BEU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 194: Mandatnotits for den danske regerings deltagelse i ILO’s 102. Internationale Arbejdskonference i Genève, fra beskæftigelsesministeren

KONFERENCENS KOMITÉER MED TEMADISKUSSIONER......................................................................3A. KOMITÉ OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL SIKRING I EN NY DEMOGRAFISK VIRKELIGHED...............3B. KOMITÉ OM EN BÆREDYGTIG UDVIKLING,ANSTÆNDIGT ARBEJDE OG GRØNNE JOB......................5C. KOMITÉ OM SOCIAL DIALOG..........................................................................................................8DANMARKS BIDRAG TILILO...........................................................................................................10FASTE PUNKTER PÅ DAGSORDENEN.................................................................................................10D. FINANSIELLE OG ADMINISTRATIVE SPØRGSMÅL..........................................................................10E. APPLIKATIONSKOMITÉEN............................................................................................................10G. UDVÆLGELSESKOMITÉEN(SELECTIONCOMMITEE)....................................................................12H. GENERALDIREKTØRENS RAPPORTER OG RAPPORT FRA FORMANDEN FORSTYRELSESRÅDET......143. KRISEN I APPLIKATIONSKOMITÉEN............................................................................................................... 154. BAGGRUND ............................................................................................................................................................... 17A. DENINTERNATIONALEARBEJDSORGANISATION.........................................................................17B. ILO’S MANDAT...........................................................................................................................17C. ILO-KONVENTIONER OG HENSTILLINGER....................................................................................17D. DANMARK OGILO,RATIFICEREDE KONVENTIONER OG HENSTILLINGER.....................................18

2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNERKonferencens komitéer med temadiskussionera. Komité om beskæftigelse og social sikring i en ny demografisk virkelighedDette emne er sat på dagordenen for Arbejdskonferencens 102. samling tilgenerel diskussion.Dennye demografiske kontekst er især karakteriseret af ændringer i befolkningssammensætningen i ogmed, at fødselstallet går ned, og folk lever længere. Dette faktum har stor betydning for denøkonomiske og samfundsmæssige udvikling.ILO har udarbejdet en rapport om ”Beskæftigelse og social beskyttelse i en ny demografiskkontekst”. Rapporten analyserer virkningerne af de demografiske ændringer og de politikker, derudvikles på denne baggrund, især i de industrialiserede lande, men den berører også udfordringernefor udviklingslandene på baggrund af de demografiske ændringer i disse lande. Drøftelsen af emnetskal ses på baggrund af en beslutning på Arbejdskonferencen i 2009 samt vedtagelsen i 2012 afHenstillingen om ”Mindsteniveauer vedrørende social beskyttelse”. Henstillingen skal medvirke tilat forbedre den sociale beskyttelse af så mange borgere som muligt i ILO’s medlemslande i medføraf egen lovgivning. Henstillingen er en række vedtagne retningslinjer af juridisk ikke-bindendekarakter.Det fremgår af rapporten, at social sikring må ses som en investering i mennesker og ikke enomkostning. Det anføres, at beskæftigelses- og socialpolitik hænger tæt sammen og styrkerhinanden, og at politikker må tage sigte på hele livsforløbet og omfatte udannelse, træning oglivslang læring. Rapporten diskuterer endvidere, hvorvidt tilbagetrækningsalderen skal omdefineressåledes, at der tages hensyn til forholdet mellem længden af tiden på arbejdsmarkedet og sompensionist. Men den taler også om, at der skal tages hensyn til, hvilken erhvervsgruppe mantilhører. Sidstnævnte afviger fra den danske tilgang, som er, at tilbagetrækningsalderen må være ensfor alle, og at der skal være mulighed for hjælp til at blive på arbejdsmarkedet fx via rehabiliteringetc.Rapporten er opdelt i 5 kapitler:Kapitel 1 handler om globale, demografiske tendenser og en global arbejdsstyrkes dynamik. Detgiver et globalt og regionalt statistisk overblik over de demografiske aldringstendenser, arbejds-styrken og en øget udbredelse af sociale systemer. Endvidere beskriver kapitlet fremtidsudsigterne3

for arbejdsmarkedet i forbindelse med udviklingen af sociale overførselsindkomstsystemer, både iudviklingslande og de industrialiserede lande. Kapitlet kommer ind på de demografiske ændringersindflydelse på arbejdsstyrken og andre forhold, der påvirker sammensætningen af arbejdsstyrkensom fx beskæftigelsesmønstre, indkomstniveauer, uddannelse og kvalifikationsniveauer, migrationog bosætningstendenser. Udviklingen relateres endvidere til den økonomiske krise.Kapitel 2 omhandler de virkninger, demografiske ændringer har på den økonomiske udvikling,beskæftigelse og social beskyttelsessystemer i de forskellige medlemslande alt efter udviklingstrin iden demografiske overgang. Kapitlet diskuterer, den virkning de forventede ændringer iarbejdsstyrkesammensætningen har pga. den aldrende befolkning, fx med hensyn til manglendeopkvalificering og uddannelse og de behov for samme, som opstår med den voksende aldrendebefolkning. Desuden drøftes det, at de ændrede befolkningsstrukturer kan øge presset på ydelser tilen aldrende befolkning, især sundhedsydelser, ældreomsorg og pensioner.Den aldrende befolkning giver sig udslag i større risiko for fattigdom for denne befolkningsgruppe,da arbejdsindtægter udgør en mindre og mindre del af ældres indkomst. De demografiske ændringerhar ligeledes en betydning for tilbagetrækningsmønstre, hvilket er et vigtigt element i den samledeproblemstilling. Tilbagetrækning hænger uløseligt sammen med adgang til pension el. lign., en ret,som størstedelen af befolkningen har fået adgang til gennem det seneste århundrede. Kapitletberører også kønsaspektet i relation til social beskyttelse.Kapitel 3 handler om politiske tiltag for at imødegå udviklingen. Befolkningen ældes signifikant,men det er ikke et uoverstigeligt problem. Her tales om væsentlige politiske tiltag for at benytteforskellige muligheder i forbindelse med de demografiske udfordringer. Der peges bl.a. på synergimellem beskæftigelses- og de sociale beskyttelsesområder og muligheder for at finde en balanceretog integreret strategi, der kan medvirke til at skabe solidaritet mellem generationerne. Der tales ombehovet for at forbedre mulighederne for anstændigt arbejde for alle grupper i den arbejdsdueligealder og om at udvide sociale beskyttelsessystemer, således at tilstrækkelige og bæredygtigeoverførselsindkomster og pensioner bliver tilgængelige for alle. Et væsentligt indhold i kapitlet erdrøftelsen af mødre og arbejde - og i den sammenhæng er der reference til OECD’s opfordring til atskabe familievenlige arbejdspladser, således at mødre kan komme i arbejde. Kapitlet kommer indpå aktiv arbejdsmarkedspolitik, fastholdelse af ældre arbejdstagere, andre initiativer for ældrearbejdstagere fx inden for et godt arbejdsmiljø.Kapitel 4 handler om ”Vejen frem”. Det foreslår en række måder, hvorpå ILO’s sekretariat kanunderstøtte politikudviklingen i medlemsstaterne for at tage højde for de demografiskeudfordringer. Skabelse af anstændige job og udvidelse af sociale beskyttelsessystemer i lande medhøje fødselstal og en hurtigt voksende befolkning. Det handler om, hvordan mangel på arbejdskraftog færdigheder skal håndteres, således at sociale sikringssystemers økonomiske bæredygtighed kanblive sikret. Rapporten understreger, at hvert land må skabe sin egen kombination af systemer for atfinde en fair balance mellem samfundets interesser generelt og særlige befolkningsgrupper.Kapitel 5 giver konkrete forslag til drøftelse i komiteen på baggrund af rapportens analyser.Der vil være EU-koordination i forbindelse med arbejdet i komitéen.Parternes holdningLO og FTF påpeger, at unge og ældre er i hver deres fase af arbejdslivet og er udsatte i etarbejdsmarked under pres. Det er i særlig grad de unge, der er negativt påvirket af den økonomiskeog finansielle krise. LO og FTF finder derfor, at der er behov for at se på, hvordan unge kan komme4

ind på arbejdsmarkedet, men samtidig også hvordan personer, som har mistet deres arbejde, igenkommer i beskæftigelse.LO og FTF mener, at der er en særlig udfordring i forhold til de unge, der hverken er i arbejde,uddannelse eller opkvalificering. Derudover ses der også blandt unge en tendens til, at de i størregrad kommer i uregulerede ansættelsesforhold. LO og FTF mener derfor, at der er et behov for atigangsætte aktive politikker for unge i forhold til at styrke deres færdigheder og kompetencer samten aktiv arbejdsmarkedspolitik.I forhold til den ældre generation mener LO og FTF, at der også er behov for en aktivarbejdsmarkedspolitik for dem, der har mistet deres arbejde og skal finde nyt arbejde. I forhold til atsikre en høj arbejdsmarkedsdeltagelse peger LO og FTF bl.a. på livslang læring og adgang tilopkvalificering mv. også for ældre arbejdstagere, som mister deres beskæftigelse.DA påpeger, at de demografiske udfordringer fortsat er store for en række europæiskearbejdsmarkeder med faldende arbejdsstyrker og mangel på arbejdskraft. Også i Danmark vil manfå en betydelig udfordring med at skaffe kvalificeret arbejdskraft især på det private arbejdsmarked.Samtidig oplever en række lande nu den økonomiske og finansielle krise med især storungdomsledighed. DA mener derfor ikke, at komiteen udelukkende skal se på social sikring ogkonsekvenserne for arbejdsstyrkens størrelse og sammensætning.Det er afgørende for DA, at der fortsat gennemføres reformer af beskæftigelsespolitikken, så denmere effektivt og målrettet kan medvirke til at bringe de, der er udenfor arbejdsmarkedet, tilbage ijob. Samtidig skal uddannelsessystemer og kompetencesystemer udvikles, så det sikres, atkvaliteten i uddannelserne er på et sådant niveau, at de matcher virksomhedernes behov. Det villigeledes være nødvendigt at have attraktive adgangsordninger til arbejdsmarkederne, så kvalificeretarbejdskraft fra andre regioner også udenfor Europa.DA mener yderligere, at den sociale beskyttelse bør indrettes således, at de enkelte ordningerindeholder incitamenter til, at personer på ordningerne kommer tilbage i arbejde.Pensionssystemerne bør indrettes således, at arbejdstagerne bliver længere på arbejdsmarkedet delsfor at øge arbejdsudbuddet og dels for at sikre bæredygtige pensionssystemer, som også kanfinansieres i de kommende år med en stigende levealder.Den danske regerings holdningDen danske regering hilser denne rapport og den dermed tiltænkte drøftelse i ILO-regi velkommen.Det er et aktuelt og vedkommende initiativ, der ligger i god forlængelse af drøftelserne i 2009 og2012.Rapporten foreslår et studie i krisens overordnede virkninger i forhold til de sociale sikrings-systemer. Den danske regering vil i den forbindelse lægge vægt på, at et eventuelt studie resulterer iny, relevant og operationel viden på området.Den danske regering vil arbejde for, at drøftelserne munder ud i konklusioner, som er målrettede oganvendelige og skaber en ramme for guidelines til ILO’s medlemmer.b. Komité om en bæredygtig udvikling, anstændigt arbejde og grønne jobDer skal på ILO’s 102. Arbejdskonference være engenerel diskussionaf bæredygtig udvikling,anstændigt arbejde og grønne job. Til brug for drøftelsen har ILO udarbejdet en rapport, der ser på5

udfordringerne i forhold til at sikre bæredygtig udvikling samt at fremme anstændigt arbejde.Rapporten ser på sammenhængen mellem disse to hovedudfordringer, som senest er blevetunderstreget af FN’s konference for bæredygtig udvikling i 2012 (Rio+20). Den fortsatteøkonomiske udvikling til gavn for vækst, beskæftigelse og social retfærdighed er truet afklimaforandringer og ødelæggelse af miljøet. I rapporten fremhæves anstændigt arbejde, herunderILO’s arbejde med at fremme dette, som centralt i forhold til at sikre og fremme en social ogøkonomisk bæredygtig udvikling.Der er i rapporten i kapitel 1 en kort gennemgang af de miljøpåvirkninger og klimaforandringer,verden oplever i dag, og hvordan disse har indflydelse på og forventes fremover at påvirke denøkonomiske og sociale udvikling. Rapporten refererer til en række definitioner for grøn økonomi oggrøn vækst, hvor det ses som centralt, at disse også omfatter social inklusion ogbeskæftigelsesfremme. Grønne job er i rapporten bredt defineret som ”ethvert anstændigt arbejde,der bidrager til at bevare eller genskabe kvaliteten af miljøet; dette kan være i landbruget,industrien, servicesektoren eller administration.” Dette er en bred definition, som betyder, at det kandække over en række initiativer og politikker. Opgørelse af grønne job vil desuden kunne opdeles ien række undergrupper1. Arbejdskonferencens drøftelser skal vedrøre den overordnede omstillings-dagsorden og udviklingspotentialet i forhold til grøn vækst, grøn økonomi og grønne job.Rapporten beskriver i kapitel 2 på baggrund af globale, regionale og nationale studier en rækkemuligheder i forhold til at udnytte det beskæftigelsespotentiale, der forventes at være i forbindelsemed en øget indsats for at styrke den grønne økonomi, herunder beskyttelse af klima og miljø. Derses bl.a. på beskæftigelsespotentialet i forbindelse med grøn omstilling i forskellige sektorer, såsomlandbrug, affaldshåndtering og genbrug og bygge- og anlæg. I alle disse er der identificeret positivemuligheder for at fremme beskæftigelse, der samtidig ved hjælp af målrettede politikker på områdetogså understøtter en bæredygtig social udvikling.Der identificeres i rapportens kapitel 3 en række udfordringer, der vedrører omstruktureringer aføkonomien, samt tilpasninger til større klimaforandringer og ressourceknaphed, som påvirkerindkomstfordelingen i de enkelte lande. Disse udfordringer har ligeledes stor betydning forudvikling af arbejdsmarkederne. Rapporten påpeger, at det ikke er store forurenende industrier, derer de største arbejdsgivere, ligesom det at gøre en økonomi eller produktion grøn ofte har enbegrænset betydning i forhold til eventuelle tab af arbejdspladser. Der beskrives en rækkeeksempler, hvor der blandt andet med inddragelse af arbejdsmarkedets parter er fundet løsninger ogudviklingsmuligheder, også for små og mellemstore virksomheder, i forhold til omstruktureringerog arbejdsmarkedstilpasninger, der har fremmet grøn vækst og beskæftigelse, samt social udvikling.Til sidst i rapportens 4. kapitel kommer der forslag til effektive politikker til håndtering afudfordringerne på nationalt og internationalt niveau. Der ses generelt en øget opmærksomhed påproblemstillingerne, både i form af nationale politikker og internationale initiativer. Rapporten giverdesuden en kort beskrivelse af ILO’s arbejde på området, herunder ILO’s ”Green Jobs Programme”,hvor 27 lande indtil videre har modtaget støtte. ILO’s arbejde bygger på forskning og viden,information og kapacitetsopbygning, skabelse af grønne job, om at gøre job og arbejdspladser mere”grønne” samt understøtte en social retfærdig overgang til en bæredygtig økonomi. ILO fremhæver,at ”Green Jobs”-programmet har opnået resultater i forhold til at påvirke politikudvikling ogsammenhæng mellem økonomisk, social og bæredygtig udvikling. I det videre arbejde med fremmeaf flere og bedre job i en grønnere økonomi peger ILO på en række emner, hvor sammenhængende1

politikker er nødvendige, såsom f.eks. makro-, sektor-, og arbejdsmarkeds- og socialpolitikker ogbæredygtig virksomhedsudvikling.Der lægges i rapporten op til, at drøftelserne på konferencen kommer til at centrere sig om en rækkehovedspørgsmål, der berører klima- og miljøforandringernes påvirkning af arbejdsmarkeder,muligheder for fremme af anstændigt arbejde og grønne job, omstilling til bæredygtig vækst, ogILO’s prioriteter i dette arbejde. Der vil være EU-koordination i forbindelse med komitéens arbejde.Parternes holdningFremme af en grøn omstilling spiller, ifølge LO og FTF, en vigtig rolle i forhold at sikre grøn ogbæredygtig vækst, og åbner muligheder for øget beskæftigelse. Det er et område, hvor der findesudviklingsmuligheder. Indsatser kan blandt andet bidrage til at gøre økonomierne mindre afhængigaf fossile brændsler.LO og FTF mener, at der her er et grønt vækstpotentiale, som skal udnyttes, blandt andet ved atskabe rammevilkår for virksomhedernes muligheder for at udvikle nye grønne løsninger.Derudover peger LO og FTF på, at analyse af både tre store muligheder (nettojobskabelse,opgradering af eksisterende arbejdspladser og social integration) samt tre udfordringer (tab afarbejdspladser ved økonomisk omstrukturering, tilpasning til klimaændringerne og negativindkomstvirkninger) for realiseringen af målet om anstændigt arbejde for alle, i overgangen tilmiljømæssigt bæredygtige virksomheder, er vigtige i denne sammenhæng.DA vurderer, at det ved drøftelse af temaet er væsentlig at have for øje, at der er indbyrdessammenhæng i økonomien, og der ikke er en særlig afsondret grøn økonomi. Der skal i komiteensarbejde skabes en balance mellem de tre nævnte dimensioner af bæredygtig udvikling.For DA er det væsentligt, at der skabes gode rammebetingelser for entrepreneurship og udvikling afvirksomhederne, så der kan etableres mere økonomisk vækst og flere arbejdspladser. Skabelse afvarige job må være i fokus.DA mener, at der bør skabes passende analyser af investeringer og jobskabelsesinitiativer, såmedlemslandene sætter ressourcer i den mest bæredygtige vej. Det må også tages i betragtning, atder er store forskelle i effekt og muligheder i de forskellige regioner og lande.Den danske regerings holdningDen danske regering støtter arbejdet med at fremme social, økonomisk og klimamæssig bæredygtigudvikling og ser ILO’s bidrag til denne dagsorden som vigtigt. Den danske regering ser hervelfungerende arbejdsmarkeder med aktiv arbejdsmarkedspolitik og social sikring som heltafgørende for denne udvikling, herunder ved tilpasninger og omstruktureringer som følge af klima-og miljøudfordringerne.Grøn vækst er et fokusområde i den danske regerings udviklingspolitiske strategi – ”Retten til etBedre Liv” – og herunder er indsatsen til fremme af anstændigt arbejde og job en prioritet.Danmark bistår – bl.a. gennem ILO - udviklingslandene med at bekæmpe fattigdom og skabebæredygtig udvikling.Den danske regering ser muligheder i, at ILO placerer grøn vækst og grønne job spørgsmål på denglobale udviklingsdagsorden, og at disse kobles til de globale bæredygtige udviklingsmål. Danmark

støtter ILO’s arbejde med at videreudvikle programmer for ILO’s medlemmer og instrumenter, derkan støtte omstillingen til bæredygtig vækst.c. Komité om social dialogSom opfølgning på ILO’s 2008-deklaration om social retfærdighed for en fair globalisering indgårdet på Arbejdskonferencen at have en tilbagevendende drøftelse af de fire strategiske mål i DecentWork-begrebet. Den første målsætning om at fremme beskæftigelsen blev drøftet i 2010, mensmålet om at sikre bedre social sikring blev drøftet i 2011, og endelig blev målet om at sikre respektaf fundamentale principper og rettigheder i forbindelse med arbejde drøftet sidste år. I år drøftesderfor den fjerde målsætning om at fremme social dialog.Formålet med drøftelsen er at udbrede bedre forståelse for forskellige forhold, der har betydningherfor, og for behov i ILO medlemsstaterne i forhold til at fremme social dialog. Drøftelsen skalgive grundlag for at kunne handle mere effektivt i forhold hertil, herunder i ILO gennemorganisationens traditionelle virkemidler, såsom standard-relaterede foranstaltninger, teknisksamarbejde, analyser og forskning. Ligeledes er det et mål at overveje behovet for at justere ILO’sprioriteter og handlingsplaner i overensstemmelse hermed, herunder at vurdere ILO’s hidtidigeindsats og aktiviteter.Som grundlag for komitéens drøftelser har ILO udarbejdet en rapport ”Recurrent discussion onsocial dialogue under the ILO Declaration on Social Justice for a Fair Globalization, 2013”.Rapporten er inddelt i 5 kapitler:Kapitel 1 forholder sig til definitioner og ILO’s mandat. Social dialog og trepartsmodellen udgørdet vigtigste ILO styringsredskab (”governance paradigm”) til fremme af social retfærdighed,retfærdige og fredelige arbejdspladsrelationer og for fremme af anstændigt arbejde (decent work).Kapitel 2 fokuserer på tendenser, udfordringer og muligheder for social dialog i en stadig mereglobaliseret verdensøkonomi. Kapitlet ser på de forskellige aktører og institutioner og vurdererderes forskellige forhold og behov. Der ses særligt på udviklingen forårsaget af den finansiellekrise, som i særlig grad har påvirket forholdene for den sociale dialog, især i Europa. Der er også etsærligt fokus på transnationale forhold og strukturer.Kapitel 3 præsenterer ILO’s indsats for at realisere den strategiske målsætning om at styrketrepartsmodellen og den sociale dialog gennem ILO’s virkemidler: kapacitetsopbygning,uddannelse, rådgivning om politiske tiltag, forskning og vidensdeling samt sammensætning ogimplementering af landeprogrammer (Decent Work Country Programmes) og andre projekter omteknisk samarbejde.Kapitel 4 opsummerer de vigtigste observationer og erfaringer som resultat af de tre første kapitler,herunder som bidrag til det videre arbejde: a) social dialog skal gøres inkluderende for at blive ensucces, b) tillid er en forudsætning for en vellykket trepartsmodel, c) de vanskeligheder, somudfordrer retten til kollektive forhandlinger og foreningsfrihed, vækker stadig bekymring, d)krisehåndtering udgør ofte et ”kapløb mod et lavere niveau” i visse industrialiserede lande, men kanogså bruges til at hæve niveauet , som det ses i andre lande, e) der ses nye trends i organiseringen afarbejdsgivere og arbejdstagere, f) tvistløsningsmekanismer er nødvendige, g) ILO søger mere aktivtat fremme trepartsrelationer på overnationalt og mellemstatsligt niveau. I forhold til nye muligestandarder er der især fokus på en ny standard omkring information og høring med inspiration fraEU's direktiver herom.8

Kapitel 5 indeholder spørgsmålene og diskussionspunkter, som danner udgangspunkt fordrøftelserne i komitéen.Der arbejdes mod udarbejdelse af en handlingsplan som produkt af drøftelserne. Der vil være EU-koordination i forbindelse med drøftelserne i komitéen.Parternes holdningFor LO og FTF er det vigtig, at den finansielle og økonomiske krise ikke fører til en undermineringaf ordnede forhold og ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet, hverken globalt, regionalt ellernationalt. Det er vigtigt, at en sådan indsats understøttes, og at det sker i samarbejde medarbejdsmarkedets parter, som dermed har mulighed for at varetage deres rolle og opgave.LO og FTF mener derfor, at politikker til fremme af vækst og beskæftigelse bør fremhævebetydningen af social dialog i denne proces (særligt konventionerne 87, 98 og 144), også ikrise/kritiske situationer.Derudover vurderer LO og FTF, at der fortsat også er behov for fokus på de fundamentalerettigheder i forhold til forbud mod tvangsarbejde og børnearbejde. Udfordringer i forhold tilbekæmpelse af børnearbejde er stadig store og kræver inddragelse af arbejdsmarkedets parter.LO og FTF påpeger, at arbejdstagerrettigheder og social dialog er helt afgørende i forhold til atfremme bæredygtig social og økonomisk vækst med fokus på jobskabelse.DA bemærker, at social dialog ikke er et formål i sig selv, men kan være et nyttigt instrument tilrealisering af de målsætninger som aktørerne hver i sær eller i fællesskab har formuleret og som detblev konkluderet på ILO ’s regionale møde i Oslo skal en social dialog også ske inden for enansvarlig ramme.DA mener, at komiteen ikke alene skal beskæftige sig med den finansielle krises betydning for densociale dialog i Europa, men vedrøre de behov, som findes hos aktører globalt. Der skal tagesudgangspunkt i, at social dialog har mange ansigter.DA mener yderligere, at stærke sociale aktører er grundlaget for en succesfuld social dialog, hvorkapacitetsopbygning skal være en prioritet for ILO i stedet for promovere yderligere standarder.Hertil kommer nødvendigheden af, at ILO støtter behovet for sektordialog.Den danske regerings holdningSocial dialog er selve grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel og erfaringsmæssigtafgørende for et velfungerende arbejdsmarked med afbalancerede løsninger. Regeringen støtter opom ILO’s indsats for at fremme social dialog og om udbredelsen af ILO’s kerneværdier om at sikreretten til fagforeningsfrihed samt retten til at føre kollektive forhandlinger. Regeringen vil støtte enfokuseret og koncis handlingsplan på området i lighed med Oslo-erklæringen, der var produktet afdrøftelserne på ILO’s regionale møde i april 2013 for Europa og Centralasien. Denne erklæring varnetop også en håndtering af de særlige udfordringer, der ses i Europa, og som der i rapporten er etsærligt fokus på. Det er derfor vigtigt, at der er et globalt fokus i dette komitéarbejde, herunder etsærligt fokus på, hvorledes ILO skal fortsætte sit arbejde.

Danmarks bidrag til ILODanmarks generelle frivillige bidrag til ILO’s tekniske udviklingsarbejde er 40 mio. kr. for perioden2012-2013. Frem til 2014 bidrager Danmark desuden med i alt ca. 200 mio. kr. til to ILO-programmer, der styrker ungdomsuddannelser og hjælper unge iværksættere bl.a. med grønnevækstprojekter som udmøntning af initiativer fra Afrika-kommissionen. Danmarks faste årligemedlemsbidrag til ILO er på ca. 12 mio. kr.Faste punkter på dagsordenend. Finansielle og administrative spørgsmålILO har i Report II: ”Draft Programme and Budget for 2014-15 and other questions” fremlagt etrevideret budget efter Styrelsesrådets møde i marts 2013. Det fremlagte budget er på sammeudgiftsniveau som i 2012-2013 pristalsreguleret til 2014-2015 niveau. ILO’s samlede budgetforslagfor 2014-2015 er på godt 864 mio. US$.ILO’s program og budget er centreret omkring 4 strategiske mål (se nærmere om disse i bilag 3):Beskæftigelse (ca. 204 mio. US$).Social beskyttelse (ca. 132 mio. US$).Social dialog (ca. 186 mio. US$).Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder (ca. 132 US$).Midlerne under de strategiske mål dækker udgifter til en lang række indsatser, der udgør ILO’sarbejde for Decent Work (anstændigt arbejde). Derudover er der på budgettet afsat midler til policy-udvikling, generel administration, uforudsete udgifter og drift af sekretariatet.Danmark har under styrelsesrådsmødet i marts sammen med de nordiske lande støttet, at budgettetvidereføres med regulering for inflation (”zero real growth”). Danmark kan stemme forbudgetforslag for 2014-15.e. ApplikationskomitéenSom et fast punkt på konferencens dagsorden samles Applikationskomitéen hvert år. Komiteengennemgår de modtagne rapporter fra medlemslandene angående ratificerede ILO-konventioner,herunder brud på ratificerede konventioner og landenes manglende rapporteringer.Ekspertkomitéens rapport om medlemslandenes implementering af konventionerne danner grundlagfor applikationskomiteens arbejde. På baggrund af Ekspertkomiteens rapport udvælgerarbejdsmarkedets parter hvert år 25 individuelle sager på landeniveau også kaldet ”landelisten”.Disse sager udvælges typisk ud fra sagernes alvor, men også ud fra en vis geografisk fordeling.Danmark er ikke nævnt i dette års rapport fra Ekspertkomitéen, se i øvrigt bilag 4.Der er mulighed for at tilkendegive holdning under Applikationskomiteens drøftelser. Danmarksholdning og eventuelle kommentarer i de enkelte individuelle sager afklares først, nårarbejdsmarkedets parter har udvalgt de enkelte sager.Under den seneste Arbejdskonference brød arbejdet i Applikationskomiteen sammen, se afsnit 3.om krisen i Applikationskomitéen.

f. General rapport om kollektive forhandlinger i den offentlige sektor –en vej fremad(General Survey on Collective barganing in the public service –A way forward)Ekspertkomiteen udarbejder hvert år en generel rapport (general survey) om et bestemt emne medudgangspunkt i en eller flere af de konventioner, der er sat til diskussion i Applikationskomitéen, ogevt. henstillinger i tilknytning hertil. Den generelle rapport tager udgangspunkt i medlemslandenesafrapporteringer om implementering og efterlevelse, herunder identificeret manglende efterlevelseaf de udvalgte konventioner. Rapporten diskuteres typisk tidligt under komitéens første møder.Dette års generelle rapport handler om kollektive forhandlinger i den offentlige sektor medudgangspunkt i 2 konventioner og 2 henstillinger:ILO-konvention nr. 151 om beskyttelse af organisationsretten og metoder til fastsættelse afarbejdsvilkår i den offentlige sektor (1978) (ratificeret af Danmark)ILO-konvention nr. 154 om kollektive forhandlinger (ikke ratificeret af Danmark)Henstilling om arbejdsmarkedsforhold (offentlig sektor) 1978, nr. 159, ogHenstilling om kollektive forhandlinger 1981, nr. 163.Rapporten handler desuden bl.a. om offentligt ansattes rettigheder, beskyttelse mod forskels-behandling og mekanismer til brug for konfliktløsning.Målet med rapporten er at give et globalt billede af lovgivning og praksis i medlemsstaterne iforhold til implementering af de nævnte konventioner og henstillinger. Rapporten trækker deoverordnede observationer frem og søger at bidrage med vejledning til, hvordan den fulde effekt afratificerede konventioner kan opnås. Desuden beskriver rapporten de udfordringer, som noglemedlemsstater har mødt i forbindelse med ratificering.Rapporten konkluderer, at de principper og bestemmelser, der følger af konvention nr. 151 ogkonvention nr. 154, finder anvendelse i et betydeligt antal medlemslande gennem lovgivning,kollektive aftaler og/eller domstolspraksis, også hvor det pågældende medlemsland ikke harratificeret de nævnte konventioner.På trods af denne positive udvikling findes der fortsat udfordringer forbundet med konventionerne ien lang række lande. De væsentligste problemer er:mangel på effektiv håndhævelse i sager vedrørende forskelsbehandling på grund affagforeningsmedlemskab,begrænsninger i retten til kollektive forhandlinger, fx krav om at en fagforening skalrepræsentere et vist antal lønmodtagere for at blive anerkendt/opnå ret til at indgå ikollektive forhandlinger, ogvisse lande udelukker bestemte kategorier af lønmodtagere (fx midlertidigt ansatte) frakollektive forhandlinger eller begrænser parternes ret til at fastsætte forhandlingsniveauet.Danmark har som nævnt ratificeret konvention nr. 151, men ikke konvention nr. 154.ILO-konvention nr. 154 sigter mod anvendelse og udbredelse af frie kollektive aftaleforhandlingerpå det nationale arbejdsmarked for alle lønmodtagergrupper. Konventionen opfordrermedlemslandene til at styrke overenskomstsystemet, herunder bl.a. en styrkelse af ILO’sgrundlæggende konvention nr. 98 om gennemførelse af principperne for retten til at organisere sigog føre kollektive forhandlinger.Dansk ratifikation af konvention nr. 154 har været drøftet flere gange, men er bl.a. strandet påspørgsmålet om, hvorvidt konventionen kræver en aktiv handlen, eller om der blot ligger en11

forpligtelse til ikke at indføre barrierer, der kunne forhindre kollektive forhandlinger, samt omhvorvidt en hvilken som helst gruppe af arbejdstagere har krav på seriøse forhandlinger medarbejdsgiveren.Drøftelsen af den generelle rapport ventes at resultere i vedtagelse af nogle fælles konklusioner, dertillige vil indgå i et bidrag til debatten i den tekniske komité om social dialog.Parternes holdningLO og FTF bakker op om Ekspertkomiteens rapport og er opmærksom på, at Danmark kun harratificeret konvention 151 men ikke 154, da der, som den danske regering har redegjort for, ikke varenighed herom i Det faste ILO udvalg.LO og FTF mener, at bl.a. udviklingen i Europa de seneste år, set i lyset af den økonomiske ogfinansielle krise, har aktualiseret debatten omkring social dialog.DA finder, at kollektive forhandlinger i den offentlige sektor og udviklingen på det offentligearbejdsmarked skal ske under hensyntagen til de særlige karakteristika, der gælder for denoffentlige sektor og den rolle som den offentlige sektor spiller i det pågældende samfund.Udviklingen i den offentlige sektor og heri bl.a. ved kollektive forhandlinger skal ske som en del afet samlet arbejdsmarked.Den danske regerings holdningDen danske regering støtter, at applikationskomitéen drøfter kollektive forhandlinger i denoffentlige sektor med udgangspunkt i ILO-konvention nr. 151 og ILO-konvention nr. 154 samthenstillingerne 159 og 163.Frie kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter om løn- og arbejdsvilkår er en afhjørnestenene i den danske arbejdsmarkedsmodel. Dette gælder både den private og den offentligesektor. Langt den største del af den offentlige sektor er således dækket af kollektiveoverenskomster.Det er den danske regerings opfattelse, at den vide anvendelse af kollektive aftaleforhandlinger iDanmark bidrager til et stærkt og fleksibelt arbejdsmarked, der er i stand til at tilpasse sig deaktuelle udfordringer.Til trods for at Danmark ikke selv har ratificeret ILO-konvention nr. 154, støtter den danskeregering principperne i konventionen.Den danske regering kan på den baggrund støtte eventuelle tiltag for at fremme ratifikation ellerfremme af principperne i konvention nr. 151 og konvention nr. 154.g. Udvælgelseskomitéen (Selection Commitee)Den såkaldte udvælgelseskomité beskæftiger sig med afviklingen af Arbejdskonferencen, typiskspørgsmål i relation til tidsplaner, organisering mv. Komiteen ventes dog også i lighed med sidste årat skulle beskæftige sig med opfølgning i forhold til ILO’s restriktioner angående Myanmar/Burma.ILO’s seneste resolution om Myanmar/Burma blev vedtaget på arbejdskonferencen i 2012, hvorman vurderede, at der var sket mange positive tiltag i landet. 2012-resolutionen ophævede dermedden tidligere 1999-resolution og delvist 2000-resolutionen. Man ophævede dog ikke bestemmelsenom muligheden for at afholde en ”Special Sitting” om Myanmars/Burmas overholdelse af ILO-12

konvention nr. 29 (forbud mod tvangsarbejde), men lod det være op til Styrelsesrådet at afgøre, omden skal afholdes.ILO’s styrelsesråd besluttede på sit møde i marts 2013 at indstille, at der i år ikke skal være en”Special Sitting”. Dette skal formelt bekræftes under åbningen af Konferencen. Til gengæld skalMyanmar/Burma behandles som et selvstændigt dagsordenspunkt i regi af udvælgelseskomitéen. PåStyrelsesrådets opfordring skal man i denne komite på ny overveje ILO’s restriktioner i forhold tilMyanmar/Burma. Styrelsesrådet har i den forbindelse bedt Generaldirektøren om at aflægge nyrapport om den seneste udvikling i landet, herunder for ILO’s aktiviteter. På denne baggrund skaldet vurderes om restriktionerne helt skal ophæves eller eventuelt suspenderes.Som baggrundsinformation kan det supplerende oplyses, at der siden 1999 har været særligerestriktioner over for Myanmar/Burma. Den Internationale Arbejdskonference (ILC) vedtog i 1999en resolution vedrørende den udbredte brug af tvangsarbejde i Myanmar/Burma. Her beklagedeman, at regeringen ikke havde efterlevet anbefalingerne fra den særlige undersøgelseskommission.Resolutionen besluttede, at Myanmar/Burma skulle ophøre med at modtage teknisk assistance fraILO udover i forhold til de tiltag, der var påkrævede for at implementereundersøgelseskommissionens anbefalinger. ILC vedtog efterfølgende i 2000 endnu en resolutionom Myanmar/Burma for overtrædelse af konvention nr. 29 samt manglende efterlevelse af en rækkehenstillinger. En konsekvens af resolutionen var, at Myanmar/Burma blev sat på Konferencensdagsorden, indtil landet opfyldte sine forpligtelser. Resolutionen anbefalede ILO’s medlemmer atgennemgå deres relationer med landet og tage passende skridt til at sikre, at det ikke udnyttede disserelationer til at fortsætte tvangsarbejde i landet.Parternes holdningLO og FTF påpeger, at på trods af den positive udvikling i landet de seneste år, er der stadig behovfor at presse regeringen i Myanmar. Arbejdsmarkedslovgivningen, der trådte i kraft i marts 2012,skabte en retlig ramme for bl.a. faglig organisering - utvivlsomt et stort skridt fremad fra denmangeårige situation, hvor foreningsfriheden var forbudt både i lovgivningen og i praksis. Men derer stadig problemer med implementeringen og lovliggørelsen af faglige aktiviteter.LO og FTF er særligt bekymret over de nye love, der giver utilstrækkelig beskyttelse modforskelsbehandling. Derudover sker det alt for ofte, at arbejdstagere, der udøver deres rettigheder ihenhold til loven, afskediges. Endvidere er aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere gennemforligsproceduren ikke altid respekteret.LO og FTF bemærker, at i dag er Villages Act og Towns Act blevet ændret, hvilket bringerdefinitionen af tvangsarbejde i overensstemmelse med ILO-konvention 29, selv om forfatningenstadig skal ændres. I praksis er tvangsarbejde reduceret, men fortsætter dog, bl.a. i Arakan, Chin,Kachin, Karen og Shan Stater.Den danske regerings holdningDanmark hilser den positive udvikling i Myanmar/Burma velkommen. Mange fremskridt er opnået,ikke mindst som følge af ILO’s tilstedeværelse i landet og ILO’s vedholdende indsats for at kommei dialog med styret. En stillingtagen til ILO’s restriktioner er først mulig, når dokumenterne forkomiteens arbejde er lagt frem. Det ventes først at ske under konferencen. Der vil være EU-koordination i forbindelse hermed.

h. Generaldirektørens rapporter og rapport fra formanden for StyrelsesrådetILO’s relevans og legitimitet på et globalt arbejdsmarked er hovedfokus i årets rapport fraGeneraldirektøren. Rapporten, der er Generaldirektør Guy Ryders første, tager udgangspunkt iILO’s kommende hundredårsjubilæum i 2019. Under titlen ”Mod ILO’s hundredårsdag: realiteter,fornyelse og vilje til trepartssamarbejde” (Towards the ILO centenary: Realities, renewal andtripartite commitment) fremlægger Generaldirektøren sin vision for et ILO, der er rustet tilfremtidens udfordringer på det globale arbejdsmarked.Generaldirektøren påpeger, at det globale arbejdsmarked i dag har økonomien til at gøre fattigdomtil historie, til at gøre anstændige levevilkår universelle og til at udvide arbejdstagerrettighederverden over. Men han understreger, at potentialet ikke er udnyttet. Problemer med arbejdsløshed,ulighed og social uretfærdighed eksisterer stadig. Og der er fortsat udfordringer i forhold til at sikrebæredygtig vækst. Samtidig ser han et stigende ønske om at komme disse problemer til livs. Ønsketkommer til udtryk gennem opfordringer til en fair globalisering, en balanceret og bæredygtigudvikling og en økonomisk vækst, der også fremmer social udvikling.ILO skal derfor også i organisationens andet århundrede arbejde for social retfærdighed. MenGeneraldirektøren understreger, at hvis dette skal lykkes må ILO revurdere sine arbejdsmetoder.Organisationen skal fokusere på, at standarder for arbejde skal kombineres med evidensbaseretviden om, hvad der producerer resultater. Og organisationen skal være innovativ og være åben fornye muligheder.Generaldirektøren slår fast, at ILO’s succes, på et kritisk tidspunkt for organisationen, afhænger afalle parters vilje. Stater, arbejdsgivere og arbejdstagere må sikre, at organisationen møder sine mål.Generaldirektøren citerer den tidligere Generaldirektør David Morse for, at sige ”ILO kan kun væreså effektiv et instrument, som medlemsstaterne og dets medlemsorganisationer ønsker, at den skalvære”. Generaldirektøren opfordrer på den baggrund ILO’s medlemmer til at tage aktiv del i atvedtage og implementere nye mål og initiativer for ILO frem mod jubilæet.Rapportens første kapitel ser på de forandringer, der får stor betydning for arbejdsmarkeder ogarbejdsliv i det 21. århundrede. Det drejer sig om den demografiske udvikling, overgang tilmiljømæssig bæredygtighed, forsat teknologisk udvikling, ændringer i former for fattigdom ogfremgang, stigende ulighed og udfordringer for social retfærdighed. Desuden økonomisk balance oggenopretning, samt den ændrede karakter af produktion og beskæftigelse. Gennemgangen sætterforandringerne i perspektiv i forhold til, hvor verden står i dag og hvor den bevæger sig hen.Det andet kapitel ser på hvordan ILO bedst udrustes til at varetage sin rolle i en verden med stadigstigende forandringer for ”world of work”. Her præsenterer Generaldirektøren centraleinstitutionelle udfordringer for organisationen, som forholder sig til: trepartssamarbejdet oglegitimitet gennem repræsentativitet, arbejdet med standarder, sammenhæng i politik og indsats ogILOs arbejde i forhold til virksomheder. Generaldirektøren påpeger en række centrale punkter, somILOs medlemmer skal forholde sig til for at sikre et fortsat stærkt og relevant ILO. Dette arbejde eren del af den pågående reformproces.Generaldirektøren fremsætter til sidst i rapporten syv målsætninger, der skal give ILO en strategiskretning frem til 2019. Følgende idéer til initiativer foreslås i rapporten: styringsinitiativ (færdiggørereform af organisation og styring), standard-initiativ (konsolidere trepartskonsensus om etautoritativt overvågningssystem, fremme relevansen af internationale standarder for arbejde gennemen ”standards review mechanism”), et grønt initiativ (sikre praktisk dimension i forhold tilanstændigt arbejde og overgang til bæredygtig udvikling), et virksomhedsinitiativ (sikre ILO en14

platform i forhold til virksomheder), et initiativ til fjernelse af fattigdom (sikre tilstrækkelig levelønfor alle gennem beskæftigelse og social beskyttelse), et initiativ for kvinder i arbejde (sikre reellelige muligheder for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet) og endelig et ”fremtidens arbejde”initiativ (nedsætte et panel, der skal rådgive om fremtidens arbejde, herunder udarbejde en rapport,der skal diskuteres på Arbejdskonferencen i 2019).Initiativerne foreslås integreret i ILOs videre arbejde og program, for eksempel i forbindelse medarbejdet efter den eksisterende Strategic Policy Framework, der udløber i 2015. Styrelsesrådet vil ioktober begynde sine drøftelser af hvad der skal følge herefter. Drøftelsen på denneArbejdskonference af generaldirektørens rapport vil guide dette arbejde.Generaldirektøren har desuden udarbejdet en rapport om situationen for arbejdere i de besattearabiske områder. Ligesom der er udarbejdet en rapport om programimplementering og deresultater, ILO har opnået i 2012-13. Endelig udarbejder formanden for Styrelsesrådet udarbejderen rapport for konferencen om Styrelsesrådets arbejde fra juni 2012 til juni 2013.Disse rapporter diskuteres i plenum i 2. og 3. uge af konferencen.

3. Krisen i ApplikationskomitéenPå sidste Arbejdskonference i 2012 brød arbejdet i Applikationskomiteen sammen, og til sidst måttekomiteen indstille sine møder. Det skete, uden at det var muligt at gennemføre de individuellelandesager, hvor udvalgte ILO-medlemsstater får lejlighed til at forholde sig til kritik af brud påratificerede ILO-konventioner mv.Uenigheden kom særligt til udtryk under drøftelserne af Ekspertkomiteens rapport General Survey,der i 2012 omhandlede ILO’s otte kernekonventioner. Her fandt arbejdsgiverne, at Ekspertkomiteeni sine fortolkninger klart overskred sit mandat, blandt andet når komiteen indfortolkede en ret til atstrejke og konflikte i konventionen om fagforeningsfrihed (ILO’s konvention nr. 87). Detteudviklede sig således, at det ikke var muligt at nå til fælles konklusioner fra debatten om GeneralSurvey, ligesom det ikke var muligt for komiteen at give sit bidrag til debatten i den tekniskekomité, der parallelt hermed evaluerede på ILO’s indsats for at fremme fundamentale principper ogrettigheder i arbejdet. Uenigheden mellem arbejdsgivere og arbejdstagere blev inddraget iforhandlingerne om den såkaldte landeliste, som alene forhandles mellem arbejdsgivere ogarbejdstagere - uden indblanding fra regeringer. Behandlingen af de individuelle landesager måttederfor helt opgives.Siden da er der fulgt op på konflikten i regi af ILO’s styrelsesråd, hvor det først har væretnødvendigt at gennemføre uformelle drøftelser i en snævrere kreds, men også her har det væretvanskeligt at komme videre. ILO’s nye generaldirektør har senest på Styrelsesrådsmødet i martsmåtte erkende, at man ikke ville komme en varig løsning nærmere på denne side af næstearbejdskonference. Generaldirektøren understregede herefter vigtigheden i - på den korte bane - atarbejde på at få en funktionsduelig Applikationskomité i år, og opfordrede alle parter tilkonstruktivt at arbejde herfor. Såvel arbejdsgivere som arbejdstagere har forsikret over for hinandenog over for regeringer, at der vil foreligge en landeliste til dette års Arbejdskonference.Det hører med til den seneste udvikling, at Ekspertkomitéen har forsøgt at medvirke til processen ogbl.a. i forordet til dette års rapport (General Survey) givet udtryk for, at komiteens udtalelser oganbefalinger ikke er af bindende juridisk karakter, hverken inden for ILO’s overvågningssystemeller uden for ILO, medmindre der er udtrykkelig tilslutning hertil i et internationalt instrument ellerved fri beslutning herom fra højeste domstol i et land. Komiteens ytringer er alene vejledende i15

lighed med anden "soft law". Ekspertkomiteen har endvidere bemærket, at den selv siden 1990 harpåpeget, at den ikke kan give endegyldige fortolkninger af ILO-konventioner, da kompetencen til atafgøre fortolkningstvister ligger hos Den Internationale Domstol ved artikel 37 i ILO’s Statut.Ekspertkomiteen har konkluderet, at for at kunne varetage sin funktion er det et led heri at overvejeindholdet og betydningen af konventionsbestemmelser, at bestemme deres juridiske rækkevidde, ogi givet fald at give udtryk for synspunkter om disse spørgsmål. For så vidt som komiteenssynspunkter ikke modsiges af Den Internationale Domstol, bør de derfor betragtes som gyldige ogalmindeligt anerkendte. Ekspertkomiteen finder, at en accept af disse overvejelser er absolutnødvendig for at håndhæve princippet om lovmæssighed og dermed for at sikre den nødvendigelegitimitet for et velfungerende ILO.Parternes holdningLO og FTF finder, at ovenstående beskrivelse af handlingsforløbet er dækkende, og bemærker, atde deler regeringens holdning. De vurderer, at meget taler for, at der bliver enighed om en liste på25 sager i Applikationskomiteen i år.LO og FTF påpeger dog, at krisen i Applikationskomiteen handler om meget mere og andet end enliste på 25 sager. De forventer, at det næste år bliver en slags overgangsperiode, indtil der finder enafklaring sted - uden, at nogen kender konkrete eller mulige løsningsveje p.t.DA lægger vægt på, at der findes en løsning, der er holdbar for arbejdet i Applikationskomiteen ogfor alle tre parter. Dette er vigtigt ikke alene for ILO, men også for de, som bruger ILO’skonventioner, hvilket ikke alene er medlemsstaterne, men også de sociale parter og individuellevirksomheder.DA har noteret sig de bemærkninger, som ekspertgruppen, som nævnt ovenfor har indsat i forordettil dette års General Survey, men finder, at disse ikke er retvisende samt til dels står i kontrast tilEkspertkomiteens bemærkninger i årets generelle rapport.Det er nødvendigt, at der findes en samlet ILO løsning, der involverer alle tre parter og ikke aleneEkspertkomiteen, der jo alene leverer et bidrag til konferencen. Det kan herunder være nødvendigt,at ILO’s skriftlige gengivelser til offentligheden tager hensyn til de formelle strukturer mellemKomiteen, Konferencen og Eksperterne således at Ekspertkomiteens udsagn komplementeres.Dansk holdningDanmark har gentagne gange via gruppestatements både på sidste Arbejdskonference og på deefterfølgende styrelsesrådsmøder givet udtryk for vor dybe beklagelse over situationen. Det ervigtigt for hele ILO’s relevans og virke, at der er et velfungerende overvågningssystem. Danmarkstøtter de tiltag, der er sat i værk for at finde en varig løsning, ligesom vi ser frem til at gennemføreog at deltage i drøftelserne i dette års Applikationskomite.Konflikten har endvidere været drøftet i en national sammenhæng, hvor det har været et fast punktpå møderne med de danske parter i det faste ILO-udvalg under Beskæftigelsesministeriet at holdehinanden gensidigt orienteret om situationen. Situationen vil fortsat blive fulgt tæt.

4. Baggrunda. Den Internationale ArbejdsorganisationDen Internationale Arbejdsorganisation (ILO) oprettedes i 1919 med det formål at fremme socialretfærdighed og arbejde for en forbedring af arbejdsforholdene verden over. ILO er ensærorganisation under FN, og organisationen tæller i dag 185 medlemslande. ILO opererer med enunik trepartsstruktur, hvor repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere fungerer på lige fodmed regeringer.Hvert år i juni afholdes Den Internationale Arbejdskonference med deltagelse af alle ILO’smedlemslande. Arbejdskonferencen er ILO’s øverste organ. Hver delegation består afrepræsentanter for regeringen, arbejdstagerne og arbejdsgiverne. En særlig komite (”credentials-komitéen”) sikrer, at der reelt er tale om uafhængige partsrepræsentanter.ILO ledes af en generaldirektør, der vælges af Styrelsesrådet for 5 år ad gangen. Den nuværendegeneraldirektør er briten Guy Ryder, der i 2012 blev valgt stillingen. Generaldirektøren varetagersammen med Sekretariatet den daglige ledelse af ILO og rapporterer hvert år tilArbejdskonferencen.Styrelsesrådet består af 56 medlemmer (28 regeringsrepræsentanter (medlemslande), 14arbejdstagerrepræsentanter og 14 arbejdsgiverrepræsentanter) og mødes tre gange årligt (marts, juniog oktober/november). Styrelsesrådet har til opgave at fastlægge ILO’s overordnede politik, atvedtage dagsordenen for den årlige Arbejdskonference, at fastlægge ILO’s budget samt at vælgegeneraldirektøren.Der er tradition for et nordisk rotationsprincip i Styrelsesrådet. Danmark har været medlem fra1999-2002, Norge fra 2002-2005, Finland fra 2005-2008 og Sverige fra 2008-11. PåArbejdskonferencen 2011 blev Danmark valgt ind i Styrelsesrådet for en 3-årig periode.b. ILO’s mandatDen Internationale Arbejdskonference har til opgave, at:vedtage internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger mv.,overvåge anvendelsen og implementeringen i medlemslandene af de vedtagne konventionerog henstillinger. Dette foregår i praksis ved, at medlemslandene hvert år rapporterer til ILO,fungere som et diskussionsforum for sociale og arbejdsmæssige spørgsmål. I de senere århar Konferencen bl.a. diskuteret emner som globalisering, beskæftigelsesfremme, socialbeskyttelse og veje ud af den globale økonomiske krise,vedtage retningslinjer for ILO’s generelle politik og aktiviteter i fremtiden, ogvedtage ILO’s arbejdsprogram og budget (hvert andet år). ILO’s arbejde finansieres afmedlemslandene.ILO formulerer internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger – og det erherefter op til medlemsstaterne selv at ratificere konventionerne. Bestemmelserne omarbejdsforhold har oftest karakter af minimumsstandarder.c. ILO-konventioner og henstillingerSiden oprettelsen i 1919 har ILO vedtaget 189 konventioner om en bred vifte af emner samt 202henstillinger. 8 konventioner har status afgrundlæggende ILO-konventioner om principper ogrettigheder på arbejdsmarkedet:17

Disse 8 kernekonventioner er alle medlemslande – qua deres medlemskab – forpligtet til at fremme,respektere og efterleve, uanset om de har ratificeret dem eller ej.ILO’s konventioner er ligesom andre FN-konventioner kun bindende for de medlemslande, dervælger at ratificere dem. Når et medlemsland har ratificeret en ILO-konvention, skal derregelmæssigt rapporteres til ILO om efterlevelsen af konventionen. ILO’s henstillinger er ikkejuridisk bindende for medlemslandene, men fungerer som retningslinjer for national handling.d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillingerDanmark har været medlem af ILO siden oprettelsen i 1919. Til dato har Danmark ratificeret 72 afILO’s i alt 189 konventioner. Danmark betalte i 2012 ca. 2,7 mio. CHF i medlemsbidrag til ILO.Arbejdskonferencens dagsordenspunkter drøftes nationalt med arbejdsmarkedets parter i Det fasteILO-udvalg. I udvalget deltager udover ministeriet de mest repræsentative hovedorganisationer pådet danske arbejdsmarked2. Derudover foregår der uformel koordinering på nordisk regeringsplan(nordiske ILO-samrådsmøder). Typisk foregår der endvidere løbende koordinering i kredsen af EU-lande.I forhold til EU er ILO repræsenteret ved et ”Liaison Office” i Bruxelles, og repræsentanter for EU-delegationen i Geneve (EU External Action Service) deltager som observatører i Den InternationaleArbejdskonference. Desuden står det aktuelle EU-formandskab i Genève under Arbejdskonferencenfor en omfattende koordination af EU-landenes holdninger. Rollefordelingen mellem formand-skabslandet og den relativt nye EU-delegation er som udgangspunkt, at formandskabslandet taler påEU’s vegne, men EU-delegationen har på områder, hvor kompetence ligger hos EU, en mereledende rolle.Beskæftigelsesministeriet rapporterer hvert år efter Arbejdskonferencen til Folketinget i form af enberetning.

5. DELEGATIONENa. RegeringsdelegationRegeringsrepræsentanter og rådgivere:Efter særlig aftale er ambassadør Steffen Smidt fra FN-Missionen i Genèvedelegationslederog regeringsrepræsentant.Specialkonsulent Torben Lorentzen, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant(Komitéen om social dialog)Chefkonsulent Vibe Westh, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant (Komitéen ombæredygtig udvikling, anstændigt arbejde og grønne job)Fuldmægtig Lis Witsø-Lund, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Komitéen ombeskæftigelse og social sikring i en ny demografisk virkelighed)Fuldmægtig Karen Thormann, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Applikationskomitéen)Kontorchef Lone Henriksen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiverSeniorrådgiver Henrik Vistisen, Udenrigsministeriet, rådgiver (Komitéen om bæredygtigudvikling, anstændigt arbejde og grønne job)Souschef Janne Laigaard Schneider, Udenrigsministeriet, rådgiver (Komitéen ombæredygtig udvikling, anstændigt arbejde og grønne job)Attaché Sofie H. Flensborg, FN-Missionen, Genève, rådgiver (Applikationskomitéen)Praktikant Cecilie Louise Svane Olesen, FN-Missionen, Genève, rådgiverAfdelingschef Søren Kryhlmand, Beskæftigelsesministeriet, vil aflægge konferencen etbesøgGrønlands Selvstyre deltager i dagene fra den 5. til den 12. juni ved fuldmægtig Trine SøgaardJørgensen og fra den 5. til den 7. juni ved jurist Nina Fischer Rønde.b. ArbejdsgiverdelegationAnsættelsesretschef Flemming Dreesen, DA, arbejdsgiverrepræsentant(Applikationskomitéen)Director for International Affairs Jørgen Rønnest, DA, arbejdsgiverrepræsentant (Komitéenom social dialog)Chefkonsulent Henning Gade, DA, rådgiver (Komitéen om beskæftigelse og social sikring ien ny demografisk virkelighed og komitéen om bæredygtig udvikling, anstændigt arbejde oggrønne job)Konsulent Jesper Lykke Christensen, KL, rådgiverc. ArbejdstagerdelegationInternational konsulent Jens Erik Ohrt, LO, arbejdstagerrepræsentant(Applikationskomitéen)LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO, stedfortrædende arbejdstagerrepræsentant(Komitéen om bæredygtig udvikling, anstændigt arbejde og grønne job)Miljø- arbejdsmiljøpolitisk konsulent Jesper Lund-Larsen, 3F, rådgiver (Komitéen ombæredygtig udvikling, anstændigt arbejde og grønne job)Konsulent Jørgen Holst, FTF, rådgiver (Komitéen om social dialog)Næstformand Mads Samsing, HK Kommunal, rådgiver (Komitéen om beskæftigelse ogsocial sikring i en ny demografisk virkelighed)19

BILAG 3 – ILO’s strategiske målILO’s program for 2014-2015 er som tidligere år centreret omkring 4 overordnede strategiske mål,der hører under dagsordenen for ordentligt arbejde (Decent Work Agenda). ILO vedtog desuden i2009 en strategisk ramme for 2010-15, hvori der under de fire strategiske mål blev opstillet 19specifikke delmål, som skal styre ILO’s aktiviteter i perioden 2010-15. De fire overordnedestrategiske mål og de 19 specifikke delmål er følgende:Beskæftigelse:Målet er at skabe lige muligheder for mænd og kvinder, herunder øgetjobskabelse, støtte til beskæftigelsespolitik samt opbygning af større viden og bedrefærdigheder. Her arbejdes især ud fra konvention nr. 122 fra 1964 om Beskæftigelsespolitik.oFremme beskæftigelse (Employment promotion)oKompetenceudvikling (Skills development)oBæredygtige virksomheder (Sustainable enterprises)Social beskyttelse:Målet er at sikre social sikkerhed og ordentlige arbejdsforhold for allesom en del af ”TheGlobal Campaign on Social Security and Coverage for All”,der blevlanceret i 2003 som en reaktion på, at kun hver 5. person verden over er omfattet af socialebeskyttelsesordninger. Derudover arbejdes der for bedre arbejdsmiljø særligt styrket afkonvention nr. 187 om rammer for fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen ogden tilhørende anbefaling nr. 197, begge fra 2006. Arbejdet omkring HIV/AIDS ogimplementering af programmer herom ligger også under dette strategiske mål.oSocial sikring (Social security)oArbejdsforhold (Working conditions)oSikkerhed og sundhed i arbejdslivet (Occupational safety and health)oArbejdsmigration (Labour migration)oHIV/AIDSSocial dialog:Målet er at styrke trepartssamarbejdet gennem inddragelse af de socialeparter. Social dialog dækker alle former for forhandling eller udveksling af synspunktermellem regeringer, arbejdstagere og arbejdsgivere i relation til økonomisk og social politik.En lang række af ILO’s konventioner er relevante for dette strategiske mål: Konvention nr.11, 84, 87, 98, 135, 141, 144, 151 og 154.oArbejdsgiverorganisationer (Employer’s organisations)oArbejdstagerorganisationer (Worker’s organisations)oArbejdsmarkedsadministration og arbejdsret (Labour administration and labour law)oSocial dialog og forholdet mellem arbejdsmarkedets parter (Social dialogue andindustrial relations)oAnstændigt arbejde i økonomiske sektorer (Decent work in economic sectors)Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder i arbejdeer en meget centralmålsætning for ILO. Det handler om at udvikle og realisere normer og standarder for alleformer for arbejde, og herunder er der særligt fokus på bekæmpelse af børnearbejde,tvangsarbejde og diskrimination samt på foreningsfrihed. ILO vedtog i 1998 ”TheDeclaration on Fundamental Principles and Rights at Work”som en hjælp i arbejdet moddette mål.

Assistant Director.-General:

International Labour

Standards:

Employment Policy:

Sectoral Activities:

Enterprises:

Social Protection:

Governance and Tripartism:

Conditions of Work and

Equality:

Internal Services and

Administration:

Multilateral Cooperation:

External Partnerships and

Field Operations Support:

International Training

Center in Turin:

Africa:

Asia and Pacific:

Latin America and

Caribbean:

Europe and Central Asia:

Information and

Communications

Technology and

Management:

Programming:

Human Resources

Development:

Official Relations and

Conference Services:

Financial Management: