoveddiagnosen er enaffektiv sindslidelseeller ennervøs eller stressrelateret tilstand,jf. diagnoselistenkoderne 061-065 og 067-070.For at sikre en tilfældig udvælgelse af sagerne, skal kommunerne udvælge sagernesåledes, at første sag vedrører den nyeste afgørelse truffet før 20. februar 2012, denanden sag vedrører den næstnyeste afgørelse før 20. februar 2012 og så fremdeles, indtildet relevante antal sager er fundet.

Sagerne må ikke være anket og videresendt til nævnet med henblik på behandling.Sager, hvor afgørelsen efter remonstration er ændret, og sagen herefter ikke ervideresendt til nævnet, indgår i undersøgelsen.Samtlige akteri sagerne bedes indsendt. Vi beder kommunen være særlig opmærksompå at indsende akter frahele forløbetaf sagsbehandlingen.Der er tale om alle sagsakter fra borgeren første gang henvendte sig i kommunen for atfå en forsørgelsesydelse (sygedagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse mv.) og indtilførtidspensionen blev tilkendt.Det kan også være akter fra eventuelle andre sager, som er oprettet i kommunen,eksempelvis sager om kontanthjælp, dagpenge, fleksjob eller ledighedsydelse.Kommunen bedes være opmærksom på, om der er relevante sagsakter fra en sag ijobcentret, der skal medsendes.Det bemærkes, at Ankestyrelsen vurderer sagerne på baggrund af de indsendtesagsakter. Hvis ikke alle relevante sagsakter indsendes, kan dette få indflydelse påvurderingen af sagen.Kopi af sagsakterne bedes indsendt pr. post. Akterne vil ikke blive returneret. Det er ikkenødvendigt at anonymisere akterne. Alle akter makuleres efter den endeligeafrapportering af undersøgelsen.Sagerne bedesindsendt samlet.Hvis kommunen har vanskeligt ved at finde sagerne ud fra ovennævnte kriterier kankommunen henvende sig til Ankestyrelsen. Styrelsen kan herefter sende cpr-nummer påpersoner, der opfylder betingelserne for at medvirke i praksisundersøgelsen.Undersøgelsens omfangUndersøgelsen omfatter 125 sager, hvor ansøger har fået tilkendt førtidspension og hvorhoveddiagnose enten er enaffektiv sindslidelseeller ennervøs eller stressrelaterettilstand,jf. diagnoselisten koderne 061-065 og 067-070.Metode og opfølgningPraksisundersøgelsen omfatter et mindre antal afgørelser fra hver kommune ogundersøgelsen sigter dermed ikke på at vurdere praksis i den enkelte kommune.Kommunerne vil blive vurderet under ét. Ankestyrelsen vil dog give en konkrettilbagemelding på de enkelte sager, når den foreløbige afrapportering sendes tilkommunerne.Det forventes, at resultaterne fra undersøgelsen vil kunne præsenteres for de deltagendekommuner i 3. kvartal 2012. Den endelige rapport om undersøgelsen vil først herefter

2.2.3.a. Hvis nej i 2.3: Hvilke yderligereundersøgelser kunne der iværksættes?2.4. Hvilken behandling har borgerengennemgået?2.5. Har den gennemførte behandling værettilstrækkelig effektiv, hensigtsmæssig ogrelevant?I vurderingen vil vi anmode dig om så vidtmuligt også at tage følgende ind iovervejelserne og evt. kommentere det:1) rækkefølgen og koordinationen afbehandlings-tilbud2) tidspunktet for behandlingstilbud3) typen af behandlingstilbud4) er alle relevante behandlingsmulighederprøvet2.5.a. Hvis ja til spørgsmål 2.5: Hvorfor harbehandlingen været hensigtsmæssig ogrelevant?2.5.b. Hvis nej til spørgsmål 2.5: Hvilkerelevante behandlingsmæssige tiltag, kunne dervære sket?2.6. Er tilstanden er varig?1.2.2.6.a. Bemærkninger2.7. Hvordan begrænser de helbredsmæssigeforhold funktionsevnen?2.8. Er der andre forhold end de psykiske, derpåvirker funktionsevnen?2.2.8.a. Hvis ja til spørgsmål 2.8, oplys hvilke:1.2.

Hvis "I ringe grad" eller "Nej" – præcisér hvadder har manglet:3.6. Har den iværksatte behandling væretrelevant?1. I høj grad2. I nogen grad3. I ringe grad4. NejEvt. bemærkninger3.7. Er der andre forhold end dehelbredsmæssige, der i væsentlig grad harmedført en nedsættelse af funktionsevnen (fxværet udsat for tortur, sociale, sproglige,kulturelle forhold mv.)?Hvis "Ja" - anfør hvilke(n):3.8. Er der dokumentation for, at alle relevanteforanstaltninger er afprøvet (aktivering,revalidering, behandling og andet)?1. I høj grad2. I nogen grad3. I ringe grad4. NejEvt. bemærkninger3.9. Hvis der ikke er foretagetarbejdsprøvning/ jobtræningvirksomhedspraktik, er der dahelbredsmæssige forhold, der kan1. I høj grad2. I nogen grad1. Ja2. Nej

2. Oplysninger om kommunens afgørelse