Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del Bilag 236
Offentligt
UdkastForslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland
§1I lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lov nr. 1528 af 21. december 2010, foretages følgendeændringer:1.§ 14, stk. 1 og 2affattes således:§ 14.Tilskadekomne kan få erstatning for udgifter til sygebehandling og optræning under sagensbehandling eller under sagens genoptagelse efter lovens § 47, når sygebehandlingen og optræningen ernødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse for arbejdsskadens følger. Erstatning til personer, der ikke ersygesikret i Grønland, kan ikke ydes i videre omfang end erstatning til personer, der er sygesikret i Grønland.Optræningen skal foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning tilsygebehandlingen.Stk. 2.Tilskadekomne kan få erstatning for udgifter til anskaffelse af kørestole, proteser, briller og andrepersonlige hjælpemidler, når det er nødvendigt for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningensresultater, for at formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget aferhvervsevnetabet og graden af varigt mén, og udgiften ikke kan afholdes af det offentlige efter gældenderegler om sundhedsydelser eller sociale ydelser.2.I§ 14, stk. 5ændres: ”ogpå udgifterne til transport og ophold”til: ”ogpå øvrige erstatningsudgifter, jf. §10, nr. 2), 3) og 4).”3.§ 17, 2. pkt.affattes således:"Tilkendes tilskadekomne erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 21, ophører retten til dagpenge dog senestden dag, da tilkendelsen af erstatning får virkning".4.I§ 43, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter "Arbejdsskadestyrelsens": "eller Ankestyrelsens".5.§ 43, stk. 3 affattes således:"Stk.3.Arbejdsskadestyrelsen kan benytte private rejsearrangører til at arrangere rejse og ophold iforbindelse med undersøgelse og behandling."6.§ 49, stk. 2affattes således:Stk. 2.Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. Fortilskadekomne eller efterladte, der opholder sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.7.§ 49, stk. 8affattes således:Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter forhandling med Grønlands Selvstyre regler forbehandlingen af klager over afgørelser truffet efter denne lov.8.I§ 64, stk. 1indsættes efter 1. punktum:Det samme gælder staten, Grønlands Selvstyre og kommunerne i det omfang de har benyttet adgangen tilselvforsikring, jf. lovens § 52, stk. 5.9.I§ 75indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Der kan ved udmåling af straffen for overtrædelse af stk. 1-3 lægges vægt på, hvilke økonomiskegevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse.«
Stk. 4 og 5bliver herefter stk. 5 og 6.10.Efter§ 75indsættes:»§ 75 a.Ved overtrædelse af § 75 kan Arbejdsskadestyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kanafgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærersig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.Stk. 2.Reglerne i Retsplejelov for Grønland om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtetikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.Stk. 3.Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.Stk. 4.Arbejdsskadestyrelsen kan få adgang til oplysninger om lønudbetalinger m.v., der er nødvendige tilbrug for behandlingen af sager efter stk. 1 fra det register over indeholdelsespligtige arbejdsgivere, der eroprettet i medfør af skatteforvaltningsloven.«
§2Stk. 1.Loven træder i kraft den xx 2014 og har virkning for afgørelser, der træffes på ikrafttrædelsesdatoeneller derefter.
Almindelige bemærkninger1. IndledningVed lov nr. 1528 af 21. december 2010 blev der indført en egentlig lov om arbejdsskadesikring i Grønland tilafløsning af den tidligere ordning, som byggede på ikraftsættelse af den danske arbejdsskadelov vedanordning. Loven har nu været i kraft i 2 år, og der er indhentet erfaringer med administrationen af loven.Loven har vist sig at fungere godt i det grønlandske samfund. Der har imidlertid vist sig behov for noglemindre justeringer af loven, som skal sikre, at arbejdsskadeordningen i Grønland bliver yderligere integrereti det grønlandske samfund.Loven administreres af Arbejdsskadestyrelsen gennem en lokal enhed betegnet Center for Arbejdsskader iNuuk. Enheden råder over personale, der taler og skriver grønlandsk, dansk og engelsk, og har derfor kunnetopfylde kravene i lov om en sprogpolitik i Grønland.Samtidigt med indførelsen af den nye lov blev Center for Arbejdsskader optaget som en enhed iArbejdsskadestyrelsen. Center for Arbejdsskader fik derved adgang til Arbejdsskadestyrelsenssagsbehandlingssystemer og til den støtte til sagsbehandlingen og den efteruddannelse af personalet, som alleenheder i Arbejdsskadestyrelsen har adgang til. Dette har styrket den grønlandskearbejdsskadeadministration betydelig, og sagsbehandlingstiderne er som følge heraf stærkt reduceret og denservice, som Center for Arbejdsskader nu yder til brugerne af ordningen, er betydeligt forbedret.2. Lovforslagets baggrund og formålForslaget bygger på de erfaringer, som Arbejdsskadestyrelsen har fået med administrationen af lovengennem Center for Arbejdsskader.De foreslåede ændringer har til formål at tilpasse arbejdsskadeordningen yderligere til det grønlandskesamfund. Det er således en forudsætning, som er udtrykt i forarbejderne til loven, at der vil blive foretaget denødvendige justeringer af loven, når der er behov for det for at opnå en bedre integrering afarbejdsskadeordningen i Grønland.
3. Lovforslagets indhold i hovedtrækLovforslaget indeholder følgende hovedelementer:1. erstatning for udgifter til behandling og genoptræning (præcisering af omfanget af reglerne)2. rejsebureauer kan arrangere rejser og ophold for tilskadekomne i forbindelse medlægerundersøgelser m.v.3. klagefristen ændres fra 6 uger til 4 uger for tilskadekomne og efterladte4. staten, Selvstyret og selvforsikrende kommuner skal betale for sagsbehandling af egne sager5. ændring af bødesystemet (administrative bøder og graduering af bødeniveauet til arbejdsgivere formanglende forsikring m.v.)Derudover foreslås der en række mindre og hovedsageligt sproglige justeringer og præciseringer af loven.3.1 Erstatning for udgifter til behandling og genoptræning3.1.1. Gældende lovLovens § 14 giver tilskadekomne ret til erstatning for udgifter til sygebehandling, optræning oghjælpemidler, som under arbejdsskadesagens behandling er nødvendige for at sikre bedst mulige helbredelsei det omfang ydelserne ikke gives gratis i sundhedsvæsenet eller udgifterne ikke dækkes efter gældenderegler om sociale ydelser. Det er det offentlige sundhedsvæsen i Grønland, der har forpligtelsen til at sørgefor lægelig og medicinsk behandling til borgerne, herunder til personer med en arbejdsskade. Formålet medreglen i lovens § 14 er alene at friholde tilskadekomne for udgifter, som opstår på grund af regler omegenbetaling i det offentlige sundhedssystem. Dette princip gælder også efter den i Danmark gældende lovom arbejdsskadesikring. Arbejdsskadesikringen fungerer hverken i Danmark eller i Grønland som enalternativ sundhedsforsikring for personer, der ikke er sygesikret.3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserDer er behov for i § 14, stk. 1, at tydeliggøre, at arbejdsskadesikringen alene yder erstatning for udgifter tilsygebehandling, medicin og genoptræning, som tilskadekomne selv må afholde, fordi behandlingen m.v. idet offentlige sundhedssystem ikke er gratis. Med forslaget understreges det, at arbejdsskadesikringen ikkehar nogen forpligtelse til at betale for sygebehandling og andre sundhedsydelser til personer, der ikke ersikret efter den grønlandske sundhedslovgivning, i noget videre omfang end i forhold til personer, der ersikret i det grønlandske sundhedssystem. Præciseringen skal forebygge de misforståelser, som kan opstå isæri forhold til udenlandske arbejdstagere, som skal arbejde i Grønland i kortere tid i storskalaprojekter, og somikke opfylder betingelserne for at blive sundhedssikret i Grønland. Det forhold, at de pågældende ikke kanblive sundhedssikret i det grønlandske sundhedssystem, bør ikke føre til, at arbejdsskadesikringen betaler forde behandlingsydelser, som de tilskadekomne har behov for.3.1.3. Lovforslagets indholdDet foreslås derfor, at bestemmelsen i § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt. justeres således, at det klart fremgår, atarbejdsskadesikringen ikke har nogen forpligtelse til at yde behandlingstilbud eller til at betale for nødvendigsygebehandling, men kun til at erstatte udgifter i et omfang, som en tilskadekommen, der er sundhedssikret iGrønland, måtte have. Samtidigt indsættes en henvisning til lovens § 47, som skal tydeliggøre, at retten tilerstatning også gælder, når sagen genoptages i medfør af § 47. Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændringmed forslaget, men udelukkende en præcisering af gældende regler og praksis. § 14, stk. 1, 3. pkt. ændresikke.Forslaget udmøntes i § 1, nr. 1.3.2. Rejsebureauer kan arrangere rejser og ophold for tilskadekomne i forbindelse med lægeundersøgelser3.2.1. Gældende lovArbejdsskadesikringen i Grønland administreres af Center for Arbejdsskader i Nuuk, som blandt andetsørger for, at tilskadekomne bliver undersøgt, behandlet og genoptrænet på klinikker i og udenfor Grønland.Center for Arbejdsskadesikring har hidtil stået for at arrangere rejser og ophold. Det erforsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der betaler omkostninger til rejse og
ophold, jf. lovens § 43, stk. 2. Der er tale om en administrativ opgave, der i enkelte sager kan have etbetydeligt omfang. Center for Arbejdsskader har opbygget et samarbejde med danske læger, som rejser tilGrønland for at foretage undersøgelser af flere tilskadekomne ad gangen. Forud for lægens ankomst er detilskadekomne med assistance fra Center for Arbejdsskader rejst til et opholdssted, der ligger så tæt på deresbopæl som muligt og hvor undersøgelserne af de tilskadekomne foretages. Med denne fremgangsmåde er detikke nødvendigt at sende de tilskadekomne enkeltvist til Nuuk eller til København for at blive undersøgt,hvilket er en stor fordel for de tilskadekomne. Samtidigt bliver de omkostninger til rejse og ophold, somforsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal afholde til rejser og ophold,minimeret.3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserDe geografiske forhold og infrastrukturen i Grønland er meget forskellige fra danske forhold, ligesomtransportomkostningerne kan være betydelige, ikke mindst hvis undersøgelsen eller behandlingen skalforetages i Danmark.Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at overlade til tilskadekomne selv at sørge for transport og indlogering ogfor betaling af udgifterne hertil i forbindelse med undersøgelse og behandlinger, sådan som det er tilfældet iDanmark. Dette har ført til, at Center for Arbejdsskader har påtaget sig arbejdet med at arrangere rejser ogophold. Som led i bestræbelserne på at bruge ressourcerne bedst muligt har Center for Arbejdsskadesikringindarbejdet den ovenfor beskrevne metode for gruppeundersøgelser i Grønland ved tilrejsende læger, somsparer de tilskadekomne for megen ulejlighed og tillige sparer forsikringsselskaberne og ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring for udgifter til rejser og ophold.Det kræver imidlertid betydelige ressourcer i Center For Arbejdsskader at arrangere rejser og ophold.For at spare Center for Arbejdsskader for det ressourcetræk der er forbundet med at arrangere rejser ogophold samt for at støtte tilskadekomne i forbindelse med rejser og ophold, finder Beskæftigelsesministerietdet hensigtsmæssigt, at der indføres hjemmel til at Center for Arbejdsskader kan lade denne opgave varetageaf eksterne rejsearrangører mod betaling. Forslaget skønnes, sammenholdt med den ovenfor beskrevnepraksis for at foretage undersøgelser i Grønland ved hjælp af tilrejsende læger, samlet set ikke at medføremerudgifter for arbejdsgiverne.Det må påregnes, at der vil være tilfælde, hvor en bestilt rejse ikke kan gennemføres på grund afvejrforholdene eller andet og ikke kan aflyses uden tab. Fakturaen for rejsen må betales af detforsikringsselskab, der hæfter for ydelser i sagen eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sagerom erhvervssygdomme. Denne risiko, som vurderes at være lille, kan indregnes i præmierne og bidragene.3.2.3. Lovforslagets indholdDer indføres hjemmel til, at Center for Arbejdsskader kan lade eksterne rejsearrangører stå for rejser ogophold mod betaling efter faktura. Reglen indsættes i § 43, stk. 3, som får en ny affattelse. Det er som hidtilforsikringsselskabet/Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der betaler udgifterne. § 43, stk. 1, 4 og 5forbliver uændret. § 43, stk. 2 foreslås ændret således, at henvisningen til lægebehandling m.v. på anmodningfra Ankestyrelsen, som i gældende lov findes i § 43, stk. 3, flyttes til stk. 2, uden at der dermed tilsigtesnogen realitetsændring.Forslaget udmøntes i § 1, nr. 5.3.3. Ændring af klagefristen3.3.1. Gældende lovKlagefristen er efter gældende lov 4 uger for forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og arbejdsgiveren, men 6 uger for tilskadekomne og de efterladte, dog 3 måneder for tilskadekomneog de efterladte, som opholder sig udenfor Europa. Den længere klagefrist på 6 uger for tilskadekomne og deefterladte er historisk betinget i tidligere tiders mangelfulde kommunikationsmidler i det grønlandskesamfund.
3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserDer er ikke behov for den længere klagefrist på 6 uger for tilskadekomne og de efterladte i nutidensgrønlandske samfund. Det vil betyde en forenkling af klagesagsbehandlingen, hvis fristen ændres til 4 ugerfor alle parter, ligesom det er tilfældet i Danmark. Beskæftigelsesministeriet finder det derforhensigtsmæssigt og ubetænkeligt, at klagefristen for alle parter sættes til 4 uger.3.3.3. Lovforslagets indholdDen gældende regel om klagefrister ændres til 4 uger for alle parter. Dog bibeholdes den 3 månedersklagefrist for tilskadekomne og efterladte, som opholder sig udenfor Europa.Forslaget udmøntes i § 1, nr. 6.3.4. Statens, Selvstyrets og selvforsikrende kommuner skal betale for sagsbehandlingen3.4.1. Gældende lovDet er et grundlæggende princip i loven, at forsikringsselskaber m.v., som hæfter for erstatningsydelserne,også skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens sagsbehandling af de sager, som selskabernehæfter for. Reglen om betalingspligten findes i lovens § 64, stk. 1. Dette princip gælder også for staten,selvstyret og de selvforsikrende kommuner, men betalingsforpligtelsen fremgår imidlertid ikke klart afloven. Spørgsmålet om, i hvilket omfang statsansatte er sikret efter lov om arbejdsskadesikring i Grønlandhenholdsvis lov om arbejdsskadesikring, er afklaret ved lov nr. 1287 af 19. december 2012, som ændrede §83, stk. 1 i lov om arbejdsskadesikring således, at den danske stat har ansvar efter lov omarbejdsskadesikring for sine i Grønland beskæftigede tjenestemænd samt for statens arbejdere i Grønland,som ikke har fast bopæl i Grønland. Ændringen har virkning fra 1. januar 2013. Omvendt har staten ansvarefter lov om arbejdsskadesikring i Grønland for statens arbejdere i Grønland, som har fast bopæl i Grønland.Hverken Selvstyret eller de grønlandske kommuner har hidtil valgt at benytte deres ret til at væreselvforsikrende.3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserArbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens behandling af arbejdsskadesager betales med et beløb pr. sag afdet forsikringsselskab m.v., som hæfter for erstatningsydelser i sagen. Dette gælder også for staten,Selvstyret og de selvforsikrende kommuner. Beskæftigelsesministeriet finder, at betalingsforpligtelsen børfremgå direkte af loven. Statens betalingsforpligtelse vedrører efter den ovenfor under punkt 3.4.1 beskrevneændring af § 83, stk. 1 i lov om arbejdsskadesikring alene sager om statens arbejdere i Grønland, som harfast bopæl i Grønland.3.4.3. Lovforslagets indholdOrdlyden af lovens § 64, stk. 1, foreslås ændret således, at det klart fremgår, at den danske stat, Selvstyret ogde kommuner, som vælger at bruge deres ret til at være selvforsikrende, skal betale forArbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af sager, der vedrører dem.Forslaget udmøntes i § 1, nr. 8.3.5. Ændring af bødesystemet for manglende forsikring m.v.3.5.1. Gældende lovArbejdsgivere har pligt til at sikre sig mod risikoen for arbejdsskader. Det betyder, at arbejdsgiverne skaltegne forsikring for arbejdsulykker i et forsikringsselskab samt tilmelde sig ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring. Arbejdsgiverne har tillige pligt til at anmelde indtrufne arbejdsulykker samt til atgive oplysninger til Arbejdsskadestyrelsen om anmeldte arbejdsskader (ulykker og erhvervssygdomme).Ifølge lovens § 75 består sanktionen i bødestraf, hvis arbejdsgiveren undlader at sikre sig, undlader atanmelde arbejdsulykker eller undlader at medvirke til oplysningen af sager om anmeldte arbejdsskader.Bødesagerne føres af politiet efter anmeldelse fra Arbejdsskadestyrelsen, som ligeledes afgiver indstillingom bødestørrelsen. Bødetaksterne har i en længere årrække ligget på 2.500 kr. for førstegangsovertrædelserog 5.000 kr. i gentagelsestilfælde. Det er politiet, der foretager efterforskning og rejser tiltale i sagerne.
3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserDer er i 2012 indført hjemmel i § 82a i lov om arbejdsskadesikring til, at Arbejdsskadestyrelsen iukomplicerede sager uden bevistvivl kan udstede administrative bødeforelæg til arbejdsgivere, der harforsømt deres pligt til at sikre sig, til at anmelde arbejdsulykker eller til at medvirke til oplysningen af sagerom anmeldte arbejdsskader. Samtidigt blev bødeniveauet ved en ændring af lovens § 82 forhøjet til 5.000 kr.for førstegangsovertrædelser og 10.000 kr. i gentagelsestilfælde med det formål at give arbejdsgiverne etincitament til at opfylde deres forpligtelser efter loven.Reglen i § 82a i lov om arbejdsskadesikring lyder:"Ved overtrædelse af § 82 kan Arbejdsskadestyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøresuden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sigrede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet tilat udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen kan få adgang til oplysninger om lønudbetalinger i indkomstregisteret fraarbejdsgivere, der er nødvendige til brug for behandlingen af sager efter stk. 1."Før lovændringen skulle Arbejdsskadestyrelsen anmode politiet om at rejse en bødesag, og i hvert enkelttilfælde forklare baggrunden for overtrædelsen. De foreløbige erfaringer med ordningen i Danmark er gode.Det har vist sig at være hurtigere, enklere og mere effektivt, at Arbejdsskadestyrelsen i de ukompliceredesager, hvori der ikke er bevistvivl, kan foreslå arbejdsgiveren, at sagen afsluttes med en bøde.Beskæftigelsesministeriet finder, at de samme fordele kan opnås ved at indføre ordningen i Grønland. Der erikke nogen retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en sådan ordning. Det skyldes, at ordningen ligesomi Danmark kun vil omfatte de ukomplicerede sager, hvori der ikke er bevistvivl, ligesom ordningenindebærer, at arbejdsgiveren kan vælge ikke at acceptere bødeforelægget. I sidstnævnte tilfælde overgivessagen til politiet.3.5.3. Lovforslagets indholdDet foreslås at give Arbejdsskadestyrelsen hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg på sammemåde som det er tilfældet i Danmark. Der kan ved udmålingen af bødens størrelse lægges vægt på hvilkenøkonomisk gevinst arbejdsgiveren har opnået eller forsøgt opnået ved overtrædelsen af loven. Det foreslås, atbødeniveauet hæves, således at bødestørrelsen som udgangspunkt er 5.000 kr. for førstegangsovertrædelserog 10.000 kr. i gentagelsestilfælde.Administrative bødeforelæg skal kun anvendes i ukomplicerede sager, der er omfattet af loven, og hvori derikke er bevistvivl. Sager, der ikke er ukomplicerede eller som indeholder bevistvivl, vil ikke blive afgjortmed et administrativt bødeforelæg, men skal som hidtil anmeldes til politiet med henblik på efterforskningog tiltalerejsning. Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren har indsigelser mod grundlaget forbødeforelægget, ikke kan acceptere bødeforelægget eller ikke betaler bøden.Forslaget foreslås gennemført ved, at der i loven gives hjemmel til, at Arbejdsskadestyrelsen vedovertrædelser af § 75 i et administrativt bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag,hvis arbejdsgiveren, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til, inden en nærmere angivetfrist, at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.Forslaget udmøntes i § 1, nr. 9 og 10.4. Økonomiske og administrative konsekvenser4.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner ellerkommuner.4.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.4.3. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.4.4. Miljømæssige konsekvenserForslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
5. Statsstøtteretlige aspekterForslaget indeholder ingen statsstøtteretlige aspekter.
6. Ligestillingsmæssige konsekvenserForslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.
Positive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenser forstat, kommune og regionerAdministrative konsekvenser forstat, kommune og regionerØkonomiske konsekvenser forerhvervslivetAdministrative konsekvenser forerhvervslivetAdministrative konsekvenser forborgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-retteningeningeningeningeningeningenLovforslaget indeholder ikke EU-retligeaspekter
Negativekonsekvenser/merudgifter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Den foreslåede nye affattelse af § 14, stk. 1 og 2 har til formål at tydeliggøre, at der i lovens § 14 er tale omet erstatningskrav, der kan gøres gældende af den tilskadekomne, og ikke om en naturalydelse, der tilbydesaf arbejdsskadesikringen, som alternativ til ydelser fra sundhedsvæsenet, til personer, som ikke har ret tilydelser fra den offentlige sygesikring i Grønland.Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring i forhold til nugældende regler og praksis, men alene entydeliggørelse af retstilstanden med det formål at undgå misforståelser om ydelsens karakter. Center forArbejdsskader kan som hidtil udbetale det beløb, som erstatningen udgør, direkte til yderen, nårtilskadekomne fremsætter ønske om det. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.1.Til nr. 2
Den foreslåede ændring af ordlyden af § 14, stk. 5 skal tydeliggøre, at den skønnede besparelse på udgifternetil sygedagpenge, varigt mén og tab af erhvervsevne, jf. § 10, nr. 2), 3) og 4), kan indgå i vurderingen af, omsygebehandling og genoptræning på privathospitaler og private klinikker i Grønland eller Danmark kanbetales. Dette sker allerede i praksis, og der er derfor tale om en kodificering af gældende praksis.Det er fortsat hovedsageligt den besparelse på sygedagpengene, der kan opnås ved en forkortelse afsygebehandlingen og genoptræningen, som har størst betydning i afvejningen, men det kan tillige tælle med ivurderingen, at en forsinket behandling og genoptræning kan resultere i et større varigt mén og/eller tab aferhvervsevne med den følge, at forsikringsselskabet/Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms sikring ellerGruppeforsikringen skal betale en større godtgørelse og erstatning end det ville være tilfældet ved en hurtigog effektiv sygebehandling.Til nr. 3Der er med forslaget til en ny affattelse af § 17, 2. pkt. tale om en redaktionel ændring, der skal tydeliggøre,at det alene er tilkendelsen af erstatning for tab af erhvervsevne på mindst 15%, der medfører bortfald afsygedagpengene. Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring af den gældende regel, som har til formål atsikre et samspil mellem sygedagpengeydelsen og erstatningen for tab af erhvervsevne, således atsygedagpengeydelsen bortfalder, når og hvis den afløses af en erstatning for tab af erhvervsevne. Enafgørelse om, at tilskadekomne ikke er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, medfører derfor ikke isig selv bortfald af dagpengeydelsen. Sygedagpengene bortfalder dog under alle omstændigheder, hvistilskadekomne er arbejdsdygtig. Fristerne for afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne fremgår aflovens § 15, stk. 1, 2. og 3. pkt., som bestemmer, at der skal træffes afgørelse om erstatning for tab aferhvervsevne efter § 21 senest inden et år for ulykker og erhvervssygdomme på fortegnelsen henholdsvist toår for erhvervssygdomme, som ikke er på fortegnelsen. Fristerne regnes fra anmeldedatoen. Hvistilskadekomne på det tidspunkt, da disse frister udløber, fortsat er sygemeldt på grund af arbejdsskadensfølger, har tilskadekomne fortsat ret til sygedagpengene, med mindre der træffes afgørelse om tilkendelse aferstatning for tab af erhvervsevne.Til nr. 4Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring med forslaget til ændring af § 43, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen vilmed forslaget få samme indhold som gældende lovs § 43, stk. 2 og 3, idet henvisningen til lægebehandlingm.v. på anmodning fra Ankestyrelsen, som i gældende lov findes i § 43, stk. 3, foreslås flyttet til stk. 2. Detforeslås samtidigt, at stk. 3 får nyt indhold, jf. forslaget under § 1, nr. 5.Til nr. 5Den foreslåede bestemmelse i § 43, stk. 3 er ny. Formålet er at tilgodese de tilskadekomnes behov for enordning, der er tilpasset de grønlandske forhold. Bestemmelsen gør det muligt for Center for Arbejdsskaderat købe rejser og ophold fra rejsebureauer på forsikringsselskabernes m.v. regning. I tilfælde af at rejsen ikkekan gennemføres på grund af vejrliget eller andet, og det ikke er muligt at afbestille rejsen i tide, måforsikringsselskabet m.v. betale udgiften. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.2.Til nr. 6Det foreslås, at klagefristen sættes til 4 uger for alle parter, dog 3 måneder for tilskadekomne og efterladte,der opholder sig udenfor Europa, ligesom det er tilfældet efter lov om arbejdsskadesikring. Der henvises tilde almindelige bemærkninger under punkt 3.3.Til nr. 7Der foreslås indsat en hjemmel for direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til at udstede nærmere regler omklagesagsbehandlingen efter forhandling med Selvstyret. Formålet er, at få udformet et regelsæt, der tagerhøjde for forholdene i Grønland. Forslaget har sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 6.Til nr. 8
Det foreslås, at det præciseres i bestemmelsen, at staten skal betale for behandlingen af sager, der vedrørerstatens arbejdere med bopæl i Grønland, at Selvstyret skal betale for tilskadekomne ansatte i Selvstyret eller iinstitutioner under Selvstyret og at selvforsikrende kommuner skal betale for sager vedrørendetilskadekomne kommunalt ansatte på samme måde, som det er tilfældet efter lov om arbejdsskadesikring.Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.Til nr. 9Den foreslåede regel er ny og skal ses i sammenhæng med forslaget under § 1, nr. 10. Ved forslaget gøres detmuligt for Center for Arbejdsskader i forbindelse med et administrativt bødeforelæg at udmåle en passendebødestørrelse med udgangspunkt i en bøde på 5.000 kr. for førstegangsforseelse og 10.000 kr. igentagelsestilfælde. Reglen svarer til den regel, der i 2012 blev indført i § 82 i lov om arbejdsskadesikring.Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.Til nr. 10Reglen indfører adgang til administrative bødeforelæg på samme måde som i Danmark. Forslaget erformuleret med en henvisning til den grønlandske retsplejelov. Der henvises til de almindeligebemærkninger, punkt 3.5.Til § 2Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den ...2014.
Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formulering§ 14.Under sagens behandling kan udgifter tilsygebehandling eller optræning betales, hvis det ernødvendigt for at opnå bedst mulig helbredelse, nårudgiften ikke kan afholdes af det offentlige eftergældende regler om sundhedsydelser eller socialeydelser. Optræningen skal foretages somefterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbartilknytning til sygebehandlingen.Stk. 2. Under sagens behandling kan udgifter tilanskaffelse af proteser, briller og lignendehjælpemidler samt kørestole betales, når det ernødvendigt for at sikre sygebehandlingens ellergenoptræningens resultater, for at formindskearbejdsskadens følger eller for nøjere at kunnebestemme omfanget af erhvervsevnetabet og gradenaf varigt men og udgiften ikke kan afholdes af detoffentlige efter gældende regler om sundhedsydelsereller sociale ydelser.------Lovforslaget1.§ 14, stk. 1 og 2affattes således:Stk. 1.Tilskadekomne kan få erstatning for udgiftertil sygebehandling og optræning under sagensbehandling eller under sagens genoptagelse efterlovens § 47, når sygebehandlingen og optræningener nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse forarbejdsskadens følger. Erstatning til personer, derikke er sygesikret i Grønland, kan ikke ydes i videreomfang end erstatning til personer, der er sygesikret iGrønland. Optræningen skal foretages somefterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbartilknytning til sygebehandlingen.Stk. 2.Tilskadekomne kan få erstatning for udgiftertil anskaffelse af kørestole, proteser, briller og andrepersonlige hjælpemidler, når det er nødvendigt for atsikre sygebehandlingens eller genoptræningensresultater, for at formindske arbejdsskadens følgereller for nøjere at kunne bestemme omfanget aferhvervsevnetabet og graden af varigt mén, ogudgiften ikke kan afholdes af det offentlige eftergældende regler om sundhedsydelser eller socialeydelser.2.I§ 14, stk. 5ændres: ”ogpå udgifterne tiltransport og ophold”til: ”ogpå øvrigeerstatningsudgifter, jf. § 10, nr. 2), 3) og 4).”
Stk. 5. Under sagens behandling kan udgifter tilsygebehandling eller optræning på privathospitalerog private klinikker i Grønland eller Danmarkbetales efter fradrag af eventuelle offentlige tilskud,når betalingen modsvares af en tilsvarendebesparelse på det samlede dagpengebeløb og påudgifterne til transport og ophold, som skønnes atkunne opnås, ved at den tilskadekomne ikke skalafvente behandling på offentligt sygehus eller klinik.
§ 17.Retten til dagpenge indtræder den første helefraværsdag efter arbejdsskaden og ophører den dag,tilskadekomne er arbejdsdygtig, uanset om dentilskadekomne undlader at træde i arbejde eller atraskmelde sig. Retten til dagpenge ophører dogsenest den dag, hvor Arbejdsskadestyrelsensafgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter§ 21 har virkning.
3.§ 17, 2. pkt.affattes således:"Tilkendes tilskadekomne erstatning for tab aferhvervsevne, jf. § 21, ophører retten til dagpengedog senest den dag, da tilkendelsen af erstatning fårvirkning".
§ 43....Stk. 2. Tilskadekomne har ret til at få betaltrejseudgifter ved lægebehandling m.v., jf. stk. 1, nårlægebehandlingen m.v. sker efterArbejdsskadestyrelsens anmodning.§ 43....Stk. 3. Stk. 2 gælder også, når Ankestyrelsen harbegæret de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
4.I§ 43, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter"Arbejdsskadestyrelsens" : "eller Ankestyrelsens".
5.§ 43, stk. 3 affattes således:"Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan benytte privaterejsearrangører til at arrangere rejse og ophold iforbindelse med undersøgelse og behandling."6.§ 49, stk. 2 affattes således:Stk. 2.Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 ugerefter, at klageren har modtaget afgørelsen. Fortilskadekomne eller efterladte, der opholder sig udenfor Europa, er fristen 3 måneder.
§ 49....Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives, inden 4 ugerefter at klageren, jf. stk. 1, nr. 2-4, har modtagetafgørelsen. For tilskadekomne eller efterladte, jf.stk. 1, nr. 1, er fristen 6 uger. Opholdertilskadekomne eller de efterladte sig uden forEuropa, er fristen 3 måneder.§ 49....Stk. 8. De regler for behandling af klagesager, der erudstedt i medfør af § 44, stk. 9, i lov omarbejdsskadesikring, finder tilsvarende anvendelsefor afgørelser efter denne lov.§ 64....Stk. 1. Forsikringsselskaber, der tegnerarbejdsulykkesforsikring, og ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring skal betale forArbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsensadministration af de forhold, der er omfattet af loven,og som vedrører de pågældende.Beskæftigelsesministeren fastsætter regler forbetalingen og opkrævningen heraf. Taksternesstørrelse bekendtgøres årligt af direktøren forArbejdsskadestyrelsen.
7.§ 49, stk. 8 affattes således:"Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efterforhandling med Grønlands Selvstyre regler forbehandling af klager over afgørelser truffet efterdenne lov."
8.I § 64, stk. 1 indsættes efter 1. punktum:"Det samme gælder staten, Grønlands Selvstyre ogkommunerne i det omfang de har benyttet adgangentil selvforsikring, jf. lovens § 52, stk. 5."
§ 75.En sikringspligtig arbejdsgiver, der undladerat tegne forsikring eller tilslutte sigArbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kanpålægges bødeansvar.Stk. 2.En sikringspligtig arbejdsgiver, derundlader at holde forsikringen i kraft eller betalebidrag til ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring, kan pålægges bødeansvar.Stk. 3.En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikkerettidigt anmelder en indtruffet arbejdsskade ellerikke medvirker ved sagsoplysningen af en anmeldtarbejdsskade, jf. kapitel 7, kan pålægges bødeansvar.Stk. 4.For overtrædelser, der begås afaktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaberel.lign., kan der pålægges selskabet som sådant
9.I§ 75indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Der kan ved udmåling af straffen forovertrædelse af stk. 1-3 lægges vægt på, hvilkeøkonomiske gevinster der er opnået eller forsøgtopnået ved den pågældende overtrædelse.«Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
bødeansvar.Stk. 5.Er overtrædelsen begået af den danske stat,Grønlands Selvstyre, en kommune eller etkommunalt fællesskab, kan der pålægges staten,Grønlands Selvstyre, kommunen eller detkommunale fællesskab bødeansvar.
10.Efter § 75 indsættes:»§ 75 a.Ved overtrædelse af § 75 kanArbejdsskadestyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive,at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der harbegået overtrædelsen, erklærer sig skyldig iovertrædelsen og erklærer sig rede til inden ennærmere angiven frist at betale en bøde som angiveti bødeforelægget.Stk. 2.Retsplejelovens regler om krav til indholdetaf et anklageskrift og om, at en sigtet ikke erforpligtet til at udtale sig, finder tilsvarendeanvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.Stk. 3.Vedtages bøden, bortfalder videreforfølgning.Stk. 4.Arbejdsskadestyrelsen kan få adgang tiloplysninger om lønudbetalinger i indkomstregisteretfra arbejdsgivere, der er nødvendige til brug forbehandlingen af sager efter stk. 1.«§2Stk. 1.Loven træder i kraft den xxx
