BEU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 35: Eksterne høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Begrænsning af arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar og skærpelse af det kriminalretlige ansvar, indførelse af koordinator, fra beskæftigelsesministeren

Horingssvar vedr. udkast tilIovforslag am ndring af by am arbejdsmlljø IGranlaridArbejdstilsynet har med brev af 10. februar 2011 beth Det Gronlandske Arbejdsmil’jerd em bemerkninger til udkast til 1o forsiag om endring af by0111arbejdsmiljoi Gronland. sorn bLa. indeholder i1gende elementer:Begransning afarbejdsgiverens krirninairetlige ansvar (strafansvar) nãr arbejdsgiveren opfylderlovensregler og skerpe1se afansattes kriminalretlige foranstaitning (stratI nAr ansatte forsetligt ellu grolt uagtsomt o ertrader arbejdsrniljoloven, samtidig med at arbejdsgiveren opfylder Ioens regler• indforelse af skrpet kriminalretlig foranstaitning (straf) ved overtrade1ser afarbejdsrniIjologi mngen, der liar medtort en uh kke med alvorhg personslcadeeller dodsii1d.• Hjemmel til arbcjdsniiljouddarmelse for koordinatorerafsikkerheds- og sundhedsarbejdet og en dispensationsmulighed.• Den gronlandske arbejdsmiljoiov har hidtil ornii.ittet offshore. herunder offshorcan1g (boreplarforme). Gronlands Selvstyre liar med virkning fra 1. januar 2&10 hjemtaget arbejdsmiljo for sa vidt angAr ofishorearbejde Dettc er pneclseretiIandsnngsby cm mmeralske rAstolfer1Gronland hvor dci edtagne besluiningsforslag ermedtaget. I overensstemmelse hermed fores1s dct prciseret iden gronlandske arbejdsniiljolov. at loven ikke omfatteroffshore.Ldkast til loviorsiag om ndnnger af 1ev em arbejdsmilio i Uronland blev hehandiet atI)et Gronlandske \rbejdsmiljorads dn 2marts2011 og radu tilsiuttersigensternniigtudkastet uden hemarkninger.Det Giorihndske Aibejdsimljoiad takkerminiuhgbeden fin at kuniine in.d beinaiklingerOk. serfrem i1 dci ‘oderL sarnarhq. md \rhL1dstIis’ nU em udruoniningafbevforsbai.eL

Ti11ag til forsiag om ndringafby om arbejdsmiljø I Grønland blev behandlet afDet Grønlandske Arbejdsmiljørâd den 16. november 2011.Arbejdsmiljøràdet foreslár at der tilføjes en bestemmelse om at statsstøtten tilArbejdsmiljøuddannelsen pristaisreguleres i lighed med at deltagergebyret som opkrayes af arbejdsgiveme kan pristaisreguleres som det fremgár afndringsfors1aget.Derudover har Arbejdsmiljørâdet ikke yderligere bemrkninger.Det Grønlandske ArbejdsmiljørAd takker for muligheden for at komme med bemrkninger, og ser frem til det videre samarbejde med Arbejdstilsynet om udmøntning afbovforslaget.Med venlig hilsen

Vedr. Forsiag til lnatsisartutbeslutning om, at Gronlands Selvstyre tiItrder atforsiag NI by om ndring atbyom arbejdsmiljo I Grønland sttes i kraft I Grøn-land.IndledningForslag til lot, om ndring af by om arbejdsmiljø I Greritand blev forelagt Inatsisartut(Landstinget)iform af et beslutningsforslag. Inatsisartuts 1. behandling fandt stod den16. april 2012, Udvalget beshittede at bovfors!aget skulle behandles I Inatsisartuts Erhvervsudvalg. Et enigt udvabg indstillede forslaget til vedtagelse. 2. behandling fandtsted den 8. maj 2012, hvor Inatsisartut godkendte beslutningsforslaget.Resultatet at Inatsisartuts bahandlingGrønlands Selvstyre tilsiutter sig, at forsiag til by om ndring af arbejdsmiljø I Grenlandsttes I kratt den foreliggende form.Oversendelse at matenaletDepartementet for Erhverv og Arbejdsmarked fremsender hermed materialet vedrørón-do Inatsisartuts behandling at lovforslaget, og anmoder om at de nedvendige foranstalt-finger for ikrafttrden at bovforslaget ivrkssttes. Dot skal bemrkes, at Inatsisartuthar truffet beslutning pa baggrurid at dot vedlagte beslutningsforslag. Lovforsbaget med-tilfejelser har vret vedlagt som bilag. Desuden skal bemrkes, at der er foretaget n-dringer I tørste side I bovforslaget, hvor ordet udkast er fjernet. Inatsisartut trffer nemligikke beslutning om vedtagebse at et udkast, men om et endeligt bovtorslag.V-

Forsiag til Inatsisariutbeslutning orn udtalelse til by orn endring af toy om arbejdsmiljøI Grøntand(Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og R?istoffer)Forekeggelsesnotat1. behandlingPa Naalakkersuisuts vegne skal jeg hermed fore1agge forsiag om udtalelse fra Inatsisartutvedrørende ikraftsette1se iiibyom endring af by om arbejdsmiljØ i Grønland.Lay forsiaget i ndeholder følgende elementer:•Begnensning af arbejdsgiverens kriminairetlige ansvar nár arbejdsgiveren oplylderlovens regler. Endvidere skrpes de ansattes kriminalretlige foranstaitning, nfir ansatteforstlig eller groft uagtsomt overtreder arbejdsmiljØloven, samtidigt med atarbejclsgi veren opfylder I ovens regler.

HernmeI til arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- ogsu rid hedsarbejde.Den grønlandske arbejdsmiljØlov har hidtil omfattet offshorearbejde, herunderoffshoreanheg (boreplatforme), Grørilands Selvstyre bar med virksning fra 1. januar2010 hjemtaget arbejdsmiljØ for sâ vidt angr offshorearbejde. Dette er prciseret. iIandstingslov om mineraiske râstoffer I Grønland, hvori det vedtagnebeslutningsforslag er medtaget. I overensstemmelse hermed foreslàs det prLeciseret iden grønlandske arbejdsmiljØlov, at loven ikke omfatter offshorearbejde.

Hjemmel til at Beskeftigebsesministeren kan fastsette regler orn gebyr, herunderopkrrevning og indbetaling fra arbejdsgiver,liidelvis dkning af Arbejdstilsynetsomkostninger ved afholdelse af arbejdsrni IjØuddannelsen. Sidenarbejdsrniljøuddannelsen 1,1ev indført er der hievet opkrawet arbejdsgiverbetaling nárarbeidsmiljøorganisationens medlemmer deltager i den bovpligtige uddannelse. Derbar ikke tidligere vret en entydig og kiar hjemmel tbr Arbejdstilsynets opkrevning.Hermed kodificeres den nuverende praksis.

Forsiag til inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiItrader at forsiag til byom endring af by om arbejdsrniljø I GrønlandsrettesI kraft for Grønland(Medleni af Naalakkersuisut for Erhverv og RAstoffer)BegrunddseFormAlet med bovforslagee er at indføre sarnme bestemmelser som i den danskearhejdsmiljølov om at begrnse arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar for vissearbejdsmiIjØovertrde1ser, nAr arbcjdsgiveren har gjort alt, hvad der var muligt for at sikre etsikkert og sundt arbejdsmiljø. Samtidig foreslAs det at skerpe ansattes kriminalretlige ansvar,hvis de forset1igt eller groft uagtsomt. overtrader arbejdsmiljølovgivningen.Ligeledes foreslAs det, at der ligesom i Danmark sker en skterpelse af de kriminalretligeforanstalminger i de tilftelde, hvór en overtrede1se af arbejdsmiljølovgivningen har resultereti en arbejdsulykke med alvorlig personskade eller dØden til følge.Dc foreslAede andringer om det kriminalretlige ansvar skal sAledes ses pA baggrund af deendringer, der er foretaget. i den danske arbejdsmiljØbov,jf.by nr.300af 19. april 2006 ogby nr. 1395 af 27. december2008.Endvidere foreslâs det, at der ligesom I Danmark indfØres en sarlig arbejdsmiljØuddannelsefor koordinatorer pA bygge- og anhegsomrAdet.

Dertilkonimer forsiag om en tydelig hjemmel for Arbejdstilsynet til at opkraive gebyr tildelvls dkning af Arbejdstilsynets afholdelse af arbejdsmiljøuddannelseniGrØnland.Endelig foreslAs en konsekvensandring som følge af, at Grnlands Selvstyre bar overtagetden del af sagsomrAdet arbejdsmiljØ, som vedrører offshorearbejde,jf.Inatsisartutbeslutningom Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsomrAdet rAstoffer og den dcl af sagsomrAdetarbejdsmiljØ, som vedrører offshoreankcg pA grønlandsk søterritorium ogkonti nentalsokkelomrAde.Lovforslaget indeholder følgende elementer:

IndfØrelse af skerpet krirninalretlig foranstaitning ved overtrade1ser afarbejdsmiljølovgivningen. derharmedført en ulykke med alvorlig personskade ellerdødsfald.Hjemmel til arhejdsmiljøuddannelse tbr koordinatorer af sikkerheds- ogsundhedsarbejde.Den grønlandske arbejdsmiljølov har hidtil omfattet offshorearbejde, herunderoffshoreanheg (borepatforme). Grønlands Selvstyreharmed virksning fra 1. januar2010 hjemtaget arbejdsmiijø for s vidt angr offshorearbejde. Dtte er preciseret iIandstingsiov om mineraiske r&stoffer I GrØnland, hvori det vedtagnebesiurningsforsiag er medtaget. I overensstemmeise hermed foresIs det praciseret iden grøniandske arbejdsmiljØlov, at loven ikke omfatter offshorearbejde.Hjemmel til at Beskftige1sesrninisteren kan fastsatte regler om gebyr, herunderopkravning og indbetaling fra arbejdsgiver, tii delvis dekning af Arbejdstilsynetsomkostninger ved afholdelse afarbejdsmiljØuddannelsen. Sidenarbejdsmiijøuddanneisen blev indfØrt er der blevet opknevet arbejdsgiverbetaling nárarbcjdsmiljøorganisationens mediemmer deltager I den lovpligtige uddannelse. Derhar ikke tidligere varet en entydig ogkiarhjemmei for Arbejdstiisynets opknevning.Hermed kodificeres den nuverende praksis.

Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentligeDet er hensigten, at arbejdsgiverbetaiingen for Arbejdstilsynets udgifter vedarbejdsmiljØuddannelsen vii forbiive pA samme niveau som hidtil. Da den forslAede .endringvedrgrende Arbejdstiisynets hjemmei til at opkneve gebyrer alene er en kodificering af dennuverende ordning, vii denne ndring ikke have Økonomiske konsekvenser for deL offentlige.Forsiaget forventes I Øvrigt ikke at have nvnevardige administrative elier økonomiskekonsekvenser for det offentlige.De foreslAede endringer I de kriminalretlige foranstaitninger i arbejdsmiijøsager vii kunnehave visse mindre ressourcemessige konsekvenser for politiet og anklagemyndigheden.Eventuelie merudgifter for politiet og ankiagemyndigheden som fØlge af lovforsiaget vii bliveafl-ioldt inden for de eksisterende bevillingsmessige rammer.Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivetDa forsiaget om at etabiere en tydelig hjemmel for Arbejdstilsynet til at opkrve gebyr forArbejdsti[synets udgifter ved arbejdsmiljøuddannelsen aiene er en kodificering af nuverendeordning, vii endringcn ikkc have Økonomiske konsekvenser for erhvervsIivet.Den fores]Aede forpligteise iii at gennemgA en serIig uddannelse for koordinatorer inden forbygge og anIgsomrdetvi]erstatte forpligtelsen di at gennemgA den aimindeilgearbejdsmiijøuddannelse af tilsvarende varighed og forventes derfor ikke at rnedførerneromkostninger.Forsiaget forventes ikke at have nvneverdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

ForsiagtilLov om ndriag af by em arbcjdsmiljo I Gronland(Begrtensning af arbejdsgiverens kriminalretl ige ansvar ogskrpe1seaf det krinii nairetligeansyar, indfrelse af koordinatoruddannelse m.v.)§11 low cm arbejdsmiljo i Grønland,jf. lovbekendtgørelse nr. 1048af 26. oktobcr 2005,foretages følgende tendringer:1. Efter§3. stk. 2, indsttes sam stk, 3:“Sik. 3.Loven gIder ikke for offsliorearbejde.”2.1§ 6,sik. 1,ndres“

4. I§7 indsttes efter stk. 1 somnytstykke:“Sik.2.Beskaftige1sesministeren faststter nrmere regler om arbejdsmiljøuddannelse,herunder arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer afsiklcerheds- og sundhedsarbejdet indenfor bygge- og an1gsomrádet, uadervisemeskvalifikationer og kvalitetssikring afudbydere afuddannelseme.”Stk. 2-6 buyer herefter stk. 3-7.5.I§7,stlc4,der buyer stk. 5, ndres “efter stk. 3” til: “efter stk. 4”.6. 11 7, sik 5, der buyer stk. 6, ndres “efter stk. 3” ti!: “efter stk.4”.7. Efter§7, stk 6,der bhver til stk. 7, indsttes som nyt stykke:“Stk8.Beskftige1sesministeren Ran endvidere gøre undtagelser fra kravet I§7, stk. 2, amen arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer, hvis uddannelsen ikke udbydes i Gronland.”S. I§31, sdc 3, nr. 4,indsttes efter “med den fornødne viden am og”: “srIig”.9.Efier§5? indsttes:§57a Beskftigelsesmmsterenkanfastsetteregleromgebw herunder am opkrvnrng ogindbetahng fraarbejdsgivere,til delvisdekningafArbejdstalsynetsomkostninger ‘red

vasentlig skarpende omstendighed, at overtredeIsen hat medført en ulykke med alvorligpersonskade eller døden til føige.Si/i. 3. Vcd udmIing af en knminalretlig foranstaitning efter stk. 1, nr. I, skal det, i detomfang arbcjdsgivcrenhatopfyldt sine pligtcr offer lovcns kapitcl 3,betragtcssom enskrpende omstndighed, at ansatte forstligt ellergroftuagtsornt overtneder lovgivningenskrav om1) anvendelse af personlige varncrnidler,2) anvendelse afudsugningsforanstaltninger,3) anvendelse af beskyttelsesudstyr efler sikkerhcdsforanstaltninger eller4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder.Sth.4. Uden for de I stk. 3 rnevnte tilftelde skal dot ved udmling afenkriminalretligforanstaitning efter stk. I og 2 betragtes som en skterpende omstandighed,1) at overtnedelsen er beget forst1igt diet ved grov uagtsomhed,2) at der ved overtrdelsen er sket skade pa liv diet heibred diet fremkakitfareherfor,ucienat forholdet or omfattet afstk. 2,3) at der tidligere er afgivet pAbud efter§60, stk. 1 eller 2, for det samme eller tiisvarcndeforhold,eller4) atder vedovertrde!sen er opnaet eller tilsigtet opnâet en økonomisk fordel for denpAga1dende selv eller andre.Sik. 5. Det skalbetragtessom en srlig skrpende omstndighed, at cier for unge under 18 &er sket skade pA liv eller heibred dller fremkaldt fare herfor,jf. stk.4, nr. 2.Silc. 6. Skerderikke konfiskation afucibytte, som er opnAetvedovertrdelsen, skal dervedudmAling afbøde, herunder ti1lgsbede, tagessrIigthensyn til størrelsen af en opriRetellertiisigtet økonomisk fordel.Sik. 7.§13 1 kriminafloven for Crønland cm medvirken finder anvendelse pA det istk.1 og 2ombandlede kriminairetlige ansvar.Sik 8. For1deIsesfristcn for det kriminalretlige ansvar cr5 Arvedovertrdelse af 24-28saint regler udstedt I henhold til§29.”11. I§66. sik 1. 1. pkL, indsttes efter “uagtsom”:12. I§66, sik. 2, zndres““,

13.1 §66indsrettes scmst/i,3:“Sik 3, 1detomfang arbejdsgiverenhatopfyidt sine pligter efter lovens kapitel 3, kanarbejdsgiverenikke idøxnines en kriminalretlig foranstahning, hvis ansatte overtraxlerIovgivningens kravom1) anvendelse afpersonligevrnemidler,2) anvendelse afudsugningaforanstaitninger,3)anvendelse afbeskyttelsesudstyreiiersikkerhedsforanstaltninger eller4)anvendeiseafforsvariige arbejdsrnetoder.”14. §68affattes sAledes:“fler kan pA1ggesseiskaber m.v.(juridiske personer) et kriminalretligt ansvar efter reglerneikriniinailovens5. kapitel.§66,stk.3,finder tilsvarende anvendelse.”

Erhvervsudvalget har under behandlingen senest bestáet af:Inatsisartutmedlem Naaja NathanieIsen Inuit Ataqatigiit, formandInatsisartutmedlem Andreas Uldum, Deinokraterne, nstformandInatsisartutmedlem Kim Kielsen, Siumut.Inatsisartutmedlern Akitsinnguaq Olsen, SiumutInatsisartutmedlem Knud Fleisoher, Kattusseqatigiit PartiiatJnatsisartutmedlem Aqqaluaq B. Egede, Inuit AtaqatigiitlnatsisartutmedlemJCnSImmanuelsen, suppleant,Siumut

a) Formâlet med lovforslaget er at indføre samme bestemmelser i den grønlandskearbejdsmuljølovgivning som i den danske arbejdsmiljølov orn at begrnse arbejdsgiverenskriminalretlige ansvar for visse arbejdsmiIjøovertrdelser, nAr arbejdsgiveren bar gjort hvadder stir i hans magt for at sikreet sikkertog sundt arbejdsmiIjøb)Tillige foreslás det atskrpe de ansattes kriminalretligeansvar,hvis deoverlagt eller grofiuagtsomt overtrder arbej dsmiljølovgivni ngen,

d) Endvidere foreslAs det, at der indføres en sar1ig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorerpa bygge- og an1gsomrâdet.e) Desuden er der forsiag om en kiar hjemniel for Arbejdstilsynet til at opkrve gebyr tildelvis dkning af Arbejdstilsynets atholdelse af arbejdsmlljøuddannelsen I Grønland.f) Endelig foreslás en konsekvensndring i den gronlandske arbejdsmiljølovgivning som enfølge af, at Grønlands Selvstyre har overtaget den del af sagsomrâdet, der vedrøreroffshorearbejde. Efiersom rãstofloven fra 2009 regulerer de arbejdsmiljøforhold, der vedrøreroffshorean1g pa grønlandsk søterritorium og kontineatalsokkelomrâde.2. Forste behandlingen af forsiaget i InatsisartutErhvervsudvalget kan konstatere at forslaget nd bred støtte blandt partierne ved forslaget 1.behandling.3. 1{oringLovforslaget har vret sendt I høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:Grønlands Selvstyre, Det Granlandske Arbejdsmiljørád, Rigsombudsmanden I Grønland ogPolitimesteren i Grønland. Udvalget har ikke kommentarer hertil.

4. Udvalgets behandling af forsiagetUdvalget finder det positivt, at der tages initiativ til en opdatering af de gldende regler paarbejdsmiljøornxâdet. Udvalget anser det som rimeligt at arbejdsgiverens kriminalretligeansvar for visse overtrdelseafarbejdsmiljøloven lempes, hvor det er godtgjort atarbejdsgiveren har gjort alt hvad der stod i bans magt for at sikre et godt og sikkertarbejdstniljo. Udvalget bemrker at forsiaget tilhige indeholder en skrpe1se af de ansatteskriminalretlige ansvar, dersom de bevist ehler ved grey uagtsomhed ignorerer de g1dendearbejdsmiijøregler.

Det er udvalgets forstàelse at gldende by kan medføre at arbejdsgivere kan blive dømt foransattes overtrde1ser af arbejdsmiljølovgivningen. Dette uanset oni arbejdsgiveren haropfyldt alle de foq,ligtigelser, der falger af arbejdsmi]jøloven. Udvalget anser det forurimeligt, at arbejd.sgiveren ska! kunne dømmes for de ansattes bevidste eller groftuagtsornme overtrade1ser af arbejdsmuljøloven. Deane mulighed fremstâr uhensigtsmssigog udvalget er derfor enige i at bovforslaget søger at korrigere dette.Det foreslâs endvidere at kriminairetlige foranstaitninger ved overtrde1ser, der har medførten ulykke med alvoalig personskade eller dødsfald til følge skal skarpes. Udvalget delerdenne opfattelse og finder det passende, at der sker en skrpe1se af lovgivningen, deromhandler de tilflde, hvor arbejdstagere ved ulykker eaten dør eller kommer alvorligt tilskade p arbejdspladsen.Udvalget anser i den sammenhng, at det er vigtigt, at 1ovendringen vedtages sâledes at dersendes et signal om, at det grønlandske samfund ønsker, at alvorlige arbejdsulykkerbegnenses mest muligt, og at der derfor bør vere en alvorlig konsekvns for den ansvarligesfremt overtrde1ser af arbejdsrniljøboven, har medført dødsfald.5 Forsiagets økononiiske og administrative konsekvenserDet er udvalgets forstâelse at forsiaget ikke vii medføre forøgede udgifter for det grønlandskeerhvervsliv eftersom arbejdsgivernes medfinansiering af Arbejdstilsynets arbejdsmiljøuddannelse ikke forøges ved dette forsiag.Den fores1ede tydeliggørelse af Arbejdstilsynets hjemrnelsgrundlag for at opkrve betalingfra arbejdsgiverne for arbejdsniiljøuddannelsen, er alene en kodificering af gldende praksis.Det kan ikke udelukkes at de foreslâede ndringer i de kriminalretlige foransta1tnliger i.arbejdsmiljesager, vii kunne medføre et begrnset merforbrug af midler hos politiet oganklagemyndigheden. Udvalget anser at bovforslaget ikke vii medfore merudgifter forSelvstyret.

SiullermeeriteraKalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip allanngortinneqarnissaanutinatsisip atortussanngortinneqarnissaa pillugu Inatsisartut oqaaseqaatissaattut siunnersuutniaanna Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara.Inatsisissatut siunnersuut tulliuttunik immikkoortoqarpoq:•Sulisitsisup iñatsimmi mal ittarisassat eqqortissimappagit, sulisitsisuppinerluttuleri nerrni inatsit naapertorlugu aki sussaaffli sa ki Ililerneqarnerat.Aamrnattaaq sulisut pi aaralutik imaluunniit sakkortuumikmianersuaalliorlutiksullivimmi avatangiisit pillugit inatsimmik unioqqutitsippata, sulisuppinerluttulerinermi i natsit naapertorlugu piiieqaatissinneqarnera sakkortusineqassaaq.Sullivimrni avatangiisit pillugit inatsimmik unioqqutitsinerit ajutoornermikinuupannertuumikajoquserneqarneranik toqunerani 11 uunnhit kinguneqartut pillugitpinerluttulerinerrni i natsit naapertorlugu pineqaatissiinerit sakkortusinerat.Isumannaallisaanermik peqqissutsimillu sulinermi ataqatigiissaarisunut sullivimmiavatangiisit pill ugit ilinniartitaanissamut tunngavissaqalerneq.Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsit maannamut avataasiorlunisulinermut tunngasuupput, avataani sulliviit (qilleriviit) ilanngullugit. KalaallitNunaanni Namminersorlutik Oqartussat I januar 2010-mi atuutilersumik avataanisulineq eqqarsaatigalugu sullivimmi avatangiisit akisussaaffigilerpaat, Kalaal litNunaanni aatsitassat ikummatissallu pillugit inatsisartut inatsisaannierseqq i ssagaavoq, tassani aalajangiussassatut Si unnersuut akuersissugineqartoqi lanngunneqarluni. Tamanna naapertorlugu Kalaallit Nunaanni suilivinni avatangiisitpu Jugit inatsimmi avataasiorluni sulinerup i Iaatinneqannginneraraerseqq i ssaatigineqarnissaa siunnersuutigi neqarpoq..

Sulisoqarnermut ministerip akiliutit pillugit malittarisassanikaalajangersaasinnaaneranui tunngavissiineq, Sullivinnik Nakkutilliisut sullivinniavatangiisit pillugitilinniartitaanerup ingerianneranut aningaasartuutaasa ilaasaakilernerannut sulisitsisumut akiligassiinerit taakkualu akiliutaat, Sullivinniavatangiisit pillugit ilinniartitaaneq pilersinneqarmalli, sUllivinni avatangiisit pu lugitsuleqatigiit ilaasortai ilinniartitaanermut inatsisit naapertorlugit pisussaaffiusumutpeqataagaangata. sulisitsisut akiliutaat akiligassiissutigineqartarput. SullivinnikNakkutillhisut akiligassiisarnerannut siusinnerusukkut paatsuugassaanngitsurnik

TunngavigisaqSulisi tsisupinatsimmipiurnasaqaataasut eqqortippagit, sulisitsisup pinerluttulerinermi inatsitnaapertorlugu akisussaaffianik killiliinissaq inatsisissatut siunnersuutip imaraa. Tamatumasaniatigut sulisut piaaralutik inialuunniit sakkortuumik mianersuaalliornikkut sullivimmiavatangiisit pillugit inatsit unioqqutippassuk, peqatigisaanillu sulisitsisup inatsimmimalittarisassat eqqortippagit, sulisut pinerluttulerinermi inatsit naapertorlugupineqaatissinneqarnerat sakkortusineqassapput.

P1nerluttulerinermi I natsisi tigut akisussaaneq pu lugu allannguutissatut siunnersuutigineqartutdanskit sulinermi avatangiisit pillugit inatsisaanni allannguutaasimasut tunngavigalugitpaasineqassapput, tak. inatsit nr. 300, 19. april 2006-imeersoq aamma inatsit nr, 1395, 27.December 2008—meersoq.Taamatuttaaq si unnersuutigineqarpoq sanaartornerup i luani ataqatigiissaarisunut sulisilluniavatangi isinuttunngasunik imrnikkut ilinniarti laaneq Danmarkimisulli atulersi nneqassasoq.Tamaturna saniatigut. sulisilluni avatangiisit pillugit KalaallitNunaanni ilinniartitsinermutSuHivinnik Nakkutiililsoqarfiup aningaasartuutaanikmatussutissat ilaannik akileeqqusisarnissamut inatsimmik erseqqissumik Sullivinnik Nakkutilliisoqarfiup tunngavissinnissaasiunnersuutigincqarpoq.Kiisalu kingunerisassat tungaasigut allannguuteqarnissaq siunnersuutigineqarpoq, sulinermiavatangiisitigut suliassaqarfiup ilaata, sinerissap avataani sulinermut tunngasup,Namm inersorlutik Oqartussanittiguneqareernerata malitsigisaanik,talc. suliassaqarfi upaatsitassanut tunngasup aamnialu sulinermi avatangiisit pillugit suliassaqarfiup ilaa,Kalaallit

Inatsisissatut siunnersuut tulliutturiik immikkoortoqarpoq:•Sulisitsisup i natsimmi mal ittarisassat eqqortissirnappagit, sulisitsisuppi nerluttulerinermi inatsitnaapertorlugu akisussaaftuisa kill i lerneqarnerat.Aammattaaq su lisut piaaralutik imaluunniit sakkortuumik mianersuaalliorlutiksullivimmi avatangiisit pillugit inatsimmik unioqqutitsippata, sulisuppi nerluttulerinermi iriatsit naapertorlugu pi neqaatissinneqarnera sakkortus I neqassaaqSuiiivimmi avatangiisit pillugit.inatsimmik unioqqutitsinerit ajutoornermik innupannertuumi k ajoqu serneqarneranik toquneranilluu nniit kinguneqartut pu lugi tp1 nerluttulerinermi inatsit naapertor[ugu pineqaatissii nerit sakkortusi nerat.IsumannaalLisaanermik peqqissutsimiilu sulinermi ataqatigiissaarisunut sullivimmiavatangiisitpill ugit ilinniartitaanissamut tunngavissaqalerneq.Kalaallit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsit maannamut avataasiorlunisul I nermut tunngasuupput, avataani sulliviit (qi Ileriviit) ilanngullugit. KalaallitNunaanni Namrninersorlutik Oqartussat J januar 2010-mi atuutilersumik avataanisuli neq eqqarsaatigalugu sullivimmi avatangiisit akisussaafflgi lerpaat, KalaallitNunaanni aatsitassat ikurnmatissallu pillugitInatsisartut inatsisaanniers eqqissagaavoq, tassani aal aj angiussassatut siunnersuu t akuersissugineqartoqilanngunneqarluni. Tamanna naapertorlugu Kal aallit Nunaanni suflivinni avatangi isitpi Ilugit inatsimmi avataasiorluni sulinerup ilaatinneqannginnerataerseqqissaatigi neqarnissaaSiunnersuutigineqarpoq..

Sulisoqamermut ministerip akiliutit piHugit malittarisassanikaal ajangersaasinnaaneranut tunngavissiineq, Sullivinnik Nakkutilliisut sullivinniavatangiisit pillugit ilinniartitaanerup ingerlanneranut aningaasartuutaasa ilaasaakilemerannut sulisitsisumut akiligassiinerit taakkualuakiLi utaat. Sullivinniavatangiisit pillugit ilinniartitaaneq pilersinneqarmalli, suHivinni avatangiisitpiflugitsuleqatigiit ilaasortai ilinniartitaanermut inatsisit naapertorlugit pisussaaffiusumutpeqataagaangata, sulisitsisut akiliutaat akiligassiissutigineqartarput. Sul livinnikNakkutilliisut akiligassiisarnerannut siusinnerusukkut paatsuugassaanngitsumikerseqqissumillu tunngavissaqartoqarsimanngilaq. Taamaasiornikkut maannasul eriaasiusoq ataatsirnoortumik inatsisitigut tunngavissinneqarpoq.

Pisortanut aqutsinikkut aningaasatigullu kinguneriSullivinni avatangiisit pillugit ilinniartitaanermut Sul livinnik Nakkutilliisoqarflupaningaasartuutaanut sul isitsisut akiliutaasa maannamunit annertussuseqartuaann arnissaatsiunertaavoq. Sullivinnik Nakkutilliisoqartiup akiliutinik akiligassiisinnaanera pilluguallanngu uti ssatut siunnersuut taamaallaat maanna aaqqissuussinerup inatsisiguttunngavi ssinneqaatigaa. taamaaslllunilu allannguut aanna pisortanut aningaasatigutkinguneqassanngilaq.Tamaturna saniatigue siunnersuut pisortanut allaffissornikkut aningaasatiguliu taasariaqartunikkinguneqartussaannginnera naatsorsuutaavoq,Suliani sull ivirmi avatangiisinut tunngasuni pinerluttulerinermi inatsit naapertorlugupineqaatissiissutinut allannguutissatut siunnersuutit, politiinut aamma unnerluussisutut2

oqartussaasunut atugassari titaasut annertunngitsutnalinginik kinguneqartussaassagunarpoq.Inatsisissatut siunnersuutip ki ngunerisaanik poli tiit aamrna unnerluussisutui oqartussaasutaningaasartuutigi nerusinnaasaat, akuersissutinut sinaakkusiussat maanna p1 usut iluiniaki lerneq assapput.Inuussutissarsiortunut allaffissornikkut aningaasatigullu kinguneriSuilivinni avatangiisit pillugit ilinniartitaanerrnut Sullivinnik Nakkutilliisoqarfiupaningaasartuutaanut Sullivinnik Nakkutilliisoqarfiup akiliutinik akiligassiisinnaanera pilluguerseqqissumik tunngavissiinissamik siu nnersuut maanna aaqqissuussineru p inatsisitiguttunngavi ssinneranuttaamaallaat tunngasuummat, al Iannguineq inuussutissarsiortunutaningaasatigut kinguneqassanngilaq.Sanaartornermik su liaqarfiusumi ataqatigiissaarisunut immikkut ittumik iii nniartitaanermikingerlataqarnissap pisussaaffiunissaanik siunnersuutip sullivinni avatangiisit pillugitilinniartitaaneq nail nginnaasoq assigisaanik sivisussuseqartoq taarsissavaa, taammaatumilluaningaasartuuteqarneruiernermi k kinguneqarnissaa naatsorsuutigineqaran I.Siunnersuutip inuussutissarsiortunut taasari aqartunik aiiaffissornikkut kinguneqarnissaanaatsorstiutigi neqan ngilaq.Sullivinni avatangiisit pillugit inatsisip allanngortinneqarnerata Kalaallit Nunaanniawuttussanngortinneranik Inatsisartut aalaj angiissasut Naalakkersuisut kaamrnattuutigaat.

(Sulisitsisup pinerluttulerinermi inatsisitigut akisussaaneranik killiliineq aammapinerluttu lerinermi inatsisitigut akisussaanermik sukannernerulersitsineq, ataqatigiissaarisutilinniartitaanerannik il.il. eqqussineq)§1[Calaallit Nunaanni sulinermi avatangiisit pillugit inatsimmi, tak. nalunaarut nr. 1048, 26. oktober2005-imeersoq, ima aihinnguisoqassaaq:1.§3,1mm.2-p kingorna 1mm. 3-tul ilanngunneqassaaq:“1mm. 3. Jnatsit sinerissap avataani sulinermut atuutinngilaq.”2. §6, imm. 1-imi,“

4.§7-imi 1mm, 1 -ip kingoma immikkoortutut nutaatut ilanngunneqassaaq:“1mm. 2. Suliffeqarnermut ministeri sulinertni avatangiisit piflugit malittarisassiussaaq,matumunngailanngullugit sanaartomerup iluani isumannaallisaanerrnik peqqinnissamilluataqatigiissaarisussanut sulisilluni avatangiisinut tunngasunik ilinniartitaaneq, ilinniartitsisutplgrnnaasaataanimaaluiniartitaanemikneqeroortut pitsaassusaannik qulakkeennninneq”1mm. 2-6 matuma kingoma1mm.3-7-ingussapput.5§7, imm 4-mi imm 5-ingortussami, ‘nnm 3 mahilugu” allanngortinneqassaaq ima ‘imm 4malillugu”.6.§‘7,1mm,5-imi,imm.6-ingortussami, “imrn. 3 malillugu”allanngortinneqassaaqima: imm. 4malillugu”.7.§7, 1mm. 6-ip,imm.7-ingortussap, kingoma immikkoortutut nutaatutilanngunneqassaaq:“1mm.8.Aainmattaaqsu Iiffeqarnermutministeri ataqatigiissaarisunut sulisilluni avatangiisinuttunngasunik ilinniartitaaneq pillugu piumasaqaammik§7, 1mm. 2-miitturnik

57 a. Akiltutinut rnalttarisassat, maturnunnga ilanngulluglt sullivinni avatangiisit piltugitilinniartitsIneriniSullivinriik Nakkutilliisoqarfiup aningaasartuutaanik matussutissat ilaanniksulisitsisunut akileeqqusisarneq akiliisamerallu pillugit malittarisassanik suliffeqarnemiut ministeriaalajangersaasinnaavoq.1mm.2.Ukioqpineqartoqpillugu aningaasanut inatsimmiakitaningaasarsiallu tamanut atuuttutqaffattamerat naapertorlugu akiliut ukiumoortumik naleqqussarneqartassaaq.”

10.§65, 1mm. 2-6atorunnaassapput, taarsiullugulu ilanngunneqassapput:“1mm. 2.I1TILn.I malillugu pinerluttulerinermi inatsisitigut pineqaatissiissutipaalajangiivigineqarnerani pissutsitut immikkorluinnaq sukannemerulersitsissutaasututisigineqassaaq, unioqqutitsineq perlasinermik kinguneqarsimappat inuup ajoquserujussuarneranikimaluunniit toquneranik nassataqartumik.!mm. 3,1mm. 1 malillugu pinerluttulerinermi inatsisitigut pineqaatissiissutipaalajangi ivigi neqarnerani, sulisitsisoq inatsisip kapitali a 3 mali I lugu pisussaaffimminiknaammassinnissimatillugu, pissutsitut immikkorluinnaq sukannernerulersftsissutaasutut

isigirieqassaaq sul isoq piaaraluni imaluunnhit mianersuaalliorujussuarluni inatsisitpiumasaqaataannik makkuninnga unioqqutitsippat1) illersuutinik inumrnut atugassianik atuisussaaneq,2) milluaasuliissutinik atuisussaaneq,3)atortunik illersuutaasunik isumanaallisaataasunilluatuisussaaneq inialuunniit4)suleriaatsinikillersorneqarsinnaasunik atuisussaaneq.1mm. 4.1mm 3-mitaaneqartutsaniatigut pisoqartillugu imm. Iaamma2 malillugitpinerluttulerinermiinatsisitigutpineqaatissiissutip aalajangiivigineqarnerani pissutsitutsukannemerulersitsissutaasutut isigineqassaaq,1)unioqqutitsineqpiaaraluni imaluunniit mianersuaalliorujussuarnikkut unioqqutitsinez-uppat,2) unioqqutitsinermi muup inuunera peqqissusaaluunniit ajoquserneqarsimappat imaluunniittaamatutajoqusemeqaniissaanavia1isinneqarsimappat pisoq imm. 2-mutilaanngilckaluartoq,3)§60, imm. I imaluunniit 2 naapertorlugu pisoq taannarpiaq iinaluunniittamatumunngaassingusoq pillugu siomatigut peqqussuteqartoqareersirnappat, imaluunniit4) umoqqutitsinermi pineqartoq nanimrneq allalluunnnt arnngaasatgut iluanaaruteqarsimappataimaluunnait iluanaaruteqarnissaat siunertarmeqarsimappat1mm, 5.lmmikkut ittumik sukannemerulersitsissutaasutut isigineqassaaq inuusuttut 18-it inorlugitukiullit inuunerat peqqissusaalluunniit ajoquserneqarpat imaluunniit ajoquserneqarnissaanavialisinnneqarsimappat, tak. 1mm.4,nr. 2.1mm. 6.lluanaarutit unioqqutitsinikkut pissarsiaasut arsaarinnissutaassanngippataakilitsitsassutiink,1anngul1ugittapiliussatut akilusitsissutit, annertussusiliznermi aningaasatiguiiluanaarutitimaluunniit iluanaarutiginiarneqarsimasutannertussusaat immikkutpingaartinneqartassaaq.1mm.7. Peqataaneq pillugu Kalaallit Nunaanni pirierluttulerinermi inatsimmi§13atuutissaaqpinerluttulerinermi intsisitigut akisussaatitaanermut 1mm. 1-imi aainma 2-mi pineqartumut.

12.§66, 1mm. 2-mi,“65 imm. 2, ar. 2-4 aamma 1mm. 3”allanngortinneqassaaqimaalillugu:65, imm 2, 4 aarnma 5”.“Imm 3.Sulisitsisoq inatsisip kapitalia 3 naapertorlugu pisussaaftimminiknaamassinnissimati1Iugu sulisitsisoq pinertuttulerinermi inatsit tungavigalugupineqaatiss I nneqarsinnaanngi laq, sul isut inatsisitigut piumasaqaatinik makkuninngaunioqqutitsisimappata1) illersuutinik inummut atugassianik atuisussaaneq,2) milluaasuliissutinik atuisussaaneq,3) atortunik illersuutaasunik imaluunniit isumannaallisaataasunik atuisussaaneq imaluunniit4) suleriaatsiriik illersorneqarsinnaasunik atuisussaaneq.”13.§66-/mi 1mm.3-tut ilanngunneqassaaq:

14.§68ima oqaasertalerneqassaaq:“Ingerlatsiviit 11.11. (inuit inatsisitigut pisinnaatitaasut pisussaatitaasullu) pinerluttulerinermiinatsimmi kapitali 5-irni malittarisassat naapertorlugit pinerluttulerinermi inatsisitigutakisussaatin.rieqarsinnaapput.§66, imm. 3 taamati.iIli atortuutinneqassaaq.”§21mm. 1.Inatsit atortuulissaaq ulloq 1.januar2013.1mm.2.§1, nr. 10-14atortuutinneqassaaqinatsisip atortuulersinneqamerata kingorna unioqqutitsinemut.

Jnuussutissarsiornermut Ataatsimiititalia kinpullermik suliarinninnerminimakkunannainuttagartxqTnatsi sartunutiIaasortaq Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoqInatsisartunut ilaasortaq Andreas Uldum, Oemokratit, siulittaasup tuiiiaInatsisartunut ilaasortaq Kim Kielsen, SiuinutInatsisartunut ilaasortaq Akitsinnguaq Olsen, SiumutInatsisartunut ilaasortaq Knud Fleischer, Kattusseqatigiit PartiiatInatsisartunut ilaasortaq Aqqaluaq B. Egede, Inuit AtaqatigiitInatsisartunut ilaasortaq Jens Immanuelsen, sinniisussaq, Siumut-

1. Siunnersuutip imarisaa siunertaaluInatsisissatut siunnersuut pingaarnertutinakkuninnga qulequtaqarpoq:a)Qaihirmat Nunaannisuflivinniavatanglisit pillugit iñatsirnmi malittarisassat assigisaKalaaflit Nunaanni sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmi atuutilersinneqarnissaatsiunnersuummi matumarii siunertaavoq, tassal u sul isitsisup inatsImmiisuinannaaflisaanikkut1FM2OI 2/51Jnr.01 2501/12FM-LABU-0O05I

c) Taamatuttaaq siunnersuutigineqarpoq,sulinermi avatangiisit pillugit inatsimmiinalittarisassat pisuni perlasinermi, inuup ajoquserujussuarneranik imaluurmuit toquneranikkinguneqartuinik,pinerluttulerinermiinatsisitigutpineqaatissiisarnerupqallunaatinatsissaattulli sukateriffigineqarnissaat.d) Aammattaaq siunnersuutigineqarpoq, sanaartornerup iluani ataqatigiissaarisutut sulisinermiavatangiisinuttunngasumikimmikkutilinniartitaanerupDanmarkimisulliatuutilersinneqarnissaa.e) Tamatuma saniatigut sulinermi avatangiisit pillugit KalaallitNunaanni ilinniartitsinerrnutSullivinnikNakkutilliisoqarfiupaningaasartuutaatailaanutmatussutissanikakiliuteqartitsisarnissamutinatsisitiguterseqqissurniktun.ngavissi isoqarnissaasiunnersuutigineqarpoq.f) Kiisalu sinerissap avataani sullissinermut tunngasuni suliassaqarfiup NamminersorlutikOqartussanittiguneqareernerata rnaiitsigisaanik Kalaallit Nunaanni sulinermi avatangiisitpiflugit inatsimmi allannguinissaq siunnersuutigineqarpoq.Tassamiaatsitassat pillugitinatsisikkut 2009imeersukkutsulinermiavatangiisit kalaaliit nunaataimartaaninunaviullutoqqarviani sinerissap avataani sullissinermuttunngasutmalittarisassiuunneqarmata.2. Siunnersuutip Inatsisartuni siullermeerneqarueia

4. Ataatsimiititaliap siunnersuummik sullarinninneraSuliffeqarnermiavatanglisinuttunngatillugumalittarisassanikatuutsinneqartuniknutarterisoqarnissaata suliniutigineqarnera, ataatsimiititaliap pitsaasutut isigaa. Sullivinniavatangiisit pillugit inatsisip ilaanik unioqqqutitsinermi sulisitsisup pinerluttulerinermiinatsisitigut akisussaaffiisa sakkukillisinnissaat ataatsimiititaliap naleqquttutut isigai,sulisitsisupinatsIn’irniisumannaallisaanikkutmalittarisassatsutiguttamatiguteqqortissimappagit. Ataátsimiititaliap maluginiarpaa sulinermi avatangiisit pillugitmalittarisassanik atuutsinneqartunik sakkortuumik imaluuiiniit mianersuaalliornikkutunioqqutitsinerrni, sulisut pinerluttulerinermi inatsisitigut akisussaaffiisa sakkortusinissaanniksiunnersuut aammattaaq irnaqartoq.

Ataatsirniititaliap paasivaainatsisipatuuttup kingunerisinnaagaa sulisup sullivinni avatangiisitpillugitinatsimmikunioqqutitsineratamalitsigisaaiiiksulisitsisoqpineqaatissinneqarsinnaasoq. Tarnanna sulisitsisup suHivinni avatangiisit pillugit inatsimmipisussaaffiittaniaasanaanunassisimagaluarpagilluunniit.Perlasinermiinuupajoquserujussuarneranik kinguneqartumik sullivinni avatangiisit pillugit inatsimmik sulisutunioqqutitsinerannisulisitsisumikpineqaatissiisinnaaneqataatsimiititaliappissusissamisuunngitsutut isigaa. Periarfissaqtamannatull uutinngitsutut isikkoqarpoq,taamaattumilluinatsisikkuttarnatumailuarsiiviginiarneqarneraataatsimiititaliapisurnaqataaffigaa.Aammattaaq tassunga atatillugu siunnersuutigineqarpoq unioqqutitsinernitamannaperlasinermik kinguneqarsimatillugu, inuup ajoquserujussuarneranik imaluunniit toquneranikkinguneqartumIk tassuunakkut pineqaatissiisarnerit sakkortusineqassasut.Isumaq tamannaataatsimiititaliap isumaqataaffigaa, naleqqututtillu isigalugu pisuni sulisup suliffimminiajutoorluni toquneranut irnaluunniit aj oquserujussuarneranut inatsisip immikkoortuatasakkortusineqarnissaa.Tainatumunnga atatillugu ataatsimiititaliaq isumaqarpoq inatsisip allannguutaataakuerineqarnissaa pingaaruteqartoq taamaalilluni ersersinneqassammat, kalaallinitiriuiannitkissaatigineqartoqajutoorsirmaaneritnavianaatillitsapinngisamikminnerpaaffissaaniitikkumaneqartut, taamaammallu sullivinni avatangilsitpillugit inatsimmikunioqqutitsisoqarnerani tamanna,toqumik kinguneqartillugu akisussaasumuttamatumuunasakkortuumik kinguneqartitsisoqartariaqartoq,

5.Siunnersuutip aningaasatigut allafflssornikkullu kingunerisinnaasaiAtatsimiitita1iappaasivaasiunnersuutkalaallinutinuussutissarsiorturiutaningaasartuuteqarnerulernermik kinguneqassanngitsoq Sullivirini Nakkutilliisut sullivinniavatangiisit pillugit ilinniartitsinermut akileeqataassutigisartagaat siunnersuutikkutmatumuuna qaffaateqarnavianngimmata.Sullivinni avatangiisit pillugit ilinniartitsinernut Sullivinni Nakkutilliisut sulisitsisumutakiliuteqartitsisalernissaannikinatsisitiguttunngavigisassapersarissarneqarnissaaniksiunnersuuteqarneq,periuserineqarturnutatuutsinneqartumutaaqqiissutaannaassaaq.Sullivinni avatangiisit pillugit suliani pinerluttulerinermi inatsisitigut iliuusissanutaHannguutissatut siunnersuutigineqartut, politiinut unnerluussisussaatitaasunullu killilinunikaningaasaituuteqamerunissamik nassataqarsinnaanerat ilirnagineqarsinnaavoq. InatsisissatutsiunnersuutNamminersoriutikOqartussanutaningaasartuuteqarnerunissaniikkinguneqassanngitsutut ataatsirniititaliamit isigineqarpoq.