Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del Bilag 191
Offentligt
1252397_0001.png
1252397_0002.png
1252397_0003.png
1252397_0004.png
1252397_0005.png
1252397_0006.png
1252397_0007.png
1252397_0008.png
1252397_0009.png
1252397_0010.png
Dato:Kontor:
16. april 2013Budget- og planlæg-ningskontoretSagsbeh: MDTSagsnr.: 2012-0259-0035Dok.:729356

Præsentation af output fra workshoppen om samarbejdsmodeller for

beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen over for indsatte

1.

Workshoppen blev afholdt i

Vestre Fængsel den 21. marts 2013.

I workshoppen deltog:

Rikke Freil Laulund,

kontorchef i Justitsministeriet

Michael de Thurah,

fuldmægtig i Justitsministeriet

Morten Bruun Petersen,

chefkonsulent i Direktoratet for Kriminalforsor-gen

Kristina Skovdal,

specialkonsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen

Jan Aage Førde,

socialfaglig konsulent i Direktoratet for Kriminalforsor-gen

Leo Torp,

specialkonsulent i Arbejdsmarkedsstyrelsen

Rasmus Nygaard,

specialkonsulent i Arbejdsmarkedsstyrelsen

Susanne Kollerup,

behandlingskonsulent i Københavns Fængsler

Søren Prasz,

socialrådgiver i Københavns Fængsler

Dorthe Bayer,

afdelingschef i Jobcenter København

Mehmet Karaman,

beskæftigelseskonsulent i Jobcenter København

Lena Senger,

socialfaglig konsulent i Esbjerg Kommune

Karin Egholm,

projektleder på Hjemløsestrategien, Esbjerg Kommune

Thomas Land Christiansen,

projektleder i Albertslund Kommune

Helle Riisberg,

behandlingskonsulent ved Statsfængslet Sønder Omme

Birte Møberg,

socialrådgiver og projektmedarbejder i JobUpdate

Betty Pedersen,

stifter og indehaver af firmaet JobcareSlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

2.

Workshoppen blev indledt af fængselsinspektør for Københavns Fængs-ler, Peter Vesterheden, og herefter gik resten af formiddagen med oplægfra deltagerne om erfaringerne fra arbejdet med køreplan for god løsladelseog projekterne JUVU og JobUpdate.
Eftermiddagen bliv brugt på gruppearbejde, hvor deltagerne var inddelt itre grupper. Gruppe 1 og 2 drøftede den beskæftigelses- og uddannelses-mæssige indsats over for indsatte på baggrund af erfaringer fra køreplanfor god løsladelse og projekterne JUVU og JobUpdate. Gruppe 3 drøftedemed udgangspunkt i køreplan for god løsladelse de mere overordnedestrukturelle og lovgivningsmæssige barrierer for beskæftigelses- og ud-dannelsesindsatsen.

3.

Output fra gruppe 1 og 2:De to grupper har drøftet den beskæftigelses- og uddannelsesmæssige ind-sats over for indsatte på baggrund af erfaringer fra bl.a. køreplan for godløsladelse og projekt JUVU og JobUpdate.Grupperne har peget på, at følgende hovedprincipper er centrale for ensuccesfuld indsats:De involverede myndigheder, navnlig kommuner og kriminalfor-sorgens institutioner, skal have forståelse af, at der er tale om et”fælles projekt”.For at job- og uddannelsesplaner er effektive, skal de være konkre-te og målrettede den unge/indsatte.Visitering og indsats skal opstartes tidligt i forløbet – også hvor derer tale om afsoning af lange domme. [Det bemærkes, at de særligemodtagelsesafsnit i fængslerne, som vil blive oprettet som en del afflerårsaftalen, skal understøtte dette].Den indsatte skal opleve, at ”systemet” står til rådighed, så snartden indsatte giver udtryk for, at vedkommende er motiveret til atindgå i udredning, behandling mv.Den personlige relation mellem sagsbehandler eller jobkonsulentog den indsatte er vigtig.
2
Nogle deltagere finder det afgørende, at indsatsen bygger på frivil-lighed. Andre deltagere satte spørgsmålstegn ved, om dette principskal gælde i alle dele af indsatsen.Udredning/afklaring skal baseres på et helhedssyn på den indsattessituation, og fokus skal være på den indsattes ressourcer, evner ogmuligheder frem for på, hvad vedkommende ikke kan.
Grupperne har peget på, at følgende forudsætninger er centrale for en suc-cesfuld indsats:Faste procedurer for samarbejdet mellem kriminalforsorgens insti-tutioner og kommunerne – formalisering af samarbejdet. [Dette er iet vist omfang søgt opnået med de indgåede samarbejdsaftaler mel-lem kriminalforsorg og de enkelte kommuner. Aftalerne mv. er nutilgængelige på kriminalforsorgens hjemmeside.]Der skal etableres team hos kommunerne med den fornødne videnog kompetencer. Kompetencerne skal vedligeholdes, bl.a. ved lø-bende undervisning i og fokus på anvendelse af køreplan for godløsladelse.Vidensdeling og informationsudveksling mellem de involveredemyndigheder/aktører. F.eks. sker der ikke altid underretning afkommunerne om indsættelse eller overflytning til anden institution.Det vil være ønskeligt, hvis underretning skete automatisk, og atder på sigt blev etableret et fælles it-system for kommuner og kri-minalforsorgens institutioner.De indsatte skal omfattes af beskæftigelseslovgivningen (f.eks. æn-dring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 2, så kriminelle ogkriminalitetstruede bliver tilføjet som en ny, selvstændig målgrup-pe).Boligsituationen skal være afklaret ved løsladelse eller prøveløsla-delse, ellers vil effekten af øvrige indsatser, herunder beskæftigel-sesindsats, være meget begrænsede.Pligten for kriminalforsorgen til at udarbejde handleplaner skal ud-vides til også at gælde varetægtsfængslede (og ikke kun afsonereog tilsynsklienter).Der skal gennemføres trepartssamtaler med den indsatte, fængsletseller arresthusets sagsbehandler og kommunens jobkonsulent i for-bindelse med afklaringsforløbet.3
Gruppe 1 og 2 har herudover overvejet fordele og ulemper ved fire model-ler for organiseringen af samarbejdet mellem landets 98 kommuner ogkriminalforsorgens i alt ca. 60 institutioner omfattende åbne og lukkedefængsler, arresthuse og pensioner.Model 1I denne model er det den enkelte (opholds)kommune, der sammen medfængslet eller arresthuset varetager beskæftigelsesindsatsen. Dette svarertil, hvordan indsatsen de fleste steder foregår i dag.
KommuneKommuneKommune
Kommune
Fængsel/arresthus
Fordele:Kræver ikke større strukturelle ændringer, idet det svarer til, hvor-dan det mange steder foregår i dag.Den enkelte kommune har (ofte) kendskab til den indsatte og lo-kalkendskab til beskæftigelsessituationen, og ansvaret fastholdes iden indsattes egen kommune.Mulighed for, at en påbegyndt beskæftigelsesindsats kan fortsætteunder afsoningen.Modellen virker formentlig bedst for større kommuner, der harmange indsatte, og hvor volumen af sager gør, at der lettere kanetableres den fornødne kompetence og faste procedurer mv. ikommunen.
4
Ulemper:Set fra fængslet eller arresthusets side opleves en meget uensartetpraksis fra kommune til kommune, og der er mange kontaktfladerfor fængslet at holde styr på, hvilket er ressourcekrævende.Set fra den indsattes synsvinkel kan det virke som en barriere, hvisdet som følge af den geografiske afstand til hjemkommunen ikke ermuligt at mødes med den kommunale jobkonsulent.Indsatte, der ikke kan få udgang eller kun får ledsaget udgang, kanhave vanskeligheder ved at møde op i jobcentret.Ressourcekrævende for de kommuner, der ligger geografisk langtfra den pågældende institution, hvis den kommunale jobkonsulentskal deltage i møder mv. med den indsatte.Sagerne prioriteres forskelligt fra kommune til kommune
Model 2I denne model er det den kommune, hvor fængslet eller arresthuset ligger(”fængselskommunen”), der varetager udarbejdelsen af job- og uddannel-sesplan mv. for den indsatte på vegne af opholdskommunerne. Meningener, at fængselskommunen skal have nogle jobkonsulenter, som har deresfaste gang i fængslet eller arresthuset et antal dage om ugen – ”Jobkonsu-lenter i fængslerne”.
KommuneKommuneKommune
Kommune
”Fængselskom-mune”
Fængsel/arresthus5
Fordele:Opbygning af stor kompetence i fængselskommunen.Ensartethed i sagsbehandlingen.Bedre mulighed for relationsopbygning og kontinuerlig kontaktmellem den indsatte og jobkonsulenten under afsoningen. De ind-satte er ofte mere åbne over for kommunale myndighedspersoner,der ikke er en del af fængselspersonalet.Fængslet skal som udgangspunkt kun kommunikere med fængsels-kommunen, og den relativt enkle og overskuelige samarbejdsmodelmå forventes at give en bedre ressourceudnyttelse, både for fængs-lerne og kommunerne.Fængselskommunen kender de rammer og regler, som opholds-kommunerne er underlagt – ”den kommunale virkelighed”.Der spares rejsetid i forhold til, hvis kommunerne skal sende enjobkonsulent til fængslerne.
Ulemper:Der indskydes et ekstra led mellem den indsatte og vedkommendesegen kommune.Fængselskommunens jobkonsulenter kan mangle kendskab til loka-le forhold i den indsattes egen kommune.Det kan være vanskeligt at få kommunerne til at etablere modellen,og der kan opstå problematikker i forhold til, at kommunerne villekunne opfatte det som om, de afgiver noget af deres selvbestem-melse i forhold til denne type sager.
6
Model 3I denne model varetages beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen af enprivat aktør på vegne af kommunerne (kendes fra projekt JobUpdate).
KommuneKommuneKommuneKommune
Privat aktør
Fængsel/arresthus
Fordele:Den indsatte møder en aktør, der ikke er fra ”systemet” – neutral iforhold til den indsatte.Den private aktør har mulighed for at påvirke ”fængselskulturen”og måden at tænke beskæftigelsesindsats i fængslet.Den private aktør har 100 pct. fokus på beskæftigelsesindsatsen.Mulighed for hyppigere/kontinuerlig kontakt mellem den indsatteog den private aktør i forhold til, hvis kommunerne skal sende enjobkonsulent til fængslerne.Der spares rejsetid i forhold til, hvis kommunerne skal sende enjobkonsulent til fængslerne.
UlemperDen private aktør har ingen myndighed og kan f.eks. ikke træffeafgørelser, der henhører under kommunerne.Det rejser nogle mere overordnede spørgsmål om, hvorvidt manønsker en outsourcing på dette område.7
Der indskydes et ekstra led mellem den indsatte og vedkommendesegen kommune.
Model 4I denne model varetages jobkonsulent-funktionen af personale ansat affængslet eller arresthuset.
KommuneKommuneKommune
Kommune
Fængselspersonalesom jobkonsulenter
Fængsel/arresthus
Fordele:Jobkonsulenten har et godt kendskab til forholdene og muligheder-ne under afsoning eller varetægtsfængsling.Mulighed for hyppigere/kontinuerlig kontakt mellem den indsatteog jobkonsulenten i forhold til, hvis kommunerne skal sende enjobkonsulent til fængslerne.Der spares rejsetid i forhold til, hvis kommunerne skal sende enjobkonsulent til fængslerne.
Ulemper:Risiko for, at stillingerne kan blive inddraget i fængslernes øvrigedrift.Risiko for, at de indsatte vil være mindre tilbøjelige til at samarbej-de med jobkonsulenten, fordi vedkommende opleves som en del affængselspersonalet.8
Jobkonsulenterne kommer for langt væk fra den ”kommunale vir-kelighed” og mangler kendskab til lokale forhold i de enkeltekommuner.Det kan være vanskeligt at opretholde et højt fagligt niveau.

4.

Output fra gruppe 3:Denne gruppe har med udgangspunkt i køreplan for god løsladelse drøftetmere overordnede strukturelle og lovgivningsmæssige barrierer for be-skæftigelses- og uddannelsesindsatsen og på den baggrund peget på føl-gende centrale udfordringer:Udfordringer:Fængslerne tror eller forventer, at de kommunale jobcentre kan til-byde den indsatte mere, end de rent faktisk kan.Allerede under varetægtsfængsling bør kommunerne forholde sigtil den indsattes job- og uddannelsesplan. Det kan også få flere ifodlænkeordningen, fordi der derved tages hånd om vedkommen-des beskæftigelsessituation.Afsonere og varetægtsfængslede skal være omfattet af beskæfti-gelseslovgivningen, og der skal ikke være forskel på, hvilke ydel-ser der kan opnås, uanset om man er indsat, i fodlænke eller ”udenfor murerne”.Der skal være større kontinuitet i beskæftigelsesindsatsen inden,under og efter afsoning eller varetægtsfængsling.Der bør tænkes mere i etablering og samarbejde med virksom-hedsnetværk, så der kan skabes en form for ”jobbørs”.Der er behov for større klarhed over, hvem der er handlekommune(og betalingskommune). Når en kommune tager handling over forden indsatte, risikerer kommunen meget hurtigt at blive betalings-kommune.Etablering af et engageret og kompetent team i de enkelte kommu-ner. Teamet skal samtidig være den ene, fælles indgang for fængs-ler og arresthuse.Jobcentrene skal involveres i den indsattes handleplan før en prø-veløsladelse.
9
Der skal skabes mulighed for kommunal betaling for behand-lingsmæssig udredning under afsoning, f.eks. psykiatrisk udred-ning ved speciallæge.Bedre adgang til udveksling/sammenkøring af persondata mellemkommuner og kriminalforsorgens institutioner.Afklaring af kontanthjælp bør kunne ske inden selve løsladelsen.
10