Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del Bilag 203
Offentligt
1258193_0001.png
1258193_0002.png
1258193_0003.png
1258193_0004.png
1258193_0005.png
1258193_0006.png
1258193_0007.png
1258193_0008.png
1258193_0009.png
1258193_0010.png
1258193_0011.png
1258193_0012.png
1258193_0013.png
1258193_0014.png
1258193_0015.png
1258193_0016.png
1258193_0017.png
1258193_0018.png
1258193_0019.png
1258193_0020.png
1258193_0021.png
1258193_0022.png
1258193_0023.png
1258193_0024.png
1258193_0025.png
1258193_0026.png
1258193_0027.png
1258193_0028.png
1258193_0029.png
1258193_0030.png
1258193_0031.png
1258193_0032.png
1258193_0033.png
1258193_0034.png
1258193_0035.png
1258193_0036.png
1258193_0037.png
1258193_0038.png
1258193_0039.png
1258193_0040.png
1258193_0041.png
1258193_0042.png
1258193_0043.png
NOTAT
29. maj 2013
Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 20. juni2013 - Beskæftigelsesministeriets punkter
J.nr. 2013-3459JAIC/rmh, bik
Beskæftigelsesministeren har følgende punkter på EPSCO-rådets dagsorden den20. juni 2013 (punkt 3b og 3c er delt ressort med social- og integrationsministeren):

1. Forslag til direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EC om

udstationering af arbejdstagere inden for rammerne af tjeneste-

ydelser, KOM(2012) 131

-(Evt.) Generel indstilling

Side 3

2. Revideret forslag til direktiv om mindstekrav til fremme af

arbejdskraftens mobilitet gennem bedre muligheder for at

optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder,

KOM(2007) 603

-(Evt.) Generel indstilling

Side 25

3. Det europæiske Semester: Bidrag til DER (28.-29. juni 2013),

KOM-dokument foreligger ikke

-Politisk drøftelse

Side 33

a. Udkast til Rådets landespecifikke henstillinger pba. de

Nationale Reformprogrammer 2013

-Vedtagelse (art. 148 TFEU)

b. Eksamination af de Nationale Reformprogrammer (2013) og

implementeringen af de landespecifikke henstillinger for 2012

-Godkendelse af den fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen ogKomitéen for Social Beskyttelse

c. Vurdering af 2013 pakken med Rådets anbefalinger vedrøren-

de tværgående emner

-Godkendelse af den fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen ogKomitéen for Social Beskyttelse

d. Employment Performance Monitor

-Godkendelse af udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen

4. (Evt.) Forslag til rådsbeslutning om bemyndigelse af medlemsstat-

erne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere Den Interna-

tionale Arbejdsorganisations 1990-konvention om Sikkerhed i for-

bindelse med anvendelse af kemikalier på arbejdspladsen (konven-

tion nr. 170), KOM(2013) 677

-Generel indstilling

Side 35

5. (Evt.) Forslag til rådsbeslutning om bemyndigelse af medlemsstat-

erne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere Den Interna-

tionale Arbejdsorganisations 2011-konvention om ordentlige arbejds-

forhold for husarbejdere (konvention nr. 189), KOM(2013) 152

-Generel indstilling

Side 38

***

Beskæftigelsesministeren dækker desuden nedenstående punkt for erhvervs- ogvækstministeren i Folketingets Europaudvalg:

12. (Evt.) Revisionsrettens særlige rapport om ESF-midler til ældre ar-

bejdstagere, KOM-dokument foreligger ikke

-Vedtagelse af rådskonklusioner

Side 41

2

1. Forslag til direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EC om udstatio-

nering af arbejdstagere inden for rammerne af tjenesteydelser,

KOM(2012) 131

-(Evt.) Generel indstillingRevideret notat. Ændringerne er markeret med

fed

i teksten.

Resumé

Kommissionen har den 21. marts 2012 fremlagt forslag til bedre håndhævelse afudstationeringsdirektivet. Det sker på baggrund af en analyse af, at direktivet i dagikke håndhæves effektivt nok, og Kommissionen har gjort forslaget til et nøgleiniti-ativ i Akten for Det Indre Marked.Forslaget ændrer ikke ved udstationeringsdirektivet men har til formål at indføreregler og procedurer, der i højere grad sikrer efterlevelse af direktivet i form afhindring af omgåelse og mere effektiv sanktionering i form af 1) hindring af mis-brug og omgåelse (kamp mod postboksfirmaer m.v.), 2) forpligtelse til at give let-tilgængelig information om arbejdsvilkår, 3) administrativt samarbejde over græn-serne, 4) tilladte og påkrævede kontrolforanstaltninger, 5) håndhævelse – herunderpligt til betinget solidarisk ansvar i forhold til en direkte underentreprenør (kæde-ansvar), 6) inddrivelse af administrative bøder over grænserne, samt 7) brug af in-formationssystemet for det indre marked (IMI).Regeringen finder, at nærhedsprincippet er opfyldt, da bedre håndhævelse af etgældende EU-direktiv, der regulerer transnationale situationer, bør ske på EU-plan. Regeringen er overordnet positiv overfor forslaget, der kan styrke arbejdsta-gernes rettigheder, fremme den fri bevægelighed for ordentlige virksomheder og eri overensstemmelse med regeringens egne bestræbelser på at bekæmpe socialdumping.

1. Baggrund

Direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tje-nesteydelser (udstationeringsdirektivet) finder anvendelse på virksomheder, dersom led i levering af en tjenesteydelse midlertidigt udstationerer arbejdstagere tilen anden medlemsstat (værtslandet) end den, hvis lovgivning ansættelsesforholdeter underlagt (hjemlandet). Udstationering kan finde sted i form af:udstationering i henhold til en aftale mellem virksomheden - der for egenregning og under egen ledelse udstationerer en medarbejder - og modtage-ren af tjenesteydelsen (entreprise/underentreprise)udstationering på et forretningssted eller i en virksomhed, der tilhører kon-cernen, og som er beliggende i en anden medlemsstat (virksomhedsinterneudstationeringer)udstationering gennem et vikarbureau eller lignende til en brugervirksom-hed, der er etableret i en anden medlemsstat
Uanset hvilken lovgivning, der i øvrigt finder anvendelse på arbejdsforholdet, skalen udstationeret arbejdstager under udstationeringen være omfattet af værtslandetslovgivning, herunder almengyldige overenskomster, om arbejdsmiljø, mindsteløn,mindste antal betalte feriedage pr. år, ligebehandling, regler for vikarer samt be-3
skyttelsesforanstaltninger for gravide og kvinder, der lige har født, samt for børn ogunge.I en rapport fra 2003 identificerede Kommissionen flere mangler og problemermed ukorrekt gennemførelse og/eller anvendelse af direktivet i bestemte medlems-stater. Desuden vedtog Kommissionen i 2006 en række retningslinjer, så det kunneklarlægges, i hvilket omfang visse nationale kontrolforanstaltninger kunne værebegrundede og forholdsmæssige set i lyset af den gældende EU-ret, som den for-tolkes i Domstolens praksis. I endnu en meddelelse fra 2007 blev der sat fokus påflere mangler vedrørende både måden, kontrollerne blev udført på i visse medlems-stater, og den ringe kvalitet af det administrative samarbejde og adgangen til in-formation. I 2008 vedtog Kommissionen en henstilling, hvori medlemsstaterneblev opfordret til at gøre en hurtig indsats for at forbedre situationen for udstatione-rede arbejdstagere gennem bedre samarbejde mellem de nationale myndigheder, enmere effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og bedre adgangtil oplysninger og udveksling af bedste praksis. I samme år nedsatte den ligeledeset ekspertudvalg for udstationering af arbejdstagere, som omfattede repræsentanterfor medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter, med det formål at drøfte og klar-lægge problemer med gennemførelsen og anvendelsen af direktivet.Ved fremlæggelsen af Kommissionens politiske prioriteringer for Europa-Parlamentet den 15. september 2009 erkendte Kommissionens formand José Ma-nuel Barroso, at der var behov for at imødekomme de bekymringer og spørgsmål,som flere parter havde givet udtryk for under debatten vedr. domme fra EU-Domstolen, og bebudede et lovgivningsinitiativ, der skulle løse problemerne medgennemførelse og fortolkning af udstationeringsdirektivet.Rapporten om relanceringen af det indre marked, som professor Monti fremlagdeden 9. maj 2010, omhandlede også disse bekymringer, og han anbefalede at:skabe klarhed over gennemførelsen af udstationeringsdirektivet og styrkeudbredelsen af oplysninger om arbejdstageres og virksomheders rettighe-der og forpligtelser, administrativt samarbejde og sanktioner, for så vidtangår fri bevægelighed for personer og grænseoverskridende levering aftjenesteydelserindføre en bestemmelse, som sikrer retten til at strejke efter modellen i ar-tikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 (den såkaldteMonti-forordning),og en mekanisme til uformelle løsninger af arbejdskonfliktervedrørende anvendelsen af direktivet.Den 13. april 2011 fremlagde Kommissionen meddelelsen "Akten for Det IndreMarked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid". Her bebudede densom en af de tolv løftestænger følgende:"Lovgivning med det formål at forbedre og styrke gennemførelsen,anvendelsen og håndhævelsen i praksis af direktivet om udstationering af arbejds-tagere, der omfatter foranstaltninger med henblik på at forebygge og straffe mis-brug eller omgåelse af reglerne, ledsaget af lovgivning med det formål at præcise-re udøvelsen af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser sam-men med udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder".
4
Den 21. marts 2012 (dansk version modtaget den 23. marts) fremlagde Kommissi-onen det bebudede forslag til bedre håndhævelse af udstationeringsdirektivet. For-slaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 53, stk. 1, og artikel 62 og omfattet afden almindelige lovgivningsprocedure.Samtidig fremlagde Kommissionen det andet bebudede initiativ i form af forslag tilforordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etable-ringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Dette forslag er trukket til-bage af Kommissionen, efter at Kommissionen har modtaget en række begrundedeudtalelser fra nationale parlamenter i henhold til protokollen om anvendelsen afproportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet.

2. Formål og indhold

Forslaget ændrer ikke ved udstationeringsdirektivet men har til formål at indføreregler og procedurer, der i højere grad sikrer efterlevelse af direktivet i form afhindring af omgåelse og mere effektiv sanktionering.Indholdet kan grupperes i følgende:Hindring af misbrug og omgåelse (kamp mod postboksfirmaer m.v.)Forpligtelse til at give lettilgængelig information om arbejdsvilkårAdministrativt samarbejde over grænserneTilladte og påkrævede kontrolforanstaltningerHåndhævelse – herunder pligt til betinget solidarisk ansvar i forhold til endirekte underentreprenør (kædeansvar)6) Inddrivelse af administrative bøder over grænserne7) Brug af informationssystemet for det indre marked (IMI)Ad 1) hindring af misbrug og omgåelseForslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemslandene skal tage højde for enrække kriterier for at vurdere, om en virksomhed er reelt etableret i et andet land ogfor at vurdere, om en arbejdstager opfylder kriterierne for at være midlertidigt ud-stationeret. Der er tale om vejledende kriterier, og vurderingen skal altid foretageskonkret.For virksomheder drejer det sig om:a) det sted, hvor virksomheden har hjemsted, og dennes administration er placeret,hvor den benytter kontorer, betaler skat, har tilladelse til at udøve et erhverv eller eroptaget i handelskamre eller faglige organisationerb) det sted, hvor de udsendte arbejdstagere hvervesc) den lovgivning, der finder anvendelse på de kontrakter, som virksomhedenindgår dels med sine arbejdstagere, dels med sine kunderd) det sted, hvor virksomheden udøver sine vigtigste aktiviteter, og hvor det haradministrativt personalee) det unormalt lave antal udførte kontrakter og/eller størrelsen af omsætningen ietableringsmedlemsstaten.For vurderingen af, om en arbejdstager er udstationeret, kan vurderingen omfatte,at:1)2)3)4)5)
5
a) arbejdet udføres i en begrænset periode i en anden medlemsstatb) udstationeringen finder sted til en anden medlemsstat end den, hvori ellerhvorfra arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejdec) den udstationerede arbejdstager vender tilbage til eller forventes at genoptagesit arbejde i den medlemsstat, fra hvilken han/hun er udstationeret, efterudførelsen af arbejdet eller tjenesteydelserne, for hvilke han eller hun varudstationeretd) udgifter til rejse, kost og logi er betalt eller godtgøres af arbejdsgiveren, derudstationerer arbejdstageren, og i bekræftende fald, hvordan det skere) eventuelle tidligere gentagne perioder, hvor stillingen har været besat af densamme eller en anden (udstationeret) arbejdstager.Ad 2) Forpligtelse til at give lettilgængelig information om arbejdsvilkårMed henblik på gennemførelsen af dette direktiv skal medlemsstaterne i overens-stemmelse med national lovgivning og/eller praksis udpege en eller flere kompe-tente myndigheder, der har ansvaret for information.Efter forslaget skal medlemslande bl.a. give lettilgængelig information, herunder ioversat form, på hjemmesider m.v. og så vidt mulig udpege en kontaktperson i detnationale forbindelseskontor (i Danmark Arbejdstilsynet), der har ansvaret for det-te.Ad 3) Administrativt samarbejde over grænserneMyndighederne i forskellige lande skal hjælpe hinanden ved at besvare henvendel-ser og på anmodning udføre kontrol. Information skal gives inden for 14 dage, i ha-stetilfælde 24 timer. Den spurgte myndighed informerer den spørgende myndighed,hvis der er problemer med at overholde fristen. Myndigheder skal have adgang tilandre landes relevante registre, hvor tjenesteydere er registret.Hjemlandets myndigheder skal på eget initiativ give myndigheder i andre lande in-formation, hvis der er mistanke om uregelmæssigheder hos en tjenesteyder.Forslaget indeholder en løfteparagraf, hvorefter Kommissionen kan tage yderligereinitiativer i form af projekter og økonomiske støtte for at fremme samarbejdet påtværs af grænser.Ad 4) Tilladte og påkrævede kontrolforanstaltningerArtikel 9 i forslaget indeholder en oplistning af tilladte kontrolforanstaltninger. Derer tale om en kodifikation af retspraksis, som gengivet i en meddelelse fra Kom-missionen fra 2006, jf. ovenfor under baggrund: Forhåndsanmeldelse med oplys-ning om identitet på arbejdstagere mv., krav om opbevaring af lønsedler og ansæt-telsesbevis mv., og – til dels – oversættelse af disse. Et enkelt forslag går videreend at kodificere retspraksis, idet der kan stilles krav om at udpege en repræsen-tant, som har mandat til i givet fald at forhandle overenskomster.Efter forslaget kan der ikke tillades andre kontrolforanstaltninger. Senest 3 år efterimplementeringsfristens udløb tages nødvendigheden og hensigtsmæssigheden afnationale kontrolforanstaltninger op til revision med henblik på at foreslå eventueltnødvendige ændringer.
6
Efter forslaget til artikel 10 skal medlemsstaterne sikre sig, at der er kontrolforan-staltninger på plads, og at der foretages løbende tilsyn. Hvis parterne er ansvarligefor fastlæggelse af arbejdsvilkår, kan kontrollen foretages af parterne. I tilfælde,hvor hverken myndigheder eller parter foretager tilsyn, skal medlemsstaterne sikrealternative foranstaltninger, der sikrer en tilsvarende beskyttelse af arbejdstagerne.Ad 5) Håndhævelse – herunder solidarisk ansvarForslaget til artikel 11 indeholder pligt til at sørge for, at der findes effektive ord-ninger i værtslandet, så arbejdstageren kan indgive klager over – og indlede retsligeskridt mod – arbejdsgiveren, også efter udstationeringens ophør.Det foreslås specifikt, at der skal kunne kræves manglende løn samt godtgørelsefor uforholdsmæssig store omkostninger til bolig i forhold til lønnens størrelse ogkvaliteten af boligen.Der skal gives adgang for fagforeninger m.v. til at føre sager for arbejdstagerenmed dennes samtykkeArtikel 12 indeholder forslag til solidarisk ansvar. Efter forslaget skal det inden forbyggesektoren sikres, at en bygherre/entreprenør hæfter for sin underentreprenørsmanglende udbetaling af løn i henhold til udstationeringsdirektivet. Endvidere hæf-tes der for for meget indeholdt skat og socialsikringsbidrag.Det foreslås, at det solidariske ansvar ikke skal gælde, hvis kravene til nødvendigomhu (”due diligence”) er opfyldt, f.eks. i form af en undersøgelse af, om tjeneste-yderen hidtil har betalt forfalden løn m.v.Medlemsstaterne har mulighed for at indføre videregående regler, f.eks. at det soli-dariske ansvar udstrækkes til flere led (kædeansvar), og i andre sektorer end byg-gesektoren. Der kan i disse tilfælde også indføres mulighed for at frigøre sig forkrav ved at have udvist nødvendig omhu.Senest tre år efter implementeringsfristens udløb foretager Kommissionen i samrådmed medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på EU-plan en vurdering af an-vendelsen af denne artikel med henblik på at foreslå eventuelt nødvendige ændrin-ger.Ad 6) Inddrivelse af administrative bøderDer gives øget mulighed for at inddrive administrative bøder over grænserne, så-fremt reglerne i hjemlandet tillader det for lignende krav i hjemlandet. Der fastlæg-ges en lang række betingelser i forbindelse hermed. Der er tale om administrativebøder, der ikke er omfattet af EU’s bøderammeafgørelse.Ad 7) IMIInformationssystemet for det indre marked (IMI) skal benyttes i det administrativesamarbejde, dels det generelle samarbejde omhandlet i direktivet, dels i forbindelsemed inddrivelse af administrative bøder.
7

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført følgende:”Problemerne med gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af direktiv96/71/EF er knyttet til målsætningerne i artikel 3, stk. 3, i TEU, hvorefter Den Eu-ropæiske Union skal oprette et indre marked baseret på en social markedsøkonomimed høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale frem-skridt, og i artikel 56 og 151 i TEUF.Tilstrækkelig gennemførelse og effektiv anvendelse og håndhævelse er afgørendemed hensyn til at garantere, at de gældende EU-bestemmelser føres ud i livet. For-skelle og uoverensstemmelser i måden, hvorpå direktiv 96/71/EF gennemføres, an-vendes og håndhæves i de forskellige medlemsstater, hindrer, at direktivet fungererordentligt i praksis. Det kan således være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, atskabe de fornødne ensartede spilleregler for tjenesteyderne og sikre, at direktivetyder arbejdstagere, der er udstationeret i forbindelse med levering af tjenesteydel-ser, den samme beskyttelse, uanset hvor de befinder sig i EU. Under disse omstæn-digheder kan den nødvendige juridiske klarhed og retssikkerhed kun skabes på EU-plan.Målene med forslaget kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemssta-terne, men kræver en indsats på EU-plan.”Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Gældende dansk ret

Udstationeringsdirektivet er implementeret ved lov om udstationering af lønmodta-gere m.v., jf. lbk. nr. 256 af 25. marts 2011.Med henblik på at lette myndighedernes kontrol, herunder SKAT’s og Arbejdstil-synets kontrol af henholdsvis skatte- og afgiftslovgivningen og arbejdsmiljølov-givningen, skal virksomheder, der udstationerer medarbejdere til Danmark, anmel-de en række oplysninger til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Detdrejer sig om:1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.3) Sted for levering af tjenesteydelsen.4) Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomhe-den blandt de personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjene-steydelsen.5) Tjenesteydelsens branchekode.6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstatione-ringsperiodens varighed.
8
Oplysningerne skal anmeldes, senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelseni Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest8 dage efter ændringen.Tjenesteyderen har pligt til, senest samtidig med at levering af tjenesteydelsen på-begyndes, at give dokumentation til hvervgiver for, at anmeldelse er foretaget, hvistjenesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug oggartneri. En hvervgiver, der modtager en tjenesteydelse fra en anmeldelsespligtigvirksomhed skal, senest 3 dage efter at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt,rette henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiver ikke har modtaget doku-mentation for, at virksomheden har foretaget anmeldelse til RUT, eller hvis oplys-ninger om sted for levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og af-slutning af tjenesteydelsen er mangelfulde eller forkerte.Tilsynet med overholdelsen af anmeldelsespligten til RUT varetages af Arbejdstil-synet.Efter loven er Arbejdstilsynet dansk forbindelseskontor i henhold til artikel 4 i Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstageresom led i udveksling af tjenesteydelser. Arbejdstilsynet skal i den forbindelse ko-ordinere arbejdet med at informere udenlandske arbejdsgivere og lønmodtagerem.fl. vedrørende de regler, der finder anvendelse under udstationering til Danmark.Arbejdstilsynet skal samarbejde med andre landes forbindelseskontorer i forbindel-se med eventuelle problemer, der måtte opstå i forbindelse med udstationeringer tilog fra Danmark.En lønmodtager, som er eller har været udstationeret til Danmark, kan anlægge sagher i landet.En person, som er eller har været udstationeret til et EU-land eller et andet land in-den for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og som under ar-bejdet i dette land har været omfattet af regler, der gennemfører udstationeringsdi-rektivet, kan ved anlæggelsen af en sag her i landet vedrørende en retstvist opstået iforbindelse med udstationeringen vælge, at sagen skal afgøres efter disse regler,uanset at dansk ret i øvrigt finder anvendelse.Overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT er sanktioneret med bøde. Endviderefremgår det af udstationeringsloven, at manglende ferie og betaling herfor i hen-hold til udstationeringsloven er sanktioneret med bøde. For så vidt angår andre reg-ler omfattet af udstationeringsdirektiver, f.eks. arbejdsmiljø, henviser udstatione-ringsloven generelt til disse regler, og en udenlandsk virksomhed kan derfor sank-tioneres i henhold til disse regler.Der gælder ikke lovregler om løn i Danmark, og der er derfor ikke henvisning tilregler vedr. håndhævelse af lønregler i udstationeringsloven. Imidlertid har oven-nævnte anmeldelsespligt også til formål at give den danske fagbevægelse bedremulighed for at identificere udenlandske virksomheder med henblik på at kunneopnå overenskomst. I den forbindelse fremgår det af loven, at med henblik på atsikre udstationerede lønmodtagere løn svarende til, hvad danske arbejdsgivere er
9
forpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde, kan der på samme mådesom over for danske arbejdsgivere anvendes kollektive kampskridt over for uden-landske tjenesteydere til støtte for et krav om indgåelse af en kollektiv overens-komst. Det er en betingelse for iværksættelse af kollektive kampskridt, at der forin-den over for den udenlandske tjenesteyder er henvist til bestemmelser i de kollekti-ve overenskomster, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter iDanmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overens-komster med den fornødne klarhed fremgå, hvilken løn der efter overenskomsterneskal betales.Såfremt en udenlandsk virksomhed er forpligtet af en dansk overenskomst, skerhåndhævelsen heraf inden for det sædvanlige, fagretlige system.

6. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenserDer vil skulle ske visse præciseringer i udstationeringsloven og tilhørende be-kendtgørelser hvad angår myndighedernes rolle i samarbejdet med andre landesmyndigheder.Bestemmelsen i udstationeringslovens § 9 om, at der kan anlægges sag i Danmark,vil evt. også skulle udbygges med nærmere præcisering af, hvilke krav, der kan be-handles i en sådan sag, fx krav om godtgørelse for boligudgifter, der er uforholds-mæssige.Selvom Danmark ikke har administrative bøder af den art, forslaget vedrører, vilder muligvis skulle indføres regler om inddrivelse af administrative bøder, der erudstedt til danske virksomheder i udlandet inden for rammerne af udstationerings-direktivets anvendelsesområde.Det vil skulle afklares i hvilket omfang forslaget om solidarisk ansvar har betyd-ning for Danmark, hvor en udenlandsk tjenesteyder kun har pligt til at betale en vismindsteløn, såfremt tjenesteyderen er forpligtet hertil efter en kollektiv overens-komst. Det afhænger med andre ord af, om løn efter en dansk overenskomst kan si-ges at være løn ”i henhold til udstationeringsdirektivet”. I givet fald vil der skullefastlægges regler herom, og der vil således skulle fastlægges regler om ”fornødenomhu”. Samspillet med anmeldelsespligten til RUT – og hvervgiveransvaret i for-bindelse hermed – skal afklares.Samfundsøkonomiske konsekvenserSocial dumping har en række konsekvenser i form af dårlige arbejdsvilkår, unfairfortrængning af dansk arbejdskraft osv., hvorfor regeringen har intensiveret kam-pen mod social dumping, bl.a. ved at nedsætte et udvalg vedr. social dumping ogstyrke myndighedssamarbejdet mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet. Udval-get afgav rapport i oktober 2012 og i november 2012 blev der i forbindelse med fi-nanslovsaftalen for 2013 aftalt en yderligere styrkelse af indsatsen mod socialdumping. Samtidig har fri bevægelighed for tjenesteydere, når der er tale om rede-lige virksomheder, positive konsekvenser i form af større konkurrence og udbudsamt lavere priser for forbrugere og virksomheder, hvilket kan bidrage til at skabefornyet vækst i Danmark.
10
Statsfinansielle konsekvenserDen styrkede indsats vil i høj grad kunne ske inden for de eksisterende rammer,men tilførsel af enkelte årsværk kan ikke udelukkes.Udvidet anvendelse af IMI til nye områder af lovgivningen vil kunne indebære res-sourcemæssige konsekvenser for Erhvervsstyrelsen i egenskab af national koordi-nator for systemet. Et konkret bud på de ressourcemæssige konsekvenser af disseopgaver afhænger af forslagets endelige udformning og implementering. Udgiftenvil blive afholdt inden for ressortministeriets egen ramme.Administrative konsekvenser for det offentligeHenset til det begrænsede antal henvendelser, der har været mellem andre landesmyndigheder og Danmark, vil direktivet alt andet lige kunne medføre flere hen-vendelser. Der skal dog tages høje for, at regeringens eget arbejde med bekæmpel-se af social dumping under alle omstændigheder vil kunne føre til flere henvendel-ser. Det harmoniserede og styrkede samarbejde, som direktivet lægger op til, vilunder den forudsætning kunne medføre en lettelse: Det styrkede samarbejde medandre landes myndigheder vil som udgangspunkt ske inden for rammerne af IMI.IMI har til formål at facilitere administrativt samarbejde over grænserne, og det for-ventes på denne baggrund, at myndighedernes omkostninger forbundet med grænse-overskridende sagsbehandling på sigt vil kunne reduceres. Dette har vist sig at væretilfældet på de områder, hvor IMI pt. benyttes.Nogle initiativer, f.eks. bedre adgang til information op opstart på styrket samar-bejde, vil kunne indebære en øget administrativ byrde på kort sigt, men lette arbej-det på længere sigt.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om solidarisk ansvar vil kunne få betydning for danske modtagere af tjene-steydelser inden for byggesektoren. Indførelsen af et krav om solidarisk ansvar vil, af-hængigt af den konkrete udformning af kravet, kunne medføre erhvervsøkonomiskeomkostninger for kontrahenter, der vil skulle hæfte for underkontrahenters eventuellemanglende udbetaling af løn m.v.Derudover vil kravet om nødvendig omhu medføre administrative konsekvenser forberørte virksomheder. De administrative konsekvenser vil konkret afhænge af ud-formningen af de nationale regler vedrørende nødvendig omhu, herunder hvorledesreglerne vil spille sammen med de eksisterende regler om hvervgiveransvar.Forslaget om forbedret administrativt samarbejde mellem europæiske myndighedervia IMI forventes derimod at kunne bidrage til en reduktion af virksomhedernes ad-ministrative byrder i forbindelse med grænseoverskridende økonomisk aktivitet iEU/EØS-området, da sagsbehandlingen bliver hurtigere og byrderne flyttes fra virk-somhederne til de relevante myndigheder.

7. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende Ar-bejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 18. april 2012. Der er modtaget
11
svar fra følgende medlemmer: LO, FTF, DA, KL og FA. Herudover har BAT-kartellet særskilt fremsendt bemærkninger.

LO og FTF:

LO og FTF har afgivet fælles høringssvar. De hilser det velkomment, at der fore-slås bestemmelser, der har til formål at sikre en bedre implementering af udstatio-neringsdirektivet og hindre omgåelser af direktivet.LO og FTF finder det uforståeligt, at artikel 153 i Traktaten ikke angives somhjemmel.De finder, at forslagets

artikel 3

er en absolut kernebestemmelse, men at den ikkeer særlig operationel. Man har valgt en såkaldt kvalitativ angivelse af elementer,der skal indgå i en samlet bedømmelse. Denne fremgangsmåde skaber ifølge LOog FTF stor usikkerhed i retsanvendelsen, og de anbefaler i stedet at anvende abso-lutte kvantitative elementer. Fx bør det angives, hvor stor en omsætning en virk-somhed må have i hjemlandet for at kunne betegnes som en udstationeret virksom-hed. Tilsvarende bør det angives, hvor længe en arbejdstager kan være udstatione-ret, for (fortsat) at kunne betegnes som udstationeret arbejdstager. Herudover børdet være en absolut betingelse for at kunne anses som udstationeret arbejdstager, atden pågældende arbejdstager er i besiddelse af en til vedkommende udstedt A1-blanket, der dækker hele udstationeringsperioden. LO og FTF peger i øvrigt på enuhensigtsmæssig oversættelse til dansk. I bestemmelsen savnes der endvidere enangivelse af konsekvenser af, at betingelserne i stk. 1 og stk. 2 ikke er opfyldt. Forarbejdstageren bør konsekvensen være, at han anses for omfattet af artikel 45 iTEUF og dermed af et ligebehandlingskrav.I

artikel 5

er det ifølge LO og FTF positivt, at det pålægges medlemsstaterne atsikre information om løn og arbejdsvilkår, således at disse oplysninger er tilgænge-lige for arbejdstager på en klar og forståelig måde på elektroniske medier og plat-forme.I

artikel 6,

stk. 5, er det ifølge LO og FTF ikke klart, hvilke særlige situationer, derkan begrunde svar inden for 24 timer. I bestemmelsens stk. 7 foreskrives der et for-trolighedskrav. Det er ikke klart, hvorledes et sådant krav kan bringes til at harmo-nere med de faglige organisationers behov for de selvsamme oplysninger.

Artikel 9,

stk. 1, angiver at være udtømmende, jævnfør ordet ”kun”. Dette er ifølgeLO og FTF uheldigt, idet ingen kan vide, hvilke yderlige krav EU-domstolen villeacceptere. I bestemmelsens litra d gives der mulighed for at udpege en kontaktper-son, der kan forhandles med. Dette finder de to organisationer meget positivt. Den-ne bestemmelse bør derfor gøres obligatorisk for medlemsstaterne og det bør præ-ciseres, at personen selvfølgelig skal befinde sig i værtslandet.Bestemmelsen i

artikel 10,

stk. 4 er ifølge LO og FTF positiv, idet den anerkendermedlemsstater med en model som i Skandinavien. Imidlertid er det nærmere ind-hold af bestemmelsen ikke helt klar. Det væsentlige er, at det er de faglige organi-sationer, der overvåger bestemmelserne i henhold til de kollektive overenskomster,
12
de har indgået med arbejdsgiverorganisationer eller med uorganiserede virksomhe-der.I nær sammenhæng hermed virker bestemmelsen i

artikel 11,

stk. 3, ifølge LO ogFTF problematisk, idet retlig forfølgelse af kollektive, arbejdsretlige vilkår ikkekræver arbejdstagerens samtykke. Tværtimod er det her helt afgørende, at det erorganisationernes overenskomst, som skal håndhæves, uanset den pågældende ar-bejdstagers holdning hertil. Ofte kan den udenlandske arbejdstager optræde i et in-teressefællesskab med arbejdsgiveren i at bryde overoverenskomsten. Det bør såle-des tilføjes stk. 4: ”endsige nationale bestemmelser, hvorefter overenskomstparter-ne håndhæver overenskomsterne”.I artikel 11, stk. 5, er det ifølge de 2 organisationer ikke særligt klart, hvad der me-nes med ”nødvendige ordninger”.LO og FTF er enige i forslaget til

artikel 12

om solidarisk hæftelse og finder, at ensådan solidarisk hæftelse ikke bør begrænses til særlige brancher. De finder, at stk.1, sidste afsnit, bør præciseres, hvis det er formålet med bestemmelsen – hvilketgiver mening – at begrænse hæftelsen til krav opstået under udstationeringen. I re-lation til stk. 2 savner LO og FTF en uddybning af hvad der forstås ved ”nødven-digt omhu”. Da stk. 2 er en undtagelse til kædeansvaret, er det vigtigt, at der erfuldstændig klarhed over hvilke situationer der er omfattet af undtagelsesbestem-melsen. De to organisationer finder det positivt, at det overlades til de nationalemyndigheder at formulere kravene til indholdet af en sådan undtagelse fra kædean-svaret. LO og FTF finder det uklart, hvad forholdet er imellem bestemmelsens stk.2 og 3. Kan der således efter stk. 3 foretages en fravigelse fra stk. 2?

Artikel 13 og 14

indeholder ifølge LO og FTF vigtige bestemmelser. I en dansksammenhæng er det vigtigt at få medtaget afgørelser på fagretlige møder (mæg-lings-, organisations- og fællesmøder med videre). Disse er eksigible efter danskret. De bør derfor ifølge de to organisationer medtages i form af et nyt stk. 4 i arti-kel 14.

DA:

DA kan støtte de dele af forslaget, der vedrører øget tværnationalt myndigheds-samarbejde.DA kan ikke støtte visse andre dele af direktivforslaget, herunder forslaget om ethæftelsesansvar.DA kan støtte den reguleringsmekanisme, som EU-Kommissionen har valgt, såle-des at udstationeringsdirektivet ikke berøres, men at der derimod som foreslåetfremsættes et selvstændigt håndhævelsesdirektiv.DA har skrevet omfattende bemærkninger til indholdet, der afsluttes med, at rege-ringen ifølge DA skal:
13
Arbejde for, at der på europæisk niveau skabes et bedre og mere forplig-tende myndighedssamarbejde ved udstationering og udveksling af tjene-steydelser på tværs af landegrænserneArbejde for, at der sker en styrkelse af de offentlige myndigheders kontrolog håndhævelse ved udstationeringSikre, at kerneelementer i den danske model fastholdes og herunder, at di-rektivet ikke direkte eller indirekte tvinger Danmark til at indføre mindste-løn ved lov eller erga omnes for vilkår i kollektive overenskomsterSikre, at gældende udstationeringsdirektiv ikke ændres, hverken direkte el-ler indirekte via et håndhævelsesdirektiv, herunder via en eventuel hæftel-sesmodelSikre, at der ikke skal ske ændringer af de gældende danske regler ellerfagretlig praksis, herunder om søgsmålskompetenceSikre, at artikel 12 om solidarisk hæftelse udgår, da denne bestemmelse fordet første vil svække EU’s konkurrenceevne, fordi det vil gøre det mere ri-sikabelt at benytte udenlandske underleverandører, og for det andet pålæg-ger virksomhederne et ansvar, som alene bør være et myndighedsansvarHvis et eventuelt hæftelsesansvar i artikel 2 ikke udgår, at få sikret i artikel12 en klar hjemmel til, at virksomhederne har udvist nødvendig omhu/duediligence ved at sikre, at den udenlandske underleverandør er registreret inationale ordninger som det danske RUT-systemSikre, at kravene til en anmeldelse/registrering, jf. forslagets artikel 9, ikkelægger hindringer for, at en sådan registrering opfylder kravene til nødven-dig omhu, jf. forslagets artikel 12, stk. 2Sikre, at et eventuelt hæftelsesansvar i alle henseender alene vedrører depligter, som medlemsstater i henhold til gældende udstationeringsdirektivsartikel 3 ved lov kan pålægge udenlandske tjenesteudbydere, og at dettepræciseres i § 12, stk. 1, b)Sikre, at et eventuelt hæftelsesansvar ikke udvides til andre områder
Nedenfor gengives/opsummeres DA’s mere detaljerede bemærkninger under deoverskrifter, DA selv har benyttet, idet særligt afsnittene vedr. solidarisk hæftelseer forkortet:

Indledning

Efter DA’s vurdering beskæftiger direktivforslaget, sammen med ”Monti II”, sigmed sådanne emnekredse af det danske arbejdsmarked, der er kernestof i den dan-ske model, at der er behov for en særlig tæt kontakt med arbejdsmarkedets parterunder hele forhandlingsforløbet af forslaget.

Præcisering af udstationeringsbegrebet

Direktivforslaget opstiller i en artikel 3 en række kvalitative kriterier for, hvornåren virksomhed falder ind under udstationeringsbegrebet, og hvornår en lønmodta-ger er udstationeret.DA kan støtte forslaget herom, da dette vil forbedre medlemslandenes mulighed forat kontrollere, om en virksomhed forsøger at misbruge udstationeringsreglerne forat omgå nationale krav. DA kan også støtte, at EU-Kommissionen foreslår, at denævnte kvalitative kriterier er vejledende og ikke en udtømmende liste med kriteri-
14
er, ligesom DA kan støtte, at der ikke foreslås kvantitative kriterier, der måtte skul-le opfyldes for, at der er tale om udstationering. Dette ville efter DA’s vurderingtillige stride mod EU-retten.

Gensidig bistand

Det skal ifølge DA sikres, at danske fagretlige afgørelser kan forfølges på tilstræk-kelig vis i udlandet.

Nationale kontrolforanstaltninger

DA bemærker, at de administrative krav, herunder registreringer på baggrund afkrav om at en udenlandsk tjenesteyder skal afgive oplysninger i starten af arbejds-opgaven til myndigheder i arbejdslandet som i det danske RUT-system, efter for-slaget fra EU-Kommissionen bliver maksimumskrav. Medlemsstaterne må såledesefter direktivforslaget ikke stille yderligere krav.Forslaget forholder sig ikke til registrering af selvstændige uden ansatte, som er etkrav i den gældende danske RUT-ordning, og som bl.a. bygger på omgåelsesbe-tragtninger. Der er uenighed om dette krav, da der bl.a. verserer en sag ved EU-Domstolen, der er anlagt af EU-Kommissionen mod Belgien, om lignende registre-ringskrav i en belgisk ordning.Direktivforslaget forholder sig heller ikke eksplicit til brug af oplysningerne, hvor-for det bør afklares, om forslaget har betydning for den tilgængelighed til oplys-ningerne, der er i det eksisterende danske RUT-system, og hvor arbejdsstedet bl.a.er offentligt tilgængelig. Fra dansk side skal man således være opmærksom på, omder skal ske ændringer i direktivforslaget – herunder den omstændighed, at EU-Kommissionen foreslår maksimumskrav for registrering.Som det ses nedenfor, er RUT-registreringen for DA en central del af det foreslåe-de hæftelsesansvar, således at en RUT-registrering skal medføre, at entreprenørenhar udvist den tilstrækkelige omhu over for sin underentreprenør i relation til ethæftelsesansvar. På den baggrund finder DA, at man fra dansk side skal være op-mærksom på, at kravene til en anmeldelse/registrering, jf. forslagets artikel 9, ikkelægger hindringer for, at en sådan registrering opfylder kravene til nødvendig om-hu, jf. forslagets artikel 12, stk. 2.Det følger af EU-retten, at indførelsen af anmeldelsespligt, som foreslået i artikel 9,også skal overholde EU-retten og EU-retlige principper. Forslaget medfører såledesifølge DA f.eks. ikke, at det vil være EU-retligt legitimt, at man med hensyn til dendanske registreringsordning i RUT ophæver undtagelsen for cabotagekørsel, der iøvrigt er reguleret via en selvstændig forordning.DA henviser til, at skatteministeren i 2012 har sendt et lovforslag i høring om hæf-telse, såfremt der ikke for ydelser er foretaget elektronisk betaling.

Lettere klageadgang

DA finder ikke, at der er behov for ændrede danske regler for søgsmål, herundersom fastslået i arbejdsretsloven eller arbejdsretlig praksis, eller at der på EU-niveaufastsættes regler herfor.
15
Efter DA’s vurdering er det uklart, hvorvidt direktivforslaget fordrer ændringer afdanske regler i form af lovgivning eller fagretlige regler om søgsmålskompetencer.Det gælder f.eks. forslagets artikel 11, stk. 3. DA læser ikke nødvendigvis forslagetpå denne måde, men det er bl.a. uklart, da søgsmålsrettigheder for udenforståendekendes i andre medlemsstater og andre EU-direktiver. I Danmark overvåger defaglige organisationer overholdelsen af den kollektive overenskomst og har søgs-målskompetencen for alle ansatte, der er omfattet af vedkommende kollektiveoverenskomst på virksomheden.DA kan ikke støtte, at der tillægges faglige organisationer søgsmålsad-gang/klageadgang, der rækker videre end medlemsforhold og de påtalerettigheder,som faglige organisationer har i forhold til gældende ret i kraft af overenskomst-forholdet. DA kan heller ikke støtte, at hvis der tillægges udenforstående søgsmåls-adgang uden at bygge på et konkret mandatarforhold.DA finder ikke, at det er klart, hvilket retligt indhold der er i forslagets artikel 11,stk. 5, om at sikre modtagelse af løn og godtgørelser for boligydelser. DA finderikke, at der i dansk ret synes at forekomme at være et problem af pågældende art,som kræver en direktivløsning.

Solidarisk hæftelse

DA kan ikke støtte et hæftelsesansvar, som foreslået i artikel 12, heller ikke ind-skrænket til byggeområdet. DA er her på linje med det samlede europæiske er-hvervsliv. Forslaget herom skal afvises af den danske regering.DA finder, at der bør ske en afklaring af forholdet mellem den foreslåede hæftelse iartikel 12 og vikardirektivet.

Modvirker indre marked

Direktivets forslag om et hæftelsesansvar vil gøre det mere risikofyldt at brugeudenlandske tjenesteudbydere. Dette er tillige udtryk for en forskelsbehandling afudenlandske tjenesteudbydere. EU-Kommissionen er vel og mærke enig i dennevurdering, men argumenterer med, at formålet med forslaget retfærdiggør en sådanforskelsbehandling. DA er uenig i denne vurdering.DA-fællesskabet kan ikke støtte solidarisk hæftelse – også kaldet kædeansvar – oghar afvist krav fra fagbevægelsen om at indskrive et kædeansvar i de kollektiveoverenskomster ved forhandlingerne i 2010 og 2012.Den danske aftalemodel bygger på den helt fundamentale forudsætning, at de kol-lektive overenskomster og disses løn- og arbejdsvilkår alene gælder for de virk-somheder, der er medlem af en arbejdsgiverforening, eller selvstændigt har tiltrådten overenskomst.På den baggrund er DA også principiel modstander af en solidarisk hæftelse, der erforankret i EU-retten, og også i form af den foreslåede hæftelse i ét led og alenevedrørende byggeområdet. Iværksættelse af et hæftelsesansvar i Danmark vil kræ-
16
ve dansk lovgivning om erga omnes-virkning af kollektive overenskomster og lov-bestemt egentlig mindstelønssats.DA skal bemærke, at indførelse af hæftelsesformer kan udhule faglige organisatio-ners konfliktadgang i EU-Domstolens optik. Den argumentation, som fra danskside er anført for en vidtgående konfliktadgang, bl.a. i udstationeringslovens § 6 a,bygger på, at det er nødvendigt med konfliktadgang også over for udenlandske tje-nesteudbydere med krav om indgåelse af kollektiv overenskomst som en nødven-dig forudsætning i den danske model.

Udokumenteret grundlag

DA henviser bl.a. til følgende begrundelse fra EU-Kommissionen :”De forskellige nationale bestemmelser om solidarisk hæftelse varierer betydeligt.De berørte landes forskellige lovgivningsmæssige traditioner og arbejdsmarkeds-relationer og arbejdsmarkedskultur viser, at det gældende system i det enkelte lander meget specifikt for hver national situation, og at der kun er få elementer, om no-gen, der kan overføres til en EU-løsning.Yderligere forskning bekræfter, at selv de systemer for solidarisk hæftelse, der ud-viser ligheder, stadig er væsentligt forskellige med hensyn til anvendelsesområde,reel gennemførelse og effektivitet, herunder i grænseoverskridende sammenhæng.”DA er enig i, at der ikke kan overføres en model fra nogen stater som en fælles eu-ropæisk model, men finder ikke, at der i øvrigt fra EU-Kommissionens side er til-vejebragt forhold eller argumenter, der berettiger til, at EU-Kommissionen på trodsaf de nævnte erkendelser så alligevel fremlægger et forslag om et hæftelsesansvar.Forslaget passerer på dette punkt ikke de krav, der må stilles til, at der lovgives påEU-niveau. DA opfordrer regeringen til, at konklusionerne fra Kommissionens eg-ne foranstaltede studier gøres aktiv i forbindelse med forhandlingerne om forslaget.DA bemærket, at man finder EU-Kommissionens analyse af de økonomiske kon-sekvenser for virksomhederne for utroværdige.

Til skade for mindre virksomheder

DA vurderer tillige, at forslaget er skadelig for fremme af vilkårene for mindre ogmellemstore virksomheder og derfor i strid med EU-Kommissionens egen politikherom, fx fordi SMV har mindre administrativ kapacitet til at leve op til kravene,og mindre økonomisk kapacitet til at leve til evt. krav om finansiel garanti.DA peger i den forbindelse på, at forslaget også vil ramme danske virksomheder,der leverer tjenesteydelser til andre EU-lande.

Brug af underentreprise bygger på legale hensyn

DA tager afstand fra den grundlæggende præmis, som må ligge til grund for et for-slag om et hæftelsesansvar ved underentreprise i byggeriet, nemlig at dette angive-ligt ofte skulle ske med uvederhæftige motiver. DA fremhæver i deres høringssvaren række grunde til, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at bruge underentre-prenører.

Hæftelse skaber omgåelse

17
DA peger på, at de undersøgelser om hæftelsesansvar, som EU-Kommissionen selvhenviser til, dokumenterer, at indførelse af en hæftelsesform i sig selv medfører, atmarkedet indretter sig, og herunder at der i stedet anvendes andre konstruktioner,der skal sikre herimod – legale eller i form af omgåelse. Et eksempel på det sidstekan være et forøget antal af påståede selvstændige uden ansatte.Forslaget må ifølge DA formodes at komme til at ramme de virksomheder, der iforvejen følger reglerne. Dette medfører, at forslaget om hæftelse risikerer at ram-me alene det i forvejen regulære arbejdsmarked med forøgede omkostninger ogadministrative byrder.

Solidarisk hæftelse og den danske model

Den danske regering skal ifølge DA fastholde, at det gældende udstationeringsdi-rektiv ikke ændres. I Danmark var Folketinget og det samlede arbejdsmarked vedgennemførelsen af udstationeringsdirektivet i 1999 enige om, at direktivet ikke skalmedføre, at man i Danmark ved lov almengør kollektive overenskomster (erga om-nes) eller indfører en lovbestemt egentlig mindstelønssats. Denne enighed er vedsenere lovændringer af loven blevet bekræftet.Direktivforslaget og forslaget om en solidarisk hæftelse knytter sig alene til de løn-krav, som følger af udstationeringsdirektivet. Det er således ifølge DA klart, at nårDanmark har valgt ikke at indføre en lovfastsat mindsteløn og ikke at almengøre dekollektive overenskomster, betyder det, at der ikke er et mindstelønskrav i Dan-mark for udstationerede lønmodtagere, der kan udmøntes som en hæftelse via for-slagets artikel 12, stk. 1, a) og b).Forslaget har dog ifølge DA en vis forskel i den danske og engelske sproglige ver-sion. I 12, stk. 1, b), er der f.eks. heller ikke henvist til stk. 1, a), eller den henvis-ning til udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, som er i stk. 1, a).En overenskomstmæssig forpligtelse, der er indgået via brug af kollektive kamp-skridt i henhold til f.eks. udstationeringslovens § 6 a, opfylder ifølge DA ikke kra-vene til en lovpålagt forpligtigelse om betaling af en egentlig mindstelønssats, deropfylder udstationeringsdirektivet, jf. udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 8 ogstk. 10, og EU-Domstolens praksis. Hvis dette var tilfældet, ville direktivforslagetsartikel 12 om solidarisk hæftelse, som EU-Kommissionen foreslår, ifølge DA para-doksalt medføre for Danmarks vedkommende, at danske virksomheder, der gørbrug af uorganiserede udenlandske underleverandører, vil opleve en uændret rets-tilstand og således ikke kunne hæfte for eventuelt manglende betaling af underleve-randørens medarbejdere. Modsat ville en dansk virksomhed, der entrerer med enudenlandsk underleverandør omfattet af dansk overenskomst, kunne ifalde hæftel-se, hvis denne underleverandør ikke betaler sine medarbejdere den løn, som de ef-ter overenskomsten har krav på.En sådan retstilstand ville medføre, at danske virksomheder alt andet lige ville bli-ve tilskyndet til at gøre brug af uorganiserede underleverandører, hvorimod velor-ganiserede udenlandske virksomheder vil blive mindre efterspurgte. Med andre ordville forslaget i så fald alene ramme de virksomheder, der må formodes at have or-
18
den i tingene, mens de virksomheder, der ikke er forpligtet til at følge sædvanligedanske vilkår, ville opleve en stigende efterspørgsel.Direktivets foreslåede hæftelse vil således ifølge DA alene kunne virke i Danmark idet omfang, hvor Folketinget via lov vedtager at indføre erga omnes-kollektiveoverenskomster og lovbestemt egentlig mindstelønssats i henhold til den hjemmel,der er i den gældende udstationeringslovs artikel 3.Direktivforslaget indeholder ifølge DA en uklarhed om omfanget af den solidariskehæftelse for så vidt angår skat og social sikring af de udstationerede medarbejderesløn. Det er uklart, om denne forpligtelse alene vedrører de lønkrav, der følger afudstationeringsdirektivet, eller om det vedrører den aftalte løn i hjemlandet. Hvisdet sidste er tilfældet, vil det være helt umuligt for danske virksomheder på forhåndat vurdere omfanget af den hæftelse, som de omfattes af. Ved indsætning i den fo-reslåede artikel 12, stk. 1, b), af en henvisning til udstationeringsdirektivets artikel3, svarende til den foreslåede artikel 12, stk. 1, b), præciseres, at hæftelsen, jf.stykke 1, b), alene omfatter krav, der omfattes af gældende udstationeringsdirektiv.Det skal ifølge DA fastholdes under behandlingen af direktivet, at direktivet ikkedirekte eller indirekte tvinger Danmark til at indføre mindsteløn ved lov eller ergaomnes for vilkår i kollektive overenskomster.DA bemærker, at i det omfang Norge måtte blive fremdraget som eksempel, harman i Norge netop ved lov i de berørte brancher indført erga omnes med hensyn tiloverenskomstbestemt løn og visse andre vilkår, og at denne ordning ikke alene eromtvistet retligt i forhold til EU-retten, men også har vist sig som en glidebane iform af yderligere stramninger.DA bemærker videre, at i det omfang man via EU-lovgivning måtte indføre enhæftelsesmodel, burde en sådan ske i form af, at EU-lovgivningen fastlægger demaksimale krav, som en sådan national lovgivning måtte indeholde, og ikke som iforslaget her minimumskrav.

Nødvendig omhu/due diligence

Efter DA’s opfattelse er muligheden for hæftelse, hvis en virksomhed har udvistnødvendig omhu/due diligence et krav, der følger af EU-rettens principper, blandtandet som fastslået i EU-Domstolens afgørelse i C-499/10.Art 12, stk. 3, sidste punktum er således ikke i overensstemmelse med EU-retten:Muligheden for undtagelse ved udvisning af nødvendig omhu er ikke en valgmu-lighed, medlemsstaterne har, hvis de vælger at gå videre end direktivet, men etselvstændigt EU-retligt krav uanset direktivet.

Due diligence er en omkostning

Efter DA’s opfattelse er muligheden for undtagelse for den foreslåede hæftelse,hvis virksomheden har udvist nødvendig omhu, således nødvendig, men er i denforeslåede model ikke tilstrækkelig. Due diligence eller nødvendig omhu forstås iinternational sammenhæng som en relativ vidtgående forpligtigelse om løbende og
19
metodisk kontrol og kan i princippet bestå af flere elementer. Modellen i den fore-slåede art. 12, stk. 2, er således alene en bestemt af flere mulige former for kontrol.Denne form for nødvendig omhu skal endda ses i lyset af, at forslaget selv byggerpå en ”omgåelses-/svigsformodning”. Det har således efter DA’s opfattelse for-modningen imod sig, at man kan stole på sådanne oplysninger, der er tilvejebragtaf virksomheden selv. Det vil således fordre, at virksomheden hyppigt skal foretageen kontrol hos underentreprenøren. Virksomheden vil ligeledes have behov for eks-tern bistand i form af advokater eller revisorer eller myndigheder, herunder uden-landske, for at sikre sig, at f.eks. bilag er ægte, at betalinger faktisk er sket osv.Det må således formodes, at virksomheden i en sådan model er tvunget til at udføreen kontrol, der både er administrativ tung og indebærer betydelige omkostninger.

RUT-registrering er nødvendig omhu

Nogle lande – som f.eks. Tyskland – har allerede et prækvalifikationssystem, hvor-til udenlandske virksomheder på baggrund af en række erklæringer kan blive opta-get og på denne måde slippe for et hæftelsesansvar. Efter det for DA oplyste anserTyskland, at dette prækvalifikationssystem opfylder direktivforslaget.DA henviser til, at da Registret for Udenlandske Tjenesteydere – RUT – inden forbyggeriet og det grønne område er indeholder et hvervgiveransvar, hvorefter dendanske hvergiver skal sikre, at der er sket anmeldelse til RUT, ser DA det for na-turligt, at den danske virksomhed gennem opfyldelsen af sit hvervgiveransvar iforhold til RUT samtidig har udvist den nødvendige omhu i forhold til solidariskhæftelse. Dette vil i sin metode svare til det tyske system.DA foreslår derfor som et alternativ til helt at fjerne artikel 12, at det sikres, herun-der skrives ind i direktivforslaget, at medlemslande, der har kontrolforanstaltningersåsom RUT, skal fritage virksomheder, der sikrer, at underleverandører er registre-ret i overensstemmelse med reglerne for krav om hæftelse.Den indledende betragtning 24) synes ifølge DA at indeholde en sådan mulighed,hvorefter dette:”… kan indebære forbyggende foranstaltninger vedrørende forelæggelse af beviserfra underkontrahenten, også når det er relevant på grundlag af oplysninger fra denationale myndigheder.”Dette kan ifølge DA sikres ved f.eks. at formulere artikel 12, stk. 2, således at føl-gende sætning tilføjes:”Medlemsstaterne fastsætter, at… udstationering af arbejdstagere, eller at kontra-henten kan bevise, at underkontrahenten er registreret i overensstemmelse med denationale kontrolforanstaltninger, der er oprettet i henhold til artikel 9/ or that thecontractor can prove that the subcontractor has been fully subjected to the nationalcontrol measures as set out in article 9.”

KL:

KL noterer sig, at direktivforslaget er udtryk for en ny linje fra EU-Kommissionensside. Normalt er det et nationalt anliggende at implementere direktiver. Medlems-staten har her et vist råderum til at vælge nationale løsninger inden for direktivets
20
mål med hensyn til, hvorledes de vil gennemføre direktivet i det enkelte land, sådet bedst passer med den nationale kontekst.KL finder, at såfremt EU-Kommissionen ikke mener, at implementeringen er kor-rekt, kan den indbringe medlemsstaten for EU domstolen med henblik på at få dendømt til at foretage en korrekt implementering. Nu ser det ifølge KL ud til, at med-lemsstaterne får et mindre råderum for gennemførelse af direktiver. Og selv omforslaget ikke udelukker enhver national forskellighed, er forslagets formål at for-bedre, udvide og forstærke implementeringen på tværs af medlemsstaterne, jævnførforslagets afsnit 3.1KL henviser til, at da Danmark sidste gang ændrede den danske implementering afdirektivet, skete det som følge af EU domstolens afgørelse i sagen C-341/05, La-val, jvf, lov nr. 1394 af 27. december 2008. Det hed bl.a. i 6. a stk. 2, at udenland-ske tjenesteydere skulle have mulighed for via overenskomst kendskab at få klar-hed over, hvad der skal betales i løn og andre ydelser. Det nye direktivforslag un-derstreger i artikel 5, at medlemsstaterne skal sikre klar, omfattende og nem til-gængelig information om løn og ansættelsesvilkår. Men den danske stat kan ifølgeKL ikke garantere, at de overenskomster, der indgås i Danmark, opfylder disse for-pligtelser. KL finder da også, at det hovedsagligt er et nationalt spørgsmål.Hvis direktivet gennemføres i den nuværende form, kan Danmark ifølge KL ind-klages for EU-Domstolen som følge af, at de danske overenskomster hverken ersærlig klare eller nemt tilgængelige.

FA:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening finder, at artikel 1 tegner et forkert billede afforholdet mellem retten til konflikt og retten til fri bevægelighed for tjenesteydel-ser/fri etablering. Retten til konflikt har ikke forrang for de andre rettigheder, ogbestemmelsen bør omformuleres, så der ikke er tvivl om dette.I artikel 3 bør det ifølge FA endnu tydeligere understreges, at listen kun er vejle-dende.I artikel 11, stk. 3, bør ”fagforeninger” ændres til ”arbejdsmarkedets parter”, da ar-bejdsgivere også bør kunne varetage deres medlemmers interesser.

BAT-kartellet:

BAT finder, at forslaget er brugbart for de videre forhandlinger og drøftelser, somskal foregå, inden direktivet kan endelig vedtages. Direktivforslaget indeholdernogle klare udmeldinger om bedre og mere konkrete håndhævelsesbestemmelser,som vil kunne modvirke den sociale dumping, den unfair konkurrence og det mas-sive snyd, som udstationerende virksomheder udsætter vandrende arbejdstagere ogalle europæiske lande for.Det er ifølge BAT de europæiske bygningsarbejdere, som mærker de fleste og destørste konsekvenser af, at udstationeringsbestemmelserne ikke overholdes. Derforkan det også undre, at dette direktivforslag om bedre håndhævelse ikke har sitgrundlag i Traktatens artikel 153, som har til formål at sikre arbejdstagernes rettig-
21
heder, men derimod har sit hjemmelsgrundlag et sted i traktaten, hvor det alenehandler om at forbedre det indre markeds funktion.Til artikel 3 bemærker BAT, at de deri nævnte indikatorer alle er gode, men at denprocedure, som disse indikatorer skal indgå i for at bestemme, om en virksomhedmå udstationere, eller en arbejdstager kan udstationeres, vil blive forholdsvis lang-sommelig og bureaukratisk, hvis man i hvert enkelt tilfælde skal afveje alle disseindikatorer. Hastigheden i sagsbehandlingen er ifølge BAT helt afgørende for sa-gens udfald, og BAT foretrækker, at man i stedet for indikatorer, som skal afvejes ihvert enkelt tilfælde, har en egentlig facitliste, en lukket liste, med krav der skalvære opfyldt for, at man kan udstationere.En af de ting, som BAT i særlig grad mangler som indikator både for en virksom-hed og for den enkelte arbejdstager, er den såkaldte A1-blanket, der udstedes ihenhold til reglerne om social sikring. Pointen er ifølge BAT, at virksomheden ikkefår en A1-blanket til sine medarbejdere i en virksomhed, hvis ikke virksomhedeneksisterer, hvis ikke virksomheden betaler det, den skal i sociale bidrag osv. Derforer A1-blanketten ifølge BAT et meget velegnet kontrolinstrument at sætte ind pådenne indikatorliste. De andre indikatorer er ifølge BAT også relevante, men debør konkretiseres, og det bør være i en form, hvor det ikke skal vurderes løbendemen vurderes en gang for alle, om virksomheder kan udstationere eller ej, og omarbejdstagere kan udstationeres eller ej.Man bør i øvrigt ifølge BAT se indikatorlisten i artikel 3 i sammenhæng med denationale kontrolforanstaltninger i

Artikel 9.

Det vil således være hensigtsmæssigt,om A1-blanketten indgik som en obligatorisk del af de oplysninger, som den udsta-tionerende virksomhed skal give til værtslandets myndigheder. I en dansk sam-menhæng vil det ifølge BAT være at få A1-blanketten ind i RUT-registreringen.BAT nævner i høringssvaret andre forslag til initiativer, så den sorteringsmekanis-me, som indføres med indikatorlisten og de nationale kontrolforanstaltninger, kangøres forlods i stedet for løbende. Hvis den sortering af virksomheder, der kan ogmå udstationere, bliver effektiv fra starten, så vil muligheden for snyd og svindelifølge BAT også mindskes væsentligt.

I artikel 9, punkt 1d)

finder BAT det positivt, at der skal udpeges en kontaktper-son, som kan forhandle. Denne kontaktperson skal ifølge BAT også have mandattil at tegne virksomheden, således at vedkommende ikke bare kan forhandle, menogså kan afslutte forhandlinger og underskrive eksempelvis en tiltrædelsesoverens-komst. Det må også ifølge BAT fra myndighederne side være et ønske, at man haren sådan person i landet, helst på den plads hvor udstationeringen foregår, somtegner den udstationerende virksomhed, således at man kan løse problemerne ”upfront”.

Kædeansvar i Artikel 12

er ifølge BAT et centralt og et særdeles positivt elementi direktivforslaget, både i forhold til offentlige krav og krav fra de udstationeredearbejdstagere. BAT ser gerne at denne del af direktivet overenskomstimplemente-res. Men er det ikke muligt, kan BAT også leve med, at Danmark får en lovimple-
22
mentering, der hviler på, at en fagforening kan rejse et uforfaldent krav over forhovedentreprenøren.BAT er bekymret over muligheden for at slippe for kædeansvar ved at foretage ensåkaldt ”due diligence”. Det er således op til hvert enkelt EU-medlemsland at findeud af, hvad kriterierne for en såkaldt ”due diligence” skal indeholde.Fra praksis skitserer BAT tre forskellige måder at lave ”due diligence” på. Der erdels en teknisk, en økonomisk og en juridisk ”due diligence”.Den tekniske ”due diligence” handler typisk om, at en bygherre, hovedentreprenøreller andre samarbejdspartnere tester hinanden på, om de har de kompetencer, dentekniske kunnen og den nødvendige erfaring i at løse en bestemt type byggeopga-ve.Den økonomiske ”due diligence” handler meget om, hvorvidt virksomheden er so-lid. Dens soliditet og dens evne til at levere tingene til tiden og i den rigtige kvali-tet, dens bankgarantier osv.Den juridiske ”due diligence” handler om at sikre sig, at virksomheden rent faktisker den, den udgiver sig for, og at den naturligvis også har formalia på plads om-kring opgaveløsningen, herunder de nødvendige forsikringer.I en ideel verden vil det ifølge BAT altid være godt at foretage ”due diligence” afens samarbejdspartnere. Når det ikke sker altid, skyldes det nok, at langt de flesteudstationerende underentreprenører i byggebranchen, efter BAT’s opfattelse ervirksomheder, der er oprettet til lejligheden og er under fuldstændig kontrol af ho-vedentreprenøren, og derfor er det ikke nødvendigt med en ”due diligence” i deresoptik.Efter BAT’s opfattelse kan kædeansvar gøre op med, at hovedentreprenører kanfralægge sig ansvaret for underentreprenøren, selv om der er klare økonomiske,forretningsmæssige og personlige forbindelser imellem de to. ”Due diligence” vilblive et smuthul i forhold hertil. Det er ifølge BAT ikke et ukendt fænomen i byg-gebranchen, at hovedentreprenøren er ansvarlig for underentreprenøren overforkunden. Så hvorfor ikke også overfor statens og underentreprenørens ansattes til-godehavender?Bygge- og anlægsvirksomheder, kunderne, deres forretningspartnere og forret-ningsforbindelser i øvrigt dækker sig af over for hinanden ved hjælp af bankgaran-tier, kontraktmæssige forpligtelser med meget mere, og det er derfor ifølge BATikke sandt, at forslaget vil smadre byggebranchen og hindre mobilitet i Europa.BAT henviser i den forbindelse til erfaringer fra lande, der allerede har kædean-svar.Med andre ord, hvis en ”due diligence” skal have nogen som helst effekt af positivkarakter i forhold til håndhævelse af udstationeringsbestemmelserne, må den underingen omstændigheder virke som et smuthul. Den skal derimod være omfangsrigog bygge på dokumenterbare sandheder, der kvalificerer virksomhederne.
23

I artikel 10

vil BAT-kartellet gerne have det tydeliggjort, at når det gælder løn- ogarbejdsvilkår, som er reguleret i overenskomsterne, så er det fagforeninger, der harretten til at kontrollere, om disse vilkår bliver overholdt. Desuden vil BAT gernehave tydeliggjort, at de informationer, som er nødvendige for myndighederne, ogsom tilvejebringes af oprindelseslandets myndigheder, og som tilvejebringes afværtslandets nationale kontrolforanstaltninger, fuldt og helt kan tilflyde de over-enskomstparter, som netop har i opdrag at kontrollere, om løn- og arbejdsvilkår eropfyldt, så overenskomstparterne kan sikre en højere grad af overenskomstdækningpå det danske arbejdsmarked.Det er ifølge BAT på tide, at man tager et endeligt opgør med det problem, at fag-bevægelsen kun kan få delvise oplysninger fra RUT-registreringen. På baggrund afbedre håndhævelse må det præciseres, at hvis fagbevægelsen udøver denne typeopgaver, så kan den også få alle oplysninger, der måtte være om disse virksomhe-der.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et stort flertal af lande forventes overordnet at være positivt stemt over intentionenmed forslaget, men der er forskellige holdninger til elementer i forslaget, særligtforslaget om solidarisk ansvar samt forslaget om tilladte kontrolforanstaltninger.

En blok lande er således imod forslaget om solidarisk ansvar, mens andre støt-

ter dette. Omvendt støtter en blok lande forslaget til artikel 9 om en lukket li-

ste af tilladte kontrolforanstaltninger, mens andre er imod dette.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for forslaget, der kan hjælpe til at modvirkesocial dumping, til at fremme arbejdstagernes rettigheder og til at fremme fri be-vægelighed for redelige virksomheder. Dette er i tråd med Regeringens og ar-bejdsmarkedets parters aktuelle bestræbelser for at bekæmpe social dumping, se-nest bekræftet med finanslovsaftalen for 2013.

Regeringen er skeptisk over for

forslaget til artikel 9, da forslaget er i modstrid med det overordnede formål

med direktivet og kan begrænse muligheden for at indføre kontrolforanstalt-

ninger i fremtiden. Regeringen lægger vægt på, at forslaget om solidarisk an-

svar skal være i overensstemmelse med den danske model og skal kunne ac-

cepteres af parterne. Regeringen kan derfor, i overensstemmelse med fælles

indstilling fra LO og DA, acceptere forslaget, såfremt det kan anses for fornø-

den omhu, at hvervgiveren har kontrolleret, at der er sket anmeldelse til RUT.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har

senest

været forelagt for Folketingets Europaudvalg i forbindelse medrådsmødet d.

6. december

2012.Grund- og nærhedsnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalgden 27. april 2012.
24

2. Revideret forslag til direktiv om mindstekrav til fremme af arbejds-

kraftens mobilitet gennem bedre muligheder for at optjene og bevare

supplerende pensionsrettigheder, KOM(2007) 603

-(Evt.) Politisk enighedNyt notat.

Resumé

Drøftelserne af forslag til direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftensmobilitet gennem bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende pensions-rettigheder blev genoptaget i rådsregi under cypriotisk formandskab i efteråret2012.Forslaget omhandler overførsel og bevarelse af supplerende pensionsrettigheder iforbindelse med jobskift og mobilitet.Forslaget går tilbage til 2005, hvor Kommissionen fremsatte forslag til direktiv ombedre muligheder for at medtage supplerende pensionsrettigheder for derigennemat fremme arbejdskraftens fri bevægelighed. Kommissionen fremsatte i efteråret2007 et revideret forslag, som skulle tage højde for Europaparlamentets udtalelse.Dette forslag blev senest behandlet på rådsmødet i december 2007, hvor det påbaggrund af en længere drøftelse måtte erkendes, at der ikke var grundlag for atopnå enighed.Efterfølgende har der i Kommissionens hvidbog om pensioner fra 2012 samt påstats- og regeringschefernes møder i Det Europæiske Råd været opfordringer til atstyrke mobiliteten i EU og til at genoptage forhandlingerne.Direktivforslaget regulerer minimumsrettigheder for optjening og bevarelse afpensionsrettigheder. Formålet er at styrke arbejdskraftens bevægelighed.Efter vedtagelsen af Lissabon-Traktaten er der sket ændringer i hjemmelsgrundla-get. Artikel 42 er blevet til artikel 48 og fastsætter, at forslaget kan vedtages medkvalificeret flertal. Artikel 94 er blevet til artikel 115 og kræver fortsat enstemmig-hed. Det er foreløbigt uafklaret, hvilket af hjemmelsgrundlagene, der skal anven-des.Implementering af direktivet vil efter det foreliggende reviderede forslag kunneoverlades til arbejdsmarkedets parter. Afhængigt af det endelige resultat vil derdog kunne være behov for opsamlende lovregulering for de områder, der ikke erreguleret af kollektive overenskomster.Der vil på det foreliggende grundlag ligeledes blive tale om tekniske rettelser af etmindre omfang eksempelvis i den eksisterende lovgivning på det finansielle områ-de, herunder blandt andet i lov om finansiel virksomhed.
25

1. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 20. oktober 2005 et forslag til direktiv om forbed-ring af mulighederne for at medtage supplerende pensionsrettigheder i forbindelsemed jobskifte med henblik på at fremme arbejdskraftens fri bevægelighed(KOM(2005) 507).Forslaget lagde i sin oprindelige form bl.a. op tilbådeminimumsrettigheder for op-tjening og bevarelse af pensionsrettighederogret for lønmodtageren til at vælge atbeholde sin tidligere pensionsordning eller overføre denne til et andet pensionsin-stitut ved jobskifte inden eller uden for landets grænser.Forslaget nåede at blive behandlet på 18 møder i Rådets Socialgruppe. Drøftelsernei Socialgruppen viste, at der er endog meget store forskelle i pensionssystemerne ide enkelte medlemslande. Dette er senere blevet underbygget og bekræftet i Hvid-bog om pensioner fra 2012.Kommissionen fremlagde den 9. oktober 2007 et revideret direktivforslag (KOM(2007) 603). Den største ændring i forhold til det oprindelige direktiv var, at derikke længere indgår bestemmelser vedrørende en obligatorisk ret for lønmodtage-ren til at overføre/medtage sin tidligere pensionsordning til et andet pensionssel-skab ved jobskifte inden eller uden for landets grænser. Direktivet omfatter nu pri-mært minimumsrettigheder for optjening og bevarelse af pensionsrettigheder.Forslaget blev senest behandlet på rådsmødet den 5. og 6. december 2007. På bag-grund af en længere drøftelse måtte det fra det daværende formandskabs side kon-kluderes, at der ikke var grundlag for at opnå den påkrævede enstemmighed.Det tidligere cypriotiske formandskab udsendte i efteråret 2012 det reviderede for-slag KOM(2007) 603 af 9. oktober 2007 med henblik på en genoptagelse af for-handlingerne om overførsel og bevarelse af supplerende pensionsrettigheder tilfremme af arbejdstagermobilitet. Det irske formandskab har i 2013 arbejdet videremed forslaget.Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde, hvor det ventes, atsagen vil være på dagsordenen til generel indstilling.HjemmelsgrundlagForslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 293 (tidligere 250) og kanvedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet (se dognedenfor).Ved den tidligere behandling af direktivforslaget i 2005-2008 var dette omfattet afsåvel artikel 42 og 94 i Traktat om oprettelse af det Europæiske Fællesskab. Beggebestemmelser medførte enstemmighed i Rådet. Artikel 42 medførte, at Europa-Parlamentet også skulle tage stilling til et eventuelt direktiv, hvorimod artikel 94alene gav grundlag for en orientering af Europa-Parlamentet.Efter vedtagelsen af Lissabon-Traktaten er der sket ændringer i hjemmelsgrundla-get. Artikel 42 er blevet til artikel 48 og fastsætter, at forslaget kan vedtages med
26
kvalificeret flertal. Artikel 94 er blevet til artikel 115 og kræver fortsat enstemmig-hed.Europa-Parlamentets rolle afhænger af, hvilket hjemmelsgrundlag der skal anven-des i den videre proces. Anvendes artikel 48 skal direktivet behandles efter den al-mindelige lovgivningsprocedure, hvorefter forslaget kan vedtages med kvalificeretflertal og i enighed med Europa-Parlamentet. Anvendes artikel 115 kræves en-stemmighed og høring af Europa-Parlamentet.Det vil indgå i forhandlingerne, hvilket retsgrundlag i forhold til Lissabon-Traktaten, der er det korrekte. En ændring af retsgrundlaget til udelukkende at ved-tage forslaget efter den almindelige lovgivningsprocedure, kan vedtages med kvali-ficeret flertal, såfremt Kommissionen er enig.

2. Formål og indhold

Direktivforslaget regulerer minimumsrettigheder for optjening og bevarelse af pen-sionsrettigheder, hvor der er adgang til sådanne ordninger. Direktivforslaget giverikke en selvstændig ret til en pensionsordning. Formålet er at fjerne barrierer forarbejdskraftens bevægelighed, men formålet er også at sikre, at flere lønmodtageresparer op til deres alderdom.Det fremgår særligt af Kommissionens ”Hvidbog om bæredygtigt pensionssy-stem”, at mange lande endnu ikke har fået taget de nødvendige skridt hen imod atadressere de demografiske forskydninger, der vil ske i Europa som følge af den sti-gende aldring.Det reviderede direktivforslag tager afsæt i forhandlingerne om direktivforslagetunder formandskaberne i 2006 og 2007 og på baggrund af Europa-Parlamentetsførstelæsning.De centrale bestemmelser i direktivet er:Såfremt medlemskab af en pensionsordning er betinget af anciennitet, såmå denne periode ikke overstige 1 år fra ansættelsen.Såfremt man anvender en minimumsalder for, hvornår man opnår sikrederettigheder, så må denne ikke overstige 21 år. Såfremt man vælger at op-bygge ordningen omkring en rettighedsoptjeningsperiode, må denne ikkevære mere end 5 år for personer på 25 og derunder og 1 år for personerover 25 år. Reglen skal forstås således, at en 24-årig maksimal kan pålæg-ges en optjeningsperiode på 2 år.Såfremt en lønmodtager ikke er blevet sikret rettigheder, skal denne personhave tilbagebetalt evt. indbetalte bidrag ved jobskifte.Direktivets anvendelsesområde begrænses til beskæftigelsesperioder – ogdermed pensionsindbetalinger – foretaget efter direktivets gennemførsel inational ret. Kommissionens oprindelige forslag forudsatte, at alle pensio-ner – inkl. indbetalinger før direktivets ikrafttræden – blev omfattet af di-rektivet ved jobskifte.Arbejdsmarkedets parter får en direkte adgang til at implementere direkti-vet via kollektive overenskomster.
27
Parterne får mulighed for at fastsætte andre bestemmelser om sikring afhenholdsvis optjeningskriterier og hvilende rettigheder ved gennemførselaf disse bestemmelser i kollektive aftaler. Det forudsættes dog, at lønmod-tageren ydes mindst samme beskyttelse i forhold til direktivets mindste-krav.Direktivet anerkender, at det i visse situationer kan godkendes, at en pensi-onskasse afviser at tilbyde hvilende rettigheder imod at overføre beløbet tilen anden og ny ordning, der overordnet set opfylder direktivets krav.
Formandskabet har senest foreslået, at forslaget skal vedtages efter hjemlen i arti-kel 46 (dvs. hverken 48 eller 115 som oprindeligt foreslået af Kommissionen), un-der henvisning til, at forslaget skal medvirke til at fremme mobilitet og efter at ha-ve inddraget Rådets Juridiske tjeneste. Hvis et kvalificeret flertal af medlemsstater-ne og Kommissionen er enige i dette, kan direktivforslaget vedtages efter dennebestemmelse, uagtet det oprindelige forslag om dobbelt retsgrundlag.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog sin førstelæsning den 20. juni 2007, det vil sige før ud-sendelsen af det reviderede forslag, men har endnu ikke udtalt sig om det revidere-de forslag.Europa-Parlamentet vedtog ved førstelæsningen i 2007 34 ændringer til forslagetfra 2005. Kommissionen accepterede hovedparten af ændringerne, hvorfor dissegenfindes i det reviderede forslag fra 2007.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at det reviderede direktivforslag bidrager til et af de bæ-rende principper inden for EU, nemlig arbejdskraftens frie bevægelighed.En fælles ramme for reguleringen af overførelse af supplerende pensionsrettighedervil fjerne visse barrierer for arbejdskraftens mobilitet inden for og over landegræn-serne. Det er endvidere Kommissionens vurdering, at udviklingen på området forarbejdsbetingede supplerende pensionsordninger har en sådan transnational karak-ter, samt at området undergår en sådan udvikling, at det kan være relevant med enfælles referenceramme i form af et direktiv.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens generelle vurdering.

5. Gældende dansk ret

De fleste arbejdsmarkedspensionsordninger er oprettet ved kollektive aftaler. Derer ingen lovgivning med hensyn til eventuel ret til at have en arbejdsmarkedspensi-on.Reglerne for overførsel af pensionsrettigheder til andre pensionsselskaber i forbin-delse med jobskifte følger af § 20, stk. 1 nr. 7 i lov om finansiel virksomhed, jf. ne-denfor. Branchen har udarbejdet en jobskifteaftale, som gælder for de selskaber,der har tilsluttet sig aftalen. Stort set alle selskaber har tilsluttet sig Jobskifteaftalen.
28
Lov om finansiel virksomhed indeholder regler om forholdene for hvilende pensi-onsrettigheder og for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer, jf. § 20, stk. 1nr. 2. Efter lovens § 20, stk. 1 nr. 7, skal der endvidere ske anmeldelse af regler,hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obli-gatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fraeller til selskabet i forbindelse med overgang til anden ansættelse eller i forbindelsemed virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.I henhold til lov om finansiel virksomhed § 21, stk. 1, gælder, at grundlaget for be-regning af tilbagekøbsværdier og fripolicer skal være betryggende og rimelige overfor den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne.Ved jobskifte gælder lov om finansiel virksomhed § 20, stk. 1, nr. 7. Heraf fremgårmed hensyn til omkostninger i forbindelse med en jobskifteoverførsel, at det er til-ladt for det afgivende selskab at fastsætte et promillegebyr af depotet med en fastbeløbsmæssig overgrænse eller et fast beløb. Det modtagende selskab kan ikkefastsætte noget gebyr.

6. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenserImplementeringen vil efter det foreliggende reviderede direktivforslag kunne over-lades til arbejdsmarkedets parter. Fremtidige ændringer af adgangsbetingelsernekan blive begrænset som følge af forslagets bestemmelser om alderskrav og ka-rensperioder. Afhængigt af det endelige resultat vil der kunne være behov for op-samlende lovregulering for de områder, der ikke er reguleret af kollektive overens-komster, dvs. individuelt aftalte pensionsordninger som led i et ansættelsesforhold.Der vil på det foreliggende grundlag ligeledes blive tale om tekniske rettelser af etmindre omfang eksempelvis i den eksisterende lovgivning på det finansielle områ-de, herunder blandt andet i lov om finansiel virksomhed.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvensereller administrative konsekvenser for erhvervslivet.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervs-livet, idet der allerede efter danske regler er mulighed for såvel hvilende pensionsom for samling af kollektivt aftalte pensionsordninger.

7. Høring

Forslaget blev den 13. november 2012 sendt i fornyet høring i Specialudvalget forArbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 28. november 2012 som følgeaf de genoptagne forhandlinger.LO har i forbindelse med tidligere høringer udtrykt bekymring for konsekvenserneaf en grænseoverskridende overførselsmulighed i forbindelse med jobskifte, derkunne skabe usikkerhed om lønmodtagernes fremtidige pensionsforhold. LO harligeledes fremført, at arbejdsmarkedets parter skal have ret til at aftaleimplemente-
29
re direktivet i overensstemmelse med hidtidig praksis. Dette understreges i betragt-ning 5 a og i Artikel 4 litra e.LO er tilfreds med, at Kommissionen i sit ændrede forslag til direktiv i høj gradimødekommer Parlamentets ændringsforslag og at formålet nu mere tydeligt er atfremme mobiliteten og direktivet derfor sigter på erhvervelse og bevarelse af pen-sionsrettigheder og ikke på en tvungen overførselsordning. Det er derfor glædeligt,at Kommissionen er imødekommende overfor Parlamentets forslag om at lade arti-kel 6 om ret til overførsel udgå.Herudover hilser LO det velkomment, at den vigtige rolle som arbejdsmarkedetsparter spiller ved udformningen og gennemførelsen af supplerende pensionsord-ninger understreges. LO bemærker, at bestemmelsen om bevarelse af hvilende pen-sionsrettigheder bevares. Danmark opretholder allerede dette krav, hvilket langt fraer tilfældet i alle lande. LO mener dog ikke, at det er tilstrækkeligt belyst, hvad deri Artikel 5, stk. 1 menes med ”en retfærdig behandling” og ønsker i særdeleshed atfå belyst, hvad der ligger i Artikel 5, stk. 1, litra a, hvori der står ”pensionsrettighe-derne i den supplerende pensionsordning er fastlagt som en nominel sum”.LO hæfter sig ved, at der er tale om et minimumsdirektiv, som ikke er til hinder forat opretholde mere gunstige pensionsvilkår i de enkelte EU medlemsstater. Såledesfremgår det af betragtning 14, at ”Dette direktiv fastsætter mindstekrav, og med-lemsstaterne kan derfor vedtage eller opretholde gunstigere bestemmelser”.Det fremlagte forslag imødekommer de kritikpunkter, LO fremførte i høringssvareti februar 2006, hvor især bestemmelsen om overførsel af pensionsrettigheder vold-te problemer.FA ser positivt på forslaget, men er bekymret for om ændringen i forslagets tekst tilartikel 5, stk. 2, indebærer at det ikke nationalt kan bestemmes at overføre mindrepensionsbeløb til en anden ordning. Umiddelbart opstiller den aktuelle formuleringaf artikel 5, stk. 2, kun to muligheder: at lade opsparingen stå, hvor den står, ellerudbetale dens værdi. FA foreslår derfor, at ministeriet afklarer, om Kommissionenmed sin ændrede formulering ønsker at afskære løsningsmodeller, der arbejdesmed i arbejdsgruppen om små, hvilende pensionsopsparinger. FA kan i øvrigt hen-holde sig til de tidligere afgivne høringssvar.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder, at det er væsentligt at fjerne eller ned-bryde barrierer for arbejdskraftens mobilitet i EU. Det gælder også i det omfang,hvor reguleringen af supplerende pensionsrettigheder i EU skaber barrierer for ar-bejdskraftens mobilitet. Dette fremhævede DA i forbindelse med EU-Kommissionens oprindelige forslag, og det gælder naturligvis stadig. Der henvisesi den forbindelse til DA’s høringssvar af 16. november 2005.Imidlertid er det afgørende, at EU-Kommissionen i overensstemmelse med nær-hedsprincippet fokuserer på de grænseoverskridende barrierer i relation til overfør-sel af pensionsrettigheder. EU-Kommissionens forslag vedrører primært betingel-ser for optjening af pensionsrettigheder, betingelser med hensyn til bevarelse afpensionsrettigheder og fastlæggelse af informationskrav for pensionsinstitutterne.
30
DA tager derfor afstand fra de dele af forslaget, som vedrører interne forhold (her-under indholdet af de kollektive overenskomster) i medlemsstaterne.Udover at vedrøre interne forhold i medlemsstaterne fastsætter forslaget betingelserfor, hvilken minimumsalder og karensperiode man kan have i en arbejdsmarkeds-pensionsordning. Disse forhold er i Danmark reguleret af arbejdsmarkedets parter ide kollektive overenskomster, hvorfor der er tale om en direkte indgriben i aftale-stoffet på det danske arbejdsmarked.DA finder på den baggrund, at direktivforslagets indhold ikke kan støttes.Danmark bør arbejde for, at anvendelsesområdet for direktivet generelt ændres tilat dreje sig om håndtering af pensionsforhold i forbindelse med jobskift på tværs aflandegrænserne.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene har generelt taget vel imod en genoptagelse af forhandlingerne.De efterfølgende drøftelser har illustreret en vis tilbageholdenhed mht. valg afhjemmelsgrundlag, hvilket tilsyneladende for visse medlemslande også hængersammen med mulighederne for at undtage ordninger fra direktivets anvendelses-område.Formandskabet har søgt at fastholde, at alle pensionsordninger, der relaterer sig tilet ansættelsesforhold, omfattes af direktivet. Baggrunden herfor er, at man ikke øn-sker en udvanding af direktivet, da dette vil gå imod direktivets overordnede for-mål om at fremme mobiliteten i EU.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen anerkender, at der kan være et behov for at regulere området for ar-bejdsmarkedspensioner på EU-niveau.Regeringen mener dog, at særligt Hvidbogen om pensioner illustrerer, at ligesomder er et behov for at indarbejde hensynet til mobilitet i forhold til indretningen afde enkelte landes pensionssektorer, så er der et endnu mere påkrævet hensyn at ta-ge til at sikre, at alle medlemslande får taget de nødvendige beslutninger til at imø-degå de store demografiske forandringer (på grund af aldring) som Europa ståroverfor.Regeringen kan støtte tiltag, der skal fremme lønmodtagernes muligheder for atopbygge tilstrækkelige pensioner, idet man også i europæisk sammenhæng må for-berede sig på demografiske forskydninger.Regeringen lægger vægt på, at den danske model respekteres i forbindelse medmulighederne for at gennemføre direktivet. Dette gælder i særlig grad i forhold tilde danske arbejdsmarkedspensionsordninger, som er etableret af arbejdsmarkedetsparter efter aftale med regeringen.Regeringen lægger i den forbindelse særlig vægt på, at et direktiv, der omhandlerkollektivt aftalte pensioner, kan gennemføres via kollektive overenskomster.
31
Mht. Kommissionens reviderede direktivforslag, KOM(2007) 603 støtter regerin-gen, at retten til at overføre pension i tilfælde af jobskifte er fjernet, og at arbejds-markedets parter får mulighed for at implementere direktivet, og at der indrømmesparterne en vis skønsmargin i den sammenhæng.Regeringen lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at forslaget ikke vil nødven-diggøre, at der foretages væsentlige ændringer i det allerede velfungerende danskearbejdsmarkedspensionssystem, og at arbejdsmarkedets parters rolle anerkendes.Det er regeringens opfattelse, at flest mulige pensionsordninger på tværs af Europaomfattes af direktivet, idet dette må være en forudsætning for at opnå direktivetsformål om at fremme mobiliteten.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det reviderede direktivforslag har ikke tidligere være forelagt Folketingets Euro-paudvalg.Grund- og nærhedsnotat om sagen blev oversendt til Europaudvalget den 17. april2013.Det oprindelige forslag (KOM(2005) 507) blev senest forelagt Folketingets Euro-paudvalg i maj 2007.
32

3. Det europæiske Semester: Bidrag til DER (28.-29. juni 2013), KOM-

dokument foreligger ikke

-Politisk drøftelse

a. Udkast til Rådets landespecifikke henstillinger pba. de Natio-

nale Reformprogrammer 2013

-Vedtagelse (art. 148 TFEU)

b. Eksamination af de Nationale Reformprogrammer (2013) og

implementeringen af de landespecifikke henstillinger for 2012

-Godkendelse af den fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen ogKomitéen for Social Beskyttelse

a. Vurdering af 2013 pakken med Rådets anbefalinger vedrøren-

de tværgående emner

-Godkendelse af den fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen ogKomitéen for Social Beskyttelse

c. Employment Performance Monitor

-Godkendelse af udtalelse fra BeskæftigelseskomitéenNyt notat.

1. Baggrund

Som altid er der på EPSCO-rådsmødet i juni en drøftelse af de landespecifikkehenstillinger, som bidrag til DER-mødet i juni.Den politiske drøftelse på mødet forventes at tage udgangspunkt i spørgsmål elleroplæg fra Formandskabet. Der er endnu ikke modtaget oplysninger herom. Hoved-emnet under dagsordenspunktet vil være Rådets indstilling vedrørende de lande-specifikke henstillinger.Rådet kan i henhold til art. 148 på forslag af Kommissionen give landespecifikkehenstillinger til medlemslandene, der udarbejdes på baggrund af blandt an-det medlemsstaternes nationale reformprogrammer, der er afleveret ultimo april. Påbasis af Kommissionens udkast skal de landespecifikke henstillinger vedtages afEPSCO for så vidt angår de anbefalinger, der vedrører arbejdsmarkedet (a).De landespecifikke henstillinger for 2013 er endnu ikke fremlagt. Kommissionensforslag til disse forventes fremlagt den 29. maj 2013.Under dette dagsordenspunkt godkendes desuden udtalelser fra Beskæftigelsesko-miteen og Komiteen for Social Beskyttelse om eksamination af de nationale re-formprogrammer og af implementeringen af de landespecifikke henstillinger fra2012 og om vurdering af Rådets anbefalinger vedrørende tværgående emner i2013-pakken (b og c), samt udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen om indikatorerog nøgleudfordringer for beskæftigelsen i hvert medlemsland (Employment Per-formance Monitor) (d).

2. Formål og indhold

Formålet med fremlæggelsen af forslag til landespecifikke henstillinger (a) efterart. 148 er at identificere de primære udfordringer, som det enkelte medlemslandstår overfor, og hvis løsning - gennem nationale reformer - vil gøre en positiv for-skel med hensyn til udviklingen på landets arbejdsmarked mv.33
Kommissionen fremlægger hvert år en pakke for hvert medlemsland, der omfatterde landespecifikke henstillinger, indikatorer for udviklingen i beskæftigelsen imedlemslandet samt Kommissionens analysepapir (Staff Working Paper), der lig-ger til grund for de landespecifikke henstillinger.Beskæftigelseskomitéen forventes at udarbejde 28 udtalelser (en for hver af de 27medlemslande og en for Eurozonen). Beskæftigelseskomiteen og Komitéen for So-cial Beskyttelse forventes i en fælles udtalelse til EPSCO at fremlægge komiteer-nes overordnede konklusioner vedrørende eksaminationerne af landenes reform-programmer og den multilaterale/tematiske overvågning af medlemslandenes poli-tikker, der er foregået i løbet af året, samt vedrørende Kommissionens forslag tillandespecifikke henstillinger til medlemslandene (b). Desuden forventes en fællesudtalelse om Rådets anbefalinger vedrørende tværgående emner i 2013 pakken (c).Employment Performance Monitor (d) giver et overblik over de vigtigste beskæfti-gelsesmæssige udfordringer for EU og for hvert enkelt medlemsland. Beskæftigel-seskomitéen forventes at forberede en udtalelse herom.

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøko-nomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konse-kvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

De landespecifikke henstillinger samt udtalelserne fra Beskæftigelseskomitéen ogKomitéen for Social Beskyttelse vil blive sendt til EU-Specialudvalget for Ar-bejdsmarkedet og Sociale Forhold til orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes generelt at tage konstruktivt imod Kommissionens for-slag henstillinger.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor brug af henstillinger efter art. 148 som led iEU2020-strategiens gennemførelse. Regeringen vil efter Kommissionens fremlæg-gelse af de landespecifikke henstillinger for Danmark vurdere, hvorvidt regeringener enig i disse.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
34

4. (Evt.) Forslag til rådsbeslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne

til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere Den Internationale

Arbejdsorganisations 1990-konvention om Sikkerhed i forbindelse

med anvendelse af kemikalier på arbejdspladsen (konvention nr. 170),

KOM(2013) 677

-Generel indstillingNyt notat.

Resumé

ILO-konvention nr. 170 om kemikalier blev vedtaget i juni 1990 og trådte i kraft inovember 1993.Formålet med konventionen er at forebygge og reducere kemisk forårsagede syg-domme og skader på arbejdspladsen, og konventionen skal også øge beskyttelsenaf den brede offentlighed og miljøet.Konventionen indeholder blandt andet bestemmelser om evaluering af kemikalier,arbejdsgivernes indhentning af oplysninger hos deres leverandører, fremskaffelseaf oplysninger til arbejdstagerne, behovet for egnede forebyggende foranstaltnin-ger m.v.Dele af konventionen falder ind under EU’s kompetenceområde, og medlemssta-terne må ikke indgå forpligtelser vedrørende disse dele uden for rammerne af EU’sinstitutioner. Forslaget fra Kommissionen skal derfor gøre EU-medlemsstaterne istand til at ratificere ILO-konventionen.Regeringen støtter forslaget.Forslaget har ikke betydning for en evt. dansk beslutning om ratifikation af kon-ventionen.

1. Baggrund

Kommissionen har den 20. november 2012 fremsendt forslag til rådsbeslutningKOM (2013) 677, som skal gøre EU-medlemsstaterne i stand til at ratificere ILO-konvention nr. 170 vedrørende sikkerhed i forbindelse med anvendelse af kemika-lier på arbejdspladsen.Forslaget er fremsat med har hjemmel i TEUF artikel 218, stk. 6, sammenholdtmed TEUF artikel 114, som udgør retsgrundlaget for EU-lovgivningen om tilnær-melsen af lovgivning inden for klassificering, mærkning og emballering af stofferog blandinger.Den almindelige lovgivningsprocedure finder således anvendelse ved forslagetsvedtagelse, og Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

2. Formål og indhold

Formålet er at bemyndige medlemsstaterne til, i Unionens interesse, at ratificereILO-konvention nr. 170 vedrørende sikkerhed i forbindelse med anvendelse af ke-mikalier på arbejdspladsen, da dele heraf falder ind under EU’s kompetence.
35
Konvention nr. 170 blev vedtaget i 1990 og trådte i kraft i november 1993. Formå-let med konventionen er at forebygge og reducere kemisk forårsagede sygdommeog skader på arbejdspladsen, og konventionen skal også øge beskyttelsen af denbrede offentlighed og miljøet.Konventionen indeholder bestemmelser inden for følgende områder:Etablering af evaluering af kemikalier, arbejdsgivernes indhentning af oplys-ninger hos deres leverandører, fremskaffelsen af oplysninger til arbejdstagerne,behovet for egnede forebyggende foranstaltninger og etableringen af beskyttel-sesprogrammer for arbejdstagerne.Konventionen indeholder bestemmelser om anvendelsesområde og definitioner,indeholder generelle principper, klassificeringssystemer og dermed forbundneforanstaltninger, arbejdsgivernes og arbejdstagernes forpligtelser.Herudover indeholder konventionen bestemmelser om arbejdstagernes rettighe-der, herunder også arbejdstagernes rettigheder til at fjerne sig fra en farlig situa-tion og samtidig være beskyttet mod ubehagelige konsekvenser, når de udøverderes rettigheder.Endelig indeholder konventionen bestemmelser med forpligtelser til kommuni-kation i forbindelse med eksport til importerende ILO-medlemslande.I forslaget anføres det blandt andet:”Den Europæiske Union engagerer sig for at fremme dagsordenen for ordentligtarbejde bådeinternt og eksternt. Arbejdsstandarder er et centralt element af konceptet for or-dentligtarbejde. Medlemsstaternes ratificering af ILO-konventionerne sender således etvigtigt signalom kohærensen i EU’s politik med hensyn til en global forbedring af arbejdsstan-darderne. Deter derfor nødvendigt, at retlige hindringer for medlemsstaternes ratificering fjer-nes på EU-planfor sådanne konventioner, hvis indhold ikke opfattes som problematisk ud fra dengældende EU-ret.”Medlemsstaterne ikke i stand til selv at træffe afgørelse om ratificeringen af kon-ventionen uden forudgående bemyndigelse af Rådet, da dele af konventionen hørerind under EU’s kompetence. Samtidig kan Den Europæiske Union som sådan ikkeratificere en ILO-konvention, da kun stater kan være parter i den.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om sagen.

4. Nærhedsprincippet

Idet dele af ILO-konvention nr. 170 falder ind under EU’s kompetence, er det nød-vendigt med en bemyndigelse fra EU’s side, for at medlemsstaterne kan ratificere
36
konventionen. Det er dog kun den enkelte medlemsstat, der kan ratificere konven-tionen (og således ikke EU eller EU’s institutioner).Regeringen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.

5. Gældende dansk ret

En vedtagelse af forslaget indebærer ikke lovgivningsmæssige ændringer for Dan-mark.Med forordningen (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballeringaf stoffer og blandinger (CLP) blev det det globale harmoniserede system for klas-sificering og mærkning af kemikalier ("GHS") gennemført på EU-niveau. EU-lovgivningen på området er meget mere detaljeret end de generelle principper, somer fastlagt ved konvention nr. 170 om kemikalier. Der er ingen modsætninger mel-lem de generelle principper i konventionen og i forordning (EF) nr. 1272/2008.Dertil kommer, at ILO-konvention nr. 170 indeholder minimumsstandarder, hvilketbetyder, at den nationale gennemførelse kan medføre højere standarder end stan-darderne i konventionen. Der er ingen uoverensstemmelse i den tilgang, der anven-des i henhold til bestemmelserne om arbejdstagernes sikkerhed og sundhed og deminimumskrav, der findes i EU’s gældende ret på dette område.

6. Konsekvenser

Forslaget til rådsbeslutning muliggør ratifikation, men gør på ingen måde en ratifi-kation obligatorisk eller foregriber udfald af (ren) national beslutning, jf. ogsåovenfor under pkt. 6.Derfor har sagen i sig selv ikke konsekvenser for hverken lovgivningsmæssige,statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative kon-sekvenser for erhvervslivet.

7. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.Der skønnes dog at være bred opbakning til forslaget, da EU-lovgivningen på om-rådet allerede er på niveau eller over niveau i forhold til konvention nr. 170.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for forslaget, idet regeringen har noteret sig, at det medforslaget ikke sker forringelser af det hidtidige beskyttelsesniveau.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
37

5. (Evt.) Forslag til rådsbeslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i

Den Europæiske Unions interesse at ratificere Den Internationale Ar-

bejdsorganisations 2011-konvention om ordentlige arbejdsforhold for

husarbejdere (konvention nr. 189), KOM(2013) 152

-Generel indstillingNyt notat.

Resumé

ILO-konvention nr. 189 om anstændigt arbejde for hushjælpere (dansk titel) blevvedtaget i 2011. I konventionen er der fastsat globale minimumskrav for beskyttelseaf hushjælpere.Dele af konventionen falder ind under EU’s kompetenceområde, og medlems-staterne må ikke indgå forpligtelser vedrørende disse dele uden for rammerne afEU's institutioner. Forslaget fra Kommissionen skal derfor gøre EU-medlemsstaterne i stand til at ratificere ILO-konventionen.Regeringen støtter forslaget.Forslaget har ikke betydning for en evt. dansk beslutning om ratifikation af kon-ventionen.

1. Baggrund

Kommissionen har den 21. marts fremsendt forslag til rådsbeslutning(KOM(2013)152), som skal gøre EU-medlemsstaterne i stand til at ratificere ILO-konvention nr.189 om anstændigt arbejde for hushjælpere (”decent work for domestic workers”).Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 218, stk. 6, sammenholdt med art.153, som udgør det primære retsgrundlag for EU's lovgivning om beskyttelse ogforbedringer af arbejdstagernes arbejdsvilkår.Den almindelige lovgivningsprocedure finder således anvendelse ved forslagetsvedtagelse, og Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

2. Formål og indhold

Formålet er at bemyndige medlemsstaterne til i Unionens interesse at ratificereILO-konvention nr. 189 om husarbejdere, da dele heraf falder ind under EU’skompetence.ILO-konvention nr. 189 om anstændigt arbejde for hushjælpere blev vedtaget påILO’s Internationale Arbejdskonference i Geneve i 2011 og forventes at træde ikraft i september 2013.I konventionen er der fastsat globale minimumskrav for beskyttelse af hushjælpere.Konventionen indeholder krav, som skal bl.a. forebygge vold og børnearbejde,beskytte hushjælperes grundlæggende arbejdstagerrettigheder, sikre sikkerhed ogsundhed på arbejdspladsen, forebygge diskrimination og bekæmpe internationalmenneskehandel. Konventionen definerer en hushjælper som enhver person, der
38
udfører husligt arbejde (arbejde, der udføres i eller for en eller flere husholdninger)inden for rammerne af et ansættelsesforhold.I forslaget fastslås det, at der i konventionen er bestemmelser og aspekter, særligtomkring social- og arbejdsmarkedspolitik, bekæmpelse af diskrimination, retligtsamarbejde i straffesager samt asyl og indvandring, hvor medlemsstaterne ikke kanhandle uden en EU-bemyndigelse. Ligeledes griber konventionens bestemmelserom beskyttelse af vandrende hushjælpere potentielt ind i arbejdskraftens friebevægelighed – et område, der hører ind under EU’s enekompetence.ILO-konvention nr. 189 hører til blandt de aktuelle ILO-konventioner. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen støtter ratifikation af disse aktuelle internati-onale arbejdskonventioner som et bidrag til EU's bestræbelser på at fremme an-stændigt arbejde (”decent work”) for alle – inden for og uden for EU.

3. Europa-udvalgets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

4. Nærhedsprincippet

Idet dele af ILO-konvention nr. 189 falder ind under EU’s kompetence (jf. ovenforunder pkt. 3), er det nødvendigt med en bemyndigelse fra EU’s side, for at med-lemsstaterne kan ratificere konventionen. Det er dog kun den enkelte medlemsstat,der kan ratificere konventionen (og således ikke EU eller EU’s institutioner).Regeringen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.

5. Gældende dansk ret

Forslaget har i sig selv ikke betydning for gældende dansk ret.Det er et rent nationalt (dansk) anliggende, om ILO-konvention nr. 189 skal ratifi-ceres. Dette vil bl.a. ske på baggrund af en vurdering af de eventuelle nødvendigelovgivningsmæssige tiltag.Der pågår i øjeblikket et trepartssamarbejde i regi af Det Faste ILO-udvalg underBeskæftigelsesministeriet. Det indgår heri at analysere rækkevidde af konventionenog implikationer af evt. dansk ratifikation. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet,idet det bl.a. har afventet EU’s bemyndigelse til ratifikation, ligesom de danskeparter har ønsket yderligere tid til at analysere konventionen.Det er endnu ikke muligt at oplyse, hvornår der foreligger en anbefaling fra ILO-udvalget til beskæftigelsesministeren.

6. Konsekvenser

Forslaget til rådsbeslutning muliggør ratifikation, men gør på ingen måde en ratifi-kation obligatorisk eller foregriber udfald af (ren) national beslutning, jf. ogsåovenfor under pkt. 6.
39
Derfor har sagen i sig selv ikke konsekvenser for hverken lovgivningsmæssige,statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative kon-sekvenser for erhvervslivet.

7. Høring

Forslaget er sendt til orientering til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet ogSociale Forhold.Forslaget er desuden sendt til arbejdsmarkedets parter i Det faste ILO-udvalg underBeskæftigelsesministeriet. Parterne vil i regi af Udvalget have lejlighed til at kom-me med bemærkninger til selve konventionen og evt. dansk ratifikation heraf, jf.også ovenfor under punkt 6.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes tilslutning til rådsbeslutningen.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte forslaget.Danmark støtter ILO’s indsats for at udbrede anstændigt arbejde til alle. Ligeledesser Danmark på globalt plan behov for, at der er en bedre regulering på dette områ-de, da domestic workers i mange lande i dag arbejder under udsatte forhold og titstår uden for normal arbejdsmarkedsregulering og uden social sikring.Det understreges, at forslaget til rådsbeslutning om bemyndigelse til at ratificerekonventionen ikke påvirker det aktuelle samarbejde i regi af Det Faste ILO-udvalgunder Beskæftigelsesministeriet om evt. dansk ratifikation af konventionen, jf.ovenfor under pkt. 6.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Grund- og nærhedsnotat om sagen blev oversendt den 8. april 2013.
40

12. (Evt.) Revisionsrettens særlige rapport om ESF-midler til ældre ar-

bejdstagere, KOM-dokument foreligger ikke

-Vedtagelse af rådskonklusioner
Nyt notat.

Resume

Den Europæiske Revisionsret har i december 2012 vedtaget en særberetning 25/2012om midler fra Den Europæiske Socialfond (ESF) til ældre arbejdstagere. Af særbe-retningen fremgår det, at der i 2007-2013 fandtes 63 ESF-programmer, der be-skæftigede sig eksplicit med ældre arbejdstagere. Af de 63 programmer har Rettenudvalgt 6 programmer fra fire medlemsstater (Tyskland, Italien, Polen og Det For-enede Kongerige).Det irske formandskab har på baggrund af den Europæiske Revisionsrets særbe-retning udarbejdet udkast til rådskonklusioner. Rådskonklusionerne er sat pådagsordenen for rådsmødet (EPSCO) den 20. juni 2013 til vedtagelse.

1. Baggrund

Den Europæiske Socialfond (ESF) er et af EU’s centrale finansieringsinstrumenter,når EU skal støtte medlemsstaterne på beskæftigelsesområdet. I programmerings-perioden 2007-2013 vil ESF’s udgifter beløbe sig til mere end 75 milliarder euro,svarende til ca. 8 % af EU’s samlede budget. Danmark modtager i perioden ca.250. mio. kr. årligt.Anvendelsen af midlerne i medlemsstaterne fastlægges i såkaldte operationelleprogrammer. Danmark har et ESF-program, som indholdsmæssigt understøttervækst via fokusering på projekter om udvikling af menneskelige ressourcer, iværk-sætteri og innovation. Der er ikke i det danske ESF-program udpeget egentligemålgrupper, som midlerne skal gå til.

2. Formål og indhold

Den Europæiske Revisionsret har i december 2012 vedtaget en særberetning25/2012 ”Are tools in place to monitor the effectiveness of European Social Fundspending on older workers?". Revisionsretten har undersøgt, om og i hvilken ud-strækning medlemsstaterne og Kommissionen har udviklet og anvender redskaber,som gør det muligt at vurdere, om de planlagte mål er blevet opfyldt, herunder omeventuelle udpegede målgrupper i ESF-programmerne rent faktisk får gavn af ind-satsen. Retten har i sin undersøgelse valgt at fokusere på ældre arbejdstagere somet eksempel på en målgruppe i visse ESF-programmer.Af særberetningen fremgår det, at der i 2007-2013 var 117 ESF-programmer, hvor-af de 63 beskæftiger sig eksplicit med ældre arbejdstagere. Det danske program erikke et af disse 63 programmer. Af de 63 programmer har Retten udvalgt 6 pro-grammer fra fire medlemsstater (Tyskland, Italien, Polen og Det Forenede Konge-rige).
41
Retten konkluderer i særberetningen, at de undersøgte programmer ikke bruger de-finitionen af ældre arbejdstagere konsekvent og ikke har opsat indikatorer, så derkan måles på resultaterne af programmerne. Retten anbefaler et øget fokus på må-ling af resultater, herunder anvendelse af fælles indikatorer på tværs af medlems-stater.Formandskabet har på baggrund af den Europæiske Revisionsrets særberetning ud-arbejdet udkast til rådskonklusioner.I konklusionsudkastet fremhæves, at timingen for rapporten er god, da reglerne forden kommende programperiode (2014-2020) endnu ikke er endeligt vedtaget. Rå-det erklærer sig enig med Retten i, at fokus på resultater og ”value for money” ervigtigt, ligesom det fremhæves, at der allerede i denne programperiode er sket storefremskridt.Rådet erindrer samtidig om, at fokus på resultater ikke må medføre tab af fleksibili-tet for medlemsstaterne til at fokusere ESF-midlerne, hvor de på nationalt eller re-gionalt niveau gør mest gavn. Det anerkendes således, at en højere beskæftigelses-frekvens blandt ældre arbejdstagere kan medvirke til at nå Europa 2020-målene,uden at dette dog betyder, at denne udfordring er lige stor i alle medlemsstater ellerskal adresseres på samme måde i alle programmer, da navnlig proportionalitet oggennemsigtighed ikke må glemmes.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserRådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser.Samfundsøkonomiske konsekvenserRådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetRådskonklusionerne har i sig selv ingen administrative konsekvenser for erhvervsli-vet.

7. Høring

Rådskonklusionerne har ikke været sendt i høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel opbakning til rådskonklusionerne blandt medlemssta-terne.
42

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for Den Europæiske Revisionsrets særberetningsamt udkastet til rådskonklusioner.Danmark har under forhandlingerne af regelsættet for anvendelsen af struktur-fondsmidlerne for perioden 2014-2020 lagt vægt på at sikre fokus på resultater,forenkling og proportionalitet. Da dette også er afspejlet i rådskonklusionsudkastet,ses der at være overensstemmelse mellem disse konklusioner og Danmarks positi-on vedrørende forvaltningen af strukturfondsmidlerne.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
43