ASE var til stede under det åbne samråd den 26. juni 2013, og vi finder detnødvendigt at gøre opmærksom på, at der var afgørende faktuelle fejl iministerens redegørelse til Beskæftigelsesudvalget.Fejlene knytter sig til ministerens redegørelse for tilblivelsen af det nyeregelsæt om ægtefælleudtræden (maj/juni 2011), herunder i hvilket omfangforligskredsen, den daværende minister og det regeludmøntendeembedsværk havde til hensigt at forringe vilkårene for eneejende ogmedejende ægtefæller.Af ministerens 1. indlæg under samrådet fremgår følgende:”Det fremgik ikke af aftalen af 4. maj 11, at de meget udskældte særreglerskulle ophæves for medejere og eneejere, men det gav ikke anledning tilbemærkninger i forbindelse med høringen over ændringsbekendtgørelsen, ogman skal huske på, at når man ændrer i en bekendtgørelse så kommer det ien høringsfase, og der blev ikke dengang anråbt, at det skulle være udmønteten forkert måde”Det er

ikke korrekt,

når det fremgår, at der i høringsfasen ikke blev gjortopmærksom på problemstillingen med eneejende og medejende ægtefæller.Af ASEs høringssvar – sendt til Arbejdsmarkedsstyrelsen den 14. juni 2011 –fremgår:”Til § 9, stk. 1ASE skal anmode om, at det udgår af vejledningen at det alene er denmedarbejdende ægtefælle defineret efter bekendtgørelse om drift, der kan

udtræde på en tro og love erklæring, da det kan give anledning tilmisforståelser.ASE har tidligere ved brev af 4. juli 2008 i ADIR-sagen 08-624-0054 fåetArbejdsdirektoratets bekræftelse på, at der i ophørsreglerne ikke skelnesmellem hvem af ægtefællerne, der står som ejer af en virksomhed.”I sagen fra 2008 - som der henvises til i citatet - havde det daværendeArbejdsdirektorat i en konkret sag om ægtefælleudtræden, fejlagtigt lagt vægtpå det indbyrdes ejerforhold mellem ægtefællerne i deres afslag på udtræden.Afgørelsen blev senere omgjort i Ankenævnet, og Arbejdsdirektoratetbekræftede efterfølgende ved brev af 4. juli 2008, at der i udtræden reglerneikke var hjemmel til afskærer ene- og medejere fra at anvende ophørsreglerneom ægtefælleudtræden. Af brevet fremgår: ”På baggrund af ovenståendegennemgang af reglerne skal direktoratet erklære sig enig i, at der i ifølgeophørsreglerne ikke skelnes mellem hvem af ægtefællerne, der står som ejeraf en virksomhed”ASE gjorde derfor i det citerede høringssvar opmærksom på, at dette burdepræciseres, for derved at undgå fremtidige tilsvarende misforståelser i forholdtil de ene- og medejende ægtefællers retsstilling.Der er således ingen tvivl om at det i forbindelse med høringsfasen i juni 2011blev ”anråbt”, at man ved regeludstedelsen var i risiko for afgørende at ændreretsstillingen for ene- og medejere.Det er naturligvis uheldigt, at ministerens redegørelse under samrådet erforkert, men det bliver direkte problematisk, når det sammenholdes med detsvar, ASE modtog på ASEs høringssvar af 14. juni 2011.Af Arbejdsmarkedsstyrelsens svar af 15. juni 2011 fremgår nemlig, at”Styrelsen har noteret sig ASE’s bemærkninger…..og skal i den forbindelsebemærke…..at udover den nye bestemmelse om udtræden på tro og love, hardet ikke været hensigten at ændre på retstilstanden.” Der nævnes intet om, atdet var hensigten at forringe rettighederne for ene- og medejere.Endnu værre bliver det ved Arbejdsmarkedsstyrelsen nyhedsbrev af 27. juni2011, der udsendes i forbindelse med de nye reglers ikrafttræden. Heraffremgår: ”Som led i aftalen af 4. maj 2011….blev det besluttet, at det skullevære

lettere

for medarbejdende ægtefæller at udtræde af virksomheden og fådagpenge eller efterløn. I vedlagte bekendtgørelse om ophør med drift afselvstændig virksomhed er §§5-17 i den tidligere ophørsbekendtgørelse

derfor

erstattet – for så vidt angår medarbejdende ægtefæller – af § 9 hvoraffremgår, at medarbejdende ægtefæller kan udtræde af virksomheden, når a-kassen har modtaget en erklæring underskrevet på tro og love af beggeægtefæller…..Der er

ikke

udover de nye bestemmelser i §§ 9 og 24

sket

ændringer i retstilstanden”

(ASEs fremhævninger)

Man ønsker altså at gøre det lettere at udtræde, og DERFOR sletter man detidligere udtræden regler (som også omfattede ene- og medejere). Samtidiggør styrelsen det klart, at udover at gøre det lettere at udtræde, er der ikkepåtænkt ændringer i retstilstanden.Det savner således enhver fornuft at påstå, at det med ændringen i 2011 varhensigten grundlæggende at forringe ene- og medejernes retstilling.Det ihukommes, at styrelsens nyhedsbrev af 27. juni 2011udsendesumiddelbart efter at ASE har ”anråbt” styrelsen til at eliminere eventuel risikofor nye misforståelser om ene- og medejeres retsstilling.Det må derfor konkluderes, at også det regeludmøntende embedsværk i 2011havde til hensigt at lave en ny regel om udtræden på tro og love, der skullekunne anvendes af samme persongrupper, som kunne anvende de tidligereregler om udtræden. (Hvis det modsatte er tilfældet, må konklusionen derimodnødvendigvis være, at der er begået alvorlige svigt og ansvarspådragende fejli forbindelse med de nye reglers implementering.)Også i ministeret delte man Arbejdsmarkedsstyrelsen daværende opfattelse afden omfattede personkreds. Ved udstedelse af en ny bekendtgørelse omfleksibel efterløn, nr. 1409 af 28. december 2011, lodbeskæftigelsesministeren en bestemmelse om alvorligt syges mulighed for atægtefælleudtræde udgå.I høringsbrevet af 1. december 2011 om den nye bekendtgørelse om fleksibelefterløn bemærkede beskæftigelsesministeriet, at bestemmelsen om dealvorligt syges mulighed for at udtræde udgår, ”da det i dag er muligt for

alle

(ASEs fremhævning) på tro og love at udtræde af en virksomhed, dervidereføres af ægtefællen, jf. § 9 i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011, omophør med drift af selvstændig virksomhed. Der er derfor ikke længere behovfor en særbestemmelse i efterlønsreglerne.”Det fremgår således, at beskæftigelsesministeriet også var af den opfattelse,at den nye regel omfatter medejere og eneejere.Først i oktober 2012 offentliggør Center for klager om arbejdsløsforsikring(CKA) en vejledende udtalelse, hvor det fremgår, at CKA fortolker den nye tro-og love regel indskrænkende, så den ikke længere kan bruges af ene- ogmedejende ægtefæller. Arbejdsmarkedsstyrelsen støttede efterfølgende højstoverraskende (jf. det ovenfor refererede høringsforløb) CKAs nye ogindskrænkende fortolkning, uden dog at kunne pege på den fornødne hjemmeli den nye bekendtgørelse.Når det ovenfor er klarlagt, at alle involverede interessenter ved tro-og love-reglens indførelse var af den opfattelse, at personkredsen der skulle kunneanvende den nye regel, var identisk med den personkreds der kunne anvendede tidligere gældende udtræden regler, må det samtidig konkluderes, at denfinansiering af forslaget der var indeholdt i den samlede

afbureaukratiseringspakke fra maj 2011, omfattede alle udtrædendeægtefæller – herunder også de ene- og medejende.Der ses derfor ikke at være behov for at finde (eller drøfte) yderligerefinansiering, da finansieringen allerede i 2011 blev bragt på plads for hele denomhandlede personkreds. At CKA og Arbejdsmarkedsstyrelsen efterfølgendeanvender en indskrænkende fortolkning af den nye regel, ændrer naturligvisikke på, at den oprindelige finansieringsaftale omfattede hele gruppen afudtrædende ægtefæller.Vi skal derfor opfordre til, at ministeren berigtiger redegørelsen fra samrådet,således at beskæftigelsesudvalget får grundlag for tage stilling tilhændelsesforløbet og herunder reelt får mulighed for at vurderefinansieringsbehovet ved en genopretning af retstilstanden for de ene- ogmedejende ægtefæller.

Faktuelle fejl i ministerens redegørelse under samråd i