Hvis tilgangen til efterlønnen standses i 2015 vil arbejdsudbuddet skønsmæssigtstige med 36.000 personer i 2020 og 24.000 personer i 2030 i forhold til et forløbinkl. tilbagetrækningsreformen fra 2011,jf. figur 1.Den strukturelle primære of-fentlige saldo vil være forbedret med ca. 11 mia. kr. i 2020 og ca. 7 mia. kr. i 2030.Figur 1

Forskel i strukturelt arbejdsudbud

1.000 personer403530252015105020151.000 personer4035302520151050203020452060207520900,10,020150,10,0203020452060207520900,40,30,20,40,30,2

Den finanspolitiske holdbarhedsindikator forbedres med knap 0,2 pct. af BNP,svarende til ca. 3 ½ mia. kr. (2014-niveau).Stigningen i den strukturelle primære saldo skyldes, at der ikke længere udbetalesefterløn, og at skatteindtægterne stiger som følge af en højere strukturel beskæfti-gelse. Denne stigning afdæmpes af, at der i forbindelse med afskaffelsen af efter-lønnen også lukkes for indbetalinger af efterlønsbidrag. Derudover medfører af-

skaffelsen af efterlønnen en tilbagebetaling af tidligere indbetalte efterlønsbidrag.Tilbagebetalingen skønnes isoleret set at reducere den offentlige saldo med om-kring 60 mia. kr. i 2013. Denne engangsudbetaling indgår ikke i den strukturellesaldo.I besvarelsen er det lagt til grund, at der lukkes for tilgangen til efterløn pr. 1. ja-nuar 2015, mens den allerede vedtagne stigning i efterlønsalderen til 60 ½ åri 2014 bliver realiseret. Dette medfører, at personer født i 1. halvår 1954 vil få 5 årpå efterløn, mens personer født i 2. halvår 1954 eller derefter ikke vil have mulig-hed for at gå på efterløn.Antagelserne om efterlønsordningen, der ligger bag beregningerne i besvarelsen,ligger nogenlunde på linje med fremskrivningen, der ligger til grund for DØRsholdbarhedsberegninger i deres forårsrapport 2013, (jf. s. 246).I DØR-rapporten offentliggøres også en alternativ fremskrivning baseret på enteoretisk model, der forsøger at forklare tilbagetrækning ud fra økonomiske inci-tamenter. Den alternative fremskrivning er neutral i forhold til det samlede ar-bejdsudbud i timer og de offentlige finanser på langt sigt, set i forhold til DØRsnormale holdbarhedsberegning. I den alternative fremskrivning er der fremadret-tet væsentligt færre efterlønsmodtagere, og virkningen af at udfase efterlønsord-ningen vil derfor være tilsvarende mindre.Den alternative model i DØR-rapporten giver ikke nødvendigvis en bedre frem-skrivning af tilbagetrækningsadfærden end med de nuværende metoder. For ek-sempel er der med den alternative model kun et lille fald i erhvervsfrekvensenomkring pensionsalderen (jf. figur III. 15 i DØR-rapporten s. 244), hvilket ikkestemmer overens med den faktiske adfærd. Derudover beror fremskrivningen pået lavt antal efterlønsberettigede og undervurderer muligvis konsekvenserne af, atefterlønsordningen i fremtiden i højere grad vil være målrettet personer med laveller ingen pensionsopsparing.

Forskel i strukturelt arbejdsudbud

Forskel i strukturel primær saldo