Beskæftigelsesministeriet er blevet opmærksom på, at der i den danske ver-sion af ansættelsesbevisdirektivet (direktiv nr. 91/533 af 14. oktober 1991)har indsneget sig en oversættelsesfejl.Beskæftigelsesministeriet skal indledningsvist bemærke, at ministeriet vilrette henvendelse til Sprogtjenesten i Generalsekretariatet for Rådet medhenblik på korrektion af denne fejl.Beskæftigelsesministeriet skal derudover nærmere orientere om oversættel-sesfejlen, idet den danske sprogversion af direktivet ligger til grund for dendanske implementering af ansættelsesbevisdirektivet.

Baggrund

En arbejdsgiver har pligt til at give lønmodtageren oplysninger om alle væ-sentlige vilkår for ansættelsesforholdet. Ifølge direktivets artikel 3 kan ar-bejdsgiveren opfylde sin forpligtelse ved enten at udlevere en ansættelses-kontrakt eller et eller flere andre dokumenter der indeholder de for ansættel-sesforholdet væsentligste oplysninger.Oversættelsesfejlen består i, at det af artikel 3, stk. 2, i den danske oversæt-telse af ansættelsesbevisdirektivet fremgår, at en arbejdsgiver har to måne-der til at udlevere en ansættelseskontrakt, men at arbejdsgiveren kun har énmåned, hvis arbejdsgiveren vælger at opfylde sin forpligtelse ved at udleve-re andre dokumenter, der indeholder de væsentligste oplysninger.Fristen skal ifølge den engelske, tyske og franske version af direktivet væ-re to måneder uanset hvordan en arbejdsgiver vælger at opfylde sin forplig-tigelse.Sprogtjenestens oversættelsesfejl består derfor i, at en arbejdsgiver i hen-hold til den danske sprogversion har to måneder til at udfærdige en ansæt-telseskontrakt, men alene én måned, hvis han vælger at udlevere et ellerflere andre dokumenter om ansættelsesvilkårene.

Ansættelsesbevisdirektivet er implementeret i dansk ret med lov nr. 392 af22. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren omvilkårene for ansættelsesforholdet.Det fremgår af ansættelsesbevislovens § 2 (nu bekendtgørelse af lov nr. 240af 17. marts 2010), at en arbejdsgiver skal give lønmodtageren oplysningerom alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet. Oplysningerne skal givessenest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Oplysningernekan gives til lønmodtageren på forskellige måder, idet det fremgår af § 2,stk. 3, at dette kan ske ved en skriftlig erklæring, en skriftlig arbejdskon-trakt, et ansættelsesbrev eller et eller flere andre dokumenter.I ansættelsesbevisloven opereres der således alene med én frist, uansethvordan arbejdsgivers forpligtelser opfyldes, hvilket ifølge lovens forarbej-der skyldes, at man har fundet det mest hensigtsmæssigt alene at have énfrist for udlevering af oplysninger frem for to.Da implementeringen af ansættelsesbevisdirektivet er sket med udgangs-punkt i den danske sprogversion, kan det ikke udelukkes, at oversættelses-fejlen har haft den konsekvens, at grænsen i dag er én måned for udleveringaf ansættelsesbevis eller erklæringer mv., men at denne ville have væretfastsat til to måneder, hvis oversættelsesfejlen ikke var blevet begået.Det bemærkes samtidig, at den gældende danske ansættelsesbevislov ikke eri strid med ansættelsesbevisdirektivet.Ansættelsesbevisdirektivet og den danske implementeringslov giver mulig-hed for, at arbejdsmarkedets parter implementerer direktivet via kollektiveoverenskomster. En række af de kollektive overenskomster, anvender an-sættelsesbevislovens een måneds-grænse.

Indledning

Baggrund

Implementering af ansættelsesbevisdirektivet