1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 26. april 2013 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernesudøvelse af deres ret til fri bevægelighed.Formålet med direktivforslaget er at sikre en bedre og mere ensartet anvendelse afartikel 45 i TEUF og forordning (EU) nr. 492/2011 om borgernes ret til at arbejdei en anden medlemsstat og således gøre det lettere for borgerne at udøve deres ek-sisterende rettigheder i praksis.Direktivforslaget bygger på en konstatering af, at offentlige og private arbejdsgi-vere ofte har manglende kendskab til EU-reglerne, hvilket kan skabe problemer iform af forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, samt at vandrende arbejds-tagere og deres familier ikke ved, hvor de skal henvende sig i værtslandet, hvis destår over for problemer vedrørende deres ret til fri bevægelighed. Forslaget sigtertil at modvirke disse hindringer og at hjælpe med til at forebygge eventuel for-skelsbehandling af arbejdstagere på grundlag af nationalitet ved at foreslå prakti-ske løsninger.

I direktivet foreslås, at medlemsstaterne udpeger et organ til fremme, analy-se, overvågning af samt støtte for ligebehandling af alle arbejdstagere ellerderes familiemedlemmer mm., hvilket vil kunne indebære ny lovgivning.Hjemmelsgrundlaget er artikel 46 i TEUF, hvilket bl.a. medfører, at forslaget kanvedtages med kvalificeret flertal.

2. Baggrund

Arbejdskraftens frie bevægelighed indebærer, at EU-borgere frit kan rejse til enanden medlemsstat for at arbejde og bo. EU-borgere, der rejser til en anden med-lemsstat med henblik på beskæftigelse, har ret til ikke at blive forskelsbehandlet pågrund af deres nationalitet med hensyn til adgang til beskæftigelse, beskæftigelses-vilkår, adgang til sociale fordele og skattefordele, medlemskab af fagforeninger,adgang til uddannelse, adgang til bolig og adgang til uddannelse for børn.Der er i de senere år gennemført en række undersøgelser og udarbejdet rapporter afeksperter på området for fri bevægelighed for arbejdstagere. Kommissionen gen-nemførte endvidere en offentlig høring fra juni til august 2011, hvor borgere og or-ganisationer blev opfordret til at udtale sig om de største udfordringer, som ar-bejdstagere står over for i praksis, når de ønsker at udøve deres ret til fri bevæge-lighed.

Nogle af de problemer, som er blevet påvist i forbindelse med undersøgelserne, er:- Offentlige myndigheders manglende overholdelse af EU-retten (ikke overens-stemmende lovgivning eller ukorrekt anvendelse) og virkningen på vandrende EU-arbejdstagere- Arbejdsgivernes og juridiske rådgiveres manglende overholdelse af EU-retten(ude af stand eller uvillige til at anvende EU-retten korrekt) og virkningen påvandrende arbejdstagere i EU- Vandrende EU-arbejdstagere manglende adgang til information eller midler til atsikre deres rettigheder.Kommissionen har gennemført en konsekvensanalyse af forskellige politiske løs-ningsmodeller. Konklusionen i analysen er, at den foretrukne løsningsmodel er etdirektiv kombineret med andre initiativer.Kommissionen har derfor den 26. april 2013 fremsat forslag til direktiv om foran-staltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed.Direktivet har til formål at øge de nationale myndigheders opmærksomhed på om-rådet og styrke deres indsats mod forskelsbehandling på grund af nationalitet.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 46. Forslaget skal herefter vedta-ges med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindelige lovgivnings-procedure med Europa-parlamentet, jf. TEUF artikel 294.

3. Formål og indhold

Direktivforslaget har til formål at fremme en bedre og mere ensartet anvendelse afde rettigheder, som EU-lovgivningen om arbejdstageres og deres familiemedlem-mers udøvelse af retten til fri bevægelighed allerede giver.Direktivforslaget har ikke til formål at skabe nye rettigheder for vandrende arbejds-tagere, men foreslår foranstaltninger, som skal sikre, at arbejdstagerens ret til fribevægelig er reel, samt fjerne de hindringer, arbejdstagerne støder på, når de be-væger sig på tværs af grænserne. For at nå dette mål fastlægger direktivforslagetretlige forpligtelser for medlemsstaterne.Artikel 1: GenstandArtikel 1 beskriver direktivets formål, som er at fremme en bedre og mere ensartetanvendelse af TEUF artikel 45 og af forordning (EU) nr. 492/2011.Artikel 2: AnvendelsesområdeDet foreslås, at direktivet finder anvendelse i tilfælde af forskelsbehandling pågrund af nationalitet i forhold til spørgsmål som er omfattet af forordning (EU) nr.492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen. Forslaget æn-drer ikke ved anvendelsesområdet for forordningen.Artikel 3: Håndhævelse af rettigheder – klageadgang – tidsfristerBestemmelsen pålægger medlemsstaterne at sikre vandrende arbejdstagere passen-de klagemuligheder på nationalt plan. Enhver vandrende arbejdstager, som menerat have været udsat for forskelsbehandling på grund af nationalitet, skal sikres ad-2

gang til passende administrative og/eller retlige procedurer for at anfægte den dis-kriminerende adfærd. Dette skal kunne ske selv efter, at det forhold, hvori for-skelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er ophørt.I artikel 3, stk. 2, er det anført, at bestemmelsens stk. 1 ikke tilsidesætter nationaletidsfrister for anlæggelse af sager. Det er derfor overladt til de enkelte medlemssta-ter selv at fastsætte tidsfrister for anlæggelse af sager. Fastlæggelse af tidsfrister mådog skulle ske i overensstemmelse med den almindelige pligt for medlemsstaternetil at sikre en effektiv håndhævelse af EU-retten.Artikel 4: Aktion af foreninger, organisationer og andre juridiske personerBestemmelsen pålægger medlemsstaterne at sikre, at foreninger, organisationer ogandre juridiske personer, der har en legitim interesse i at fremme retten til fri be-vægelighed for arbejdstagere, er berettigede til at indlede enhver administrativ ellerretlig procedure på vegne af eller til støtte for vandrende EU-arbejdstagere, når derer sket en krænkelse af deres rettigheder.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med betragtning 15, af hvilken det fremgår,at foreninger og juridiske personer med henblik på at sikre en mere effektiv retsbe-skyttelse bør have beføjelse til – enten på vegne af eller til støtte for ethvert offerfor forskelsbehandling – at indtræde som part i en sag uden at tilsidesætte nationaleprocesregler vedrørende repræsentation og forsvar i retten.Artikel 5: Strukturer - organerBestemmelsen pålægger medlemsstaterne at udpege en struktur eller et organ, derkan fremme udøvelsen af retten til fri bevægelighed ved at stille oplysninger til rå-dighed samt støtte vandrende EU-arbejdstagere. Det foreslås, at organet skal ydebistand til personer, som mener sig forskelsbehandlet på grund af nationalitet, og atorganet skal gennemføre uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og of-fentliggøre uvildige rapporter.Medlemsstaterne kan beslutte, at kompetencen tildeles eksisterende organer, somer oprettet med henblik på at behandle andre former for ulovlig forskelsbehandling,eller agenturer, der på nationalt plan har til opgave at forsvare menneskerettighe-derne eller beskytte enkeltpersoners rettigheder.Artikel 6: DialogBestemmelsen har til formål at fremme en dialog mellem relevante ikke-statsligeorganisationer og arbejdsmarkedets parter.Artikel 7: Formidling af informationBestemmelsen fastslår en forpligtelse for medlemsstaterne til at informere om rele-vante bestemmelser, der allerede gælder, jf. forordningen.Bestemmelsen pålægger også medlemsstaterne at sikre, at oplysninger om retten tilfri bevægelighed gøres let tilgængelige gennem Dit Europa og Eures.Artikel 8: MindstekravDer er tale om et minimumsdirektiv, og medlemsstaterne kan derfor vælge at ind-føre eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere for beskyttelsen af princippetom ligebehandling end bestemmelserne i direktivet foreskriver. Gennemførsel af3

direktivet berettiger ikke til en nedsættelse af niveauet for arbejdstagerbeskyttelsenpå det område, der er dækket af direktivet.Medlemsstaterne tillægges endvidere ret til at bestemme, at kompetencen i det or-gan, som foreslås i artikel 5, udvides til også at omfatte forbuddet mod forskelsbe-handling på grund af nationalitet for EU- borgere og deres familiemedlemmer, derudøver deres ret til fri bevægelighed, jf. artikel 21 i TEUF og direktiv 2004/38/EFom ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.Artikel 9: GennemførelseBestemmelsen giver medlemsstaterne to år til at gennemføre direktivet.Artikel 10: RapportKommissionen skal i henhold til denne artikel aflægge rapport over for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om gen-nemførelsen af direktivet.Artikel 11: IkrafttrædelseDirektivet træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Ti-dende.Artikel 12: AdressaterDirektivet er rettet til medlemsstaterne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om direktivforslaget. Direktivforsla-get vil blive behandlet i Komiteen for Beskæftigelse og Sociale anliggender(EMPL), men der er endnu ikke udpeget en rapporteur, og forslaget er endnu ikkesat på udvalgets dagsorden.

5. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet, da hovedformålet med forslaget er at sikre en korrekt og effektiv an-vendelse af allerede gældende EU-regler om fri bevægelighed.Ifølge Kommissionen kan den nødvendige juridiske klarhed og retssikkerhed kunskabes på EU-plan ved indførelse af forebyggende foranstaltninger såsom en ga-ranti for passende retsmidler og formidling af oplysninger, støtte og rådgivning ioverensstemmelse med nationale traditioner og national praksis.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i overensstem-melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

TEUF artikel 45 og forordning (EU) nr. 492/2011Efter TEUF artikel 45 sikres arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionensområde, hvilket forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet for-skelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere for så vidt angår beskæftigelse,aflønning og øvrige arbejdsvilkår.

Arbejdskraftens frie bevægelighed er præciseret i forordning (EU) 492/2011 omarbejdskraftens frie bevægelighed. Artikel 45, stk. 4, suppleres således af artikel 8 iforordning 492/2011, hvoraf det fremgår, at en arbejdstager, der er statsborger i enmedlemsstat og er beskæftiget på en anden medlemsstats område, har ret til lige-stilling med hensyn til medlemskab af fagforeninger og udøvelse af fagforenings-rettigheder mv.Forordningen har direkte virkning i medlemsstaterne.EU-rettens forbud mod nationalitetsdiskrimination gælder alene i forhold til andremedlemsstaters borgere og alene inden for traktatens anvendelsesområde.Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedetForskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmar-kedet m.v., jf. lbkg. nr. 1349 af 16. december 2008) forbyder direkte og indirekteforskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse,seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.Forbuddet gælder blandt andet i forholdet mellem en arbejdsgiver og en lønmodta-ger og betyder, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller an-søgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelseeller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.Forskelsbehandling på grund af nationalitet er ikke i sig selv omfattet af forskels-behandlingsloven, men krav om bestemt nationalitet/statsborgerskab kan efter om-stændighederne være indirekte forskelsbehandling pga. national og/eller etnisk op-rindelse. Nationalitet svarer til statsborgerskab.EU-direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling medhensyn til beskæftigelse og erhverv (diskriminationsgrundene religion og tro, han-dicap, alder og seksuel orientering) og bestemmelser vedrørende arbejdsmarkedet iEU-direktiv 2000/43 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alleuanset race eller etnisk oprindelse er implementeret i dansk ret ved forskelsbehand-lingsloven.Information om beskæftigelse i DanmarkPå hjemmesiden Workindenmark.dk er det muligt for arbejdstagere fra andre lande,for arbejdsgivere og for andre interesserede parter at finde oplysninger om beskæf-tigelsesvilkår og -betingelser for arbejde i Danmark. Hjemmesiden, som er udar-bejdet på engelsk, administreres af Styrelsen for Fastholdelse og RekrutteringDesuden findes der information på Eures.dk. Endelig findes relevant landeinforma-tion på den europæiske portal http://ec.europa.eu/eures/.Klageadgang på ligebehandlingsområdetLigebehandlingsnævnet, som er et uafhængigt administrativt klagenævn, behandlerkonkrete klager over forskelsbehandling i situationer både på arbejdsmarkedet oguden for arbejdsmarkedet. Nævnets kompetence er afgrænset i lov om Ligebehand-lingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 3. september 2012. I sager om forhold

på arbejdsmarkedet kan nævnet tage stilling til klager over ulovlig forskelsbehand-ling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuelorientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse. I sager omforhold uden for arbejdsmarkedet kan nævnet alene tage stilling til klager over for-skelsbehandling på grund af køn, race og etnicitet.Uafhængige organer på ligebehandlingsområdetInstitut for Menneskerettigheder har siden 2003 fungeret som uafhængigt organ(EU direktiv krav) på området race/etnisk oprindelse, og siden 2011 som uafhæng-igt organ (EU direktiv krav) på køn. Et uafhængigt organ skal:assistere ofre for diskrimination og forskelsbehandling med at få behandlet de-res klagerindlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandlingoffentliggøre uafhængige rapporter og udarbejde anbefalinger (henstillinger)Endvidere er instituttet udpeget som overvågende organ i forhold til implemente-ringen af FN’s handicapkonvention.

7. Konsekvenser

a. Lovmæssige konsekvenserHensigten med direktivet er ikke at ændre på EU-borgeres eksisterende rettighedervedrørende fri bevægelighed på arbejdsmarkedet. Direktivet giver ikke anledningtil ændringer i gældende materielle regler herom.I direktivet foreslås imidlertid, at medlemsstaterne udpeger en struktur eller et ellerflere organer til fremme, analyse, overvågning af samt støtte for ligebehandling afalle arbejdstagere eller deres familiemedlemmer mm. Det vil kunne indebære nylovgivning, hvis karakter afhænger af, om kompetencerne skal tillægges et nyt elleret allerede eksisterende organ.b. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserDe rettigheder, som følger af forordning (EU) nr. 492/2011, og som forslaget øn-sker at sikre håndhævelse af, er allerede gældende i Danmark, og medfører derforikke yderligere statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.En gennemførsel af direktivets bestemmelse om udpegning af en struktur eller eteller flere organer til fremme, analyse, overvågning af samt støtte for ligebehand-ling af alle arbejdstagere eller deres familiemedlemmer uden forskelsbehandling pågrundlag af nationalitet, vil kunne betyde en merudgift for staten til oprettelse, driftm.m.c. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring til medlemmerne af EU-Specialudvalget for Ar-bejdsmarkedet og Sociale Forhold.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er enig i, at udøvelse af arbejdstager-nes ret til fri bevægelighed er vigtig at håndhæve. FA giver dog samtidig udtrykfor, at direktivforslagets bestemmelser allerede er dækket af den gældende lovgiv-ning om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling.Endvidere fremhæver FA, at det er vigtigt at sikre, at virksomhederne ikke somfølge af direktivforslaget pålægges nye eller større administrative byrder.Kommunernes Landsforening (KL) er umiddelbart positivt stemt over for initiati-ver, der skal øge den fri bevægelighed ved at forbedre/gøre opmærksom på den fribevægelighed for arbejdstagere på det europæiske arbejdsmarked. KL bemærker iøvrigt, at fri bevægelighed og mobilitet på arbejdsmarkedet er en af metoderne tilat nedbringe den høje arbejdsløshed, der på nuværende tidspunkt eksisterer i Euro-pa især blandt unge.KL er dog af den opfattelse, at retten til den fri bevægelighed allerede er reguleretaf artikel 45 i TEUF og forordning 429/2011, som EU-borgere allerede kan støtteret på. KL er derfor af den opfattelse, at der vil være tale om dobbeltregulering, så-fremt nærværende direktivforslag vedtages, og at der ville kunne opstå fortolk-ningstvivl mellem ovennævnte forordning og det foreslåede direktiv.KL bemærker endeligt, at KL ikke kan støtte direktivforslagets artikel 5, nr. 2, litraa) om at yde uafhængig juridisk og eller anden bistand til arbejdstagere. I givet faldbør der også ydes hjælp til arbejdsgivere.LO støtter arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU. Det er imidlertid enforudsætning for støtten, at de vandrende arbejdstagere fra andre medlemslandebliver beskæftiget i Danmark på danske løn- og arbejdsvilkår, herunder på vilkår ihenhold til de danske, kollektive overenskomster.LO bemærker videre, at det er afgørende, at den danske model med regulering vedkollektive overenskomster og de faglige organisationers rolle i forbindelse medhåndhævelsen af arbejdstageres rettigheder respekteres. Derfor advarer LO imodbl.a. alternative tvistløsningssystemer, som forslagets artikel 4 og især artikel 5,stk. 1, lægger op til.LO henviser til LO’s høringssvar af 1. februar 2007 om forslag til lov om Klage-nævnet for Ligebehandling, hvor LO advarede mod oprettelsen af et administrativtklagenævn på ligebehandlingsområdet. LO henviste dengang blandt andet til, at derallerede fandtes et alternativt tvistløsningssystem i form af det fagretlige system, ogat et administrativt klagenævn ville indebære en uacceptabel forskelsbehandlingmellem medlemmer af overenskomstbærende og ikke-overenskomstbærende orga-nisationer.LO henviser til, at de samme bemærkninger er relevante i forhold til det aktuelledirektivforslag, og at etablering af et organ i hver medlemsstat, der skal yde juri-disk bistand til arbejdstagere vil indebære, at disse organer opererer i direkte kon-kurrence med fagforeningerne.

LO anfører, at bestemmelserne i direktivforslagets artikel 4 og artikel 5, stk. 1, ikkemå få et anvendelsesområde, der går videre end, hvad der i dag allerede følger aflovgivningen. Der henvises til de gældende regler i forskelsbehandlingsloven.LO anfører videre, at det i en dansk kontekst er helt misvisende, at der i direktiv-forslagets artikel 4-6 er nævnt alle mulige foreninger, organisationer og juridiskepersoner samt ”relevante ikke-statslige organisationer”, når fagforeninger alene ernævnt i bemærkningerne til art. 4 under pkt. 3.4.2.2. LO henviser til, at direktivfor-slaget har til formål at sikre arbejdstageres rettigheder, og at disse rettigheder sikresi Danmark gennem medlemskab af de faglige organisationer.Endelig anfører LO, at forslagets artikel 4, stk. 1, indeholder et godkendelseskrav,der er helt uforeneligt med den danske, kollektive arbejdsret. Det er overenskom-stens parter, der håndhæver overenskomstmæssige bestemmelser. Hertil kræves ik-ke nogen form for ”godkendelse” fra arbejdstageren og dennes familiemedlemmer.Det forhold, at der ikke skal foreligge en godkendelse fra den berørte arbejdstager,anses tværtimod at være en af de mekanismer i den danske kollektive arbejdsret,der sikrer en effektiv gennemførelse af rettigheder, idet intimidering af den pågæl-dende med henblik på opgivelse af et krav således bliver formålsløs.DA anfører, at DA generelt kan støtte initiativer, der skal øge den frie bevægelig-hed, idet det er afgørende for Europas muligheder for vækst og beskæftigelse, atder skabes et egentligt og velfungerende europæisk arbejdsmarked. DA er på denbaggrund positiv over for de bagvedliggende motiver for direktivforslaget, somskal understøtte arbejdstagernes muligheder for at arbejde og søge arbejde på tværsaf landegrænserne, herunder i henhold til traktaten og forordning 492/2011.DA anfører videre, at direktivforslaget i sin ordlyd alene omfatter arbejdstagere.DA påpeger, at i det omfang, der er tale om et ansøgningsforhold, der involverer enarbejdsgiver, eller der er tale om et aktivt ansættelsesforhold, er dette modsvaret afen arbejdsgiver. DA henviser til ordlyden af Forordning 492/2011 artikel 2.DA finder imidlertid, at det foreslåede direktiv rejser en række tvivlsspørgsmål,som skal afklares før en endelig stillingtagen. Direktivforslaget skal – bl.a. jf. arti-kel 1 – fremme en mere ensartet anvendelse og håndhævelse af de rettigheder, derfølger af artikel 45 i traktaten og af artikel 1-10 i forordning 492/2011 af 5. april2011. Der er således tale om, at direktivforslaget skal gøre dele af den alleredegældende forordning mere operativ.Denne dobbeltregulering skaber ifølge DA en række fortolkningsproblemer, her-under bl.a. om direktivet helt svarer til forordningens og området for traktatens ar-tikel 45 eller tilfører nye materielle rettigheder.I forhold til en dansk kontekst finder DA, at det skal afklares, hvordan man i Dan-mark kan sikre gennemførelse af direktivforslaget om sikring af klageadgang,søgsmålskompetencer og klageorgan m.v., samt afklares, om der allerede er regel-konformitet – særligt henset til, at rettighederne allerede findes i forordningen.

Det er for DA afgørende, at direktivforslaget ikke involverer forhold, der efter dendanske model reguleres af arbejdsmarkedets parter.Om de enkelte bestemmelser anfører DA:Artikel 1 og 2 – Sammenhængen med forordning 492/2011En parallellæsning af direktivforslaget, også ved hjælp af kommissionens redegø-relse pkt. 3.4.1 om forslagets artikel 1 og 2, må bl.a. medføre, at forslagets artikel2, a), ”adgang til beskæftigelse” skal henvise til forordningens artikel 1-6 og for-slagets artikel 2 b og 2 d til forordningens artikel 7-9 og 2 g til forordningens arti-kel 10, men dog uden at have helt samme ordlyd. Der er uklart, om f.eks. de dele afforordningens artikel 7, der omhandler beskæftigelsesfremme, er omfattet af direk-tivforslaget. I art 2, b), står f.eks. anført ”navnlig for så vidt angår aflønning og af-skedigelse”, hvilket ikke bidrager til forståelsen.DA finder, at netop denne kobling og dobbeltregulering kan volde fortolknings-mæssige tvivl, medmindre der i artikel 2 tillige i ordlyden f.eks. indskrives en di-rekte sammenkobling og dermed klarlægges, om direktivet alene knytter sig til for-ordningen.Artikel 3 – Håndhævelse og klageDA forstår direktivforslaget således, at artikel 3 om sikring af klage skal ses isammenhæng med forslagets kapitel III om at fremme al ligebehandling, strukturer,organer og dialog.DA har ingen overordnede bemærkninger til sikring af klageadgange m.v., der eren følge af de rettigheder, der følger af forordningen, men finder, at det afgørendefor en endelig stillingtagen, er, hvorledes dette kan indpasses i eksisterende strukturi Danmark, og på en måde, som ikke er i modstrid med f.eks. kerneelementer i dendanske arbejdsmarkedsmodel.DA finder således, at det eksisterende fagretlige system og Arbejdsretten for så vidtangår arbejdsvilkår er tilstrækkelig.DA kan ikke støtte etablering af parallelle klagestrukturer, der sætter dette systemunder pres. DA kan ikke umiddelbart støtte mere kompetence til Ligebehandlings-nævnet.Artikel 4 – Søgsmål og kompetenceDA skal bemærke, at artikel 4 har ligheder med en tilsvarende artikel 11 i det for-slag til det såkaldte håndhævelsesdirektiv til udstationeringsdirektivet, og som iøjeblikket drøftes i ministerrådet.DA finder, at det bør analyseres, om forslagets artikel 4 er i overensstemmelse medde kollektivretlige principper om søgsmål i Danmark.DA kan ikke støtte forslag om selvstændig søgsmålsret for foreninger, interessenterog lignende ud over medlemsforholdet, medmindre sådan søgsmålsret allerede kanudledes af gældende kollektivretlig dansk praksis. Ret til søgsmål drevet alene afideelle interesser m.v. og ikke reelle interesser kan DA ikke støtte.

Artikel 5 – OrganerI forlængelse af bemærkningerne til artikel 4 kan DA kun støtte artikel 5, stk. 1, omovervågningsstrukturer, men kan ikke støtte dele af artikel 5, stk. 2, herunder for-slagets til artikel 5, stk. 2 a om uafhængig bistand eller stk. 2 b om iværksættelse afuafhængige undersøgelser.Artikel 7 – Formidling af informationDA skal præcisere, at formidling af information skal respektere rollefordelingen iden danske model.FTF finder, at det er nødvendig med et bindende direktiv, der sikrer arbejdstager-nes rettigheder i forbindelse med udøvelse af deres ret til fri bevægelighed i EU.Det er ligeledes nødvendig med klare forpligtelser til medlemsstaterne vedr. stater-nes juridiske og informative forpligtelse.FTF noterer med tilfredshed, at bl.a. de faglige organisationer kan agere retsligt ogadministrativt på medlemmernes vegne i forhold til diskrimination af borgere, dertager arbejde og ophold i et andet EU-land. Især løn-dumping er et problem, derskal dæmmes op mod, fordi det skaber ulige forhold på arbejdsmarkedet når kol-lektive aftaler om løn og ansættelsesaftaler undergraves ved diskrimination pga.nationalitet.Det noteres også med tilfredshed, at medlemsstaterne er forpligtet til at etablere or-ganer, der kan yde uafhængig juridisk eller anden bistand til familiemedlemmer iforbindelse med deres klager, uden at det tilsidesætter bl.a. de faglige organisatio-ners rolle. Staterne er også forpligtet til at foretages uafhængige undersøgelser afforskelsbehandling på grundlag af nationalitet.FTF forventer at den danske regering proaktivt vil sikre, at der etablere organer,der analyserer, overvåger samt sikrer støtte til ligebehandling af alle arbejdstagereuanset nationalitet. Og at en sådan plan drøftes i EU-Specialudvalget for Arbejds-markedet og Sociale Forhold.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ingen oplysninger om andre landes holdninger til forslaget. Forhand-linger om direktivet forventes at blive fremskyndet under det kommende litauiskeformandskab.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen går ind for retten til fri bevægelighed, når det foregår på ordentlige vil-kår, og kan som udgangspunkt grundlæggende støtte forslaget.Forslaget om oprettelse af et nyt organ til fremme af ligebehandling for vandrendearbejdstagere giver dog anledning til nærmere undersøgelse, før regeringen kan ta-ge endeligt stilling.Fokus bør være herpå ved de kommende forhandlinger.