BEU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 181: Lovudkast om (Reform af kontanthjælpssystemet - indsatsdelen) og forslag til lov om (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.), fra beskæftigelsesministeren

lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov omansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ogforskellige andre love(Reform af kontanthjælpssystemet - indsatsdelen)§1I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, foretages følgendeændringer:1.I§ 1 aindsættes somstk. 2:”Stk. 2.I denne lov dækker begrebet jobcenter også en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetagerindsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.”2.I§ 2, nr. 2,ændres ”alene på grund af ledighed” til: ”, og som er jobparate”.3.I§ 2, nr. 3,ændres ”ikke alene på grund af ledighed” til: ”, og som er aktivitetsparate”.4.I§ 2, nr. 10,indsættes efter ”kontanthjælp”: ”eller uddannelseshjælp”, og ”integrationsloven, og” ændrestil: ” integrationsloven,”.5.I§ 2, nr. 11,ændres ”socialpolitik.” til: ”socialpolitik,”.6.I§ 2indsættes somnr. 12og13:”12) personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er uddannelsesparate,og13) personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er aktivitetsparate.”7.I§ 4, stk. 2,indsættes efter ”kontanthjælp”: ” og uddannelseshjælp”, og ”nr. 2 og 3” ændres til: ” nr. 2, 3,12 og 13”.8.I §4 c, stk. 1,ændres ”kapitel 10-12” til: ”kapitel 9 b -12”.9.I§ 4 c, stk. 3,ændres ”nr. 1-10” til: ”nr. 1-13”.

10.I§ 8, 2. pkt.,indsættes efter ”nr. 1 og 2”: ”samt personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som vurderesåbenlyst uddannelsesparate”.11.I§ 10 a, stk. 1,ændres: ”§ 2, nr. 1-11” til: ”§ 2, nr. 1-13”, efter ”rehabiliteringsplaner” indsættes: ”m.v.”,og ”tilbud efter kapitel 10-12” ændres til: ”tilbud efter kapitel 9 b – 12”.12.§ 10 a, stk. 3og4,ophæves.13.I§ 10 bindsættes somstk. 2 og 3:”Stk.2.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation iforbindelse med, at arbejdsgivere digitalt kan ansøge om at få oprettet virksomhedspraktikpladser,løntilskudspladser og andre tilskudsberettigede pladser m.v. efter denne lov. Bemyndigelsen kan herunderanvendes til at fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatoriskanvendelse for visse grupper af juridiske personer og virksomheder.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunen kan sende digitale meddelelser tilarbejdsgivere og udstede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, somhar udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser ogdokumenter med personlig underskrift.”14.Efter § 10 b indsættes i kapitel 4 a:”§10 c.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, meddelelser og andre dokumenter,der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling i medfør af regler udstedetefter § 10 a og § 10 b, kan udstedes alene med angivelse af kommunen, jobcenteret eller Jobnet somafsender.Stk. 2.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten formeddelelsen.”15.Ioverskriftentil kapitel 5 indsættes efter “Tilmeldingaf arbejdssøgende i jobcentre”:“m.v.”16.I§ 11, stk. 2, 2. pkt.,ændres ”bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende” til: ” tjekke sine jobforslag påJobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende”.17.§ 11, stk. 3,affattes således:”Stk.3.Personer, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp efter lov om aktivsocialpolitik, og som kommunen vurderer, er jobparate henholdsvis åbenlyst uddannelsesparate, skaltilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker. For jobparatekontanthjælpsmodtagere skal det ske ved første henvendelse til kommunen om hjælp, og for åbenlystuddannelsesparate skal det ske senest efter 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Den ledigeskal mindst hver 7. dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende erarbejdssøgende.”18.I§ 11indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk.4.Personer omfattet af § 2, nr. 2, samt personer omfattet af § 2, nr. 12, og som vurderes åbenlystuddannelsesparate, skal være aktivt jobsøgende. Jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres i enjoblog på “Min Side” på Jobnet.”Stk. 4 bliver herefter stk. 5.19.§ 11, stk. 4,som bliver stk. 5, affattes således:“Stk.5.Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilmelding, jobsøgning og joblog m.v. samtom afmelding som arbejdssøgende.”

20.I§ 13, stk. 1,ændres ”nr. 1 og 2, og som er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 11, stk. 2 og3,” til: " nr. 1- 3, samt personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparate,”21.§ 13, stk. 2,affattes således:”Stk.2.En person, der er omfattet af § 2, nr. 1-2, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingindlægge oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 3, og for enperson, der er omfattet af § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparat, skal det ske senest efter 3 ugerfra første henvendelse til kommunen om hjælp. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet.”22.I §14, stk. 1,ændres ”og 2, skal der senest 3 uger efter tilmelding afholdes” til: ”skalarbejdsløshedskassen senest 3 uger efter tilmelding afholde”.23.§ 14, stk. 3,ophæves.24.I§ 15indsættes somstk. 3:”Stk.3.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, tilrettelægges og gennemføres et individuelt ogfleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger med henblik på, at personenhurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse påalmindelige vilkår. Såfremt opnåelse af en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse ikkeumiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bliver parat til atpåbegynde og gennemføre en sådan uddannelse.”25.I§ 16, stk. 1, 2. pkt.,ændres ”§ 17, stk. 2, § 18, stk. 3” til: ”§ 17, stk. 3, § 18, stk. 5”.26.I§ 16, stk. 4,ændres ”10-12” til: ”9 b-12”.27.I§ 16, stk. 5,ændres ”§ 18, stk. 3” til: ”§ 18, stk. 5”.28.I§ 16indsættes efter stk. 5 som nye stykker:”Stk.6.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, skal der under kontaktforløbet afholdes individuellesamtaler med henblik på at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet meduddannelsespålægget, jf. § 21 b. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 13, skal samtalen afholdes vedpersonligt fremmøde, jf. dog § 18, stk. 5.Stk. 7.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og som er helt eller delvis sygemeldte og har behovfor en særlig indsats for at sikre, at de har den nødvendige hjælp til at arbejde videre meduddannelsespålægget, tilrettelægges indsatsen og opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb.”Stk. 6 bliver herefter stk. 8.29.I§ 16, stk. 6,der bliver stk. 8, ændres ” 1 og 2” til: ” 1-3 og personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, ogsom vurderes åbenlyst uddannelsesparate”.30.I§ 17, stk. 1,udgår: ”og 2”.31.I§ 17indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal den individuelle jobsamtale efter § 16 afholdesløbende tilpasset den enkeltes behov og mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.32.I§ 17, stk. 2,der bliver stk. 3, indsættes efter ”Samtalen”: ”efter stk. 1 og 2”.33.I§ 18, stk. 1,ændres ”nr. 3 og 4” til: ”nr. 4”.34.I§ 18indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

”Stk.3.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, skal de individuelle samtaler efter § 16, stk. 6, afholdes idet omfang, det er nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i arbejdet meduddannelsespålægget, jf. § 21 b.Stk. 4.For en person, der er omfattet af § 2, nr. 13, skal de individuelle samtaler efter § 16, stk. 6, afholdessenest, hver gang personen i sammenhængende 2 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser ellerhar deltaget i tilbud efter kapitel 12.”Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.35.I§ 18, stk. 3,der bliver stk. 5, ændres ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1-4”.36.I§ 18, stk. 4,der bliver stk. 6, ændres ”§ 2, nr. 3 og 4” til: ”§ 2, nr. 3, 4 og 13”.37.Efter § 18 og før overskriften før § 19 indsættes:”Rettil koordinerende sagsbehandler§ 18 a.En person, der er omfattet af § 2, nr. 3 eller 13, har ret til en koordinerende sagsbehandler, der skalsikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af dekommunale forvaltninger og andre myndigheder.Stk. 2.Kommunen skal tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når den pågældendevurderes som aktivitetsparat.Stk. 3.Funktionen som koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen endjobcentret, jf. § 15, stk. 4, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.”38.Ioverskriftenfør § 19 ændres ”den første samtale” til: ”de første samtaler”.39.I§ 20ændres”1) 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen, såfremt personen er under 30 år, eller2) 3 måneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp, såfremt personen er fyldt 30 år.” til: ”1 uge fraførste henvendelse om hjælp til kommunen.”40.I§ 20indsættes somstk. 2:”Stk.2.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, skal der herefter afholdes jobsamtaler efter § 16 mindst 2gange inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp.”41.Efter § 20 indsættes:”§20 a.For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal første samtale efter § 16 afholdes, senestnår personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 1 uge fra første henvendelse tilkommunen om hjælp.Stk. 2.For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparat, og foren person, der er omfattet af § 2, nr. 13, skal der herefter afholdes samtaler efter § 16 mindst 2 gange indenfor de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp.”§ 20 b.For en person, der er omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 4,nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutningtilbyde en samtale, hvor personens tilknytning til arbejdsmarkedet drøftes.Stk. 2.For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, og som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 4,nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret, inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutningtilbyde en samtale, hvor personens uddannelsesønsker og -muligheder drøftes.Stk. 3.Samtalen efter stk. 1 og 2 afholdes ved personligt fremmøde, men kan dog ske telefonisk, digitalt ellerpå anden måde, hvis personen anmoder herom.”

42.I§ 21, stk. 1,ændres ”perioderne på 1 og 3 måneder” til: ”tidsperioder”, og ”§ 2, nr. 1, henholdsvis § 2,nr. 2-4” til: ”§ 2, nr. 1-4, 12 og 13”.43.Overskriftenfør § 21 b affattes således:”Uddannelsespålæg for dagpengemodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere”.44.§ 21 baffattes således:”§ 21 b.Jobcenteret skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om personer under 25 år, der eromfattet af § 2, nr. 1, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke harforsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.Stk. 2.Når jobcenteret vurderer, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en uddannelse, skaljobcenteret pålægge personen hurtigst muligt og inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag tilen eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kanansøge om optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har etforsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende.Stk. 3.Jobcenteret skal ved første samtale, jf. § 20 a, pålægge en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller13, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- ellererhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde påalmindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b–12 for at hjælpepersonen med at blive stand til at komme med forslag til en eller flere studie- ellererhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har etforsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn eller lignende.Stk. 4.Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden foren nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2 og 3.Stk. 5.Hvis en person omfattet af stk. 2 eller 3, optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet tilat påbegynde og gennemføre uddannelsen.Stk. 6.For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal de test- og prøveresultater vedrørendeForberedende Voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12, der skal iværksættes for, atpersonen når sit uddannelsesmål, fremgå af uddannelsespålægget efter stk. 3-5.Stk. 7.Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen efter stk. 5 er pålagt at begyndeog gennemføre uddannelsen, herunder de aktiviteter og indsatser, pågældende har fået af jobcenteret,eventuelle test- og prøveresultater og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at pågældende kan fåsærlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal underrettejobcenteret, når personen optages på uddannelsen, samt hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, der er risikofor frafald. Underretning efter 1. og 2. pkt. kan ske uden samtykke fra personen.Stk. 8.Jobcenteret skal fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg skal påbegynde enuddannelse inden for en måned efter uddannelseshjælpens ophør, helt frem til uddannelsesstart.Stk. 9.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsespålægget, herunder omudformning, digitalisering og procedurer for udarbejdelse af pålægget.”45.I§ 22, stk. 1,indsættes før nummer 1 som nyt nummer:”1) Mentor, jf. kapitel 9 b,”.Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2- 4.46.I§ 22, stk. 2,indsættes efter ”kapitel 9”: ”eller et uddannelsespålæg, jf. § 21 b”.47.I§ 22indsættes somstk. 7:”Stk.7.For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal tilbud gives med henblik på, at personenhurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelsepå almindelige vilkår, jf. § 21 b.”48.I§ 24indsættes somstk. 7:

”Stk.7.Tilbud til en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, kan gives, så længe personen er berettigettil uddannelseshjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.”49.I§ 25, stk. 2,ændres ”og 3” til: ”, 3, 12 og 13”.50.I§ 26, stk. 2,ændres ”nr. 2-4 og 7” til: ”nr. 2-4, 7, 12 og 13”.51.I§ 29, stk. 1ogstk. 3,ændres ”10” til: ”9 b”.52.Efter§ 31 aindsættes før kapitel 10 som nyt kapitel:”Kapitel 9 bMentorstøtte§ 31 b.Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinæruddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives tilbud om støtte til en mentor.Stk. 2.Personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til et tilbud ommentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.§ 31 c.Ved afgivelse af tilbud om mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte mellemjobcenteret og den person, der får støtten. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed forforlængelse. Aftalen skal indeholde oplysning om1) målet med mentorstøtten,2) mentorens navn og kontaktdata,3) hvilke opgaver mentoren skal bistå ved,4) varigheden af aftalen,5) timetallet for mentorstøtten og6)klagevejledning.§ 31 d.Hvis en virksomhed eller en uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en mentorfunktion, skalindsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes atvaretage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen.§ 31 e.Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til dækning aflønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en eksternkonsulent. Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen kan derbevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.Stk. 2.Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der har brug for mentor,fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen.Hvis der ydes støtte til en mentorfunktion for flere personer, kan der fastsættes et timetal formentorfunktionen pr. plads i stedet for pr. person.§ 31 f.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilbud om mentorstøtte, herunder om målgruppenfor tilbud om mentorstøtte samt tilskud til køb af uddannelse til mentoren.”53.I§ 32, stk. 1,indsættes efter ”11”: ”-13”.54.I§ 32, stk. 3,indsættes efter ”arbejdsmarkedet”: ”,og for personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, tilat kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse”.55.Efter § 32 indsættes:

”§ 32 a.Har en test vist, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 eller 13, har behov for et læse-,skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant kursus. Personer omfattet af § 2,nr. 1 og 2, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har ret til tilbud omrealkompetencevurdering. Der skal være tale om tilbud omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1.”56.§35ophæves.57.I§ 36, stk. 1og2,ændres ”§§ 34 og 35” til: ”§ 34”.58.I§ 37, stk. 1,indsættes efter ”nr. 1-3,”: ”12 og 13,”.59.§ 37, stk. 2, nr. 3affattes således:”3) er fyldt 25 år, og er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og har opbrugt deres ret til SU til videregåendeuddannelse.”60.I§ 38, stk. 2,og§ 39, stk. 1og2,indsættes efter ”11”: ”-13”.61.I§ 40udgår: ”, samt til mentor, jf. §§ 78-80”.62.Overskriftenfør § 42 ændres til: ”Virksomhedspraktikog nytteindsats”63.I§ 42indsættes somstk. 4:”Stk. 4.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i enuddannelsesrettet indsats.”64.Efter § 42 indsættes:”§ 42 a.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 og 13, kan virksomhedspraktik tillige gives somnytteindsats, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal virksomhed.Stk. 2.Tilbuddet gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.§ 42 b.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til tilbud om virksomhedspraktik efter dette kapitel,bortset fra nytteindsats efter § 42 a, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.Stk. 2.Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med virksomhedspraktik, som skalopfylde betingelserne i § 44.”65.I § 43, stk. 1,indsættes efter ”virksomhedspraktik”: ”efter §§ 42 og 42 a”,66.I§ 44, stk. 1,indsættes efter ”Et tilbud om virksomhedspraktik”: ”efter § 42”67.I§ 44, stk. 1, nr. 2og3,indsættes efter ”nr. 2”: ”og 12”.68.I§ 44, stk. 1, nr. 4,indsættes efter ”nr. 3-7 og 11”: ”-13”.69.I § 44 indsættes somstk. 4:”Stk. 4.Et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats, jf. § 42 a, kan have en varighed på op til13 uger.”70.I§ 45, stk. 2,og§ 46, stk. 1,indsættes efter ”11”: ”-13”.71.I§ 46, stk. 2,indsættes efter ”§ 2, nr. 2, 3 og 11”: ”-13”.72.I§ 47udgår: ”, samt til mentor, jf. §§ 78-80”.

73.I§ 48indsættes somstk. 3og4:”Stk.3.Forud for etablering af virksomhedspraktik i form af nytteindsats skal etableringen have væretdrøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant.Stk. 4.For personer, der er i virksomhedspraktik i form af nytteindsats, kan det lokale beskæftigelsesråddispensere fra rimelighedskravet efter ansøgning fra kommunen.”74.I§ 49indsættes efter ”virksomhedspraktik”: ”, jf. §§ 42 og 42 a,”75.§ 49 aaffattes således:”§49 a.Kommunen underretter det lokale beskæftigelsesråd om anvendelsen af virksomhedspraktik,herunder nytteindsats, efter reglerne i § 46 i lov om styring af og ansvaret for den aktivebeskæftigelsesindsats.”76.I§ 50indsættes som2. pkt.:”Ministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om nytteindsats, herunder om indholdet og ommuligheden for at dispensere fra rimelighedskravet.”77.I§ 51, stk. 1,indsættes efter ”11”: ”- 13”, og som 3. pkt. indsættes: ”For personer omfattet af § 2, nr. 12,er det en betingelse, at de ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate.”78.§ 51, stk. 2,affattes således:"Stk.2.For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal personer,1) der er omfattet af § 2, nr. 1, have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder, jf. dog stk. 3.2) der er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10-13, i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder havemodtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode,ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning forledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller have været ledige selvforsørgende, jf. dog stk. 3.3) der er omfattet af § 2, nr. 5, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have modtagetarbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge, jf. dog stk. 3."79.I§ 52, nr. 1,indsættes efter ”11”: ”-13”.80.Efter § 52 og før overskriften før § 53 indsættes:”§52 a.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til tilbud om ansættelse med løntilskud efterkapitel 12, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.Stk. 2.Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med løntilskud, som skal opfyldebetingelserne i § 53.”81.I§ 53, stk. 1,indsættes som 2. pkt.:”Til personer omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, kan tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentligearbejdsgivere dog kun gives i op til 6 måneder.”82.I§ 54og§ 55, stk. 1,indsættes efter ”11”: ”-13”.83.I§ 55, stk. 4,indsættes efter ”11” : ” -13”, og ”, dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter lovom arbejdsløshedsforsikring m.v” udgår.84.I§ 61, stk. 1,indsættes efter ”11”: ”-13”.85.I§ 64, stk. 2,indsættes efter ”nr. 1-3”: ”og 11-13”.

86.I§ 66indsættes efter ”nr. 1-5”: ”og 11-13”.87.I§ 67udgår: ”, samt til mentor, jf. §§ 78-80”.88.§ 67 aaffattes således:”§ 67 a.Kommunen underretter det lokale beskæftigelsesråd om anvendelsen af ansættelse med løntilskudefter reglerne i § 46 i lov om styring af og ansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats.”89.I§ 68 a, stk. 6,ændres ”10-12, mentorstøtte efter kapitel 14” til: ”9 b-12”.90.I§ 75 bindsættes somstk. 3:”Stk.3.I perioden fra den 1. januar 2014 til den 1. januar 2017 kan kommunen efter en konkret vurderinggive en person omfattet af stk. 1 en aktivitetsdusør, når personen deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11.Aktivitetsdusøren udgør op til 638 kr. om ugen (pr. 1. januar 2014). Denne takst følger den til enhver tidgældende takst efter lov om produktionsskoler.”91.Ioverskriftentil kapitel 14 udgår ” og mentor”.92.Overskriftenfør § 78 og§§ 78- 81ophæves.93.I§ 81 a, stk. 2,ændres ”nærværende kapitel” til: ” kapitel 9 b”.94.I§ 82, stk. 1, 1. pkt., § 82, stk. 4,og§ 83, stk. 1,indsættes efter ”11”: ”-13”.95.I§ 82, stk. 1, 3. pkt.,indsættes efter ”3”: ”, 12 og 13”.96.Ioverskriftenfør § 92 udgår: ”forpersoner under 30 år”97.§ 92affattes således:”§ 92.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, har senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder medkontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel11 og 12.Stk. 2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, har senest efter en sammenhængende periode på 6 månedermed kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud efterkapitel 10-12.Stk. 3.Har en test vist, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, har behov for et læse-, skrive-,regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant kursus. Personer, som ikke har enerhvervskompetencegivende uddannelse, har tillige ret til at få tilbud om realkompetencevurdering. Denævnte kurser kan ikke træde i stedet for tilbud efter stk. 1.”98.Efter § 92 indsættes som ny paragraf:”§ 93.En person, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke aktueltkan deltage i tilbud efter § 92, har ret og pligt til tilbud om mentor efter kapitel 9 b, indtil personen kandeltage i tilbud efter § 92. Tilbud om mentor skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal være mindstugentlig kontakt mellem mentor og personen. Det kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde ettilbud efter § 92. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter § 92, skal der gives et nyttilbud om mentor.”99.Overskriftenfør § 95 og§ 95ophæves.

100.I§ 96, stk. 1,ændres ”§ 92, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde nyttilbud” til: ” § 2, nr. 2, har afsluttet det første tilbud efter § 92, stk. 1, har personen ret og pligt til atpåbegynde nyt tilbud efter kapitel 10-12”.101.§ 96, stk. 2,ophæves.Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.102.I§ 96, stk. 3,som bliver stk. 2, ændres ”og som er fyldt 30 år, har afsluttet det første tilbud efter § 92eller § 95” til: ”har afsluttet det første tilbud efter § 92, stk. 2”.103.I§ 96, stk. 4,som bliver stk. 3, ændres ”stk. 3” til: ”stk. 2”, og ”stk. 2” ændres to steder til: ”stk.1”.104.Kapitel 17 aophæves og i stedet indsættes:”Kapitel 17 aRet og pligt til tilbud for personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik§ 96 a.Personer, som er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, har pligt til at tage imod tilbud i hele perioden, indtilde påbegynder ordinær uddannelse.§ 96 b.Personer, som er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, har hurtigst muligt og senest efter ensammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til atpåbegynde tilbud efter kapitel 10-12 og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder ordinæruddannelse. Der må højst være 4 uger mellem tilbud.Stk. 2.Har en test har vist, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, har behov for et læse-, skrive-,regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant kursus senest efter en sammenhængendeperiode på 1 måned fra første henvendelse om hjælp til kommunen. De nævnte kurser kan træde i stedet fortilbud efter stk. 1.§ 96 c.En person, der er omfattet af § 2, nr. 13, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke kandeltage i tilbud efter § 96 b, har ret og pligt til tilbud om mentor efter kapitel 9 b, indtil personen kan deltagei tilbud efter § 96 b. Tilbud om mentor skal gives for en periode på 6 måneder og der skal være mindstugentlig kontakt mellem mentor og personen. Det kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde ettilbud efter § 96 b. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter § 96 b, skal der gives etnyt tilbud om mentor.”105.§ 98 b, stk. 1, nr. 2,affattes således:”2) være omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 eller 13, og ved ansættelsen have modtaget arbejdsløshedsdagpenge,kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deresdagpengeret, eller været ledig selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder”.106.I§ 98 b,indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk. 3.En person, som er omfattet af stk. 1, nr. 2, har ret til at indgå som vikar i en jobrotationsordning, sompersonen selv har fundet, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.”Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.107.§ 98 e, stk. 2, nr. 2, affattes således:”2) er omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, oga) personen er under 30 år og i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder har modtagetarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode,

ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordningfor ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledig selvforsørgende, ellerb) personen er fyldt 30 år og i en sammenhængende periode på mere end 9 måneder har modtagetarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode,ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordningfor ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledig selvforsørgende.”108.§ 99, stk. 2, nr. 1-4,affattes således:”1) personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som forud for ansættelsen har haft mindst 12 månederssammenlagt ledighed, dog 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år eller harsærlig risiko for at blive langtidsledig,2) personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som forud for ansættelsen har modtagetarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode,ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordningfor ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledigeselvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder, dog 6 måneder, hvispersonen er under 30 år eller har særlig risiko for at blive langtidsledig,3) personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som forud for ansættelsen har modtagetarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode,ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordningfor ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledigeselvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,4) personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og som forud for ansættelsen har modtagetarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode,ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordningfor ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledigeselvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,”109.Efter§ 109indsættes:”§109 a.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om frister for kommunens behandling afansøgninger om oprettelse af virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudsberettigedepladser m.v. efter denne lov, som indgives i et digitalt system, jf. § 10 b, stk. 2.”110.I§ 118, stk. 1,indsættes efter ”samt nr. 10,”: ”12 og 13,” og inr. 1,indsættes efter ”deltagerbetaling”:”for personer omfattet af § 2, nr. 2, ydes der dog i de første 9 måneder på kontanthjælp fra første henvendelseom hjælp til kommunen ikke refusion for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, bortset fratilbud efter § 32 a, og i de første 24 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse om hjælp, ikke refusionfor en kommunens udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2”.111.§ 118, stk. 2,ændres ”14.317 kr. pr. år (2013-niveau)” til: ”13.970 kr. pr. år fra 2017 (2014-niveau)”, ogefter ”socialpolitik” indsættes: ”samt § 2, nr. 12 og 13”.112.I§ 120ændres ”11” til: ”13”, ognr. 3ophæves.Nr. 4 bliver herefter nr. 3113.I§ 120indsættes somstk. 2:”Stk. 2.Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til mentor efter kapitel9 b til personer, der er omfattet af § 2, nr. 11”.114.Efter § 121 indsættes:

§2I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15.juni 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1596 af 22. december 2010, § 4 i lov nr. 1364 af 28. december 2011,§ 3 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, § 5 i lov nr. 476 af 30. maj 2012 og § 2 i lov nr. 1380 af 23. december2012, foretages følgende ændringer:1.§ 11, stk. 3,ophæves.Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.2.§ 12 a, stk. 2,ophæves.Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.3.I§ 12 a, stk. 3,der bliver stk. 2, ophæves: ”eller 2”, og ”stk. 4” ændres til: ”stk. 3”.4.I§ 12 a, stk. 4,der bliver stk. 3, ophæves: ”eller 2”, og ”stk. 3” ændres til: ”stk. 2”.5.I§ 13, stk. 4,indsættes efter ”lov om sygedagpenge”: ”integrationsloven og ”.6.§ 13, stk. 5,ophæves.7.I§ 14, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter "beskæftigelsesindsats": ", jf. dog § 15, stk. 3".8.I§ 15, stk. 1,ændres”jf.dog stk. 3 og kapitel 3 a” til: ” jf. dog stk. 3, 4 og 5 og kapitel 3 a”.9.I§ 15indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:”Stk.3.Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse, uansethvilken ydelse de modtager, kan varetages af en særskilt enhed. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 14, stk.1, samtidig beslutte at etablere den særskilte enhed som en tværgående ungeforvaltning.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.10.I§ 15indsættes efter stk. 3, som bliver til stk. 4, somstk. 5:”Stk.5.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. § 18 a i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 13, i samme lov, kanoverdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret. Den koordinerende sagsbehandler fra en andenenhed end jobcentret kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.11.I§ 28, stk. 1,indsættes efter ”lov om sygedagpenge,”: ”integrationsloven og ”.12.§ 28, stk. 2,ophæves.13.§ 39, stk. 2, 2. pkt.,ophæves.

14.I§ 46indsættes efter stk. 4 somstk. 5-7:”Stk.5.Det lokale beskæftigelsesråd skal sammen med kommunen en gang årligt drøfte en samlet strategifor kommunens etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsats efter § 42 a i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Stk. 6.Kommunen skal løbende underrette det lokale beskæftigelsesråd om anvendelsen afvirksomhedspraktik, herunder nytteindsats efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,og ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i samme lov. Underretningen sker via det landsdækkendesystem, som Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen skal løbende sendedet lokale beskæftigelsesråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, ogansættelse med løntilskud.Stk. 7.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens underretning til det lokalebeskæftigelsesråd efter stk. 6.”15.I§ 58, stk. 2,indsættes efter ”matchkategorisering”: ”, visitationsgrupperinger”, efter ”jobplaner”indsættes: ”, uddannelsesplaner efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,beskæftigelse, m.v., og uddannelsespålæg”, og efter ”selvbetjeningsløsninger” indsættes: ”for borgere ogvirksomheder”.16.I§ 58, stk. 4,indsættes efter ”matchkategoriseringer”: ”, visitationsgrupperinger”.17.I§ 60, stk. 6,ændres ”tilmeldtes cv-oplysninger” til: ”cv-oplysninger for personer, der efter § 13 og § 73d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et cv i Jobnet”, og ”sagsbehandling ijobcentrene” ændres til: ”sagsbehandling i kommunerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen”.18.I§ 62, stk. 1,indsættes efter ”relevante”: ”, tværfaglige og helhedsorienterede”.19.I§ 63indsættes efter ”koordinerede”: ”, tværfaglige og helhedsorienterede”, efter ”indsatser” indsættes:”, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fraafsoningsinstitution,”, efter ”Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse” indsættes: ”, Justitsministeriet”, ogefter ”Det Centrale Virksomhedsregister” indsættes: ”, ATP”.20.I§ 66, stk. 2,indsættes efter ”§ 68 a, stk. 8-13,”: ”§ 68 b, stk. 2 og 3,”.21.I§ 68 a, stk. 10,indsættes efter ”beskæftigelse m.v.”: ,”herunder data om test, kurser og beståede trin forledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder,”.22.I§ 68 b, stk. 1,indsættes efter ”ægtefælle”: ”eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik, ”.23.I§ 68 b, stk. 3,indsættes efter ”offentlige myndigheder”: ”, ATP, NemKonto-registret”, og efter ”andremyndigheders” indsættes: ”, ATP’s, NemKonto-registrets”.

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2-4.Stk. 2.Hvis kommunen har truffet afgørelse om, at en person, som ikke er fyldt 30 år den 1. januar2014, som modtager kontanthjælp i perioden den 1. oktober til og med den 31. december 2013, og somforventes fortsat at have behov for hjælp fra den 1. januar 2014, ikke har en erhvervskompetencegivendeuddannelse, og derfor skal modtage uddannelseshjælp, skal kommunen som led i det individuellekontaktforløb afgøre, om personen bliver uddannelsesparat eller aktivitetsparat efter § 2, nr. 12 eller 13, i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6. Har personen ikke allerede etuddannelsespålæg, skal kommunen samtidig give pågældende et uddannelsespålæg efter § 21 b, i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 43. Uddannelsespålægget har virkning fralovens ikrafttræden.Stk. 3.Samtaler, der afholdes i perioden den 1. oktober til og med den 31. december 2013, og hvorkommunen træffer afgørelse efter stk. 1, tæller som den første samtale efter § 20 a, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41.Stk. 4.Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 11, stk. 4, 2. pkt., som affattetved denne lovs § 1, nr. 18, samt ændringerne af § 13, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 20 og21, for så vidt angår personer omfattet af § 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§9Stk. 1.En person, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1-3 eller 11, som før lovens ikrafttræden har fået tilbudom ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver efter kapitel 12 med en varighed på op til 1 årefter den hidtil gældende § 53, stk. 1, og hvor varigheden rækker ud over den 1. januar 2014, kan fortsætte idette tilbud.Stk. 2.En person, som er omfattet af § 2, nr. 2, 3 eller 11, som før lovens ikrafttræden har fået tilbud omansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, som rækker ud over den 1. januar 2014, og hvorlønnen er fastsat efter den hidtil gældende § 55, stk. 4, bevarer denne løn, indtil løntilskudsansættelsenophører.Stk. 3.En person, der er omfattet af § 2, nr. 2, som efter de hidtil gældende regler i § 95 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats har ret og pligt til første tilbud efter kapitel 10-12 senest efter en sammenhængendeperiode på 9 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og som den 1.januar 2014 har haft en sammenhængende periode på mellem 3 og 9 måneder med kontanthjælp, har ret og

pligt til at påbegynde første tilbud efter kapitel 11 og 12 hurtigst muligt og senest efter en sammenhængendeperiode på 9 måneder med kontanthjælp.Stk. 4.En person, der er omfattet af § 2, nr. 3, som efter de hidtil gældende regler i § 95 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats har ret og pligt til første tilbud efter kapitel 10-12 senest efter en sammenhængendeperiode på 9 måneder med kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, og som den 1.januar 2014 har haft en sammenhængende periode på mellem 6 og 9 måneder med kontanthjælp fra førstehenvendelse til kommunen om hjælp, har ret og pligt til at påbegynde første tilbud efter kapitel 9 b-12hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp.Stk. 5.Rådighedsbeløbet, jf. § 118, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, opgøres i 2014 til13.927 kr. (2014-niveau), i 2015 til 13.675 kr. (2014-niveau) og i 2016 til 13.954 kr. (2014-niveau) gangeantallet af helårspersoner.Stk. 6.Bidragssatserne i § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som ændret ved dennelovs § 4, nr. 2, har virkning fra og med beregning af bidrag fra 1. kvartal i det år, som bidraget vedrører.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Nye målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for unge under 30 år udenerhvervskompetencegivende uddannelse2.1.1. Gældende regler2.1.2. Den foreslåede ordning2.2. Uddannelsespålæg til unge på uddannelseshjælp2.2.1. Gældende regler2.2.2. Den foreslåede ordning2.3. Uddannelsesrettet indsats til uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp2.3.1. Gældende regler2.3.2. Den foreslåede ordning2.4. Uddannelsesrettet indsats til aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp2.4.1 Gældende regler2.4.2. Den foreslåede ordning2.5. Flere enlige forsørgere og unge forældre skal tage en uddannelse2.5.1 Gældende regler2.5.2. Den foreslåede ordning2.6. Nyt visitationssystem for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp2.6.1. Gældende regler2.6.2. Den foreslåede ordning2.7. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen2.7.1. Gældende regler2.7.2. Den foreslåede ordning2.8. Grundlæggende kompetencer til ufaglærte kontanthjælpsmodtagere2.8.1. Gældende regler2.8.2. Den foreslåede ordning2.9. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp2.9.1. Gældende regler2.9.2. Den foreslåede ordning2.10. Nye regler for mentorstøtte2.10.1. Gældende regler2.10.2. Den foreslåede ordning2.11. Nytteindsats som tilbud

2.11.1. Gældende regler2.11.2. Den foreslåede ordning2.12. Ret til virksomhedsrettede tilbud og jobrotation2.12.1. Gældende regler2.12.2. Den foreslåede ordning2.13. Ændring af løntilskudsreglerne2.13.1. Gældende regler2.13.2. Den foreslåede ordning2.14. Datagrundlag, digital kommunikation m.v.2.14.1. Gældende regler2.14.2. Den foreslåede ordning2.14.3. Alle skal selv kunne booke og ombooke jobsamtaler m.v.2.14.4. Gældende regler2.14.5. Den foreslåede ordning2.14.6. Tilvejebringelse af datagrundlag2.14.7. Brugen af oplysninger i det fælles datagrundlag2.14.8. Gældende ret2.14.9. Den foreslåede ordning2.14.10. Indberetning og udveksling af data2.14.11. Gældende ret2.14.12. Den foreslåede ordning2.14.13. Kommunernes kontrol2.14.14. Gældende ret2.14.15. Den foreslåede ordning2.14.16. Forholdet til persondataloven2.15. Øvrige ændringer2.15.1. Aktivitetsdusør til 15-17-årige2.15.2. Ændringer i andre ministeriers lovgivning2.15.2.1. Ændringer i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktivbeskæftigelsesindsats2.15.2.2. Ændringer i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag2.15.2.2.1. Indledning2.15.2.2.2. Gældende regler2.15.2.2.3. Den foreslåede ordning2.15.2.3. Ændringer i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner2.15.3. Forstærket samarbejde mellem jobcentre og virksomheder3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. Nye målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for unge under 30 år udenerhvervskompetencegivende uddannelse3.2. Uddannelsespålæg til unge på uddannelseshjælp3.3. Uddannelsesrettet indsats til uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp3.4. Uddannelsesrettet indsats til aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp3.4.1. Læse- skrive og regnekurser for unge på uddannelseshjælp

3.5. Flere enlige forsørgere og unge mødre skal tage en uddannelse3.5.1. Fokus på uddannelse i barselsperioden3.5.2. Studiestartskoordinatorer (3-årigt forsøg)3.5.3. Netværk for unge mødre i uddannelse3.6. Nyt visitationssystem for kontanthjælpsmodtagere3.7. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen3.8. Grundlæggende kompetencer til ufaglærte kontanthjælpsmodtagere3.9. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp3.10. Nye regler for mentorstøtte3.11. Nytteindsats som tilbud3.12. Ret til virksomhedsrettede tilbud3.13. Ændring af løntilskudsreglerne3.14. Datagrundlag3.15. Øvrige Ændringer3.15.1. Aktivitetsdusør til 15-17 årige (3-årig midlertidig ordning)3.15.2. Kontanthjælpsmodtagere i barselsperioden ydes vejledning om jobsøgning3.15.3. Frivillige mentorer3.16. Samlede økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsreformen4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema

1. IndledningDer er i dag ca. 135.000 personer, der modtager kontanthjælp. Det er alt for mange.Personer på kontanthjælp har meget forskellige udfordringer og behov, men det nuværendekontanthjælpssystem tager ikke hånd om denne forskellighed. Mange mødes ikke med klare krav, og mangefår ikke den rette indsats og hjælp til at komme videre og i arbejde eller uddannelse.Konsekvenserne er mærkbare. Hvis man er på kontanthjælp i mange år, er der stor risiko for, at man aldrigfår ordentligt fodfæste eller vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det har ikke kun betydning for den enkelte,men også for dennes familie og for hele samfundet.Mere end 50.000 af kontanthjælpsmodtagerne er unge under 30 år. Over 90 procent har ikke enerhvervskompetencegivende uddannelse. 75 procent har højst gennemført folkeskolen. De mange unge påkontanthjælp er en kæmpe udfordring. For unge skal ikke være på kontanthjælp – de skal mødes med en tropå, at de har potentiale til at få en uddannelse, som kan give dem fodfæste på arbejdsmarkedet, og en indsats,der understøtter målet om uddannelse.Knap hver femte på kontanthjælp er enlig forsørger, typisk unge med et lavt uddannelsesniveau. Det har ikkekun betydning for den enkelte, men også for deres børn, hvis kontanthjælpen mere eller mindre bliver etlivsvilkår.15 procent af kontanthjælpsmodtagerne har været på kontanthjælp i mere end fem år, og knap seks procenthar været på kontanthjælp uafbrudt i mere end ti år. Det er i sig selv et stort problem. Kontanthjælp må ikkevære et livsvilkår. Det skal være en midlertidig hjælp.Godt hver femte kontanthjælpsmodtager får i dag ikke hjælp til at komme videre og væk fra kontanthjælp.De er af kommunen visiteret som ”midlertidigt passive” og friholdes fra en aktiv indsats, der kan bringe demtættere på arbejdsmarkedet.Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti,Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er enige om at gennemføre en grundlæggende reform afkontanthjælpssystemet, som vil betyde, at alle ikke skæres over én kam, men i stedet mødes med klare kravog forventninger – unge om at tage en uddannelse og voksne om at komme i arbejde. Målet med reformen erhermed, at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet.Aftalen i sin helhed er optrykt som bilag til dette lovforslag.Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen i forhold til lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om styringen af og ansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats og forskelligeandre love.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag om ændring af lov om aktivsocialpolitik, lov om statens uddannelsesstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidragog forskellige andre love, der udmønter den del af aftalen, der vedrører indførelse af uddannelseshjælp,gensidig forsørgerpligt for samlevende, ændrede rådighedskrav og nyt sanktionssystem, m.v.2. Lovforslagets indholdLovforslaget indeholder følgende hovedelementer:2.1. Nye målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for unge under 30 år udenerhvervskompetencegivende uddannelse

2.1.1. Gældende reglerEfter de gældende regler er kontanthjælpsmodtagere uanset alder og uddannelsesbaggrund opdelt påfølgende måde i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:1) Personer, der modtager kontanthjælp efter lov om lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed,bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.Disse kaldes også arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.2) Personer, der modtager kontanthjælp efter lov om lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund afledighed, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efterintegrationsloven. Disse kaldes også ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.Efter gældende regler varetages beskæftigelsesindsatsen over for disse borgere af jobcentret.2.1.2. Den foreslåede ordningUddannelse er for unge vejen til at få en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge, der ikke har enuddannelse, skal derfor have en indsats, som sikrer, at de entydigt har fokus rettet mod, at de skal i gang meden uddannelse, så snart det er muligt.Det foreslås derfor, at unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, fremoverikke skal kunne få kontanthjælp. De skal i stedet have uddannelseshjælp. Med unge uden enerhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, enegu (erhvervsgrunduddannelse) eller en videregående uddannelse. I praksis betyder det, at den unge hargrundskolen eller en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) som højest gennemførtuddannelse. Der henvises til § 1, nr. 33i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktivsocialpolitik, lov om statens uddannelsesstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidragog forskellige andre love.Unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år, og gennemføre denne uddannelsepå ordinære vilkår, vil være i målgruppen ”uddannelsesparate”. De, som slet ikke har barrierer i forhold til atkunne påbegynde og gennemføre en uddannelse, vil blive defineret som ”åbenlyst uddannelsesparate”. Detkan fx være unge, der har bestået folkeskolens afgangsprøver eller en gymnasial uddannelse, og som ikke harproblemer ud over, at de intet job har.De unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, fx fordi de har problemer af faglig, social og/ellerhelbredsmæssig art, vil være i målgruppen aktivitetsparate unge.For alle modtagere af uddannelseshjælp er målet ordinær uddannelse, og de skal derfor stå til rådighed for enindsats, der er rettet mod uddannelse. Uddannelsesparate unge skal dog stå til rådighed for arbejdsmarkedet,hvis de ikke har brug for en uddannelsesafklarende indsats. Det betyder, at de åbenlyst uddannelsesparateskal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, indtil de påbegynder en uddannelse.Det foreslås, at kommunerne får mulighed for at skabe nye organisatoriske rammer for indsatsen over forpersoner under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som modtageruddannelseshjælp. Målet er, at indsatsen for disse unge uden uddannelse bør foregå i et miljø, hvoruddannelse er i centrum. Det kan fx være i et Ungdommens Uddannelsesvejlednings Center eller på enerhvervsskole. Dette vil medvirke til, at de unge kan se sig selv som ”uddannelsessøgende” og på vej videremod uddannelse. Indenfor de nye rammer skal indsats og opfølgning for den enkelteuddannelseshjælpsmodtager koordineres med andre relevante forvaltninger i kommunen.For at fremme dette formål afsættes der en pulje, hvorfra kommunerne kan søge om midler hertil.2.2. Uddannelsespålæg til unge på uddannelseshjælp2.2.1. Gældende regler

Efter de gældende regler skal jobcenteret i forbindelse med det individuelle kontaktforløb vurdere, omkontanthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke harforsørgerpligt over for hjemmeboende børn, kan tage en uddannelse på ordinære vilkår. Detteuddannelsespålæg omfatter tre trin:Trin 1.Hvis kommunen vurderer, at en person kan tage en uddannelse på almindelige vilkår, skal kommunenforpligte den unge til inden for en nærmere fastsat tidsfrist at komme med forslag til en eller flere studie-eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som det er realistisk for den unge at søge optagelse på.Jobcenteret vurderer konkret hvor lang tidsfrist, den unge skal have. Fristens længde beror på kommunenskonkrete skøn, hvori indgår, at der bl.a. skal tages hensyn til, at den unge skal have rimelig tid til at træffeuddannelsesvalg, optagelsestidspunkter for uddannelserne m.v. Kommunen skal bede den unge om atprioritere uddannelserne, hvis den unge kommer med flere forslag til uddannelser.Trin 2.Kommunen skal pålægge den unge inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flereuddannelser, som den unge har valgt efter trin 1. Kommunen skal som led i fastlæggelsen af, hvilkeuddannelser det vil være relevant for den unge at søge ind på, tage hensyn til den unges ønsker. At enuddannelse er relevant for den unge vil sige, at den er rimelig i forhold til den unges uddannelsesmæssigeforudsætninger og beskæftigelsesmuligheder i øvrigt, og at den unge har en realistisk mulighed for atgennemføre uddannelsen. Det forudsættes, at den unge er berettiget til et forsørgelsesgrundlag underuddannelsen i form af SU, elevløn eller lignende (fx praktikløn eller skoleydelse).Herefter pålægger jobcenteret den unge at søge om optagelse på en eller flere konkrete uddannelser.Trin 3.Når den unge optages på den valgte uddannelse, er den unge forpligtet til at gå i gang med og gennemføreuddannelsen. Hvis kommunen vurderer, at personen er i risiko for at falde fra en uddannelse, skaluddannelsesinstitutionen, som den unge er optaget på, underrettes. Kommunen skal i denne underretningoplyse, at den unge forud for uddannelsesstart har været omfattet af et uddannelsespålæg.Uanset hvornår uddannelsen starter, er den unge omfattet af ret og pligt til tilbud indtil det tidspunkt, hvoruddannelsen starter. Når den unge er gået i gang med uddannelsen, falder grundlaget for udbetaling afkontanthjælpen bort. Hvis den unge uden rimelig grund efterfølgende opgiver uddannelsen, kan kommunenyde hjælp med tilbagebetalingspligt.2.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at reglerne for uddannelsespålægget udvides til at gælde alle modtagere af uddannelseshjælp,dvs. både uddannelsesparate og aktivitetsparate unge under 30 år. Uddannelsespålægget vil dermed ogsåomfatte forsørgere og unge, som ikke vurderes umiddelbart at kunne gå i gang med en uddannelse på kortsigt.Arbejdet med uddannelsespålægget iværksættes hurtigst muligt og senest ved første samtale. Indsatsen forden unge på vej mod uddannelse beskrives i uddannelsespålægget. Den unge og kommunen skal, trods denunges eventuelle udfordringer, have et mål om, at den unge på sigt skal i ordinær uddannelse – også selvomvejen til uddannelse kan være lang. Den unge skal hurtigst muligt i gang med at overveje relevanteuddannelser, og uddannelsesindsatsen skal tilpasses den enkelte unge.Med forslaget afskaffes eksisterende jobplaner for unge, der skal have uddannelseshjælp. I stedet danneruddannelsespålæggets tre trin rammen om indsatsen for den unge. Pålægget skal også indeholde de indsatserog aktiviteter, som jobcenteret skal iværksætte, for at den unge bliver parat til at påbegynde og gennemføreen uddannelse.

2.3. Uddannelsesrettet indsats til uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp2.3.1. Gældende reglerEfter gældende regler skal unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der vurderes at være istand til at tage en uddannelse på ordinære vilkår, have et pålæg om at tage en uddannelse, og personen erfrem til uddannelsens start omfattet af de gældende regler om ret og pligt til tilbud.Kommunen kan give tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud.2.3.2. Den foreslåede ordningAlle unge, der ikke har en uddannelse, skal have fokus rettet mod, at de skal i gang og gennemføre med enuddannelse hurtigst muligt. Det skal sikres, at de, der har brug for det, får en indsats, som bidrager til, atdette opfyldes.Unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelsepå ordinære vilkår, vil som nævnt være i målgruppen ”uddannelsesparate”. Unge, som slet ikke har barriereri forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse, vil som nævnt blive defineret som ”åbenlystuddannelsesparate”.Det foreslås, at alle modtagere af uddannelseshjælp som udgangspunkt skal mødes som uddannelsesparate.Alle skal have en tidlig visitationssamtale inden for en uge efter, at de har henvendt sig om hjælp.Kommunen skal igangsætte arbejdet med uddannelsespålægget i forbindelse med den tidligevisitationssamtale. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.2.om uddannelsespålægget.Hvis der er brug for yderligere afklaring af personens ressourcer og udfordringer, skal kommunengennemføre en grundigere visitation, der understøttes af mindst to yderligere samtaler. Formålet er atafdække den unges ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse, således at der kan iværksættes enindsats med henblik på at overkomme barriererne på uddannelsesvejen. Der henvises til bemærkninger i pkt.2.6. om visitation.Med forslaget får kommunen pligt til at igangsætte en indsats for alle uddannelsesparate modtagere afuddannelseshjælp hurtigst muligt og senest en måned efter den unges første henvendelse. Indsatsen kan beståaf tilbud, der understøtter den unges vej til ordinær uddannelse, herunder tilbud om vejledning ogopkvalificering, nytteindsats, virksomhedspraktik og løntilskud. Indsatsen skal fortsætte kontinuerligt, og dermå maksimalt må være en periode på 4 uger mellem hver indsats. Under forløbet skal der afholdes samtaler idet omfang, det er nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i arbejdet meduddannelsespålægget.For at sikre at den unge har de grundlæggende kompetencer, skal kommunen sørge for, at alleuddannelseshjælpsmodtagere, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, inden for en månedlæse-, skrive- og regnetestes og får igangsat forberedende voksenundervisning og ordblindeforløb, hvistesten viser behov for det. Dette vil blive udmøntet i bekendtgørelse med hjemmel i den gældende § 21 i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen skal sikre, at personen gennemfører den igangsatteundervisning og består de til undervisningen relevante prøver. Testresultater, igangsat undervisning oggennemførte prøver skal fremgå af uddannelsespålægget. Testen kan foregå parallelt med den øvrige aktiveindsats.Der vil derudover gælde særlige regler for åbenlyst uddannelsesparate unge, da denne gruppe ikke harbarrierer for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Åbenlyst uddannelsesparate skal derfor ogsåtilmeldes som jobsøgende, udarbejde et CV, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og i videst mulig omfangarbejde og forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. Hvis de fortsat søger om uddannelseshjælp, skal denåbenlyst uddannelsesparate arbejde for sin ydelse, og der iværksættes tilbud om nytteindsats ellervirksomhedspraktik hurtigst muligt og senest inden for en måned fra første henvendelse til kommunen om

hjælp. Disse unge skal i gang med en indsats med det samme, og det skal være undtagelsen, at indsatsen førstigangsættes efter en måned.Dog er det muligt for kommunen at give åbenlyst uddannelsesparate tilbud om vejledning og opkvalificering,men uden refusion. Hensigten med, at denne mulighed er åben, er, at kommunerne også skal kunne givetilbud efter disse regler, hvor de unge yder en indsats for deres ydelse. Det er ikke meningen, at disse ungeskal have egentlige kurser og lignende.Kommunen skal fortsætte den aktive indsats helt frem til uddannelsesstart.2.4. Uddannelsesrettet indsats til aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp2.4.1 Gældende reglerEfter de gældende regler gives der alene uddannelsespålæg til unge, der vurderes umiddelbart at haveforudsætningerne for at tage en uddannelse på almindelige vilkår.Unge, der ikke umiddelbart vurderes at have forudsætningerne herfor, får ikke uddannelsespålæg, men alenetilbud efter de almindelige regler om ret og pligt til tilbud. Indsatsen målrettes dermed typisk mod ordinærbeskæftigelse. Jobcenteret skal dog i forbindelse med den løbende opfølgning have fokus på, om der er sketen udvikling i den unges forudsætning for at kunne tage en ordinær uddannelse. De tilbud, der gives, børderfor have et indhold, der så vidt muligt leder den unge på vejen mod en uddannelse.2.4.2. Den foreslåede ordningDet indgår i kontanthjælpsreformen, at alle unge uden uddannelse skal have en uddannelse.Det foreslås, at alle uddannelseshjælpsmodtagere skal have en tidlig visitationssamtale inden for en uge efter,at de har henvendt sig om hjælp. Kommunen skal igangsætte arbejdet med uddannelsespålægget iforbindelse med den tidlige visitationssamtale. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.2 omuddannelsespålægget.Kommunen skal gennemføre et grundigere visitationsforløb, som understøttes af mindst to yderligeresamtaler inden for tre måneder efter, at den unge har henvendt sig om hjælp. Dog kan kommunen i heltsærlige tilfælde vurdere en ung som aktivitetsparat ved den første samtale, hvis den unge har særligekomplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer. Der henvises til bemærkninger i pkt.2.6. om visitation.Aktivitetsparate unge har nogle væsentligt større udfordringer end uddannelsesparate, som der skal tageshånd om, inden de bliver i stand til at gennemføre en uddannelse. Derfor vil forløbet frem til valget afuddannelsen for den unge kunne være af længere varighed. Forløbet skal dog gennemføres på så kort tid,som det vil være muligt under hensyntagen til den unges muligheder og behov.Med forslaget får kommunen pligt til at igangsætte en indsats for aktivitetsparateuddannelseshjælpsmodtagere hurtigst muligt og senest en måned efter den unges første henvendelse.Indsatsen kan bestå af tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud. Indsatsenskal fortsætte kontinuerligt, dog således at der maksimalt må være en periode på 4 uger mellem hvert tilbud.Under forløbet skal der afholdes samtaler hver anden måned for sikre uddannelsesfokus og fremdrift iforhold til uddannelsespålægget.Det foreslås videre, at kommunen skal give tilbud om mentorstøtte til særligt udsatte unge, som ikke kan tageimod andre aktive tilbud. Det vil løbende blive fulgt tæt, hvorledes indsatsen for de aktivitetsparateuddannelseshjælpsmodtagere tilrettelægges i kommunerne.På samme måde som for uddannelsesparate unge, skal kommunen sørge for, at aktivitetsparateuddannelseshjælpsmodtagere, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, inden for en måned

læse-, skrive- og regnetestes og får igangsat Forberedende Voksenundervisning og ordblindeundervisning,hvis testen viser behov for det. Testen kan foregå parallelt med den øvrige aktive indsats.På grund af disse unges udfordringer er det vigtigt, at de får en koordineret og systematisk indsats med tætog hyppig opfølgning, hvor der tages udgangspunkt i deres særlige ressourcer og udfordringer.Det foreslås, at de unge, så snart de vurderes aktivitetsparate, skal have tilbudt en koordinerendesagsbehandler, som skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunaleforvaltninger og andre myndigheder. Indsatsen vil bl.a. kunne bestå af uddannelsesafklarende ogunderstøttende tilbud som fx brobygningsforløb på uddannelsesinstitutioner, læse-, skrive- ellerregneundervisning og virksomhedspraktikker. Unge, der har behov for det, skal kunne få tilknyttet enmentor, som kan støtte den unge, indtil personen bliver i stand til at gå i gang med en ordinær uddannelse ogevt. undervejs i det videre forløb i det ordinære uddannelsessystem. Parallelt hermed kan indsatsen bestå afhjælp til sociale udfordringer som fx økonomi og boligsituation eller helbredsproblemer.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler kan overdrages til enanden enhed i kommunen end jobcentret. Det foreslås videre, at den koordinerende sagsbehandler ikke kantræffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen, hvis pågældende er fra en anden enhed end jobcentret.Det svarer til, hvad der i dag gælder, når der udpeges en gennemgående og koordinerende sagsbehandler forpersoner i ressourceforløb.Det indgår i aftalen om kontanthjælpsreformen, at der etableres et forsøg, hvor fx frivillige seniorer skalvære mentorer for unge uddannelseshjælpsmodtagere.2.5. Flere enlige forsørgere og unge forældre skal tage en uddannelse2.5.1 Gældende reglerDer er i dag ikke regler i beskæftigelseslovgivningen om, at enlige forsørgere eller unge forældre udenuddannelse skal have en indsats rettet mod uddannelse.2.5.2. Den foreslåede ordningDet er vigtigt, at alle unge, inklusive forsørgere, som ikke har en uddannelse, har fokus rettet mod, at de skaltage en uddannelse. Kontakt med forsørgere inden barselsorlovens afslutning kan medvirke til, at dissebevarer motivationen og troen på, at de kan gå i gang med en uddannelse.Det foreslås derfor, at uddannelseshjælpsmodtagere på barselorlov får ret til mindst en vejledningssamtale ide sidste 3 måneder af barselsorloven. Ved kontakten drøftes den unges egne uddannelsesønsker oguddannelsesmuligheder, og der vil kunne indhentes oplysninger om uddannelser og jobmuligheder for atbidrage til den unges afklaring. Den unges sagsbehandler er ansvarlig for, at uddannelsesvejledningen sættesi gang.Det indgår i aftalen om kontanthjælpsreformen, at der etableres følgende forsøg, som vil blive udmøntet ibekendtgørelse:Forsøg med støtte i overgangen til uddannelse.Der iværksættes et forsøg, hvorefter unge enlige forsørgerepå uddannelseshjælp, der starter på en uddannelse, får ret til en mentor i form af enstudiestartskoordinator,der løbende skal hjælpe og støtte den unge i udfordringerne i overgangen til ordinær uddannelse.Forsøg med studiestartsnetværk for forsørgere på skolerne.Der etableres som forsøg lokalestudiestartsnetværk af unge forsørgere i forbindelse med opstart på uddannelsesinstitutioner. Der afsættesmidler til, at uddannelsesinstitutioner og relevante organisationer kan få midler til at organisere, facilitere ogdrive lokale studiestartsnetværk af unge forsørgere.

Der indgår desuden et forsøg, hvor kommunen får mulighed for at give et økonomisk tilskud til relevanteudgifter i forbindelse med uddannelsesstart, som vil blive udmøntet i lov om aktiv socialpolitik, jf. detsamtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om statens uddannelsesstøtte,lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love2.6. Nyt visitationssystem for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp2.6.1. Gældende reglerEfter gældende regler er kontanthjælpsmodtagere i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats opdelt i to grupper:arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate.Det er administrativt fastsat i bekendtgørelse om matchvurdering, at jobcenteret skal matchvurdere allelediges beskæftigelsespotentiale, dvs. foretage en samlet vurdering af vedkommendesarbejdsmarkedsrelevante ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder.Matchvurderingen foretages løbende, og den ledige placeres i én af de nævnte tre kategorier:Match 1. Jobklar – borgeren er parat til at tage et arbejde og forsørge sig selv inden for tre måneder.Match 2. Indsatsklar – borgeren kan deltage i beskæftigelsesindsatsen eller vende gradvist tilbage tilarbejde.Match 3. Midlertidigt passiv – borgeren er hverken jobklar eller for tiden i stand til at deltage i enbeskæftigelsesrettet indsats/vende tilbage til arbejde.Matchsystemet omfatter forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagereog fleksjobvisiterede.2.6.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at matchsystemet afskaffes for kontanthjælpsmodtagere, og at der i stedet indføres et nytvisitationssystem for personer, der vil kunne modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp.Visitationssystemet skal sikre, at ingen overlades til sig selv, og at alle får den indsats, der er nødvendig, forat de kan bringes tættere på job eller uddannelse.Med det foreslåede system skal jobcentret senest en uge efter, at borgeren har henvendt sig om hjælp,gennemføre en visitation af borgeren, som skal sikre, at der sammen med borgeren iværksættes en plan forden enkeltes vej mod job eller uddannelse med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og behov.For personer, der modtager kontanthjælp, herunder personer under 30 år, der har en erhvervskompetence-givende uddannelse, foreslås det, at det ved visitationen vurderes, om personen er jobparat elleraktivitetsparat. Personer, der vurderes at være i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, erjobparate og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Disse personer skal have jobrettet hjælp i jobcentretmed henblik på at komme hurtigst muligt ud af offentlig forsørgelse. Personer, der ikke vurderes at kunnekomme i arbejde inden for en kortere periode, er aktivitetsparate. Aktivitetsparate personer har typiskkomplekse problemer og skal derfor have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats.Forud for visitationen skal borgeren have forberedt sig ved at overveje joberfaringer, jobmuligheder m.v.Derfor skal alle voksne kontanthjælpsmodtagere, unge åbenlyst uddannelsesparate samt unge medkompetencegivende uddannelse udarbejde et CV.Det indgår i kontanthjælpsreformen, at alle unge uden uddannelse skal have en uddannelse.Det foreslås, at alle uddannelseshjælpsmodtagere skal have en tidlig visitationssamtale inden for en uge efter,at de har henvendt sig om hjælp. Kommunen skal igangsætte arbejdet med uddannelsespålægget i

forbindelse med den tidlige visitationssamtale. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.2. omuddannelsespålægget.Ved den tidlige visitation skal kommunen vurdere, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat.Åbenlystuddannelsesparateer unge, der ikke har barrierer i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse påordinære vilkår. Åbenlyst uddannelsesparate skal hurtigt muligt pålægges at komme med forslag tiluddannelser, søge om optagelse på en eller flere uddannelser og gennemføre en konkretuddannelse. Derudover skal de i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selv frem til uddannelsesstart.Åbenlyst uddannelsesparate, der fortsat søger om uddannelseshjælp, skal arbejde for deres ydelse fx i form afnytteindsats, som iværksættes hurtigst muligt og fortsætter, indtil den unge påbegynder ordinæruddannelse. Den enkelte nytteindsats kan maksimalt have en varighed på 13 uger.Unge, der ikke ved første visitation vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal mødes som uddannelsesparateog skal gennemgå en grundigere visitation inden for 3 måneder fra første henvendelse. Det grundigerevisitationsforløb understøttes af mindst to yderligere samtaler samt aktive indsatser, der skal bidrage tilafklaringen af den unges ressourcer og behov i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en ordinæruddannelse. På baggrund af den grundigere visitation skal kommunen efter 3 måneder vurdere, om den ungeer uddannelses- eller aktivitetsparat.Uddannelsesparate ungeer unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år oggennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår.Aktivitetsparate unge,er unge, der ikke vurderes at væreuddannelsesparate, fordi de har faglige, sociale og/eller helbredsmæssige problemer.I helt særlige tilfælde kan kommunen vurdere en ung som aktivitetsparat ved den første samtale, hvis denunge har særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer.Til understøtning af kommunens visitation af den unge udvikles et landsdækkende digitaltscreeningsværktøj, der frit stilles til rådighed på Jobnet.Forslaget om det nye visitationssystem vil blive udmøntet i en bekendtgørelse med hjemmel i den gældendebemyndigelsesbestemmelse i § 4 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Der vil blive udviklet et screeningsværktøj, som skal anvendes til at understøtte den faglige vurdering afborgeren forud for eller under den første samtale med henblik på at forbedre muligheden for at tilbyde denrette hjælp. Værktøjet skal indeholde spørgsmål af såvel objektiv karakter, fx om borgerens uddannelse ogerhvervserfaring, frafaldshistorik i forhold til uddannelse etc. og spørgsmål af subjektiv karakter, fx omborgerens motivation, kompetencer og forventninger.2.7. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen2.7.1. Gældende reglerEfter gældende regler står kontanthjælpsmodtagere til rådighed for arbejde og skal aktivt søge at udnyttederes arbejdsmuligheder. Kontanthjælpsmodtagere har desuden ret og pligt til aktivering efter lovens kapitel10-12 om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud. Personer under 30 år skalpåbegynde tilbud senest efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp, og personer, der erfyldt 30 år, skal påbegynde tilbud senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp.Tilbuddene skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov forarbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigstmuligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud har således som overordnetformål, at det skal hjælpe den enkelte ledige til beskæftigelse.2.7.2. Den foreslåede ordning

Det er et grundlæggende element i kontanthjælpsreformen, at alle skal mødes med klare krav ogforventninger. Personer, der har behov for kontanthjælp, fordi de i en periode ikke kan forsørge sig selv, skalhave ret til hjælp og den nødvendige støtte til at komme i job. De skal samtidig have pligt til at leve op til dekrav, der stilles for at modtage hjælpen - herunder, at søge job aktivt, dvs. bredt, intensivt og realistisk ogløbende dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på “Min Side” på Jobnet.Det foreslås derfor, at kontanthjælpsmodtagere skal have en tidlig visitationssamtale inden en uge efter, at dehar henvendt sig om hjælp, hvor de vi blive vurderet som jobparate eller aktivitetsparate. For at sikre, atjobparate kontanthjælpsmodtagere bevarer fokus på job og jobsøgning, foreslås det, at de dernæst skal haveto samtaler inden for de første tre måneder.Det foreslås, at alle jobparate kontanthjælpsmodtagere skal deltage i opfølgende samtaler 4 gange inden for12 måneder, hvor tidspunkterne for samtalerne vil afhænge af den enkeltes behov.Det foreslås videre, at de senest efter 3 måneder bliver mødt med krav om at arbejde for kontanthjælpen iform af nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Indsatsen skal så vidt muligt være rettet moddet private arbejdsmarked. Kravet om at arbejde for kontanthjælpen kan igangsættes tidligere.Med forslaget vil kommunen også kunne vælge også at give tilbud om vejledning og opkvalificering efterkapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis kommunen vurderer, at det er dette, der bedst vilkunne bringe personen nærmere arbejdsmarkedet. De første 9 måneder vil kommunen dog ikke kunne fårefusion for udgifter til tilbud om ordinær uddannelse, bortset fra regne-, læse- og stavekurser ogordblindeundervisning. Og de første 24 måneder vil kommunen ikke kunne få refusion for udgifter til tilbudom øvrig vejledning og opkvalificering.Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede refusionsbestemmelser, jf. pkt. 2.15.Jobcentret skal, når det vurderes relevant, formidle konkrete ordinære job til den enkelte, som kan have sværtved at finde et arbejde.Jobcentret skal følge op på den enkeltes jobsøgning med udgangspunkt i jobloggen samt indgå konkreteaftaler med den enkelte om jobsøgningen og pålægge den enkelte at søge job.

2.8. Grundlæggende kompetencer til ufaglærte kontanthjælpsmodtagere2.8.1. Gældende reglerEfter de gældende regler skal jobcenteret i jobsamtalerne under det individuelle kontaktforløb følge op påden lediges situation, og mulighederne og behovet for aktive tilbud skal drøftes.Det er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret for kontanthjælpsmodtagereog dagpengemodtagere, der ikke har en ungdomsuddannelse, ved den første jobsamtale skal vurdere, ompersonen skal læse- og skrivetestes. Læse- og skrivetesten skal afklare, om personen har behov for læse- ogskrivekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde. Vedjobcenterets vurdering heraf indgår personens forudsætninger, herunder personens hidtidige skoleforløb ogeventuelle erhvervserfaring. Vurderer jobcenteret, at personen skal gennemføre en læse- og skrivetest, skaljobcenteret aftale med den pågældende, hvornår og hvor testen skal foretages.Der er ikke derudover regler om, at man har ret til at få vurderet sine grundlæggende kompetencer.2.8.2. Den foreslåede ordningDer er i dag mange ufaglærte kontanthjælpsmodtagere, som mangler grundlæggende kompetencer. Mangekan på trods heraf have års erhvervserfaring og være i besiddelse af en række relevante kompetencer, som er

anvendelige og relevante i forskellige jobs. Disse kompetencer er ofte uformelle og kan være vanskelige at fåsynliggjort eller at italesætte for borgeren selv.Det foreslås derfor, at alle ufaglærte kontanthjælpsmodtagere får ret til realkompetencevurdering. Det vilendvidere med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i § 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blivefastsat, at ufaglærte kontanthjælpsmodtagere får ret til at blive læse-, skrive- og regnetestet, og at de får ret tillæse-, skrive- regnekurser og ordblindeundervisning, hvis testen viser behov for det.Ufaglærte kontanthjælpsmodtagere, som ønsker at blive optaget på en ordinær uddannelse, kan få vejledningog hjælp hertil, fx til udfyldelse af ansøgningsskemaer.2.9. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp2.9.1. Gældende reglerEfter gældende regler skal ledige match-vurderes som enten jobklare, indsatsklare eller midlertidigt passive.Udsatte kontanthjælpsmodtagere med store problemer kan derfor i dag blive kategoriseret som midlertidigtpassive, hvor der ikke tages hånd om deres situation.Kontanthjælpsmodtagere, som er indsatsklare, skal have samtaler i jobcenteret hver 3. måned, første tilbudsenest efter 9 måneder samt gentagne tilbud senest efter 12 måneder.Der er ikke regler, som sikrer, at udsatte ledige med komplekse problemer af fx økonomisk, sundhedsmæssigog social art får en helhedsorienteret indsats, som kan være forudsætningen for, at de på et tidspunkt kanopnå selvforsørgelse.2.9.2. Den foreslåede ordningAlle mennesker på kontanthjælp bør have en indsats, så de får mulighed for at blive en del af fællesskabet påarbejdsmarkedet. For dem, der har behov for det, skal det være muligt at få en helhedsorienteret ogtværfaglig indsats, som er baseret på en tidlig og grundig afklaring af den enkeltes udfordringer og behov.Det foreslås derfor, at kontanthjælpsmodtagere skal have en tidlig visitationssamtale senest en uge efter, dehar henvendt sig om hjælp, hvor de vi blive vurderet jobparate eller aktivitetsparate.Mange oplever i dag at skulle løbe spidsrod mellem de offentlige systemer, og at indsatsen ikke hængersammen. For at sikre kontinuitet og sammenhæng i indsatsen foreslås det, at når jobcenteret visiterer enborger som aktivitetsparat, skal borgeren have tildelt en koordinerende sagsbehandler. Denne skal sikre, atindsatsen bliver tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder, ogat personen bedste muligt bistås med at realisere sit beskæftigelsesmål.Kommunen får pligt til at tilbyde den koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når personen visiteres somaktivitetsparat. Udgangspunktet er, at den koordinerende sagsbehandler følger borgeren gennem heleforløbet, indtil borgeren er jobparat. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerendesagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret. Fx vil funktionen i starten inogle tilfælde bedst kunne varetages af en person fra socialforvaltningen, hvis personen mest har behov foren social indsats. Senere, når indsatsen kan gøres mere beskæftigelsesrettet, kan der udpeges enkoordinerende sagsbehandler fra beskæftigelsessystemet. Personen bør inddrages, når en ny koordinerendesagsbehandler udpeges.Det foreslås videre, at den koordinerende sagsbehandler ikke kan træffe afgørelser efterbeskæftigelseslovgivningen, hvis pågældende er fra en anden enhed end jobcentret. Det svarer til, hvad der idag gælder, når der udpeges en gennemgående og koordinerende sagsbehandler for personer iressourceforløb.

Det foreslås, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal deltage i opfølgende samtaler 4 gange inden for12 måneder, og at de senest efter 6 måneder skal påbegynde en helhedsorienteret og jobrettet indsats, somskal afspejle den enkeltes behov. Herefter skal de have tilbud igen senest efter 12 måneder. Indsatsen skalhave perspektiv mod arbejdsmarkedet og i videst mulig omfang foregå på enten en rigtig arbejdsplads elleren socialøkonomisk virksomhed. Samtidig skal de, der har behov for det, have en parallel indsats, dermålrettes deres sociale eller sundhedsmæssige problemer, fx bolig, økonomi eller psykiske problemer. Denenkelte skal opleve, at der løbende bliver fulgt tæt op på indsatsen. Opfølgningen skal have fokus på, om denenkelte udvikler sig hen imod et job, og den skal sikre, at indsatsen løbende bliver tilpasset de fremskridt,som den enkelte har gjort.Der vil blive udviklet et værktøj, der kan understøtte kommunens fokus på progression for aktivitetsparate iopfølgningen med den enkelte.Det foreslås, at særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere, som ikke har mulighed for at deltage i almindeligeaktive tilbud, skal tilbydes en mentor, jf. pkt. 2.10, således at ingen bliver overladt til sig selv. Mentoren skalkunne hjælpe den enkelte med at få struktur på hverdagen og med at håndtere problemer m.v., således atpersonen bliver bedre i stand til at deltage i aktiviteter og senere komme i job.Det indgår i aftalen om kontanthjælpsreformen, at der etableres følgende forsøg, som vil blive udmøntet ibekendtgørelse:Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for de mest udsatte.Det foreslås, at der igangsættes et forsøg med dag-til-dag-formidling for de kontanthjælpsmodtagere, der har været længe i systemet og har komplekseproblemer, fx i form af hjemløshed, misbrug m.v., og som har meget ringe eller slet intet kendskab tilarbejdsmarkedet. For de personer, der deltager i forsøget, vil der med hjemmel i lov om aktiv socialpolitikblive iværksat forsøg om lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i ydelserne, jf. det samtidigt fremsattelovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om statens uddannelsesstøtte, lov om børnetilskudog forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love.Integrationspålæg til aktivitetsparate indvandrere over 30 år.Det foreslås, at der igangsættes et forsøg medintegrationspålæg til aktivitetsparate indvandrere over 30 år, som har svært ved at opnå tilknytning til detdanske arbejdsmarked, herunder på grund af manglende danskkundskaber. Pålægget består af en intensivintegrationsfaglig beskæftigelsesindsats, hvor den ledige lærer dansk og får styrket sine faglige færdighederog viden om danske samfundsforhold.Helhedsindsats for udsatte familier.Det foreslås, at der igangsættes et forsøg for særligt udsatte familier medbørn, hvor én eller flere i familien modtager kontanthjælp. Indsatsen skal ske ud fra et helhedssyn påfamilien og skal sætte ind over for hele familiens problemer, så de kan få hverdagen, økonomien ogfamilielivet til at hænge sammen, og så forældrene på sigt kan få en større tilknytning til arbejdsmarkedet.Der vil blive udarbejdet et konkret forslag til et forsøg, som vil blive forelagt aftalepartierne i efteråret 2013med henblik på, at forsøget kan træde i kraft primo 2014.Øget indflydelse til borgeren.Det foreslås, at der igangsættes forsøg, som inddrager viden om empowermentog anvendelse af nye teknologier, der kan understøtte jobcenterets arbejde med at sikre borgeren indflydelsepå egen situation.2.10. Nye regler for mentorstøtte2.10.1. Gældende reglerEfter de gældende regler kan der ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at fremme, at personer kanopnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse. Personer under 30 år,der er omfattet af en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan få støtte til en mentorfunktion,hvis de begynder på en ordinær uddannelse på almindelige vilkår.

Ved bevilling af mentorstøtte skal der indgås en skriftlig aftale om mentorstøtte mellem jobcenteret og denperson, der får støtten. Aftalen kan højst indgås for 6 måneder med mulighed for forlængelse. Aftalen skalvære digital, og den vil fremgå af personens ”Min Side” på Jobnet.Hvis en virksomhed eller en uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsenligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, ogmentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen.2.10.2. Den foreslåede ordningUdsatte mennesker, der ikke vurderes at kunne deltage i en aktiv indsats, skal ikke overlades til sig selv.Mentorstøtte anvendes i dag i høj grad til de relativt stærke kontanthjælpsmodtagere. De mest udsattepersoner, der har helbredsmæssige og sociale problemer, får kun i begrænset omfang tilknyttet en mentor.Dette til trods for, at mentorer vil kunne støtte udsatte personer og dermed forbedre deres muligheder for atdeltage i aktiviteter eller komme i job/uddannelse.Mentoren skal kunne hjælpe personen med at få bragt stabilitet og struktur ind i hverdagen og dermed styrkepersonen i troen på at kunne udvikle sig og blive i stand til at mestre sit liv og dermed komme tættere påarbejdsmarkedet. En mentor kan også hjælpe med at håndtere psykiske, sociale, misbrugs- ogfamiliemæssige problemer og med at forklare og anvende den støtte, som den enkelte får fx fra en psykologeller et misbrugscenter.Det foreslås, at mentorstøtte fremover skal gives som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,og at kommunerne i øvrigt som hidtil skal kunne kan give tilbud om mentorstøtte til alle lovens målgrupperfor at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ordinæransættelse. Dog vil kommunen fremover ikke kunne modtage refusion fra staten ved tilbud om mentorstøttetil beskæftigede, arbejdsløshedsdagpengemodtagere samt jobparate kontanthjælpsmodtagere. Dermedmålrettes tilbud om mentorstøtte til de målgrupper, der har mest brug for tilbuddet, men kommunerne fårfortsat den fornødne fleksibilitet til at givet mentorstøtte, hvis det vurderes relevant. Der henvises tilbemærkningerne til § 1, nr. 52.Som noget nyt foreslås, at unge, der ikke tidligere har været i kontakt med jobcenteret, kan få tildeltmentorstøtte ved overgangen til ordinær uddannelse, så flere kan få en god start på en uddannelse, ogrisikoen for at falde fra uddannelsen kan mindskes.Endvidere foreslås det, at personer, der har været indlagt på grund af psykiske lidelser skal tilbydes enmentor i forbindelse med udskrivelsen. Mentoren skal fungere som en udskrivningskoordinator og hjælpepersonen med at få overgangen tilbage til hverdagen og mod job eller uddannelse til at foregå så smidigt sommuligt.Der skal også være særligt fokus på personer indsat i afsoningsinstitutioner, der står over for løsladelse. Deneksisterende mentorordning i regi af Kriminalforsorgen sikrer, at personen får hjælp til overgangen fraindsættelse tilbage til hverdagen mod job eller uddannelse. Mentoren skal i forbindelse med løsladelsen ogsåhjælpe med den relevante kontakt til kommunen, således at personens forsørgelse så vidt muligt er afklaretved løsladelsen. I den forbindelse bemærkes, at der med aftale om Kriminalforsorgens økonomi 2013-2016er aftalt, at der udpeges ansvarlige for udslusningskoordination i kommunerne med henblik på at modvirke,at løsladte står på gaden uden bolig eller forsørgelsesmulighed og uden mulighed for at kontakte offentligemyndigheder. Der er afsat i alt 10,4 mio. kr. i 2013-2016 til disse formål. Endvidere skal kommunensamarbejde med Kriminalforsorgen på dette område, herunder særligt vurdere behovet for en mentor efterreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der kan tage over når Kriminalforsorgens indsats stopper.

Desuden foreslås det, at kommunen skal tilbyde aktivitetsparate unge og voksne en mentor, hvis kommunenkonkret vurderer, at det på grund af personlige forhold aktuelt ikke er muligt at give andre tilbud efter loven.Der henvises til forslaget til § 1, nr. 98 og 104, samt bemærkningerne hertil.2.11. Nytteindsats som tilbud2.11.1. Gældende reglerEfter de gældende regler skal aktiveringstilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden forområder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger medhenblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.Tilbud har således som overordnet formål at hjælpe den enkelte ledige til beskæftigelse.2.11.2. Den foreslåede ordningDet fremgår af aftalen om kontanthjælpsreformen, at åbenlyst uddannelsesparate, som modtageruddannelseshjælp, skal i nytteindsats, indtil de overgår til ordinær uddannelse. Den enkelte nytteindsats kanmaksimalt have en varighed på 13 uger. Det fremgår ligeledes, at jobparate kontanthjælpsmodtagere senestefter 3 måneder skal arbejde for kontanthjælpen enten i nytteindsats, virksomhedspraktik eller i etløntilskudsjob. Nytteindsats kan iværksætte tidligere, når kommunen vurderer, at det er relevant, herunderhvis der opstår tvivl om den jobparates rådighed.Det foreslås derfor, at virksomhedspraktik udvides med den nye indsats: ”nytteindsats”, som skal kunnetilbydes modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp i op til 13 uger.Ved nytteindsats forstås arbejde på kommunale arbejdspladser af nytteskabende værdi. Arbejdet skal have etindhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab ogudfører et stykke arbejde for sin ydelse. Nytteindsats skal primært gives til personer, der er i stand til atarbejde, og som enten afventer at påbegynde en uddannelse eller et job.Det foreslås, at beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om indholdet af nytteindsats.Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler for, hvordan kommunerne skalsikre, at nytteindsats får et rimeligt indhold og ikke giver problemer i forhold til konkurrenceforvridning,statsstøtteregler m.v.Det fremgår i øvrigt af aftalen om kontanthjælpsreformen, at ministeren overvåger udviklingen i anvendelsenaf nytteindsats.Inden for de rammer, som fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 1, nr. 76, vildet være op til kommunerne at beslutte, hvad indholdet af nytteindsatserne skal være. Der kan fx væreopgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg og lignende eller at gå tilhånde inden for kommunale servicetilbud. Nytteindsats skal desuden kunne gives i kombination med andretilbud, herunder mentorstøtte.Det foreslås, at der skal gælde det samme for nytteindsats, som gælder for almindelig virksomhedspraktikmed hensyn til hvilken ydelse, personen modtager, muligheden for hjælpemidler og befordringsgodtgørelse,og at etableringen af nytteindsats forud for etableringen skal have været drøftet mellem virksomheden ogtillidsmanden eller en repræsentant for de ansatte.Det foreslås også, at rimelighedskravet for almindelig virksomhedspraktik som udgangspunkt også skalgælde for nytteindsats. Rimelighedskravet betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet afordinært ansatte og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud. Der må maksimaltvære 1 person i virksomhedspraktik for hver 5 ordinært ansatte, hvis en virksomhed har 0-50 ansatte, ogherudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Formålet med rimelighedskravet er bl.a. at sikre, at ledige primært arbejder sammen med ordinært ansatte ogdermed opnår erfaringer, som bedst muligt bringe dem tættere på et rigtigt job. Med nytteindsats er formåletsom nævnt, at den ledige indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse, som skabernytte. Da formålet med nytteindsats således ikke er det samme som for almindelig virksomhedspraktik, vilder kunne være situationer, hvor rimelighedskravet ikke vil være hensigtsmæssigt. Der foreslås derfor indførten dispensationsmulighed, således at det lokale beskæftigelsesråd på baggrund af en begrundet ansøgning frakommunen skal kunne træffe afgørelse om, at rimelighedskravet ikke skal gælde for personer i nytteindsats.Beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte nærmere regler heromFor at understøtte en hensigtsmæssig etablering og opfølgning på anvendelsen nytteindsats og øvrigeindsatser foreslås det videre, at det lokale beskæftigelsesråd får nye opgaver i relation til virksomhedspraktik,nytteindsats og andre virksomhedsrettede tilbud. Der henvises til bemærkningerne til § 2, til nr. 14.2.12. Ret til virksomhedsrettede tilbud og jobrotation2.12.1 Gældende reglerEfter de gældende regler har man som ledig ikke krav på en bestemt type tilbud eller et tilbud på en bestemtarbejdsplads. Tilbud skal så vidt muligt gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på,at personen kommer i job. I sidste ende er det jobcenteret, der afgør, om en borger kan få et bestemt tilbud.At en borger selv finder en virksomhed, som er interesseret i at få personen i virksomhedspraktik eller iløntilskud, og som kan opfylde de formelle betingelser herfor, indebærer ikke, at borgeren automatisk får rettil tilbuddet. Det skal vurderes af jobcenteret, om det er det rette tilbud, og jobcenteret kan i stedet kan vælgeat give borgeren et andet tilbud.Efter de gældende regler kan kontanthjælpsmodtagere ansættes som vikar i et jobrotationsforløb, hvispersonen har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder. Det er kommunen,der afgør, om personen har ret til at blive ansat som vikar i et jobrotationsforløb.Da det er jobcenteret, der træffer afgørelse om, hvorvidt en person har ret til et virksomhedsrettet tilbud ellerret til et jobrotationsvikariat, oplever nogle borgere ikke at ”kunne komme igennem” i forhold til jobcentret,hvis de selv har fundet et tilbud eller vikariat.2.12.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at alle kontanthjælpsmodtagere får ret til tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud på enprivat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.Virksomheden og den ledige aftaler selv varigheden, der ikke kan overskride varigheden afvirksomhedspraktik eller løntilskud efter de gældende regler. Anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud skalkunne initieres af personen selv via ”Min Side” på Jobnet.Kommunen skal efter forslaget ikke foretage en vurdering af den lediges ønsker og forudsætninger samtarbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel ellerdelvis selvforsørgelse.Hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen give tilbuddet og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Denledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud.De formelle betingelser, der skal være opfyldt for virksomhedspraktik og løntilskud, er bl.a., at tilbuddet ikkekan finde sted i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, at rimelighedskravet (og forløntilskudsjob også merbeskæftigelseskravet) er opfyldt, og at der foreligger skriftlige tilkendegivelse omdette fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.

Det foreslås ligeledes, at alle modtagere af kontanthjælp får ret til ansættelse som jobrotationsvikar på enprivat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.Virksomheden og den ledige aftaler selv varigheden, der ikke kan overskride varigheden af jobrotation efterde gældende regler.Kommunen skal efter forslaget ikke foretage en vurdering af den lediges ønsker og forudsætninger samtarbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel ellerdelvis selvforsørgelse.Hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen bevilge vikariatet og kan ikke give den ledige et andet tilbud.Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud.De formelle betingelser, der skal være opfyldt for jobrotation, er bl.a., at vikaren under ansættelsen vil væreomfattet af de for lønmodtagere gældende regler, der er fastsat ved lov, i henhold til lov eller ved kollektivoverenskomst m.v.2.13. Ændring af løntilskudsreglerne2.13.1. Gældende reglerEt tilbud om ansættelse i et løntilskudsjob kan efter de gældende regler vare op til et år. Den nyeste viden påområdet viser, at ikke mindst lange offentlige løntilskudsforløb ofte har en fastholdelseseffekt. Det er derforvigtigt, at ledige ikke er i offentligt løntilskud i længere tid, end de har brug for.I et offentligt løntilskudsjob modtager kontanthjælpsmodtagere efter de gældende regler løn, der efter fradragaf arbejdsmarkedsbidrag ligger på niveau med personens individuelle kontanthjælp. Dog udgør lønnenmindst 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved fastsættelse af densamlede løn omregnes den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til en skattepligtig indkomstved at dividere med 0,6.2.13.2. Den foreslåede ordningFor at nedsætte risikoen for, at ledige fastholdes i et offentligt løntilskudsjob, foreslås det, atkontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og dagpengemodtagere fremover kun kan være ansati offentlige løntilskudsjob i op til seks måneder.Det foreslås videre, at minimumslønnen på 82 pct. af højeste dagpenge afskaffes for kontanthjælpsmodtagerei offentligt løntilskud, og at de i stedet skal have løn, der svarer til deres kontanthjælp. Arbejdstiden vil blivefastsat i overensstemmelse hermed.2.14. Datagrundlag, digital kommunikation m.v.2.14.1. Gældende reglerEfter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 10 a, stk. 1, kan beskæftigelsesministerenfastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation viaJobnet eller en anden landsdækkende portal mellem på den ene side bl.a. personer, der er omfattet afmålgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og på den anden side jobcenteret og andre, dervaretager beskæftigelsesindsatsen. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om pligt til at anvendedigital kommunikation ved syge- og raskmeldinger og indkaldelser til samtaler og andre aktiviteter samtjobplaner og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Efter gældende regler i lovens § 10 b kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om obligatoriskanvendelse af digital kommunikation mellem kommunen, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivendeom tilskud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 10 b.2.14.2. Den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen, at indsatsen for unge på vej mod uddannelse skal beskrives i uddannelsespålægget.Det fremgår endvidere, at alle skal have ret til at få et klart overblik over deres egen situation og de planer,der er lagt for og med borgeren.Med henblik på at fremtidssikre lovgivningen foreslås det, at § 10 a, stk. 1, udvides, så den eksisterendebemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om blandtandet jobplaner og rehabiliteringsplaner også kommer til at omfatte uddannelsespålæg.Det fremgår endvidere af aftalen, at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal søge tilstrækkeligt bredt,intensivt og realistisk og dokumentere jobsøgning i en joblog på Jobnet ændring af lov om aktivsocialpolitik, lov om statens uddannelsesstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidragog forskellige andre love.Det foreslås derfor også, at bemyndigelsen for ministeren til at fastsætte regler om pligt til at anvende digitalkommunikation også kommer til at omfatte jobsøgning og joblog m.v.Det fremgår af aftalen, at der skal oprettes en ”fast-track-løsning”, så virksomhederne nemt og enkelt i enlandsdækkende digital løsning kan ansøge om at få oprettet praktik- eller løntilskudspladser, og hvorjobcenteret inden for en klar tidsfrist digitalt godkender en ansøgning om en virksomhedsplads.Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan den digitaleansøgning fra arbejdsgiverne om virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudspladserm.v. skal foregå, herunder regler om pligt til at anvende et bestemt system, og om fritagelse for obligatoriskanvendelse for visse grupper af juridiske personer og virksomheder. For eksempel vil juridiske personer, derbor i et område uden internetdækning, kunne fritages for obligatorisk anvendelse.I første omgang vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte regler om digitalisering af ansøgning omvirksomhedspraktikpladser og løntilskudspladser. På sigt vil bemyndigelsen fx også kunne anvendes til atfastsætte regler om digitalisering af ansøgning om voksenlærlingepladser og ansøgning om tilskud tilmentorer.2.14.3 Alle skal selv kunne booke og ombooke jobsamtaler m.v.Af aftalen fremgår, at alle skal have ret til vejledning, og at alle fra ”Min Side” på Jobnet skal have ret tilselv at kunne vælge den dag og tidspunkt, hvor de skal have samtale med jobcentret.2.14.4. Gældende reglerEfter gældende regler er det jobcentret, der indkalder ledige til jobsamtaler m.v. i jobcentret.I enkelte kommuner anvendes i dag et selvbooking-system - som Arbejdsmarkedsstyrelsen har stillet tilrådighed - hvor jobcentret kan vælge, om de enkelte målgrupper for beskæftigelsesindsatsen skal havemulighed for - fra borgerens ”Min Side” på Jobnet - at ombooke til et andet mødetidspunkt end det, somjobcentret har indkaldt til.2.14.5. Den foreslåede ordningDet foreslås, at borgerne får ret til at booke og ombooke dag og tidspunkt og eventuelt sagsbehandler m.v. iforbindelse med samtaler m.v. via det landsdækkende system.Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren etablerer en landsdækkende selvbetjeningsløsning påborgerens ”Min Side” på Jobnet, jf. § 61, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats i forhold til indkaldelse (booking) og ombooking af dels individuelle samtaler ijobcentrene, dels øvrige arrangementer i jobcentrene, fx jobmesser m.v. Der ændres ikke hermed ved deneksisterende arbejdsfordeling mellem kommune og staten om it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen.

Overblik over egen situation og adgang til digital kommunikation.Alle skal have ret til at få et klartoverblik over deres egen situation, de relevante data, kommunen har registreret, og de planer, der er lagtfor og med borgeren. Det skal ske via ”Min side” på jobnet.dk, hvor borgeren kan kommunikere medkommunen, se relevant information og relevante data fra kommunen og have adgang til relevantestøtteværktøjer og tilbud.Ret til virksomhedsrettede tilbud.Anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud skal kunne initieres afpersonen selv fra ”Min Side” på Jobnet.Der skal i forhold til virksomhederne etableres en fast-track løsning, så virksomhederne nemt og enkelt i enlandsdækkende løsning kan ansøge om at få oprettet praktik- eller løntilskudspladser, og hvor jobcenteretinden for en klar tidsfrist digitalt kan godkende en ansøgning om en virksomhedsplads.Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal registrere deres jobsøgning i en joblog på Jobnet. Jobcenteret skalløbende følge op på, om den enkelte søger job tilstrækkelige bredt, intensivt og realistisk gennem jobloggen.Aftaler om jobsøgning og konkrete henvisninger til job vil fremgå af ”Min Side” på Jobnet, så der ikke ertvivl om aftalerne.Den konkrete udmøntning vil ske i bekendtgørelsesform med hjemmel i de gældende og de foreslåedeændringer i databestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. de foreslåede ændringer til § 10a, stk. 1, og § 10 b, stk. 2-3 og § 10 c, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt de gældende og deforeslåede ændringer i databestemmelserne i lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, jf. de foreslåede ændringer til § 58, stk. 2, og § 60, stk. 6, i lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats og de gældende bemyndigelser i §§ 61, 65 og 66 i samme lov.Udkast til bekendtgørelser vil efter sædvanlig praksis blive forelagt Datatilsynet.Digital forvaltning forudsætter, at borgerne kan identificere sig sikkert i forbindelse med anvendelse afdigitale selvbetjeningsløsninger. Til brug for identifikation af borgeren i forbindelse med brug af deforeslåede selvbetjeningsløsninger på Jobnet vil der derfor blive anvendt NemID.2.14.7. Brugen af oplysninger i det fælles datagrundlag2.14.8. Gældende retEfter gældende regler kan oplysninger i det fælles datagrundlag, jf. § 58, stk. 2, i lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats, bruges til at fastlægge borgernes rettigheder og pligter efterlovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for deforskellige målgrupper, udarbejdelse af jobplaner og rehabiliteringsplaner samt understøttelse af

selvbetjeningsløsninger og sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn, statistik oganden forvaltning af lovgivningen, jf. stk. 1. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.Datagrundlaget omfatter oplysninger, herunder personoplysninger, som er nødvendige for gennemførelse aflovgivningen, herunder for fastlæggelse af retskrav i form af rettigheder og pligter for de forskelligemålgrupper i beskæftigelsesindsatsen.Sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring og opfølgning opbeskæftigelsesindsatsen anvendes som datagrundlag for Jobindsats.dk endvidere data på individniveau omuddannelse fra Ministeriet for Børn og Undervisnings fælles datagrundlag, § 68 a, stk. 10, i lov om ansvaretfor og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.2.14.9. Den foreslåede ordningI det nye kontanthjælpssystem skal der ske en tidlig visitation af unge for at få fokus på uddannelse. Derindføres også et nyt visitationssystem for voksne kontanthjælpsmodtagere.Det foreslås derfor, at det eksisterende fælles datagrundlag udbygges med visitationsgrupperinger,uddannelsesplaner og uddannelsespålæg. Oplysningerne skal på linje med de eksisterende oplysninger i detfælles datagrundlag bruges til både administrative og statistiske formål.Af aftalen fremgår endvidere, at der skal udvikles et bedre datagrundlag og dokumentation for indsatsen forledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder. Datagrundlaget skal omfatte dokumentation for test ogkurser, herunder beståede trin, og være tilgængelig på Jobindsats.dk.Det foreslås derfor, at også oplysninger om test og indsatsen for ledige med læse-, skrive- ogregnevanskeligheder på linje med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning skal indgå somdatagrundlag for Jobindsats.dk.2.14.10. Indberetning og udveksling af data2.14.11. Gældende retOffentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører har efter gældende regler i § 62 i lov omansvaret for og styringen af den aktiv beskæftigelsesindsats pligt til bl.a. at indberette data ombeskæftigelsesindsatsen over for borgere, herunder relevante aktiviteter og indsatser på detuddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede område til det fælles datagrundlag.Derudover kan der efter den gældende § 63 udveksles relevante oplysninger, herunder oplysninger omrelevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, mellem ministerier medtilhørende styrelser m.fl. til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, jf. § 1, denkoordinerede indsats over for borgeren, opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen,herunder systemer til den landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentligeforsørgelsesydelser.Kriminalforsorgen skal efter gældende regler meddele kommunen (og a-kassen for forsikrede ledige) omfrihedsberøvelse og unddragelse fra frihedsberøvelse med henblik på at undgå, at der udbetales ydelser medurette, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring (§ 62, stk. 3 og 4), lov om sygedagpenge (§ 74, stk. 2) og lov omaktiv socialpolitik (§ 10 a).2.14.12. Den foreslåede ordningI det nye kontanthjælpssystem skal borgere med komplekse problemer sikres en helhedsorienteret ogtværfaglig indsats i forhold til sociale og helbredsmæssige udfordringer, som personen står overfor.

Det foreslås, at offentlige myndigheder m.fl. også får pligt til at indberette oplysninger om de relevantetværfaglige, koordinerede og helhedsorienterede aktiviteter og indsatser for disse personer. Udveksling afoplysninger kan således ske, når det er nødvendigt for tilrettelæggelse af en koordineret og helhedsorienteretbeskæftigelsesindsats i forhold til borgeren.Personer, som har været indlagt på grund af psykiske lidelser, får i det nye kontanthjælpssystem ret til enmentor, der skal fungere som udskrivningskoordinator i forbindelse med deres udskrivelse, jf. den foreslåede§ 31 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen skal tilknytte en mentor, der skal fungeresom udskrivningskoordinator, så snart regionen påbegynder udskrivningsforløbet. Sundhedsvæsenet skalderfor meddele kommunen via det fælles datagrundlag, at en person udskrives samt hvornår.Det foreslås, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne får pligt til at indberette oplysningerom udskrivelse for personer, som har været indlagt på grund af psykiske lidelser, og som i forbindelse medudskrivningen har ret til en udskrivningskoordinator.Personer, der har siddet i fængsel, får med forslaget til det nye kontanthjælpssystem ret til en mentor, derskal fungere som udslusningskoordinator i forbindelse med løsladelsen, jf. den foreslåede § 31 b, stk. 3, i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats. Og kommunen får pligt til at tilknytte en mentor, der skal fungere somudslusningskoordinator, umiddelbart når fængslet begynder at planlægge udslusningen. Det foreslås derfor,at afsoningsinstitutionen via det fælles datagrundlag skal meddele kommunen, at en person løslades samthvornår. Det foreslås endvidere, at Kriminalforsorgens underretning af kommunen (og a-kassen forforsikrede ledige) om frihedsberøvelse og unddragelse fra frihedsberøvelse fremover skal ske digitalt via detfælles datagrundlag.På den baggrund foreslås, at adgangen til at udveksle relevante data mellem offentlige myndigheder,herunder ministerier med tilhørende styrelser m.fl., udvides med Justitsministeriet med tilhørende styrelser.For så vidt angår udskrivnings- og udslusningskoordinatorerne henvises til bemærkningerne i pkt. 2.10.I det nye kontanthjælpssystem skal samlevende have gensidig forsørgelsespligt. Forsørgelsespligten gælder,så snart en i et par søger om enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp, jf. de foreslåede ændringer til § 2 b ilov om aktiv socialpolitik.På den baggrund foreslås det endvidere, at adgangen til at udveksle data udvides med ATP, således atkommunen i forbindelse med afgørelse om samlever kan kræve oplysninger fra ATP om, hvorvidt enansøger og/eller sambo har eller har haft samlevernotering i ATP.2.14.13. Kommunernes kontrol2.14.14. Gældende retEfter gældende regler i § 68 b i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kankommunerne ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område og § 50 i integrationsloven, uden ansøgerens samtykke kræve oplysninger fraarbejdsgivere, pensionskasser, a-kasser m.fl. om den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efterlov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven,og dennes ægtefælle, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalinger i en enkelt sag eller generelkontrol.Desuden kan kommunerne, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag ellergenerel kontrol, kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentligemyndigheder og fra arbejdsløshedskasserne, jf. § 68 b, stk. 3. Bestemmelsen indebærer, at kommunerne harhjemmel til registersamkøring af oplysninger.

2.14.15. Den foreslåede ordningAdministration af kontanthjælpsområdet, herunder den forsørgerpligt for samlevende, der fremgår af aftalen,og som foreslås i §§ 2 a og 2 b i kap 1 a i forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, skal ifølgeaftalen i videst muligt omfang digitaliseres på baggrund af registre, så administrationsgrundlaget bliver såklart og enkelt som muligt, og fejludbetalinger og socialt snyd forventes reduceret.Ved ansøgning om kontanthjælp skal ansøger som hidtil afgive en række oplysninger, herunder oplysningerom civilstand som ægtefælle/enlig/samlevende. Kommunen skal på baggrund af de afgivne oplysningervurdere, om der er behov for en yderligere indsamling af oplysninger med henblik på en samlet konkretvurdering af ansøgers status som samlevende.Det foreslås, at kommunen, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag ellergenerel kontrol, uden ansøgerens eller modtagerens eller samboens samtykke på tilsvarende måde kan kræveoplysninger fra arbejdsgivere, pensionskasser, a-kasser m.fl. om den, der ansøger om eller får ydelser frakommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge ogintegrationsloven, og dennes sambo.Det foreslås endvidere, at kommunen, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkeltsag, kan kræve oplysninger fra ATP om, hvorvidt en ansøger og/eller sambo har eller har haftsamlevernotering i ATP.Desuden foreslås, at kommunen til brug for kontrol af udbetalingerne kan kræve oplysninger fra NemKonto-registret, jf. bekendtgørelse af lov om offentlig betaling m.v., om hvorvidt der er registreret en fællesbankkonto.Kommunen skal således ifølge forslaget kunne indhente oplysninger om ansøgeren og dennes sambo til brugfor afgørelsen af, hvorvidt ansøgeren og samboen er samlevende, jf. de foreslåede regler i kapitel 1 a iforslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.Med forslaget etableres der hjemmel til registersamkøring af oplysningerne i kontroløjemed med ATP ogNemKonto-registeret på linje med den registersamkøring af oplysninger, der i dag indhentes fra andreoffentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasserne, jf. § 68 b, stk. 3.Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring ikontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres afkontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis, som vargældende før persondatalovens ikrafttræden, og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertalleti Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om offentligemyndigheders registre (L 50). Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse med samkøring ikontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at myndighederne kun laderkontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Flertalletlagde endvidere vægt på, at de borgere, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksompå myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og atsamkøringen så vidt mulig kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelseom kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den forslåede ændring til § 68 b, stk. 3, opfylder kravenetil et klart og utvetydigt retsgrundlag.For så vidt angår information til berørte om kontrolordningen er forholdet det, at uddannelseshjælpog kontanthjælp er forsørgelsesydelser, der modtages efter ansøgning fra borgeren. Kommunen skal derfor -

som ansvarlig for administrationen af forsørgelsesydelser - når de berørte personer søger omuddannelseshjælp eller kontanthjælp, orientere om kontrolordningen. Det kan fx ske på den blanket ellerformular, hvorpå der søges om uddannelseshjælp eller kontanthjælp.Adgangen til at foretage kontrol af samleverstatus ved opslag i fx ATP's samleverregister gælder alene forkontanthjælp og uddannelseshjælp, der udbetales for perioder efter lovens ikrafttræden. Kommunen skalderfor, inden de eventuelt foretager en samkøring for personer, der også før lovens ikrafttrædenmodtog kontanthjælp, og som også efter lovens ikrafttræden modtagere kontanthjælp, orientere de berørtepersoner, inden samkøringen foretages.Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skalske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disseformål (finalité-princippet). Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante ognødvendige for, at kommunen kan gennemføre kontrolopgaven.Kommunens administration af § 68 b, stk. 3, vil skulle ske inden for disse rammer.Kommunen har – som dataansvarlig myndighed – endvidere ansvaret for at sikre datasikkerheden og for athave den nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, ogsikkerhedsbekendtgørelsen, herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller oguddannelse og vejledning af medarbejderne, jf. også § 58, stk. 5, i lov om ansvaret for og styringen af denaktive beskæftigelsesindsats.Datasikkerhedsreglerne indebærer, at databehandlingen skal tilrettelægges således, at de ansatte ikke haradgang til oplysninger, der principielt ikke er brug for. Ved en eventuel samkøring af et register modtaget fraen anden myndighed og myndighedens egne oplysninger må de ansatte hos den modtagende myndighedalene have adgang til oplysninger om de personer fra den anden myndigheds register, som er omfattet af denkontrollerende myndigheds sagsområde.Det er kommunernes ansvar at sikre, at der kun autoriseres personer, der er beskæftiget med de formål,hvortil oplysningerne behandles.Med hensyn til de centrale behandlingsaktiviteter i det fælles datagrundlag bemærkes, at hensyn tildatasikkerhedsreglerne tilgodeses ved, at kommunen alene kan tilgå oplysninger fra ATP’s samleverregister idet fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen for personer, hvor kommunen har en åbenbeskæftigelsessag vedrørende uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Adgangen til de pågældende oplysningerom fx samlevende i ATP’s samlever-register kan derved begrænses til kommunale sagsbehandlere, derbehandler ansøgninger om kontanthjælp og uddannelseshjælp, og hvor der skal foretages partshøring af densamboende med henblik på afgørelse af, om personen er samlever.2.14.16. Forholdet til persondatalovenDen foreslåede udbygning af det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen og gennemførelsen af deforeslåede bestemmelser skal ske inden for rammerne af persondatalovgivningen.Adgangen til oplysningerne kan ske til brug i en aktuel sag, hvor de professionelle aktører i kommunerne påsocialområdet, beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet og – om nødvendigt efter samtykke fra borgeren– også sundhedsområdet har behov for at indhente oplysninger, dels for at kunne udarbejde en systematiskbeskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerenssamlede situation indgår, dels for at kunne lave en helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret plan på tværsaf de kommunale forvaltninger og andre myndigheder, der er nødvendige og hensigtsmæssige for denenkelte borger.

Kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om, at indhentelse af oplysningerne skal være saglig og skal ske tiludtrykkeligt angivne formål, anses således for at være opfyldt med lovforslaget.Det er herudover et krav, at adgang til oplysningerne vil skulle ske inden for rammerne af persondataloven iøvrigt. Det vil blandt andet sige, at myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skaloverholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysningerne ikke må væreuforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til.Det er endvidere kun oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, som de nævnte myndigheder kan fåadgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse afde formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles følsomme oplysninger omblandt andet helbredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan dog efterforudgående samtykke finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Behandling af oplysninger omhelbredsmæssige forhold kan endvidere ske, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøresgældende eller forsvares, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4.Efter persondatalovens § 8, stk. 1, må der som udgangspunkt heller ikke behandles oplysninger om strafbareforhold. Behandling af oplysninger om frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fraafsoningsinstitution kan dog finde sted, hvis den registrerede har givet sit samtykke, jf. persondatalovens § 8,stk. 2, nr. 1. Behandling og videregivelse af oplysninger om frihedsberøvelse, unddragelse frafrihedsberøvelse og løsladelse kan endvidere ske, hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af enmyndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, jf. persondatalovens§ 8, stk. 2, nr. 3.Oplysninger om helbredsmæssige forhold kan således indgå i det fælles datagrundlag uden forudgåendesamtykke, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, hvis oplysningerne er nødvendige for, at et retskrav kanfastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det vil fx være tilfældet i forhold til kommunernes behandling afhelbredsoplysninger i forbindelse med mentorer, der skal fungere som udskrivningskoordinatorer.Oplysninger om strafbare forhold kan indgå i det fælles datagrundlag uden forudgående samtykke, jf.persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, idet blandt andet oplysninger om løsladelse fra afsoningsinstitution ernødvendige for kommunens afgørelse om mentorer, der skal fungere som udslusningskoordinatorer.Der gælder for videregivelse af følsomme oplysninger på det sociale område restriktive bestemmelser ipersondatalovens § 8, stk. 3. For sociale myndigheders indberetninger af data til det fælles it-baserededatagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen er persondatalovens § 8, stk. 3, imidlertid fraveget i lov om ansvaretfor og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Denne fravigelse opretholdes uændret.Det gælder endvidere, at der kun kan ske udveksling af oplysninger mellem forskellige myndigheder, nårdette er nødvendigt til varetagelse af de hensyn, der følger af persondatalovens §§ 6-8.Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal endvidere iagttage persondatalovens § 29,hvorefter den dataansvarlige har oplysningspligt over for den registrerede, når oplysningerne ikke erindsamlet hos den registrerede. Der vil dog ikke være pligt for de nævnte myndigheder til at underrette deberørte personer om indhentelsen af oplysninger, idet oplysningspligten – som det er tilfældet mednærværende lovforslag – ikke gælder, når registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastlagt ved lov,jf. persondatalovens § 29, stk. 2.I det omfang der indhentes oplysninger efter reglerne om forudgående samtykke, vil personen dog iforbindelse med afgivelsen af samtykket blive bekendt med udvekslingen af oplysninger, jf.persondatalovens § 29, stk. 2.

Kommunerne er hver især dataansvarlige, jf. § 58, stk. 5, for de oplysninger i selvbetjeningsløsninger forvirksomheder, som indberettes af arbejdsgiverne i forbindelse med ansøgninger om oprettelse afvirksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudsberettigede pladser efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, jf. den foreslåede § 10 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Arbejdsmarkedsstyrelsen er dog dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter i den foreslåede digitaleløsning, jf. § 58, stk. 6.Der er efter persondatalovens § 29, stk. 1, pligt for den dataansvarlige eller dennes repræsentant til at giveinformation til den registrerede i de situationer, hvor oplysningerne ikke er indsamlet hos den registreredeselv, senest når videregivelsen af oplysningerne finder sted. Bestemmelsen gælder dog ikke, hvisunderretning af den registrerede viser sig umulig eller uforholdsmæssig vanskelig, jf. persondatalovens § 29,stk. 3.Behandlingen af ansøgninger i den digitale løsning vil samtidig omfatte et større antal sager, og som følge afden forventede massesagsbehandling vurderes det at ville være administrativt uforholdsmæssigt vanskeligt atopfylde oplysningspligten. På baggrund af omfanget og karakteren af oplysningerne vil der ikke blive sendtunderretningsbreve til de registrerede personer i forbindelse med arbejdsgiveres ansøgninger om oprettelse afvirksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudsberettigede pladser m.v. efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, jf. den foreslåede § 10 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal endvidere forud for iværksættelsenanmelde sammenstilling og samkøring af oplysningerne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 46, og de skalindhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 1.2.15. Øvrige ændringer2.15.1. Aktivitetsdusør til 15-17-årigeEfter gældende regler er der ikke mulighed for, at kommunen kan give tilskud eller ydelse til unge under 18år, som ikke er omfattet af kontanthjælpsreglerne, og som kommunen visiterer til en uddannelsesrettetindsats, bortset fra en lille gruppe særligt udsatte unge.Det foreslås, at der iværksættes en midlertidig ordning i tre år, hvorefter kommunerne kan give enaktivitetsdusør til unge under 18 år, som visiteres til en uddannelsesrettet indsats. Aktivitetsdusøren kanmaksimalt svare til den skoleydelse, som unge under 18 år får, når de er i et forløb på en produktionsskole,og udgør op til 638 kr. om ugen (pr. 1. januar 2014). Ordningen evalueres.2.15.2. Ændringer i andre ministeriers lovgivning2.15.2.1. Ændringer i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktivbeskæftigelsesindsatsJobcentrene betaler for lediges deltagelse i uddannelsestilbud efter reglerne i betalingsloven (lov om betalingfor visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).Der foreslås konsekvensændringer i betalingsloven som følge af, at der med dette lovforslag foreslås indførtto nye målgrupper, nemlig personer der modtager uddannelseshjælp, som er uddannelsesparate, og personer,der modtager uddannelseshjælp, som er aktivitetsparate.2.15.2.2. Ændringer i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag2.15.2.2.1. IndledningDet foreslås, at arbejdsgiverne kompenseres for afledte merudgifter til skolepraktikydelse m.v. inden forordningen med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), således at arbejdsgiverne ikke pålægges nye

omkostninger hertil som følge af kontanthjælpsreformen. Kompensationen foreslås udmøntet således, atVEU-bidraget i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tilsvarende sættes ned over årene 2016 og 2017.Aftalepartierne vil følge udviklingen.Det fremgår af "Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti" indgået mellemregeringen, V, K, EL og DF november 2012, at "aftaleparterne er på den baggrund enige om at følgeaktivitetsudviklingen løbende". Det gælder bl.a. udviklingen i skolepraktikaktiviteten.Denne opfølgning skal sikre, at der ikke sker store forskydninger i skolers, praktikcentres og virksomhedersbrug af skolepraktik i forhold til antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Opfølgningen sker med henblik påat identificere problemer tidligt, hvilket kan danne grundlag for et eventuelt indgreb. Opfølgningen skerkvartalsvist.Udover denne løbende opfølgning vil Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Ministeriet for Børn ogUndervisning ultimo 2015 udarbejde analyser, der vurderer konsekvenserne og dermed de afledte effekter afuddannelsespålæggets virkning på tilgangen til skolepraktik. Analyserne vil blive forelagt og drøftet medaftalepartierne.2.15.2.2.2. Gældende reglerAUB er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skalmedvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende. AUB bidrager endvidere tilfinansiering af VEU-godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud tilbefordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henholdtil lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til AUB. Bidraget består af to øremærkedebidrag, hvis størrelse og anvendelsesområde fremgår af § 18, stk. 1 og 2, i lov om ArbejdsgivernesUddannelsesbidrag. Bidragene opkræves samlet.Uddannelsesbidrag, jf. § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes UddannelsesbidragI henhold til § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, betaler arbejdsgiverne et bidrag tilAUB til dækning af udgifter i medfør af lovens kapitel 2 om lønrefusion, bortset fra § 5, stk. 2, om statensdækning af udgifter til lønrefusion, som vedrører valgfri supplerende undervisning, der erstudieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, samt udgifter i medfør af kapitel3 om befordringstilskud, kapitel 4 om mobilitetsfremmende ydelser, kapitel 4 a om skolepraktikydelse ogkapitel 5 b om midlertidige præmierings- og løntilskudsordninger i 2013, herunder administrationsudgifter.Bidraget udgør i 2013 2.407 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau. Bidraget reguleresfremover på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om ensatsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent.VEU-bidrag m.v., jf. § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes UddannelsesbidragI henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, betaler arbejdsgiverne desuden etbidrag på 530 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget til AUB i 2010-pris- og lønniveau (566 kr. årligt pr.fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau) til finansiering af VEU-godtgørelse m.m. Bidraget regulerespå finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocentnævnte tilpasningsprocent. AUB overfører kvartalsvis beløbet til Ministeriet for Børn og Undervisning til heleller delvis finansiering af VEU-godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse ogtilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logii henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. § 15 b i lov om ArbejdsgivernesUddannelsesbidrag.

2.15.2.2.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at arbejdsgiverne fra og med den 1. januar 2016 kompenseres for afledte merudgifter tilskolepraktikydelse m.v., jf. lovens § 18, stk. 1, om uddannelsesbidrag, således at arbejdsgiverne ikkepålægges nye omkostninger som følge af regeringens kontanthjælpsreform. Disse merudgifter forarbejdsgiverne vil blive indfaset fra og med den 1. januar 2016. Det lægges i den forbindelse til grund, atarbejdsgiverne i 2016 kompenseres for 22 mio. kr., og for 2017 og frem for 55 mio. kr. årligt i 2013-pris- oglønniveau (svarende til henholdsvis 22,4 mio. kr. og 55,9 mio. kr. i 2014-pris- og lønniveau).Kompensationen foreslås indført ved en tilsvarende reduktion i arbejdsgivernes VEU-bidrag, jf. lovens §18, stk. 2. På den baggrund foreslås det, at bidraget i 2016 fastsættes til 554 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i2013-pris- og lønniveau, og i 2017 og frem til 537 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau.Af lovtekniske grunde foreslås det tillige at fastsætte bidraget i 2014-2015 til 566 kr. årligt pr.fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau, hvilket alene er en fremskrivning af det nuværende bidragsstørrelse.Bidragets størrelse er beregnet med udgangspunkt i, at VEU-bidraget, jf. den gældende ordning, ville værefastsat til 566 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau, jf. også den foreslåede affattelse af§ 18, stk. 2, 1. pkt. Der er beregningsteknisk lagt til grund, at der vil være 1,9 mio. bidragsydendefuldtidsbeskæftigede i henholdsvis 2016 og 2017. Den forudsatte kompensation til arbejdsgiverne erfratrukket, og på baggrund heraf er VEU-bidraget pr. fuldtidsbeskæftiget blevet beregnet.Som en lovteknisk ændring foreslås det endvidere, at uddannelsesbidraget, jf. § 18, stk. 1, fastsættes til2.407 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau, hvilket svarer til den nuværendebidragsstørrelse.Den foreslåede ordning angår alene den aftalte kompensation til arbejdsgivere, jf. Aftale om en reform afkontanthjælpssystemet. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil således uafhængigt af dettelovforslag skulle ændres for så vidt angår uddannelsesbidraget størrelse i 2015-2016 og frem, bl.a. som følgeaf Aftale af 8. november 2012 om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti. Det forudsættesi forbindelse med nærværende lovforslag, at uddannelsesbidraget fastsættes, således at arbejdsgiverne samletset ikke påføres nye omkostninger som følge af kontanthjælpsreformen.2.15.2.3. Ændringer i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerDe konsekvensændringer, som skal ske i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,som følge af nærværende lovforslag samt det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktivsocialpolitik, lov om statens uddannelsesstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidragog forskellige andre love, medtages af lovtekniske årsager i det hele nærværende lovforslag.2.15.3. Forstærket samarbejde mellem jobcentre og virksomhederDet indgår i aftalen om kontanthjælpsreformen, at der etableres følgende initiativer:•Serviceberedskab.Alle jobcentre skal have et serviceberedskab for virksomheder, der skal hjælpevirksomhederne med fx at rekruttere arbejdskraft, fastholde sygemeldte og etablere virksomhedsrettedeforløb. Beskæftigelsesregionerne sikrer koordinering af serviceberedskabet, så beskæftigelsesregionernefremstår som én servicekoordinator for virksomheder, der samarbejder med flere jobcentre.•Paradoksberedskab.Der etableres et ”paradoksberedskab” i de fire beskæftigelsesregioner. Alleregionerne åbner en telefonisk hotline, som virksomhederne kan henvende sig til, hvis de opleverparadoksproblemer. Alle regioner overvåger udviklingen i forhold til udbud af og efterspørgsel afarbejdskraft og iværksætter koordinerede initiativer med inddragelse af jobcentre, a-kasser ogbrancheorganisationer.•Fast-track løsning for virksomhedstilbud.Der oprettes en ”fast-trackløsning”, så virksomheder ogborgere nemt og enkelt i én landsdækkende digital løsning kan ansøge om at få oprettet praktik- ellerløntilskudspladser, og hvor jobcenteret inden for en klar tidsfrist digitalt godkender en ansøgning om envirksomhedsplads. Dette forslag udmøntes ved dette lovforslag. Der henvises til pkt. 2. 14, hvor det foreslås,

at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan den digitale ansøgning fraarbejdsgiverne om virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudspladser m.v. skal foregå.Regeringen vil indlede en dialog med arbejdsgiverne og KL om ovenstående initiativer. Udgangspunktet er,at initiativerne kan finansieres inden for rammerne af beskæftigelsesindsatsen.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeI nedenstående tabel ses de samlede direkte økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i2014-2017 og fuldt indfaset. Der henvises til afsnit 3.16. for en oversigt over de samlede økonomiskekonsekvenser af reformen, hvor der også er taget højde for de forventede skattemæssige virkninger,tilbageløb og beskæftigelseseffekter.Tabel 1. Direkte økonomiske konsekvenser i altMio. kr. 2014-priser20142015I altHeraf-Stat-KommunerHeraf-DUT-Budgetgaranti-Beskæftigelsestilskud388,6331,557,1223,5-168,42,084,5256,1-171,6158,1-330,40,7

3.1. Nye målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for unge under 30 år udenerhvervskompetencegivende uddannelseForslaget indebærer, at kommunerne får mulighed for at tilrettelægge indsatsen for unge uden uddannelse i etmiljø, hvor uddannelse er i centrum, og det foreslås, at der oprettes en pulje, hvor kommunerne kan søge ommidler hertil. Der afsættes 35,2 mio. kr. i 2014 og 5,0 mio. kr. i 2015.Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af forslag om ungeindsats i et uddannelsesmiljøMio. kr. 2014 pl.2014201520162017Stat35,25,000I alt35,25,0003.2. Uddannelsespålæg til unge på uddannelseshjælpForslaget indebærer en øget tilgang til uddannelse fra kontanthjælp. Forslaget indebærer dermed øgedestatslige udgifter til taxametertilskud. Dertil kommer en merudgift til SU samt en mindreudgift tilkontanthjælp. I de første 3 måneder vil der være en merudgift til samtaler som følge af den grundigerevisitation, som skal foretages før, der kan udbetales aktivitetstillæg. Forslaget indebærer også merudgifter tiladministration, herunder udviklingen af en it-understøttelse af uddannelsespålægget for den unge ogjobcenteret – herunder adgang til uddannelsespålægget fra ”Min Side” på Jobnet - og styrket digital dialogmellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner samt jobcenterets adgang til uddannelsesplaner fraungdommens uddannelsesvejledning. Endelig indebærer forslaget kompensation til arbejdsgiverne forafledte merudgifter til skolepraktikydelse m.v. Kompensationen indfases fra og med 2016, svarende til hhv.22,4 mio. kr. i 2016 og 55,9 mio. kr. i 2017 (2014-pris- og lønniveau)Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige merudgifter på 39,6 mio. kr. i 2014, 164,1 mio. kr. i2015, 354,7 mio. kr. i 2016 og 454,34 mio. kr. i 2017. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 124,9

mio. kr. i 2014, 334,6 mio. kr. i 2015, 525,2 mio. kr. i 2016 og 624,8 mio. kr. i 2017, mens mindreudgiftenfor kommunerne skønnes at udgøre 85,3 mio. kr. i 2014 og 170,5 mio. kr. i 2015 og frem. Kommunernesudgifter til uddannelseshjælp er omfattet af budgetgarantien.Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af uddannelsespålæg til unge på uddannelseshjælp fordelt på statog kommune - merudgiftMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat124,9334,6525,2624,8- taxameter77,2212,3328,2365,8- uddannelseshjælp-41,8-83,7-83,7-83,7- SU73,2202,2256,0284,5- administration16,33,82,32,3- neutralisering afarbejdsgiverudgift tilskolepraktik0,00,022,455,9Kommuner-85,3-170,5-170,5-170,5- uddannelseshjælp-90,3-180,5-180,5-180,5- samtaler5,010,010,010,0I alt39,6164,1354,7454,33.3. Uddannelsesrettet indsats til uddannelsesparate unge på uddannelseshjælpSe afsnit 3.4.3.4. Uddannelsesrettet indsats til aktivitetsparate unge på uddannelseshjælpForslag 3.3. og 3.4. indebærer en ny aktiveringsindsats for unge uddannelseshjælpsmodtagere med fokus påuddannelse og uddannelsesforberedende forløb. Forslaget indeholder en ny redskabsvifte, der inkluderernytteindsats for de åbenlyst uddannelsesparate. Idet fokus i indsatsen vil være på uddannelse, er det lagt tilgrund, at aktiviteten løntilskud vil blive reduceret. Der vil fremover ikke være krav til antallet af samtaler foruddannelsesparate, hvorfor antallet af samtaler også vil blive reduceret som følge af forslaget. Udgifterne tilden uddannelsesrettede indsats vil være faldende i løbet af perioden som følge af den forudsatte øgedeafgang fra kontanthjælp til uddannelse. Forslaget indebærer merudgifter til vejledning og opkvalificering,mens der vil være mindreudgifter til løntilskud.Forslag 3.3. og 3.4. skønnes samlet set at indebære offentlige merudgifter på 32,0 mio. kr. i 2014 ogoffentlige mindreudgifter på 24,0 mio. kr. i 2015, 80,0 mio. kr. i 2016 og 108,0 mio. kr. i 2017. Herafskønnes mindreudgiften til staten at udgøre 6,8 mio. kr. i 2014, 30,9 mio. kr. i 2015, 54,9 mio. kr. i 2016 og66,9 mio. kr. i 2017, mens kommunerne skønnes at have merudgifter på 38,8 mio. kr. i 2014 og 6,9 mio. kr. i2015 samt mindreudgifter på 25,1 mio. kr. i 2016 og 41,1 mio. kr. i 2017. Kommunernes udgifter tiluddannelseshjælp, vejledning og opkvalificering samt løntilskud er omfattet af budgetgarantien.Tabel 4. Økonomiske konsekvenser af forslag om uddannelsesrettet indsats til unge påuddannelseshjælp fordelt på stat og kommune – merudgiftMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat-6,8-30,9-54,9-66,9- vejledning ogopkvalificering67,042,918,96,9- løntilskud-100,4-100,4-100,4-100,4- uddannelseshjælp26,126,126,126,1- administration0,50,50,50,5Kommuner38,86,9-25,1-41,1-vejledningogopkvalificering89,157,225,29,2

3.4.1. Læse- skrive- og regnekurser for unge på uddannelseshjælpSom et led i den uddannelsesrettede indsats skal alle unge med behov have ret til læse-, skrive- ogregnekursus.Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige merudgifter på 56,9 mio. kr. i 2014 og 36,0 mio. kr. fra2015 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 24,8 mio. kr. i 2014 og 16,6 mio. kr. fra 2015og frem, mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 32,1 mio. kr. i 2014 og 19,4 mio. kr. fra 2015og frem.Der er ved skønnet over de økonomiske konsekvenser af forslaget taget højde for, at der allerede i daggennemføres FVU-tests og -forløb for en del af målgruppen, og at kommunerne i forbindelse med Aftale omflere unge i uddannelse og job fra 2009 er blevet kompenseret for de deraf afledte økonomiske konsekvenser.Kommunernes udgifter til vejledning og opkvalificering (køb af kurser) er omfattet af budgetgarantien.Tabel 5. Økonomiske konsekvenser af læse- skrive- og regnekurser fordelt på stat og kommune -merudgiftMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat24,816,616,616,6- vejledning ogopkvalificering21,816,316,316,3- administration3,00,30,30,3Kommuner32,119,419,419,4- vejledning ogopkvalificering29,021,721,721,7- udførelse af test(administration)3,1-2,3-2,3-2,3I alt56,936,036,036,03.5. Flere enlige forsørgere og unge forældre skal tage en uddannelse3.5.1. Fokus på uddannelse i barselsperiodenForslaget indebærer, at alle forældre på uddannelseshjælp får ret til uddannelsesvejledning i den sidste del afbarselsperioden.Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige merudgifter for kommunerne til samtaler på 2,0 mio. kr.årligt fra 2014.Tabel 6. Økonomiske konsekvenser af fokus på uddannelse i barselsperioden fordelt på stat ogkommune - merudgiftMio. kr., 2014-priser2014201520162017Kommuner- samtaler2,02,02,02,0I alt2,02,02,02,03.5.2. Studiestartskoordinatorer (3-årigt forsøg)

Forslaget indebærer, at unge forsørgere på uddannelseshjælp, der starter på en uddannelse, får ret til ekstrastøtte fra kommunen i form af en studiestartskoordinator, der løbende skal hjælpe og støtte den unge iudfordringerne i overgangen fra kontanthjælp til uddannelse. Ordningen udmøntes i enforsøgsbekendtgørelse, hvor det forventes, at refusionsrammen for udgifterne til mentorstøtte forhøjes i den3-årige forsøgsperiode. Udgifterne til indsatsen forventes således at afholdes som mentorudgifter, hvor statenyder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter indenfor en udmeldt ramme, jf. punkt 3.10.Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige merudgifter på 5,2 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016.Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 2,6 mio. kr., mens merudgiften for kommunerne skønnes atudgøre 2,6 mio. kr.Tabel 7. Økonomiske konsekvenser af studiestartskoordinatorer fordelt på stat og kommune -merudgiftMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat- Studiestartskoordinator(mentorordning)2,62,62,60Kommuner- Studiestartskoordinator(mentorordning)2,62,62,60I alt5,25,25,203.5.3. Netværk for unge mødre i uddannelseForslaget skønnes samlet set at indebære offentlige merudgifter på 3,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016.Forslaget er et forsøg, som finansieres ved en statslig pulje.Tabel 8. Økonomiske konsekvenser af netværk for unge mødre i uddannelse fordelt på stat ogkommune - merudgiftMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat- drift3,03,03,00I alt3,03,03,003.6. Nyt visitationssystem for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagereDet foreslås, at der i stedet for det eksisterende matchsystem indføres et nyt visitationssystem. Detindebærer, at der senest efter en uge gennemføres en samtale, og at der kan iværksættes en indsats for at fåborgen i arbejde eller uddannelse. Forslaget indebærer merudgifter til samtaler i kommunerne og tiladministration.Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige merudgifter på 45,0 mio. kr. i 2014, 42,5 mio. kr. i 2015og 41,4 mio. kr. fra 2016 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 5,5 mio. kr. i 2014, 3,0mio. kr. i 2015 og 1,9 mio. kr. fra 2016 og frem, mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 39,5mio. kr. fra 2014 og frem. Udgifterne til administration omfatter 0,5 mio. kr. årligt til support af nyemålgrupper.Tabel 9. Merudgifter i forbindelse med forslag om nyt visitationssystem for kontanthjælps- oguddannelseshjælpsmodtagereMio. kr., 2014-priserStat- administrationKommune20145,520153,020161,920171,9

3.7. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpenFor jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år fremrykkes indsatsen til efter 3 måneder på kontanthjælp.Samtidig indebærer forslaget, at kommunerne ikke kan få refusion for tilbud om vejledning ogopkvalificering i de første 2 år af kontanthjælpsperioden, dog undtaget regne-, læse- og stavekurser. Efter de9 første måneder vil kommunen kunne få refusion for alle tilbud om ordinær uddannelse. Dette forventes atmedføre en reduktion i de refusionsberettigede offentlige driftsudgifter til aktivering. For at understøtte enøget brug af virksomhedsrettede tilbud til gruppen, sker der en reduktion af driftsloftet overaktiveringsudgifter (vejledning og opkvalificering), jf. afsnit 3.9b.Herudover sker der en udvidelse af antallet af samtaler i forbindelse med fremrykningen.Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige mindreudgifter på 124,7 mio. kr. i 2014 og 158,0 mio. kr.fra 2015 og frem. Heraf skønnes mindreudgiften til staten at udgøre 47,4 mio. kr. i 2014 og 59,1 mio. kr. fra2015 og frem, mens merudgiften for kommunerne skønnes at udgøre 77,2 mio. kr. i 2014 og 98,9 mio. kr. fra2015 og frem.Mindreudgiften til staten udgøres af mindreudgifter på 107,6 mio. kr. til driftsudgifter til aktivering,merudgifter på 80,4 mio. kr. til løntilskud og som følge heraf en mindreudgift til kontanthjælp på 33,4 mio.kr. samt merudgifter på 1,5 mio. kr. til administration.Mindreudgiften til kommunerne udgøres af mindreudgifter på 143,2 mio. kr. til driftsudgifter til aktivering,merudgifter på 80,4 mio. kr. til løntilskud og som følge heraf en mindreudgift til kontanthjælp på 67,2 mio.kr. Hertil kommer merudgifter på 6,1 mio. kr. til administration i forbindelse med fremrykningen afindsatsen til efter 3 måneder og merudgifter på 25,0 mio. kr. til samtaler.Den del af kommunernes udgifter til vejledning og opkvalificering, der er omfattet af reglerne om statsligrefusion, løntilskud og kontanthjælp, er omfattet af budgetgarantien.Tabel 10. Merudgifter i forbindelse med forslag om at jobparate kontanthjælpsmodtagere skalarbejde for kontanthjælpen.Mio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat-47,4-59,1-59,1-59,1- vejledning og-89,6-107,6-107,6-107,6opkvalificering- løntilskud67,080,480,480,4- kontanthjælp-27,8-33,4-33,4-33,4- administration3,01,51,51,5Kommune-77,2-98,9-98,9-98,9- administration6,16,16,16,1- vejledning og-119,3-143,2-143,2-143,2opkvalificering- løntilskud67,080,480,480,4- kontanthjælp-56,0-67,2-67,2-67,2- samtaler25,025,025,025,0I alt-124,6-158,0-158,0-158,03.8. Grundlæggende kompetencer til ufaglærte kontanthjælpsmodtagereUfaglærte kontanthjælpsmodtagere over 30 år får ret til realkompetencevurdering, og det skal vurderes, omder er behov for læse-, skrive- eller regnekurser.

Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige merudgifter på 16,4 mio. kr. i 2014 og 13,1 mio. kr. fra2015 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 7,0 mio. kr. i 2014 og 5,6 mio. kr. fra 2015 ogfrem, mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 9,4 mio. kr. i 2014 og 7,5 mio. kr. fra 2015 ogfrem. Kommunernes udgifter til vejledning og opkvalificering er omfattet af budgetgarantien.Tabel 11. Merudgifter i forbindelse med forslag om grundlæggende kompetencer til ufaglærtekontanthjælpsmodtagere.Mio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat- vejledning og7,05,65,64,5opkvalificeringKommune- vejledning og9,47,57,56,0opkvalificeringI alt16,413,113,110,63.9. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælpIndsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fremrykkes til efter 6 måneder på kontanthjælp. For atunderstøtte en øget brug af virksomhedsrettede tilbud til gruppen sker der en reduktion af driftsloftet overaktiveringsudgifter (vejledning og opkvalificering), jf. afsnit 3.9b. Der indføres tillige en ret tilkoordinerende sagsbehandler, og der udvikles et progressionsmål.Det foreslås derudover, at der etableres følgende tre forsøg, som vil blive udmøntet i bekendtgørelse:Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for de mest udsatte; integrationspålæg til aktivitetsparate indvandrereover 30 år; og helhedsindsats for udsatte familier. Der henvises til punkt 3.10. i lovforslaget vedr. ændring aflov om aktiv socialpolitik vedr. forsøget med arbejdsmarkedserfaring for de mest udsatte. Forslaget skønnessamlet set at indebære offentlige merudgifter på 94,2 mio. kr. i 2014, hvoraf 116,7 vedrører ovennævnteforsøg, og mindreudgifter på 31,9 mio. kr. i 2015 og 37,4 mio. kr. fra 2016 og frem. Heraf skønnes staten athave merudgifter på 112,5 mio. kr. i 2014 og mindreudgifter på 10,0 mio. kr. i 2015 og 15,5 mio. kr. fra2016 og frem. Mindreudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 18,3 mio. kr. i 2014 og 21,9 mio. kr. fra2015 og frem.Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre statslige mindreudgifter på 16,5 mio. kr. til driftsudgifter tilaktivering (vejledning og opkvalificering) og merudgifter til løntilskud på 1,4 mio. kr. og heraf følgendemindreudgifter til kontanthjælp på 0,7 mio. kr. og 0,3 mio. kr. i merudgifter til administration. Dekommunale mindreudgifter til driftsudgifter til aktivering skønnes fuldt indfaset at udgøre 22,0 mio. kr.,merudgifter til løntilskud udgør 1,4 mio. kr. og heraf følgende mindreudgifter til kontanthjælp udgør 1,3 mio.kr. Kommunernes udgifter til vejledning og opkvalificering, løntilskud og kontanthjælp er omfattet afbudgetgarantien.Tabel 12. Merudgifter i forbindelse med forslag om aktivitetsparate skal have en helhedsorienterethjælpMio. kr., 2014-priser2014201520162017

3.9b Samlede konsekvenser for kommunernes driftsudgifter til aktiveringDen samlede virkning af kontanthjælpsreformen på de offentlige driftsudgifter til aktivering, jf. afsnit 3.2.-3.4, 3.4.1, 3.7-3.9. og 3.13, er forventede besparelser på henholdsvis 3,0 mio. kr., 118,9 mio. kr., 174,9 mio.kr. og 205,5 mio. kr. i hvert af årene 2014-17.. Heri indgår, at der som et element i finansieringen af initiativ3.7. og 3.9. er foretaget en reduktion af det kommunale driftsloft over aktiveringsudgifterne svarende til enmindreudgift på 60,0 mio. kr. årligt.Det er ved budgetteringen af finansloven for 2013 forudsat, at de samlede offentlige driftsudgifter tilaktiveringsindsatsen i 2014 vil udgøre 4.840,7 mio. kr. (2014-pl). De forventede nettovirkninger afkontanthjælpsreformen svarer til ændringer i udgiftsniveauet på -0,1 pct. i 2014, -2,3 pct. i 2015, -3,4 pct. i2016 og -4,0 pct. i 2017, hvilket set i forhold til det hidtil gældende driftsloft for 2017 på 14.546 kr. (2014-pl) svarer til justeringer på henholdsvis -8, -333, -490 og -576 kr. i hvert af årene 2014-2017. Idet der tageshensyn til, at der som led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2013 blev foretaget en midlertidigreduktion af driftsloftet over aktiveringsudgifterne 2013-2016, vil forslaget indebære, at det fælles driftsloftover kommunernes driftsudgifter til aktivering vil udgøre henholdsvis 13.927 kr. i 2014, 13.675 kr. i 2015,13.954 kr. i 2016 og 13.970 kr. i 2017. Den del af kommunernes driftsudgifter til aktivering (vejledning ogopkvalificering), der er omfattet af reglerne om statslig refusion, er omfattet af budgetgarantien.3.10. Nye regler for mentorstøtteFor at sikre at mentorstøtte gives til de mest udsatte, ændres reglerne for mentorstøtte. Kommunerne skaltilbyde unge og voksne aktivitetsparate mentorstøtte, hvis kommunen vurderer, at det ikke er muligt attilbyde anden indsats. Endvidere foreslås det, at personer, der har været indlagt på grund af psykiske lidelser,skal tilbydes en mentor i forbindelse med udskrivelsen.Reglerne for mentorstøtte ændres således, at der alene ydes refusion til mentorstøtte til målgrupper, derfremgår af reglerne. Den samlede bevilling til mentorer på finansloven vil blive udmeldt til kommunernesom en øvre refusionsramme for hvor store udgifter, kommunerne kan hjemtage refusion for.Refusionssatsen er 50 pct. inden for denne ramme. Hvad angår mentor til personer i ressourceforløb vil derdog fortsat være 50 pct. refusion uden en øvre ramme.Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige merudgifter på 283,5 mio. kr. i 2014 og 153,6 mio. kr. ifra 2015 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 141,7 mio. kr. i 2014 og 76,9 mio. kr. fra2015 og frem, mens merudgiften for kommunerne skønnes at udgøre 141,7 mio. kr. i 2014 og 76,7 mio. kr.fra 2015 og fremLovforslaget indebærer, at kommunernes udgifter til mentorordningen, bortset fra i forbindelse medressourceforløb, ikke vil være omfattet af budgetgarantien.Tabel 13. Merudgifter i forbindelse med forslag om nye regler for mentorstøtteMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat- mentorordning141,776,776,776,7- administration0,00,20,20,2Kommune- mentorordning141,776,776,776,7

3.11. Nytteindsats som aktiveringstilbudDe økonomiske konsekvenser af at indføre nytteindsats som aktiveringstilbud indgår i afsnit 3.7 og 3.9.3.12. Ret til virksomhedsrettede tilbudKontanthjælpsmodtagere får, hvis de selv finder pladsen, ret til virksomhedspraktik, ansættelse medløntilskud samt ansættelse som jobrotationsvikar i offentlige og private virksomheder. Forslaget skønnesikke at medføre merudgifter for det offentlige.3.13. Ændring af løntilskudsreglerneDet foreslås, at der i offentligt løntilskud sker en harmonisering med ydelserne under de øvrigevirksomhedsrettede tilbud. Det forslås tillige, at ansættelser med løntilskud i offentlige virksomhedermaksimalt kan have en varighed på 6 måneder. Endelig foreslås det, at ledige ved udløb af dagpengeret elleri øvrigt ved overgang til anden ydelse eller selvforsørgelse kan medregne al forudgående ledighed vedopgørelsen af ret til deltagelse i bl.a. jobrotation og privat løntilskud.Forslaget skønnes samlet set at indebære offentlige mindreudgifter på 112,7 mio. kr. i 2014, 139,1 mio. kr. i2015, 135,1 mio. kr. i 2016 og 131,4 mio. kr. fra 2017 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten atudgøre 80,0 mio. kr. i 2014, 99,7 mio. kr. i 2015, 97,8 mio. kr. i 2016 og 95,8 mio. kr. fra 2017 og frem.Merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 32,7 mio. kr. i 2014, 39,4 mio. kr. i 2015, 37,3 mio. kr. i2016 og 35,6 mio. kr. fra 2017 og frem.Kommunernes udgifter til kontanthjælp, løntilskud til kontanthjælpsmodtagere og til vejledning ogopkvalificering er omfattet af budgetgarantien. Udgifterne til dagpenge og løntilskud til dagpengemodtagereer omfattet af det særlige beskæftigelsestilskud.Tabel 14. Merudgifter i forbindelse med forslag om ændring af løntilskudsreglerne.Mio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat-80,0-99,7-97,8-95,8- kontanthjælp13,417,417,417,4- dagpenge42,955,054,955,0- løntilskuddagpenge-72,5-94,2-94,2-94,2- løntilskudkontanthjælp-70,1-86,1-84,1-82,2- drift6,38,28,28,2Kommune- kontanthjælp- dagpenge- løntilskuddagpenge- løntilskudkontanthjælp- driftI alt-32,727,074,5-72,5-70,18,4-112,7-39,435,194,9-94,2-86,110,9-139,1-37,335,195,0-94,2-84,110,9-135,1-35,635,194,8-94,2-82,210,9-131,4

Det foreslås, at kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere får ret til selv at booke samtaler. Jobparatekontanthjælpsmodtagere skal registrere deres jobsøgning i en joblog på Jobnet. Jobcenteret skal løbendefølge op på, om den enkelte søger job tilstrækkelige bredt, intensivt og realistisk gennem jobloggen.Forslaget skønnes samlet set at indebære statslige merudgifter på 7,5 mio. kr. i perioden 2014-2015 og 6,5mio. kr. fra 2016 og frem, herunder 2 mio. kr. årligt til support af ny funktionalitet på Jobnet.Tabel 15. Merudgifter i forbindelse med forslag om joblog og ret til selv at booke samtaler.Mio. kr., 2014-priser 2014201520162017Stat- administration7,57,56,56,5I alt7,57,56,56,53.15. Øvrige ændringer3.15.1. Aktivitetsdusør til 15-17-årige (3-årig midlertidig ordning)Forslaget indebærer, at kommunerne får mulighed for at give unge mellem 15 og 17 år, der deltager i tilbudom virksomhedspraktik eller særligt tilrettelagte projekter, en aktivitetsdusør som motivation til at deltage ogfastholdes i aktive tilbud.Forslaget skønnes samlet set at indebære kommunale merudgifter på 2,5 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016.Tabel 16. Økonomiske konsekvenser af aktivitetsdusør fordelt på stat og kommune - merudgiftMio. kr., 2014-priser2014201520162017Kommuner- aktivitetsdusør2,52,52,50I alt2,52,52,503.15.2. Kontanthjælpsmodtagere i barselsperioden ydes vejledning om jobsøgningDet foreslås, at der til kontanthjælpsmodtagere i barselsperioden ydes vejledning om jobsøgning.Forslaget skønnes samlet set at indebære kommunale merudgifter på 2 mio. kr. årligt fra 2014.Tabel 17. Merudgifter i forbindelse med forslag om vejledning om jobsøgning i barselsperioden.Mio. kr., 2014-priser2014201520162017Kommuner- samtaler2,02,02,02,0I alt2,02,02,02,03.15.3. Frivillige mentorerForslaget indebærer, at der gennemføres et pilotprojekt hvor frivillige seniorer er mentorer for en gruppeuddannelsesparate unge.Forslaget skønnes samlet set at indebære statslige merudgifter på 1,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016.Tabel 18. Økonomiske konsekvenser af pilotprojekt med frivillige mentorer fordelt på stat ogkommune - merudgiftMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat1,01,01,00,0I alt1,01,01,00,0De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne.

3.16 Samlede økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsreformenDen samlede kontanthjælpsreform inklusiv forslaget til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov omstatens uddannelsesstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andrelove vurderes fuldt indfaset at betyde, at 4.400 fuldtidspersoner kommer i uddannelse, mens reformensamtidig vil have en beskæftigelseseffekt på 4.500 fuldtidspersoner. Den samlede kontanthjælpsreformvurderes at have positive struktureffekter på 0,5 mia. kr. i 2014, 1,1 mia. kr. i 2015, 1,0 mia. kr. i 2016, 1,1mia. i 2017 og 1,2 mia.kr. fuldt indfaset.Tabel 19. Merudgifter som følge af kontanthjælpsreformen, direkte økonomi og efter skat tilbageløbog beskæftigelseseffekter.Mio. kr. 2014-priser2014201520162017FuldtindfasetSamlede direktekonsekvenser-576,9-1.315,0-1.210.11.179,01.205,9Efter skat, tilbageløb ogbeskæftigelseseffekter-522,1-1.116,8-1.019,61.123,61.217,6Anm: I de samlede konsekvenser af reformen indgår også udgifter til implementering og evaluering af reformen, kurser, forsøg medempowerment samt en reduktion af LBR-puljen. Disse elementer medfører samlet set merudgifter på 65,1 mio. kr. i 2014, 10,5 mio.kr. i 2015, -7,6 mio. kr. i 2016 og -31,7 mio. kr. i 2017 og frem.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget indebærer, at arbejdsgiverne kompenseres for afledte merudgifter til skolepraktikydelse m.v.,således at arbejdsgiverne ikke pålægges nye omkostninger som følge af kontanthjælpsreformen.Kompensationen indfases fra og med 2016, svarende til hhv. 22,4 mio. kr. i 2016 og 55,9 mio. kr. i 2017(2014-pris- og lønniveau). Kompensationen foreslås indført ved en tilsvarende reduktion i arbejdsgivernesVEU-bidrag, jf. afsnit 2.16.2.2.3.Med lovforslaget indføres nye regler, der kan medføre administrative lettelser for erhvervslivet. Blandt andetvil en digitalisering af arbejdsgivernes ansøgninger om virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser m.v.kunne lette ansøgningsprocesserne for de berørte virksomheder.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget er inden fremsættelsen sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for selvstændigterhvervsdrivende (ASE) Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Arbejdsmarkedets Tillægspension,Beskæftigelsesrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner, DanskRetspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, FOA –Foreningen af Offentligt Ansatte, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer iDanmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningenaf Statsforvaltningsjurister, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Institut for Menneskerettigheder,Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kristelig

Til nr. 1Efter gældende regler varetages kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov i jobcentre, jf. kapitel 3 ilov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.Det følger af lovforslagets § 2, nr. 7-10, at kommunalbestyrelsens opgaver, som vedrører indsats foruddannelseshjælpsmodtagere, også kan varetages af en anden enhed i kommunen, hvis der er tale om enindsats over for uddannelseshjælpsmodtagere.Det foreslås, at begrebet jobcenter i denne lov også dækker en eventuel særskilt enhed i kommunen, dervaretager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.Til nr. 2-6I den gældende § 2 fremgår de forskellige målgrupper for beskæftigelsesindsatsen med udgangspunktprimært i den enkeltes forsørgelsesgrundlag som fx dagpenge og kontanthjælp. Efter gældende regler erkontanthjælpsmodtagere delt i to målgrupper, henholdsvis personer, der modtager kontanthjælp alene pågrund af ledighed, såkaldt arbejdsmarkedsparate, og personer, der modtager kontanthjælp ikke alene pågrund af ledighed, såkaldt ikke arbejdsmarkedsparate. De to målgrupper omfatter ikkekontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.Det foreslås, i nr. 3 og 4, at betegnelsen for kontanthjælpsmålgrupperne ændres, således atarbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ændres til jobparate kontanthjælpsmodtagere, og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ændres til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, bortsetfra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.Et af elementerne i kontanthjælpsreformen er, at kontanthjælpen for alle unge under 30 år, som ikke har enerhvervskompetencegivende uddannelse, afskaffes og erstattes af uddannelseshjælp.Det foreslås i nr. 6, at der indsættes to nye målgrupper, som omfatter unge under 30 år, som fremover vil fåuddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lovom aktiv socialpolitik, lov om statens uddannelsesstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag og forskellige andre love. Det drejer sig dels om personer, der modtager uddannelseshjælp efterlov om aktiv socialpolitik, og som er uddannelsesparate, dels om personer, der modtager uddannelseshjælpefter samme lov, og som er aktivitetsparate.Personer, som vurderes umiddelbart at kunne påbegynde en uddannelse, vil fremover være i målgruppen”uddannelsesparate”. Der er tale om unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse indenfor ca. et årog gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. ”Aktivitetsparate” unge vurderes derimod ikke at væreuddannelsesparate, fordi de har faglige, sociale og/eller helbredsmæssige problemer. De har derfor behov forindsats, der kan hjælpe dem til at blive uddannelsesparate på sigt.Der er således tale om to nye målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, som bl.a. kan få tilbud efter lovenskapitel 9 b-12. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.1.Der vil administrativt blive fastsat nærmere regler om visitation med hjemmel i de gældendebemyndigelsesbestemmelser i lovens §§ 4 a og 21, stk. 2.

Til nr. 7Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren regler om opgørelse af en sammenhængendeperiode med kontanthjælp efter denne lov for kontanthjælpsmodtagere.Det foreslås, at beskæftigelsesministeren også kan fastsætte regler om opgørelse af en sammenhængendeperiode med uddannelseshjælp og om sammenhængende periode med uddannelseshjælp og herefterkontanthjælp efter denne lov for personer under 30 år. De får efter gældende regler kontanthjælp, og vil efterlovforslaget fremover blive omfattet af de to nye målgrupper, der modtager uddannelseshjælp, jf.lovforslagets § 1, nr. 6.Til nr. 8Det er tale om en konsekvensændring, som følge af, at mentor efter lovforslagets § 1, nr. 52, bliver et nyttilbud i loven.Til nr. 9Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om krav til andre aktørerssagsbehandling, herunder om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen.Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteretde nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1-10, til brug for administrationenaf den beskæftigelsesmæssige lovgivning m.v.Det foreslås, at beskæftigelsesministeren også kan fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til atgive jobcenteret de nødvendige oplysninger om de personer under 30 år, der efter lovforslaget vil bliveomfattet af de to nye målgrupper, der modtager uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.Der er endvidere tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 1380 af 23. december 2012 omændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension ogforskellige andre love. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb,rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.), hvor bestemmelsen ved ikke fejl ikke er blevet ændret til atomfatte ressourceforløbspersoner, der er omfattet af lovens § 2, nr. 11.

kommunikation ved syge- og raskmeldinger og indkaldelser til samtaler og andre aktiviteter samt jobplaner,rehabiliteringsplaner og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Det fremgår af aftalen, at indsatsen for unge på vej mod uddannelse skal beskrives i uddannelsespålægget.Det fremgår endvidere, at alle skal have ret til at få et klart overblik over deres egen situation og de planer,der er lagt for og med borgeren.Med henblik på at fremtidssikre lovgivningen foreslås det, at § 10 a, stk. 1, udvides, så den eksisterendebemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om blandtandet jobplaner og rehabiliteringsplaner også kommer til at omfatte uddannelsespålæg.Det fremgår endvidere af aftalen, at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal søge tilstrækkeligt bredt,intensivt og realistisk og dokumentere jobsøgning i en joblog på Jobnet.Det foreslås derfor også, at bemyndigelsen for ministeren til at fastsætte regler om pligt til at anvendedigital kommunikation også kommer til at omfatte jobsøgning og joblog m.v.Som en konsekvens af, at der som led i kontanthjælpsreformen foreslås indsat et nyt kapitel 9 b i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats om tilbud om mentor, jf. lovforslagets § 1, nr. 52, foreslås endvidere, athenvisningen til de eksisterende tilbud efter kapitel 10 – 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udvides,så der også henvises til de nye mentortilbud i kapitel 9 b.Til nr. 12Det foreslås, at bestemmelserne om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser,meddelelser og andre dokumenter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektroniskdatabehandling, kan udstedes alene med angivelse af kommunen, jobcenteret eller Jobnet som afsender, samtat en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten formeddelelsen, ophæves, og at helt tilsvarende regler i stedet indsættes i en ny § 10 c, jf. lovforslagets § 1, nr.14 nedenfor. Der er tale om en lovteknisk ændringPå den måde vil de eksisterende bestemmelser også komme til at gælde for den digitale kommunikationmed arbejdsgiverne, jf. de foreslåede ændringer til § 10 b.Til nr. 13Forslaget til stk. 2Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af digitalkommunikation mellem kommunen, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om udbetaling aftilskud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 10 b, stk. 1.Det fremgår af aftalen, at der skal oprettes en ”fast-track-løsning”, så virksomhederne nemt og enkelt i enlandsdækkende digital løsning kan ansøge om at få oprettet praktik- eller løntilskudspladser, og hvorjobcenteret inden for en klar tidsfrist digitalt godkender en ansøgning om en virksomhedsplads.Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan den digitaleansøgning fra arbejdsgiverne om virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudspladserm.v. skal foregå, herunder regler om pligt til at anvende et bestemt system, og om fritagelse for obligatoriskanvendelse for visse grupper af juridiske personer og virksomheder. For eksempel vil juridiske personer, derbor i et område uden internetdækning, kunne fritages for obligatorisk anvendelse.

I første omgang vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte regler om digitalisering af ansøgning omvirksomhedspraktikpladser og løntilskudspladser. På sigt vil bemyndigelsen fx også kunne anvendes til atfastsætte regler om digitalisering af ansøgning om voksenlærlingepladser og ansøgning om mentorstøtte.Reglerne i kapitel 11 og 12 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats om detfælles datagrundlag til brug for forvaltningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov omaktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning finder tilsvarende anvendelse.Forslaget til stk.3Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommunen kan sendedigitale meddelelser til arbejdsgivere og udstede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Det foreslås endvidere, at sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag formkrav, herunder personlig underskrift, ogsåtilgodeses i forhold til denne type af dokumenter, når de sendes digitalt. Det vil sige, at de relevanteteknologiske løsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bagkravet herom.Bestemmelserne svarer med ændringer i forhold til typen af digitale meddelelser til formuleringen i dehidtil gældende og tilsvarende borgerrettede bestemmelser i § 10 a, stk. 2, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Til nr. 14Forslaget til stk.1Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at afgørelser, meddelelserog andre dokumenter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med angivelse af kommunen, jobcentret eller Jobnet som afsender.Bestemmelsen vil finde anvendelse både på dokumenter, som sendes som et papirbrev, ved digitalfremsendelse eller som en ren digital meddelelse.Bestemmelserne svarer til den hidtil gældende bestemmelse i § 10 a, stk. 3, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, som samtidig hermed foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 ovenfor.Bestemmelsen vil blive udmøntet i overensstemmelse med persondatalovens § 39.Forslaget til stk. 2Det foreslås, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem tiladressaten, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som sendes til myndigheden, er myndighedenadressat for meddelelsen. For meddelelser, som myndigheden sender til virksomheden, er virksomhedenadressat for meddelelsen. For meddelelser, som myndigheden sender til borgeren, er borgeren adressat formeddelelsen.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den ertilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøresig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gørsig bekendt med indholdet af meddelelsen.Bestemmelsen vil have betydning for beregning af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe. Iforbindelse med udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen, jf. forslaget til § 10 b, stk. 2, vil der blivefastsat rimelige frister.Bestemmelserne svarer til den hidtil gældende bestemmelse i § 10 a, stk. 4, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, som samtidig hermed foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 ovenfor.Til nr. 15Det er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 18, om at den ledige skaldokumentere sin jobsøgning via joblog.Til nr. 16Efter gældende regler skal dagpengemodtagere mindst hver 7. dag bekræfte, at pågældende erarbejdssøgende.Det foreslås, at det præciserer, at dagpengemodtagere bekræfter, at de er arbejdssøgende ved mindst hvert 7dag at tjekke deres jobforslag på Jobnet.Til nr. 17Efter gældende regler skal en person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp efter lov om aktivsocialpolitik, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen alene på grund af ledighed, ved førstehenvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørgefor, at det sker. Den ledige skal mindst hver 7. dag bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere, som kommunen vurderer som åbenlyst uddannelsesparate,senest efter 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som jobsøgende ijobcenteret. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal som indtil videre tilmelde sig ved første henvendelse tilkommunen om hjælp.Desuden foreslås det, at den lediges ugentlige bekræftelse af sin jobsøgning på Jobnet ændres til, at denledige ugentligt skal tjekke sine jobforslag på Jobnet. Der er tale om en præcisering af gældende regler ogden gældende funktionalitet i Jobnet. Det indgik i aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen fra maj2011, at den lediges ugentlige bekræftelse af aktiv jobsøgning skulle gøres mere jobrettet og målrettetjobåbninger, hvilket blev udmøntet i bekendtgørelse, således at den ledige skal tjekker sine jobforslag påJobnet. Med præciseringen bringes formuleringen i overensstemmelse med funktionaliteten på Jobnet.Til nr. 18Efter gældende regler skal arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere være aktivt jobsøgende, men derikke krav til, hvordan de dokumenterer deres jobsøgning.Det foreslås, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparateuddannelseshjælpsmodtagere løbende skal dokumentere deres jobsøgning i en joblog på ”Min Side” påJobnet.

“Min Side” på Jobnet er en samlet portal for de landsdækkende selvbetjeningsløsninger ibeskæftigelsesindsatsen, som er fælles for alle jobcentre, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, § 60, stk. 6.En joblog er en selvbetjeningsfacilitet, hvor den ledige kan registrere alle sine jobsøgningsaktiviteter m.v., fxi form af hvilke ansøgninger, der er sendt, uopfordrede henvendelser til arbejdsgivere, deltagelse i jobmesserm.v. I jobloggen registreres både allerede foretage aktiviteter og kan anvendes af den ledige til planlægningaf kommende aktiviteter. Der er således tale om den lediges egen “journalføring” over sinejobsøgningsaktiviteter m.v.For så vidt angår pligten til jobsøgning henvises til det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov omaktiv socialpolitik, nr. 25-28.Hvad angår pligten til at anvende jobloggen på “Min Side” på Jobnet henvises til bemærkningerne til nr. 10 bog 11 samt til pkt. 2.14.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 19Efter gældende regler har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om tilmelding ogafmelding som arbejdssøgende.Det foreslås at udvide bemyndigelsen til også at omfatte jobsøgning og joblog m.v.Til nr. 20- 23Efter gældende regler skal arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som er tilmeldt somarbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 11, stk. 2 og 3, give fyldestgørende oplysninger om tidligerebeskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at findearbejde. De skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål.Efter gældende regler skal der endvidere for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere afholdes ensamtale med personen senest 3 uger efter tilmeldingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som personenindlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f. Undersamtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen kan pålægges at søgerelevante konkrete job. Samtalen afholdes af kommunen.Det foreslås i nr. 20, at alle kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åbenlystuddannelsesparate, skal give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse,kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. Kontanthjælps- oguddannelsesmodtagere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal efter forslaget angive mindst etbeskæftigelsesmål.Det foreslås endvidere i nr. 21, at jobparate kontanthjælpsmodtagere hurtigst muligt og senest 3 uger eftertilmelding skal indlægge de ovenfornævnte oplysninger i Jobnet. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagereog åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal efter forslaget senest 3 uger fra den førstehenvendelse til kommunen om hjælp indlægge disse oplysninger i Jobnet, og skal løbende ajourføreoplysningerne. Der er ingen ændringer i forhold til dagpengemodtagere.Det foreslås endelig i nr. 22 og 23, at jobparate kontanthjælpsmodtagere ikke længere skal have en cv-samtale, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Som en delaf det individuelle kontaktforløb, herunder visitationssamtale, drøfter jobcenteret med disse personer derestidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand tilat finde arbejde. Det er således ikke længere et krav om en såkaldt ”cv-samtale” for kontanthjælpsmodtagere.

Til nr. 24Efter gældende regler skal der for en kontanthjælpsmodtager tilrettelægges og gennemføres et individueltog fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedetsbehov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Såfremt opnåelse af ordinærbeskæftigelse ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personenbringes tættere på arbejdsmarkedet.Det foreslås, at for en person under 30 år, der efter gældende regler får kontanthjælp, og som efterlovforslaget vil blive omfattet af de to nye målgrupper, der modtager uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1,nr. 6, skal der tilrettelægges og gennemføres et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn tilpersonens ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemføreren studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Såfremt opnåelse af en studie-eller erhvervskompetencegivende uddannelse ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbetmed henblik på, at personen understøttes i at blive parat til at påbegynde og gennemføre en studie- ellererhvervskompetencegivende uddannelse.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 44 om uddannelsespålæg og bemærkninger hertil.Til nr. 25 og 28Efter gældende regler skal der for kontanthjælpsmodtagere under kontaktforløbet afholdes individuellejobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. doglovens § 17, stk. 2, § 18, stk. 2, og § 21 f. Under jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet ibeskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler.Det foreslås, at der for personer under 30 år, som efter lovforslaget vil blive uddannelsesparateuddannelseshjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, under kontaktforløbet skal afholdes individuellesamtaler med henblik på at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet meduddannelsespålægget. For uddannelsesparate er der ingen krav til samtalernes form.Det foreslås endvidere, at der for en person under 30 år, der efter gældende regler får kontanthjælp, ogsom efter lovforslaget vil blive aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 6,under kontaktforløbet skal afholdes individuelle samtaler med henblik på at sikre, at det tages højde forpersonens udfordringer og behov, og at den uddannelsesrettede indsats løbende kan ændres og justeres for atunderstøtte personens fremdrift frem mod at blive uddannelsesparat. Samtalen afholdes ved personligtfremmøde, men kan også ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efterkapitel 10-12.For kontanthjælpsmodtagere, som er helt eller delvis sygemeldte, og som har behov for en særlig indsatsfor at sikre, at de får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, skal derefter gældende regler tilrettelægges en indsats og opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb.For personer under 30 år, som efter lovforslaget vil blive omfattet af de to nye målgrupper, der modtageruddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og som er helt eller delvis sygemeldte og har behov for ensærlig indsats for at sikre, at de har den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde fodfæste påuddannelsesvejen, foreslås det, at indsatsen og opfølgning tilrettelægges som led i det individuellekontaktforløb. Det betyder, at denne gruppe skal følge samtalefrekvensen for uddannelseshjælpsmodtagere.Det foreslås endvidere, at Jobcentret med udgangspunkt i jobloggen løbende skal følge op på, om denenkelte aktivt søger job tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk.

Til nr. 26Det er tale om en konsekvensændring, som følge af, at mentor efter lovforslagets § 1, nr.52, bliver et nyttilbud i loven.Til nr. 27Det er tale om en konsekvensændring, som følge af, at der indsættes nye stykker i lovens § 18. Derhenvises til lovforslagets § 1, nr. 34.Til nr. 29Efter gældende regler skal det som led i kontaktforløbet påses, at de oplysninger, somarbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.Som følge af at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparateuddannelseshjælpsmodtagere også skal give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse,uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, skal det for disse personer ogsåpåses, at de oplysninger, som er indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.Til nr. 30- 32Efter gældende regler skal den individuelle jobsamtale for arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere afholdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtagetoffentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 10-12. Samtalen kan ske telefonisk,digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.Den foreslåede ændring i nr. 30, indebærer alene en udskillelse af kontanthjælpsmodtagere, somomfattes af den foreslåede affattelse af § 17, stk. 2.Det foreslås i nr. 31, at de individuelle jobsamtaler for jobparate og aktivitetsparatekontanthjælpsmodtagere skal afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst 4 gange inden for 12kalendermåneder.Det foreslås i nr. 32, at samtalerne kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personendeltager i tilbud efter kapitel 10-12.Til nr. 33Det er tale om en konsekvensændring, som følge af lovforslagets § 1, nr. 31.Til nr. 34- 36Efter gældende regler skal de individuelle jobsamtaler for en arbejdsmarkedsparatkontanthjælpsmodtager afholdes senest, hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentligeforsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 10-12. Samtalerne kan ske telefonisk, digitalteller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.Efter gældende regler skal de individuelle jobsamtaler for en ikke-arbejdsmarkedsparatkontanthjælpsmodtager afholdes senest, hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentligeforsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10-12. Samtalen kan ske telefonisk, digitalt eller påanden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.Det foreslås, at for personer under 30 år, der efter gældende regler får kontanthjælp, og som efterlovforslaget vil blive uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, skal deindividuelle samtaler afholdes i det omfang, det er nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og arbejdet med

uddannelsespålægget, jf. lovforslagets § 1, nr. 34 og 44. Der kan derfor være stor forskel på intensiteten iopfølgning afhængig af den enkeltes behov.Det foreslås endvidere i nr. 34, at for en person under 30 år, som efter lovforslaget vil bliveaktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, skal den individuelle samtaleafholdes, senest hver gang personen i sammenhængende 2 måneder har modtaget offentligeforsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12.Det foreslås endelig i nr. 35, at individuelle samtaler for en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtagerogså kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.Efter gældende regler kan opfølgning foregå uden kontakt til sygemeldte ikke-arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke erhensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, omen sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.Det foreslås i lovforslagets nr. 36, at opfølgning for en sygemeldte person under 30 år, som efterlovforslaget vil blive aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, også kan foregåuden kontakt, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssigeller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom eralvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.Til nr. 37Efter gældende regler kan ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere få hjælp fra forskelligekommunale forvaltninger og andre myndigheder. Det betyder, at borgeren skal henvende sig mangeforskellige steder og have kontakt med en række forskellige sagsbehandlere, og at indsatsen ikkenødvendigvis hænger sammen.Det foreslås at sikre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere enhelhedsorienteret indsats, som skal koordineres på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndigheder.Det foreslås derfor også, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere,umiddelbart når de vurderes som aktivitetsparate, får ret til en koordinerende sagsbehandler. Denkoordinerende sagsbehandler er ansvarlig for at varetage sagsbehandlingen i samarbejde med personen,herunder løbende at følge op på indsatsen, og løbende at koordinere indsatsen i den enkelte sag samt biståpersonen med at realisere sit uddannelses- eller beskæftigelsesmål. Forslaget skal sikre, at personen opleverkontinuitet og sammenhæng i indsatsen.Det foreslås endvidere, at kommunen kan vælge at udpege en koordinerende sagsbehandler fra en andenkommunal enhed end jobcentret. Dette kan fx være relevant, hvis hovedvægten af borgerens problemer skalløses af en anden forvaltning. Forslaget indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentretkan være koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktiskforvaltningsudøvelse. Der kan fx være tale om at foretage opfølgning og understøtte, at personen når målet.En sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan ikke træffe afgørelse efter beskæftigelseslov-givningen.Der kan undervejs opstå behov for, at der udpeges en ny gennemgående og koordinerende sagsbehandler.Det kan fx ske, hvis personen i den første periode har haft en sagsbehandler fra socialforvaltningen, fordihovedvægten i indsatsen var af social karakter. Her kan det være hensigtsmæssigt at udpege en nygennemgående og koordinerende sagsbehandler, når hovedvægten i indsatsen overgår til at værebeskæftigelsesrettet. Personen inddrages, inden der udpeges en ny koordinerende sagsbehandler.

Til nr. 38- 40Efter gældende regler skal den første jobsamtale for en kontanthjælpsmodtager afholdes, senest når personenhar modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 1 måned fra første henvendelse om hjælp tilkommunen, hvis personen er under 30 år, eller 3 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen,hvis personen er fyldt 30 år. Derefter skal en kontanthjælpsmodtager have en jobsamtale, senest hver gangpersonen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efterkapitlerne 10-12Den foreslåede ændring i nr. 38 indebærer alene en konsekvensændring af jobparate kontanthjælpsmodtagereog uddannelseshjælpsmodtagere skal have flere samtaler i forbindelse med visitation.Det foreslås i nr. 39, at den første jobsamtale for jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skalafholdes seneste en uge fra første henvendelse om hjælp til kommunen. Den første samtale er envisitationssamtale, hvor kommunen sammen med kontanthjælpsmodtageren igangsætter en plan for denenkeltes vej mod job med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og behov. Kommunen skal vedsamtalen også vurdere, hvorvidt personen er jobparat elle aktivitetsparat.Der vil administrativt blive fastsat nærmere regler om visitation med hjemmel i de gældendebemyndigelsesbestemmelser i lovens §§ 4 a og 21, stk. 2.Det foreslås endvidere i nr. 40, at der efter afholdelse af den første jobsamtale, for jobparatekontanthjælpsmodtagere skal afholdes mindst 2 jobsamtaler yderligere inden for de første 3 kalendermånederfra første henvendelse om hjælp til kommunen. Samtalerne skal understøtte den jobparates egen aktivejobsøgning. Kommunen skal under samtalerne med udgangspunkt i den jobparates joblog m.v. følge op på,om den enkelte søger job tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk. Er det ikke tilfældet, skal kommunenstille krav til den enkelte om jobsøgningen, herunder pålægge personen at søge konkrete job eller formidlepersonen til konkrete ledige job.Til nr. 41Forslaget til § 20 aEfter gældende regler skal første jobsamtale for en kontanthjælpsmodtager under 30 år afholdes, senest nårpersonen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 1 måned fra første henvendelse omhjælp til kommunen.Det foreslås, at for en person under 30 år, der efter gældende regler får kontanthjælp, og som efterlovforslaget vil blive omfattet af de to nye målgrupper, der modtager uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1,nr. 6, skal første samtale afholdes, senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser isammenhængende 1 uge fra første henvendelse om hjælp til kommunen.Den første samtale er en visitationssamtale, hvor kommunen med udgangspunkt i den unges ressourcer ogudfordringer i forhold til uddannelse skal tale med den unge om, hvilken vej vedkommende skal gå. Forudfor visitationen skal den unge have forberedt sig ved at overveje uddannelsesønsker, - mål og muligheder.Samtalen skal resultere i, at den enkelte unge visiteres til det videre forløb, som fører hen imod ordinæruddannelse.Der vil administrativt blive fastsat nærmere regler om visitation med hjemmel i de gældendebemyndigelsesbestemmelser i lovens §§ 4 a og 21, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at efter afholdelse af den første samtale, skal der med personer, som ikke er åbenlystuddannelsesparate eller klart aktivitetsparate, gennemføres en grundigere visitation, der understøttes afmindst 2 samtaler yderligere inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse om hjælp tilkommunen. Samtalerne suppleres med iværksættelse af en aktiv indsats samt læse-, skrive- og regnetest og -undervisning og tilrettelægges, så de bedst muligt følger op på og understøtter den igangsatte indsats.Formålet er grundigt at afdække ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse for at kunne iværksætteden rette indsats, således at den unge støttes og hjælpes til at overkomme barrierer på uddannelsesvejen.Efter 3 kalendermåneder skal den unge således endeligt visiteres som hhv. uddannelses- eller aktivitetsparat.Forslaget til § 20 bEfter gældende regler er der efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke en særlig vejledningssamtalefor kontanthjælpsmodtagere, som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik,og dermed er på barselsorlov efter regler i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).Det foreslås, at jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning skal tilbydekontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 4, nr.4, i lov om aktiv socialpolitik, mindst en vejledningssamtale.Formålet med samtalen for uddannelseshjælpsmodtagere er at sikre, at de har fokus på uddannelse modbarselsperiodens slutning og dermed understøtte fodfæstet på uddannelsesvejen tidligere.Formålet med samtalen for kontanthjælpsmodtagere er at sikre, at de har fokus på at opnå eller genvindetilknytning til arbejdsmarkedet.Det foreslås, at samtalerne som udgangspunkt skal ske ved personligt fremmøde. Samtalen kan dog sketelefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen anmoder om det.Til nr. 42Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren regler om opgørelse af tidsperioderne iforbindelse med jobsamtaler.Det foreslås, at beskæftigelsesministeren også kan fastsætte regler om opgørelse af tidsperioder medoffentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud for personer under 30 år, der efter gældende regler fårkontanthjælp, og som efter lovforslaget vil få uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.Til nr. 43 og 44Efter gældende regler skal jobcenteret som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om endagpengemodtager eller kontanthjælpsmodtager under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivendeuddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre enuddannelse på almindelige vilkår.Vurderer jobcenteret, at personen kan gennemføre en uddannelse, skal jobcenteret inden for en nærmerefastsat frist pålægge personen at komme med forslag til en eller flere relevante studie- ellererhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om optagelse på. Det er enbetingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for ennærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser. Hvis personen optages på enuddannelse, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Vurderer jobcenteret, at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en uddannelse kan få særligevanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal jobcenteret underrette uddannelsesinstitutionen om, atden unge er pålagt at påbegynde en uddannelse. Underretning kan ske uden samtykke fra den unge.Det foreslåedestk. 1og2svarer for så vidt angår dagpengemodtagere til de gældende regler for gruppen.Det foreslås istk. 3,at jobcenteret ved første samtale, jf. lovens § 20 a, skal pålægge en person under 30 år,som efter lovforslaget vil få uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, inden for en nærmere fastsat frist atkomme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, sompersonen på kortere eller længere sigt kan påbegynde og gennemføre på almindelige vilkår. Fristenfastlægges under hensyn til den enkeltes ressourcer og behov for supplerende støtte. For nogleuddannelsesparate vil fristen være kort eller unødvendig, fordi uddannelsesvalget allerede er kendt. For andreunge med betydelige udfordringer kan fristen være lang.Det foreslås også istk.3,at jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b- 12 for at hjælpepersonen i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivendeuddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form afSU, elevløn el.lign.Det foreslås istk. 4og5,at jobcenteret ud fra en vurdering af personens forudsætninger skal pålægge denpågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, samt at denpågældende er forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen, hvis personen optages på enuddannelse.For en person under 30 år, som efter lovforslaget vil få uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåsdet istk. 6,at testresultater fra vejledende læsetest for voksne (VLV), prøveresultater ifm. de enkelte trin iforberedende voksenundervisning samt de aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12, der iværksættes for, atpersonen når sit uddannelsesmål, skal fremgå af uddannelsespålægget efter stk. 3-5.Det foreslås istk. 7,at jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen er pålagt atbegynde og gennemføre en uddannelse, herunder de aktiviteter og indsatser, pågældende har fået afjobcenteret, eventuelle test- og prøveresultater, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, atpågældende kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Dette svarer bortset fraunderretning om test- og prøveresultater til de hidtil gældende regler i § 21 b, stk. 5. Det foreslås også, atuddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen, samt hvisuddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald. Det foreslås, at også denne underretning kanske uden samtykke fra personen således, at kommunen kan iværksætte mentorstøtte, hvis der er behov fordette. Underretning kan ske uden samtykke fra personen. Underretningerne mellem jobcenter oguddannelsesinstitutioner skal ske digitalt for at minimere administrationen.Det foreslås i stk.8,at jobcenteret skal fortsætte indsatsen helt frem til uddannelsesstart for personer, der viauddannelsespålæg, skal påbegynde en uddannelse inden for en måned efter uddannelseshjælpens ophør.Dermed vil den unge opleve overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse som et ubrudt forløbDet foreslås endvidere istk. 9,at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler omuddannelsespålægget, herunder om digitalisering, udformning og procedurer for udarbejdelse af pålægget.Med denne bemyndigelse vil det blive fastsat regler om bl.a., at jobcenteret inden for en uge skal sikre sig, atpersonen er startet på uddannelsesinstitutionen, og derefter er godt på vej til at tage uddannelsen. Der vilendvidere blive fastsat regler om, at underretningerne mellem jobcenter og uddannelsesinstitution skal foregådigitalt, også selvom den digitale understøtning først er i drift på et senere tidspunkt. Reglerne herfor og dendigitale løsning forventes udarbejdet i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning. Der vilendvidere blive fastsat regler om hvordan underretningerne mellem jobcenter og uddannelsesinstitution skalforegå frem til den digitale understøtning er i drift.

Forslaget ændrer ikke ved gældende regler for uddannelsespålæg for dagpengemodtagere under 25 år.Til nr. 45- 47De tilbud, som jobcenteret efter gældende regler kan give lovens målgrupper, er vejledning ogopkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Tilbuddene gives enten i henhold til enjobplan eller en rehabiliteringsplan, og skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder,hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, atpersonen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.Det fremgår af aftalen om kontanthjælpsreformen, at tilbud for unge uden uddannelse skal være målrettet, atden unge skal i uddannelse og ikke i job, og at den unge derfor skal have et uddannelsespålæg i stedet for enjobplan. Det fremgår tillige, at mentorstøtte skal være et element i tilbudsviften for unge uden uddannelse ogfor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til lovens nyekapitel 9 a om mentor.Det foreslås derfor, at det indsættes i § 22, at tilbudsviften udvides med det nye redskab mentor, at tilbud kangives i henhold til et uddannelsespålæg efter lovens § 21 b, og at tilbud for uddannelsesparate gives medhenblik på, at personen påbegynder og gennemfører en egnet studie- eller erhvervskompetencegivendeuddannelse på almindelige vilkår inden for så kort tid som muligt.Til nr. 48Efter gældende regler kan tilbud til kontanthjælpsmodtagere gives så længe, personen er berettiget tilkontanthjælp.Det foreslås, at tilbud til personer, der modtager uddannelseshjælp, skal kunne give så længe, personen erberettiget til uddannelseshjælp.Til nr. 49Efter gældende regler i § 13 c i lov om aktiv socialpolitik kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om,at kravet om, at man skal udnytte sine arbejdsmuligheder, kan fraviges under deltagelse i tilbud. Dette erudmøntet i § 33 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter rådighedsforpligtelsen fortilbud kan fraviges, hvis tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse.Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere også omfattes af denne bemyndigelsesbestemmelse i § 13 c ilov om aktiv socialpolitik, så beskæftigelsesministeren også kan fastsætte regler, , hvorefterrådighedsforpligtelsen for tilbud kan fraviges, hvis tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå ordinæruddannelse.Til nr. 50Efter de gældende regler kan deltagelse i tilbud i udlandet for bl.a. kontanthjælpsmodtagere ske i henhold til§ 5 i lov om aktiv socialpolitik. Efter denne bestemmelse kan kommunen i særlige tilfælde tillade, at rettentil hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet.Det foreslås, at det indsættes, at deltagelse i tilbud i udlandet for modtagere af uddannelseshjælp vil kunneske i henhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik.Til nr. 51

Efter gældende regler skal der for kontanthjælpsmodtagere udarbejdes en jobplan forud for afgivelse aftilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og offentligt løntilskud, dog ikke hvis tilbuddetvarer op til 4 uger eller er blevet fastsat under en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden forområder, hvor der er behov for arbejdskraft.Som konsekvens af, at mentor efter lovforslagets § 1, nr. 52 bliver et nyt tilbud i loven, foreslås enkonsekvensændring i lovens § 29, stk. 1 og 3, hvor tilbud om mentor indsættes. Der skal således forud forafgivelse af tilbud om mentor udarbejdes jobplan på samme måde som ved afgivelse af andre tilbud.Til nr. 52Forslaget til § 31 bEfter gældende regler kan der ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at fremme, at en person kanopnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, fleksjob eller ordinær ansættelse. Personer under 30 år, der er omfattetaf en indsats efter loven, kan få støtte til en mentorfunktion, hvis de begynder på en ordinær uddannelse påalmindelige vilkår.Det foreslås, at al mentorstøtte fremover kan gives som et tilbud efter loven til personer, som har behov formentorstøtte for at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob ellerordinær ansættelse.Som noget nyt kan unge, der ikke tidligere har været i kontakt med jobcenteret, få tilbud om mentorstøtteved overgangen til ordinær uddannelse, så flere kan få en god start på en uddannelse, og risikoen for at faldefra uddannelsen kan mindskes.Endvidere foreslås det, at personer, der er omfattet af målgrupperne i lovens § 2, og som er indlagt på grundaf psykiske lidelser, får ret til en udskrivningskoordinator, som er en mentor med særlige kompetencer iforhold til målgruppen, i forbindelse med deres udskrivelse. Sundhedsvæsenet skal hurtigst muligt efter, attidspunktet for udskrivning bliver kendt, meddele kommunen, at en person udskrives, samt oplysetidspunktet herfor. Det er herefter kommunens pligt at sørge for, at der knyttes en mentor til personen.Mentoren skal i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk indlæggelse hjælpe personen med at koordinereog genetablere et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Mentoren skalsåledes hjælpe personen med at finde en stabil bolig og stabilt forsørgelsesgrundlag samt at deltage imeningsfulde aktiviteter i hverdagen og understøtte personens vej mod uddannelse eller job. Dette skal skeigennem en tidlig afklaring af personens ønsker, ressourcer og muligheder samt ved inddragelse afkommunen og efter behov sundhedsvæsenet. Forløbet indledes med et møde mellem den indlagte ellerindsatte person, mentoren og kommunen m.v. For indlagte personer kan det være relevant også at inddragehospitalet eller egen læge. Mentoren kan tilbydes op til 3 måneder forud for udskrivelsen og indtil personenhar opnået en stabil og struktureret hverdag. Personen har ret til mentor til mindst 6 måneder i alt. Kmmunenaltid kan forlænge mentor efter de almindelige regler.En anden persongruppe, som kommunen skal have fokus på i forhold til overgangen til en normal hverdag,er indsatte i afsoningsinstitutioner, der står over for en løsladelse. I regi af Kriminalforsorgen findes alleredeen eksisterende mentorordning for indsatte personer, der er på vej til at blive løsladt. Mentoren skal sikre, atpersonen får hjælp til overgangen fra indsættelse tilbage til hverdagen mod job eller uddannelse. Mentorenskal under og efter løsladelsen arbejde sammen med personen for at fastholde en struktureret hverdag. Detkan være personlig hjælp til komme ud af misbrugsproblemer, oparbejde socialt netværk, bevidstgørelse iforhold til kriminalitet, ansvarliggørelse i forhold til eget liv og lignende. Der kan også være tale om praktiskhjælp til valg af uddannelse eller arbejde, fastholde eller få opbygget fritidsinteresser, hjælp til kontakten til

offentlige myndigheder, herunder bistand til at få orden i økonomiske forhold, så personen har noget at leveaf efter løsladelsen.Mentoren skal i forbindelse med løsladelsen også hjælpe med den relevante kontakt til kommunen, således atpersonens forsørgelse så vidt muligt er afklaret ved løsladelsen. I den forbindelse bemærkes, at der medaftale om Kriminalforsorgens økonomi 2013-2016 er aftalt, at der udpeges ansvarlige for udslusnings-koordination i kommunerne med henblik på at modvirke, at løsladte står på gaden uden bolig eller for-sørgelsesmulighed og uden mulighed for at kontakte offentlige myndigheder. Der er afsat i alt 10,4 mio. kr. i2013-2016 til disse formål.Kommunen skal samarbejde med Kriminalforsorgen om indsatsen over for målgruppen, således atovergangen kommer til at fungere så smidigt som muligt. Afsoningsinstitutionen skal derfor hurtigst muligtefter, at tidspunktet for løsladelse bliver kendt, meddele kommunen, at en person løslades samt oplysetidspunktet herfor. Kommunen skal fx særligt vurdere behovet for en mentor efter reglerne i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, der kan tage over når Kriminalforsorgens indsats stopper.Særligt i forbindelse med indsatte med kortere frihedsberøvelsesperioder bør kommunen være opmærksompå, at det af resocialiseringshensyn vil være hensigtsmæssigt, at personens sag ikke lukkes, når denpågældende indsættes til afsoning. Den omstændighed, at sager lukkes automatisk, har ofte været fremførtsom et problem i relation til hurtig afklaring af personens sociale og økonomiske forhold i umiddelbarforlængelse af personens løsladelse.Det bemærkes i øvrigt, at der også efter serviceloven kan gives en støtte-kontaktperson til personer, der harværet indlagt på grund af psykiske lidelser, samt personer, som er indsat i fængsel, i forbindelse medudskrivelsen eller løsladelsen. Det er således også vigtigt, at kommunen koordinerer indsatsen over for denævnte målgrupper i forhold til kommunens egne forvaltningsområder.Efter forslaget får aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere en egentlig ret og pligt tilmentorstøtte, hvis kommunen konkret vurderer, at det på grund af personens situation aktuelt ikke er muligtat tilbyde andre tilbud efter loven. Der henvises til forslaget til § 1, nr. 98 og 104 samt bemærkningernehertil.Forslaget til §§ 31 c-fSom konsekvens af at mentorstøtte fremover skal gives som et tilbud efter afsnit IV, er de gældendebestemmelser i § 78, stk. 3, og §§ 79-81 flyttet til kapitel 9 b som forslag til §§ 31 c-f. Der er ikke sketindholdsmæssige ændringer af bestemmelserne, dog er det i bemyndigelsen i forslaget til § 31 f præciseret, atbeskæftigelsesministeren også kan fastsætte regler om målgrupperne for tilbud om mentorstøtte. Fx omhvorledes de målgrupper, der ikke ellers er kendte i beskæftigelsesindsatsen, herunder personer indlagt tilpsykiatrisk behandling eller personer, der starter på uddannelse uden at have været i kontakt med jobcenterettidligere, skal afgrænses.Til nr. 53Efter gældende regler er der følgende to former for tilbud om vejledning og opkvalificering, somdagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere m.fl. kan få.1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet modbeskæftigelse på arbejdsmarkedet og2) uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter oguddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- ogafklaringsforløb.Det har bl.a. betydning for, hvilken refusion kommunerne kan få af forsørgelsesudgifter.

Det foreslås, at den samme opdeling kommer til at gælde for uddannelseshjælpsmodtagere.Til nr. 54Efter gældende regler skal tilbud om vejledning og opkvalificering udvikle eller afdække den lediges faglige,sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.Det foreslås, at det tilføjes, at for uddannelseshjælpsmodtagere skal tilbud om vejledning og opkvalificeringudvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik påopkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.Til nr. 55Det foreslås som noget nyt, at kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere får ret til et læse-,skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test har vist, at de har behov herfor. Det foreslås endvidere, atkontanthjælpsmodtagere, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, får ret til tilbud omrealkompetencevurdering. Der skal være tale om tilbud om forberedende voksenundervisning, som eromfattet af § 32, stk. 1, nr. 1, og regler herom udstedt i medfør af § 32, stk. 5.Til nr. 56Efter gældende regler kan arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, alene få tilbudom vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger inden for den første sammenhængende periode på 9måneder med kontanthjælp. Varighedsbegrænsningen gælder ikke, når der alene er tale omdanskundervisning. Indgår danskundervisning som en betydelig del af et tilbud, er der envarighedsbegrænsning på 26 uger.Det foreslås, at bestemmelsen ophæves. Der er således ikke varighedsbegrænsninger for, tilbud omvejledning og opkvalificering til jobparate kontanthjælpsmodtagere.De første 9 måneder vil kommunen imidlertid ikke kunne få refusion for udgifter til tilbud om ordinæruddannelse, jf lovens § 32, stk. 1, nr. 1, bortset fra læse-, skrive- regne- og ordblindekurser. Og de første 24måneder vil kommunen ikke kunne få refusion for tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, jf. lovens §32, stk. 1, nr. 2.Der henvises til § 1. nr. 110 om ændring af refusionsreglerne og bemærkningerne hertil.Til nr. 57Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at § 35 ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 56.Til nr. 58 og 59Efter gældende regler kan dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere under 30 år ikke få tilbud omstudie – og erhvervskompetencegivende uddannelse.Det kan dog fraviges, hvis personen ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og harforsørgerpligt over for hjemmeboende børn, eller er fyldt 25 år og har ret og pligt til efterfølgende tilbud.Den uddannelse, der i givet fald kan gives som tilbud, skal kvalificere til arbejde inden for områder, hvor derer behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse med længere varighed end enprofessionsbacheloruddannelse.Det foreslås, at det tilføjes, at uddannelseshjælpsmodtagere ikke kan få tilbud om studie- ogerhvervskompetencegivende uddannelse. De vil dog kunne få det, hvis de er fyldt 25 år og har opbrugt deresret til SU til videregående uddannelse.Studie eller erhvervskompetencegivende uddannelse som tilbud er relevant i situationer, hvor personen haropbrugt retten til SU til en videregående uddannelse (jf. SU-lovens kapitel 5), og hvor tilbuddet består af en

videregående uddannelse med en varighed, som maksimalt svarer til en professionsbacheloruddannelse somfx pædagog, lærer eller sygeplejerske.Det foreslås, at bestemmelsen om, at den uddannelse, de vil kunne få som tilbud, skal kvalificere til arbejdeinden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og at der ikke må være tale om en uddannelse medlængere varighed end en professionsbacheloruddannelse, også skal gælde for denne gruppe.Personen vil modtage den uddannelseshjælp, som pågældende er berettiget til efter lov om aktivsocialpolitik. Da det er tale om uddannnelsesparate, vil det svare til SU. Personen skal deltage aktivt iuddannelsen.Til nr. 60Efter gældende regler modtager kontanthjælpsmodtagere under tilbud om vejledning og opkvalificering denydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitikDen foreslåede ændring af§ 38, stk. 2,betyder, at uddannelseshjælpsmodtagere ligeledes skal modtage denydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik.For så vidt angår uddannelseshjælpens størrelse efter lov om aktiv socialpolitik henvises til det samtidigfremsatte lovforslag om ændring af aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om statens uddannelsesstøtteog forskellige andre love.Efter gældende regler kan kontanthjælpsmodtagere ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificeringfå befordringsgodtgørelse efter reglerne i § 82.Den foreslåede ændring af§ 39, stk. 1,betyder, at uddannelseshjælpsmodtagere ligeledes skal kunne fåbefordringsgodtgørelse efter reglerne i § 82, når de deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering. Derhenvises til forslag til ændring af § 82, jf., lovforslagets § 1, nr. 94 og 95.Efter den gældende § 83 kan kontanthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificeringfå en godtgørelse på op til 1.000 kr. om måneden til hel eller delvis godtgørelse af anslåede udgifter veddeltagelse i tilbud.Den foreslåede ændring af§ 39, stk. 2,betyder, at uddannelseshjælpsmodtagere ligeledes skal kunne få engodtgørelse efter reglerne i § 83, når de deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering Der henvises tilforslag til ændring af § 83, jf. lovforslagets § 1, nr. 94.Til nr. 61Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at mentor overgår fra at være en tillægsydelse efterkapitel 14 til at være et tilbud efter loven. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 52.Til nr. 62 og 64Efter de gældende regler kan virksomhedspraktik gives på private og offentlige virksomheder med henblikpå at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer eller at afklarebeskæftigelsesmål. Virksomhedspraktik har således et klart beskæftigelsesrettet sigte.Det foreslås, at virksomhedspraktik udvides med ”nytteindsats”, som skal kunne tilbydes modtagere afkontanthjælp og uddannelseshjælp. Formålet med nytteindsats er, at personen skal arbejde for sin ydelse.Ved nytteindsats forstås arbejde på kommunale arbejdspladser af nytteskabende værdi. Arbejdet skal have etindhold, som giver den enkelte mulighed for en form for beskæftigelse, hvor personen indgår i etarbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse.

Nytteindsats skal primært gives til personer, der er i stand til at arbejde, og som enten afventer at påbegyndeen uddannelse eller et job. Det vil dog også kunne gives til personer, der er aktivitetsparate, i de situationerhvor nytteindsats vurderes at være det mest egnede tilbud med henblik på at bringe dem tættere på at kunnetage en uddannelse eller et job.Forslaget til § 42 b.Efter de gældende regler skal jobcenteret så vidt muligt give kontanthjælpsmodtagere tilbud ud fra denenkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse oghel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden forområder med behov for arbejdskraft.Det foreslås, at alle kontanthjælpsmodtagere får ret til virksomhedspraktik på en privat eller offentligvirksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Virksomheden og den ledigeaftaler selv varigheden, der ikke kan overskride varigheden af virksomhedspraktik efter de gældende regler.Kommunen skal efter forslaget ikke foretage en vurdering af den lediges ønsker og forudsætninger samtarbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel ellerdelvis selvforsørgelse. Da der er tale om en ret for den ledige, finder reglerne om udarbejdelse og revision afjobplaner heller ikke anvendelse. Hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kanikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job udenløntilskud.De formelle betingelser, der skal være opfyldt for virksomhedspraktik, er bl.a., at tilbuddet ikke kan findested i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, at rimelighedskravet er opfyldt, og at derforeligger skriftlige tilkendegivelse om dette fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.Til nr. 63Virksomhedspraktik på private og offentlige virksomheder kan efter de gældende regler gives til bl.a.kontanthjælpsmodtagere, som har behov for afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund afmangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normalevilkår eller med løntilskud.Ifølge aftalen bag kontanthjælpsreformen skal unge ledige uden uddannelse fremover have uddannelseshjælpog ikke kontanthjælp, og indsatsen for disse skal være rettet mod uddannelse. Det foreslås, at målgruppen forvirksomhedspraktik udvides med modtagere af uddannelseshjælp, således at disse kan få virksomhedspraktiksom led i en uddannelsesrettet indsats.Til nr. 65Efter gældende regler er personer i virksomhedspraktik ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende reglerfastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v., bortset fra arbejdsmiljølovgivningenog lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.Det foreslås præciseret, at disse regler også vil gælde for personer i nytteindsats.Til nr. 66Efter de gældende regler kan virksomhedspraktik højst vare 4 uger for bl.a. arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere.Det kan dog vare op til 13 uger, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed, eller i øvrigthar vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. Det kan også vare op til 13 uger, hvis personen erikke-arbejdsmarkedsparat. Perioden kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personenherefter har et særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.

Det foreslås præciseret, at disse varighedsregler alene gælderalmindelig virksomhedspraktikog dermed ikkenytteindsats. Det foreslås, at varigheden af nytteindsats kan være op til 13 uger, jf. bemærkningerne til nr. 7nedenfor.Til nr. 67 og 68Det foreslås, at de ovennævnte varighedsregler for almindelig virksomhedspraktik også skal gælde formodtagere af uddannelseshjælp, som er i almindelig virksomhedspraktik (ikke nytteindsats).Det betyder, at for modtagere af uddannelseshjælp, som er uddannelsesparate, vil almindeligvirksomhedspraktik højst kunne vare op til 4 uger.For uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp, som ikke har erhvervserfaring, har langvarigledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, vil virksomhedspraktik dogkunne vare op til 13 uger.For personer, der ikke er uddannelsesparate, men aktivitetsparate, vil virksomhedspraktik også kunne vare optil 13 uger. Perioden kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter har etsærligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.Til nr. 69For virksomhedspraktik i form af nytteindsats foreslås varigheden fastsat til maksimalt 13 uger udenmulighed for forlængelse i samme arbejdsfunktion på samme arbejdsplads. Det udelukker ikke, at en personkan tilbydes flere nytteindsatser efter hinanden inden for forskellige områder.Til nr. 70 og 71Efter de gældende regler modtager bl.a. kontanthjælpsmodtagere under deltagelse i virksomhedspraktik denydelse, som de er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik. Personerne har mulighed for at fåbefordringsgodtgørelse efter lovens § 82 og hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage itilbuddet efter § 83.Det foreslås, at dette også kommer til at gælde for personer, der modtager uddannelseshjælp.Til nr. 72Det fremgår af den gældende § 47, at der kan ydes tilskud til hjælpemidler, herunder til køb afarbejdsredskaber og til mentor efter §§ 78-80.Da reglerne for mentor med lovforslaget flyttes til et selvstændigt kapitel, foreslås det, at mentor udgår af §47. Der vil fortsat kunne gives mentor i forbindelse med virksomhedspraktik, herunder i forbindelse mednytteindsats.Til nr. 73Som nævnt ovenfor kan varigheden af virksomhedspraktik i særlige tilfælde forlænges ud over de 13 ugerfor visse målgrupper. Spørgsmålet om etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal efter degældende regler have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for de ansatte.Da virksomhedspraktik i form af nytteindsats ifølge bemærkningerne til nr. 7 skal kunne tilbydes i op til 13uger uden mulighed for forlængelse, foreslås det, at spørgsmålet om etableringen af nytteindsats skal væredrøftet forud mellem virksomheden og tillidsmanden eller repræsentanter for de ansatte, uafhængigt af hvorlang tid nytteindsatsen fastsættes til.Efter de gældende regler skal der i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forholdmellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud.

Der må maksimalt være 1 person i virksomhedspraktik for hver 5 ordinært ansatte, hvis en virksomhed har 0-50 ansatte, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte.Formålet med rimelighedskravet er bl.a. at sikre, at ledige primært arbejder sammen med ordinært ansatte ogdermed opnår erfaringer, som bedst muligt bringe dem tættere på et rigtigt job. Med nytteindsats er formåletsom nævnt, at den ledige indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse, som skabernytte.Da formålet således ikke er det samme som for almindelig virksomhedspraktik, vil der kunne væresituationer, hvor rimelighedskravet ikke vil være hensigtsmæssigt. Der foreslås derfor indført endispensationsmulighed, således at det lokale beskæftigelsesråd på baggrund af en begrundet ansøgning frakommunen skal kunne træffe afgørelse om, at rimelighedskravet ikke skal gælde for personer i nytteindsats.Til nr. 74Efter gældende regler må etablering af virksomhedspraktik ikke være konkurrenceforvridende.Det foreslås præciseret, at dette også gælder for virksomhedspraktik i form af nytteindsats.Til nr. 75Efter de gældende regler underretter kommunen det lokale beskæftigelsesråd om anvendelsen afvirksomhedspraktik, og beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler herom.De nærmere regler er fastsat i § 54 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår heraf, atkommunens underretning som udgangspunkt sker en gang om måneden, og at andre intervaller kan aftales.Underretningen skal indeholde oplysninger om antallet af etablerede virksomhedspraktikpladser, varighedenaf praktikperioderne, fordelingen på offentlige og private virksomheder, inden for hvilke brancher der ergivet virksomhedspraktik og navn på de virksomheder, hvor der er etableret virksomhedspraktik. Det kanaftales lokalt, at der også skal oplyses om indhold og formål for hvert virksomhedspraktikforløb.Det fremgår af aftalen om kontanthjælpsreformen, at det lokale beskæftigelsesråd får nye opgaver. Som detfremgår af forslaget til § 2, nr. 14, foreslås det, at disse opgaver samles i § 46 i styringsloven, som oplisterdet lokale beskæftigelsesråds (LBR’s) opgaver. Det foreslås, at den gældende bestemmelse om kommunensunderretning angående virksomhedspraktikpladser og bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler heromflyttes til § 46 i styringsloven.Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 14.Til nr. 76Efter de gældende regler kan ministeren fastsætte nærmere regler om virksomhedspraktik, herunder omnærmere betingelser for virksomhedspraktik hos private arbejdsgivere, om krav til omfanget af et tilbud samtregler om, hvornår betingelsen om, at der ikke må foregå konkurrenceforvridning, er opfyldt.Som nævnt ovenfor foreslås virksomhedspraktik udvidet med redskabet nytteindsats. Det foreslås, atbemyndigelsesbestemmelsen udvides, således at ministeren også kan fastsætte nærmere regler om indholdetaf nytteindsats. Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler for, hvordankommunerne skal sikre, at nytteindsats etableres som tilsigtet med reglerne og ikke giver problemer i forholdtil konkurrenceforvridning, statsstøtteregler m.v.Inden for disse rammer vil det være op til kommunerne at beslutte, hvad indholdet af nytteindsats skal være.Der kan fx være opgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg og lignendeeller at gå til hånde inden for kommunale servicetilbud.Til nr. 77

Efter gældende regler kan tilbud om ansættelse med løntilskud blandt andet gives tilkontanthjælpsmodtagere.En del af denne persongruppe vil med kontanthjælpsreformen i stedet få uddannelseshjælp.Det foreslås derfor, at tilbud om ansættelse med løntilskud fremover også kan gives til personer, dermodtager uddannelseshjælp, dog ikke til uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åbenlystuddannelsesparate.Til nr. 78Efter gældende regler er det en betingelse for at blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, at denperson, der ansættes, har været ledig i sammenlagt 6 måneder, hvis der er tale om en dagpengemodtager,eller 6 sammenhængende måneder, hvis der er tale om en kontanthjælpsmodtager.Den forudgående ledighed tælles således, at der for dagpengemodtagere alene medregnes perioder med dag-penge og for kontanthjælpsmodtagere alene perioder med kontanthjælp.Det gældende regelsæt har den konsekvens, at ledige, som overgår fra dagpenge til kontanthjælp ellerselvforsørgelse, starter forfra i tælleregnskabet og skal optjene ny ledighed for at kunne deltage i ordningen,uanset at de tidligere opfyldte kravet som dagpengemodtagere. Det betyder, at nogle ledige ikke kan få tilbudtil trods for, at de er langtidsledige og kan have behovet.Det foreslås, at alle langtidsledige stilles ens uanset, om de har skiftet ydelseskategori eller er blevetselvforsørgende. Det foreslås derfor, at for at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skalpersoner, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1, have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder, ogpersoner, der er omfattet af lovens § 2, nr. 2, 3 og 10-13, skal i en sammenhængende periode på mere end 6måneder have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i enledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller have været ledige selvforsørgende.Ledige vil herefter kunne medregne al forudgående ledighed og perioder med ydelser, uanset om der harværet udbetalt dagpenge, sygedagpenge i en ledighedsperiode, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse,uddannelseshjælp, den særlige uddannelsesydelse eller ingen ydelse.Det foreslås endvidere, at for at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal personer, der eromfattet af § 2, nr. 5, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have modtagetarbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Dette svarer til gældende ret i lovens § 51, stk. 2, 2. pkt.Til nr. 79Efter gældende regler gives tilbud om ansættelse med løntilskud til dagpengemodtagere,kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og revalidender med henblik på oplæring oggenoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.Det foreslås, at også personer, der modtager uddannelseshjælp, får ret til ansættelse med løntilskud, dapersongruppen efter gældende regler modtager kontanthjælp.Til nr. 80Af bemærkningerne til nr. 54 fremgår det, at det foreslås, at alle kontanthjælpsmodtagere får ret tilvirksomhedspraktik på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne iøvrigt er opfyldt.

Tilsvarende foreslås det, at alle kontanthjælpsmodtagere får ret til ansættelse med løntilskud på en privateller offentlig virksomhed, hvis de selv har fundet pladsen og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Kommunenskal efter forslaget ikke foretage en vurdering af den lediges ønsker og forudsætninger samtarbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel ellerdelvis selvforsørgelse. Da der er tale om en ret for den ledige, finder reglerne om udarbejdelse og revision afjobplaner heller ikke anvendelse.Hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud.Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud.De formelle betingelser, der skal være opfyldt for løntilskud, er bl.a., at tilbuddet ikke kan finde sted i denvirksomhed, hvor personen senest har været ansat, at rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet eropfyldt, og at der foreligger skriftlige tilkendegivelse om dette fra arbejdsgiveren og enmedarbejderrepræsentant.Til nr. 81Efter gældende regler kan tilbud om ansættelse med løntilskud gives til dagpengemodtagere ogkontanthjælpsmodtagere i op til 12 måneder.Det foreslås, at dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere fremover kunkan være ansat i et offentligt løntilskudsjob i op til seks måneder.Til nr. 82Efter gældende regler skal løn og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige ved ansættelse med løntilskud afdagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer i ressourceforløb.Det foreslås, at det samme fremover skal gælde for personer, der modtager uddannelseshjælp, da dennepersongruppe efter gældende regler modtager kontanthjælp.Til nr. 83Efter gældende regler skal lønnen til kontanthjælpsmodtagere i offentligt løntilskudsjob mindst svare til 82pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., uanset om kontanthjælpen til denenkelte ledige udgør et mindre beløb.Det foreslås, at ledige kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere ikke skal kunne få enindkomstfremgang ved ansættelse i offentligt løntilskudsjob. Arbejdstiden vil fremover blive fastsat ioverensstemmelse hermed.Til nr. 84Efter gældende regler skal ansættelse med løntilskud af dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere,sygedagpengemodtagere og personer i ressourceforløb medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hosvedkommende arbejdsgiver.Det foreslås, at det samme fremover skal gælde ved ansættelse af personer, der modtager uddannelseshjælp,da denne persongruppe efter gældende regler modtager kontanthjælp.Til nr. 85Efter gældende regler udgør løntilskuddet ved ansættelse af kontanthjælpsmodtagere 71,67 kr. pr. time tilprivate arbejdsgivere og 138,53 kr. pr. time til offentlige arbejdsgivere.Det foreslås, at det samme fremover skal gælde for personer, der modtager uddannelseshjælp, da dennepersongruppe efter gældende regler modtager kontanthjælp.

Til nr. 86Efter gældende regler kan der udbetales befordringsgodtgørelse til blandt andre kontanthjælpsmodtagereunder ansættelse med løntilskud.Det foreslås, at det samme fremover skal gælde for personer, der modtager uddannelseshjælp, da dennepersongruppe efter gældende regler modtager kontanthjælp.Til nr. 87Det er tale om en konsekvensændring, som følge af, at mentor efter lovforslagets § 1, nr.52, bliver et nyttilbud i loven.Til nr. 88Efter gældende regler skal kommunen ikke underrette det lokale beskæftigelsesråd om anvendelsen afløntilskud, således som tilfældet er for virksomhedspraktik. Det foreslås, at der indsættes en henvisning til deforeslåede nye regler i styringsloven om det lokale beskæftigelsesråds opgaver, hvorefter kommunen ogsåskal underrette det lokale beskæftigelsesråd om løntilskudspladser. Der henvises til bemærkningerne til § 2,til nr. 14.Til nr. 89Det er tale om en konsekvensændring, som følge af, at mentor efter lovforslagets § 1, nr. 52, bliver et nyttilbud i loven.Til nr. 90Efter gældende regler kan jobcenteret efter en konkret vurdering give personer, der er mellem 15 år og 18 år,og som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, tilbud om vejledning ogopkvalificering samt virksomhedspraktik og tillægsydelser efter de regler, der gælder for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.Det foreslås, at kommunen efter en konkret vurdering kan give disse personer en aktivitetsdusør, når dedeltager i tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik. Aktivitetsdusøren udgør op til638 kr. om ugen (pr. 1. januar 2014) og svarer til den skoleydelse, unge modtager i et forløb i enproduktionsskole. Denne takst følger den til hver tid gældende takst efter lov om produktionsskoler. Derhenvises til § 17, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 456 af 23. maj 2012 om produktionsskoler.Det foreslås endvidere, at muligheden for at give denne dusør er en midlertidig ordning, som skal gælde fra1. januar 2014 til 1. januar 2017.Formålet med forslaget er at give disse unge et økonomisk incitament til at deltage og fastholdes i aktivetilbud.Aktivitetsdusøren udmåles i forhold til omfanget af den indsats, som den unge deltager i. Dvs. er indsatsenpå fuld tid, udmåles dusøren til 638 kr. pr. uge. Er indsatsen på halv tid, udmåles dusøren til 319 kr. pr. uge.Ordningen evalueres på et senere tidspunkt.Til nr. 91 og 92Efter gældende regler kan kontanthjælpsmodtagere få mentor efter §§ 78-81 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.

Som konsekvens af, at mentor efter lovforslagets § 1, nr. 52, bliver et nyt tilbud i loven, foreslås det, at ordetmentor udgår af overskriften til kapitel 14, og overskriften til §§ 78- 81 ophæves. Reglerne om mentor vilherefter fremgå af lovens kapitel 9 b.Til nr. 93Som følge af, at reglerne om mentor indsættes i nyt kapitel 9 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.lovforslagets § 1, nr. 52, foreslås en konsekvensændring i lovens § 81 a, stk. 2.Til nr. 94 og 95Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere, som deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering,virksomhedspraktik eller offentligt løntilskud, ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transportmellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end 24 km.Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over 24 km.Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere ret til at få dækket den faktiske udgift til befordring, hvisudgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Kontanthjælpsmodtagere kan også efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i heleller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage tilbud om vejledning og opkvalificering ellervirksomhedspraktik.Det foreslås, at de personer under 30 år, der efter gældende regler får kontanthjælp, og som efter lovforslagetvil blive omfattet af de to nye målgrupper, der modtager uddannelseshjælp, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, får rettil befordringsgodtgørelse og godtgørelsen på op til 1000 kr. efter samme regler, som gælder forkontanthjælpsmodtagere, jf. §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Til nr. 96Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der fremover ikke skelnes mellem retog pligt-tilbud til kontanthjælpsmodtagere over og under 30 år.Til nr. 97Det gældende kapitel 17 er delt op i et afsnit om ret og pligt til første tilbud for kontanthjælpsmodtagerehenholdsvis under og over 30 år samt ret og pligt til efterfølgende tilbud.Kontanthjælpsmodtagere under 30 år har efter den gældende § 92 ret og pligt til at påbegynde et tilbud efterlovens kapitel 10-12 senest efter en sammenhængende ledighedsperiode på 13 uger. Forkontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, indtræder ret og pligt til at påbegynde et tilbud først efter 9måneders sammenhængende ledighed, jf. den gældende § 95.Det foreslås, at § 92 omhandler alle kontanthjælpsmodtagere, dvs. alle kontanthjælpsmodtagere over 30 år ogkontanthjælpsmodtagere under 30 år, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse.Personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der efter gældende regler fårkontanthjælp, vil efter lovforslaget blive omfattet af to nye målgrupper, der modtager uddannelseshjælp, jf.lovforslagets § 1, nr. 6. Ret og pligt til tilbud til disse grupper fremgår af lovforslagets § 1, nr. 104, hvortilder henvises.Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal i de første 3 måneders ledighed fokusere på jobsøgning. Det foreslåsistk. 1,at jobparate kontanthjælpsmodtagere senest efter 3 måneder fra første henvendelse til kommunen om

hjælp får ret og pligt til at påbegynde tilbud om virksomhedspraktik og nytteindsats efter kapitel 11 elleransættelse med løntilskud efter kapitel 12.De aktive tilbud, som jobparate kontanthjælpsmodtagere skal mødes med efter senest tre måneder, består afsåledes af krav om at arbejde for kontanthjælpen i en nytteindsats, virksomhedspraktik eller i etløntilskudsjob. Jobcenteret kan altid igangsætte kravet om at arbejde for kontanthjælpen tidligere. Indsatsenskal i videst muligt omfang rettes mod det private arbejdsmarked.Jobcenteret kan dog give et tilbud om vejledning og opkvalificering til målgruppen, fx hvis de vurderer, atdet kan være med til at understøtte den lediges aktive jobsøgning, men det kan ikke tælle som et ret og pligttilbud. De første 9 måneder vil kommunen imidlertid ikke kunne få refusion for udgifter til tilbud omordinær uddannelse, bortset fra læse-, skrive- regne- og ordblindekurser. Og de første 24 måneder vilkommunen ikke kunne få refusion for tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering.Der henvises til lovforslagets § 1. nr. 110, om ændring af refusionsreglerne og bemærkningerne hertil.Det foreslås istk. 2,at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere senest efter 6 måneder fra første henvendelsetil kommunen om hjælp får ret og pligt til at påbegynde tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel10, virksomhedspraktik og nytteindsats efter kapitel 11, eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12.I de tilfælde, hvor en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager under 30 år, har tilkendegivet, at pågældendeønsker tilbud efter loven og dermed får aktivitetstillæg, jf. § 1, nr. 35 i det samtidigt fremsatte lovforslag omændring om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om statens uddannelsesstøtte og forskellige andre loveskal jobcenteret tilstræbe at give tilbud så hurtigt som muligt og ikke afvente, at den yderste frist for ret ogpligt-tilbud indtræder.Det foreslås,i stk. 3,at alle kontanthjælpsmodtagere, der har gennemført en test, der viser, at de har behovfor et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har ret til tilbud om et sådant kursus.Kontanthjælpsmodtagere, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har tillige ret tilrealkompetencevurdering. Skal de have et af de nævnte kurser, kan det dog ikke for jobparatekontanthjælpsmodtagere erstatte det ret og pligt-tilbud, som de skal have efter forslaget til stk. 1.Til nr. 98Efter gældende regler er mentor ikke et tilbud efter loven, men en tillægsydelse. Det følger af lovforslagets §1, nr. 52, at mentor bliver et tilbud efter loven.Det foreslås, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som i perioder på grund af personlige forhold, ikkekan deltage i ret og pligt-tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, virksomhedspraktik ognytteindsats efter kapitel 11 eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, får ret og pligt til tilbud ommentor efter kapitel 9 b, indtil de kan deltage i et tilbud efter kapitel 10-12. Mentorstøtten skal finde stedmindst 1 gang ugentligt.Tilbud om mentor udskyder således starten af et ret og pligt tilbud efter kapitel 10-12, men personen bliverumiddelbart omfattet af ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12, når tilbuddet om mentor ophører.Mentoren skal hjælpe og støtte personen med henblik på, at personens livssituation stabiliseres i en sådangrad, at pågældende bliver i stand til at deltage i en arbejdsrettet indsats. Mentoren skal løbende mødes medpersonen, fx hjemme hos personen eller i forbindelse med en aktivitet e.l. Kontakten kan også, hvis særligeomstændigheder taler herfor, ske på anden vis, fx telefonisk. For at sikre, at formålet med mentorstøttenopfyldes, er det dog vigtigt, at der løbende er en så konkret kontakt, at der opbygges en støttende relationmellem mentor og personen.

Tilbud om mentor skal gives for en periode på 6 måneder og i øvrigt følge reglerne i § 31 b, jf. lovforslagets§ 1, nr. 52. Tilbuddet om mentor kan kun afbrydes, hvis kommunen vurderer, at personen nu er klar til atdeltage i et ret og pligt-tilbud efter kapitel 10-12 og stiller dette tilbud til rådighed for personen.Efter udløbet af perioden på 6 måneder skal kommunen give personen et ret og pligt-tilbud efter forslaget til§ 92. Hvis kommunen vurderer, at personen fortsat ikke kan deltage i ret og pligt-tilbud, skal kommunengive tilbud om mentor for en ny periode på 6 måneder.Til nr. 99Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der fremover ikke skelnes mellem tilret og pligt-tilbud til kontanthjælpsmodtagere over og under 30 år.Til nr. 100 og 101Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne af tidspunktet for, hvornår jobparatekontanthjælpsmodtagere skal have første ret og pligt-tilbud. Når de har afsluttet første ret og pligt-tilbud, harde ret og pligt til efterfølgende tilbud, hver gang de har modtaget kontanthjælp i en sammenhængendeperiode på 6 måneder. Det foreslås endvidere, at de har mulighed for som efterfølgende tilbud at få ret ogpligt-tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, virksomhedspraktik og nytteindsats efterkapitel 11 eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12.Til nr. 102Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne af tidspunktet for, hvornår aktivitetsparatekontanthjælpsmodtagere skal have første ret og pligt- tilbud. Når de har afsluttet første ret og pligt-tilbud, harde ret og pligt til efterfølgende tilbud, hver gang de har modtaget kontanthjælp i en sammenhængendeperiode på 12 måneder.Til nr. 103Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at det gældende stk. 2 ophæves.Til nr. 104Efter gældende regler står reglerne om ret og pligt til tilbud for kontanthjælpsmodtagere under 30 år udenerhvervskompetencegivende uddannelse i kapitel 17.Det foreslås at ophæve det gældende kapitel 17 a om særlig indsats for personer, der modtager kontanthjælpeller starthjælp. Indsatsen gik ud på, at kommunerne i perioden fra den 1. juli 2006 til den 30. juni 2008 forpersoner, der var omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som ikke inden for de seneste 12 måneder havde modtaget ettilbud efter kapitel 10-12, skulle foretage en sagsgennemgang og bistå de pågældende personer med at findebeskæftigelse eller give et tilbud efter kapitel 10-12. Beskæftigelsesministeren havde hjemmel til atfastsætter nærmere regler om indsatsen efter og om tilskud hertil. Bestemmelsen har således ikke længererelevans.I stedet foreslås det at indsætte et kapitel 17 a om ret og pligt til tilbud for personer, der modtageruddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik.Der er tale om de nye foreslåede målgrupper i lovens § 2, nr. 12 og 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.Forslaget til § 96 aDet foreslås at uddannelseshjælpsmodtagere har ret og pligt til at tage imod de tilbud, som jobcenteret giverdem i hele perioden, indtil de påbegynder ordinær uddannelse.Forslaget til § 96 b

Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelsesenest efter en sammenhængende periode på 13 uger på kontanthjælp fra første henvendelse om hjælp tilkommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12.Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere, som efter kommunens vurdering er åbenlystuddannelsesparate, hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra førstehenvendelse om hjælp til kommunen, har ret og pligt til at påbegynde tilbud om nytteindsats ellervirksomhedspraktik efter kapitel 11, således at de får ret og pligt til at arbejde for deres uddannelseshjælp.Det er ikke muligt for de uddannelseshjælpsmodtagere, der vurderes åbenlyst uddannelsesparate, at få tilbudom ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 76.Det bliver endvidere muligt for kommunen at give gruppen tilbud om vejledning og opkvalificering efterkapitel 10. Kommunen får dog ikke refusion for udgifterne hertil. Gruppen skal fortsætte kontinuerligt medret og pligt tilbud, indtil de påbegynder ordinær uddannelse. Der må højst være 4 uger mellem tilbud.Tilbud skal gives hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra førstehenvendelse om hjælp til kommunen. Det forudsættes, at indsatsen for åbenlyst uddannelsesparate, der netopikke har barrierer i forhold til at påbegynde en uddannelse, iværksættes umiddelbart efter førstevisitationssamtale.Efter forslaget har de øvrige uddannelseshjælpsmodtagere, som efter kommunens vurdering eruddannelsesparate, eller som er visiteret som aktivitetsparate, hurtigst muligt og senest efter ensammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp, ret og pligt til atpåbegynde tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, virksomhedspraktik eller nytteindsatsefter kapitel 11 eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12. De skal forsætte kontinuerligt med tilbud,indtil de påbegynder ordinær uddannelse. Der må højst være 4 uger mellem tilbud.Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere, der har gennemført en test, der viser, at de har behov for etlæse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har ret og pligt til tilbud om et sådant kursus. De nævnte kurserkan træde i stedet for ret og pligt-tilbud til åbenlyst uddannelsesparate om nytteindsats ellervirksomhedspraktik efter kapitel 11 eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12.Forslaget til § 96 cDet foreslås, at aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, som i perioder på grund af personlige forholdikke kan deltage i ret og pligt-tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, virksomhedspraktikog nytteindsats efter kapitel 11 eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, får ret og pligt til tilbud ommentor efter kapitel 9 b indtil de kan deltage i et tilbud efter kapitel 10-12. Mentorstøtten skal finde stedmindst 1 gang ugentligt.Tilbud om mentor udskyder således starten af et ret og pligt tilbud, men personen bliver umiddelbart omfattetaf ret og pligt til tilbud, når tilbuddet om mentorstøtte ophører.Mentoren skal hjælpe og støtte personen med henblik på, at personens livssituation stabiliseres i en sådangrad, at pågældende bliver i stand til at deltage i en uddannelsesrettet indsats. Mentoren skal løbende mødesmed personen, fx hjemme hos personen eller i forbindelse med en aktivitet e.l. Kontakten kan også, hvissærlige omstændigheder taler herfor, ske på anden vis, fx telefonisk. For at sikre, at formålet medmentorstøtten opfyldes, er det dog vigtigt, at der løbende er en så konkret kontakt, at der opbygges enstøttende relation mellem mentor og personen.Tilbud om mentor skal gives for en periode på 6 måneder og i øvrigt følge reglerne i § 31 b, jf. lovforslagets§ 1, nr. 52. Tilbuddet om mentor kan kun afbrydes, hvis kommunen vurderer, at personen nu er klar til atdeltage i et ret og pligt tilbud og stiller dette tilbud til rådighed for personen.

Efter udløbet af perioden på 6 måneder, skal kommunen give personen et ret og pligt tilbud efter forslaget til§ 96. Hvis kommunen vurderer, at personen fortsat ikke kan deltage i ret og pligt tilbud, skal kommunen givetilbud om mentor for en ny periode på 6 måneder.Til nr. 105 og 106Efter gældende regler har private og offentlige arbejdsgivere ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse afjobcenteret, når en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes enperson som vikar for den beskæftigede.For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar, være bl.a.kontanthjælpsmodtager og ved ansættelsen have modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelsei en sammenhængende periode på mindst 3 måneder. Den forudgående ledighed tælles således, at der forkontanthjælpsmodtagere alene medregnes perioder med kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse.Det foreslås, at de personer, der efter gældende regler modtager kontanthjælp, og som efter lovforslaget vil fåuddannelseshjælp, og som ved ansættelsen har været ledige i mindst 3 måneder/modtaget ydelser, også kanansættes som vikar i en jobrotationsordning.Det foreslås endvidere, jf. lovforslagets § 1, nr. 80 og 108, at alle ledige/personer, der har modtaget ydelser,stilles ens uanset, om de har skiftet ydelseskategori eller er blevet ledige selvforsørgende. Ledige vil herefterkunne medregne alle forudgående ydelsesperioder, uanset om der har været udbetalt dagpenge, sygedag-penge i en ledighedsperiode, kontanthjælp, den særlige uddannelsesydelse eller ingen ydelse. Det foreslåsderfor, at for at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar,være kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager, og ved ansættelsen have modtagetarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode,ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning forledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledige selvforsørgende i en sammenhængende periodepå mindst 3 måneder.Det foreslås videre, at alle modtagere af kontanthjælp får ret til ansættelse som jobrotationsvikar på en privateller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Virksomheden ogden ledige aftaler selv varigheden, der ikke kan overskride de gældende regler for varigheden af jobrotation.Kommunen skal efter forslaget ikke foretage en vurdering af den lediges ønsker og forudsætninger samtarbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel ellerdelvis selvforsørgelse. Da der er tale om en ret for den ledige, finder reglerne om udarbejdelse og revision afjobplaner heller ikke anvendelse.Hvis betingelserne er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et tilbud, sålænge vikariatet varer. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud.De formelle betingelser, der skal være opfyldt for jobrotation, er bl.a., at vikaren under ansættelsen vil væreomfattet af de for lønmodtagere gældende regler, der er fastsat ved lov, i henhold til lov eller ved kollektivoverenskomst m.v.Jobcenteret skal sørge for, at den ledige, der ansættes som vikar, er bekendt med, at ansættelsen ikke kananvendes til at optjene dagpengeret.Til nr. 107Efter gældende regler er det en betingelse for at yde tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale

med en person (voksenlærlinge), at personen ved uddannelsens påbegyndelse er fyld 25 år og ikke har enerhvervsuddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger enerhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år.Der kan dog ydes tilskud, hvis personen, der ansættes som voksenlærling, har afsluttet en uddannelse og harværet ledig som dagpengemodtager i sammenlagt 6 måneder, hvis personen er under 30 år, henholdsvis 9måneder, hvis personen er fyldt 30 år, eller som kontanthjælpsmodtager har været ledig i sammenhængende6 måneder (under 30 år) henholdsvis sammenhængende 9 måneder (fyldt 30 år). Den forudgående ledighedtælles således, at der for dagpengemodtagere alene medregnes perioder med dagpenge og forkontanthjælpsmodtagere alene perioder med kontanthjælp.Det foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 80, at alle ledige/ydelsesmodtagere stilles ens uanset, om de har skiftetydelseskategori eller er blevet selvforsørgende. Det foreslås derfor, at der også kan ydes tilskud tilvirksomheder, hvis personen er under 30 år og i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder harmodtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode,ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning forledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledige selvforsørgende, eller hvis personen er fyldt 30år og i en sammenhængende periode på mere end 9 måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deresdagpengeret, eller været ledige selvforsørgende.Uddannelseshjælpsmodtagere er allerede omfattet af den gældende formulering af den persongruppe, somkan være voksenlærlinge, da de opfylder hovedkriterierne, dvs. er under 30 år og ikke har enerhvervsuddannelse.Til nr. 108Efter gældende regler er det en betingelse for at yde tilskud til udgifter ved opkvalificering i forbindelse medansættelse af en person uden løntilskud, at en dagpengemodtager, der er under 30 år eller har særlig risiko forat blive langtidsledig, har 6 måneders forudgående sammenlagt ledighed. Er personen 30 år eller derover, erkravet 12 måneders sammenlagt forudgående ledighed.Kontanthjælpsmodtagere, der er under 30 år, eller som har særlig risiko for at blive langtidsledige, skal havemodtaget kontanthjælp eller deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud i de 6 forudgåendesammenhængende måneder. Er personen 30 år eller derover, er kravet 12 måneder.Den forudgående ledighed tælles således, at der for dagpengemodtagere alene medregnes perioder meddagpenge og perioder i løntilskudsansættelse, og for kontanthjælpsmodtagere alene perioder medkontanthjælp og perioder i løntilskudsansættelse.Det foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 80 og 107, at alle ledige stilles ens uanset, om de har skiftetydelseskategori eller er blevet selvforsørgende.Det foreslås, at det også bliver muligt at yde tilskud til opkvalificering af en uddannelseshjælpsmodtager, deransættes uden løntilskud. Kravet til forudgående ledighed foreslås at være 6 sammenhængende måneder.Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere vil kunne medregne alforudgående ledighed, uanset om der har været udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, særliguddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller de

har været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvforsørgende. Herved ligestilles alle perioder, når dertælles sammen.Til nr. 109Det fremgår af aftalen, at jobcenteret inden for en klar tidsfrist skal godkende ansøgning om envirksomhedsplads.Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om tidsfrister forbehandling af ansøgninger om virksomhedspladser m.v., der indgives via det landsdækkende system, jf. denforeslåede § 10 b, stk. 2.Til nr. 110Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter forpersoner, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktivsocialpolitik, samt nr. 10, når udgiften blandet andet angår tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling,undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77, udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,godtgørelse efter § 83, opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere omfattes af disse regler.Det foreslås dog, at staten ikke yder refusion for en kommunes udgifter til tilbud om vejledning efter kapitel10 til jobparate kontanthjælpsmodtagere,1) i de første 9 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen, når der er tale omtilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, såkaldt ordinære uddannelser/kurser bortset fra tilbud om læse- skrive- regne-og ordblindekurser og realkompetencevurdering efter § 32 a, og2) i de første 24 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen, når der er tale omtilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, såkaldt øvrig vejledning og opkvalificering, herunder bl.a. særligt tilrettelagteprojekter.Til nr.111Efter gældende regler opgøres rådighedsbeløbet til 14.317 kr. pr. år (2013-niveau) gange antallet af personer,der er omfattet af § 2, nr. 1-5, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, og § 2, nr. 7, sommodtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik. Antallet af personer opgøres som antalhelårspersoner i regnskabsåret.Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere indgår i opgørelsen af rådighedsbeløbet.Som følge af de ændringer i de samlede offentlige driftsudgifter til aktivering, der følger afkontanthjælpsreformen, herunder at der som led i finansieringen af initiativerne foretages en reduktion af detkommunale driftsloft over aktiveringsudgifterne svarende til en mindreudgift på 60,0 mio. kr. årligt, er dersom en overgangsbestemmelse, jf. dette lovforslags § 9, stk. 5, foreslået reducerede rådighedsbeløb for 2014-2016. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 5.Som følge heraf foreslås det, at det permanente rådighedsbeløb, der fremgår af lovens § 118, stk. 2,fastsættes til 13.970 kr. pr. år (2014-niveau), hvilket er det beløb, som vil gælde fra 2017.Til nr. 112 og 113

Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af§ 2,nr. 1-11, når udgiften angår løntilskud efterkapitel 12,jf. dog§ 121,hjælpemidler efter§§ 76og77,jf. dog§ 118,stk. 1, nr. 2, og§ 119,stk. 1, nr. 2, mentor efter§§ 78-81og befordringsgodtgørelse efter§ 82.Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere omfattes af disse regler. Refusion af mentorstøtte foreslås dogflyttet til deres egen paragraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 114, bortset fra refusion af mentorstøtte til personeromfattet af § 2, nr. 11, som modtager ressourceforløbsydelse.Disse personer er omfattet af aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob, som blev udmøntet ved lovnr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktivsocialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love. (Reform af førtidspension og fleksjob,herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.), og foreslås derfor fortsat atvære omfattet af de gældende refusionsregler og at være omfattet af budgetgarantien.Til nr. 114Efter gældende regler får kommunen 50 pct. refusion for udgifter til mentor til personer omfattet af § 2, nr.1-11, samt til beskæftigede.Med forslaget til nyt kapitel 9 b, lovforslaget § 1, nr. 52, får kommunen også fremover mulighed for attilbyde mentorstøtte til personer, som kommunen vurderer, har behov herfor.Der foreslås, at der ydes statsrefusion inden for en udmeldt ramme til kommunernes udgifter til mentorer tilpersoner, der er omfattet af § 2, nr. 3-10 og 12-13, når de får tilbud om mentor med henblik på at fremme, atde kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinæransættelse.Det foreslås således, at der ikke ydes statsrefusion til kommunernes udgifter til mentorer til ordinært ansatte,ledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere mv.For at kunne modtage refusion skal kommunen således have givet tilbud om mentor til en person i dennævnte målgruppe. Tilbud om mentor kan efter reglerne i kapitel 9 b gives for en periode på op til 6 månedermed mulighed for forlængelse. Hvis den ledige skifter målgruppe, herunder fx kommer i arbejde, vilkommunen kunne opretholde den indgåede aftale om mentor for den resterende aftaleperiode og modtagerefusion også for denne periode. Således får kommunen mulighed for efter behov at lade mentoren følgepersonen videre i fx ordinær beskæftigelse eller uddannelse med refusion, og således at personen sikres støtteog hjælp i overgangsperioden. Når mentoraftalen udløber efter senest 6 måneder, kan kommunen fortsat givetilbud om mentor efter reglerne i kapitel 9 b, men vil ikke kunne modtage refusion herfor.Der ydes også refusion til mentorudgifter til personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatriskindlæggelse, jf. den foreslåede § 31 b, stk. 2 i lovforslagets § 1, nr. 52.Den samlede bevilling til mentorer på finansloven vil blive udmeldt til kommunerne som en øvrerefusionsramme for hvor store udgifter, kommunerne kan hjemtage refusion for. Refusionssatsen er 50 pct.inden for denne ramme. Der vil til brug for kommunernes budgetlægning blive udmeldt en foreløbig rammepå baggrund af forslag til finanslov og en endelig ramme på baggrund af den vedtagne finanslov.Udgifterne til mentorer til personer omfattet af § 2, nr. 3-10,12 og13 samt efter § 31 b, stk. 2, vil ikke væreomfattet af budgetgarantien.Hvad angår mentor til personer i ressourceforløb vil der fortsat være 50 pct. refusion uden en øvre ramme, ogdisse udgifter vil fortsat være omfattet af budgetgarantien.

Til nr. 1Efter gældende regler gives pålæg om at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen over for udlændingeomfattet af integrationsloven af beskæftigelsesministeren efter aftale med ministeren for flygtninge,indvandrere og integration.Det foreslås, at bestemmelsen ophæves som en konsekvens af, at ressortansvaret for sager vedrørendeintegration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, herunder introduktionsprogrammet, vedresolution af 3. oktober 2011 blev overført til Beskæftigelsesministeriet.Til nr. 2 - 4Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrereog integration beslutte, at der gennemføres rammeudbud, der vedrører beskæftigelsesindsatsen over forudlændinge omfattet af integrationsloven.Det foreslås, at bestemmelsen ophæves som en konsekvens af, at ressortansvaret for sager vedrørendeintegration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, herunder introduktionsprogrammet, vedresolution af 3. oktober 2011 blev overført til Beskæftigelsesministeriet.Til nr. 5Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver ilov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel der eromfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter efter aftale med beskæftigelsesministerenregler om hvilke beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven, der er omfattet af den kommunalebeskæftigelsesindsats.Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at kompetencen til at fastsætte hvilke beskæftigelsesrettedeopgaver efter integrationsloven, der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats, overgår tilbeskæftigelsesministeren.Ændringen er en konsekvens af, at ressortansvaret for sager vedrørende integration af flygtninge ogindvandrere på arbejdsmarkedet, herunder introduktionsprogrammet, ved resolution af 3. oktober 2011 blevoverført til Beskæftigelsesministeriet.Til nr. 6

Efter gældende regler fastsætter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration efter aftale medbeskæftigelsesministeren regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven der eromfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.Bestemmelsen ophæves som en konsekvens af, at ressortansvaret for sager vedrørende integration afflygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, herunder introduktionsprogrammet, ved resolution af 3.oktober 2011 blev overført til Beskæftigelsesministeriet.Til nr. 7 - 10Efter gældende regler skal beskæftigelsesindsatsen i en kommune varetages af jobcentret. Kun hvis der erudpeget en gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb, eller hvis der eroprettet et rehabiliteringsteam, kan indsatsen varetages af en anden enhed i kommunen.Det foreslås, at indsatsen fremover også kan varetages af en anden enhed i kommunen i andre situationer.Det foreslås i et nyt stk. 3 (ad nr. 8), at kommunerne får mulighed for at skabe nye organisatoriske rammerfor indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse ved at bestemme, at beskæftigelsesindsatsen overfor denne gruppe kan varetages af en særskilt enhed, adskilt fra jobcenteret. Målet er, at indsatsen for ungeuden uddannelse bør foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. Det kan fx være i et UU-center eller påen erhvervsskole.Det foreslås endvidere, at kommuner, der vælger denne model, også får mulighed for at fravige frastyringslovens § 14, således at de får mulighed for at udskille indsatsen over for unge uden uddannelseuanset ydelse - på tværs af de forskellige forvaltninger i kommunen – og varetage denne i en særlig enhed.Dette betyder, at kommunens fulde indsats over for denne gruppe unge, dvs. også på fx social- ogsundhedsområdet, varetages og koordineres i denne enhed. Unge uden uddannelse er unge under 30 år, sommodtager enten uddannelseshjælp, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse ellerledighedsydelse. Langt den overvejende del af gruppen vil modtage uddannelseshjælp.For at fremme dette formål afsættes der en pulje, hvorfra kommunerne kan søge om midler hertil.Den i det forslåede § 15, stk. 3, 2. pkt., nævnte mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at etablereden særskilte enhed til varetagelse af indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse som entværgående ungeforvaltning, kan – afhængig af det nærmere indhold af kommunalbestyrelsens beslutning –betyde, at enheden varetager opgaver inden for flere stående udvalgs opgaveområder. Københavns, Odenseog Aalborg Kommuner har mellemformsstyre med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 a og 65 i lov omkommunernes styrelse. I disse kommuner vil etableringen af en sådan enhed, der varetager opgaver på tværsaf udvalgenes opgaveområder, forudsætte dispensation fra reglen om, at formanden for hvert af de ståendeudvalg har den øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, der varetager udvalgetsforvaltningsområder, jf. § 64 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Hjemmel til, at økonomi- ogindenrigsministeren kan meddele sådan dispensation, findes i § 65 c, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse,og ministeriet vil være positivt indstillet over for sådanne dispensationsansøgninger forudsat, at den fornødneklarhed i opgave- og kompetenceafgrænsningen er sikret.Århus Kommune har magistratsstyre, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, hvilket bl.a. indebærer, at detenkelte magistratsmedlem har såvel den umiddelbare forvaltning, som den øverste administrative ledelse afde opgaveområder, som efter kommunens styrelsesvedtægt henhører under vedkommende. Efter § 2, stk. 3, ilov om kommunernes styrelse skal økonomi- og indenrigsministeren godkende ændringer afstyrelsesvedtægten i magistratskommuner. Ministeriet vil være positivt indstillet over for at godkendeændringer af styrelsesvedtægten, der skal muliggøre etablering af en særskilt enhed som foreslået på tværs affagforvaltningerne, forudsat at den fornødne klarhed i opgave- og kompetenceafgrænsningen er sikret.

Det foreslås i et nyt stk. 5, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerendesagsbehandler for personer, der modtager uddannelseshjælp, jf. § 2, nr. 13, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, eller for kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer, kan overdrages til enanden enhed i kommunen end jobcentret. Det foreslås videre, at den koordinerende sagsbehandler ikke kantræffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen, hvis pågældende er fra en anden enhed end jobcentret.Bestemmelsen svarer til, hvad der i dag gælder, når der udpeges en gennemgående og koordinerendesagsbehandler for personer i ressourceforløb.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1. nr. 37.Til nr. 11Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte fælles landsdækkende krav til udbud ogkontrakter med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov omaktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte, at fælles landsdækkende krav til udbudog kontrakter med andre aktører, som beskæftigelsesministeren har fastsat, helt eller delvis skal findeanvendelse i forbindelse med udbud og kontrakter med andre aktører vedrørende beskæftigelsesindsatsen,som jobcenteret varetager efter integrationsloven.Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at kompetencen til at fastsætte fælles landsdækkende krav tiludbud og kontrakter med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter integrationsloven overgår tilbeskæftigelsesministeren.Ændringen er en konsekvens af, at ressortansvaret for sager vedrørende integration af flygtninge ogindvandrere på arbejdsmarkedet, herunder introduktionsprogrammet, ved resolution af 3. oktober 2011 blevoverført til Beskæftigelsesministeriet.Til nr. 12Efter gældende regler kan ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætte, at fælleslandsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som beskæftigelsesministeren har fastsat,helt eller delvis skal finde anvendelse i forbindelse med udbud og kontrakter med andre aktører vedrørendebeskæftigelsesindsatsen, som jobcenteret varetager efter integrationsloven.Det foreslås, at bestemmelsen ophæves som en konsekvens af, at ressortansvaret for sager vedrørendeintegration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, herunder introduktionsprogrammet, vedresolution af 3. oktober 2011 blev overført til Beskæftigelsesministeriet.Til nr. 13Efter gældende regler indgår det regionale beskæftigelsesråd årligt en kontrakt medbeskæftigelsesministeren, der indeholder mål for beskæftigelsesindsatsen samt mål og resultatkrav forbeskæftigelsesregionerne og de regionale beskæftigelsesråd. Hvis kontrakten indeholder mål, der vedrørerindsatsen for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, indgår beskæftigelsesministeren kontraktenefter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.Det foreslås at ophæve den del af bestemmelsen, hvorefter fastlæggelse af de mål, der vedrører indsatsen forudlændinge, der er omfattet af integrationsloven, skal der efter aftale med ministeren for flygtninge,indvandrere og integration.Ændringen er en konsekvens af, at ressortansvaret for sager vedrørende integration af flygtninge ogindvandrere på arbejdsmarkedet, herunder introduktionsprogrammet ved resolution af 3. oktober 2011 blevoverført til Beskæftigelsesministeriet.

Til nr. 14Det lokale beskæftigelsesråds (LBR’s) opgaver fremgår af § 46 i lov om ansvaret for og styringen af denaktive beskæftigelsesindsats. Det fremgår, at rådet har opgaver i relation til kommunensbeskæftigelsesindsats, beskæftigelsesplan og resultatrevision og kan indstille til det regionalebeskæftigelsesråd, at regionen skal tage beskæftigelsesrettede initiativer.Efter de gældende regler i § 49 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunerne underrette LBRom anvendelsen af virksomhedspraktik, og beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om denneunderretning. De nærmere regler er fastsat i § 54 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.Efter aftalen om kontanthjælpsreformen udvides LBR’s opgaver i relation til virksomhedsrettede tilbud. Detfremgår således af aftalen, at LBR skal kunne dispensere fra rimelighedskravet for nytteindsats, jf.bemærkningerne til § 1, nr. 73. Det fremgår videre, at:----Kommunen årligt i samarbejde med LBR skal drøfte en samlet strategi for etablering af og opfølgning påanvendelsen af nytteindsats.Kommunen løbende skal orientere LBR om kommunens anvendelse af virksomhedspladser efter denlandsdækkende model, som Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller til rådighed, og atLBR løbende skal have en oversigt over alle nyoprettede virksomhedspladser.Ministeren overvåger udviklingen i anvendelsen af nytteindsats og kan fastsætte nærmere regler omnytteindsats.

Kommunernes orientering af LBR om anvendelsen af virksomhedspraktikpladser vil ske ud fra fra dekvartalsvise, kommunefordelte oversigter over løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser, somArbejdsmarkedsstyrelsen stiller til rådighed på portalenbi.ams.dkvia udtræksværktøjet KLV(Kvartalsoversigt for Løntilskud og Virksomhedspraktik).Den gældende regel i LAB § 49 a om kommunernes underretning til LBR om virksomhedspraktik udvidesdermed til at omfatte virksomhedspladser generelt, dvs. også nytteindsast og løntilskudsjob.Det foreslås, at disse opgaver samles i § 46 i styringslovens bestemmelser om LBR’s opgaver. Den gældendebemyndigelsesbestemmelse i LAB § 49 a ophæves dermed.Til nr. 15Efter den gældende § 58, stk. 2, kan oplysninger i det fælles datagrundlag bruges til fastlæggelse afborgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, tilrettelæggelse ogopgørelse af indsatsen over for de forskellige målgrupper, udarbejdelse af jobplaner og rehabiliteringsplanersamt understøttelse af selvbetjeningsløsninger og sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger,visitation, tilsyn, statistik og anden forvaltning af lovgivningen. Oplysningerne kan endvidere bruges tilkontrol.Det eksisterende matchsystem skal, jf. aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, afskaffes forpersoner, der er omfattet af kontanthjælpsreformen. I stedet skal der etableres et nyt visitationssystem.Formålet med visitationen er, at jobcenteret sammen med borgeren skal igangsætte en plan for den enkeltesvej mod uddannelse eller job. Det foreslås derfor, at det kommer til at fremgå, at oplysningerne i det fællesdatagrundlag også kan bruges i forbindelse med visitationsgrupperinger.Det er hensigten, at alle unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der anmoder omuddannelseshjælp hos kommunen, skal have et uddannelsespålæg, hvor indsatsen for den unge på vej moduddannelse beskrives. Kommunen kan i arbejdet med uddannelsespålægget eventuelt bygge videre på denunges eventuelle uddannelsesplan fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. lov om vejledning omuddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse, m.v. Det foreslås derfor endvidere, at § 58,stk. 2, udbygges med uddannelsesplaner og uddannelsespålæg.

For så vidt angår understøttelse af selvbetjeningsløsninger vises data om enkeltpersoner allerede i dag på”Min Side”, jf. den gældende § 60, stk. 7, hvilket er et led i information til borgeren om de registreringer,som har fundet sted i jobcentrenes sagsbehandlingssystemer. Det foreslås, at bestemmelsen i § 58, stk. 2,også kommer til at omfatte understøttelse af selvbetjeningsløsninger for virksomheder, så virksomheder nemtog enkelt i én landsdækkende digital løsning kan ansøge om at få oprettet virksomhedspraktik- ellerløntilskudspladser, og hvor jobcenteret inden en klar tidsfrist - jf. den foreslåede § 109 a i lov om aktivbeskæftigelsesindsats - digitalt skal godkende en ansøgning om en virksomhedsplads.Kommuner, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag, er dataansvarlige for indberetningen,brug af data lokalt samt herudover ansvarlige for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 58, stk. 5, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.Arbejdsmarkedsstyrelsen er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter, jf. § 58, stk. 6, i lov omansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.Til nr. 16Efter den gældende § 58, stk. 4, indgår bl.a. matchkategoriseringer i et landsdækkende register som en del afdet fælles it-baserede datagrundlag.Det foreslås - som konsekvens af det nye visitationssystem for kontanthjælpsmodtagere - at detlandsdækkende register også kommer til at omfatte visitationsgrupperinger.Til nr. 17Efter den gældende § 60, stk. 6, indgår data, som er registreret i selvbetjeningsløsninger til brug forsagsbehandling i jobcentrene, i det fælles datagrundlag. Der indgår herunder blandt andet cv-oplysninger omtilmeldte ledige.Fremover er målet, at indsatsen for unge uden uddannelse bør foregå i nye organisatoriske rammer, hvoruddannelse er i centrum. Det fremgår desuden af aftalen, at kontanthjælpsmodtagere, der ikke er jobparate,og uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er uddannelsesparate, får ret til en koordinerende sagsbehandler,der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andremyndigheder. Oplysningerne fra det fælles datagrundlag skal derfor også kunne anvendes og opdateres afandre organisatoriske enheder i kommunerne end jobcentrene, i det omfang det er et led ibeskæftigelsesindsatsen.Det foreslås derfor, at data, som bliver registreret i selvbetjeningsløsninger til brug for kommunenssagsbehandling vedrørende beskæftigelsesindsatsen, dvs. sagsbehandling i og uden for jobcentrene, skalindgå i det fælles datagrundlag.Ifølge Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job skal alle voksnekontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate unge og unge med kompetencegivende uddannelseudarbejde et CV. Det foreslås derfor, at det i loven præciseres, at cv-oplysninger om alle personer, der efterbeskæftigelseslovgivningen har pligt til at have et CV, jf. § 13 og § 73 d i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, kan anvendes i kommunernes sagsbehandling som led i varetagelsen afbeskæftigelsesindsatsen.Til nr. 18Efter den gældende § 62, stk. 1, har offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, dermedvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at indberette data om bl.a.arbejdsmarkedsforhold og om virksomheders og borgeres deltagelse i arbejdsmarkedsrettede ordninger,beskæftigelsesindsatsen over for borgere, herunder relevante aktiviteter og indsatser på detuddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede område.

Det foreslås, at offentlige myndigheder m.fl. også får pligt til at indberette oplysninger om tværfaglige oghelhedsorienterede aktiviteter og indsatser for udsatte unge modtagere af uddannelseshjælp og voksnekontanthjælpsmodtagere.Kravene til indberetning vil blive udmøntet i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiskedatavarehus for beskæftigelsesindsatsen.Til nr. 19Til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, den koordinerede indsats over forborgeren, opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til denlandsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser kan der efter dengældende § 63 udveksles relevante oplysninger, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige ogsocial- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, mellem en række ministerier med tilhørende styrelsenm.fl., herunder bl.a. kommuner og regioner.Personer, som har været indlagt på grund af psykiske lidelser, får i det nye kontanthjælpssystem ret til enmentor, der skal fungere som udskrivningskoordinator i forbindelse med deres udskrivelse. Det foreslåsderfor, at sundhedsvæsenet skal meddele kommunen via det fælles datagrundlag, at en person udskrives samthvornår. Det foreslås endvidere, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne får pligt til atindberette oplysninger om udskrivelse for personer, som har været indlagt på grund af psykiske lidelser, ogsom i forbindelse med udskrivningen har ret til en udskrivningskoordinator.Personer, der har siddet i fængsel, får med forslaget til det nye kontanthjælpssystem ret til en mentor, derskal fungere som udslusningskoordinator i forbindelse med løsladelsen. Det foreslås derfor, atafsoningsinstitutionen via det fælles datagrundlag skal meddele kommunen, at en person løslades samthvornår. Det foreslås endvidere, at Kriminalforsorgens underretning af kommunen (og a-kassen forforsikrede ledige) om frihedsberøvelse og unddragelse fra frihedsberøvelse fremover skal ske digitalt via detfælles datagrundlag.På den baggrund foreslås, at adgangen til at udveksle de nødvendige relevante data mellem offentligemyndigheder, herunder ministerier med tilhørende styrelser m.fl., udvides med Justitsministeriet medtilhørende styrelser.I det nye kontanthjælpssystem skal samelevende have gensidig forsørgelsespligt. Forsørgelsespligten gælder,så snart en i et par søger om enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp, jf. de foreslåede ændringer til § 2b ilov om aktiv socialpolitik.På den baggrund foreslås det endvidere, at adgangen til at udveksle data udvides med ATP, således atkommunen med forbindelse med afgørelse om samlever kan kræve oplysninger fra ATP om, hvorvidt enansøger og/eller sambo har eller har haft samlevernotering i ATP.Hvis der er indikationer på, at en person er samlevende, jf. reglerne i det foreslåede kapitel 1 a i lov om aktivsocialpolitik, vil det fremgå af personen ”Min Side” på Jobnet.Til nr. 20Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om indberetning og udvekslingaf data m.v. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag ogstatistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen.Det foreslås, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse udvides til også at omfatte de oplysninger, der erbehov for at indhente til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol. Udvidelsenaf bemyndigelsen vil blive benyttet til at fastsætte regler om indberetningen og udvekslingen af oplysningertil brug for kontrol af udbetalingerne, herunder i forhold til de foreslåede regler om gensidig forsørgerpligt

for samlevende, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag herom. Der henvises til bemærkningerne til ændringenaf § 2 b i lov om aktiv socialpolitik i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktivsocialpolitik, lov om statens uddannelsesstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidragog forskellige andre love.Til nr. 21Arbejdsmarkedsstyrelsen modtager i dag data på individniveau om uddannelse fra Ministeriet for Børn ogUndervisnings fælles datagrundlag til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.Oplysningerne er tilgængelige på Jobindsats.dk, jf. den gældende § 68 a, stk. 10.Da der med kontanthjælpsreformen indføres systematisk læse-, skrive- og regneundervisning til alle ungemed behov, foreslås det, at bestemmelsen i § 68, stk. 10, udvides med data om test og indsatsen for ledigemed læse-, skrive- og regnevanskeligheder, således at der kan udvikles et bedre datagrundlag ogdokumentation af indsatsen for ledige med læse-, skive- og regnevanskeligheder. Datagrundlaget skalomfatte dokumentation for test, kurser og beståede trin, og være tilgængelig på jobindsats.dk.Bestemmelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus forbeskæftigelsesindsatsen.Til nr. 22Kommunerne kan til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol udover detilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og§ 50 i integrationsloven, kræve visse oplysninger fra arbejdsgivere pensionskasser m.v. om den, der ansøgerom eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle, jf. den gældende § 68 b.Det fremgår af aftalen, at forsørgerpligt også skal gælde for samlevende par over 25 år, når én i et par søgerom enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp.Det foreslås derfor, at kommunerne får mulighed for at kræve de samme oplysninger om samboen til den,der ansøger om eller får ydelser fra kommunen, som i dag kan kræves om ægtefællen således, at kommunenud fra registeroplysninger kan afgøre om der er tale om samlevende, jf. den foreslåede § 2 b i lov om aktivsocialpolitik.Det er en kommunal opgave at IT-understøtte opslag i registre i forbindelse med den obligatoriskeanvendelse af registeroplysninger ved afgørelse af, om samboende personer skal anses for at væresamlevende. Der henvises til bemærkningerne til ændringen af § 2 b i lov om aktiv socialpolitik i detsamtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om statens uddannelsesstøtte,lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love.Den konkrete udmøntning, herunder krav til opbygning, indretning og brug vil endvidere kunne ske ibekendtgørelsesform med hjemmel i § 65, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats.Til nr. 23Kommunerne kan i dag uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug forkontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre oplysninger end oplysninger omøkonomiske forhold fra offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan desudensamkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassersit-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt.

Ved ansøgning om kontanthjælp i det nye kontanthjælpssystem er det hensigten, at ansøger skal afgive enrække oplysninger, herunder oplysninger om civilstand. Oplysningerne skal danne baggrund for kommunensvurdering af sagen, herunder om en person må anses for samlevende.Det foreslås, at kommunen, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag kankræve oplysninger fra ATP om, hvorvidt en ansøger og/eller sambo har/har haft samlevernotering i ATP.Desuden foreslås, at kommunen kan kræve oplysninger fra NemKono-registret, jf. bekendtgørelse af lov omoffentlige betalinger m.v., om hvorvidt der er registreret en fælles bankkonto.Det foreslås endvidere, at oplysningerne fra ATP og NemKonto-registret på linje med de eksisterende datafra andre offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasserne skal kunne samkøres og sammenstilles meddata fra kommunens egne it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for atmodtage ydelser er opfyldt.Til § 3Ved lov nr. 1377 af 23. december 2012 blev rådighedsbeløbet, jf. § 118, stk. 2, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats som led i den midlertidige sænkelse af driftsloftet opgjort til følgende: I 2013 til13.329 kr. (2013-niveau), i 2014 til 13.716 kr. (2013-niveau), i 2015 til 13.787 kr. (2013-niveau) og i 2016til 14.217 kr. (2013-niveau) gange antallet af personer.Som følge af de ændringer i de samlede offentlige driftsudgifter til aktivering der følger afkontanthjælpsreformen, herunder at der som led i finansieringen af initiativerne foretages en reduktion af detkommunale driftsloft over aktiveringsudgifterne svarende til en mindreudgift på 60,0 mio. kr. årligt, foreslåsnye reducerede rådighedsbeløb for 2014-2016. Det foreslås derfor, at de hidtidige reducerede driftslofterophæves. De nye midlertidige reducerede driftslofter foreslås indsat i § 9, stk. 5. Der henvises tilbemærkningerne hertil.

Til § 6Til nr. 1Den kommunale budgetgaranti indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i dekommunale udgifter på visse områder, herunder kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse ogførtidspension. Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet.Den foreslåede ændring indebærer, at udgifter til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg samt udgifter tilaktivering af modtagere af uddannelseshjælp vil være omfattet af den kommunale budgetgarantiordning.Hvad angår udgifterne til mentorer vil disse, med undtagelse af udgifter for personer i ressourceforløb,fremover ikke være omfattet af budgetgarantien, jf. § 1, nr. 114.Ligeledes vil kommunernes udgifter til vejledning og opkvalificering til jobparate kontanthjælpsmodtagereover 30 år, der får tilbud om ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, inden for de første 9 måneder fraførste henvendelse om kontanthjælp, bortset fra tilbud efter § 32 a, fremover ikke være omfattet afbudgetgarantien, jf. § 1, nr. 110. Budgetgarantien omfatter fremover heller ikke kommunernes udgifter tiltilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, inden for de første 2 år fra førstehenvendelse om kontanthjælp.

Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2014.Det foreslås istk. 2,at kommunen som led i det individuelle kontaktforløb skal afgøre, om enkontanthjælpsmodtager bliver uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager efter § 2, nr.12 eller 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6. Det gælder forkontanthjælpsmodtagere,- som ikke er fyldt 30 år,- som modtager kontanthjælp i perioden den 1. oktober til og med den 31. december 2013, og- hvor kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke har en erhvervskompetencegivendeuddannelse og afgørelsen medfører, at den pågældende ved fortsat behov for hjælp fra den 1. januar 2014skal modtage uddannelseshjælp.Har kontanthjælpsmodtageren ikke allerede et uddannelsespålæg efter hidtidige regler, skal kommunensamtidig med afgørelsen om personen er uddannelsesparat eller aktivitetsparat give pågældende etuddannelsespålæg efter § 21 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

43. Uddannelsespålægget har virkning fra lovens ikrafttræden. Dvs. at jobcenteret skal pålægge personeninden for en nærmere frist efter 1. januar 2014 at komme med relevante forslag til uddannelser.En person, der har fået et uddannelsespålæg efter hidtidige regler i § 21 b, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, fortsætter med dette pålæg indtil lovens ikrafttræden. Efter 1. januar 2014 gælderreglerne om uddannelsespålæg efter denne lov, hvor blandet andet den indsats, der skal tilrettelægges, skalfremgå af pålægget. Der henvises til lovens § 1, nr. 43.Det foreslås istk. 3,at samtaler, der afholdes i perioden den 1. oktober til og med den 31. december 2013, oghvor kommunen træffer afgørelse om, at en person bliver henholdsvis uddannelsesparat eller aktivitetsparatuddannelseshjælpsmodtager, tæller som den første samtale efter § 20 a, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41. Samtalen sker som i led i det individuellekontaktforløb, som personen allerede er omfattet af.De personer, der bliver uddannelseshjælpsmodtagere, og som ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate vedførste samtale efter § 20 a, skal have deres yderligere 2 samtaler efter den 1. januar 2014.Det foreslås istk. 4,at beskæftigelseministeren får bemyndigelse til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet fordels reglerne om, at jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderesåbenlyst uddannelsesparate skal dokumentere deres jobsøgning i en joblog på ”Min Side” på Jobnet, delsreglerne om at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have et cv. Baggrunden er, at it-understøttelsenførst forventes at være på plads i løbet ultimo 2. kvartal 2014.

Forslaget til stk. 1Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere kan efter gældende regler fåtilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere i op til et år. Det foreslås istk. 1,at enperson, der efter disse regler, har fået et tilbud, der rækker ud over den 1. januar 2014, kan fortsætte itilbuddet. Afbrydes tilbuddet, vil personen være omfattet af reglen om, at løntilskudsansættelse hos enoffentlig arbejdsgiver højst må være ½ år. Er tilbuddet af kortere varighed end et år, kan det ikke efter 1.januar 2014 forlænges op til et år.Forslaget til stk. 2Efter gældende regler i § 55, stk. 4, får kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere, når de er itilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, en løn, som svarer til deres kontanthjælphenholdsvis ressourceforløbsydelse, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge.. Det foreslås istk. 2,at enperson, som før lovens ikrafttræden har fået tilbud om ansættelse med løntilskud, som rækker ud over 1.januar 1014, og hvor lønnen er fastsat efter den hidtil gældende § 55, stk. 4, bevarer denne løn, indtilløntilskudsansættelsen ophører. Det er kun så længe denne løntilskudsansættelse varer, at lønnen bevaresefter de hidtil gældende regler. Hvis den forlænges efter 1. januar 2014, vil lønnen blive fastsat efter de nyeregler, det vil sige, at der ikke er en minimumsløn på 82 pct. af højeste dagpenge.Forslaget til stk. 3Jobparate kontanthjælpsmodtager har efter den foreslåede affattelse af § 92 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 97, efter en sammenhængende periode på 3 måneder medkontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel

11 og 12. Det foreslås istk. 3,at jobparate kontanthjælpsmodtagere, som efter de hidtil gældende reglerskulle have første ret og pligttilbud senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder medkontanthjælp, og som den 1. januar 2014 har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode påmellem 3 og 9 måneder, har ret og pligt til første tilbud efter kapitel 11 og 12 hurtigst muligt og senest efteren sammenhængende periode på 9 måneder på kontanthjælp.Forslaget til stk. 4Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager har efter den foreslåede affattelse af §§ 92 og 93, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 97 og 98, efter en sammenhængende periode på 6 månedermed kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp, ret og pligt til at påbegynde tilbud efterkapitel 9 b-12. Det foreslås istk. 4,at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som efter de hidtil gældenderegler skulle have første ret og pligttilbud senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder medkontanthjælp, og som den 1. januar 2014 har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode påmellem 3 og 9 måneder, har ret og pligt til første tilbud efter kapitel 9 b- 12 hurtigst muligt og senest efter ensammenhængende periode på 9 måneder på kontanthjælp.Forslaget til stk. 5Ved lov nr. 1377 af 23. december 2012 blev rådighedsbeløbet, jf. § 118, stk. 2, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats som led i den midlertidige sænkelse af driftsloftet opgjort til følgende: I 2013 til13.329 kr. (2013-niveau), i 2014 til 13.716 kr. (2013-niveau), i 2015 til 13.787 kr. (2013-niveau) og i 2016til 14.217 kr. (2013-niveau) gange antallet af personer.Som følge af de ændringer i de samlede offentlige driftsudgifter til aktivering der følger afkontanthjælpsreformen, herunder at der som led i finansieringen af initiativerne foretages en reduktion af detkommunale driftsloft over aktiveringsudgifterne svarende til en mindreudgift på 60,0 mio. kr. årligt, foreslåsrådighedsbeløbet for 2014-2016 ændret til følgende (angivet i 2014-niveau): 13.927 kr. i 2014, 13.675 kr. i2015 og 13.954 kr. i 2016.Rådighedsbeløbet på 13.970 kr. for 2017 er ikke omfattet af reduktionen af driftsloftet i lov nr. 1377 ogfremgår derfor i stedet af den foreslåede ændring af § 118, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.lovforslagets § 1, nr. 111.Forslaget til stk. 6Det foreslås istk. 6,at de respektive bidragssatser i det foreslåede § 18, stk. 2, i lov om ArbejdsgivernesUddannelsesbidrag har virkning fra og med beregning af bidrag fra 1. kvartal i det år, som bidraget vedrører.

§ 2.Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er:1) Ledige, der modtager dagpenge efter lov omarbejdsløshedsforsikring m.v.,2) personer, der modtager kontanthjælp efter lovom aktiv socialpolitik alene på grund afledighed, bortset fra kontanthjælpsmodtagere,som er omfattet af integrationsprogrammetefter integrationsloven,3) personer, der modtager kontanthjælp efter lovom aktiv socialpolitik ikke alene på grund afledighed, bortset fra kontanthjælpsmodtagere,som er omfattet af integrationsprogrammetefter integrationsloven,4) personer med begrænsninger i arbejdsevnen,som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktivsocialpolitik, bortset fra personer, der eromfattet af nr. 5,5) personer, der modtager dagpenge undersygdom efter lov om sygedagpenge,6) personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 ai lov om social pension, med varigebegrænsninger i arbejdsevnen, der modtagerførtidspension efter lov om social pension

eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjetalmindelig og almindelig førtidspension m.v.,og som ikke er i stand til at fastholde elleropnå beskæftigelse på nedsat tid på normalevilkår på arbejdsmarkedet,personer med varige begrænsninger iarbejdsevnen, der ikke modtagerførtidspension efter lov om social pensioneller lov om højeste, mellemste, forhøjetalmindelig og almindelig førtidspension m.v.,og som ikke er i stand til at fastholde elleropnå beskæftigelse på normale vilkår påarbejdsmarkedet,personer med handicap, jf. lov omkompensation til handicappede i erhvervm.v., der har gennemført en uddannelse afmindst 18 måneders varighed, som kanberettige til optagelse i enarbejdsløshedskasse, og som ikke har opnåetansættelse efter op til 2 år efter uddannelsensafslutning, og som mangler erhvervserfaringinden for det arbejdsområde, somuddannelsen kvalificerer til,personer under 18 år, som har behov for enuddannelses- og beskæftigelsesfremmendeindsats,personer, der ikke er i beskæftigelse, og somikke opfylder betingelserne for at modtageoffentlig hjælp til forsørgelse, herunderdagpenge efter lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælpefter lov om aktiv socialpolitik eller SU efterlov om statens uddannelsesstøtte, samtpersoner, der ikke kan få tilbud efterintegrationsloven, ogpersoner, der modtagerressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lovom aktiv socialpolitik.

13.I§ 10 bindsættes somstk. 2 og 3:”Stk.2.Beskæftigelsesministeren kan fastsætteregler om anvendelse af digital kommunikation iforbindelse med, at arbejdsgivere digitalt kan ansøgeom at få oprettet virksomhedspraktikpladser,løntilskudspladser og andre tilskudsberettigedepladser m.v. efter denne lov. Bemyndigelsen kanherunder anvendes til at fastsætte regler omanvendelse af et bestemt digitalt system og omfritagelse for obligatorisk anvendelse for vissegrupper af juridiske personer og virksomheder.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren kan fastsætteregler om, at kommunen kan sende digitalemeddelelser til arbejdsgivere og udstede afgørelserog andre dokumenter uden underskrift medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser ogdokumenter sidestilles med afgørelser ogdokumenter med personlig underskrift.”

og som er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret,jf. § 11, stk. 2 og 3, skal give fyldestgørendeoplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse,kvalifikationer og øvrige forhold af betydning forjobcenterets bistand til at finde arbejde. De personer,som er nævnt i 1. pkt., skal endvidere angive mindstét beskæftigelsesmål.§ 13…..Stk. 2.Personen skal hurtigst muligt og senest 3uger efter tilmelding indlægge oplysninger somnævnt i stk. 1 i Jobnet. Personen skal løbendeajourføre oplysningerne i Jobnet. For personeromfattet af § 2, nr. 2, som skal have en jobsamtale,jf. § 20, nr. 1, inden fristen i 1. pkt., kan jobcenteretbeslutte, at oplysningerne skal være indlagt, senestsamtidig med at jobsamtalen afholdes.Stk. 5.Staten, kommunen ogarbejdsløshedskassen har adgang til de oplysninger,som personen har indlagt i Jobnet.§ 14.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og2, skal der senest 3 uger efter tilmeldingen afholdesen samtale med personen, hvor det sikres, at deoplysninger, som personen indlægger i Jobnet, erfyldestgørende. Samtalen afholdes ved personligtfremmøde, jf. dog § 21 f. Under samtalen skal detaftales, hvordan personens jobsøgning kanunderstøttes, og personen kan pålægges at søgerelevante konkrete job.§ 14…..Stk. 3.Samtalen efter stk. 1 afholdes for personeromfattet af § 2, nr. 1, af arbejdsløshedskassen og forpersoner omfattet af § 2, nr. 2, af kommunen.

forsørgelsesydelser i sammenhængende 1 uge fraførste henvendelse til kommunen om hjælp.Stk. 2.For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12,og som ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparat, ogfor en person, der er omfattet af § 2, nr. 13, skal derherefter afholdes samtaler efter § 16 mindst 2 gangeinden for de første 3 kalendermåneder fra førstehenvendelse til kommunen om hjælp.”§ 20 b.For en person, der er omfattet af § 2, nr. 2eller 3, og som er på barsel og er omfattet af § 13,stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skaljobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodensafslutning tilbyde en samtale, hvor personenstilknytning til arbejdsmarkedet drøftes.Stk. 2.For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12eller 13, og som er på barsel og er omfattet af § 13,stk. 4, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skaljobcenteret, inden for 3 måneder førbarselsperiodens afslutning tilbyde en samtale, hvorpersonens uddannelsesønsker og -mulighederdrøftes.Stk. 3.Samtalen efter stk. 1 og 2 afholdes vedpersonlig fremmøde, men kan dog ske telefonisk,digitalt eller på anden måde, hvis personen anmoderherom.”§ 21.Beskæftigelsesministeren fastsætter reglerom opgørelse af perioderne på 1 og 3 måneder medoffentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbudfor personer, der er omfattet af § 2, nr. 1,henholdsvis § 2, nr. 2-4, herunder om, hvilke ydelserder medregnes i opgørelsen af perioder medoffentlige forsørgelsesydelser.

nærmere fastsat frist at komme med forslag til eneller flere relevante studie- ellererhvervskompetencegivende uddannelser, som denpågældende kan ansøge om optagelse på. Det er enbetingelse, at personen under hele uddannelsen haret forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.Stk. 3.Jobcenteret skal ud fra en vurdering afpersonens forudsætninger pålægge den pågældendeinden for en nærmere fastsat frist at søge omoptagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2.Stk. 4.Hvis personen optages på en uddannelse,er den pågældende forpligtet til at påbegynde oggennemføre uddannelsen.Stk. 5.Vurderer jobcenteret, at der er risiko for, atden unge, som påbegynder en uddannelse efterstk. 4, kan få særlige vanskeligheder ved atgennemføre uddannelsen, skal jobcenteret underretteuddannelsesinstitutionen om, at den unge efter§ 21 b er pålagt at påbegynde en uddannelse.Underretning kan ske uden samtykke fra den unge.

skal jobcenteret pålægge personen hurtigst muligt oginden for en nærmere fastsat frist at komme medforslag til en eller flere relevante studie- ellererhvervskompetencegivende uddannelser, som denpågældende kan ansøge om optagelse på. Det er enbetingelse, at personen under hele uddannelsen haret forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.Stk.3.Jobcenteret skal ved første samtale, jf. § 20a, pålægge en person, der er omfattet af § 2, nr. 12eller 13, inden for en nærmere fastsat frist at kommemed relevante forslag til en eller flere studie- ellererhvervskompetencegivende uddannelser, sompersonen på kortere eller længere sigt kanpåbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kaniværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b–12for at hjælpe personen i stand til at komme medforslag til en eller flere studie- ellererhvervskompetencegivende uddannelser. Det er enbetingelse, at personen under hele uddannelsen haret forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.Stk. 4.Jobcenteret skal ud fra en vurdering afpersonens forudsætninger pålægge den pågældendeinden for en nærmere fastsat frist at søge omoptagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2 og3.Stk. 5.Hvis en person omfattet af stk. 2 eller 3,optages på en uddannelse, er den pågældendeforpligtet til at påbegynde og gennemføreuddannelsen.Stk. 6.For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12eller 13, skal de aktiviteter, test- og prøveresultatervedrørende Forberedende Voksenundervisning ogtilbud efter kapitel 9 b-12, der skal iværksættes for,at personen når sit uddannelsesmål, fremgå afuddannelsespålægget efter stk. 3-5.Stk. 7.Jobcenteret skal underretteuddannelsesinstitutionen om, at personen efter stk. 5er pålagt at begynde og gennemføre uddannelsen,herunder de aktiviteter og indsatser, pågældende harfået af jobcenteret, eventuelle test- ogprøveresultater og om jobcenteret vurderer, at der errisiko for, at pågældende kan få særligevanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen.Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret,når personen optages på uddannelsen, samt hvisuddannelsesinstitutionen vurderer, der er risiko forfrafald. Underretning efter 1. og 2. pkt. kan ske udensamtykke fra personen.Stk. 8.Jobcenteret skal fortsætte indsatsen forpersoner, der via uddannelsespålæg skal påbegyndeen uddannelse inden for en måned efter

§ 22.Jobcenteret kan give tilbud om følgende:1) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10,2) virksomhedspraktik, jf. kapitel 11, og3) ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12.Stk. 2.Tilbud kan gives i henhold til en jobplaneller en rehabiliteringsplan, jf. kapitel 9.Stk. 3.Tilbud skal så vidt muligt være rettet modbeskæftigelse inden for områder, hvor der er behovfor arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønskerog forudsætninger, med henblik på at personenhurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel ellerdelvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sigeller i kombination.Stk. 4.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3og 11, kan tilbud uanset stk. 3 fastsættes afjobcenteret under hensyn til konkrete behov påarbejdsmarkedet.Stk. 5.For de i § 2, nr. 1-3 og 11, nævntemålgrupper kan tilbud efter kapitel 10 og 11 givesmed henblik på, at den enkelte opnårsamfundsmæssig forståelse.Stk. 6.For personer omfattet af § 2, nr. 5, kantilbud efter kapitel 10-12 også gives med henblik påfastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet.

kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.Stk. 4.Tilbud til personer, der er omfattet af § 2,nr. 5, kan ikke række ud over den dato, hvortilpersonen er berettiget til sygedagpenge efter lov omsygedagpenge. Begrænsningen gælder dog ikketilbud, der gives som led i forrevalidering efterkapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.Stk. 5.Tilbud til personer, der er omfattet af § 2,nr. 7, og som modtager ledighedsydelse, kan ikkerække ud over den dato, hvortil personen erberettiget til ledighedsydelse efter lov om aktivsocialpolitik.Stk. 6.Tilbud til personer, der er omfattet af § 2,nr. 11, kan gives, så længe personen er berettiget tilressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov omaktiv socialpolitik.§ 25….Stk. 2.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2og 3, kan rådighedsforpligtelsen fraviges i medfør af§ 13 c i lov om aktiv socialpolitik.§ 26….Stk. 2.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4og 7, kan deltagelse i tilbud i udlandet ske i henholdtil § 5 i lov om aktiv socialpolitik.§ 29.Forud for afgivelse af tilbud efter kapitel10-12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4,skal der udarbejdes en jobplan.Stk. 2.Hvis der er udarbejdet en jobplan ogpersonen skal have et tilbud, som ikke indgår heri,skal jobplanen revideres.Stk. 3.Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse vedafgivelse af tilbud efter kapitel 10-12, hvis tilbuddetvarer op til 4 uger eller er blevet fastsat under enjobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden forområder, hvor der er behov for arbejdskraft. Enperson har dog ret til at få udarbejdet en jobplan,hvis den pågældende anmoder herom.Stk. 4.Tilbud, hvori der efter stk. 3 ikke krævesudarbejdet en jobplan, skal afgives skriftligt, og detskal fremgå af sagen, om personen har accepterettilbuddet.

”Kapitel 9 bMentorstøtte§ 31 b.Med henblik på at fremme, at personer kanopnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinæruddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinæransættelse, kan der gives tilbud om støtte til enmentor.Stk. 2.Personer, der er omfattet af § 2, og somudskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til ettilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud forudskrivelsen og for en periode på mindst 6 månederi alt.§ 31 c.Ved afgivelse af tilbud om mentorstøtte skalder indgås en skriftlig aftale om mentorstøttemellem jobcenteret og den person, der får støtten.Aftalen kan højst indgås for 6 måneder medmulighed for forlængelse. Aftalen skal indeholdeoplysning om7) målet med mentorstøtten,8) mentorens navn og kontaktdata,9) hvilke opgaver mentoren skal bistå ved,10) varigheden af aftalen,11) timetallet for mentorstøtten og12)klagevejledning.§ 31 d.Hvis en virksomhed eller enuddannelsesinstitution får støtte til at varetage enmentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvadarbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionensædvanligvis forventes at varetage, ogmentorfunktionen skal være afgørende foraktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen.§ 31 e.Støtte til en mentorfunktion i en virksomhedeller en uddannelsesinstitution bevilges til dækningaf lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, dervaretager mentorfunktionen, eller honorar til enekstern konsulent. Med henblik på at forbedre enmedarbejders mulighed for at varetagementorfunktionen kan der bevilges tilskud til køb afuddannelse for medarbejderen.Stk. 2.Ud fra en konkret vurdering af behov ogforudsætninger hos personen, der har brug formentor, fastsættes et timetal for mentorfunktionen isamarbejde med virksomheden elleruddannelsesinstitutionen. Hvis der ydes støtte til enmentorfunktion for flere personer, kan der fastsætteset timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet forpr. person.

55.Efter § 32 indsættes:”§ 32 a.Har en test vist, at en person, som eromfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 eller 13, har behov for etlæse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, harpersonen ret til tilbud om et sådant kursus, ogpersoner omfattet af § 2, nr. 1 og 2, og som ikke haren erhvervskompetencegivende uddannelse, hartillige ret til tilbud om realkompetencevurdering.Der skal være tale om tilbud omfattet af § 32, stk. 1,nr. 1.”§ 35.For personer, der er fyldt 30 år, og som eromfattet af § 2, nr. 2, kan der alene gives tilbud omvejledning og opkvalificering i op til i alt 6 ugerinden for den første sammenhængende periode på 9måneder med kontanthjælp.§ 36.Tilbud om vejledning og opkvalificering,som består af korte vejlednings- og afklaringsforløb,jf. § 32, stk. 1, nr. 2, medregnes ikke i de 6 ugerefter §§ 34 og 35, hvis tilbuddet har en varighed påop til 2 uger.Stk. 2.Ved tilbud om vejledning ogopkvalificering, som alene består af

danskundervisning, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, gældervarighedsbegrænsningen i §§ 34 og 35 ikke.§ 37.Personer under 30 år, der er omfattet af § 2,nr. 1-3, kan ikke modtage tilbud efter dette kapitel tilen studie- og erhvervskompetencegivendeuddannelse, jf. dog stk. 2.§ 37….Stk. 2.Jobcenteret kan fravige bestemmelsen istk. 1 for personer, der ikke har enerhvervskompetencegivende uddannelse, og som1) har forsørgerpligt over for hjemmeboendebørn,2) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 1, ogsom har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter§ 89, eller3) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 2 og 3,og som har ret og pligt til efterfølgende tilbudefter § 96.§ 38….Stk. 2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5, 7og 11, modtager under tilbuddet den ydelse, som denpågældende er berettiget til i henhold til lov omaktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge, ellerfor personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, efter andenlovgivning.§ 39.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5,7 og 11, kan der ved deltagelse i tilbud omvejledning og opkvalificering ydesbefordringsgodtgørelse efter § 82.Stk. 2.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3og 11, kan der ved deltagelse i tilbud om vejledningog opkvalificering ydes godtgørelse efter § 83.

64.Efter § 42 indsættes:”§ 42 a.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2,3, 12 og 13, kan virksomhedspraktik tillige givessom nytteindsats, som består af udførelse afsamfundsmæssige opgaver på en kommunalvirksomhed.Stk. 2.Tilbuddet gives med det formål, at personenskal arbejde for sin ydelse.§ 42 b.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3,har ret til tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel11, som de selv har fundet, såfremt betingelserne iøvrigt er opfyldt.Stk. 2.Arbejdsgiveren og den ledige aftalervarigheden af perioden med virksomhedspraktik,som skal opfylde betingelserne i § 44.”§ 43.Personer i virksomhedspraktik er ikkeomfattet af de for lønmodtagere gældende reglerfastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektivoverenskomst m.v.§ 44.Et tilbud om virksomhedspraktik kan haveen varighed, der udgør op til1) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr.1,2) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr.2,3) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr.2, hvis personen ikke har erhvervserfaring, harlangvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligtved at opnå beskæftigelse med løntilskud, og4) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr.3-7 og 11.

88.§ 67 aaffattes således:”§ 67 a.Kommunen underretter det lokalebeskæftigelsesråd om anvendelsen af ansættelse medløntilskud efter reglerne i § 46 i lov om styring af ogansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats.”§ 68 a.Stk. 6.Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efterkapitel 10-12, mentorstøtte efter kapitel 14 og enindsats efter anden lovgivning, herunder efter lovom social service og sundhedsloven.Ressourceforløbet kan tillige indeholde indsatser,der kan stabilisere og forbedre personens fysiske,psykiske og sociale tilstand, med henblik på atpersonen efterfølgende kan deltage i tilbud efterdenne lov.§ 75 b.Jobcenteret kan efter en konkret vurderinggive personer, der er omfattet af § 2, nr. 9, og fyldt15 år, tilbud efter kapitel 10 og 11, jf. dog stk. 2, ogtillægsydelser efter kapitel 14 og 15 efter de regler,der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 3.Stk. 2.Tilbud efter kapitel 11 til personer omfattet

§ 81 a….Stk. 2.Inden for rammerne af aftalen kanvirksomheden iværksætte vejlednings- ogopkvalificeringsforløb efter kapitel 10 og tilknytteen mentor efter nærværende kapitel.§ 82.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og11, og som deltager i tilbud efter kapitel 10-12,personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og somdeltager i selvvalgt erhvervsrettet voksen- ogefteruddannelse efter kapitel 8 a, og personer, der eromfattet af § 2, nr. 7, og som deltager i tilbud efterkapitel 10 og 11, har ret til befordringsgodtgørelse,når den daglige transport mellem bopæl og stedet,hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, ogretur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kanalene udbetales for de kilometer, der ligger ud overde første 24 km. Personer, der er omfattet af § 2, nr.1-3, og som ansættes med løntilskud efter kapitel 12hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret tilbefordringsgodtgørelse.Stk. 2.Ved deltagelse i tilbud og selvvalgterhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. stk. 1,godtgøres 1,00 kr. pr. kilometer (2011-niveau).Denne kilometersats følger den til enhver tidgældende kilometersats, som Skatterådet efterligningslovens § 9 c fastsætter for fradrag forbefordring mellem hjem og arbejdsplads over 120km pr. arbejdsdag.Stk. 3.Ved udbetaling afrundes den samledegodtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.

at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12 og fortsættekontinuerligt hermed, indtil de påbegynder ordinæruddannelse. Der må højst være 4 uger mellem tilbud.Stk. 2.Har en test har vist, at en person, som eromfattet af § 2, nr. 12 eller 13, har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personenret til tilbud om et sådant kursus senest efter ensammenhængende periode på 1 måned fra førstehenvendelse om hjælp til kommunen. De nævntekurser kan træde i stedet for tilbud efter stk.1.§ 96 c.En person, der er omfattet af § 2, nr. 13, ogsom i perioder på grund af personlige forhold ikkekan deltage i tilbud efter § 96 b, har ret og pligt tiltilbud om mentor efter kapitel 9 b, indtil personenkan deltage i tilbud efter § 96 b. Tilbud om mentorskal gives for en periode på 6 måneder og der skalvære mindst ugentlig kontakt mellem mentor ogpersonen. Det kan kun afbrydes, hvis personen istedet kan påbegynde et tilbud efter § 96 b. Kanpersonen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage itilbud efter § 96 b, skal der gives et nyt tilbud ommentor.”§ 98 b.For at arbejdsgiveren kan få udbetaltjobrotationsydelse, skal den person, der ansættessom vikar,1) være omfattet af § 2, nr. 1, og ved ansættelsenhave en sammenlagt ledighedsperiode på mindst3 måneder,2) være omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og vedansættelsen have modtaget kontanthjælp,starthjælp eller introduktionsydelse i ensammenhængende periode på mindst 3 månedereller3) modtage kontanthjælp efter lov om aktivsocialpolitik og være omfattet afintegrationsprogrammet efter integrationsloven ien sammenhængende periode på mindst 3måneder.§ 98 b.For at arbejdsgiveren kan få udbetaltjobrotationsydelse, skal den person, der ansættessom vikar,1) være omfattet af § 2, nr. 1, og ved ansættelsenhave en sammenlagt ledighedsperiode på mindst3 måneder,2) være omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og vedansættelsen have modtaget kontanthjælp,starthjælp eller introduktionsydelse i ensammenhængende periode på mindst 3 måneder

måneders sammenlagt ledighed henholdsvis harmodtaget kontanthjælp eller har deltaget i tilbudefter kapitel 12 i en sammenhængende periode påmindst 6 måneder,2) personer, som er fyldt 30 år, der er omfattet af§ 2, nr. 1 og 2, og som forud for ansættelsen harmindst 12 måneders sammenlagt ledighedhenholdsvis har modtaget kontanthjælp eller hardeltaget i tilbud efter kapitel 12 i ensammenhængende periode på mindst 12måneder,3) personer, som er fyldt 30 år, der er omfattet af§ 2, nr. 1 og 2, som har særlig risiko for at blivelangtidsledige, og som forud for ansættelsen harmindst 6 måneders sammenlagt ledighedhenholdsvis har modtaget kontanthjælp eller hardeltaget i tilbud efter kapitel 12 i ensammenhængende periode på mindst 6 måneder,4) personer, som er fyldt 30 år, der er omfattet af§ 2, nr. 3, og som forud for ansættelsen harmodtaget kontanthjælp eller har deltaget i tilbudefter kapitel 12 i en sammenhængende periode påmindst 6 måneder,5) personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, ogsom efter aftale med de forhandlingsberettigedeorganisationer har fået anvist løn- ogarbejdsvilkår, herunder på grund af mangelfuldesproglige og eventuelle faglige kompetencer, og6) personer, der er omfattet af § 2, nr. 4-6 og 8.

måneders sammenlagt ledighed, hvispersonen er under 30 år eller har særligrisiko for at blive langtidsledig,5) personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, ogsom forud for ansættelsen har modtagetarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,uddannelseshjælp, sygedagpenge i enledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,ledighedsydelse, særliguddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, der haropbrugt deres dagpengeret, været i tilbudefter kapitel 12 eller været ledigeselvforsørgende i en sammenhængendeperiode på mindst 12 måneder, dog 6måneder, hvis personen er under 30 år ellerhar særlig risiko for at blive langtidsledig,6) personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, ogsom forud for ansættelsen har modtagetarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,uddannelseshjælp, sygedagpenge i enledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,ledighedsydelse, særliguddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, der haropbrugt deres dagpengeret, været i tilbudefter kapitel 12 eller været ledigeselvforsørgende i en sammenhængendeperiode på mindst 6 måneder,7) personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13,og som forud for ansættelsen har modtagetarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,uddannelseshjælp, sygedagpenge i enledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,ledighedsydelse, særliguddannelsesydelse efter lov omuddannelsesordning for ledige, der haropbrugt deres dagpengeret, været i tilbudefter kapitel 12 eller været ledigeselvforsørgende i en sammenhængendeperiode på mindst 6 måneder,”

§ 12 a.Beskæftigelsesministeren kan beslutte, atregionsdirektøren efter høring af det regionalebeskæftigelsesråd gennemfører statsligerammeudbud på områder, hvor jobcentre harbetydelige udfordringer.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan efter aftalemed ministeren for flygtninge, indvandrere ogintegration beslutte, at der gennemføresrammeudbud, jf. stk. 1, der vedrørerbeskæftigelsesindsatsen over for udlændingeomfattet afintegrationsloven.Stk. 3.Kommunen har pligt til at anvende de andreaktører, der er omfattet af et statsligt rammeudbud,der er gennemført efter stk. 1 eller 2, jf. dog stk. 4.Stk. 4.Regionsdirektøren kan efter ansøgning frajobcenteret og efter en konkret vurdering afjobcenterets indsats og resultater over for enmålgruppe, der er omfattet af et rammeudbud efterstk. 1 eller 2, fritage jobcenteret for pligten til atanvende andre aktører efter stk. 3.Regionsdirektøren hører i denne forbindelse detregionale beskæftigelsesråd.

Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at denne delaf forvaltningen også varetager kommunens opgaveri relation til lov om danskuddannelse til voksneudlændigen m.fl., lov om erhvervsgrunduddannelsem.v. samt opgaver i relation til UngdommensUddannelsesvejledning efter kapitel 2 i lov omvejledning om valg af uddannelse og erhverv, jf. dogbestemmelserne i nævnte lovs § 8.§ 15.Kommunalbestyrelsen opretter et bestemttjenestested (et jobcenter) i kommunen, hvorbeskæftigelsesindsatsen over for borgere ogvirksomheder varetages, jf. dog stk. 3 og kapitel 3 a.Stk. 2.I jobcenteret skal der ibeskæftigelsesindsatsen over for borgere være fokuspå beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, atfunktionen som gennemgående og koordinerendesagsbehandler for borgere i ressourceforløb, jf. lovom en aktiv beskæftigelsesindsats § 68 c, kanoverdrages til en anden enhed i kommunen endjobcenteret. Den gennemgående og koordinerendesagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteretkan ikke træffe afgørelser efterbeskæftigelseslovgivningen.8.I§ 15, stk. 1,ændres”jf.dog stk. 3 og kapitel 3 a”til: ” jf. dog stk. 3, 4 og 5 og kapitel 3 a”.9.I§ 15indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:”Stk.3.Kommunalbestyrelsen kan bestemme, atindsatsen over for unge under 30 år udenuddannelse, uanset hvilken ydelse de modtager, kanvaretages af en særskilt enhed.Kommunalbestyrelsen kan uanset § 14, stk. 1,samtidig beslutte at etablere den særskilte enhedsom en tværgående ungeforvaltning.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.10.I§ 15indsættes efter stk. 3, som bliver til stk. 4,somstk. 5:”Stk.5.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, atfunktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. §18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forpersoner, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 13, i sammelov, kan overdrages til en anden enhed i kommunenend jobcentret. Den koordinerende sagsbehandler fraen anden enhed end jobcentret kan dog ikke træffeafgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

14.I§ 46indsættes efter stk. 4 somstk. 5-7:”Stk.5.Det lokale beskæftigelsesråd skal sammen§ 46.Det lokale beskæftigelsesråd overvågermed kommunen en gang årligt drøfte en samletresultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen istrategi for kommunens etablering af og opfølgningjobcenteret og rådgiver kommunen om tiltag tilpå anvendelse af nytteindsats efter § 42 a i lov omforbedring af indsatsen.en aktiv beskæftigelsesindsats.Stk. 2.Det lokale beskæftigelsesråd inddrages iStk. 6.Kommunen skal løbende underrette detudarbejdelsen af beskæftigelsesplanen, jf. § 23, ogkan indstille til de kommunen, at der sker ændringer lokale beskæftigelsesråd om anvendelsen afvirksomhedspraktik, herunder nytteindsats efteri planen.kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,Stk. 3.Det lokale beskæftigelsesråd kan påog ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 ibaggrund af resultatrevisionen, jf. § 24, indstille tilsamme lov. Underretningen sker via detkommunen, at der sker ændringer i indsatsen.Stk. 4.Det lokale beskæftigelsesråd kan indstille til landsdækkende system, somArbejdsmarkedsstyrelsen stiller til rådighed fordet regionale beskæftigelsesråd, atkommunerne. Kommunen skal løbende sende detbeskæftigelsesregionen tager beskæftigelsesrettedelokale beskæftigelsesråd oversigter over pladser iinitiativer, jf. §§ 8-12.virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, ogansættelse med løntilskud.Stk. 7.Beskæftigelsesministeren kan fastsættenærmere regler om kommunens underretning til detlokale beskæftigelsesråd efter stk. 6.”

udarbejdelse af jobplaner og rehabiliteringsplanersamt understøttelse af selvbetjeningsløsninger ogsagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger,visitation, tilsyn, statistik og anden forvaltning aflovgivningen, jf. stk. 1. Oplysningerne kanendvidere bruges til kontrol.Stk. 3.Som en del af det fælles it-baserededatagrundlag efter stk. 1 etablererbeskæftigelsesministeren et register for medlemskabaf anerkendte arbejdsløshedskasser.Stk. 4.For at sikre en koordineret indsats i forholdtil borgeren på tværs af kommuner ogarbejdsløshedskasser etablererbeskæftigelsesministeren som en del af det fællesitbaserede datagrundlag et landsdækkende registeromfattende tilmeldinger i jobcentrene,matchkategoriseringer og andre tværgåendegrupperinger i den arbejdsmarkedsrettedelovgivning.Stk. 5.Offentlige myndigheder ogarbejdsløshedskasser, der indberetter data til detfælles it-baserede datagrundlag, er hver isærdataansvarlige for indberetningen, brug af datalokalt samt herudover ansvarlige for at orientere deregistrerede om registreringer i det fælles it-baserededatagrundlag.Stk. 6.Arbejdsmarkedsstyrelsen er dataansvarligfor centrale behandlingsaktiviteter.Stk. 7.De enkelte kommuner er hver for sigdataansvarlige i relation til andre aktører somdatabehandlere, jf.§ 32.

§ 63.Til brug for varetagelse afbeskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, jf.§ 1,den koordinerede indsats over for borgeren,opdateringen af it-systemer, som anvendes ibeskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til denlandsdækkende formidling, samt opgørelsen afforbrug af offentlige forsørgelsesydelser kan derudveksles relevante oplysninger, herunderoplysninger om relevante uddannelsesmæssige ogsocial- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser,mellem følgende ministerier med tilhørendestyrelser m.fl.: Beskæftigelsesministeriet, Ministerietfor Flygtninge, Indvandrere og Integration,Indenrigs- og Socialministeriet, Ministeriet forVidenskab, Teknologi og Udvikling ogUndervisningsministeriet, Ministeriet for Sundhedog Forebyggelse og regioner, samtuddannelsesinstitutioner, kommuner,arbejdsløshedskasser, told- og skatteforvaltningen,Det Centrale Personregister, Det CentraleVirksomhedsregister og andre myndigheder, dermedvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettedeordninger.

§ 1.(---)Stk. 2.Loven gælder for uddannelse af personer, derer omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige,som har opbrugt deres dagpengeret, og personer, deri lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattetaf1) (---)2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtagerrevalideringsydelse eller starthjælp, eller som underforrevalidering modtager kontanthjælp, starthjælp,ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov omaktiv soacialpolitik,3) (---)4) § 2, stk. 7, og som i medfør af § 73 b i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse,eller5)§ 2, nr. 11, og som modtagerressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov omaktiv socialpolitik.1.§ 1, stk. 2, nr. 2,affattes således:»2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtagerrevalideringsydelse, eller som under forrevalideringmodtager kontanthjælp, ledighedsydelse eller særligydelse efter lov om aktiv socialpolitik,«

§ 18.Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag tilArbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning afudgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2,og udgifter i medfør af kapitel 3, 4, 4 a og 5 b,herunder administrationsudgifter. Bidraget udgør i2013 2.407 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget. Bidragetreguleres fremover på finansloven for pris- oglønudviklingen med 2 pct. til den i § 3 i lov om ensatsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent.Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.Stk. 2.Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler et bidrag på530 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget tilArbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2010-pris- oglønniveau. Bidraget reguleres på finansloven forpris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 ilov om en satsreguleringsprocent nævntetilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmestehele kronebeløb. ArbejdsgivernesUddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet tilMinisteriet for Børn og Undervisning til hel ellerdelvis finansiering af godtgørelse m.v. veddeltagelse i erhvervsrettet voksen- ogefteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsviseoverførsel finder sted senest den 30. januar, den 30.april, den 30. juli og den 30. oktober.

Gældende formuleringI det følgende gengives de relevante gældendebestemmelser i lov om kommunal udligning oggenerelle tilskud til kommuner, jf.lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009, somændret ved lov nr. 710 af 25. juni 2010, § 5 i lov nr.1602 af 22. december 2010, § 3 i lov nr. 462 af 18.maj 2011, § 10 i lov nr. 592 af 14. juni 2011, § 6 ilov nr. 1364 af 28. december 2011, lov nr. 582 af18. juni 2012, lov nr. 585 af 18. juni 2012, lov nr.588 af 18. juni 2012, § 28 i lov nr. 1374 af 23.december 2012 og § 15 i lov nr. 1380 af 23.december 2012:§ 14. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne,som fastsættes af finansministeren med tilslutningfra Folketingets Finansudvalg.Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af1) det foregående års tilskud med tillæg ellerfradrag som følge af engangsreguleringer og op- ogefterreguleringer,2) regulering for den forventede pris- oglønudvikling i den kommunale sektor fra detforegående år til tilskudsåret,3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følgeaf ændringer i udgifts- og opgavefordelingenmellem staten, kommunerne og regionerne itilskudsåret,4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følgeaf ændringer i den statslige regulering afkommunernes virksomhed i tilskudsåret,5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følgeaf udviklingen i kommunernes reale udgifter tilkontanthjælp, ledighedsydelse,ressourceforløbsydelse, orlovsydelse tilkontanthjælpsmodtagere, aktivering afkontanthjælps-, ledighedsydelses- ogressourceforløbsydelsesmodtagere, revalidering,driftsudgifter til aktivering afsygedagpengemodtagere og forsikrede ledige samtdriftsudgifter i forbindelse med selvvalgtuddannelse, kommunale udgifter tildanskundervisning til udlændinge og undervisning idanske samfundsforhold og dansk kultur og historiesamt kontanthjælp og aktivering efterintegrationslovens kapitel 4-5, kommunale udgiftertil den særlige uddannelsesydelse og driftsudgiftertil finansiering af uddannelse samt udgifterne tilbefordring efter lov om uddannelsesordning forledige, som har opbrugt deres dagpengeret,

personen bliver uddannelsesparat elleraktivitetsparat efter § 2, nr. 12 eller 13, i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved dennelovs § 1, nr. 6. Har personen ikke allerede etuddannelsespålæg, skal kommunen samtidig givepågældende et uddannelsespålæg efter § 21 b, i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet veddenne lovs § 1, nr. 43. Uddannelsespålægget harvirkning fra lovens ikrafttræden.Stk. 3.Samtaler, der afholdes i perioden den 1.oktober til og med den 31. december 2013, og hvorkommunen træffer afgørelse efter stk. 1, tæller somden første samtale efter § 20 a, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs §1, nr. 41.Stk. 4.Beskæftigelsesministeren fastsættertidspunktet for ikrafttræden af § 11, stk. 4, 2. pkt.,som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, samtændringerne af § 13, stk. 1 og 2, som affattet veddenne lovs § 1, nr. 20 og 21, for så vidt angårpersoner omfattet af § 2, nr. 3, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.

Stk. 1.En person, der er omfattet af lovens § 2, nr.1-3 eller 11, som før lovens ikrafttræden har fåettilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentligarbejdsgiver efter kapitel 12 med en varighed på optil 1 år efter den hidtil gældende § 53, stk. 1, og hvorvarigheden rækker ud over den 1. januar 2014, kanfortsætte i dette tilbud.Stk. 2.En person, som er omfattet af § 2, nr. 2, 3eller 11, som før lovens ikrafttræden har fået tilbudom ansættelse med løntilskud hos en offentligarbejdsgiver, som rækker ud over den 1. januar2014, og hvor lønnen er fastsat efter den hidtilgældende § 55, stk. 4, bevarer denne løn, indtilløntilskudsansættelsen ophører.Stk. 3.En person, der er omfattet af § 2, nr. 2, somefter de hidtil gældende regler i § 95 i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats har ret og pligt til førstetilbud efter kapitel 10-12 senest efter ensammenhængende periode på 9 måneder medkontanthjælp fra første henvendelse til kommunenom hjælp, og som den 1. januar 2014 har haft ensammenhængende periode på mellem 3 og 9måneder med kontanthjælp, har ret og pligt til atpåbegynde første tilbud efter kapitel 11 og 12

hurtigst muligt og senest efter en sammenhængendeperiode på 9 måneder med kontanthjælp.Stk. 4.En person, der er omfattet af § 2, nr. 3, somefter de hidtil gældende regler i § 95 i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats har ret og pligt til førstetilbud efter kapitel 10-12 senest efter ensammenhængende periode på 9 måneder medkontanthjælp fra første henvendelse til kommunenom hjælp, og som den 1. januar 2014 har haft ensammenhængende periode på mellem 6 og 9måneder med kontanthjælp fra første henvendelse tilkommunen om hjælp, har ret og pligt til atpåbegynde første tilbud efter kapitel 9 b-12 hurtigstmuligt og senest efter en sammenhængende periodepå 9 måneder med kontanthjælp.Stk. 5.Rådighedsbeløbet, jf. § 118, stk. 2, i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats, opgøres i 2014 til13.927 kr. (2014-niveau), i 2015 til 13.675 kr.(2014-niveau) og i 2016 13.954 kr. (2014-niveau)gange antallet af helårspersoner.Stk. 6.Bidragssatserne i § 18, stk. 2, i lov omArbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som ændretved denne lovs § 4, nr. 2, har virkning fra og medberegning af bidrag fra 1. kvartal i det år, sombidraget vedrører.