Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del Bilag 242
Offentligt
1274809_0001.png
1274809_0002.png
1274809_0003.png
1274809_0004.png
1274809_0005.png
1274809_0006.png
1274809_0007.png
1274809_0008.png
1274809_0009.png
1274809_0010.png
1274809_0011.png
1274809_0012.png
1274809_0013.png
1274809_0014.png
1274809_0015.png
1274809_0016.png
1274809_0017.png
1274809_0018.png
1274809_0019.png
1274809_0020.png
1274809_0021.png
1274809_0022.png
1274809_0023.png
1274809_0024.png
1274809_0025.png
1274809_0026.png
1274809_0027.png
1274809_0028.png
1274809_0029.png
1274809_0030.png
1274809_0031.png
1274809_0032.png
1274809_0033.png
1274809_0034.png
14/2012
Beretning omeffekten og kvaliteten af andreaktørers beskæftigelsesindsats
14/2012
Beretning omeffekten og kvaliteten af andreaktørers beskæftigelsesindsats
Statsrevisorerne fremsender denne beretningmed deres bemærkninger til Folketinget ogvedkommende minister, jf. § 3 i lov omstatsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov omrevisionen af statens regnskaber m.m.København 2013
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommendeminister.Beskæftigelsesministeren afgiver en redegørelse til beretningen.Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilketforventes at ske i december 2013.Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endeligbetænkning over statsregnskabet 2012, som afgives i april 2014.
Henvendelse vedrørendedenne publikation rettes til:StatsrevisorerneFolketingetChristiansborg1240 København KTelefon: 33 37 59 87Fax: 33 37 59 95E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kankøbes ved henvendelse til:Rosendahls-Schultz DistributionHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon: 43 22 73 00Fax: 43 63 19 69E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk
ISSN 2245-3008ISBN 978-87-7434-410-0
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,den 21. august 2013BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERSBESKÆFTIGELSESINDSATSFormålet med kommunernes beskæftigelsesindsats er at bistå de ledige med at få etarbejde gennem fx samtaler og aktivering. Beskæftigelsesindsatsen udføres af kom-munernes jobcentre og er igennem mange år også udført af andre aktører, fx privatevirksomheder, a-kasser eller organisationer.I denne beretning sammenlignes effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsatsmed effekten af jobcentrenes indsats i en registerundersøgelse. Undersøgelsen om-fatter ledige, der har været henvist til andre aktører under serviceudbuddet, dvs. dag-pengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere med undtagel-se af ledige med lang videregående uddannelse.Beretningen viser, at effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats er rin-gere end effekten af jobcentrenes indsats.Ledige, der er henvist til andre aktører, arbejder således i gennemsnit 10 dage min-dre i det første halvår efter, at de er henvist. Herefter er de ledige lige meget i arbej-de, uanset om de er hos andre aktører eller hos jobcentrene.Statsrevisorerne konstaterer, at der er samfundsøkonomiske omkostninger ved athenvise ledige til andre aktører. Selv om andre aktører har lavere omkostninger til be-skæftigelsesindsatsen end jobcentrene, kan det ikke opveje, at hver ledig henvist tilandre aktører taber ca.11.200 kr. i lønindkomst pr. år.Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende:at kommunerne i mindre grad har fulgt op på, om andre aktørers beskæftigelses-indsats virker efter hensigten, fx om de ledige kommer i arbejde eller under ud-dannelseat Beskæftigelsesministeriet, herunder Arbejdsmarkedsstyrelsen, ikke i tilstrække-lig grad har understøttet kommunernes tilsyn med andre aktører, herunder lands-dækkende og opdaterede data om andre aktørers resultater.Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerKristian JensenKlaus FrandsenMagnus Heunicke
Beretning til Statsrevisorerne omeffekten og kvaliteten af andreaktørers beskæftigelsesindsats
Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning tilStatsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar2012. Beretningen vedrører finanslovens § 17. Be-skæftigelsesministeriet.
Indholdsfortegnelse
I.II.
Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1Indledning .................................................................................................................... 5A.Baggrund .............................................................................................................. 5B.Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 8Andre aktørers og jobcentrenes beskæftigelsesindsats ............................................. 10A.Effekten af andre aktørers og jobcentrenes beskæftigelsesindsats ................... 10B.Omkostninger og effekt hos andre aktører og jobcentrene................................. 13Arbejdsmarkedsstyrelsens understøttelse af kommunernes opfølgning påandre aktørers beskæftigelsesindsats ....................................................................... 16A.Arbejdsmarkedsstyrelsens understøttelse af de landsdækkende ramme-aftaler .................................................................................................................. 17B.Kommunernes opfølgning på lokale aftaler ........................................................ 20C.Enhedsomkostninger .......................................................................................... 22
III.
IV.
Bilag 1. Metode ................................................................................................................... 24Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 26
Beretningen vedrører finanslovens § 17. Beskæftigelsesministeriet.I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:Inger Støjberg: april 2009 - oktober 2011Mette Frederiksen: oktober 2011 -
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
I. Introduktion og konklusion
1. Denne beretning handler om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesind-sats. Andre aktører er fx private virksomheder, organisationer eller a-kasser, der som led ibeskæftigelsesindsatsen udfører opgaver for kommunernes jobcentre. Formålet med at ind-drage andre aktører er at give de ledige en individuel og målrettet indsats, der kan hjælpedem i arbejde så hurtigt og effektivt som muligt.2. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i september 2012.3. Beskæftigelsesministeriet er den øverste myndighed på området, mens kommunernehar ansvaret for at gennemføre beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesindsatsen bestårbl.a. af en række samtaler med de ledige og aktivering i fx virksomhedspraktik. Målet medbeskæftigelsesindsatsen er bl.a. at bistå de ledige med at få et arbejde.4. Baggrunden for Rigsrevisionens undersøgelse er, at kommunerne igennem mange år hargjort brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, uden at effekten er undersøgt for an-dre end ledige med lang videregående uddannelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen undersøgtedette i 2011, og undersøgelsen viste (offentliggjort i marts 2013), at de ledige med lang vi-deregående uddannelse kom lige meget i arbejde, uanset om de havde været i forløb hosjobcentrene eller andre aktører.5. Kommunerne kan indgå samarbejde med andre aktører under enten landsdækkende ram-meaftaler eller lokale aftaler. De landsdækkende rammeaftaler har Arbejdsmarkedsstyrelsenog beskæftigelsesregionerne indgået med udvalgte andre aktører. Rammeaftalerne fastsæt-ter, hvilke grupper af ledige der er omfattet af aftalerne og indholdet af beskæftigelsesindsat-sen.Kommunerne har fra 2007 haft mulighed for at bruge 3 forskellige rammeaftaler, herunderserviceudbuddet og LVU-udbuddet (for ledige med lang videregående uddannelse). LVU-ud-buddet har fra 2007 til 2011 været obligatorisk at anvende for kommunerne, og kommuner-ne har således i denne periode skullet henvise alle ledige med lang videregående uddannel-se til andre aktører. Serviceudbuddet, hvor målgruppen er dagpengemodtagere og arbejds-markedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere med undtagelse af ledige med lang vide-regående uddannelse, har været frivilligt at anvende for kommunerne.I de lokale aftaler forhandler kommunerne selv indhold, målgruppe, pris og varighed med deandre aktører.6. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i februar 2013 oplyst Rigsrevisionen om, at de landsdæk-kende rammeaftaler ophører. Kommunerne kan derfor ikke efter udgangen af april 2013 hen-vise flere ledige til andre aktører under rammeaftalerne. Kommunerne kan fortsat indgå lo-kale aftaler med andre aktører.
Effekten af beskæfti-gelsesindsatsen un-dersøges ud fra, omde ledige kommer ibeskæftigelse.
Kvaliteten i beskæfti-gelsesindsatsen un-dersøges b.la. ud fra,om der er sammen-hæng mellem jobpla-ner og aktivering samtindholdet af de ledigesaktivering.
Aktiveringer vejled-ning og opkvalifice-ring, virksomhedsprak-tik eller job med løntil-skud.
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
7. I 2010 var ca. 80.000 ledige henvist til andre aktører under landsdækkende rammeafta-ler, svarende til 15,6 % af alle ledige. I 2012 var ca. 53.000 ledige henvist, svarende til 9,9 %.Arbejdsmarkedsstyrelsen kender ikke omfanget af ledige, der henvises til andre aktører un-der lokale aftaler.8. Formålet med denne beretning er at sammenligne effekten af andre aktørers beskæftigel-sesindsats under serviceudbuddet med effekten af jobcentrenes indsats og at undersøge,hvordan Arbejdsmarkedsstyrelsen understøtter kommunernes opfølgning på effekten og kva-liteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretnin-gen:Er effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats under serviceudbuddet på niveaumed jobcentrenes beskæftigelsesindsats?Understøtter Arbejdsmarkedsstyrelsen kommunernes opfølgning på effekten og kvalite-ten af andre aktørers beskæftigelsesindsats?
Rigsrevisionen har tid-ligere undersøgt andreaktører – dels i beret-ningen om Arbejdsfor-midlingens inddragel-se af andre aktører ibeskæftigelsesindsat-sen fra 2006, dels i be-retningen om statensoverførsler til kommu-ner og regioner fra2011.
9. I beretningen indgår en registerundersøgelse, hvor effekten af andre aktørers beskæftigel-sesindsats sammenlignes med effekten af jobcentrenes indsats. Registerundersøgelsen om-fatter de ledige, der har været henvist til andre aktører under serviceudbuddet. Der er des-uden gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 50 kommuner.
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONRigsrevisionens registerundersøgelse viser for ledige henvist til andre aktørerunder serviceudbuddet, at effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats ermindre end effekten af jobcentrenes indsats. Forskellen svarer til, at de ledigehenvist til andre aktører i gennemsnit er 10 dage mindre i arbejde i første halvårefter, at de er henvist til andre aktører. De ledige henvist til andre aktører ind-henter ikke senere den tabte arbejdstid. Rigsrevisionen finder på baggrund afregisterundersøgelsen, at effekten af beskæftigelsesindsatsen kan afhænge af,om det er jobcentrene eller andre aktører, der varetager indsatsen.Rigsrevisionens undersøgelse viser videre, at det langt fra er alle kommuner,der følger op på andre aktørers resultater og kvalitet. Opfølgningen er væsent-lig for at sikre den rigtige sammenhæng mellem pris, resultater og kvalitet.Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data om andre aktørers resultater under lands-dækkende rammeaftaler til rådighed for kommunerne på Jobindsats.dk. Datapå Jobindsats.dk om andre aktører har imidlertid ikke været opdateret i perio-den ultimo 2011 - juni 2013, hvorfor kommunerne ikke har haft adgang til dataom andre aktører under de landsdækkede rammeaftaler. Dette finder Rigsrevi-sionen ikke tilfredsstillende.Rigsrevisionen finder, at Beskæftigelsesministeriet, herunder Arbejdsmarkeds-styrelsen, også fremadrettet bør understøtte kommunernes tilsyn med andreaktørers beskæftigelsesindsats under lokale aftaler, fx i form af vejledning tilkommunerne og tværgående undersøgelser af andre aktører, der kan bidragetil at udbrede god praksis.
Jobindsats.dker enportal, hvor der kantrækkes data om fx an-tal personer, udgiftertil forsørgelse og ind-satsen for at få ledigei arbejde.Jobindsats.dk indehol-der oplysninger omandre aktører underlandsdækkende ram-meaftaler, ikke underlokale aftaler.
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:Er effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats under serviceudbuddet på niveaumed jobcentrenes beskæftigelsesindsats?Registerundersøgelsen viser, at effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats forledige under serviceudbuddet er mindre end effekten af jobcentrenes indsats. Forskel-len svarer til, at ledige henvist til andre aktører i gennemsnit arbejder 10 dage mindrei første halvår efter, at de er henvist til andre aktører. Det skyldes navnlig, at de ledi-ge fra jobcentrene enten kommer hurtigere i arbejde og/eller har flere arbejdstimerend ledige henvist til andre aktører.Efter første halvår er de ledige hos andre aktører og jobcentrene lige meget i arbejde.De ledige henvist til andre aktører indhenter dog ikke den tabte arbejdstid fra førstehalvår.De 10 arbejdsdage betyder, at hver ledig henvist til anden aktør i gennemsnit taberca. 11.200 kr. i lønindkomst på årsbasis. De andre aktører har dog lavere driftsom-kostninger til beskæftigelsesindsatsen end jobcentrene, men de lavere omkostningerkan ikke opveje den tabte lønindkomst pr. ledig. Registerundersøgelsen viser således,at der er samfundsøkonomiske omkostninger ved at henvise de ledige til andre aktø-rer.Understøtter Arbejdsmarkedsstyrelsen kommunernes opfølgning på effekten og kva-liteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats?Arbejdsmarkedsstyrelsen har kun delvist understøttet kommunernes opfølgning påeffekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats.Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data om andre aktørers resultater under landsdæk-kende rammeaftaler til rådighed for kommunerne på Jobindsats.dk. Jobindsats.dk in-deholder ikke data om andre aktører under lokale aftaler. Data på Jobindsats.dk omandre aktører har imidlertid ikke været opdateret i perioden ultimo 2011 - juni 2013.Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til brug for kommunernes til-syn med andre aktører under landsdækkende rammeaftaler. Vejledningen er ifølgestyrelsen tænkt som en service til kommunerne og indeholder en række anbefalingertil kommunerne. Styrelsen fremhæver i vejledningen, at kommunerne, uanset om derer tale om landsdækkende rammeaftaler eller lokale aftaler, skal føre tilsyn med an-dre aktører.For de landsdækkende rammeaftaler følger 10 % af kommunerne i spørgeskemaun-dersøgelsen hverken årligt eller oftere op på, om ledige henvist til andre aktører kom-mer i arbejde eller uddannelse, og 20 % af kommunerne følger ikke op på andre ak-tørers jobplaner. Derudover følger 24 % af kommunerne ikke op på indholdet af denaktivering, som andre aktører tilbyder.For de lokale aftaler følger 16 % af kommunerne ikke op på, om ledige henvist til an-dre aktører kommer i arbejde eller uddannelse, og omkring 30 % af kommunerne fø-rer ikke tilsyn med andre aktørers jobplaner. Derudover følger 10 % af kommunerneikke op på indholdet af den aktivering, som andre aktører tilbyder.
Jobplanen er en aftaleom aktivering, der ud-arbejdes i samarbejdemellem den ledige ogjobcentret eller andenaktør.Jobplanen beskriverden lediges aktiveringog jobmål og indehol-der derudover formelleoplysninger om fx:ansvar for tilmel-ding til aktiverings-tilbudstarttidspunktansvar og dato foropfølgning.
4
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Endelig skal kommunerne ifølge loven offentliggøre egne enhedsomkostninger forkommunens beskæftigelsesindsats for at gøre konkurrencevilkår gennemskuelige forandre aktører. 44 af kommunerne i undersøgelsen, svarende til 88 %, har i perioden2010-2012 ikke offentliggjort deres enhedsomkostninger. Beskæftigelsesministeriethar aftalt med Finansministeriet og KL, at regeringen vil arbejde for at afskaffe kravetom, at kommunerne skal offentliggøre egne enhedsomkostninger for beskæftigelses-indsatsen. Rigsrevisionen finder dog generelt, at det er væsentligt, at kommunernekender egne enhedsomkostninger for at kunne vurdere, om prisen er konkurrence-dygtig, når eksterne leverandører bliver inddraget i opgavevaretagelsen.Rigsrevisionen finder, at der også fremover er et behov for, at Arbejdsmarkedsstyrel-sen understøtter kommunernes tilsyn med andre aktører under lokale aftaler.
INDLEDNING
5
II. Indledning
A.
Baggrund
Beskæftigelsesindsatsen og andre aktører10. Kommunerne har siden 1999 haft mulighed for at inddrage andre aktører i beskæftigel-sesindsatsen. I forbindelse med reformen ”Flere i arbejde” fra 2002 blev det aftalt, at andreaktører i højere grad kunne inddrages i beskæftigelsesindsatsen. Baggrunden var, at parti-erne bag reformen vurderede, at den daværende Arbejdsformidling ikke alene kunne opnåfuld indsigt i hele det danske arbejdsmarked, og det var derfor nødvendigt i langt større om-fang at inddrage andre aktører, som havde speciale i de rigtige tilbud til særlige grupper afledige.11. Det er kommunerne, som har ansvaret for at gennemføre beskæftigelsesindsatsen ogfor at tilrettelægge denne for de ledige i jobcentrene. Kommunerne kan lægge dele af be-skæftigelsesindsatsen ud til andre aktører. Ansvaret for indsatsen bliver dog i kommuner-ne, og kommunerne har pligt til at føre tilsyn med opgavevaretagelsen, også når indsatsenvaretages af andre aktører.Formålet med at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen er at give de ledige enindividuel og målrettet indsats, der kan hjælpe dem i arbejde så hurtigt og effektivt som mu-ligt.12. Jobcentrenes indsats omfatter en række lovpligtige opgaver i relation til den ledige, bl.a.kontaktforløb, jobplan og aktivering, jf. boks 1. Andre aktører har siden 2008 kunnet varetagede samme opgaver som jobcentrene. Den eneste undtagelse er, at andre aktører ikke kantræffe afgørelse om de lediges ret til forsørgelsesydelser, fx kontanthjælp eller dagpenge.
Arbejdsformidlingenvar tidligere kernen iden statslige beskæfti-gelsesindsats og vare-tog indsatser for de for-sikrede ledige, menskommunerne varetogindsatser for de ikke-forsikrede ledige.Arbejdsformidlingenblev nedlagt i 2007i forbindelse medStrukturreformen, ogfrem til 2009 varetogstat og kommuner be-skæftigelsesindsatseni fælles jobcentre.Fra 2009 har de kom-munale jobcentre ale-ne varetaget indsatsen.
BOKS 1. BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

Kontaktforløbet

er en række samtaler mellem den ledige og jobcentret/anden aktør, der sigter modat få den ledige i arbejde så hurtigt som muligt. Er dette ikke realistisk på kort sigt, skal kontakten sig-te mod at bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet.

Jobplanen

er en skriftlig aftale mellem den ledige og jobcentret/anden aktør, som de ledige kan fåudarbejdet. Jobplanen beskriver den lediges beskæftigelsesmål og planer for aktivering og skal for-bedre den lediges muligheder for at komme i arbejde.

Aktivering

er vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller job med løntilskud hos offentligearbejdsgivere eller private virksomheder.Kilde: Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats nr. 415 af 24. april 2013.
6
INDLEDNING
13. Andre aktører skal overholde de samme regler, som gælder for jobcentrene med hensyntil at indkalde ledige til samtaler, lediges deltagelse i aktivering, afgivelse af aktiveringstilbudog underretninger til de lediges arbejdsløshedskasser mv. De ledige er forpligtet til at mødeop til samtaler hos andre aktører og deltage i den aktivering, som andre aktører tilbyder – påsamme måde, som havde de ledige været i forløb hos et jobcenter.14. Arbejdsmarkedsstyrelsen har det overordnede ansvar for at administrere og implemen-tere beskæftigelsesindsatsen og ansvaret for at følge op på kommunernes beskæftigelses-indsats. Arbejdsmarkedsstyrelsen har 4 beskæftigelsesregioner, hvis opgave bl.a. er at føl-ge op på resultater og effekter af jobcentrenes indsats og støtte jobcentrene i at opnå goderesultater. Beskæftigelsesregionerne kan pålægge kommunerne at benytte andre aktører ibeskæftigelsesindsatsen, hvis et jobcenters resultater afviger væsentligt fra sammenligneli-ge jobcentre. Beskæftigelsesregionerne indgår i denne undersøgelse som en del af Arbejds-markedsstyrelsen og omtales kun selvstændigt få steder i beretningen.Arbejdsmarkedsstyrelsen er en del af Beskæftigelsesministeriet, som er den øverste myn-dighed på beskæftigelsesområdet.Landsdækkende rammeaftaler og lokale aftaler15. Kommunerne kan indgå samarbejde med andre aktører under enten landsdækkenderammeaftaler eller lokale aftaler.Landsdækkende rammeaftaler er aftaler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelses-regionerne har indgået med udvalgte andre aktører. Rammeaftalerne fastsætter rammer ogvilkår for aftalerne mellem jobcentrene og andre aktører, og jobcentrene har benyttet disserammeaftaler, når de har indgået aftaler med andre aktører. I rammeaftalerne omfatter delediges forløb hos andre aktører altid både kontaktforløb og aktivering, og dette kan der ikkeafviges fra.De lokale aftaler indgår kommunerne på egen hånd med andre aktører. Lokale aftaler kanindeholde ét eller flere elementer af kontaktforløbet, aktivering og/eller enkeltstående kur-ser. Ved at indgå lokale aftaler med andre aktører kan kommunen således vælge, om an-dre aktører skal varetage hele eller dele af indsatsen.Ud over indholdet af beskæftigelsesindsatsen er målgruppen af ledige, varigheden af forlø-bet hos anden aktør og betalingsmodellen fastsat i de landsdækkende rammeaftaler. I delokale aftaler forhandler kommunerne ud over indholdet selv målgruppe, pris og varighedmed anden aktør. Lokale aftaler kan være meget forskellige, men kommunerne har ogsåindgået lokale aftaler, som har været næsten identiske med rammeaftalerne.16. Kommunerne har siden 2007 haft mulighed for at bruge 3 forskellige landsdækkenderammeaftaler: serviceudbuddet, LVU-udbuddet og HIG-udbuddet (Hurtigt i gang), jf. boks 2.Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne har forud for disse rammeaftaler gen-nemført landsdækkende udbud af beskæftigelsesindsatsen rettet mod de forskellige grup-per af arbejdsmarkedsparate ledige og har efterfølgende indgået rammeaftaler med udvalg-te andre aktører.
Beskæftigelsesregio-nernefølger på vegneaf staten op på resulta-terne af jobcentrenesindsats.Beskæftigelsesmini-steriet er øverste admi-nistrative myndighedfor regionerne, mensArbejdsmarkedsstyrel-sen varetager den dag-lige ledelse på lands-plan.Beskæftigelsesregio-nerne har ingen særli-ge opgaver i relation tilandre aktører.
I rammeaftalerne afløn-ner kommunerne an-dre aktører ud fra enfastbetalingsmodel.75 % af betalingen af-hænger af andre aktø-rers resultater, dvs.om den ledige fx kom-mer i arbejde. Dettekaldes bonus.25 % af betalingen fårandre aktører for at ha-ve den ledige i forløb.Dette kaldes driftsom-kostninger.
INDLEDNING
7
BOKS 2. LANDSDÆKKENDE UDBUD AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

Serviceudbud

er rettet mod modtagere af dagpenge og arbejdsmarkedsparate kontant- og start-hjælpsmodtagere med undtagelse af ledige med lang videregående uddannelse.

LVU‐udbud

er rettet mod ledige med lang videregående uddannelse.

HIG‐udbud

er rettet mod nyledige, som tilbydes en tidlig indsats.
Starthjælpvar en sær-lig ydelse til personeruden ret til kontant-hjælp. Den blev afskaf-fet med aftalen om fi-nansloven for 2012.
17. De landsdækkende HIG-udbud og LVU-udbud udløb i henholdsvis juli og december2011. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i februar 2013 oplyst Rigsrevisionen om, at de lands-dækkende rammeaftaler ophører. Den sidste rammeaftale, serviceudbuddet, udløb ved ud-gangen af april 2013, og kommunerne kan således ikke længere henvise ledige til andreaktører under landsdækkende rammeaftaler. Da de lediges forløb under rammeaftalerneer på 52 uger, kan der frem til ultimo april 2014 være henvist ledige til andre aktører underserviceudbuddet. Kommunerne har fortsat mulighed for at indgå lokale aftaler med andreaktører.18. I 2010 var ca. 80.000 ledige henvist til andre aktører under landsdækkende rammeaf-taler, svarende til 15,6 % af alle ledige. I 2012 var ca. 53.000 ledige henvist, svarende til9,9 %. Arbejdsmarkedsstyrelsen kender ikke omfanget af ledige i forløb hos andre aktørerunder lokale aftaler. Langt de fleste af de 50 kommuner i Rigsrevisionens undersøgelseoplyser, at de vil bruge lokale aftaler i 2013.Politiske og retlige rammer19. Der er siden 2002 indgået en række politiske aftaler og lovændringer, som på forskelligmåde har tilskyndet kommunerne til at bruge andre aktører. Tabel 1 viser udvalgte politiskeaftaler og lovændringer i perioden 2002-2011.
Årsagen til rammeaf-talernes ophør er iføl-ge Arbejdsmarkeds-styrelsen, at der ikkefremadrettet er brugfor landsdækkenderammeaftaler, da kom-munerne nu selvstæn-digt varetager beskæf-tigelsesindsatsen.
Tabel 1. Udvalgte politiske aftaler og lovændringer om andre aktører i perioden 2002-2011Ændring2002Aftale om flere i arbejdeAndre aktører skal i højere grad inddrages i beskæftigelsesindsatsen. Ar-bejdsformidlingen skal for at sikre dette inddrage andre aktører i mindst15 % af kontaktforløbene, og kommunerne skal opstille mål for, hvor storen del af indsatsen andre aktører skal varetage.Obligatorisk brug af andre aktører til ledige med lang videregående uddan-nelse træder i kraft pr. 1. januar 2007.Hele beskæftigelsesindsatsen overgår til kommunerne den 1. august 2009,og der indføres statslig refusion for administrative opgaver hos andre ak-tører.Kravet om obligatorisk brug af andre aktører til ledige med lang videregå-ende uddannelse afskaffes ultimo 2011.Kravet om kommunale mål for brugen af andre aktører afskaffes fra februar2012.
20052008
Lov om ansvaret for og styringen afden aktive beskæftigelsesindsatsFinansloven for 2009
20112011
Aftale om bedre vilkår for ledigeAftale om forenkling af beskæftigel-sesindsatsen
Kilde: Rigsrevisionen.
8
INDLEDNING
Det fremgår af tabel 1, at der i 2002 blev åbnet op for, at andre aktører i højere grad skulleinddrages i de lediges kontaktforløb og aktivering. For at fremme dette blev der stillet kravom, at Arbejdsformidlingen skulle inddrage andre aktører i mindst 15 % af kontaktforløbe-ne, og kommunerne skulle opstille mål for, hvor stor en del af indsatsen andre aktører skullevaretage.Fra 2007 blev det obligatorisk for jobcentrene at bruge andre aktører til alle ledige med langvideregående uddannelse.I 2009 blev ansvaret for ledige dagpengemodtagere overdraget fra staten til kommunerne.I den forbindelse blev der indført statslig refusion til kommunerne, når de brugte andre aktø-rer til administrative opgaver i beskæftigelsesindsatsen (fx vejledning, sagsbehandling ogudarbejdelse af jobplaner). Kommunerne fik ikke refusion, når de selv varetog de admini-strative opgaver. Refusionsordningen blev ændret i 2011, og efterfølgende har kommuner-nes mulighed for at få refusion været den samme, uanset om indsatsen bliver gennemførtaf andre aktører eller af jobcentrene.Det fremgår videre af tabel 1, at den obligatoriske brug af andre aktører til ledige med langvideregående uddannelse afskaffes. Endelig skal kommunerne fra februar 2012 ikke længe-re fastsætte mål for, hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen der skal varetages af an-dre aktører.
B.
Formål, afgrænsning og metode
Formål20. Formålet med denne beretning er at sammenligne effekten af andre aktørers beskæfti-gelsesindsats under serviceudbuddet med effekten af jobcentrenes indsats og at undersø-ge, hvordan Arbejdsmarkedsstyrelsen understøtter kommunernes opfølgning på effektenog kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. Vi besvarer følgende spørgsmål i be-retningen:Er effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats under serviceudbuddet på niveaumed jobcentrenes beskæftigelsesindsats?Understøtter Arbejdsmarkedsstyrelsen kommunernes opfølgning på effekten og kvalite-ten af andre aktørers beskæftigelsesindsats?
21. De mål for effekt og kvalitet i beskæftigelsesindsatsen, som vi bruger i undersøgelsen,er vist i tabel 2.
Tabel 2. Undersøgelsens effekt- og kvalitetsmål

Effektmål

Beskæftigelse:at den ledige kommer i beskæftigelse.

Kvalitetsmål

Aktivering:at aktivering udvikler eller afdækker den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på at opkvalificereden ledige til arbejdsmarkedet.Rettidighed:at de ledige får jobsamtaler og aktivering til tiden.Jobplaner:at der er sammenhæng mellem jobplanens beskæftigelsesmål og valg af aktivering.Kilde: Rigsrevisionen.
INDLEDNING
9
De 2 kvalitetsmål om aktivering og rettidighed fremgår af bekendtgørelse af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats nr. 415 af 24. april 2013. Aktivering skal udvikle eller afdække den le-diges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejds-markedet. Rettidighed handler om, at de ledige skal have jobsamtaler og i aktivering indenfor bestemte tidsfrister. Målet om sammenhæng mellem jobplanens beskæftigelsesmål ogvalg af aktivering er valgt af Rigsrevisionen.Afgrænsning22. Beretningen handler om andre aktørers beskæftigelsesindsats og dækker perioden2010-2012.23. Undersøgelsen omfatter alle de ledige, som kan henvises til andre aktører, bl.a. dagpen-gemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere samt ledige på sygedagpenge og revalide-ring. Kommunerne kan henvise ledige til andre aktører efter lov om aktiv beskæftigelsesind-sats, lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik.Metode24. Undersøgelsen bygger på interviews med Arbejdsmarkedsstyrelsen, Beskæftigelsesre-gion Hovedstaden & Sjælland samt Beskæftigelsesregion Nordjylland. Undersøgelsen byg-ger desuden på gennemgang af rapporter og love samt en lang række notater, redegørelserog undersøgelser modtaget fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne. Un-dersøgelsen inddrager også oplysninger fra Jobindsats.dk, som indeholder data om andreaktører under landsdækkende rammeaftaler.Vi har derudover gennemført en registerundersøgelse sammen med Det Nationale Institutfor Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), som sammenligner effekten afandre aktørers beskæftigelsesindsats med effekten af jobcentrenes indsats. Registerunder-søgelsen er baseret på samme metode som registerundersøgelsen i beretning om effektenaf aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som Rigsrevisionen ud-arbejdede i oktober 2010.Registerundersøgelsen omfatter de ledige, der har været henvist til andre aktører under detlandsdækkende serviceudbud – dvs. dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kon-tant- og starthjælpsmodtagere med undtagelse af ledige med lang videregående uddannel-se. Mere end halvdelen af de ledige henvist til andre aktører har været henvist under servi-ceudbuddet. I undersøgelsen matches de ledige henvist til andre aktører med ledige fra job-centrene på over 200 variabler, fx længden af ledighed, uddannelse, erhvervserfaring og ak-tivering, og derved bliver de 2 grupper af ledige sammenlignelige.Registerundersøgelsen er gennemgået og vurderet af 3 eksterne forskere, der har fundet,at undersøgelsen er metodisk velfunderet. En uddybende beskrivelse af registerundersøgel-sens metode og forbehold findes i bilag 1.Endelig har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 50 kommuner. I spørgeske-maundersøgelsen indgår alle ledige henvist til andre aktører i modsætning til registerunder-søgelsen, der alene omfatter ledige under serviceudbuddet.De 50 kommuner er udvalgt til spørgeskemaundersøgelsen ud fra deres brug af andre ak-tører i 2011, kommunestørrelse og geografisk placering. Vi har fulgt op på spørgeskema-undersøgelsen med dybdegående interviews i 5 kommuner og har desuden modtaget enrække dokumenter fra de 5 kommuner. Kommunernes besvarelse af spørgeskemaet er ba-seret på deres egne vurderinger. En uddybende beskrivelse af spørgeskemaundersøgelsenfindes i bilag 1.25. Beretningen har i udkast været forelagt Beskæftigelsesministeriet, herunder Arbejdsmar-kedsstyrelsen, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet i beretningen.26. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
Rettidighedbetyder,at de ledige skal havejobsamtaler og i aktive-ring inden for bestem-te tidsfrister.Fx skal første jobsam-tale for unge under 30år være afholdt senestinden for én måned.For ledige over 30 årskal samtalen holdessenest efter 13 uger.
10
ANDRE AKTØRERS OG JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS
III. Andre aktørers og jobcentrenes beskæfti-gelsesindsats
Registerundersøgelsen viser, at effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats forledige under serviceudbuddet er mindre end effekten af jobcentrenes indsats. Forskel-len svarer til, at ledige henvist til andre aktører i gennemsnit arbejder 10 dage mindrei første halvår efter, at de er henvist til andre aktører. Det skyldes navnlig, at de ledi-ge fra jobcentrene enten kommer hurtigere i arbejde og/eller har flere arbejdstimerend ledige henvist til andre aktører.Efter første halvår er de ledige hos andre aktører og jobcentrene lige meget i arbejde.De ledige henvist til andre aktører indhenter dog ikke den tabte arbejdstid fra førstehalvår.De 10 arbejdsdage betyder, at hver ledig henvist til anden aktør i gennemsnit taberca. 11.200 kr. i lønindkomst på årsbasis. De andre aktører har dog lavere driftsom-kostninger til beskæftigelsesindsatsen end jobcentrene, men de lavere omkostningerkan ikke opveje den tabte lønindkomst pr. ledig. Registerundersøgelsen viser således,at der er samfundsøkonomiske omkostninger ved at henvise de ledige til andre aktø-rer.
27. I dette kapitel undersøger vi effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats for ledigeunder serviceudbuddet. Vi undersøger også omkostningerne set i forhold til effekten hos an-dre aktører og jobcentrene.
A.
Effekten af andre aktørers og jobcentrenes beskæftigelsesindsats
28. Rigsrevisionens undersøgelse af effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats un-der serviceudbuddet har vist følgende:De ledige henvist til andre aktører er i gennemsnit 10 dage mindre i arbejde end de ledi-ge fra jobcentrene i 1. og 2. kvartal efter, at de er blevet henvist. De ledige henvist til an-dre aktører indhenter ikke på et senere tidspunkt den tabte arbejdstid.Efter 2. kvartal efter henvisning er der ingen forskel på effekten af andre aktørers og job-centrenes beskæftigelsesindsats. Her er de ledige lige meget i arbejde, uanset hvemder har varetaget de lediges beskæftigelsesindsats.Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2011 undersøgt effekten af andre aktørers beskæftigel-sesindsats for ledige med lang videregående uddannelse. Undersøgelsen viste, at de le-dige havde samme beskæftigelsesomfang, uanset om de havde været i forløb i jobcen-trene eller hos andre aktører.
ANDRE AKTØRERS OG JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS
11
De ledige under serviceudbuddet29. Serviceudbuddet omfatter dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- ogstarthjælpsmodtagere med undtagelse af ledige med lang videregående uddannelse.30. Antallet af ledige henvist til andre aktører under de landsdækkende rammeaftaler harfrem til 2010 været stigende, herunder også for serviceudbuddet, hvilket er vist i figur 1.Figur 1. Det samlede antal ledige hos andre aktører og antal ledige under serviceudbuddet
Note: Tallet for 2012 for antal ledige under serviceudbuddet er endnu ikke tilgængeligt.Kilde: Jobindsats.dk.
Af figur 1 fremgår antallet af ledige henvist til andre aktører under serviceudbuddet og detsamlede antal ledige henvist til andre aktører. Antallet af ledige under serviceudbuddet faldtfra 42.500 i 2010 til 38.700 i 2011.31. Ledige henvist til andre aktører under de landsdækkende rammeaftaler kan være i for-løb hos andre aktører i op til 52 uger, hvis de ikke kommer i arbejde undervejs. Efter de 52uger vil de ledige, som fortsat eller igen er ledige, blive tilknyttet et jobcenter eller genhen-vist til andre aktører.Effekten af andre aktørers og jobcentrenes beskæftigelsesindsats32. Registerundersøgelsen sammenligner effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsatsunder serviceudbuddet med effekten af jobcentrenes indsats. Undersøgelsen følger dengruppe af ledige, der henvises til andre aktører under serviceudbuddet i 1. kvartal 2010, ogde ledige følges i 1½ år. I alt følges 7.103 ledige henvist til andre aktører.33. Effekten måles som tid i beskæftigelse, også kaldet beskæftigelsesgrad. Vi sammenlig-ner, om andre aktører er bedre end jobcentrene eller omvendt til at få de ledige i arbejde.Det gør vi ved at matche de ledige henvist til andre aktører med ledige fra jobcentrene påover 200 variabler, fx matchgruppe, længden af ledighed, uddannelse, erhvervserfaring ogtidligere aktivering. Derved bliver de 2 grupper af ledige sammenlignelige. Efterfølgendeundersøger vi, om der er forskel i beskæftigelsesgraden mellem de ledige henvist til andreaktører og den sammenlignelige gruppe af ledige fra jobcentrene. Effekten vises samlet forhenholdsvis alle andre aktører og alle jobcentre.Om ledige kommer iarbejde, måles ud frabeskæftigelsesgra-den.Beskæftigelsesgradener den procentdel aftiden, som en personer i beskæftigelse.
12
ANDRE AKTØRERS OG JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS
34. Registerundersøgelsen viser, at de ledige henvist til andre aktører har en lavere beskæf-tigelsesgrad end de ledige fra jobcentrene. De ledige henvist til andre aktører er således min-dre i arbejde end de ledige fra jobcentrene. Dette fremgår også af figur 2A og 2B.Figur 2A og 2B. Effekten af jobcentrenes og andre aktørers beskæftigelsesindsats

2A. Jobcentrenes og andre aktørers beskæftigelsesgrad

2B. Forskellen i effekten mellem jobcentrene og andre aktører

Note: X-aksen viser antallet af kvartaler efter, at de ledige er henvist.Kilde: ”Effekten af Andre Aktørers Beskæftigelsesindsats”, KORA.
Figur 2A viser jobcentrenes og andre aktørers beskæftigelsesgrad – dvs. hvor meget de le-dige hos jobcentrene og andre aktører er i arbejde.Som det ses af figur 2A, er de ledige fra jobcentrene mere i arbejde end de ledige hos an-dre aktører i 1. og 2. kvartal efter, at de ledige er blevet henvist. Det skyldes navnlig, at deledige fra jobcentrene enten kommer hurtigere i arbejde og/eller har flere arbejdstimer endledige henvist til andre aktører.Figur 2B viser forskellen i effekten mellem jobcentrene og andre aktører – dvs. forskellenmellem jobcentrenes og andre aktørers beskæftigelsesgrad.Som det ses af figur 2B, arbejder de ledige henvist til andre aktører i gennemsnit 11 % min-dre end de ledige fra jobcentrene i 1. kvartal efter henvisning. Omregnes de 11 % til arbejds-dage, arbejder hver ledig henvist til anden aktør 6,6 dage mindre end ledige fra jobcentrene.I 2. kvartal er forskellen 6 %, hvilket svarer til, at hver ledig henvist til anden aktør arbejder3,6 dage mindre end de ledige fra jobcentrene. I løbet af 1. og 2. kvartal er hver ledig hen-vist til anden aktør således i gennemsnit 10 dage mindre i arbejde end ledige fra jobcentrene.Efter 2. kvartal er der ingen statistisk sikker forskel på effekten af andre aktørers og jobcen-trenes indsats. Efter 2. kvartal er de ledige hos andre aktører og jobcentrene således ligemeget i arbejde. De ledige henvist til andre aktører indhenter dog ikke på et senere tidspunktde tabte 10 arbejdsdage fra 1. og 2. kvartal.35. Rigsrevisionen har desuden undersøgt forskellen i omfanget af de lediges arbejde for3 aldersgrupper: de 18-29 årige, de 30-54 årige og dem på 55 år og derover. I alle 3 alders-grupper er de ledige henvist til andre aktører mindre i arbejde end de ledige fra jobcentrene.
Antallet af arbejdsdageer udregnet som 11 %af 60 arbejdsdage ikvartalet = 6,6 arbejds-dage.
ANDRE AKTØRERS OG JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS
13
Arbejdsmarkedsstyrelsens effektundersøgelse af andre aktører36. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2011 undersøgt effekten af andre aktørers beskæftigel-sesindsats ved hjælp af et randomiseret, kontrolleret forsøg af indsatsen over for ledige medlang videregående uddannelse. I undersøgelsen sammenlignes effekten af andre aktørersbeskæftigelsesindsats med effekten af jobcentrenes indsats.Det var som nævnt fra 2007 til 2011 obligatorisk for kommunerne at henvise alle ledige medlang videregående uddannelse til andre aktører. Udvalgte jobcentre har dog i forbindelsemed forsøget haft adgang til at varetage indsatsen for disse ledige. Undersøgelsen er nær-mere beskrevet i boks 3.
I etrandomiseret,kontrolleret forsøgfordeles de ledige mel-lem andre aktører ogjobcentrene sådan, ateffekten af andre ak-tørers og jobcentrenesbeskæftigelsesindsatsefterfølgende kan sam-menlignes, jf. bilag 1.
BOKS 3. ARBEJDSMARKEDSSTYRELSENS UNDERSØGELSE AF INDSATSEN FOR LEDIGEMED LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSEArbejdsmarkedsstyrelsen har ved hjælp af et randomiseret, kontrolleret forsøg undersøgt, om andreaktører er bedre end jobcentrene til at varetage indsatsen for ledige med lang videregående uddan-nelse. Styrelsens undersøgelse vedrører således en anden målgruppe end den, der indgår i Rigsre-visionens registerundersøgelse.I undersøgelsen varetog en række jobcentre indsatsen for halvdelen af de ledige med lang videregå-ende uddannelse, mens den anden halvdel blev henvist til andre aktører. Undersøgelsen blev gen-nemført i perioden august 2011 - november 2011, og resultaterne blev offentliggjort i marts 2013.Undersøgelsen viste, at jobcentrene og andre aktører var lige gode til at bringe de ledige med langvideregående uddannelse i arbejde.Kilde: Rigsrevisionen.
37. Der er i Tyskland og Frankrig gennemført lignende kontrollerede forsøg, hvor effektenaf jobcentrenes og andre aktørers beskæftigelsesindsats sammenlignes. Disse 2 undersø-gelser viser, at jobcentrene er bedre end andre aktører til at hjælpe de ledige i arbejde – li-gesom Rigsrevisionens registerundersøgelse viser. I modsætning hertil viste et svensk for-søg i 2007 for alle ledige ingen forskel mellem jobcentrene og andre aktører.Det kontrollerede forsøg i Frankrig har både sammenlignet andre aktører og jobcentrene foralle ledige og alene for de ledige med lang videregående uddannelse. For de ledige medlang videregående uddannelse viser undersøgelsen, at jobcentrene og andre aktører er li-ge gode – ligesom Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse viser.
B.
Omkostninger og effekt hos jobcentrene og andre aktører
38. Rigsrevisionens analyse af omkostninger i forhold til effekten hos jobcentrene og andreaktører har vist følgende:De ledige fra jobcentrene har årligt i gennemsnit en lønindkomst, der er ca. 11.200 kr. hø-jere end de ledige henvist til andre aktører. Det skyldes navnlig, at de ledige fra jobcen-trene enten kommer hurtigere i arbejde og/eller har flere arbejdstimer end ledige henvisttil andre aktører.Andre aktørers omkostninger til beskæftigelsesindsatsen er i gennemsnit ca. 1.500 kr.lavere pr. ledig end jobcentrenes. Registerundersøgelsen peger således på, at de ledi-ges forløb hos andre aktører er billigere, end hvis jobcentrene havde varetaget et tilsva-rende forløb.
14
ANDRE AKTØRERS OG JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS
De samfundsøkonomiske omkostninger ved at henvise ledige til andre aktører er i gen-nemsnit ca. 9.700 kr. pr. ledig i undersøgelsen. Selv om andre aktører har lavere om-kostninger til beskæftigelsesindsatsen end jobcentrene, er der dog samfundsøkonomi-ske omkostninger ved at henvise de ledige til andre aktører, da de ledige fra jobcentre-ne får en højere lønindkomst.
39. En analyse af omkostninger og effekt sammenholder de lediges lønindkomst (som føl-ge af, at de kommer i arbejde) med de omkostninger, som enten jobcentrene eller andreaktører har til de lediges beskæftigelsesindsats, jf. boks 4. Formålet med analysen er atvurdere, hvad det betyder samfundsøkonomisk, når der bruges midler – i dette tilfælde tilbeskæftigelsesindsatsen hos andre aktører under serviceudbuddet.
Kommunerne betalerdriftsomkostningertil andre aktører, sålænge de ledige er iforløb hos andre aktø-rer og ikke er kommeti arbejde.For de ledige i under-søgelsen, som kom-munerne har betaltdrift for, har kommu-nerne i gennemsnitbetalt 2.701 kr. pr. le-dig til andre aktører.For 25 % af de ledige,som kommunerne harbetalt drift for, er derbetalt under 1.000 kr.pr. ledig til andre aktø-rer.
BOKS 4. ANALYSE AF FORHOLDET MELLEM OMKOSTNINGER OG EFFEKTAnalysen af forholdet mellem omkostninger og effekt ser på forskellen mellemindtægterogomkost-ningeri beskæftigelsesindsatsen og sammenligner disse for ledige hos jobcentrene og andre aktø-rer.Indtægterer lig med lønindkomst. En større lønindkomst blandt de ledige fra jobcentrene skyldes, atde ledige fra jobcentrene enten kommer hurtigere i arbejde og/eller har flere arbejdstimer end ledigehenvist til andre aktører.Omkostningerer lig med kommunernes omkostninger til andre aktører og egen indsats i jobcentrene.Kommunernes omkostninger til de ledige henvist til andre aktører er udregnet ud fra kommunernesdrifts- og bonusudbetalinger til andre aktører. Kommunernes omkostninger til de ledige i jobcentreneopgøres ud fra Arbejdsmarkedsstyrelsens enhedsomkostninger for kommunernes samtaler med ogaktivering af de ledige.Kommunerne har derudover omkostninger til fx tilsyn med andre aktører, som ikke er medtaget i ana-lysen, da kommunernes omkostninger hertil ikke kendes. Kommunernes udbetaling af forsørgelses-ydelser, fx dagpenge og kontanthjælp, er heller ikke medtaget.Kilde: Rigsrevisionen.
Kommunerne har be-talt både driftsomkost-ninger og bonus til an-dre aktører for 47 %af de ledige i undersø-gelsen.Kommunerne har igennemsnit betalt18.158 kr. i bonus pr.ledig til andre aktører.Kommunerne betalerbonus til andre aktører,når den ledige kom-mer i beskæftigelse,privat løntilskud elleruddannelse.
40. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der er samfundsøkonomiske omkostninger vedat henvise ledige til andre aktører på i gennemsnit ca. 9.700 kr. pr. ledig, jf. tabel 3. Tabel-len viser lønindkomsten og driftsomkostningerne til beskæftigelsesindsatsen for ledige hosandre aktører og jobcentrene.
Tabel 3. Lønindkomst og omkostninger til beskæftigelsesindsatsen(Kr.)Ledige henvisttil andre aktørerLønindkomst

Forskel

1)2)1)2)
Ledige frajobcentrene105.12414.649

90.475

Forskel

¶11.196

¶1.504

¶9.692

93.92813.145

80.783

Driftsomkostninger
Indeholder alle skattepligtige lønindkomster.Er baseret på drifts- og bonusudbetalinger til andre aktører og kommunernes enhedsom-kostninger for samtaler med og aktivering af de ledige, jf. boks 5. Omkostningerne er op-gjort i 2010-priser. Driftsomkostningerne er inkl. et forvridningstab på 20 %, hvilket erstandard i samfundsøkonomiske analyser.
Kilde: ”Effekten af Andre Aktørers Beskæftigelsesindsats”, KORA.
ANDRE AKTØRERS OG JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS
15
Det fremgår af tabel 3, at ledige henvist til andre aktører i gennemsnit har tjent ca. 93.900 kr.i forbindelse med, at de er kommet i arbejde. De 93.900 kr. er opgjort 1 år efter, at de er ble-vet henvist. De ledige fra jobcentrene har i samme periode tjent ca. 105.100 kr. De ledigehenvist til andre aktører har således i gennemsnit tjent ca. 11.200 kr. mindre end de ledigefra jobcentrene. Det skyldes navnlig, at de ledige fra jobcentrene enten kommer hurtigere iarbejde og/eller har flere arbejdstimer end ledige henvist til andre aktører.Kommunerne betaler i gennemsnit ca. 13.100 kr. pr. ledig henvist til andre aktører, mensjobcentrenes egne driftsomkostninger er ca. 14.600 kr. pr. ledig. Andre aktører har såledesdriftsomkostninger, der er ca. 1.500 kr. lavere pr. ledig. Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst,at styrelsens enhedsomkostninger er behæftet med usikkerhed, jf. boks 5.
BOKS 5. ENHEDSOMKOSTNINGERKommunernes enhedsomkostninger for samtaler med og aktivering af de ledige, der er tilknyttetjobcentrene, er fastsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen og udgør i 2010-priser 350 kr. for en samtale og1.456 kr. for hver uge, den ledige modtager vejledning og opkvalificering.Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at styrelsens enhedsomkostninger er behæftet med usikker-hed. Samtidig kan kommunernes enhedsomkostninger i nogle tilfælde være højere end de fastsat-te. Fx kan kommuner, som ved spidsbelastning ikke har kapacitet til at varetage alle ledige og der-for bruger andre aktører, have højere enhedsomkostninger end dem, der er fastsat af Arbejdsmar-kedsstyrelsen. Det skyldes, at der kan være ekstra omkostninger for kommunen forbundet med selvat varetage disse ledige, da det måske vil kræve overarbejde, ansættelse af flere sagsbehandlere,nye lokaler osv. I disse tilfælde vil kommunens enhedsomkostninger være højere og andre aktørerderfor endnu billigere end jobcentrene.Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og Rigsrevisionen.
41. Selv om andre aktører har lavere omkostninger til beskæftigelsesindsatsen end jobcen-trene, er der dog samfundsøkonomiske omkostninger ved at henvise de ledige til andre ak-tører, da de ledige fra jobcentrene får en højere lønindkomst. De samfundsøkonomiske om-kostninger beløber sig til ca. 9.700 kr. pr. ledig, jf. tabel 3.Kommunerne henviste 7.103 ledige til andre aktører i 1. kvartal 2010. Et skøn for de sam-fundsøkonomiske omkostninger ved at henvise disse 7.103 ledige til andre aktører beløbersig til knap 70 mio. kr.Antager vi, at de samfundsøkonomiske omkostninger også i 2., 3. og 4. kvartal 2010 belø-ber sig til 9.700 kr. pr. ledig, vil et skøn for de samfundsøkonomiske omkostninger for alleledige henvist til andre aktører under serviceudbuddet i 2010 beløbe sig til ca. 350 mio. kr.De samfundsøkonomiske omkostninger er dog behæftet med usikkerhed. Desuden har Ar-bejdsmarkedsstyrelsen som nævnt fremhævet, at de enhedsomkostninger, der indgår i be-regningen, er usikre.
16
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSENS UNDERSTØTTELSE AF KOMMUNERNES OPFØLGNING PÅ ANDREAKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS
IV. Arbejdsmarkedsstyrelsens understøttelseaf kommunernes opfølgning på andre aktørersbeskæftigelsesindsats
Arbejdsmarkedsstyrelsen har kun delvist understøttet kommunernes opfølgning påeffekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats.Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data om andre aktørers resultater under landsdæk-kende rammeaftaler til rådighed for kommunerne på Jobindsats.dk. Jobindsats.dk in-deholder ikke data om andre aktører under lokale aftaler. Data på Jobindsats.dk omandre aktører har imidlertid ikke været opdateret i perioden ultimo 2011 - juni 2013.Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til brug for kommunernes til-syn med andre aktører under landsdækkende rammeaftaler. Vejledningen er ifølgestyrelsen tænkt som en service til kommunerne og indeholder en række anbefalingertil kommunerne. Styrelsen fremhæver i vejledningen, at kommunerne, uanset om derer tale om landsdækkende rammeaftaler eller lokale aftaler, skal føre tilsyn med an-dre aktører.For de landsdækkende rammeaftaler følger 10 % af kommunerne i spørgeskemaun-dersøgelsen hverken årligt eller oftere op på, om ledige henvist til andre aktører kom-mer i arbejde eller uddannelse, og 20 % af kommunerne følger ikke op på andre ak-tørers jobplaner. Derudover følger 24 % af kommunerne ikke op på indholdet af denaktivering, som andre aktører tilbyder.For de lokale aftaler følger 16 % af kommunerne ikke op på, om ledige henvist til an-dre aktører kommer i arbejde eller uddannelse, og omkring 30 % af kommunerne fø-rer ikke tilsyn med andre aktørers jobplaner. Derudover følger 10 % af kommunerneikke op på indholdet af den aktivering, som andre aktører tilbyder.Endelig skal kommunerne ifølge loven offentliggøre egne enhedsomkostninger forkommunens beskæftigelsesindsats for at gøre konkurrencevilkår gennemskuelige forandre aktører. 44 af kommunerne i undersøgelsen, svarende til 88 %, har i perioden2010-2012 ikke offentliggjort deres enhedsomkostninger. Beskæftigelsesministeriethar aftalt med Finansministeriet og KL, at regeringen vil arbejde for at afskaffe kravetom, at kommunerne skal offentliggøre egne enhedsomkostninger for beskæftigelses-indsatsen. Rigsrevisionen finder dog generelt, at det er væsentligt, at kommunernekender egne enhedsomkostninger for at kunne vurdere, om prisen er konkurrence-dygtig, når eksterne leverandører bliver inddraget i opgavevaretagelsen.Rigsrevisionen finder, at der også fremover er et behov for, at Arbejdsmarkedsstyrel-sen understøtter kommunernes tilsyn med andre aktører under lokale aftaler.
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSENS UNDERSTØTTELSE AF KOMMUNERNES OPFØLGNING PÅ ANDREAKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS
17
42. I dette kapitel undersøger vi, hvordan Arbejdsmarkedsstyrelsen understøtter kommu-nernes opfølgning på effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. Vi un-dersøger også, i hvilket omfang kommunerne i praksis følger op på effekten og kvalitetenaf andre aktørers beskæftigelsesindsats.
A. Arbejdsmarkedsstyrelsens understøttelse af de landsdækkende ramme-aftaler43. Rigsrevisionens undersøgelse af, hvordan Arbejdsmarkedsstyrelsen understøtter kom-munernes opfølgning på effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats, harvist følgende:Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til kommunerne med anbefalin-ger til kommunernes tilsyn med andre aktører under landsdækkende rammeaftaler. I vej-ledningen anbefaler styrelsen bl.a., at kommunerne følger andre aktørers resultater i formaf bonusandele og rettidighed. Kommunerne anbefales også halvårligt og efter behov atgennemføre tilsyn med andre aktørers jobplaner.10 % af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen følger hverken årligt eller oftere oppå resultaterne af andre aktørers indsats, dvs. om de ledige henvist til andre aktører kom-mer i arbejde eller uddannelse. 20 % af kommunerne har i 2012 ikke ført tilsyn med job-planer udarbejdet af andre aktører. 24 % af kommunerne har i 2012 ikke fulgt op på ind-holdet af den aktivering, som andre aktører tilbyder.Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data om andre aktørers resultater under landsdækken-de rammeaftaler i form af bonusandele og rettidighed til rådighed for kommunerne påJobindsats.dk. Bonusandele giver kommunerne mulighed for at følge, om de ledige hen-vist til andre aktører kommer i beskæftigelse, privat løntilskud eller uddannelse. Ud fradata om rettidighed kan kommunerne følge, om andre aktører sikrer de ledige samtalerog aktivering til tiden.Jobindsats.dk har i perioden ultimo 2011 - juni 2013 ikke været opdateret. Data er nu tilrådighed for kommunerne, men kan ikke sammenholdes med data fra før 2012 på grundaf databrud. Arbejdsmarkedsstyrelsen har derudover oplyst, at data om bonusandele ertidsmæssigt forskudt og derfor ikke velegnet som grundlag for en aktuel vurdering af ef-fekten af den enkelte aktørs indsats.
Bonusandeleudbeta-les til andre aktører,når de ledige kommeri beskæftigelse, privatløntilskud eller uddan-nelse.Bonusandele på Job-indsats.dk viser densamlede andel af ledi-ge, som andre aktørerunder landsdækkenderammeaftaler får i be-skæftigelse, privat løn-tilskud eller uddannel-se.Jobindsats.dk omfatterikke de ledige, somandre aktører vareta-ger under lokale afta-ler.
Vejledning til kommunerne44. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet ”Vejledning om tilsyn med andre aktører” tilkommunerne med anbefalinger til kommunernes tilsyn med andre aktører under landsdæk-kende rammeaftaler.Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at vejledningen alene har været tænkt som en serviceog støtte til kommunerne i forbindelse med jobcentrenes overtagelse af den fulde beskæfti-gelsesindsats. Styrelsen fremhæver videre, at vejledningen er en praktisk hjælp til kommu-nernes tilsyn med andre aktører, og det er helt op til kommunerne, om de vil bruge vejled-ningen.Arbejdsmarkedsstyrelsen anbefaler i vejledningen, at kommunerne bl.a. følger andre aktø-rers bonusandele, dvs. om de ledige fx kommer i beskæftigelse, privat løntilskud eller uddan-nelse. 10 % af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen oplyser, at de ikke følger op på,om ledige henvist til andre aktører kommer i arbejde eller uddannelse.
18
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSENS UNDERSTØTTELSE AF KOMMUNERNES OPFØLGNING PÅ ANDREAKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS
Arbejdsmarkedsstyrelsen anbefaler også i vejledningen, at kommunerne halvårligt eller ef-ter behov fører tilsyn med jobplaner udarbejdet af andre aktører. Desuden fremgår det aflov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at aktivering skal udvikle eller afdække den ledigesfaglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmar-kedet.45. Tabel 4 viser, hvor mange kommuner der følger op på kvaliteten af andre aktørers be-skæftigelsesindsats, herunder på jobplaner og aktivering.
Tabel 4. Kommunernes opfølgning på kvalitet under de landsdækkende rammeaftalerKommuner, som i 2012 ikke har gennemført tilsyn med jobplaner udarbejdet af andre aktørerKommuner, som i 2012 ikke har fulgt op på indholdet af den aktivering, andre aktører tilbyder20 %24 %
Note: Der er 41 kommuner i spørgeskemaundersøgelsen, som i 2012 har anvendt landsdækkende rammeaftaler. Resultatetaf spørgeskemaundersøgelsen er baseret på kommunernes egne vurderinger af deres opfølgning på andre aktører.Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.
Af tabel 4 fremgår det, at 20 % af kommunerne i 2012 ikke har ført tilsyn med jobplaner ud-arbejdet af andre aktører under landsdækkende rammeaftaler. 24 % af kommunerne har ik-ke fulgt op på indholdet af den aktivering, som andre aktører tilbyder. I spørgeskemaet er deralene spurgt til, om kommunerne har fulgt op på jobplaner og aktivering, og ikke til, hvad dehar undersøgt og vurderet i deres opfølgning.Data til kommunerne46. Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller også data til rådighed for kommunerne på Jobindsats.dktil brug for opfølgning på andre aktørers resultater, herunder data om bonusandele og retti-dighed. Ud fra data om bonusandele og rettidighed kan kommunerne følge, om de ledigehenvist til andre aktører kommer i beskæftigelse, privat løntilskud eller uddannelse, og omandre aktører sikrer de ledige samtaler og aktivering til tiden.47. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at data om andre aktører på Jobindsats.dk, herun-der data om bonusandele og rettidighed, ikke har været opdateret i perioden ultimo 2011 -juni 2013. Dette skyldes, at it-understøttelsen af andre aktører primo 2012 overgik fra Ar-bejdsmarkedsstyrelsen til de kommunale it-leverandører, og i den forbindelse blev definitio-nen af et forløb hos anden aktør ændret.Arbejdsmarkedsstyrelsen har primo juni 2013 opdateret data om andre aktører på Jobind-sats.dk med data for 2012 og frem til marts 2013. Som følge af overgangen til de kommu-nale it-leverandører er der dog tale om et databrud, hvorfor data ikke kan sammenholdesmed data fra før 2012.48. Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne har tidligere fulgt op på resulta-terne af andre aktørers beskæftigelsesindsats under de landsdækkende rammeaftaler. Det-te er sket ud fra data på Jobindsats.dk. Styrelsen og beskæftigelsesregionerne udarbejde-de såkaldte regionale hitlister med andre aktørers resultater. Formålet var at skabe gennem-sigtighed og overblik over andre aktørers resultater.
Rettidigheden påvirke-de tidligere kommuner-nes refusion.Kommunerne fik fremtil januar 2013 kun re-fusion for beskæftigel-sesindsatsen, når ret-tidigheden – dvs. tidenfor samtale og aktive-ring – blev overholdtfor de ledige.Fra 1. januar 2013 errefusionen i en 2-årigforsøgsperiode ikkeknyttet til rettidighed.
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSENS UNDERSTØTTELSE AF KOMMUNERNES OPFØLGNING PÅ ANDREAKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS
19
Hitlisterne blev udarbejdet fra maj 2010, men ophørte gradvist frem mod august 2011, hvordata i Jobindsats.dk ikke længere blev opdateret. Arbejdsmarkedsstyrelsen har derudoveroplyst, at de data om bonusandele, der lå til grund for hitlisterne, tidsmæssigt var noget for-skudt og derfor ikke velegnede som grundlag for en aktuel vurdering af effekten af den en-kelte aktørs indsats.49. Rigsrevisionens interviews i 5 kommuner viser desuden, at der kan være stor variation i,hvordan kommunerne følger op på andre aktører. Vi har for at vise denne variation beskre-vet i boks 6-11, hvordan de 5 kommuner følger op på andre aktørers resultater og kvalitet.I boks 6 beskrives, hvordan kommune A følger op på andre aktørers resultater under delandsdækkende rammeaftaler på baggrund af kommunens sagsbehandlingssystem.
BOKS 6. OPFØLGNING PÅ BAGGRUND AF KOMMUNENS SAGSBEHANDLINGSSYSTEMKommune A følger op på resultaterne af andre aktørers indsats ved 1-2 gange årligt at udarbejdeen oversigt over de lediges arbejdsmarkedsstatus. Oversigten udtrækkes manuelt fra kommunenssagsbehandlingssystem og anvendes til at drøfte resultaterne med andre aktører. Kommunen harikke et it-system, der automatisk kan generere data om effekt.Jobindsats.dk har fungeret som et supplement til kommunens egen opfølgning på andre aktører. Deter dog for tiden vanskeligt for kommunen at følge op på andre aktørers rettidighed og bonusandele,da Jobindsats.dk ikke er opdateret. Kommunen har derudover stor tillid til, at andre aktører også selvfølger op på deres resultater.Kilde: Rigsrevisionen.
I boks 7 beskrives, hvordan kommune B følger op på landsdækkende rammeaftaler ud fraandre aktørers selvangivne oplysninger og Jobindsats.dk.
BOKS 7. OPFØLGNING UD FRA SELVANGIVNE OPLYSNINGER OG JOBINDSATS.DKKommune B har valgt, at andre aktører selv skal angive deres rettidighed og aktiveringsgrad til kom-munen. Dette skyldes, at data fra Jobindsats.dk ifølge kommunen ikke kan anvendes til en aktuelvurdering af den enkelte aktørs indsats, da data er forsinket med ca. 3 måneder.Andre aktørers selvangivne data er øjebliksbilleder, som kommunen bruger til her og nu at vurdere,om andre aktører lever op til lovgivningen og det aftalte. Kommunen følger også andre aktørers ef-fekt ud fra de regninger, som kommunen modtager fra andre aktører, og ud fra Jobindsats.dk, somkommunen fortsat betragter som den officielle datakilde. Kommunen vurderer, at disse 2 metodersupplerer hinanden godt.Kilde: Rigsrevisionen.
20
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSENS UNDERSTØTTELSE AF KOMMUNERNES OPFØLGNING PÅ ANDREAKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS
I boks 8 beskrives, hvordan kommune C følger op på andre aktørers kvalitet under de lands-dækkende rammeaftaler på baggrund af en kvalitativ frem for kvantitativ opfølgning.
BOKS 8. KVALITATIV FREM FOR KVANTITATIV OPFØLGNINGKommune C’s tilsyn med andre aktører er primært foregået ved møder med andre aktører, da kom-munen har bedre erfaringer med kvalitativ frem for kvantitativ opfølgning. Omfanget af tilsynet harbl.a. været påvirket af pressens bevågenhed. Jobcentret har kontrolleret alle andre aktørers jobpla-ner i forbindelse med, at disse manuelt skulle indtastes i jobcentrets sagsbehandlingssystem. Andreaktørers aktivering følger kommunen ved tilsyn og møder.Kommunen har brugt Jobindsats.dk til at følge andre aktørers rettidighed og bonusandele. Jobind-sats.dk har imidlertid ikke været anvendt i det løbende tilsyn, da kommunen ikke har set Jobindsats.dksom et egnet styringsredskab. Kommunen har i stedet investeret i et it-system, som uge for uge leve-rer data om andre aktørers resultater.Kilde: Rigsrevisionen.
B.
Kommunernes opfølgning på lokale aftaler
50. Rigsrevisionens undersøgelse af kommunernes opfølgning på lokale aftaler har vist føl-gende:16 % af kommunerne i undersøgelsen følger hverken årligt eller oftere op på resultatet afandre aktørers indsats under lokale aftaler, dvs. om de ledige henvist til andre aktørerkommer i arbejde eller uddannelse. 32 % af kommunerne har ikke data om andre aktø-rers resultater under lokale aftaler, der svarer til data om bonusandele på Jobindsats.dkom landsdækkende rammeaftaler.30 % af kommunerne førte i 2012 ikke tilsyn med andre aktørers jobplaner under lokaleaftaler. Desuden fulgte 10 % af kommunerne ikke op på indholdet af den aktivering, somandre aktører tilbyder under lokale aftaler.
Kommunernes opfølgning på andre aktørers resultater51. Kommunerne fastsætter selv rammer og vilkår i de lokale aftaler, som kommunerne ind-går med andre aktører.Arbejdsmarkedsstyrelsen fremhæver i sin vejledning om tilsyn med andre aktører underlandsdækkende rammeaftaler, at kommunerne, uanset om der er tale om landsdækkenderammeaftaler eller lokale aftaler, skal føre tilsyn med andre aktører. Styrelsen fremhævervidere, at vejledningen kan bruges som inspiration i forbindelse med tilsynet med andre ak-tører under lokale aftaler.52. Der er ifølge spørgeskemaundersøgelsen 16 % af kommunerne, der hverken årligt elleroftere følger op på, om ledige henvist til andre aktører under lokale aftaler kommer i arbejdeeller uddannelse.53. Rigsrevisionen har undersøgt, hvor mange af kommunerne, der har data om andre ak-tørers resultater under lokale aftaler, der svarer til bonusandele på Jobindsats.dk. I under-søgelsen oplyser 32 % af kommunerne, at de ikke har data om andre aktørers beskæftigel-sesindsats under lokale aftaler, der svarer til data om bonusandele på Jobindsats.dk.
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSENS UNDERSTØTTELSE AF KOMMUNERNES OPFØLGNING PÅ ANDREAKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS
21
Kommunernes opfølgning på kvalitet54. Andelen af kommuner, der fører tilsyn med andre aktørers jobplaner og aktivering, er visti tabel 5.
Tabel 5. Kommunernes opfølgning på kvalitet under de lokale aftalerKommuner, som i 2012 ikke har gennemført tilsyn med jobplaner udarbejdet af andre aktørerKommuner, som i 2012 ikke har fulgt op på indholdet af den aktivering, andre aktører tilbyder30 %10 %
Note: Der er 30 kommuner i spørgeskemaundersøgelsen, som har lagt jobplaner ud til andre aktører under lokale aftaler. Derer 41 kommuner, som har lagt aktivering ud til andre aktører under lokale aftaler. Resultatet af spørgeskemaundersøgel-sen er baseret på kommunernes egne vurderinger af deres opfølgning på andre aktører.Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.
Det fremgår af tabel 5, at 30 % af kommunerne i 2012 ikke har ført tilsyn med jobplaner ud-arbejdet af andre aktører. 10 % af kommunerne har ikke fulgt op på indholdet af den aktive-ring, som andre aktører tilbyder. I spørgeskemaet er der alene spurgt til, om kommunernehar fulgt op på jobplaner og aktivering, og ikke til, hvad de har undersøgt og vurderet i de-res opfølgning.55. Rigsrevisionens interviews i 5 kommuner viser som nævnt, at der kan være stor variationi, hvordan kommunerne følger op på andre aktører. I boks 9 beskrives, hvordan kommune Dfølger op på andre aktørers resultater under lokale aftaler ud fra et evalueringssystem.DREAMer en data-base med data fraBeskæftigelsesmini-steriet, Undervisnings-ministeriet, CPR-regi-stret og SKAT.DREAM omfatter allepersoner, der har mod-taget visse offentligeoverførsler, og angi-ver, om personen fxhar været ledig, påefterløn, på kontant-hjælp, på SU eller eri aktivering.
BOKS 9. OPFØLGNING PÅ DE LEDIGES SELVFORSØRGELSEKommune D følger op på effekten af andre aktørers indsats under lokale aftaler ud fra, om de ledigebliver selvforsørgende. Kommunen følger op på baggrund af et evalueringssystem, der er knyttet oppå DREAM-data. Kommunen modtager kvartalsvist rapporter, hvor bl.a. de lediges selvforsørgelses-grad 1, 3 og 6 måneder efter, at de har afsluttet forløbet hos anden aktør, fremgår. I 2013 forventerkommunen at udbygge de kvartalsvise rapporter med målinger af deltagertilfredsheden blandt de le-dige.Kommunen bruger bl.a. opfølgningen til at sammenligne forskellige andre aktører og til at følge denenkelte aktør over tid. Opfølgningen drøftes også med andre aktører under kommunens tilsynsbesøg.Kilde: Rigsrevisionen.
22
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSENS UNDERSTØTTELSE AF KOMMUNERNES OPFØLGNING PÅ ANDREAKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS
I boks 10 beskrives, hvordan kommune E følger op på andre aktørers resultater under lo-kale aftaler ud fra en kvalitetsmodel.
BOKS 10. KVALITETSMODEL TIL OPFØLGNING PÅ RESULTATER OG KVALITETI kommune E foregår opfølgning og tilsyn med andre aktører ved årlige samtaler samt anmeldte oguanmeldte besøg. Derudover undersøger kommunen 2 gange årligt tilfredsheden blandt de ledigehenvist til andre aktører.Kommunen har udviklet en kvalitetsmodel, så den kan følge op på andre aktørers indsats. Modellenfølger månedligt op på, om de ledige kommer i beskæftigelse eller tættere på arbejdsmarkedet, delediges tilfredshed, prisen på indsatsen i forhold til effekten, og om der er styr på regler og lovgivning.Andre aktørers effekt opgøres årligt. Kommunen aflønner ikke andre aktører efter, hvor mange ledi-ge de får i beskæftigelse, da det ifølge kommunen giver for meget administration og en risiko for, atandre aktører investerer for lidt i den ledige.Kilde: Rigsrevisionen.
I boks 11 beskrives, hvordan kommune B følger op på lokale aftaler. Kommune B har og-så anvendt landsdækkende rammeaftaler, som beskrevet i boks 7.
BOKS 11. OPFØLGNING UD FRA SELVANGIVNE OPLYSNINGER OG KONTROLBEREGNINGERKommune B følger op på kvaliteten af andre aktørers indsats ud fra data om andre aktørers rettidig-hed og aktiveringsgrad. De andre aktører opgør og oplyser selv data til kommunen, og kommunenfølger derefter op på rettidigheden og aktiveringsgraden via kontrolberegninger.Kommunen gennemfører tilsyn med jobplaner udarbejdet af andre aktører via stikprøver. Tilsynetsigter på at vurdere, om andre aktørers administration og sagsbehandling opfylder lovens krav og imindre grad indholdet af jobplanerne. Endelig følger kommunen andre aktørers resultater ud fra deregninger, som kommunen modtager fra andre aktører.Kilde: Rigsrevisionen.
C.
Enhedsomkostninger
56. Rigsrevisionens undersøgelse af, om kommunerne offentliggør egne enhedsomkostnin-ger for beskæftigelsesindsatsen, har vist følgende:Kommunerne skal offentliggøre egne enhedsomkostninger for beskæftigelsesindsatsen.44 af kommunerne i undersøgelsen, svarende til 88 %, har i perioden 2010-2012 ikke of-fentliggjort egne enhedsomkostninger.Arbejdsmarkedsstyrelsen har taget initiativ til at drøfte med KL, hvorvidt kravet om, atkommunerne skal offentliggøre egne enhedsomkostninger, skal afskaffes. Rigsrevisio-nen finder dog generelt, at det er væsentligt, at kommunerne kender egne enhedsom-kostninger for at kunne vurdere, om prisen er konkurrencedygtig, når eksterne leveran-dører bliver inddraget i opgavevaretagelsen.
ARBEJDSMARKEDSSTYRELSENS UNDERSTØTTELSE AF KOMMUNERNES OPFØLGNING PÅ ANDREAKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS
23
57. Kommunerne har siden 2003 skullet offentliggøre egne enhedsomkostninger i forbindel-se med beskæftigelsesindsatsen, jf. lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringenaf den aktive beskæftigelsesindsats. Formålet er, at konkurrencevilkår og omkostningsfor-hold bliver gennemsigtige for de andre aktører, som ønsker at medvirke i beskæftigelses-indsatsen.58. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at 12 % af kommunerne i undersøgelsen, svaren-de til 6 kommuner, har offentliggjort egne enhedsomkostninger for beskæftigelsesindsatseni perioden 2010-2012. Der er således 88 % af kommunerne, der ikke har offentliggjort dis-se omkostninger, på trods af at dette er et lovkrav.35 % af kommunerne, svarende til 17 kommuner, har i mindst ét af årene i perioden 2010-2012 opgjort enhedsomkostningerne.59. Beskæftigelsesministeriet har aftalt med Finansministeriet og KL, at regeringen vil arbej-de for at afskaffe kravet om, at kommunerne skal offentliggøre egne enhedsomkostningerfor beskæftigelsesindsatsen.
Rigsrevisionen, den 14. august 2013
Lone Strøm
/Mads Nyholm Jacobsen
24
METODE
Bilag 1. MetodeRegisterundersøgelsenI registerundersøgelsen sammenligner vi effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsatsmed effekten af jobcentrenes indsats.Registerundersøgelsen er gennemført i samarbejde med Det Nationale Institutfor Kommu-ners ogRegioners AnalyseogForskning (KORA) og er baseret på samme metode, som re-gisterundersøgelsen i Rigsrevisionens beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejds-markedsparate kontanthjælpsmodtagere (nr. 1/2010). Begge undersøgelser er udarbejdetaf seniorforsker Lars Skipper fra KORA. I denne registerundersøgelse om andre aktører medhjælp fra forsker Kenneth Lykke Sørensen, KORA.Registerundersøgelsen omfatter de ledige, som har været henvist til andre aktører underserviceudbuddet, der er rettet mod dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant-og starthjælpsmodtagere med undtagelse af ledige med lang videregående uddannelse.Undersøgelsen følger de ledige, som blev henvist til andre aktører i 1. kvartal 2010, frem tilultimo 2012. Undersøgelsen giver således mulighed for at vise effekten af beskæftigelses-indsatsen på både kort og mellemlangt sigt.I registerundersøgelsen indgår der i alt 7.103 ledige fra andre aktører og 57.250 ledige frajobcentrene.Registerundersøgelsen viser forskellen i beskæftigelse mellem de ledige henvist til andreaktører sammenlignet med en sammenlignelig gruppe af ledige fra jobcentrene. Undersø-gelsen viser ikke, hvor stor en effekt ledige opnår ved en beskæftigelsesindsats beståendeaf samtaler og aktivering. Dette vil kræve en kontrolgruppe af ledige, der ikke har modtagetnogen beskæftigelsesindsats overhovedet.Registerundersøgelsen er baseret på matchning, der tilstræber at efterligne et randomiseret,kontrolleret forsøg. For hver ledig henvist til anden aktør udvælges mindst én ledig fra et job-center til kontrolgruppen. Systematiske skævheder mellem de 2 grupper af ledige minime-res ved at finde personer til kontrolgruppen, som mest muligt ligner de ledige henvist til an-dre aktører. Derved kommer sammensætningen af kontrolgruppen til at afspejle sammen-sætningen af gruppen af ledige henvist til andre aktører.Arbejdsmarkedsstyrelsen har i forbindelse med registerundersøgelsen fremhævet, at under-søgelsen ikke tager højde for, at sagsbehandlerne i jobcentrene måske fordeler de ledigemellem andre aktører og jobcentrene ud fra nogle systematiske forskelle hos de ledige, somikke registreres i de registre, der indgår i undersøgelsen, fx de lediges motivation til at fin-de arbejde. Hvis sagsbehandlerne på denne måde henviser de svageste ledige til andreaktører uden at det registreres, vil det påvirke undersøgelsens resultat.Registerundersøgelsen matcher de ledige henvist til andre aktører med ledige fra jobcen-trene på mere end 200 variabler, så de 2 grupper af ledige bliver sammenlignelige. Det erbl.a. variabler som matchgruppe, længden af ledighed, køn, samlivsstatus, alder, bopæls-kommune, antal og alder på børn, oprindelsesland, uddannelse, forsikringsstatus samt tid-ligere lønindkomster, erhvervserfaring, offentlig forsørgelse og tidligere aktivering. De syste-matiske forskelle må – for at kunne påvirke undersøgelsens resultat – ikke være en af demere end 200 variabler og må heller ikke være korreleret med en af de mere end 200 vari-abler.
KORAer en uafhæn-gig statslig forsknings-institution, som levereranvendelsesorienteretog praksisnær viden tilog om kommuner ogregioner.
I etrandomiseret,kontrolleret forsøgfordeles de ledige mel-lem andre aktører ogjobcentrene sådan, ateffekten af andre aktø-rers og jobcentrenesbeskæftigelsesindsatsefterfølgende kan sam-menlignes.I registerundersøgel-sen tages udgangs-punkt i de ledige, somhar værethenvist tilandre aktører og job-centrene. Efterfølgen-de gøres de 2 grupperaf ledige sammenlig-nelige ved matchning,hvor der for hver ledighos andre aktører fin-des mindst én ledig,der ligner, fra jobcen-trene.
Matchgruppeangiverden lediges mulighe-der på arbejdsmarke-det. Jobcentrene pla-cerer de ledige i én af3 matchgrupper:jobklare ledige, derer parate til ordinærtarbejdeindsatsklare ledige,der kan deltage iaktive tilbudmidlertidigt passiveledige, der p.t. hver-ken kan arbejde el-ler deltage i aktivetilbud.
METODE
25
Arbejdsmarkedsstyrelsen har videre fremhævet, at en del af de ledige henvist til andre ak-tører bortsorteres fra undersøgelsen, da de ledige ikke har modtaget offentlig forsørgelseop til, at de bliver henvist til andre aktører (måske fordi de ledige har fundet arbejde), ellerat der ikke er registreret data på personerne. Rigsrevisionen har først efter bortsorteringenmatchet de ledige. Dette betyder, at de ledige hos andre aktører og fra jobcentrene er sam-menlignelige.Arbejdsmarkedsstyrelsen har endelig fremhævet, at undersøgelsens resultat påvirkes af, atde ledige, som henvises, men ikke møder op hos andre aktører, også indgår i undersøgel-sen. Rigsrevisionen har i registerundersøgelsen også ønsket at undersøge motivationseffek-ten, hvorfor vi tager udgangspunkt i de henviste ledige og ikke kun i de ledige, som reelt mø-der op hos andre aktører. Motivationseffekten opstår, når ledige, som ikke ønsker et forløbhos jobcentrene/andre aktører, motiveres til at søge og få job umiddelbart inden, de skal mø-de op hos jobcentrene/andre aktører.De data, som bruges til at matche de ledige henvist til andre aktører med de ledige fra job-centrene, kommer fra registre hos Danmarks Statistik. Arbejdsmarkedsstyrelsen har leve-ret data fra Det Digitale Registreringsværktøj, som bl.a. indeholder sagsbehandlernes regi-streringer af samtaler med de ledige. Styrelsen har også leveret data fra de såkaldte AA-moduler om kommunernes aflønning af andre aktører. Endelig indgår data fra eIndkomst,der bl.a. indeholder oplysninger om danskernes lønindkomst og beskæftigelsesomfang.Undersøgelsens resultater er statistisk signifikante på 1 %-niveau. Signifikansniveauet for-tæller, hvor stor sandsynligheden er for, at et resultat er fremkommet ved en tilfældighed.Et signifikansniveau på 1 % betyder en risiko på 1 % for, at vi konkluderer, at der er forskeli effekten hos andre aktører og jobcentrene, selv om der i virkeligheden ikke er det. Et sig-nifikansniveau på 1 % er konservativt i statistiske undersøgelser.SpørgeskemaundersøgelsenFor at belyse kommunernes brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen har vi gennem-ført en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen fokuserer på kommunernes henvisningaf ledige til andre aktører i 2012 under både landsdækkende rammeaftaler og lokale aftaler.Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i november og december 2012 og omfatter enstikprøve på 50 kommuner. Svarprocenten er 100. Til stikprøven er udvalgt de 50 kommu-ner, som i 2011 havde flest ledige henvist til andre aktører under rammeaftalerne. Stikprø-ven er således ikke repræsentativ for de øvrige kommuner.49 ud af de 50 kommuner har brugt andre aktører i 2012. Heraf har 41 kommuner brugt an-dre aktører under rammeaftaler, og 43 kommuner har brugt andre aktører under lokale af-taler.Der er i analysen af spørgeskemaundersøgelsens resultater i videst muligt omfang tagethøjde for fejlkilder. Vi har på baggrund af besvarelserne haft korte opklarende samtaler meden række kommuner og uddybende interviews med 5 kommuner. Kommunernes besvarel-ser er baseret på deres egne vurderinger.
26
ORDLISTE
Bilag 2. Ordliste
AktiveringAktiveringsgradAndre aktørerArbejdsformidlingen
Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller job med løntilskud hos offentligearbejdsgivere eller private virksomheder.Betyder, at anden aktør skal sikre, at de henviste ledige er i aktivering i en bestemt an-del af deres tid.Fx private virksomheder, organisationer, andre kommuner og/eller a-kasser, der somled i kommunernes beskæftigelsesindsats udfører opgaver for jobcentrene.Tidligere kernen i den statslige beskæftigelsesindsats. Arbejdsformidlingen blev ned-lagt i 2007 i forbindelse med Strukturreformen, og frem til 2009 varetog stat og kommu-ner i fællesskab beskæftigelsesindsatsen. Fra 2009 har jobcentrene alene varetagetindsatsen.Den procentdel af tiden, som en person er i beskæftigelse.Arbejdsmarkedsstyrelsen har 4 beskæftigelsesregioner, som på vegne af staten bl.a.følger op på resultaterne af jobcentrenes indsats.De samlede aktiviteter, der sættes i værk, for at den ledige kan få et ordinært job, fxjobformidling, ajourføring af CV, jobsøgning, vejledning og opkvalificering, virksomheds-praktik, job med løntilskud m.m.Kommunerne benytter i de landsdækkende rammeaftaler den fælles betalingsmodelved aflønning af andre aktører. I modellen afhænger 75 % af kommunernes betaling afandre aktørers resultater. Dette kaldes bonus. 25 % af betalingen får andre aktører forat have den ledige i forløb. Dette kaldes driftsomkostninger.Udbetales til andre aktører, når de ledige kommer i ordinær beskæftigelse, i privat løn-tilskud eller ordinær uddannelse.Holdes af jobcentret for at sikre, at de oplysninger, som den ledige har lagt i CV-bankenpå Jobnet.dk, er fyldestgørende.Database med data fra Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, CPR-regi-stret og SKAT. Omfatter alle personer, der har modtaget visse offentlige overførsler, ogangiver, om personen fx har været ledig, på efterløn, på kontanthjælp, på SU eller i ak-tivering.Kommunerne betaler driftsomkostninger til andre aktører, så længe de ledige er i forløbhos andre aktører og ikke er kommet i arbejde.Jobindsats.dk er en portal, hvor der kan trækkes data om fx antal personer, udgifter tilforsørgelse og indsatsen for at få ledige i arbejde. Jobindsats.dk indeholder oplysningerom andre aktører under landsdækkende rammeaftaler, ikke under lokale aftaler.Aftale om aktivering, der udarbejdes i samarbejde mellem den ledige og jobcentret/an-den aktør, og som beskriver den lediges aktivering og jobmål.Samtale mellem den ledige og jobcentret/anden aktør som led i det individuelle kontakt-forløb.En række samtaler mellem den ledige og jobcentret/anden aktør, der sigter mod at fåden ledige i arbejde så hurtigt som muligt. Er dette ikke realistisk på kort sigt, skal kon-takten sigte mod at bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet.KORA er en uafhængig statslig forskningsintitution, som leverer anvendelsesorienteretog praksisnær viden til og om kommuner og regioner.
BeskæftigelsesgradBeskæftigelsesregionerBeskæftigelsesindsats
Betalingsmodel
BonusandeleCV-samtaleDREAM(Dansk Register for Evalueringaf Marginalisering)DriftsomkostningerJobindsats.dk
JobplanJobsamtaleKontaktforløb
KORA(Det Nationale Institut for Kom-muners og Regioners Analyseog Forskning)
ORDLISTE
27
Landsdækkende rammeaftaler
Aftaler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne på forhånd har ind-gået med udvalgte andre aktører. Rammeaftalerne fastsætter rammer og vilkår for af-talerne mellem jobcentrene og andre aktører, og jobcentrene skal eller kan benytte dis-se rammeaftaler, når de vil indgå en aftale med anden aktør.Aftaler, hvor kommunerne på egen hånd kan indgå samarbejde med andre aktører ogselv forhandle indhold, målgruppe, pris og varighed. Lokale aftaler kan indeholde ét el-ler flere elementer af kontaktforløbet, aktivering og/eller enkeltstående kurser.Et tilskud til den ansattes løn, som efter en konkret vurdering kan gives ved ansættelseaf en ledig hos offentlige arbejdsgivere eller private virksomheder.Angiver den lediges muligheder på arbejdsmarkedet. Jobcentrene placerer de ledige ién af 3 matchgrupper:jobklare ledige, der er parate til ordinært arbejdeindsatsklare ledige, der kan deltage i aktive tilbudmidlertidigt passive ledige, der p.t. hverken kan arbejde eller deltage i aktive tilbud.I et randomiseret, kontrolleret forsøg fordeles de ledige mellem andre aktører og job-centrene på sådan en måde, at effekten af indsatsen over for de ledige mellem andreaktører og jobcentrene efterfølgende kan sammenlignes.Handler om, at de ledige skal have jobsamtaler og aktivering til tiden, dvs. inden forbestemte tidsfrister.En person, der ikke er i offentlig forsørgelse, er i selvforsørgelse.Hvor stor en andel af tiden pr. kvartal personen er i selvforsørgelse.En af de landsdækkende rammeaftaler. Aftalen er frivillig at bruge for kommunerne oger rettet mod dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælps- og start-hjælpsmodtagere, dog ikke ledige med lang videregående uddannelse.Var en særlig ydelse til personer uden ret til kontanthjælp. Starthjælpen blev afskaffetmed aftalen om finansloven for 2012.Er korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelses-forløb eller ordinære uddannelsesforløb.Et aktivt tilbud i en offentlig eller privat virksomhed, hvor den ledige for en kortere perio-de afprøver et job.
Lokale aftaler
LøntilskudMatchgruppe
Randomiseret, kontrolleretforsøgRettidighedSelvforsørgelseSelvforsørgelsesgradServiceudbud
StarthjælpVejledning og opkvalificeringVirksomhedspraktik