§1I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret ved § 3 ilov nr. 476 af 30. maj 2012, § 2 i lov nr. 928 af 18. september 2012, § 3 i lov nr. 1380 af 23.december 2012, lov nr. 1399 af 23. december 2012 og senest ændret ved § 11 i lov nr. xx (L 158),foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 2, 2. pkt.,indsættes efter ”ægtefællen”: ”eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b,”.2.I§ 2, stk. 1,indsættes efter ”ægtefælle”: ”, sin samlever, jf. §§ 2 a og 2 b”.3.I§ 2, stk. 2,indsættes som2. pkt.:”Ansvaret for at forsørge en samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, ophører, når en eller flere betingelser for atanses som samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, ikke længere er tilstede.”4.Efter § 2 indsættes:”Kapitel 1 aForsørgelsespligt mellem samlevende der ansøger om eller modtager uddannelses- ellerkontanthjælp§ 2 a.Samlevende har pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om ellermodtager uddannelses- eller kontanthjælp efter denne lov.

§ 2 b.To personer anses for samlevende efter § 2 a, når de begge er fyldt 25 år, har fælles bopæl,ikke er gift med en anden, ikke er slægtninge i ret op- eller nedstigende linje eller søskende, samthvis betingelserne i stk. 2 eller 3 er opfyldt.Stk. 2.Det er udover kravene i stk. 1 en betingelse, at1) ansøger og samboen har et fælles barn,2) ansøger og samboen er eller har været noteret som samlevende i ATP, eller3) ansøger og samboen tidligere har været gift med hinanden, medmindre de er blevet separereteller skilt inden for de seneste 3 måneder.Stk. 3.Ud over de i stk. 2, nr. 1-3, nævnte tilfælde kan kommunen anse to personer for at væresamlevende, når de har et samliv af ægteskabslignende karakter.§ 2 c.Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo anses for samlevendeefter §§ 2 a og 2 b.”5.I§ 5, stk. 4,ændres ”§ 13, stk. 8 og 9” til: ”§ 13, stk. 10 og 11”.6.I§ 8, stk. 2, § 13, stk. 11, § 13 b, stk. 1, § 25 a, stk. 1, 1.og2. pkt., § 31, stk. 1, § 34, stk. 5,overskriften før § 36, overskriften før § 39, overskriften før § 41, § 42, stk. 2og3, to steder i §43, stk. 2, § 44 a, § 68, stk. 2, nr. 3 og 4, § 69, stk. 5,ogto steder i § 82 a, stk. 1,ændres”kontanthjælp” til: ”uddannelses- eller kontanthjælp”.7.I§ 8, stk. 3,ændres ”har problemer ud over ledighed” til: ”er aktivitetsparat”.8.I§ 8 a, stk. 1,ændres ”alene på grund af ledighed” til: ”som jobparat”.9.I§ 8 aindsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk. 2.En person, der har ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp, og som efter kommunensvurdering modtager hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat, skal senest 3 uger fra førstehenvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunenskal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.10.I § 8 a, stk. 2,som bliver stk. 3, ændres ”bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende ijobcenteret” til: ”tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende erarbejdssøgende”.11.I§ 10, stk. 2, 3. pkt.,indsættes efter ”ægtefælle”: ”eller personen eller dennes samlever, jf. §§ 2a og 2 b,”.12.Overskriftenfør § 11 affattes således:”Uddannelseshjælpog kontanthjælp”.13.I§ 11, stk. 1,indsættes efter ” i form af”: ”uddannelseshjælp,”.14.I§ 12, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter ”jf. dog”: ”stk. 2-4, og”.

15.I§ 12indsættes efter stk. 1 som nye stykker:”Stk.2.Kommunen kan fortsat udbetale uddannelseshjælp efter § 23 til en person i en periode fradet tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efterlov om en aktiv beskæftigelsesindsats og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetaltuddannelsesstøtte efter lov om statens uddannelsesstøtte. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2måneder.Stk. 3.Kommunen kan uanset § 11 yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til enperson under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og modtager ekstra børnetilskud efter lov ombørnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en periode mellem en uddannelses grund-og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af personensøkonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Tilsvarende gælder, hvis personen erenlig forsørger under 30 år og ikke modtager ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5,stk. 1, nr. 1 og § 5 a, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det er enbetingelse, at personens forsørgelse ikke er dækket af uddannelsesstøtte efter lov om statensuddannelsesstøtte. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder, og hjælpen kan højst udgøre etbeløb på 11.505 kr. pr. måned.”Stk. 2 bliver herefter stk. 4.16.I§ 12, stk. 2,der bliver stk. 4, indsættes efter ”ægtefælle”: ”eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,”, ogefter ”ægtefællen”: ”eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b”.17.Overskriftenfør § 13 affattes således:”Udnyttelse af uddannelses- eller arbejdsmulighederne”18.I §13, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”hjælp” til: ” kontanthjælp”, ”og ægtefællen” udgår, ”de” ændrestil: ”personen”, og ”deres” ændres til: ”sine”.19.I§ 13, stk. 1,indsættes som2.og3. pkt.:” Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed forordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle ellersamlever, jf. §§ 2 a og 2 b, skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.”20.I§ 13, stk. 2,ændres ”hjælp” til: ”kontanthjælp”.21.I§ 13, stk. 2, nr. 2,udgår ”eller en cv-samtale”.22.§ 13, stk. 3-8,ophæves og i stedet indsættes:”Stk. 3.Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller fåruddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i denindividuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvisttil,2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering ijobcenteret,3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet ettilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt tilen individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,eller6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.Stk. 4.Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. §11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvispersonen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderesrelevant.Stk. 5.Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2a og 2 b, tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligttilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medføraf § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., ikke erforpligtet til at tage imod tilbud. Hvis ansøgeren om uddannelseshjælp ikke har enungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få hjælp, at personen deltager i en læse-,skrive- og regnetest. Hvis ansøgeren om kontanthjælp ikke har en ungdomsuddannelse, er det enbetingelse for at få hjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteretvurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efterintegrationsloven. For ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, er det endvidere enbetingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger iform af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende gælderfor personer, der har fået tilbud om aktiviteter pålagt efter integrationslovens § 16 a.Stk. 6.Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, at modtage ellermodtager ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever hjælp som uddannelses- eller jobparat,har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod ettilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, eller tilbud eller beskæftigelsesfremmendeforanstaltninger efter stk. 5, hvis1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddetsindhold,2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der errisiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejdefortsættes,3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning afden pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der underfravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og §14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,5) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn ellerdøende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligtsygt barn,7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 10 og 11,8) den pågældende aftjener værnepligt,9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, eller10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 7.Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skalkommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 6 nævnte, derkan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- ellerarbejdsmuligheder. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælleeller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b.Stk. 8.Reglerne i stk. 1-5 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, nårægtefællen eller samleveren er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse,som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.Stk. 9.En person, hvis ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, er berettiget til hjælp efter § 11,og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sineuddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-5. I så fald bliver hjælpen til parretberegnet efter reglerne i § 26, stk. 3, og § 34, stk. 3.Stk. 10.En person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængendemåneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp.Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigtopfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes.Personen er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-5, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret tilferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5uger.”Stk. 9-11 bliver herefter stk. 11-13.23.I§ 13, stk. 10,som bliver stk. 12, ændres ”stk. 1-4” til: ”stk. 1-6”, og ”ansøgeren ellerægtefællen” ændres til: ”ansøgeren, ægtefællen eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b,”.24.I§ 13, stk. 11,som bliver stk. 13, ændres ”stk. 8” til: ”stk. 10”.25.I§ 13 a, stk. 1,ændres ”alene på grund af ledighed” til: ”og som er åbenlyst uddannelsesparateller er jobparat ”.26.I§ 13 a, stk. 1,indsættes som3. pkt.:”En åbenlyst uddannelsesparat modtager af hjælp efter § 11 skal udnytte sine arbejdsmuligheder,indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.”27.I§ 13 a, stk. 2, 1. pkt.,ændres ”Personen” til: ”En person, som modtager kontanthjælp somjobparat,” og der indsættes som 3. og 4. pkt.: ”En person, der modtager uddannelseshjælp somåbenlyst uddannelsesparat, eller en person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat, skalhurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp lægge sit cvind i Jobnet, jf. 1. pkt. 2. pkt. gælder tilsvarende for en person, som er åbenlystuddannelsesparat, eller som er aktivitetsparat”.28.I§ 13 a,indsættes somstk. 3:”Stk.3.En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat og modtager hjælp efter § 11,skal være aktivt jobsøgende. Personen skal overholde de aftaler, der ligger på ”Min side” på Jobnet,der er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søgejob. Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på ”Min side”på Jobnet.”

29.I§ 13 b, stk. 1, 2. pkt.,ændres ”For personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed”til: ”For en åbenlyst uddannelsesparat eller en jobparat modtager af hjælp, jf. § 11”.30.I§ 14, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.:”1. pkt. finder tilsvarende anvendelse i forhold til en ansøger og dennes samlever, jf. §§ 2 a og 2 b.”2. pkt. bliver herefter 3. pkt.31.I§ 14, stk. 1, 2. pkt.,der bliver 3. pkt., indsættes efter ”ægtefæller”: ”eller samlevende, jf. §§ 2 aog 2 b,”.32.I§ 14indsættes somstk. 6og7:”Stk.6.For personer, der deltager i en særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), jf. lov omungdomsuddannelse for unge med særlige behov, skal kommunen tillige se bort fra ansøgerens ogægtefællens eller samleverens, jf. §§ 2 a og 2 b, formue.Stk. 7.Kommunen ser bort fra engangsbeløb på op til 150.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed, derudbetales fra forsikring mod visse kritiske sygdomme. Der ses bort fra forsikringsbeløb i op til 5 årefter beløbets udbetaling.”33.Før overskriften til § 25 indsættes:”Uddannelseshjælp§ 23.Uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetence-givende uddannelse modtager uddannelseshjælp.Stk. 2.Uddannelseshjælpen udgør et månedligt beløb på1) 11.505 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og modtager ekstra børnetilskud efterlov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 5,2) 8.051 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet, ikke modtager ekstra børnetilskud efterlov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og er gift eller bor sammen med enperson, der modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år,3) 5.753 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet, ikke modtager ekstra børnetilskud efterlov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og er gift eller bor sammen med enperson, der ikke modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år,4) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge,5) 13.952 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret somskizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisktilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabilpersonlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,6) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre, og har en dokumenteret psykisklidelse som anført i nr. 5,7) 5.753 kr. for personer, der er fyldt 25 år,8) 5.753 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og9) 2.479 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.Stk. 3.En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtageruddannelseshjælp efter stk. 2, nr. 3, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsattebidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af

hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, jf. § 24 ogmånedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.Stk. 4.Hjælp efter stk. 3 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikkefor EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller forpersoner, der er omfattet af bilaterale overenskomster.Stk. 5.For en enlig forsørger, jf. stk. 2, nr. 1, der ikke modtager ekstra børnetilskud som følge afbetingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1 og § 5 a, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag, ydes uddannelseshjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til,hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt.§ 24.Kommunen yder et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der er visiteret somaktivitetsparat, og deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 3. Enperson har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønskertilbud. Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget uddannelseshjælp i 3måneder, jf. dog stk. 4.Stk. 2.Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb på1) 2.447 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1,2) 5.901 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2,3) 8.199 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3,4) 4.747 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 7,5) 1.014 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8, og6) 786 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9.Stk. 3.Personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, 5 eller 6, kan ikke modtageet aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen.Stk. 4.I de helt særlige tilfælde, hvor kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved denførste samtale efter senest en uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, harpersonen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 1, 1. eller 2. pkt., eropfyldt.”34.Overskriftenfør § 25 affattes således:”Kontanthjælp”35.§ 25affattes således:”§25.Alle personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år meden erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp. Personer, som er omfattet af etintegrationsprogram efter integrationsloven, modtager kontanthjælp.Stk. 2.Kontanthjælpen til personer, der er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb på1) 13.952 kr. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, og2) 10.500 kr. for andre personer.Stk. 3.Kontanthjælpen til personer under 30 år udgør et månedligt beløb på1) 13.335 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og modtager ekstra børnetilskud efterlov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 6,2) 9.330 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet, ikke modtager ekstra børnetilskud efterlov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og er gift eller bor sammen med enperson, der modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år,3) 6.767 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet, ikke modtager ekstra børnetilskud efterlov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og er gift eller bor sammen med enperson, der ikke modtager SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år,

4) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge,5) 13.952 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret somskizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisktilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabilpersonlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,6) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre, og har en dokumenteret psykisklidelse som anført i nr. 5,7) 6.767 kr. for personer, der er fyldt 25 år,8) 6.767 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og9) 3.265 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.Stk. 4.En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtagerkontanthjælp efter stk. 3, nr. 3, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag,dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp,benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontanthjælp, aktivitetstillæg, jf. stk. 7 og 8, ogmånedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.Stk. 5.Hjælp efter stk. 4 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikkefor EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller forpersoner, der er omfattet af bilaterale overenskomster.Stk. 6.For en enlig forsørger, jf. stk. 3, nr. 1, der ikke modtager ekstra børnetilskud som følge afbetingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1 og § 5 a, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag, ydes kontanthjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvisbetingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt.Stk. 7.Kommunen yder et aktivitetstillæg til kontanthjælpen til en person under 30 år, der ervisiteret som aktivitetsparat, og deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ellertilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. En aktivitetsparat person harendvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud.Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget kontanthjælp i 3 måneder.Stk. 8.Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb på1) 617 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 1,2) 4.622 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2,3) 7.185 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 3, og4) 3.733 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 7.Stk. 9.Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 4-6, 8 og 9, kan ikke modtage etaktivitetstillæg til kontanthjælpen.”36.§ 25 fophæves.37.I§ 26, stk. 1og3, § 31, stk. 1, § 34, stk. 1,og§ 40, stk. 2og3,ændres ”§ 25” til: ”§§ 23-25”.38.I§ 26, stk. 1,indsættes som2. pkt.:”Hjælpen til et samlevende par, jf. §§ 2 a og 2 b, beregnes som summen af de beløb, som hver af desamlevende er berettiget til efter §§ 23-25.”39.I§ 26, stk. 2,indsættes som2. pkt.:”1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b.”40.I§ 26, stk. 3,og§ 34, stk. 3, nr. 1,ændres ”§ 13, stk. 7” til: ”§ 13, stk. 9”.

41.I§ 26, stk. 3,indsættes som3. pkt.:”1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b.”42.§ 26, stk. 4,ophæves.43.I§ 29ændres ”§ 25” til: ”§ 23-25”.44.I§ 30, stk. 1og2,indsættes som2. pkt.:”1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b.”45.I§ 31, stk. 1,indsættes som3. pkt.:”1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b.”46.I§ 32ændres ”§ 13, stk. 8” til: ”§ 13, stk. 10”.47.I§ 34, stk. 3, nr. 1,indsættes efter ”ægtepar”: ”og samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b”.48.§ 34, stk. 3, nr. 2,affattes således:”2) Personer som får uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 7, personer som får uddannelseshjælpefter § 23, stk. 2, nr. 8, eller 9, personer, som får kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 7, og personer,der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 8 eller 9.”49.Efter § 34 indsættes før overskriften til § 35:”Særligstøtte til enlige forsørgeres studiestart§ 34 a.Kommunen kan yde støtte til udgifter til nødvendige undervisningsmaterialer, redskabereller lignende i forbindelse med studiestart til en person under 30 år, der forud for påbegyndelsen afuddannelsen har modtaget uddannelseshjælp som enlig forsørger, jf. § 23, stk. 2, nr. 1, eller stk. 5,hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behovherfor. Støtten kan højst udgøre 5.000 kr.”50.I§ 35, stk. 3,indsættes efter ”§ 36, stk. 2,”: ”§ 37 og § 38”, og ”kontanthjælp” ændres til: ”hjælp efter §§ 23-25”.51.§ 35, stk. 4og5,ophæves og i stedet indsættes:”Stk. 4.Nedsættelse af hjælpen efter §§ 39 og 40 sker med tre gange dagssatsen, jf. stk. 3.Stk. 5.Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-41 til enaktivitetsparat modtager af uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal kommunen have udtømt allerimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurderingaf, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.Stk. 6.Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 3 og 4.”52.I§ 36, stk. 1,ændres ”læse- og skrivetest, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt.” til: ”læse-, skrive- ogregnetest, jf. § 13, stk. 5, 2. og 3. pkt.”.53.I§ 37, stk. 1,indsættes efter ”jobsamtale”: ”eller en individuel samtale”, ”en cv-samtale,” og”cv-samtalen eller” udgår, og efter ”rådighedsvurdering” indsættes to steder ”m.v.”.

54.I§ 37, stk. 2,indsættes efter ”jobsamtaler”: ”eller individuelle samtaler”, og ”og cv-samtaler”udgår.55.I§ 38, stk. 1,indsættes efter ”modtager hjælp”: ”som åbenlyst uddannelsesparat eller somjobparat”, ”§ 8 a, stk. 1” ændres til: ”§ 8 a, stk. 1 eller 2”, og ”§ 13 a, stk. 2, 1. pkt.” ændres til:”§ 13 a, stk. 2”.56.I§ 38, stk. 2,ændres ”bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret” til: ”tjekke sinejobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende”, og ”§ 8 a, stk. 2”ændres til: ”§ 8 a, stk. 3”.57.I§ 39indsættes efter nr. 2 som nye numre:”3) uden rimelig grund ikke har været aktivt jobsøgende, jf. § 13 a, stk. 3,4) uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på ”Minside” i Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 3,”.Nr. 3-6 bliver herefter nr. 5-8.58.I§ 39, nr. 3,som bliver nr. 5, indsættes efter ”§ 13, stk. 2, nr. 4”: ”eller stk. 3, nr. 4”.59.I§ 39, nr. 5,som bliver nr. 7, indsættes efter ”§ 13, stk. 2, nr. 5”: ”eller stk. 3, nr. 5”.60.§ 40, stk. 1,affattes således:”Hjælpenefter §§ 23-25 til personer, der er omfattet af § 39, nedsættes med 3 gange dagssatsenefter § 35, stk. 4. Dagssatsen beregnes på baggrund af den samlede hjælp efter §§ 23-25.61.Efter § 40 indsættes:”§40 a.En person, der er uddannelses- eller jobparat, mister retten til hjælp efter §§ 23-25 i enperiode på op til 3 måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund har undladt atopfylde sin pligt til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer,at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje at stå til rådighed for arbejde, uddannelse,tilbud m.v.Stk. 2.Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven elleranden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt ijobcenteret. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1har virkning fra. Personen modtager hjælp efter §§ 23-25 for de dage, hvor den pågældende deltageri tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret.Stk. 3.Hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på denmåde, som jobcenteret har angivet forud for det tidspunkt, som den pågældende skal møde itilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret, jf. stk. 2.Stk. 4.Hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk. 2, kan der i helt særlige situationerudbetales hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gælder også, hvis personenikke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, jf. stk. 3. Personen skal, så snartdet er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen.Stk. 5.Opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, jf. stk. 2-4, sker som en samlet opgørelsefor en måned, og hjælpen udbetales efter § 89, stk. 1.”

62.I§ 41, stk. 1,indsættes efter ”ægtefælle”: ”eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b”.63.I§ 41, stk. 2, 2. pkt.,indsættes efter ”ægtefællen”: ”eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b”.64.I§ 42, stk. 1,ændres ” hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller stk. 2 eller 3” til: ”hjælp i formaf uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg eller kontanthjælp på mindst 10.500kr. pr. måned efter §§ 23-25,”.65.I§ 42, stk. 4,indsættes som3. pkt.:”1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en samlever, jf. §§ 2 a og 2 b.”66.I§ 42, stk. 5, 4. pkt.,indsættes efter ”ægtefælle”: ”eller dennes samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,”.67.I§ 43, stk. 1,ændres ”hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 4” til: ”uddannelseshjælpefter § 23, stk. 2, nr. 2, 3, 7, 8 eller 9, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr.8 og § 24, stk. 2, nr. 5 eller § 23, stk. 2, nr. 9 og § 24, stk. 2, nr. 6, eller kontanthjælp efter § 25,stk. 3, nr. 2, 3, 7, 8 eller 9”,68.I§ 43, stk. 3,indsættes efter ”ægtefællen”: ”eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b”.69.I§ 43, stk. 4, 3. pkt.,indsættes efter ”ægtefælle”: ”eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,”.70.I§ 64 a, stk. 1,ændres ”modtager nedsat kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2, nr. 1, ogbehovsbestemt tillæg efter § 25 f, stk. 3” til: ”har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2,nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 2, nr. 5 eller 6, i sammenlagt 6 måneder”, og derindsættes som 2. pkt.: ”Herudover skal følgende betingelser være opfyldt:1) personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,2) revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periodeog3) personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.”71.I§ 64 a, stk. 2,affattes3. pkt.således:”Tilskuddet udbetales i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§23 og 24.”72.I§ 68, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter ”ægtefælles”: ”eller samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b,”.73.I§ 68, stk. 2, nr. 1,ændres ”§ 25, stk. 1, nr. 1” til: ”§ 25, stk. 2, nr. 1”.74.I§ 68, stk. 2, nr. 2,ændres ”§ 25, stk. 1, nr. 2” til: ”§ 25, stk. 2, nr. 2”.75.I§ 68, stk. 2, nr. 3,ændres ”§ 25, stk. 1, nr. 4” til: ”§ 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 2, nr. 6, eller§ 25, stk. 3, nr. 9”.76.I§ 68, stk. 2, nr. 4,ændres ”§ 25, stk. 1, nr. 4” til: ”§ 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 2, nr. 6, eller§ 25, stk. 3, nr. 9” og efter ”beregnes efter” indsættes: ”§ 23, stk. 3, eller”.

77.I§ 68, stk. 5,indsættes som2. pkt.:”Ydelsen kan ikke udgøre et beløb, der er mindre end hjælpen efter stk. 2.”78.I§ 69, stk. 3, § 76, stk. 1og§ 77 a, stk. 1-3,ændres ”§ 13, stk. 4 og 5” til: ”§ 13, stk. 6 og 7”.79.I§ 69, stk. 4,ændres ”§ 13, stk. 8 og 9” til: ”§ 13, stk. 10 og 11”.80.I§ 69 a, stk. 3,ændres ”§ 35, stk. 2, 3 og 5” til: ”§ 35, stk. 2-4 og 6”, og efter ”§ 69” indsættes:”eller § 69 c”.81.I§ 69 a, stk. 3, 2. pkt.,ophæves.82.I§ 74 a, stk. 3,ændres ”§ 25, stk. 1, nr. 1” til: ”§ 25, stk. 2, nr. 1”, og ”§ 25, stk. 1, nr. 2” ændrestil: ”§ 25, stk. 2, nr. 2”.83.§ 74 d, stk. 6,ophæves.84.I§ 74 g, stk. 2,ændres ”§ 13, stk. 4” til: ”§ 13, stk. 6”.85.I§ 75indsættes somstk. 3:”Stk. 3.Stk. 1, nr. 1, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke atudnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 6 og 7.”86.I§ 77, stk. 1og3,ændres ”§ 13, stk. 4 eller 5” til:”§ 13, stk. 6 eller 7”.87.I§ 77indsættes somstk. 4og5:”Stk.4.Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelseog fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. Hvis den månedlige hjælp til enperson er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende.Stk. 5.Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget i hjælpen pr. dag.”88.I§ 79, stk. 1og3,ændres ”§ 25” til: ”§ 23, § 25, stk. 1-4”.89.I§ 79, stk. 2,ændres ”§ 25” til: ”§ 23 eller § 25, stk. 1-4,”, og ”6” ændres til: ”12”.90.I§ 80, stk. 1,ændres ”§ 74 d, stk. 2” til: ”§ 74 d, stk. 2 og 3”.91.I§ 82 a, stk. 1,ændres ”kontanthjælpsniveau” til: ”uddannelseshjælps- ellerkontanthjælpsniveau”.92.§ 82 a, stk. 2,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk. 2.For personer fra 18 år til og med 24 år ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. afmodtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.Stk. 3.For personer fra 25 år til og med 29 år, som modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, ogsom ikke modtager aktivitetstillæg efter lovens § 24, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct.af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Stk. 4.For personer, som er 25 år eller derover, der ikke er omfattet af stk. 3, ydes tilskud efter stk.1 til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger enegenbetaling på 800 kr.”Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.93.I§ 82 a, stk. 3og4,der bliver stk. 5 og 6, ændres ”efter stk. 2” til: ”efter stk. 2-4”.94.I§ 82 a, stk. 5,der bliver stk. 7, ændres ”efter stk. 1-4” til: ”efter stk. 1-6”.95.I§ 91, nr. 2,udgår ”eller”.96.I§ 91indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:”3) når en person har modtaget hjælp efter § 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetaltuddannelsesstøtte efter lov om statens uddannelsesstøtte, der dækker samme tidsrum, eller”.Nr. 3 bliver herefter nr. 4.97.I§ 92, stk. 2,indsættes som3. pkt.:”Samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, hæfter tilsvarende solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1,1. pkt., hvis boligen var ejet af begge de samlevende, da hjælpen blev udbetalt og fortsat er ejet afbegge de samlevende på tidspunktet for fastsættelsen af tilbagebetalingskravet.”98.Efter § 92 indsættes:”§ 92 a.Kommunen kan træffe afgørelse om hel eller delvis tilbagebetaling af særlig støtte efter §34 a, hvis modtageren ophører med uddannelsen inden for 1 år fra studiestart.Stk. 2.I kommunens vurdering efter stk. 1 kan indgå1) modtagerens økonomiske forhold, herunder personens mulighed for at tilbagebetale støtten helteller delvist,2) baggrunden for modtagerens ophør med uddannelsen,3) hvor lang tid modtageren deltog i uddannelsen, og4) den nuværende salgsværdi af de brugte undervisningsmaterialer, redskaber eller lignende.Stk. 3.Kommunen skal senest ved udbetaling af støtten oplyse modtageren om, at støtten kankræves tilbagebetalt helt eller delvist, hvis modtageren ophører med uddannelsen inden for 1 år frastudiestart.”99.I

§

93, stk. 1, nr. 3,indsættes efter ”ægtefællen”: ”eller modtageren eller samleveren, jf. §§ 2 aog 2 b,”.100.§ 93 aophæves.101.I§ 96 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”§ 25, stk. 1, nr. 1 eller § 25, stk. 2, nr. 2” til: ”§ 23, stk. 2, nr. 5,§ 25, stk. 2, nr. 1 eller § 25, stk. 3, nr. 5”.102.Efter § 97 indsættes:”§ 97 a.Forsømmer en samlever at opfylde sin forsørgelsespligt efter §§ 2 a og 2 b, udbetalerkommunen uddannelses- eller kontanthjælp til ansøgeren. Kommunen kan opkræve et beløb hossamleveren svarende til den udbetalte uddannelses- eller kontanthjælp. Kommunen kan dog kun

opkræve beløbet, hvis samleveren efterlades tilstrækkelige midler til at skaffe det nødvendige til sinegen og familiens forsørgelse.”103.Efter § 98 indsættes:”Kapitel 13 aRegisterbaseret sagsbehandling og digitale sagsbehandlingsskridt m.v.§ 98 a.Kommunen skal, når den træffer afgørelser efter kap. 1 a og 4, i videst muligt omfangindhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til.§ 98 b.Kommunen skal sende partshøring og agterskrivelse digitalt til en person, før der træffesafgørelser efter kapitel 4. Personen skal besvare partshøringen digitalt, medmindre dette ikke ermuligt for den pågældende.Stk. 2.Kommunen skal sende afgørelser efter kapitel 4 digitalt.Stk. 3.Partshøring, agterskrivelse og afgørelse efter stk. 1 og 2 kan udstedes uden underskrift, menmed maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik,der sikrer en entydig identifikation af den, som har udstedt partshøringen, agterskrivelsen ellerafgørelsen. En sådan partshøring, agterskrivelse og afgørelse sidestilles med partshøringer,agterskrivelser og afgørelser med personlig underskrift.Stk. 4.En digital partshøring, agterskrivelse eller afgørelse og besvarelse af en digital parthøringanses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.§ 98 c.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af registerbaseredeoplysninger i sagsbehandlingen og om digital kommunikation om afgørelser m.v., jf. §§ 98 a og 98b.”104.I§ 104, stk. 1,ændres ”§ 74 d, stk. 2” til: ”§ 74 a, stk. 2 og 3”.105.I§ 106indsættes som3. pkt.:”Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til særlig støtte til enlige forsørgeres studiestartefter § 34 a”.106.§ 109, stk. 1, nr. 1,affattes således:”1) § 12, stk. 3, og §§ 23-26 om hjælp til forsørgelse.”107.I§ 109, stk. 1, nr. 3,indsættes efter ”ægtepar”: ” eller samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b”.108.§ 109, stk. 1, nr. 5,ophæves og i stedet indsættes:”5) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold iudlandet.”109.I§ 109, stk. 1, nr. 6,indsættes efter ”revalideringsydelse”: ”og § 68 omressourceforløbsydelse”.110.§ 109, stk. 2,ophæves.Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

2.Efter § 10 b indsættes:”Kapitel 2 bBørnetilskud til visse uddannelsessøgendeSærligt børnetilskud til uddannelsessøgende”3.I§ 10 c, stk. 1,og§ 10 c, stk. 2, 2. pkt.,ændres ”lov om statens uddannelsesstøtte” til: ”SU-loven”.4.I§ 10 c, stk. 1,indsættes som 2. og 3. pkt.:”En ansøgning efter 1. pkt. behandles først som en ansøgning om supplerende børnetilskud efter §10 d, jf. § 10 f, stk. 1. I de i § 10 f, stk. 1 og 2, omhandlede tilfælde træffes der afgørelse omtilkendelse af eller afslag på tilskud efter 1. pkt., selvom ansøgningen er indgivet i henhold til § 10d.”5.I§ 10 c,indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk.4.Der er ikke ret til udbetaling af særligt børnetilskud efter stk. 1 for perioder, hvor ansøgerenmodtager supplerende børnetilskud efter § 10 d.”Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.6.§ 10 c, stk. 8,ophæves.7.§ 10 c, stk. 11,affattes således:”Stk. 11.Såfremt en tilskudsberettiget har haft en indtægtsfremgang, der bevirker, at det alleredeudbetalte tilskud i kalenderåret overstiger det tilskud, ansøgeren herefter er berettiget til ikalenderåret, fradrages for meget udbetalt tilskud i det efterfølgende kalenderårs tilskud, uanset omtilskuddet udbetales efter § 10 c eller § 10 d. Såfremt ansøgeren i det efterfølgende kalenderår ikkeer berettiget til tilskud efter § 10 c eller § 10 d, skal for meget udbetalt tilskud tilbagebetales.”8.I§ 10 c, stk. 14,ændres ”stk. 5 og 6” til: ”stk. 6 og 7”.9.Efter § 10 c indsættes i kapitel 2 b:”Supplerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder§ 10 d.Til forældre, som har forsørgelsespligt for et barn under 18 år, og som deltager i enuddannelse, der er godkendt som støtteberettigende efter SU-loven, kan der efter ansøgningudbetales et supplerende børnetilskud i praktik- og skoleperioder, hvor der udbetales løn ellerskolepraktikydelse (uddannelsesindtægt).Stk. 2.Det supplerende børnetilskud kan udbetales til enlige forsørgere, der modtager ekstrabørnetilskud efter § 3, samt forsørgere, der er samlevende med en person, der deltager i en SU-

berettigende uddannelse eller modtager uddannelseshjælp efter §§ 23-24 i lov om aktivsocialpolitik.Stk. 3.Det er en betingelse for udbetaling af supplerende børnetilskud, at ansøgeren i forbindelsemed ansøgningen fremlægger dokumentation for deltagelse i en uddannelse, som berettiger tilsupplerende børnetilskud, jf. stk. 1, tidspunktet for påbegyndelse og afslutning af den del afuddannelsen, hvor ansøgeren deltager i praktik- og skoleperioder, jf. stk. 1, den månedligeuddannelsesindtægt ved periodens påbegyndelse, samt indkomst herudover, jf. § 10 e, stk. 3.Stk. 4.Der kan kun udbetales ét supplerende børnetilskud efter stk. 1 pr. forælder uanset antallet afbørn.Stk. 5.Der er ikke ret til udbetaling af supplerende børnetilskud for måneder, hvor ansøgerenmodtager særligt børnetilskud til uddannelsessøgende efter § 10 c.Stk. 6.Der er ikke ret til udbetaling af supplerende børnetilskud for måneder, hvor ansøgerenmodtager SU.Stk. 7.Reglerne i § 5, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af supplerendebørnetilskud. Medmindre barnet eller ansøgeren har dansk indfødsret eller har fået opholdstilladelsei Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, forudsætter udbetaling af supplerende børnetilskudfast bopæl her i landet i 1 år.Stk. 8.Lever forældrene ikke sammen, har kun den af forældrene, der har barnet boende hos sig, rettil supplerende børnetilskud. Opholder barnet sig lige meget hos begge forældrene, har kun den afforældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregisteret, ret til supplerende børnetilskud.§ 10 e.Supplerende børnetilskud for en enlig forsørger beregnes som 55 pct. af forskellen mellemsummen af stipendium, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, og § 10 b, stk. 1, i SU-loven, og ansøgerens aktuelleindtægt, jf. stk. 3. SU og aktuel indtægt opgøres på årsbasis.Stk. 2.Supplerende børnetilskud for en samlevende forsørger beregnes som 55 pct. af forskellenmellem summen af stipendium, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, og § 10 b, stk. 2, i SU-loven, og ansøgerensaktuelle indtægt, jf. stk. 3. SU og aktuel indtægt opgøres på årsbasis.Stk. 3.Ansøgerens aktuelle indtægt opgøres som personlig indkomst med tillæg af positivkapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog førde deri nævnte grundbeløb og bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efterpersonskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr.§ 10 f.Hvis det beregnede supplerende børnetilskud på årsbasis ved behandling af en ansøgningefter § 10 d er mindre end det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende efter § 10 c, stk. 1, er derikke ret til supplerende børnetilskud, og ansøgningen skal behandles som en ansøgning om særligtbørnetilskud til uddannelsessøgende, jf. § 10 c.Stk. 2.Hvis det beregnede supplerende børnetilskud på årsbasis i forbindelse med omregning afsupplerende børnetilskud, jf. § 10 g, stk. 1 og 2, er mindre end det særlige børnetilskud tiluddannelsessøgende efter § 10 c, stk. 1, ophører retten til supplerende børnetilskud. Samtidig medat der træffes afgørelse om ophør af retten til supplerende børnetilskud efter 1. pkt., træffes derafgørelse om tilkendelse af eller afslag på særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, jf. § 10 c,uanset om der er ansøgt herom.Stk. 3.Supplerende børnetilskud udbetales månedsvis bagud den sidste hverdag i måneden med1/12 af beløbet opgjort efter § 10 e, stk. 1 og 2. Supplerende børnetilskud udbetales første gang forden måned, der følger efter den måned, hvori der er ansøgt herom, og hvori betingelserne for

udbetaling er opfyldt, og sidste gang for den måned, i hvilken retten til supplerende børnetilskudophører. Hvis betingelserne for at modtage supplerende børnetilskud er opfyldt med virkning fraden 1. i en måned, anses betingelserne for at være opfyldt i den foregående måned.§ 10 g.Hvis den indtægt, der ligger til grund for beregningen af supplerende børnetilskud, ændresmed mere end 10 pct., omregnes tilskuddet for kalenderåret, og de månedlige udbetalinger for denresterende del af kalenderåret reguleres, således at det samlede udbetalte supplerende børnetilskudfor kalenderåret svarer til det beregnede tilskud på årsbasis.Stk. 2.Såfremt ret til supplerende børnetilskud indtræder eller ophører eller forsørgelsesforholdeneændres inden for et kalenderår, beregnes tilskuddet forholdsmæssigt for de måneder i året, hvoransøger er berettiget til at få udbetalt supplerende børnetilskud på samme grundlag. Vedperiodeopdeling efter 1. pkt. opgøres indtægten for de måneder af året, ansøger er berettiget tilsupplerende børnetilskud på samme grundlag, og omregnes forholdsvis til en årsindtægt. Demånedlige udbetalinger for den resterende del af kalenderåret reguleres, således at det samledeudbetalte supplerende børnetilskud for kalenderåret svarer til summen af de enkelte periodersberegnede tilskud.Stk. 3.Hvis den faktiske indtægt afviger med mere end 10 pct. fra den indtægt, der har været lagt tilgrund for beregning af supplerende børnetilskud i kalenderåret, skal det for meget eller for lidtudbetalte tilskud tilbagebetales henholdsvis efterbetales, hvis beløbet er større end 100 kr. Vedefterreguleringen efter 1. pkt. finder reglerne om periodeopdeling i stk. 2 tilsvarende anvendelse.Stk. 4.Ved tilbagebetalingskrav efter stk. 3 samt i tilfælde af, at en omregning efter stk. 1 eller 2bevirker, at det allerede udbetalte supplerende børnetilskud i kalenderåret overstiger det tilskud,ansøgeren herefter er berettiget til i kalenderåret, fradrages for meget udbetalt supplerendebørnetilskud i det efterfølgende kalenderårs tilskud, uanset om tilskuddet udbetales efter § 10 c eller§ 10 d. Såfremt ansøgeren i det efterfølgende kalenderår ikke er berettiget til tilskud efter § 10 celler § 10 d, skal for meget udbetalt tilskud tilbagebetales.Stk. 5.Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt oghenføring af indtægt til bestemte perioder efter stk. 1-3, herunder på grundlag af oplysninger fraindkomstregistret, forskudsregistreringen og årsopgørelsen. Social- og integrationsministeren kanfastsætte nærmere regler om tilbagebetaling efter stk. 4, 2. pkt.”§6I lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelsenr. 668 af 17. juni 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 275 af 5. april 2011, § 2 i lov nr. 558 af 18.juni 2012 og lov nr. 1230 af 18. december 2012, foretages følgende ændring:1.§ 87, stk. 1, nr. 2,ophæves.Ikrafttræden og overgangsbestemmelser§7Stk.1.Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2-4 og §§ 8-9.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 13 a, stk. 2, 3. og 4.pkt., og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 39, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 98 b i lov om aktiv socialpolitik, somaffattet ved denne lovs § 1, nr. 27, 28, 57 og 104.

Stk. 3.For en person, som ikke er fyldt 30 år den 1. januar 2014, og som modtager kontanthjælp iperioden den 1. oktober til og med den 31. december 2013, skal kommunen i samme periode træffeafgørelse om, hvorvidt den pågældende har en erhvervskompetencegivende uddannelse, sommedfører, at den pågældende ved fortsat behov for hjælp fra den 1. januar 2014 fortsætter påkontanthjælp, jf. § 25 i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 35, eller ompågældende skal overgå til at modtage uddannelseshjælp, jf. § 23 i lov om aktiv socialpolitik, somaffattet ved denne lovs § 1, nr. 33.Stk. 4.§ 104, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 105, træder i kraft ved lovensoffentliggørelse i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 2013.§8Stk. 1.Ved beregning af hjælpen efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik til en samlevende, jf. §§2 a og 2 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp iperioden 1. januar 2014 til 31. december 2014, indgår,1) uddannelses- eller kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personenikke havde været omfattet af § 2 a og § 2 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, jf. § 1,stk. 2, § 2 og § 26 i lov om aktiv socialpolitik,2) uddannelses- eller kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt til personensom samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4,3) forskelsbeløbet mellem de to beregninger.Uddannelses- eller kontanthjælpen udgør herefter det beløb, der ville have været udbetalt tilpersonen som samlevende, jf. nr. 2, samt halvdelen af forskelsbeløbet mellem de to beregninger, jf.nr. 3.Stk. 2.§ 24, stk. 1, 3. pkt. og § 25, stk. 7, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 33 og 34,finder ikke anvendelse for personer, som den 31. december 2013 modtog kontanthjælp.Stk. 3.Personer mellem 25 og 29 år, som før lovens ikrafttræden har modtaget særlig støtte efter §34 i lov om aktiv socialpolitik, men som ikke har ret til særlig støtte efter den 1. januar 2014, har rettil at modtage særlig støtte efter den hidtil gældende § 34 i perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014.Stk. 4.§§ 35-41 i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lov §§ 1, nr. 52-63, har virkningfor personer, der har undladt at opfylde deres forpligtelser efter §§ 8 a, 13 eller 13 a i lov om aktivsocialpolitik den 1. januar 2014 eller derefter. For personer, der inden lovens ikrafttræden, harundladt at opfylde deres forpligtelser efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, finder de hidtil gældendesanktionsregler i §§ 35-41 anvendelse.Stk. 5.For personer, der fra den 1. januar 2014 overgår til at modtage uddannelseshjælp, jf. § 23 ilov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 33, og som tidligere har fået ensanktion efter §§ 42 eller 43, i lov om aktiv socialpolitik, indgår sanktioner, der er givet før den 1.januar 2014 i opgørelsen af, om en person skal have en sanktion efter § 42, stk. 2 eller 3, eller efter§ 43, stk. 2.Stk. 6.§ 64 a, stk. 1 og 2, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 70og 71, får ikke virkning for personer, der inden den 1. januar 2014 har fået tilkendt tilskud tilnødvendige medudgifter til bolig.§9Stk. 1.§ 34 a i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49, ophæves den 1.januar 2017.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Ydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg2.1.1. Gældende ret2.1.2. Den foreslåede ordning2.2. Ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning2.3. Gensidig forsørgelsespligt for samlevende par, der er fyldt 25 år2.3.1. Gældende ret2.3.2. Den foreslåede ordning2.4. Rådighed2.4.1. Gældende ret2.4.2. Den foreslåede ordning2.4.2.1. Krav om cv2.4.2.2. Krav om at stå tilmeldt som arbejdssøgende og dokumentation for jobsøgning2.4.2.3. Krav om at deltage i tilbud2.4.2.4. Krav om at medvirke i aktiviteter i uddannelsespålægget2.4.2.5. Krav om at deltage i samtaler m.v.2.4.2.6. Gentagne sygemeldinger og rådighed2.4.2.7. Fritagelse fra rådighed2.5. Sanktioner2.5.1. Gældende ret2.5.2. Den foreslåede ordning2.5.2.1. Udeblivelse fra tilbud2.5.2.2. Udeblivelse fra jobsamtaler, manglende tilmelding som arbejdssøgende og manglendeindlæggelse af cv m.v.2.5.2.3. Afvisning af eller gentagne udeblivelser fra tilbud2.5.2.4. Sanktion i form af en nedsættelse af kontanthjælpen på grund af utilstrækkeligjobsøgning eller ophør i et uddannelsespålæg2.5.2.5. Harmonisering af periodesanktion og harmonisering og skærpelse afpunktsanktionens størrelse2.5.2.6. Skærpet rådighedssanktion2.5.2.7. Krav om personlig kontakt inden sanktion for aktivitetsparate ydelsesmodtagere2.6. Hjælp og støtte i overgang til uddannelse2.6.1. Uddannelseshjælp i en periode i forbindelse med overgang til uddannelse2.6.1.1. Gældende ret2.6.1.2. Den foreslåede ordning2.6.1.3. Tilbagebetaling af uddannelseshjælpen for en periode, hvor der efterfølgendeudbetales SU for samme tidsrum2.6.1.3.1. Gældende ret

2.6.1.3.2. Den foreslåede ordning2.6.2. Ingen indkomsthuller for enlige forsørgere under uddannelse2.6.2.1. Gældende ret2.6.2.2. Den foreslåede ordning2.6.3. Støtte i overgangen til uddannelse - studiestartpakke2.6.3.1. Gældende ret2.6.3.2. Den foreslåede ordning2.6.3.3. Tilbagebetaling af støtte i form af studiestartspakke2.6.3.3.1. Gældende ret2.6.3.3.2. Den foreslåede ordning2.6.4. Supplerende børnetilskud til uddannelsessøgende i visse praktik- og skoleperioder2.6.4.1. Gældende ret2.6.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold2.6.4.2.1. Målgruppe og grundlæggende betingelser2.6.4.2.2. Indtægtsregulering af supplerende børnetilskud2.6.4.2.3. Beregning, omregning og efterregulering af supplerende børnetilskud2.6.4.2.4. Konsekvensændringer i den eksisterende børnetilskudsordning (særligt børnetilskudtil uddannelsessøgende)2.7. Kommunen skal se bort fra formue for personer på STU2.7.1. Gældende ret2.7.2. Den foreslåede ordning2.8. Kommunen skal se bort fra formue i form af udbetalt beløb for kritisk sygdom2.8.1. Gældende ret2.8.2. Den foreslåede ordning2.9. Indbetaling af ATP2.9.1. Gældende ret2.9.2. Den foreslåede ordning2.10. Forsøg2.10.1. Gældende ret2.10.2. Den foreslåede ordning2.11. Registerbaseret sagsbehandling og digitale sagsbehandlingsskridt mv.2.11.1. Registerbaseret sagsbehandling2.11.2. Digitale sagsbehandlingsskridt, herunder partshøring mv.2.11.3. Forholdet til Persondataloven2.12. Konsekvensændringer i andre ministeriers lovgivning2.12.1. Lov om aktiv socialpolitik – hjælp i særlige tilfælde2.12.2. SU-loven - konsekvenser af indførelsen af en uddannelseshjælp2.12.1.1. Gældende ret2.12.1.2. Den foreslåede ordning2.12.3. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. Ydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg3.2. Ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg3.3. Gensidig forsørgelsespligt for samlevende par, der er fyldt 25 år3.4. Rådighed3.5. Sanktioner3.6. Hjælp og støtte i overgang til uddannelse3.6.1. Uddannelseshjælp i en periode i forbindelse med overgang til uddannelse

3.6.2. Ingen indkomsthuller for enlige forsørgere under uddannelse3.6.3. Støtte i overgangen til uddannelse - studiestartpakke3.6.4. Supplerende børnetilskud til uddannelsessøgende i visse praktik- og skoleperioder3.7. Kommunen skal se bort fra formue for personer på STU3.8. Kommunen skal se bort fra formue i form af udbetalt beløb for kritisk sygdom3.9. Indbetaling af ATP3.10. Forsøg3.11. Registerbaseret sagsbehandling og digitale sagsbehandlingsskridt mv.3.12. Konsekvensændringer i andre ministeriers lovgivning3.12.1. Lov om aktiv socialpolitik – hjælp i særlige tilfælde3.12.2. SU-loven - konsekvenser af indførelsen af en uddannelseshjælp3.12.3. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema

1. IndledningRegeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og De Radikale) og Venstre, DanskFolkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 18. april 2013 ”Aftale omen reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job”. Aftalen indeholder en rækkeinitiativer, som skal være med til at sikre, at unge får en uddannelse, og at alle unge og voksnemødes med klare krav og forventninger, således at flere får mulighed for at blive en del afarbejdsmarkedet.Følgende fremgår af aftalen:”Der er i dag ca. 135.000 personer, der modtager kontanthjælp. Det er alt for mange. Personer påkontanthjælp har meget forskellige udfordringer og behov, men det nuværende kontanthjælps-system tager ikke hånd om denne forskellighed. Mange mødes ikke med klare krav, og mange fårikke den rette indsats og hjælp til at komme videre og i arbejde eller uddannelse. Konsekvenserne ermærkbare. Hvis man er på kontanthjælp i mange år, er der stor risiko for, at man aldrig fårordentligt fodfæste eller vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det har ikke kun betydning for denenkelte, men også for dennes familie og for hele samfundet.Mere end 50.000 af kontanthjælpsmodtagerne er unge under 30 år. Over 90 procent har ikke enerhvervskompetencegivende uddannelse. 75 procent har højst gennemført folkeskolen. De mangeunge på kontanthjælp er en kæmpe udfordring. For unge skal ikke være på kontanthjælp – de skalmødes med en tro på, at de har potentiale til at få en uddannelse, som kan give dem fodfæste påarbejdsmarkedet, og en indsats, der understøtter målet om uddannelse.Knap hver femte på kontanthjælp er enlig forsørger, typisk unge med et lavt uddannelsesniveau. Dethar ikke kun betydning for den enkelte, men også for deres børn, hvis kontanthjælpen mere ellermindre bliver et livsvilkår. 15 procent af kontanthjælpsmodtagerne har været på kontanthjælp imere end fem år, og knap seks procent har været på kontanthjælp uafbrudt i mere end ti år. Det eri sig selv et stort problem. Kontanthjælp må ikke være et livsvilkår. Det skal være en midlertidighjælp.Godt hver femte kontanthjælpsmodtager får i dag ikke hjælp til at komme videre og væk frakontanthjælp. De er af kommunen visiteret som ”midlertidigt passive” og friholdes fra en aktivindsats, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Regeringen (Socialdemokraterne, RadikaleVenstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti ogLiberal Alliance er enige om at gennemføre en grundlæggende reform af kontanthjælpssystemet,som vil betyde, at alle ikke skæres over én kam, men i stedet mødes med klare krav og forvent-ninger – unge om at tage en uddannelse og voksne om at komme i arbejde. Målet med reformen erhermed, at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet.”Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen i forhold til lov om aktivsocialpolitik, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, integrationsloven, lov om statensuddannelsesstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om dag-,fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov omen aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsatsog flere andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører

indsatsen. Aftalen er i sin helhed optrykt som bilag til det samtidig fremsatte lovforslag. Derhenvises til dette lovforslags bilag.2. Lovforslagets indhold2.1. Ydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg2.1.1. Gældende retEfter de gældende regler yder kommunen hjælp i form af kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.For at kunne modtage kontanthjælp skal en person opfylde alle betingelserne for, at tildeling ogudmåling kan ske. Det betyder bl.a., at en person skal opfylde de grundlæggende betingelser om,at personen har været ude for ændringer i sine forhold (en social begivenhed) fx i form afsygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,at ændringen medfører, at den pågældende er afskåret fra at kunne skaffe det nødvendige tilat kunne forsørge sig selv eller sin familie, ogat behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.Netop disse betingelser illustrerer, at hjælpen er subsidiær i forhold til andre private og offentligeforsørgelsesmuligheder.Selve kontanthjælpen udmåles i dag med en sats, der bl.a. er afhængig af, om kontanthjælps-modtageren har forsørgelsespligt overfor børn, personens alder og for personer under 25 årafhænger satsen af, om modtageren er ude- eller hjemmeboende.Unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børnmodtager i dag kontanthjælp med en sats, der ligger højere end SU-niveauet. Når den unge harmodtaget kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende er påbegyndt et tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven,nedsættes den månedlige kontanthjælp til SU-niveauet.En person under 25 år med forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn modtager kontanthjælpsom voksne forsørgere, mens en person under 25 år med dokumenteret bidragspligt over for et barnalene modtager et månedlig tillæg til kontanthjælpen på ungesats. Det månedlige tillæg svarer til detfastsatte bidrag, dog højst normalbidraget.Herudover modtager personer med en række i loven nærmere definerede psykiske lidelser og ungekvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, kontanthjælp med en højere sats.Når personen fylder 25 år, modtager personen kontanthjælp på voksensats, som ydes med to satserafhængig af, om personen har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.I dag udmåles kontanthjælpen med samme beløb, uanset om personen deltager i aktiviteter i form aftilbud. Kontanthjælpen beregnes som et skattepligtigt beløb, der udbetales bagud for en måned.Efter de gældende regler har det ikke betydning for satsen, om personen har enerhvervskompetencegivende uddannelse eller ikke.Kontanthjælpssatserne reguleres efter de gældende regler en gang årligt den 1. januar. Ved denårlige regulering af kontanthjælpssatserne anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende

finansår med fradrag af en procentsats. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.2.1.2. Den foreslåede ordningI dag er kontanthjælpssatserne som hovedregel højere end SU-satserne. Det betyder, at unge typiskfår en lavere ydelse, når de overgår til uddannelse. Dette giver den unge uddannelsesparate enuhensigtsmæssig økonomisk tilskyndelse til at blive i kontanthjælpssystemet frem for at gå i gangmed en uddannelse.For en ung kontanthjælpsmodtager er uddannelse vejen til en stabil og varig tilknytning tilarbejdsmarkedet. Derfor foreslås det at omlægge den aktive indsats i forhold til gruppen af ungeunder 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Målet for indsatsen vil være ordinæruddannelse. Unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år oggennemføre denne uddannelse, vil blive visiteret som uddannelsesparate, mens unge, der ikkevurderes at være uddannelsesparate, vil blive visiteret som aktivitetsparate.Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og flereandre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.Det foreslås, at kontanthjælpen for alle unge under 30 år uden erhvervskompetencegivendeuddannelse afskaffes. De skal i stedet have en ny ydelse kaldet uddannelseshjælp. Uddannelses-hjælpen skal sammen med den aktive uddannelsesrettede indsats understøtte, at flest mulige af deunge får en uddannelse.Med unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der hverken hargennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregåendeuddannelse. I praksis betyder det, at den unge har grundskolen eller en studiekompetencegivendeuddannelse (gymnasial uddannelse) som højeste gennemførte uddannelse.Det foreslås, at grundydelsen for uddannelseshjælp fastsættes på niveau med SU-satsen, så de ungefår samme indkomst på uddannelseshjælp, som når de starter på en uddannelse. Samtidig sidestillessamboende forsørgere på SU og uddannelseshjælp ydelsesmæssigt.Forslaget indebærer desuden, at en ung, der er visiteret aktivitetsparat efter tre måneder, får ret til atmodtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen, når personen deltager i aktiviteter i form aftilbud eller har tilkendegivet, at pågældende ønsker at deltage i tilbud. Kan den unge aktivitetsparatepå grund af sin situation ikke deltage i tilbud, skal personen have aktivitetstillæg alligevel, fx. hvisden unge er alvorligt syg.Når en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager har tilkendegivet, at vedkommende ønskertilbud, skal kommunen snarest muligt iværksætte en indsats. For en nærmere beskrivelse af, hvornårkommunen senest skal igangsætte indsatsen henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 104, i detsamtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov omansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og flere andre love, der udmønter dendel af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.

Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den unge aktivitetsparates samlede ydelse i form afuddannelseshjælp og aktivitetstillæg svarer til kontanthjælpssatsen efter gældende regler.Uddannelseshjælpsmodtagere kan i helt særlige tilfælde, hvis den unge har særlige udfordringer iform af helbredsmæssige eller sociale barrierer, ved den første samtale senest en uge efterhenvendelsen til kommunen om hjælp visiteres aktivitetsparate. De unge får derfor ret til etaktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis forudsætningerne for at få aktivitetstillægget i øvrigt eropfyldt.For unge, der har en række nærmere definerede psykiske lidelser, og unge kvinder, der er gravideog har passeret 12. svangerskabsuge, foreslås det, at de kan modtage uddannelseshjælp med en satssvarende til kontanthjælpssatsen efter gældende regler.For unge med fastsat bidragspligt overfor børn foreslås det, at de samlet højst kan modtage hjælp tilsatsen for forsørgere, der er fyldt 30 år, svarende til den gældende forsørgersats.2.2. Ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg2.2.1. Gældende retEfter de gældende regler skal en person opfylde de grundlæggende betingelser for at få ret tilkontanthjælp. Der henvises til bemærkninger i punkt 2.1.1.Selve kontanthjælpen udmåles i dag med en sats, der bl.a. er afhængig af, om kontanthjælps-modtageren har forsørgelsespligt overfor børn, personens alder og for personer under 25 årafhænger satsen af, om modtageren er ude- eller hjemmeboende. Alle personer, der er fyldt 25 år,modtager i dag kontanthjælp på voksensats, som ydes på to satser afhængig af, om personen harforsørgelsespligt over for børn eller ikke.Unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børnmodtager i dag kontanthjælp med en sats, der ligger højere end SU-niveau. Når den unge harmodtaget kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende har påbegyndt et tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven,nedsættes den månedlige kontanthjælp til SU-niveau.En person under 25 år med forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn modtager kontanthjælpsom voksne forsørgere, mens en person med dokumenteret bidragspligt over for et barn alenemodtager et månedlig tillæg til kontanthjælpen på ungesats. Det månedlige tillæg svarer til detfastsatte bidrag, dog højst normalbidraget.Herudover modtager personer med en række nærmere definerede psykiske lidelser og unge kvinder,der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, kontanthjælp med en højere sats.Når den unge er fyldt 25 år, modtager personen kontanthjælp på voksensats.Efter de gældende regler har det ikke betydning for udmåling af satsen, om personen har enerhvervskompetencegivende uddannelse eller ikke.Nytilkomne indvandrere skal påbegynde et 3-årigt integrationsprogram, når de ankommer tilDanmark. Efter de gældende regler vil de kunne modtage kontanthjælp under forløbet.

2.2.2 Den foreslåede ordningDet foreslås, at kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, skal kunne modtage kontanthjælp som idag med voksensats, mens unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse skalmodtage kontanthjælp med en ungesats.I forhold til afgrænsningen af, hvornår en uddannelse anses for erhvervskompetencegivende,henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.2. om uddannelseshjælpen.Det foreslås, at de to voksensatser, der udmåles i dag til henholdsvis forsørgere og ikke-forsørgere,der er fyldt 25 år, videreføres for personer, der fyldt 30 år. Der vil således fortsat være en sondringmellem personer, der har forsørgelsespligt over for børn, og personer, der ikke har forsørgelsespligtover for børn.Det foreslås, at ungesatsen fastsættes således, at jobparate unge kontanthjælpsmodtagere under 30år med en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgelsespligt overfor hjemme-boende børn skal modtage en ydelse svarende til den nuværende ungesats. Samtidig foreslås det, atjobparate under 30 år, der har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn, modtager en ungesats,som er forhøjet i forhold til SU-niveauet. Baggrunden for, at ydelsen til denne persongruppe liggerpå et lidt højere niveau end uddannelseshjælpen, er, at der i satsen er indregnet en form for bonusudløst af, at den unge netop har gjort, som samfundet forventer - har taget en uddannelse.Personer, der vurderes til at komme i arbejde inden for en kortere periode, vil blive visiteret somjobparate, mens personer, der ikke vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode, vilblive visiteret som aktivitetsparate. Det henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændringaf lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats og flere andre love, der udmønter den del af aftalen omkontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.For de aktivitetsparate unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse foreslåsdet, at de - i lighed med det, der foreslås for aktivitetsparate unge under 30 år uden enerhvervskompetencegivende uddannelse - får ret til et aktivitetstillæg til kontanthjælpen.Forslaget indebærer, at når en ung aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager har modtagetkontanthjælp i 3 måneder, får den unge ret til at modtage et aktivitetstillæg til kontanthjælpen, nårpersonen deltager i aktiviteter i form af tilbud eller har tilkendegivet, at pågældende ønsker atdeltage i tilbud. Kan den unge aktivitetsparate på grund af sin situation ikke deltage i tilbud, fårpersonen alligevel et aktivitetstillæg.Når en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager har tilkendegivet, at personen ønsker tilbud, skalkommunen snarest muligt iværksætte en indsats. For en nærmere beskrivelse af, hvornårkommunen skal i gangsætte indsatsen henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 97, i det samtidigtfremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats og flere andre love, der udmønter den del af aftalenom kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den unge aktivitetsparates samlede ydelse i form afkontanthjælp og aktivitetstillæg svarer til kontanthjælpen efter gældende regler.

Når satsen for aktivitetstillægget fastsættes, så den unges samlede ydelse svarer til den nuværendeydelse, betyder det, at unge hjemmeboende og udeboende under 25 år ikke vil få et aktivitetstillæg,idet satserne til disse to persongrupper svarer til den gældende kontanthjælpssats.Tilsvarende gælder for persongruppen med en række nærmere definerede psykiske lidelser, ungekvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, og unge med fastsat bidragspligtoverfor børn. Disse personer vil ligeledes fortsætte med at modtage kontanthjælp, der svarer til dengældende kontanthjælpssats.Nytilkomne indvandrere skal påbegynde et 3-årigt integrationsprogram, når de ankommer tilDanmark. Efter de regler, der gælder i dag, vil de kunne modtage kontanthjælp under forløbet –uanset om de måtte have en erhvervskompetencegivende uddannelse – og det vil de også efterkontanthjælpsreformen. Konkret vil de som øvrige kontanthjælpsmodtagere blive visiteret ind somenten jobparate eller aktivitetsparate.2.3. Gensidig forsørgelsespligt for samlevende par, der er fyldt 25 år2.3.1. Gældende retKontanthjælpssystemet bygger på selvforsørgelsesprincippet. Efter gældende ret har enhver mandog kvinde i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under18 år.Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.Efter de gældende regler er det en betingelse for at få hjælpen,1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshedeller samlivsophør,2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egeneller familiens forsørgelse, og3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.Det er endvidere et krav, at ikke blot ansøgeren, men også ægtefællen udnytter sinearbejdsmuligheder. Det vil sige, at begge skal stå til rådighed for arbejde, tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter integrationsprogrammet efter integrationsloven mv.Efter gældende ret findes der ikke en gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, der ikke ergifte eller registrerede partnere.2.3.2. Lovforslagets indholdForslaget har til formål at etablere forsørgelsespligt mellem samlevende i situationer, hvor den eneeller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter lov om aktivsocialpolitik.Baggrunden for lovforslaget er, at der er stor forskel på, hvilke rettigheder og pligter papirløstsamlevende og ægtefæller har i forhold til lov om aktiv socialpolitik. Mens ægtefæller har pligt til atforsørge hinanden, findes en tilsvarende pligt ikke for samlevende, der lever i et papirløstparforhold. Det betyder, at den ene person i et papirløst parforhold kan modtage kontanthjælp, selvom den anden part fx er i beskæftigelse og tjener tilstrækkeligt til at forsørge dem begge. Dette

lovforslag har til hensigt at skabe større ensartethed mellem gifte og papirløst samlevende ikontanthjælpssystemet.Samtidig er det et mål, at administrationen af kontanthjælpsområdet, herunder forsørgelsespligt forsamlevende, i videst muligt omfang skal digitaliseres, så administrationsgrundlaget bliver så klartog enkelt som muligt, og fejludbetalinger og socialt snyd kan forventes reduceret. For en nærmerebeskrivelse af sagsbehandlingen, herunder brug af registre mv., henvises til afsnit 2.11.Det foreslås som nyt kapitel 1 a, at indføre en forsørgelsespligt mellem samlevende personer iforbindelse med at den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælpefter lov om aktiv socialpolitik.Forsørgelsespligten mellem ægtefæller er fastsat i lov om ægteskabets retsvirkninger.Med dette lovforslag indføres en tilsvarende forsørgelsespligt mellem samlevende personer, dogafgrænset til alene at gælde i de tilfælde, hvor den ene eller begge skulle få brug for hjælp tilforsørgelse, og som efter de gældende regler vil kunne søge om og modtage uddannelses- ellerkontanthjælp.Forslaget indebærer, at ugifte samlevende i forhold til det offentlige får ansvar for at forsørgehinanden, ligesom det i dag gælder for ægtefæller efter § 2 i lov om aktiv socialpolitik. Hervedopnås større ensartethed mellem ægtefæller og samlevende i kontanthjælpssystemet, og dervedbliver økonomisk trang et spørgsmål, der principielt finder sin løsning inden for de nære rammer,som både et ægteskab og et samliv danner.Kommunerne skal behandle sagerne efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område.Der foreslås en overgangsregel, så forslaget får halv virkning i 2014, forstået på den måde, at dersker en beregning efter såvel det gældende som det foreslåede regelsæt. Således beregnes førstuddannelses- eller kontanthjælpen i 2014 efter gældende regler for ægtefæller, dernæst eftergældende regler for ugifte samlevende, hvorefter udbetalingen udgør det beløb, der kan beregnessom ægtefælle plus halvdelen af forskellen på det beløb, der kan beregnes som enlig og somægtefælle. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4, og § 8, stk. 1.2.4. Rådighed2.4.1 Gældende retEfter gældende regler er det en betingelse for at få kontanthjælp, at ansøgeren eller modtageren afhjælp og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnyttederes arbejdsmuligheder.Personen har pligt til at møde til jobsamtaler, opfølgningssamtaler mv. samt andre samtaler med etbeskæftigelsesfremmende sigte, som kommunen indkalder til.Personen har endvidere pligt til at deltage i rimelige tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, fx et tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud, tilbud i medfør afintegrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmendeforanstaltninger, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgningen, medmindre

personen er omfattet af reglerne om en mindre intensiv indsats, jf. § 21 f i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16, stk. 4, 1. pkt.Hvis personen ikke har en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få hjælp, atpersonen deltager i en læse- og skrivetest, hvis der er behov for det. For personer under 25 år, dermodtager kontanthjælp med ungesats, og som ikke forsørger eget barn i hjemmet, er det endvidereen betingelse for at få hjælp, at personen medvirker i aktiviteter pålagt som led i etuddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16a.I nogle situationer behøver en kontanthjælpsmodtager dog ikke at stå til rådighed. Det er fxtilfældet, hvisder ikke er tale om et rimeligt tilbud,kontanthjælpsmodtageren ikke kan arbejde på grund af sygdom,der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises andenpasningsmulighed, ellerden pågældende har ret til ferie mv.Det er kommunen, der vurderer, om en person fortsat opfylder betingelserne for hjælpen, hvispersonen fx afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale, udebliver fraen opfølgningssamtale i kommunen, undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiverenom sygdom eller afviser eller udebliver fra foranstaltningerne som led i sygeopfølgning.Kommunen skal samtidigt vurdere, om personen har en rimelig grund til ikke at udnytte sinearbejdsmuligheder.En person, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, skal endvidere udnytte sinearbejdsmuligheder ved at søge arbejde og efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job. Personenskal tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret ved personligt fremmøde i jobcenteret, ogkommunen skal sørge for, at det sker. Personen skal bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgendeved at tjekke sine jobforslag på Jobnet hver 7. dag. Personen skal endvidere lægge et cv medbeskrivelse af bl.a. tidligere beskæftigelse og uddannelse ind i Jobnet og herefter vedligeholdecv´et.Kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, har ogsåpligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder aktivt og tage imod rimeligt tilbud om arbejde.Kommunen skal dog altid for personer, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed,foretage en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold, der kanbegrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, fx alvorligepsykiske lidelser eller misbrugsproblemer.Rådighedsforpligtelsen gælder ikke for en ansøgers ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelseeller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sinearbejdsmuligheder.

En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelighar arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det betyder, at der aleneberegnes hjælp til den ægtefælle, der er berettiget til kontanthjælp.En person, der har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugersferie i de efterfølgende 12 måneder, hvor personen kan modtage kontanthjælp. Det er dog enbetingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået en aftale med kommunen om feriensplacering.2.4.2. Den foreslåede ordningFremover afskaffes kontanthjælp for persongruppen af unge under 30 år uden en erhvervs-kompetencegivende uddannelse. Denne persongruppe vil fremover få uddannelseshjælp i stedet forkontanthjælp. Voksne, der er fyldt 30 år, unge, der er under 30 år med en erhvervskompetence-givende uddannelse, og personer, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven,får fremover fortsat kontanthjælp. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.1. og 2.2.Efter kontanthjælpsreformen skal alle unge modtagere af uddannelseshjælp i uddannelse og have etuddannelsespålæg.Unge, der modtager uddannelseshjælp, inddeles i tre grupper:Åbenlyst uddannelsesparateer unge, der slet ikke har barrierer i forhold til at påbegynde oggennemføre en ordinær uddannelse. De skal derfor hurtigst muligt i uddannelse. I periodenfrem til uddannelsesstart skal den unge i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selv.Åbenlyst uddannelsesparate unge skal derfor frem til start på uddannelse stå til rådighed forarbejdsmarkedet.Øvrige uddannelsesparateer unge, der vurderes at kunne påbegynde en ordinær uddannelseinden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse. Uddannelsesparate unge skal stå tilrådighed for en uddannelsesrettet indsats, der skal være individuelt tilrettelagt og tageudgangspunkt i den enkelte unges ressourcer og behov.Aktivitetsparate ungeer unge, som ikke vurderes at være uddannelsesparate, dvs. unge, derikke kan påbegynde en ordinær uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne, fordi dehar faglige, sociale og/eller helbredsmæssige problemer. Aktivitetsparate unge skal stå tilrådighed for en indsats, der kan hjælpe dem til at blive uddannelsesparate.Personer, der modtager kontanthjælp inddeles i 2 grupper:Jobparate, dvs. kontanthjælpsmodtagere der vurderes til at kunne komme i arbejde inden foren kortere periode.Aktivitetsparate, dvs. kontanthjælpsmodtagere, der ikke vurderes til at kunne komme iarbejde inden for en kortere periode.Der henvises i det hele til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og flereandre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.De eksisterende rådighedsregler for kontanthjælpsmodtagere vil stort set blive videreført uændret.Det gælder blandt andet jobparate kontanthjælpsmodtageres pligt til at være tilmeldt somarbejdssøgende, være aktivt jobsøgende, tage ordinært arbejde, herunder job som jobcenteret harhenvist dem til.

Den eksisterende regel om, at personer, der modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, skaldeltage i cv-samtaler, bliver afskaffet. I stedet skal alle modtagere af hjælp indkaldes af kommunentil en samtale senest en uge efter henvendelsen om hjælp, hvor der foretages en visitation af, ompersonen er jobparat, aktivitetsparat eller uddannelsesparat.2.4.2.1. Krav om cvEfter forslaget skal en person, som ansøger om eller modtager uddannelseshjælp som åbenlystuddannelsesparat eller er kontanthjælpsmodtager sørge for at lægge en beskrivelse (cv) af tidligerebeskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistandmed at finde arbejde ind i Jobnet, senest 3 uger fra den første henvendelse til kommunen om hjælp.Personen skal herefter vedligeholde sit cv efter de gældende regler herom.2.4.2.2. Krav om at stå tilmeldt som arbejdssøgende og dokumentation for jobsøgningEfter forslaget skal pligten til at tilmelde sig som arbejdssøgende - i lighed med, hvad der gælder forjobparate kontanthjælpsmodtagere - også gælde for åbenlyst uddannelsesparate modtagere afuddannelseshjælp. Tilmeldingen skal ske senest 3 uger fra første henvendelse til kommunen omhjælp, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp skal hurtigst muligt i ordinæruddannelse. Indtil uddannelsesstart skal åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere - ilighed med hvad der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere - stå til rådighed ved aktivt atsøge job på den måde, som er sædvanlig for området. Personen skal fremover overholde de aftaler,der er indgået med kommunen, om hvordan og indenfor hvilke områder personen skal søge job.Personen skal i den forbindelse overholde de aftaler, der fremgår af ”Min side” på Jobnet, og skalendvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på ”Min side” på Jobnet.Den åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager og den jobparate kontanthjælps-modtager skal søge job indenfor et bredt ansættelsesområde. Jobsøgningen skal samtidig væreintensiv og realistisk, og jobsøgningen skal dokumenteres i jobloggen på ”Min side” i Jobnet.Hvis jobcenteret vurderer, at den åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager eller denjobparate kontanthjælpsmodtager ikke har søgt job i tilstrækkeligt omfang, kan jobcenteret stillekrav til den enkelte om jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den enkelte reelt står tilrådighed for arbejdsmarkedet. Aftalen mellem den åbenlyst uddannelsesparate modtager afuddannelseshjælp eller den jobparate modtager af kontanthjælp og jobcenteret skal fremgå af ”Minside” på Jobnet.2.4.2.3. Krav om at deltage i tilbudLigesom det gælder for kontanthjælpsmodtagere, foreslås det, at det er en betingelse for at fåuddannelseshjælp, at ansøgeren og ægtefællen eller samleveren tager imod et rimeligt tilbud efterlov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv.For en ansøger af uddannelseshjælp foreslås det, at det - ligesom det gælder for modtagere afkontanthjælp uden en ungdomsuddannelse - er en betingelse for at få hjælp, at personen deltager ien læse-, skrive- og regnetest, som kommunen igangsætter. Det samme vil gælde, hvis en ufaglærtkontanthjælpsmodtager har bedt om en læse-, skrive- og regnetest.

2.4.2.4. Krav om at medvirke i aktiviteter i uddannelsespålæggetEfter det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lovom ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og flere andre love, der udmønterden del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen, udvides uddannelsespålægget(aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) fra at gælde unge under 25 årtil fremover at gælde alle unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivendeuddannelse, herunder også forsørgere.For personer, der modtager uddannelseshjælp, er det efter forslagets indhold en betingelse for at fåhjælp, at personen medvirker i aktiviteter i uddannelsespålægget.2.4.2.5. Krav om at deltage i samtaler mv.Kommunen skal efter forslagets indhold vurdere, om en person opfylder betingelserne foruddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis personen fx udebliver fra en individuel samtale ijobcenteret som led i kontaktforløbet, udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, undlader atgive meddelelse til jobcenteret om sygdom eller udebliver fra foranstaltninger som led isygeopfølgning.For åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagereskal kommunen endvidere vurdere, om personen opfylder betingelserne for hjælp, hvis personenafslår et arbejde, som pågældende er henvist til af kommunen.2.4.2.6. Gentagne sygemeldinger og rådighedI nogle tilfælde kan der opstå situationer, hvor en sygemelding anvendes som et forsøg på at undgåat stå til rådighed for aktive tilbud mv. Det foreslås derfor, at kommunen skal vurdere, om enuddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat kontanthjælpsmodtager opfylder sinrådighedsforpligtelse, hvis den pågældende i forbindelse med aktive tilbud gentagne gange harmeldt sig syg.Kommunen skal efter forslaget foretage en rådighedsvurdering, hvis en person har sygemeldt sigmindst 2 gange inden for en kortere periode eller flere gange inden for en længere periode.Kommunen skal dog ikke foretage en rådighedsvurdering, hvis det ikke vurderes relevant.Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 22.2.4.2.7. Fritagelse fra rådighedEfter forslaget vil modtagere af uddannelseshjælp få samme rimelige grunde til at blive fritaget frarådighedsforpligtelsen, som allerede i dag gælder for personer, der modtager kontanthjælp. Derimelige grunde er efter forslagets indhold tilpasset denne målgruppes forpligtelse til at stå tilrådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse.For aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp skal der efter forslaget foretages en konkretvurdering af, om der i øvrigt foreligger forhold, der kan begrunde, at personen ikke har pligt til atudnytte sine uddannelsesmuligheder, svarende til det, der allerede gælder i dag forkontanthjælpsmodtagere.

I dag gælder rådighedsforpligtelsen ikke for en ansøgers ægtefælle, når denne er under uddannelseeller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sinearbejdsmuligheder. Efter forslaget skal fritagelsen for at stå til rådighed også gælde en ægtefælleeller samlever til en person, der modtager uddannelseshjælp.Reglen om, at en person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende ellerhovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, vil efterforslagets indhold fremover komme til at omfatte personer, der modtager uddannelseshjælp.Modtagere af uddannelseshjælp får efter forslaget ret til at holde ferie i det omfang, somkontanthjælpsmodtagere har ret til ferie. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen harindgået aftale med kommunen om feriens placering.Beskæftigelsesministeren får i relation til retten til ferie bemyndigelse til at fastsætte nærmere reglerom opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med uddannelseshjælp, samt om hvordanressourceforløbsydelse og kontanthjælp kan indgå i opgørelsen.2.5. Sanktioner2.5.1 Gældende retDet fremgår af de gældende regler, at det er en betingelse for, at kommunen kan give en modtageraf kontanthjælp en sanktion efter §§ 36-41, at kommunen ved henvisningen til arbejde, afgivelse aftilbud, indkaldelse til samtaler mv. skriftligt har informeret ansøgeren eller modtageren omkonsekvensen for hjælpen, hvis en person uden en rimelig grund afslår arbejdet, afviser ellerudebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen mv. Det skal endvidere fremgå af informationen,hvilke skridt personen, der afviser et tilbud mv., skal foretage for igen at blive berettiget til hjælp.Vejledningen skal rette sig specifikt mod den aktivitet, som kommunen tilbyder eller indkalderpersonen til.Hvis en person, der i dag modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, ikke er aktivtarbejdssøgende, skal kommunen foretage en rådighedsvurdering. Hvis kommunen mener, at der kanvære tvivl om den pågældendes rådighed, kan kommunen afprøve rådigheden ved at henvise tilkonkrete job, som den pågældende kan søge eller give et tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, tilbud efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmendeforanstaltning. Hvis den pågældende ikke søger jobbet eller ikke deltager i tilbuddet, kankommunen give en sanktion efter §§ 36-41.En person får efter de gældende regler en periodesanktion, hvis den pågældende uden en rimeliggrund udebliver helt eller delvist fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller fleredele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmendeforanstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse- ellerskrivetest. Periodesanktionen for udeblivelse fra tilbud beregnes af kommunen som ydelsen for deneller de dage, personen helt eller delvist er udeblevet fra uden rimelig grund. Hjælpen nedsættesmed ydelsen for en hel dag, uanset antallet af timer personen rent faktisk er udeblevet pr. dag.Nedsættelsen beregnes som en gennemsnitlig dagssats på baggrund af den årlige kontanthjælp ogfastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.Efter de gældende regler får en person, der uden en rimelig grund udebliver fra en jobsamtale,herunder en samtale som led i sygeopfølgning, en cv-samtale, et møde i rehabiliteringsteamet eller

en rådighedsvurdering, en periodesanktion. Personen får foretaget fradrag i hjælpen for de dage,hvor den pågældende ikke er mødt til samtalen mv. Den pågældende kan igen få hjælp fra den dag,hvor personen har henvendt sig til kommunen. Hvis personen ikke møder til en samtale mv., menkontakter kommunen senere samme dag, får den pågældende foretaget et fradrag i hjælpen fordenne dag. Fradraget beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antalletaf kalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt sin pligt til at stå til rådighed.Hvis en person, som i dag ansøger om eller modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, harundladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret eller har undladt at lægge sit cv rettidigt iJobnet, skal kommunen foretage fradrag i hjælpen for de dage, hvor den pågældende ikke ertilmeldt eller ikke rettidigt har lagt sit cv på Jobnet. Dette gælder dog ikke, hvis den manglendetilmelding som arbejdssøgende eller indlæggelse af cv på Jobnet ikke skyldes personens forhold,men fx skyldes nedbrud af Jobnet. En person, der er tilmeldt som arbejdssøgende, skal bekræfte sintilmelding hver 7. dag ved at tjekke sine jobforslag på Jobnet. Hvis den pågældende ikke bekræftersin tilmelding som arbejdssøgende og derfor bliver afmeldt som arbejdssøgende på Jobnet, skalkommunen foretage fradrag i kontanthjælpen for de dage, hvor den pågældende har været afmeldtJobnet som arbejdssøgende, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold.Fradraget beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet afkalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt sin pligt til at stå til rådighed.Hvis en person har afvist et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele afintegrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmendeforanstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning uden en rimelig grund, ophørerhjælpen efter de gældende regler til den pågældende og dennes eventuelle ægtefælle.Det samme gør sig gældende, hvis en person uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra ettilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammetefter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunderforanstaltninger som led i sygeopfølgning, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det skalsidestilles med en afvisning af tilbuddet.Ved kommunens vurdering af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende harafslået at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv. Herudover indgår ogsåsituationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvisttilbuddet, fx hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet har så mange forbehold ellerkrav til tilbuddet, at det reelt må sidestilles med en afvisning af dette.Når kommunen skal vurdere, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afvisning på tilbud efterlov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv., bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernesomfang i forhold til månedens tilbud indgår som en vigtig del i denne vurdering. Men derudoverkan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på ensådan måde, at det virker forstyrrende på fx andre kursister, hvilket kan sidestilles med enudeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skalsåledes foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang, dels af om personen kansiges at deltage i tilbuddet. Samtidig skal kommunen vurdere, om der er en rimelig grund tiludeblivelserne.

Det fremgår af de gældende regler, at en person under 25 år, der har fået et uddannelsespålæg efter§ 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16 a i integrationsloven, og som afviseruddannelsespålægget, også er omfattet af ophørssanktionen, så længe der er mulighed for at søgeind på eller påbegynde uddannelsen.Hjælpen ophører, så længe personen afviser tilbuddet mv. Det er en betingelse for, at hjælpen kanophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som personen kan tage imod ogdermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.Efter de gældende regler får en modtager af kontanthjælp en punktsanktion, hvis kommunen ikkekan give en periodesanktion, fordi forseelsen ikke løber over tid. Punktsanktionen gives, hvis enpersonuden rimelig grund ophører med sit arbejde,uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde,har undladt at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, hvis denpågældende skulle starte i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud imedfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til en jobsamtalehos en arbejdsgiver,uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job,uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvorpersonen er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger somled i sygeopfølgning, elleruden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af etuddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven.Punktsanktionen gives som en nedsættelse af hjælpen med et på forhånd fastsat kronebeløb, derbliver udløst én gang for alle. Satsen på punktsanktionen er fastsat på baggrund af personens ydelse.Der kan kun gives en punktsanktion pr. måned. Hvis der er flere forseelser i en måned, der skalsanktioneres med en punktsanktion, må disse nedsættelser ske i den eller de efterfølgende måneder.Nedsættelsen skal dog være sket inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Derkan dog i en kalendermåned godt gives både punkt- og periodesanktioner. Fradrag i ellernedsættelse af hjælpen på grund af en sanktion sker på baggrund af personens hjælp på tidspunktetfor forseelsen. Niveauerne for en punktsanktion er fastsat således, at alle ydelsesmodtagere kan fåen punktsanktion og samtidig har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv.Der kan efter de gældende regler gives en gentagelsessanktion i form af tilbagebetaling af enmåneds kontanthjælp, hvis en person to eller flere gange inden for 12 måneder uden rimelig grunder ophørt i arbejde, ophørt i tilbud eller har afvist tilbud om arbejde eller andetbeskæftigelsesfremmende tilbud. Hjælpen kan kræves tilbagebetalt med et beløb svarende tilhjælpen for den første hele kalendermåned efter afgørelsen om nedsættelse af hjælpen. Kommunenskal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal tilbagebetales.Alle sanktioner har virkning fra forseelsestidspunktet, hvis personen uden rimelig grund har undladtat opfylde sine pligter. Ophør af hjælpen sker derfor også fra det tidspunkt, hvor forseelsen foregåreller konstateres, dvs. sanktionen beregnes fra den dag, hvor personen har afvist tilbuddet, ellerkommunen må konstatere, at personen er udeblevet i et så betydeligt omfang, at udeblivelserne skalsidestilles med en afvisning af tilbuddet. En person, der fx i perioden mellem afvisning af et tilbudog afgørelsen om sanktion har været i beskæftigelse eller på anden måde har efterkommet

rådighedspligten, vil derfor også kunne få en sanktion. Periodesanktionen vil her løbe fra forseelsenog indtil, personen igen opfylder sin rådighedspligt.Det følger af de gældende regler i § 13, stk. 4 og 5, om rimelige grunde til ikke at stå til rådighed ogfritagelse fra rådighedsforpligtelsen i konkrete tilfælde fx ved en udeblivelse fra en jobsamtale, atkommunen ikke skal pålægge en person en sanktion, hvis personen har en rimelig grund til ikke atstå til rådighed. Det betyder, at kommunen for personer, der modtager hjælp alene på grund afledighed, har pligt til at give en sanktion, hvis betingelserne herfor er opfyldt, og der ikke er enrimelig grund efter § 13, stk. 4.Kommunen skal for personer, der har andre problemer end ledighed, altid vurdere, om der er andrerimelige grunde end de i § 13, stk. 4, nævnte, til, at personen ikke har pligt til at udnytte sinearbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 5. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde bevirke,at der ikke skal tildeles en sanktion for ikke at stå til rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmerrådigheden hos en kontanthjælpsmodtager med andre problemer end ledighed, skal der ikke givesen sanktion.Kommunen kan vælge at opgøre omfanget af udeblivelserne fra tilbud som en samlet opgørelse foren måned. Partshøringen foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. Kommunenskal herefter træffe afgørelse om fradrag i hjælpen for den samlede forseelse. For alle andreforseelser skal der ske partshøring i umiddelbar forbindelse med forseelsen.Der er ikke fastsat regler om formen for partshøring og afgørelser i loven, da dette følger af dealmindelige forvaltningsretlige regler i forvaltningsloven og lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område.2.5.2. Den foreslåede ordningDet fremgår af ”Aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job”, atkontanthjælpssystemet skal bygge på klare rettigheder og pligter, og at der skal indføres et meremålrettet og effektivt rådigheds- og sanktionssystem.Formålet er, at sanktionsreglerne anvendes effektivt og på en måde, så det er tydeligt for denenkelte, at der er et klart rådighedskrav. For udsatte uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere skalsanktionerne anvendes på en måde, der tager højde for, at de ikke altid har mulighed for at leve optil de krav, der stilles.Det overordnede mål med forslagene til ændringer af og forslag til nye sanktioner er at sikre, atmodtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp lever op til kravene om, at de skal stå til rådighedfor arbejde eller uddannelse. Med sanktionsreglerne signaleres det således, at det har konsekvenserfor modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, når de pågældende ikke efterlever kravene.De eksisterende regler om udeblivelse fra tilbud og samtaler, ophør af arbejde mv. videreføres istort set uændret form, dog således at sanktionerne for en stor dels vedkommende kan gives til bådemodtagere af uddannelses- og kontanthjælp.Derudover foreslås der skærpede sanktioner for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagereeller jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvis de gentagne gange ikke står til rådighed for tilbudeller ikke lever op til kravene om at søge job.

Beregningen af periodesanktioner foreslås harmoniseret, således at alle periodesanktioner beregnessom en gennemsnitlig sats pr. dag på baggrund af en 5-dages-uge. Punktsanktionen skærpes ogberegnes fremover på baggrund af de gennemsnitlige dagssatser.I dag anvender kommunerne sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere i meget varierendeomfang. Aftalepartierne er derfor enige om, at Ankestyrelsen over de kommende tre år skaludarbejde årlige praksisundersøgelser om anvendelsen af sanktioner i de enkelte kommuner.Aftalepartierne er endvidere enige om, at der gennemføres en evaluering af virkningen af de nyesanktioner.2.5.2.1. Udeblivelse fra tilbudSom følge af, at unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,fremover skal modtage uddannelseshjælp, bliver denne persongruppe - i lighed med hvad der i daggælder for kontanthjælpsmodtagere - omfattet af reglerne om sanktioner ved udeblivelse fra tilbududen en rimelig grund.Der henvises til beskrivelsen af de gældende sanktioner i pkt. 2.5.1.2.5.2.2. Udeblivelse fra jobsamtaler, manglende tilmelding som arbejdssøgende og manglendeindlæggelse af cv mv.Som følge af, at unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,fremover skal modtage uddannelseshjælp, bliver denne persongruppe - i lighed med hvad der i daggælder for kontanthjælpsmodtagere - omfattet af reglerne om sanktioner ved udeblivelse uden enrimelig grund fra en individuel samtale i kontaktforløbet, en rådighedsvurdering eller fra et møde irehabiliteringsteamet.En åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager skal fremover tilmelde sig somarbejdssøgende på Jobnet og bliver omfattet af samme sanktioner som jobparatekontanthjælpsmodtagere, hvis de ikke tilmelder sig rettidigt. Den pågældende skal tjekke sinejobforslag på Jobnet hver 7. dag og dermed bekræfte, at pågældende fortsat er arbejdssøgende. Hvisdette ikke sker, afmeldes personen som arbejdssøgende, og kommunen skal træffe afgørelse om, atden pågældende ikke kan modtage hjælp i den periode, hvor personen er afmeldt.Endelig skal en åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager og en kontanthjælps-modtager lægge sit cv ind i Jobnet efter de regler, som fremgår af lov om en aktiv beskæftigelses-indsats om cv. Hvis indlæggelse af cv ikke sker rettidigt, kan den pågældende ikke få hjælp for denperiode, hvor cv’et ikke er lagt ind i Jobnet. Dette gælder dog ikke, hvis den manglende indlæggelseaf cv’et ikke beror på personens egne forhold, men fx et it-nedbrud.Der henvises til beskrivelsen af de gældende sanktioner i pkt. 2.5.1.2.5.2.3. Afvisning af eller gentagne udeblivelser fra tilbudMed forslaget ændres ikke i reglen om, at hjælpen ophører ved afvisning af et tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven oganden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning,hvis en person ikke har en rimelig grund til at afvise tilbuddet. Reglen videreføres stort set uændret,

dog således at personer, der modtager uddannelseshjælp, bliver omfattet af reglen. Det samme gørsig gældende, hvis en person har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats mv., og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det skal sidestilles meden afvisning af tilbuddet.Hvis en modtager af uddannelses- eller kontanthjælp afviser et rimeligt tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, herunder et tilbud om nytteindsats mv., og personen ikke har en rimeliggrund til dette, skal kommunen træffe afgørelse om, at hjælpen ophører.Hvis en person, som er påbegyndt et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder ettilbud om nytteindsats mv., har gentagne udeblivelser fra tilbuddet, og disse udeblivelser har etsådant omfang, at de skal sidestilles med en afvisning, skal kommunen træffe afgørelse om, athjælpen ophører, medmindre personen har en rimelig grund til udeblivelserne.Den pågældendes ægtefælle eller samlever bliver også omfattet af sanktionen med den virkning, atbegges hjælp ophører.Det er en forudsætning for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbenttilbud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at stå til rådighed. Det behøverikke være det tilbud, som den pågældende har afvist eller er udeblevet fra. Det er tilstrækkeligt, athjælpen kan genoptages, hvis personen kan møde i et andet tilbud. Hjælpen ophører således, indtilden pågældende igen opfylder sin rådighedspligt.Der henvises til beskrivelsen af de gældende sanktioner i pkt. 2.5.1.2.5.2.4. Sanktion i form af en nedsættelse af kontanthjælpen på grund af utilstrækkelig jobsøgningeller ophør i et uddannelsespålægDet er vigtigt, at en uddannelseshjælpsmodtager, der er åbenlyst uddannelsesparat, eller en jobparatkontanthjælpsmodtager er aktivt jobsøgende og lever op til de krav, som den pågældende har aftaltmed kommunen i forhold til jobsøgning.I de første tre måneder skal den åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager og denjobparate kontanthjælpsmodtager mødes med krav om en intensiv indsats for at komme tilbage tilarbejdsmarkedet eller i uddannelse. De åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere ogde jobparate kontanthjælpsmodtagere skal sørge for at søge job indenfor et bredt ansættelses-område. Jobsøgningen for den enkelte skal samtidig være intensiv og realistisk, og jobsøgningenskal dokumenteres i jobloggen på ”Min side” i Jobnet.Kommunen kan altid iværksætte et tilbud om nytteindsats, hvis kommunen vurderer, at det errelevant, herunder hvis der opstår tvivl om rådigheden for den åbenlyst uddannelsesparateuddannelseshjælpsmodtager eller den jobparate kontanthjælpsmodtager.Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og flereandre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.Hvis jobcenteret vurderer, at den åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager eller denjobparate kontanthjælpsmodtager ikke har søgt job i tilstrækkeligt omfang, kan jobcenteret stille

krav til den enkelte om jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den enkelte reelt står tilrådighed for arbejdsmarkedet. Aftalen mellem den åbenlyst uddannelsesparateuddannelseshjælpsmodtager eller den jobparate kontanthjælpsmodtager og jobcenteret skal fremgåaf ”Min side” på Jobnet.Det foreslås derfor, at en åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparatkontanthjælpsmodtager, som ikke har overholdt de aftaler om jobsøgning, der fremgår af ”Minside”, og som er aftalt med kommunen, skal have en punktsanktion.Samtidig foreslås det, at en åbenlyst uddannelsesparat modtager af uddannelseshjælp og en jobparatmodtager af kontanthjælp, der ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i sin joblog på ”Minside” på Jobnet inden for den frist, som kommunen har givet den pågældende, skal have enpunktsanktion.Hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt jobsøgende eller ikke registreresine jobsøgningsaktiviteter på jobloggen på ”Min side” i Jobnet, skal den pågældende efterforslagets indhold ikke have en sanktion.Hvis en uddannelseshjælpsmodtager ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund afet uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og der ikke er en rimelig grund tildette, skal den pågældende, som det også gælder i dag for kontanthjælpsmodtagere, have enpunktsanktion.Der henvises til bemærkninger i pkt. 2.5.1.2.5.2.5. Harmonisering af periodesanktion og harmonisering og skærpelse af punktsanktionensstørrelseDet foreslås, at alle periodesanktioner beregnes på samme måde, som det i dag sker forperiodesanktionen ved udeblivelse fra tilbud.Det betyder, at alle periodesanktioner beregnes som en gennemsnitssats pr. dag. Gennemsnitsatsenfastsættes på baggrund af den årlige uddannelses- eller kontanthjælp og fastsættes pr. dag beregnetpå baggrund af en 5-dages-uge. I den samlede årlige hjælp indgår også aktivitetstillæg.Det foreslås videre, at punktsanktionerne også skal beregnes på baggrund af gennemsnitssatsen pr.dag, jf. ovenstående beregningsgrundlag. Punktsanktionen fastsættes til tre dagssatser pr. forseelse.Intentionen med skærpelsen af punktsanktionen er, at den reelt skal fremme den enkeltes motivationtil at overholde kravene om jobsøgning, gennemførelse af uddannelsespålæg mv.Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.5.1.2.5.2.6. Skærpet rådighedssanktionDet foreslås, at en uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparatkontanthjælpsmodtager kan pålægges en skærpet sanktion, hvis den pågældende systematisk søgerat omgå de krav, der stilles til personen i form af aktiv job- og uddannelsessøgning, deltagelse itilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv.

Sanktionen skal medvirke til, at uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparatekontanthjælpsmodtagere reelt opfylder deres rådighedsforpligtelse. Det er intentionen, at der skalvære en konsekvent og mærkbar sanktion for dem, der kan stå til rådighed, men som ikke vil.Det foreslås derfor, at en person, der er uddannelses- eller jobparat, mister retten til uddannelses-hjælp eller kontanthjælp i op til 3 måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund ikkehar opfyldt sin pligt til aktivt at stå til rådighed for uddannelse eller arbejde, herunder er udeblevetfra eller har afvist tilbud mv., og kommunen konkret vurderer, at den pågældende med sin adfærdviser, at den pågældende ikke har vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud mv. Detkan fx være, fordi den pågældende uden rimelig grund har afvist tilbud om ordinært arbejde ellertilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efterintegrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Det kan endvidere være itilfælde, hvor den pågældende udebliver fra tilbud mv., udebliver fra samtaler eller ikke søger etkonkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at søge.Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.4.2. og 2.5.2.1.-2.5.2.5. og til de specielle bemærkningertil § 1, nr. 18-28 og nr. 52-63 for så vidt angår rådighedspligten og sanktioner for personer, der eruddannelsesparate eller jobparate.Det er en del af sanktionen, at kommunen giver personen et tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, tilbud efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmendeforanstaltning, indkalder den pågældende til daglige samtaler eller giver den pågældende pligt til atmøde på jobcenteret. Dermed får personen mulighed for at få hjælp for de dage, den pågældendemøder i tilbud, til samtaler eller møder på jobcenteret. Kommunen skal således sørge for, atpersonen på alle de dage, hvor den pågældende skal udnytte sin rådighedsforpligtelse, har mulighedfor at deltage i tilbud, møde til samtaler på jobcenteret eller møde op på jobcenteret.Efter forslaget kan den uddannelsesparate modtager af uddannelseshjælp eller den jobparatemodtager af kontanthjælp alene få udbetalt hjælp for de dage, hvor den pågældende møder frem itilbud, møder til samtaler på jobcenteret eller møder op på jobcenteret dagligt og dermed aktivtviser, at den pågældende står til rådighed for arbejde eller uddannelse.Det vil sige, at hvis personen ikke møder i tilbuddet, ikke kommer til en samtale eller ikkeoverholder pligten til at møde på jobcenteret dagligt, kan den pågældende ikke få uddannelses- ellerkontanthjælp for de dage, hvor den pågældende ikke har opfyldt kravet om fremmøde.Det foreslås, at hvis den pågældende er syg eller har børnepasningsproblemer og har meddelt dettepå den måde, som jobcenteret har stillet krav om, inden den pågældende skulle møde i tilbuddetmv., kan personen alligevel få kontanthjælp eller uddannelseshjælp udbetalt for disse dage.Der kan endvidere udbetales kontanthjælp eller uddannelseshjælp i helt særlige tilfælde til enperson. Det gælder også, selv om der ikke er givet meddelelse om fravær, hvis det har været heltudelukket for den pågældende selv at give meddelelse om fraværet til kommunen. Det kan fx være,hvis personen har været ude for en ulykke, der bevirker, at den pågældende ikke har mulighed for atgive meddelelse om fraværet.Kommunen opgør antallet af fremmødedage en gang om måneden, således at modtageren afuddannelses- eller kontanthjælp kan få udbetalt månedens samlede hjælp ved udgangen af måneden.

2.5.2.7. Krav om personlig kontakt inden sanktion for aktivitetsparate ydelsesmodtagereAf aftalen fremgår det, at det er en betingelse for at kunne give en aktivitetsparat person ensanktion, at kommunen har været i personlig kontakt (dialog) med personen forud for sanktionen.Aktivitetsparate modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp kan være meget udsatte ogskrøbelige personer, der kan have svært ved at overskue de betingelser, som kommunen stiller for atkunne modtage ydelsen. Der vil også ofte være tale om personer, som ikke kan reagere på enøkonomisk sanktion i form af fradrag i eller ophør af deres forsørgelsesgrundlag. Nogle vil også pågrund af psykiske problemer, manglende bolig eller andre faste rammer omkring deres tilværelsehave svært ved at forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen, fx indkaldelser til samtalereller partshøringer i forbindelse med evt. sanktioner for manglende fremmøde o.l.Derfor foreslås det, at der stilles krav om, at kommunen skal have udtømt alle rimelige mulighederfor at komme i personlig kontakt med personen. Dette betyder i praksis, at kommunen skal være ipersonlig kontakt med personen, hvis denne ikke reagerer på en skriftlig partshøring forud for ensanktion. Den personlige kontakt kan fx være telefonisk eller personlig kontakt på bopæl elleropholdssteder - herunder behandlingssteder.Samtidig er det vigtigt at understrege, at kommunerne i lighed med, hvad der gælder i dag, altid skalforetage en konkret vurdering af, om der er andre rimelige grunde end de i loven udtrykkeligtnævnte, der kan føre til, at en person, der er aktivitetsparat, ikke skal have en sanktion. Det kan fxvære på grund af svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer. Der hvor en sanktionikke fremmer rådigheden for en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager eller en aktivitetsparatkontanthjælpsmodtager, skal der ikke gives en sanktion.2.6. Hjælp og støtte i overgang til uddannelse2.6.1. Uddannelseshjælp i en periode i forbindelse med overgang til uddannelse2.6.1.1. Gældende retEfter de gældende regler kan der ikke udbetales hjælp til personer under uddannelse, medmindrepersonen deltager i uddannelse som tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsatseller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationslovens § 23, stk. 6. Herudover erder i bekendtgørelse nr. 148 af 27. februar 2012 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efterlov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde fastsat regler om, at personer i visse tilfælde kan deltagei uddannelse med kommunens godkendelse.2.6.1.2. Den foreslåede ordningDet er formålet med reformen, at unge, der søger om hjælp, og som ikke har en erhvervs-kompetencegivende uddannelse, skal mødes med krav om at tage en uddannelse. De får derfor etuddannelsespålæg.Unge, der på baggrund af et uddannelsespålæg påbegynder en uddannelse, og som derfor skalovergå fra at modtage uddannelseshjælp til at modtage statens uddannelsesstøtte (SU), kan i enovergangsperiode komme til at stå uden forsørgelse, fx fordi uddannelsen påbegyndes med kortvarsel, og udbetalingen af SU derfor ikke er på plads endnu. Konsekvensen af dette kan være, at denunge ikke påbegynder uddannelsen.Det foreslås derfor, at kommunen kan fortsætte med at udbetale uddannelseshjælp i op til 2 månedertil unge, der på baggrund af et uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse, men som endnu ikke

har fået udbetalt SU. De almindelige betingelser for udbetaling af uddannelseshjælp skal i øvrigtvære opfyldt. Personen må anses for at have opfyldt sin rådighedsforpligtelse ved at påbegynde ogdeltage i uddannelsen.2.6.1.3. Tilbagebetaling af uddannelseshjælpen for en periode, hvor der efterfølgende udbetales SUfor samme tidsrum2.6.1.3.1. Gældende reglerEfter de gældende regler skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person modbedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet, eller når en person modbedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter loven, jf. § 91, nr. 1 og 2, i loven. Ligeledesskal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person er omfattet af en sanktion efterlov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 91, nr. 3, i lovenI disse tilfælde skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, og tilbagebetalingspligten erdermed obligatorisk for personen. Det samme gælder i tilfælde, hvor der er udbetalt særlig støtteefter § 34 til dækning af renter og afdrag vedrørende ejer- og andelsboliger samt boligindskud.2.6.1.3.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at kommunen skal kræve uddannelseshjælp tilbagebetalt, hvis en ung har fået udbetaltuddannelseshjælp i en overgangsperiode og efterfølgende får tilkendt SU med tilbagevirkende kraft.Uddannelseshjælpen skal tilbagebetales for den periode, hvor den unge har fået SU medtilbagevirkende kraft.Opkrævning af det tilbagebetalingspligtige beløb skal ske i overensstemmelse med de almindeligeregler om opkrævning af tilbagebetalingspligtige beløb i lovens § 95 og regler fastsat i medfør herafi bekendtgørelse nr. 149 af 27. februar 2012 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskravefter lov om aktiv socialpolitik.2.6.2. Ingen indkomsthuller for enlige forsørgere under uddannelse2.6.2.1. Gældende retEfter de gældende regler kan der ikke udbetales hjælp til personer under uddannelse, medmindrepersonen deltager i uddannelse som tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsatseller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationslovens § 23, stk. 6.Det gælder som udgangspunkt også i perioder, hvor der ikke er undervisning, fx i en periodemellem en erhvervsuddannelses grund- og hovedforløb eller en periode mellem touddannelsesforløb fx mellem afslutningen af en HF-uddannelse og påbegyndelsen af enerhvervsuddannelse. Efter Ankestyrelsens principafgørelse nr. 38-13 blev en afsluttetgrunduddannelse således ikke anset for afbrudt i relation til retten til kontanthjælp, hvisgrunduddannelsen forventedes efterfulgt af en elev-, lærer- eller praktikplads, også selvom personenikke havde indgået en aftale om en elev-, lærer- eller praktikplads. Hvis personen ikke havde fundeten elev-, lærer- eller praktikplads ca. 2 måneder efter afslutningen af grunduddannelse, kunneuddannelsen dog anses for afbrudt i relation til kontanthjælp, hvorefter personen kunne fåkontanthjælp fra dette tidspunkt, hvis de øvrige betingelser herfor var opfyldt.I bekendtgørelse nr. 148 af 27. februar 2012 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter lovom aktiv socialpolitik i særlige tilfælde er der fastsat regler om, at personer i visse tilfælde kandeltage i uddannelse med kommunens godkendelse.

2.6.2.2. Den foreslåede ordningPersoner, der deltager i uddannelse, vil under uddannelsen typisk have ret til og modtage SU efterlov om statens uddannelsesstøtte. For at kunne få SU i sommerferien skal studerende normalt væreindskrevet i et uafbrudt uddannelsesforløb hen over sommerferien.Erhvervsuddannelserne består typisk af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet er somhovedregel den SU-berettigende del af uddannelsen. Der findes dog tre hovedforløb, som ogsåberettiger til SU. Studerende der afslutter grundforløb på en erhvervsuddannelse i juni måned, kandog få SU i juli måned, hvis de allerede i juni har opnået en uddannelsesaftale eller er i gang med atsøge en uddannelsesaftale eller læreplads med henblik på at starte hovedforløb efter sommerferien.Studerende i enkeltfagssystemet kan ligeledes være uden SU i sommerferien, hvis de ikkeoverholder reglerne for deltagerbetaling, og uddannelsesstederne derfor ikke har den studerendeindskrevet på uddannelsen i denne periode.I perioder mellem forskellige uddannelsesforløb fx mellem afslutningen af en HF-uddannelse ogpåbegyndelsen af en erhvervsuddannelse, vil de studerende ikke kunne modtage SU.I de tilfælde, hvor uddannelsessøgende ikke kan få SU mellem grund- og hovedforløbet på enerhvervsuddannelse eller i en periode mellem to uddannelsesforløb, vil de reelt være udenforsørgelsesgrundlag i den mellemliggende periode. For unge enlige forsørgere vil dette kunnebetyde, at de opgiver deres uddannelse for at få ret til kontanthjælp og dermed sikre sig ogbarnet/børnene et forsørgelsesgrundlag.Det foreslås, at kommunen får mulighed for at yde en behovsbestemt forsørgelseshjælp til enligeforsørgere under 30 år i en periode mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse og ien periode mellem to uddannelsesforløb, også selvom perioden ligger i uddannelsens sommerferie-periode mv. Det er en betingelse, at den enlige forsørger ikke kan modtage SU og dermed få dækketsin og barnets/børnenes forsørgelse. Hjælpen ydes på baggrund af kommunens konkrete vurderingaf personens økonomiske forhold.Det foreslås, at hjælpen højst kan udgøre et beløb på 11.505 kr. pr. måned, hvilket svarer til satsenfor uddannelseshjælp til enlige forsørgere og den sats, den enlige forsørger indtil da modtog i SU.Endelig foreslås det, at hjælpen højst kan ydes i 2 måneder.2.6.3. Støtte i overgangen til uddannelse - studiestartpakke2.6.3.1. Gældende retEfter de gældende regler i kapitel 10 kan kommunen i særlige tilfælde yde hjælp til bl.a. rimeligtbegrundede enkeltudgifter, når visse betingelser er opfyldt. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvisudgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter enkonkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsenaf udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.Herudover kan kommunen under visse betingelser yde hjælp til udsættelsestruede lejere, yde hjælptil udgifter til sygebehandling, yde særlig hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egnebørn og hjælp til flytning.

Der er ikke særlige regler om, at kommunen kan yde hjælp til nødvendige udgifter tilundervisningsmaterialer mv. i forbindelse med studiestart.2.6.3.2. Den foreslåede ordningI forbindelse med overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse kan der være startomkostningertil fx nødvendige bøger, computer, særligt udstyr og særlige redskaber samt påkrævet tøj og sko.For enlige forsørgere kan sådanne ekstraomkostninger være en barriere for at påbegyndeuddannelsen.For at sikre, at unge enlige forsørgere kan komme i gang med en uddannelse, foreslås det, atkommunen kan yde støtte til sådanne udgifter i forbindelse med overgangen fra uddannelseshjælptil uddannelse, hvis kommunen vurderer, at den enkelte enlige forsørger har behov for dette. Detforeslås videre, at støtten højst kan udgøre 5.000 kr.Det foreslås, at kommunens mulighed for at yde støtte til enlige forsørgeres udgifter til nødvendigeundervisningsmaterialer mv. indføres som en midlertidig ordning i loven med en forsøgsperiode på3 år. Forslaget er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 49 og § 9.2.6.3.3. Tilbagebetaling af støtte til udgifter til nødvendige undervisningsmaterialer mv.2.6.3.3.1. Gældende reglerDer er ikke gældende regler om tilbagebetaling af støtte til udgifter til nødvendigeundervisningsmaterialer mv.2.6.3.3.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at kommunen kan kræve støtten tilbagebetalt helt eller delvist, hvis modtageren afstøtten ophører med uddannelsen inden for et år efter påbegyndelsen af uddannelsen. Dermed sikresdet, at kommunen har mulighed for at kræve støtten tilbagebetalt, hvis modtageren fx har fået støttetil køb af bøger og computer mv., og kort tid herefter stopper med uddannelsen.Det foreslås, at kommunens vurdering af, om støtten skal tilbagebetales helt eller delvist, skal beropå en konkret vurdering. I vurderingen kan bl.a. indgåmodtagerens økonomiske forhold, herunder modtagerens mulighed for at tilbagebetalestøtten,baggrunden for vedkommendes ophør med uddannelsen, herunder om ophøret er sket iforbindelse med studieskift, længden af uddannelsesperioden, ellermulig salgsværdi af de brugte undervisningsmaterialer mv.Det foreslås videre, at kommunen ved udbetalingen af støtten skal oplyse modtageren om, at støttenkan kræves helt eller delvist tilbagebetalt, hvis modtageren ophører med uddannelsen inden for et årefter påbegyndelsen af uddannelsen.Opkrævning af det tilbagebetalingspligtige beløb skal ske i overensstemmelse med de almindeligeregler om opkrævning af tilbagebetalingspligtige beløb i lovens § 95 og regler fastsat i medfør herafi bekendtgørelse nr. 149 af 27. februar 2012 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskravefter lov om aktiv socialpolitik.2.6.4. Supplerende børnetilskud til uddannelsessøgende i visse praktik- og skoleperioderI aftalen om en kontanthjælpsreform er det aftalt, at:

”Forsørgere under uddannelse skal have sammenlignelige økonomiske vilkår, uanset hvilken SU-berettiget uddannelse de er i gang med. Forsørgere på nogle uddannelser går ned i indkomst underpraktikperioder, fordi praktikydelsen kan være lavere end den SU-ydelse, som de hidtil harmodtaget. Enlige forsørgere og forsørgere, der er samboende eller gift med en SU-modtager elleruddannelseshjælpsmodtager, får i praktikperioder ret til en ydelse, som bringer deres samledeindkomst op til et niveau, der svarer til dobbelt eller forhøjet SU.”For at udmønte denne del af aftalen foreslås det at indføre et nyt børnetilskud,supplerendebørnetilskud i visse praktik- og skoleperioder(supplerende børnetilskud).2.6.4.1. Gældende retErhvervsuddannelserne består af et grundforløb, hvor eleverne modtager skoleundervisning ogderfor kan modtage SU efter reglerne herom, og et hovedforløb, hvor eleverne som udgangspunktveksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse.På hovedforløbet modtager eleverne overenskomstfastsat elevløn, hvis de har en uddannelsesaftalemed en virksomhed. Elevlønnen er afhængig af den valgte uddannelse og er typisk stigende i løbetaf uddannelsesforløbet. Elevløn er i skattemæssig henseende til forskel fra SU en arbejdsindkomst,hvorfor reglerne om arbejdsmarkedsbidrag og beskæftigelsesfradrag finder anvendelse.Hvis erhvervsuddannelseseleverne ikke har indgået en uddannelsesaftale, kan de være optagetpå et hovedforløb i skolepraktik eller til skoleundervisning uden uddannelsesaftale, hvorde modtager skolepraktikydelse,på en skolebaseret uddannelse, hvor de modtager SU, ellertil skoleperioder på baggrund af lønnet beskæftigelse i udlandet, jf. § 5, stk. 5, i lov omerhvervsuddannelser, hvor de modtager refusion.Skolepraktikydelsens størrelse pr. uge fastlægges på finansloven og udgør i 2013 6.829 kr. pr.måned. Skolepraktikydelse er ikke arbejdsindkomst i skattemæssig henseende.I visse videregående uddannelser, f.eks. pædagoguddannelsen, indgår der også perioder med lønnetpraktik.I uddannelsesperioder, hvor der kan modtages SU, har forsørgere, der har barnet boende hos sig,under bestemte betingelser ret til at modtage et forsørgertillæg oven i den almindelige SU. Forenlige forsørgere udgør forsørgertillægget samme beløb som den almindelige SU (5.753 kr. pr.måned), og det samlede stipendium udgør 11.506 kr. pr. måned (2013-niveau). For samlevende oggifte forsørgere udgør forsørgertillægget 2.298 kr. pr. måned, og det samlede stipendium udgør8.051 kr. pr. måned (2013-niveau). En af betingelserne for forsørgertillæg til samlevende er, atvedkommendes samlever også er SU-modtager. Er begge de to samlevende personer forsørgere ogmodtager SU og har barnet/børnene boende hos sig (f.eks. hvis der tale om fælles barn/børn) vil debegge modtage forsørgertillæg til deres almindelige SU. Det bemærkes, at lovforslagets § 3(ændring af SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 2) medfører, at forsørgertillæg til samlevende ligeledes kangives, hvor vedkommendes samlever modtager uddannelseshjælp efter de i lovforslagets § 1, nr. 33,ændrede §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik.En forsørger, som overgår fra SU til anden indtægt under uddannelse, f.eks. elevløn,skolepraktikydelse eller lønnet praktik i visse videregående uddannelser (benævnes samlet som

uddannelsesindtægt), kan opleve et indkomstfald i en periode, fordi uddannelsesindtægten kan værelavere end den SU (almindelig SU plus forsørgertillæg), vedkommende hidtil har modtaget.I disse praktikperioder kan forsørgere efter de gældende regler have ret til særligt børnetilskud tiluddannelsessøgende, jf. pkt. 1 nedenfor. Der er tale om et indtægtsreguleret tilskud, som maksimaltkan udgøre 6.804 kr. årligt (2013-niveau). Ydelsen kompenserer således ikke for denindtægtsnedgang disse uddannelsessøgende kan opleve i forbindelse med praktik- og skoleperioder.Med en enkelt undtagelse, jf. pkt. 6 nedenfor, er der efter de gældende regler ikke ret til særligtbørnetilskud til uddannelsessøgende, som har ret til tillægsstipendium efter SU-loven.Modtagergruppen af særligt børnetilskud til uddannelsessøgende udgøres af:1. Forsørgere på SU-berettigende uddannelse, som i visse praktik- og skoleperioder modtageruddannelsesindtægt og dermed ikke er berettiget til SU (og dermed heller ikke tiltillægsstipendium).2. Forsørgere under uddannelse, som har opbrugt deres SU-klip/slutlån (og dermed heller ikkehar ret til tillægsstipendium).3. Forsørgere under uddannelse, hvis samlever ikke er SU-modtager (og som dermed ikke harret til tillægsstipendium). Det bemærkes, at forslaget om at give tillægsstipendium til SU-modtagere i de tilfælde, hvor samleveren modtager uddannelseshjælp, automatisk medføreren reduktion af denne del af målgruppen for særligt børnetilskud til uddannelsessøgende.4. Forsørgere under uddannelse, som i forbindelse med fødsel eller adoption modtager støtteefter § 14 eller § 19, stk. 3-5, i SU-loven (og dermed ikke har ret til tillægsstipendium).5. Forsørgere på uddannelser, som berettiger til optagelse i en A-kasse, men som ikkeberettiger til SU.6. Samlevende forsørgere, som begge modtager tillægsstipendium, kan modtage étbørnetilskud, hvis de har mere end ét barn.2.6.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold2.6.4.2.1. Målgruppe og grundlæggende betingelserDet foreslås, at der indføres en ny ydelse i børnetilskudsloven,supplerende børnetilskud i vissepraktik- og skoleperioder(supplerende børnetilskud). Målgruppen for supplerende børnetilskud erforsørgere på SU-berettigende uddannelser, som har et lavere indkomstgrundlag i praktik- ogskoleperioder end den sammenlignelige sats for SU med forsørgertillæg.Det foreslås, at retten til supplerende børnetilskud til en enlig forsørger er betinget af, atvedkommende er berettiget til og modtager ekstra børnetilskud. Ekstra børnetilskud udbetales tilenlige forsørgere, som har barnet boende hos sig. Der gælder samme betingelse for retten til atmodtage SU med forsørgertillæg til en enlig forsørger. Hvis begge et barns forældre er enligeforsørgere, kan kun den af forældrene, som har barnet boende hos sig, søge supplerendebørnetilskud i praktik- og skoleperioder.Det foreslås, at retten til supplerende børnetilskud til en samlevende forsørger er betinget af, atvedkommendes samlever deltager i en SU-berettigende uddannelse eller modtageruddannelseshjælp efter de i lovforslagets § 1, nr. 33, ændrede §§ 23 og 24 i lov om aktivsocialpolitik. Hvis et samlevende par begge er forsørgere (over for samme barn eller hvert deresbarn), kan de begge søge supplerende børnetilskud i de pågældende praktik- og skoleperioder.

Det foreslås, at børnetilskudslovens generelle betingelser vedrørende ansøgeren og barnet skal findetilsvarende anvendelse for retten til supplerende børnetilskud, f.eks. betingelsen om, at barnet ikkehar indgået ægteskab og ikke forsørges af offentlige midler.Personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden allerede er i gang med en uddannelse, der kanberettige til supplerende børnetilskud, vil kunne søge supplerende børnetilskud med virkning fralovens ikrafttrædelsesdato.2.6.4.2.2. Indtægtsregulering af supplerende børnetilskudSupplerende børnetilskud udbetales efter ansøgning månedsvis bagud som en skattefri ydelse. Detforeslås, at det supplerende børnetilskud indtægtsreguleres, således at der tages højde for forskelligeindtægts-niveauer under forskellige uddannelser, stigende lønninger i løbet af nogle uddannelser ogevt. supplerende, skattepligtig indkomst ved siden af uddannelsesindtægten.Det foreslås, at supplerende børnetilskud indtægtsreguleres på baggrund af ansøgerens individuelle,skattepligtige indkomst. For en enlig forsørger foreslås det, at supplerende børnetilskud beregnessom 55 pct. af forskellen mellem satsen for SU med forsørgertillæg (11.506 kr. pr. måned i 2013)og ansøgerens aktuelle indtægt. For en samlevende forsørger foreslås det, at supplerendebørnetilskud beregnes som 55 pct. af forskellen mellem satsen for SU med forsørgertillæg (8.051kr. pr. måned i 2013) og ansøgerens aktuelle indtægt. Beløbet opgøres på årsbasis og udbetalesmånedligt med 1/12 heraf.2.6.4.2.3. Beregning, omregning og efterregulering af supplerende børnetilskudDet foreslås, at opgørelse af indtægt og beregning af tilskud sker på kalenderårsbasis. Beregningenforetages på grundlag af ansøgerens oplysninger om forventet indtægt i kalenderåret. Modtagerenvil endvidere have pligt til at oplyse om indkomststigninger, som kan medføre nedsættelse ellerbortfald af supplerende børnetilskud. Af administrative hensyn foreslås det, at supplerendebørnetilskud først omregnes, hvis den indtægt, der har ligget til grund for beregningen, ændres medmere end 10 pct.Det foreslås, at Udbetaling Danmark gennemfører en efterregulering af kalenderårets udbetaltesupplerende børnetilskud, når årsopgørelsen for kalenderåret foreligger. Ved efterreguleringentræffes der således afgørelse om den endelige beregning af supplerende børnetilskud forkalenderåret. For meget udbetalt supplerende børnetilskud skal tilbagebetales, mens for lidt udbetalttilskud vil blive efterbetalt til borgeren.Endvidere foreslås det, at et tilbagebetalingskrav i forbindelse med den årlige efterregulering kanfradrages i fremtidige supplerende børnetilskud og særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, hvisbeløbet er større end 100 kr.2.6.4.2.4. Konsekvensændringer i den eksisterende børnetilskudsordning (særligt børnetilskud tiluddannelsessøgende)Supplerende børnetilskud og særligt børnetilskud til uddannelsessøgende har delvist overlappendemålgrupper. For at undgå dobbeltkompensation foreslås det, at der ikke vil være ret til at modtagebegge ydelser samtidigt. Desuden foreslås regler, som er med til at sikre, at ansøgere og modtagereaf supplerende børnetilskud ikke som følge af indtægtsreguleringen får en lavere ydelse, end deville have været berettiget til, hvis de havde søgt om/modtaget særligt børnetilskud til

uddannelsessøgende. Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede§ 10 f, stk. 1 og 2,ibørnetilskudsloven.2.7. Kommunen skal se bort fra formue for personer, der deltager i STU2.7.1 Gældende retKontanthjælp udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet og er subsidiær i forhold til andreprivate eller offentlige forsørgelsesmuligheder. Derfor kan der kun udbetales kontanthjælp, når manikke har andre forsørgelsesmuligheder, fx formue man kan leve af.Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække detøkonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.Kommunen skal endvidere se bort fra den del af en formue, som er nødvendig for at bevare elleropnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens erhvervs- elleruddannelsesmuligheder - uanset med hvilket formål opsparingen er foretaget. Kommunen skal ihvert enkelt tilfælde vurdere, om der - udover formuegrænsen på op til 10.000 kr., for ægtefæller20.000 kr. - er grundlag for at se bort fra en formue, herunder hvor meget der er grundlag for at sebort fra.Formue i form af fx en børneopsparing kan således medføre, at opsparingen skal ”leves op”, førendder kan udbetales kontanthjælp.Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), jf. lov nr. 564 af 6. juni 2007 omungdomsuddannelse for unge med særlige behov, er en uddannelse for unge under 25 år, som erudviklingshæmmede eller har særlige fysiske behov fx fysisk eller psykisk handicap, og som ikkehar mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Uddannelsen er en 3-årigungdomsuddannelse og indeholder undervisning på skole, praktisk træning og praktikophold ivirksomheder eller på institutioner. Uddannelsen er ikke SU-berettiget, men personen beholder denydelse, som personen hidtil måtte have ret til, herunder kontanthjælp.For unge, der deltager i STU med kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag, skal kommunen efter degældende regler træffe afgørelse om, at formue i form af fx en børneopsparing eller andre opsparedemidler skal anvendes til den unges forsørgelse, førend der kan udbetales kontanthjælp. Kommunenskal dog som nævnt se bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare elleropnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familienserhvervs- eller uddannelsesmuligheder.2.7.2 Den foreslåede ordningDet foreslås, at kommunen ved udbetalingen af uddannelseshjælp skal se bort fra al formue,herunder opsparede midler, som den unge og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever har, sålænge den unge deltager i STU.Formue, som den unge ikke har forbrugt under deltagelsen i STU, vil blive omfattet af de gældenderegler om formue fra det tidspunkt, hvor den unge afslutter eller afbryder uddannelsen.2.8. Kommunen skal se bort fra formue i form af udbetalt beløb for kritisk sygdom2.8.1. Gældende ret

Kontanthjælp udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet og er subsidiær i forhold til andreprivate eller offentlige forsørgelsesmuligheder. Derfor kan der kun udbetales kontanthjælp, når manikke har andre forsørgelsesmuligheder, fx formue man kan leve af.Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække detøkonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.Kommunen skal endvidere se bort fra den del af en formue, som er nødvendig for at bevare elleropnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens erhvervs- elleruddannelsesmuligheder - uanset med hvilket formål opsparingen er foretaget. Kommunen skal ihvert enkelt tilfælde vurdere, om der - udover formuegrænsen på op til 10.000 kr., for ægtefæller20.000 kr. - er grundlag for at se bort fra en formue, herunder hvor meget der er grundlag for at sebort fra.Formue i form af en forsikringssum for kritisk sygdom medfører således efter de gældende regler, atopsparingen skal ”leves op”, førend der kan udbetales kontanthjælp, hvis beløbet udgør mere end10.000 kr./20.000 kr.2.8.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at kommunen ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp skal se bort fraformue i form af udbetalte forsikringssummer fra forsikringer ved visse kritiske sygdomme.Beløbet er bestemt til at give økonomisk frihed i en svær tid under et sygdomsforløb og i eneventuel rekonvalescensperiode. Det foreslås derfor, at der ikke længere kan ses bort fraerstatningen 5 år efter udbetalingen. Dette gælder for hver udbetaling, dvs. udbetaling pr.forsikringsbegivenhed. Der kan i nogle tilfælde udbetales beløb fra flere forsikringer for sammeforsikringsbegivenhed.Der findes en række forsikringsselskaber, der tegner forsikring ved visse kritiske sygdomme. Langtde fleste forsikringer ved visse kritiske sygdomme er tegnet som led i et ansættelsesforhold. Noglekan derudover have en individuel forsikring. Der kan være forskel på, hvilke sygdomme der eromfattet af erstatning ved visse kritiske sygdomme.2.9. Indbetaling af ATP-bidrag2.9.1. Gældende retDer indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtagerkontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse. 1/3 af bidragetbetales af ydelsesmodtageren, og 2/3 af staten. Ydelsen skal efter fradrag for arbejde og pensionermindst være på 13.952 kr. (2013-niveau) for forsørgere eller 10.500 kr. (2013-niveau) for ikke-forsørgere, før der indbetales ATP-bidrag af ydelsen. Der betales ikke ATP-bidrag af kontanthjælp ide første 6 måneder.2.9.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at uddannelseshjælp omfattes af ATP-ordningen. Dog beregnes ATP-bidraget kun iforhold til uddannelseshjælpens grundsats, dvs. at et evt. aktivitetstillæg ikke medregnes. Til-svarende foreslås, at det for kontanthjælpsmodtagere også kun er grundsatsen, der indgår iberegningen.

Som følge af forslaget om nedsættelse af hjælpen til kontanthjælpsmodtagere under 30 år, herunderindførelsen af uddannelseshjælp, vil det i praksis kun være ganske få personer, der modtager uddan-nelseshjælp eller kontanthjælp og er under 30 år, der fremover skal indbetale ATP-bidrag, da kravettil ydelsens størrelse, før der betales ATP-bidrag, fastholdes.Det foreslås endvidere, at karensperioden på 6 måneder, der gælder for kontanthjælp, sættes op til12 måneder og tillige skal omfatte uddannelseshjælp.2.10. Forsøg2.10.1 Gældende retEfter de gældende regler kan beskæftigelsesministeren efter ansøgning fra en kommune tillade, atder bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne i loven. Detgælder dog ikke reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder.Kontanthjælpssystemet bygger på et selvforsørgelsesprincip, og hjælpen udgør det understeøkonomiske sikkerhedsnet. Hovedreglen er derfor, at indtægter fradrages krone for krone i hjælpen,dog ses der bort fra 15,23 kr. (2013-niveau) pr. udført arbejdstime, hvis modtageren eller dennesægtefælle har arbejdsindtægter. Beløbet, der kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mereend 160 timer pr. måned pr. person.2.10.2 Den foreslåede ordningAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere, som harmodtaget kontanthjælp i mange år, eller som har komplekse problemer, fx i form af hjemløshed,misbrug mv., kan være i stand til at arbejde i et vist omfang, men kan have svært ved at findefodfæste på arbejdsmarkedet.Med henblik på at give disse persongrupper en ekstra tilskyndelse til at tage arbejde, foreslås det, atder gives mulighed for at gennemføre forsøg, hvor personer omfattet af forsøgsordningerne kan fået lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i deres hjælp.Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan give tilladelse tilforsøg, hvor udsatte grupper får mulighed for et lempet fradrag for arbejdsindtægter.Med hjemmel i bestemmelsen vil der blive fastsat nærmere administrative regler om to forsøg medlempeligere fradrag. Forsøgene vil blive gennemført i 2014 med efterfølgende evaluering.Forsøget med lempeligere fradrag til særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere skal ses i sammen-hæng med et forsøg om dag-til-dag-formidling, hvor virksomheder kan søge arbejdskraft til etkortvarigt job, fx en dags hjælp med oprydning. Dette forsøg er nærmere beskrevet i det samtidigtfremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats og flere andre love, der udmønter den del af aftalenom kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen. Der henvises til dette lovforslags almindeligebemærkninger, pkt. 2.9.2.I tilfælde, hvor de særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere påtager sig disse dag-til-dag-jobs, får demulighed for at få et lempeligere fradrag fra arbejdsindtægter i deres kontanthjælp.

Forsøget med lempeligere fradrag til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil ligeledes blivenærmere udmøntet i de administrative regler.2.11. Registerbaseret sagsbehandling og digitale sagsbehandlingsskridt mv.2.11.1. Registerbaseret sagsbehandlingDet fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunerne kanindhente oplysninger om den, der ansøger om eller får hjælp, fra bl.a. arbejdsløshedskasse ogpengeinstitutter, hvis det er nødvendigt for at behandle sagen. Det gælder også oplysninger om enpersons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Indhentelsen skal som hovedregel skemed samtykke fra den pågældende.Kommunerne kan endvidere uden samtykke til brug for behandlingen af en sag eller til brug forkontrol indhente oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om ellerfår hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fraarbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedensegne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for atkontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder til brug for efterfølgende kontrolaf, om der er sket fejl eller misbrug. Myndighederne skal indhente oplysningerne fraindkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvis oplysningerne findes i dette register.Efter § 2 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, kander endvidere udveksles relevante oplysninger mellem en række ministerier med tilhørendestyrelser, kommuner, arbejdsløshedskasser, told- og skatteforvaltningen (nu SKAT), Det CentralePersonregister, Det Centrale Virksomhedsregister, ATP, NemKonto-registret og andremyndigheder, der medvirker i forvaltningen af de arbejdsmarkedsrettede ordninger.Det foreslås, at kommunerne fremover forpligtes til at anvende oplysninger fra relevanteelektroniske registre, som kommunerne har adgang til, når der skal træffes afgørelser efter kapitel 1a og 4.Baggrunden for forslaget er, at der ved indhentelse af oplysningerne fra elektroniske registre skabeset bedre administrationsgrundlag via anvendelsen af allerede tilgængelige oplysninger, således atkommunerne ikke skal indhente oplysninger om en persons økonomiske eller personlige forholdhos personen selv, hvis oplysningerne allerede fremgår af fx indkomstregisteret.Det vil endvidere kunne bidrage til en mere effektiv og ensartet sagsbehandling i kommunerne.Forslaget skal ses som et supplement til Retssikkerhedslovens § 11 a om indhentelse af register-baserede oplysninger, således at reglerne i denne lov fortsat er gældende også for sagsbehandling afsager efter kapitel 1 a og 4 i lov om aktiv socialpolitik.Indhentelse af de registerbaserede oplysninger skal selvfølgelig ske med respekt forPersondatalovens regler og opfylde eventuelle krav om samtykke fra borgerne. Der henvises tilbemærkningerne i pkt. 2.11.3. om forholdet til Persondataloven.2.11.2. Digitale sagsbehandlingsskridt, herunder partshøring mv.

På baggrund af Folketingsvedtagelse V 82 (2009-2010) om digitalisering af den offentlige sektorindgik den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), KL og Danske Regioneraftalen om Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015. Aftalen blev den 26. oktober2011 tiltrådt af den nuværende regering (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og RadikaleVenstre).På denne baggrund foreslås det derfor, at kommunen skal partshøre uddannelseshjælpsmodtagereog kontanthjælpsmodtagere digitalt, når kommunen træffer afgørelser efter kapitel 4 i lov om aktivsocialpolitik, herunder hvis der på baggrund af ydelser udbetalt efter kapitel 4 træffes afgørelse omtilbagebetaling mv. efter kapitel 11 og 12.Samtidig stilles der krav om, at en uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager og en jobparatkontanthjælpsmodtager skal besvare partshøringen digitalt. Aktivitetsparateuddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere kan besvare partshøringen digitalt, mender stilles ikke krav om det.Kommunen skal endvidere sende afgørelser digitalt, hvis partshøringen er foretaget digitalt.Efter forslaget skal der være adgang til partshøringen fra ”Min side” på Jobnet, og der skal væreadgang til at besvare partshøringen og agterskrivelsen fra ”Min side” på Jobnet. Der skal samtidigetableres en kommunal it-løsning, der kan understøtte processen omkring partshøring, herunderdigital modtagelse af partshøring og agterskrivelse og digital besvarelse af partshøring samtmodtagelse af afgørelser.På sigt skal alle, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, kunne modtage breve ogafgørelser digitalt.Et digitalt partshørings-it-system vil muliggøre en egentlig systemintegration med de kommunalefagsystemer, hvor der fx kan ske en validering af de oplysninger, som borgeren fx indtaster somsvar på en partshøring. Det kan også muliggøre en egentlig integration i de kommunale fagsystemeraf borgerens besvarelser. En sådan løsning vil kunne bidrage til effektiviseringer i højere grad endfremsendelse af dokumenter til en digital postkasse og borgerens returnering af dokumenter via endigital postkasse.Kravene til den kommunale it-løsnings integration med ”Min side” på Jobnet vil blive fastsat ibekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen,jf. seneste bekendtgørelse nr. 1420 af 23. december 2012.Samtidig foreslås det, at kommunerne sammen med partshøringen skal sende en såkaldtagterskrivelse til en person, hvor kommunen påtænker at træffe afgørelse om en sanktion efter §§36-41, fx fordi den pågældende er udeblevet fra et tilbud. Baggrunden for dette er, at personen, derhar begået en forseelse, derved får kendskab til, hvilken afgørelse kommunen vil træffe på baggrundaf de oplysninger, der fremgår af sagen inden partshøring. Det bliver dermed klart for denpågældende, hvad konsekvensen er, hvis personen ikke besvarer partshøringen og fremkommermed oplysninger, som kan have betydning for afgørelsen. Formen skal dog respektere formålet medpartshøringspligten, dvs. at parten skal have mulighed for at kommentere, korrigere og suppleredesagens faktuelle grundlag.

2.11.3. Forholdet til PersondatalovenDen foreslåede udbygning af ”Min side” på Jobnet med visning af data om aftaler mellem enperson, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, om jobsøgning, mulighed forregistrering af jobsøgningsaktiviteter i en joblog, muligheden for fra ”Min Side” på Jobnet at fåadgang til partshøring, agterskrivelse og afgørelse digitalt i en kommunal it-løsning samt mulighedfor at besvare partshøringen digitalt i den kommunale it-løsning, vil skulle ske inden for rammerneaf persondatalovgivningen.Kommunernes behandling af sager om ydelsesdelen og beskæftigelsesindsatsen efter lov om aktivsocialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område. Der gælder for videregivelse af følsomme oplysninger på detsociale område restriktive bestemmelser i persondatalovens § 8, stk. 3. For sociale myndighedersindberetninger af data til det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen erpersondatalovens § 8, stk. 3, imidlertid fraveget i lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats. Denne fravigelse opretholdes.Adgangen til oplysningerne kan ske til brug i en aktuel sag, hvor de kompetente myndigheder påsocialområdet og beskæftigelsesområdet (fx jobcentre og ydelseskontorer) har behov for at indhenteoplysninger om en persons jobsøgningsaktiviteter i jobloggen og dels til brug for sagsbehandling iforbindelse med partshøring og afgørelser, når en person ikke har overholdt sin pligt til at stå tilrådighed, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 36-41.Oplysningerne kan endvidere bruges ved afgørelser om, hvilken ydelse en person skal have,herunder om der skal ske fradrag i ydelsen på baggrund af indtægter fra arbejde mv.Kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om, at indhentelse af oplysningerne skal være saglig og skalske til udtrykkeligt angivne formål, anses således for at være opfyldt med lovforslaget.Det er herudover et krav, at adgang til oplysningerne vil skulle ske inden for rammerne afpersondataloven i øvrigt. Det vil blandt andet sige, at myndighederne på nationalt og kommunaltniveau skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysningerneikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til.Det er endvidere kun oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, som de nævnte myndighederkan få adgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der krævestil opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal iagttage persondatalovens § 29,hvorefter den dataansvarlige har oplysningspligt over for den registrerede, når oplysningerne ikke erindsamlet hos den registrerede. Der vil dog ikke være pligt for de nævnte myndigheder til atunderrette de berørte personer om indhentelsen af oplysninger, idet oplysningspligten ikke gælder,når registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastlagt ved lov, jf. persondatalovens § 29,stk. 2. I det omfang der indhentes oplysninger efter reglerne om forudgående samtykke, vilpersonen dog i forbindelse med afgivelsen af samtykket blive bekendt med udvekslingen afoplysninger.Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling ogsamkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de

personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen,jf. persondatalovens § 5, stk. 1.Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis somvar gældende før persondatalovens ikrafttræden, og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fraflertallet i Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov omoffentlige myndigheders registre (L50). Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse medsamkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og atmyndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, med mindre særligeforhold gør sig gældende. Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berøres af enkontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretagesamkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt mulig kunfinder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen,inden de afgiver oplysninger til myndigheden.Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de forslåede bestemmelser til §§ 2 b, 98 a og 98 copfylder kravene til et klart og utvetydigt retsgrundlag.For så vidt angår information til berørte om kontrolordningen gælder det, at uddannelseshjælp ogkontanthjælp er forsørgelsesydelser, der modtages efter ansøgning. Kommunen skal derfor - somansvarlig for administrationen af forsørgelsesydelser - når de berørte personer søger omuddannelseshjælp eller kontanthjælp orientere om kontrolordningen. Det kan fx ske på den blanketeller formular, hvorpå der søges om uddannelseshjælp eller kontanthjælp.Adgangen til at foretage kontrol af samlever-status ved opslag i fx ATP's samleverregister gælderalene for kontanthjælp og uddannelseshjælp, der udbetales for perioder efter lovens ikrafttræden.Kommunen skal derfor forinden de eventuelt foretager en samkøring for personer, der også førlovens ikrafttræden modtog kontanthjælp og som også efter lovens ikrafttræden modtageruddannelses- eller kontanthjælp orientere de berørte personen, inden samkøringen foretages.Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling afoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke væreuforenelig med disse formål (finalité-princippet). Der må herudover kun indhentes og videregivesoplysninger, der er relevante og nødvendige, og oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad derkræves til opfyldelse af det formål, som oplysningerne er indsamlet til.Udmøntningen af §§ 98 a og 98 c og kommunens administration af § 2 b vil skulle ske inden fordisse rammer.Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal endvidere forud foriværksættelsen anmelde sammenstilling og samkøring af oplysningerne til Datatilsynet, jf.persondatalovens § 46, og de skal indhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen iværksættes, jf. §45, stk. 1, nr. 1.2.12. Konsekvensændringer i andre ministeriers lovgivning2.12.1. Lov om aktiv socialpolitik – hjælp i særlige tilfælde2.12.1.1. Gældende ret

Tilskud til tandpleje efter lovens § 82 a er efter gældende regler betinget af, at personen modtagerydelser efter loven svarende til kontanthjælpsniveau. For personer fra 18 år til og med 24 år ydestilskud til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger enegenbetaling på 600 kr. Personer, som er 25 år eller derover, kan efter gældende regler få dækket 65pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 800 kr.2.12.1.2. Den foreslåede ordningSom konsekvens af, at kontanthjælp foreslås afløst af uddannelseshjælp til personer under 30 udenerhvervskompetencegivende uddannelse, foreslås det, at personer, som opfylder betingelserne for atmodtage uddannelseshjælp, omfattes af reglerne om tilskud til tandpleje efter lovens § 82 a.Desuden foreslås det, at personer fra 25 år til og med 29 år, som modtager uddannelseshjælp,omfattes af den gruppe, som modtager 100 pct. dækning af modtagerens egne udgifter til tandpleje,som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.Personer fra 25 år til og med 29 år, som er aktivitetsparate, og som modtager aktivitetstillæg, ogpersoner under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp,herunder evt. et aktivitetstillæg, foreslås ikke omfattet af det høje tilskud. Disse personer foreslåsomfattet af de gældende regler om tilskud for personer, som er 25 år eller derover, der kan fådækket 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på800 kr.2.12.2. SU-loven - konsekvenser af indførelsen af en uddannelseshjælp2.12.2.1. Gældende retUddannelsessøgende, der er forsørgere, kan sammen med stipendium og studielån eller sammenmed slutlån optage et supplerende studielån på 1.473 kr. (2013-niveau). Det er en betingelse for atkunne betragtes som forsørger, at den uddannelsessøgende er forælder til et barn under 18 år, og atbarnet bor hos den uddannelsessøgende.Uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere og modtager ekstra børnetilskud efter lov ombørnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, kan tillige modtage et tillægsstipendium på5.753 kr. (2013-niveau).Endelig kan uddannelsessøgende, der er forsørgere og bor sammen med en SU-modtager, få ettillægsstipendium på 2.298 kr. For at få ret til dette tillægsstipendium er det en betingelse, at denuddannelsessøgende er i parforhold med og deler folkeregisteradresse med en uddannelsessøgende,der med rette har modtaget SU i mindst en måned i forudgående kvartal.Hverken det supplerende lån til forsørgere eller tillægsstipendierne til henholdsvis enlige forsørgereog forsørgere, der bor sammen med en SU-modtager, kan udbetales i måneder, hvor denuddannelsessøgende modtager ekstra SU i forbindelse med fødsel.2.12.2.2. Den foreslåede ordningSom en del af kontanthjælpsreformen foreslås det, at SU-modtagere, der bor sammen med enuddannelsessøgende, der modtager uddannelseshjælp, får ret til supplerende stipendium på lige fodmed uddannelsessøgende, der bor sammen med en SU-modtager.

3.1. Ydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillægForslaget indebærer, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivendeuddannelse fremover skal modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Aktivitetsparateunge vil få mulighed for at modtage et aktivitetstillæg i aktive uger. Forslaget skønnes at berøreomkring 43.000 fuldtidspersoner på kontanthjælp under 30 år uden en erhvervskompetencegivendeuddannelse. Heraf skønnes det, at omkring 25.500 fuldtidspersoner vil opnå en uændret ydelse iaktive uger.Forslaget medfører mindreudgifter til kontanthjælp, særlig støtte og ATP-bidrag samt merudgiftertil uddannelseshjælp, SU, boligstøtte og dagtilbudsbetaling. Forslaget skønnes samlet set at medføreoffentlige mindreudgifter på 753,0 mio. kr. i 2014 og 766,1 mio. kr. fra 2015 og frem. Herafskønnes mindreudgiften til staten at udgøre 240,1 mio. kr. i 2014 og 246,2 mio. kr. fra 2015 ogfrem, mens mindreudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 511,0 mio. kr. i 2014 og 519,9 mio.kr. i 2015 og frem. Udgifterne til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og særlig støtte er omfattet afbudgetgarantien.Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af ydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillægfordelt på stat og kommune - merudgiftMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat-242,0-246,2-246,2-246,2- kontanthjælp oguddannelseshjælp-247,9-250,8-250,8-250,8- boligstøtte10,410,410,410,4- ATP-13,0-13,0-13,0-13,0- særlig støtte-1,9-3,2-3,2-3,2- SU10,410,410,410,4Kommuner-511,0-519,9-519,9-519,9

3.2. Ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillægKontanthjælpsmodtagere under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse vil fremovermodtage en ydelse, der er lavere end den nuværende kontanthjælp, men højere end SU-satsen.Aktivitetsparate vil få mulighed for at modtage et aktivitetstillæg i aktive uger. Forslaget skønnes atberøre omkring 3.100 fuldtidspersoner på kontanthjælp under 30 år med en erhvervskompetence-givende uddannelse. Heraf skønnes det, at omkring 1.600 fuldtidspersoner vil opnå en uændretydelse i aktive uger.Forslaget medfører mindreudgifter til kontanthjælp og merudgifter til boligstøtte og dagtilbuds-betaling. Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige mindreudgifter på 83,4 mio. kr. i 2014og 84,4 mio. kr. fra 2015 og frem. Heraf skønnes mindreudgiften til staten at udgøre 26,6 mio. kr. i2014 og 26,9 mio. kr. i 2015 og frem, mens mindreudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 56,8mio. kr. i 2014 og 57,4 mio. kr. i 2015 og frem. Udgifterne til kontanthjælp er omfattet afbudgetgarantien.Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg fordeltpå stat og kommune - merudgiftMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat-26,6-26,9-26,9-26,9- kontanthjælp-27,8-28,1-28,1-28,1- boligstøtte1,21,21,21,2Kommuner-56,7-57,4-57,4-57,4- kontanthjælp-60,0-60,7-60,7-60,7- boligstøtte1,21,21,21,2- daginstitutionsbetaling2,12,12,12,1I alt-83,3-84,3-84,3-84,3Note: For så vidt angår særlig støtte vil der for gruppen af de 25-29-årige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere gælde det sammesom for de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Der henvises til tabel 2.

3.3. Gensidig forsørgelsespligt for samlevende par der er fyldt 25 årForslaget indebærer, at samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får pligt til at forsørge hinanden iforbindelse med ansøgning om og modtagelse af uddannelses- og kontanthjælp. Forslaget skønnesat berøre omkring 7.200 fuldtidspersoner.Forslaget medfører mindreudgifter til kontant- og uddannelseshjælp, til ATP-bidrag og tilaktivering i form af vejledning og opkvalificering samt løntilskud. Forslaget medfører merudgiftertil boligstøtte og dagtilbudsbetaling samt administrative merudgifter i kommunerne. Forslagetskønnes samlet set at medføre offentlige mindreudgifter på 301,7 mio. kr. i 2014 og 652,2 mio. kr. i2015 og frem. Heraf skønnes mindreudgiften til staten at udgøre 103,6 mio. kr. i 2014 og 227,6mio. kr. i 2015 og frem, mens mindreudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 198,1 mio. kr. i

2014 og 424,6 mio. kr. i 2015 og frem. Udgifterne til kontant- og uddannelseshjælp, vejledning ogopkvalificering samt løntilskud er omfattet af budgetgarantien.Tabel 4. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommuner og stat som følge af forslag omgensidig forsørgelsespligt for samlevende par, der er fyldt 25 årMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat-103,6 -227,6 -227,6 -227,6- kontanthjælp oguddannelseshjælp-108,4 -216,7 -216,7 -216,7- boligstøtte4,89,59,59,5- vejledning og opkvalificering0,0-13,2-13,2-13,2- løntilskud0,0-4,0-4,0-4,0- ATP0,0-3,2-3,2-3,2Kommuner-198,1 -424,6 -424,6 -424,6- kontanthjælp oguddannelseshjælp-214,8 -429,4 -429,4 -429,4- boligstøtte4,89,59,59,5- daginstitutionsbetaling5,911,811,811,8- vejledning og opkvalificering0,0-17,5-17,5-17,5- løntilskud0,0-4,0-4,0-4,0- administration6,05,05,05,0I alt-301,7 -652,2 -652,2 -652,23.4. RådighedDer skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning forbundet med forslaget.3.5. SanktionerForslaget indebærer harmonisering af periodesanktioner, skærpelse af punktsanktionernes størrelse,indførelse af digital partshøring, krav om personlig kontakt inden sanktion for aktivitetsparateydelsesmodtagere, rådighedsvurdering ved gentagne sygemeldinger samt sanktion på grund afutilstrækkelig jobsøgning mv. Der vil som følge heraf blive afholdt flere rådighedssamtaler ogkommunerne kan ved gentagne sygemeldinger indhente lægeerklæringer.Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på 9,1 mio. kr. i 2014-2016 og 8,1mio. kr. i 2017 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 0,5 mio. kr. i 2014-2016 og– 0,5 mio. kr. i 2017 og frem, mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre på 8,6 mio. kr. i2014 og frem. Udgifterne til kontant- og uddannelseshjælp er omfattet af budgetgarantien.Tabel 5. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommuner og stat som følge af forslag omsanktionerMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat0,50,50,5-0,5- kontanthjælp oguddannelseshjælp-0,5-0,5-0,5-0,5- praksisundersøgelser1,01,01,00,0Kommuner8,68,68,68,6- kontanthjælp og-1,2-1,2-1,2-1,2

3.6. Hjælp og støtte i overgang til uddannelse3.6.1. Uddannelseshjælp i en periode i forbindelse med overgang til uddannelseForslaget indebærer, at personer, der i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse kommer i ensituation, hvor de i en periode står uden forsørgelse, skal kunne modtage uddannelseshjælp, indtilde påbegynder uddannelsen.Forslaget skønnes at indebære merudgifter på 3,5 mio. kr. årligt i 2014 og frem. Heraf skønnesmerudgiften til staten at udgøre 1,1 mio. kr., mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre2,4 mio. kr. Udgifterne til uddannelseshjælp er omfattet af budgetgarantien.Tabel 6. Økonomiske konsekvenser af uddannelseshjælp i en periode i forbindelse medovergang til uddannelse fordelt på stat og kommune - merudgiftMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat- uddannelseshjælp1,11,11,11,1Kommune- uddannelseshjælp2,42,42,42,4I alt3,53,53,53,53.6.2. Ingen indkomsthuller for enlige forsørgere under uddannelseForslaget indebærer, at enlige personer, der overgår fra et erhvervsfagligt grundforløb til ethovedforløb, og står uden forsørgelse før de finder en praktikplads, eller står uden forsørgelsemellem to uddannelser, skal kunne modtage en behovsbestemt hjælp svarende til SU-satsen forenlige forsørgere.Forslaget skønnes at indebære merudgifter på 2,5 mio. kr. årligt fra 2014 og frem. Heraf skønnesmerudgiften til staten at udgøre 0,8 mio. kr., mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre1,7 mio. kr. Udgifterne til hjælpen er omfattet af budgetgarantien.Tabel 7. Økonomiske konsekvenser af ingen forsørgelseshuller for enlige forsørgere underuddannelse på stat og kommune - merudgiftMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat- uddannelseshjælp0,80,80,80,8Kommune- uddannelseshjælp1,71,71,71,7I alt2,52,52,52,53.6.3. StudiestartspakkeForslaget indebærer, at enlige forsørgere, der overgår fra uddannelseshjælp til uddannelse, skal havemulighed for at modtage en studiestartspakke til en maksimal værdi af 5.000 kr.

Forslaget skønnes at indebære merudgifter på 4,0 mio. kr. årligt i perioden 2014-2016. Herafskønnes merudgiften til staten at udgøre 2,0 mio. kr., mens merudgiften til kommunerne skønnes atudgøre 2,0 mio. kr. Merudgiften er omfattet af budgetgarantien.Tabel 8. Økonomiske konsekvenser af studiestartspakker på stat og kommune - merudgiftMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat- hjælpemidler2,02,02,00Kommuner- hjælpemidler2,02,02,00I alt4,04,04,003.6.4. Supplerende børnetilskud til uddannelsessøgende i visse praktik- og skoleperioderForsørgere på nogle uddannelser går ned i indkomst under praktikperioder, fordi praktikydelsen kanvære lavere end den SU-ydelse, som de hidtil har modtaget. Det gælder blandt andet i visseerhvervsuddannelser og for elever, der optages i skolepraktik, fordi de ikke har fundet en praktik-plads. I visse videregående uddannelser, fx pædagoguddannelsen, ses også en indkomstnedgang.Derfor indføres et tillæg i form at et supplerende børnetilskud i børnetilskudsloven, der sikrer, atforsørgere, der overgår fra et uddannelsesforløb, hvor de modtager SU, til et praktik- ellerelevforløb med løn eller skolepraktikydelse, får ret til at modtage en ydelse, der bringer deressamlede indkomst op til et niveau, der svarer til SU-stipendium med forsørgertillæg.Forslaget skønnes samlet set at indebære statslige merudgifter på 55,1 mio. kr. i 2014 og 74,1 mio.kr. i 2015 og frem.Tabel 9. Økonomiske konsekvenser af børnetilskud til enlige forsørgere - merudgiftMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat- børnetilskud52,171,171,171,1- administration3,03,03,03,0I alt55,174,174,174,13.7. Kommunen skal se bort fra formue for personer på STUForslaget indebærer, at kommunerne ved udbetalingen af uddannelseshjælp skal se bort fra formue iform af børneopsparing for personer, der deltager i STU.Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på 6,4 mio. kr. i 2014 og frem. Herafskønnes merudgiften til staten at udgøre 2,0 mio. kr., mens merudgiften til kommunerne skønnes atudgøre på 4,4 mio. kr. Udgifterne er omfattet af budgetgarantien.Tabel 10. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommuner og stat som følge af forslag om atformue i form af børneopsparing ikke fradrages i uddannelseshjælpen for personer, derdeltager i STUMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat- uddannelseshjælp2,02,02,02,0Kommuner

3.8. Kommunen skal se bort fra formue i form af udbetalt beløb for kritisk sygdomForslaget indebærer, at kommunerne ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp skal sebort fra formue i form af udbetalt forsikringssum fra forsikringer for kritisk sygdom.Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på 32,3 mio. kr. i 2014 og 42,9 mio.kr. i 2015 og frem. Heraf skønnes merudgiften til staten at udgøre 11,0 mio. kr. i 2014 og 14,6 mio.kr. i 2015 og frem, mens merudgiften til kommunerne skønnes at udgøre 21,3 mio. kr. i 2014 og28,3 mio. kr. i 2015 og frem. Kontant- og uddannelseshjælpen er omfattet af budgetgarantien.Tabel 11. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommuner og stat som følge af forslag omudbetalt forsikringssum for kritisk sygdom ikke fradrages i uddannelses- eller kontanthjælpMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat- kontant- oguddannelseshjælp11,014,614,614,6Kommuner- kontant- oguddannelseshjælp21,328,328,328,3I alt32,342,942,942,93.9. Indbetaling af ATP-bidragForslaget indebærer, at ATP-bidraget beregnes i forhold til uddannelses- eller kontanthjælpensgrundsats, samt at karensperioden på 6 måneder sættes op til 12 måneder.Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige mindreudgifter på 36,0 mio. kr. i 2014 og 42,9mio. kr. i 2015 og frem. Heraf skønnes mindreudgiften til staten at udgøre 36,0 mio. kr. i 2014 og42,9 mio. kr. i 2015 og frem, mens der ikke er mindreudgifter for kommunerne.Tabel 12. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommuner og stat som følge af forslag om atATP beregnes af grundsatsen samt at karensperioden sættes op til 12 månederMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat- ATP-36,0-42,9-42,9-42,9I alt-36,0-42,9-42,9-42,93.10. ForsøgForslaget indebærer, at der skabes hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan give tilladelse tilforsøg, hvor udsatte grupper får mulighed for lempet fradrag for arbejdsindtægter samt forsøg omdag-til-dag-formidling.Der afsættes 22,9 mio. kr. til forsøgene i 2014 og 0,5 mio. kr. til evaluering i 2015.Tabel 13. Økonomiske konsekvenser for staten som følge af forsøg om lempet fradrag forarbejdsindtægter samt forsøg om dag-til-dag-formidlingMio. kr., 2014-priser2014201520162017

3.11. Registerbaseret sagsbehandling og digitale sagsbehandlingsskridt mv.Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning forbundet med forslaget.3.12. Konsekvensændringer i andre ministeriers lovgivning3.12.1. Lov om aktiv socialpolitik – hjælp i særlige tilfældeForslaget indebærer, at uddannelsesparate personer i alderen 25-29 år, vil være berettiget til ettilskud på 100 pct. af den del af egenbetalingen for tandpleje, der overstiger 600 kr.Som følge af de øvrige elementer i kontanthjælpsreformen forventes antallet af personer, der erberettiget til tilskud til tandpleje efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik, at falde svarende tilantallet af personer under 30 år, der kommer i uddannelse og antallet af personer mellem 25 og 29år, hvor kontanthjælpen eller uddannelseshjælpen bortfalder som følge af, at der indføres gensidigforsørgelsespligt.Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på 7,6 mio. kr. i 2014 og offentligemindreudgifter i 2015, 2016 og 2017 på hhv. 7,5 mio. kr., 9,9 mio. kr. og 10,7 mio. kr. Fuldtindfaset skønnes de samlede mindreudgifter at udgøre 10,3 mio.kr.Tabel 14. Økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsreform i forhold til tilskud til tandplejeMio. kr., 2014-priser2014201520162017Stat1,7-4,4-5,4-5,7Regioner0,9-1,0-1,3-1,4Kommuner5,0-2,1-3,3-3,7I alt7,6-7,5-9,9-10,73.12.2. SU-loven – konsekvenser af indførelsen af en uddannelseshjælpDe økonomiske konsekvenser er indregnet i forslag 3.1 om uddannelseshjælp.3.12.3. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerDe konsekvensændringer, som skal ske i lov om kommunal udligning og generelle tilskud tilkommuner, som følge af nærværende lovforslag samt det samtidigt fremsatte lovforslag omændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats og flere andre love, er af lovtekniske årsager medtaget i det samtidigtfremsatte lovforslag, og er derfor ikke medtaget i dette lovforslag.De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget er inden fremsættelsen sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen forselvstændigt erhvervsdrivende (ASE) Arbejdsløshedskassernes Samvirke, ArbejdsmarkedetsTillægspension, Beskæftigelsesrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, DanskeRegioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det CentraleHandicapråd, FOA – Foreningen af Offentligt Ansatte, Foreningen af kommunale social-,sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, FinanssektorensArbejdsgiverforening, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening,Kommunernes Landsforening, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kristelig Fagbevægelse,Kristelig Arbejdsgiverforening, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen og Rådet for Socialt Udsatte.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/MindreudgifterStat:2014: -408,2 mio. kr.2015: -548,0 mio. kr.2016: -549,0 mio. kr.2017: -549,3 mio. kr.Kommuner:2014: -771,8 mio. kr.2015: -1.009,0 mio. kr.2016: -1.010,2 mio. kr.2017: -1.010,6 mio. kr.Regioner:2014: 0,0 mio. kr.2015: -1,0 mio. kr.2016: -1,3 mio. kr.2017: -1,4 mio. kr.Administrative konsekvenserfor staten, regioner ogkommunerStat:IngenKommuner:IngenNegative konsekvenser/MerudgifterStat:2014: 94,1 mio. kr.2015: 92,6 mio. kr.2016: 92,1 mio. kr.2017: 89,1 mio. kr.Kommuner:2014: 45,4 mio. kr.2015: 47,4 mio. kr.2016: 47,4 mio. kr.2017: 45,4 mio. kr.Regioner:2014: 0,9 mio. kr.2015: 0,0 mio. kr.2016: 0,0 mio. kr.2017: 0,0 mio. kr.Stat:2014: 3,0 mio. kr.2015: 3,0 mio. kr.2016: 3,0 mio. kr.2017: 3,0 mio. kr.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1–3 (§§ 1-2)Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, skal modtageren af hjælp og ægtefællen efter evne udnytte ogudvikle deres arbejdsevne.Efter § 2, stk. 1, har enhver kvinde og mand i forhold til det offentlige ansvar for efter evne atforsørge sig selv og sin familie. Det betyder, at kommunen ikke kan yde hjælp til en person, somkan forsørge sig selv, eller som har mulighed for at blive forsørget af andre. Det betyder desuden, atder ved beregning af hjælp til en ægtefælle tages hensyn til begge ægtefællers økonomiske forhold.Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse, jf. § 2, stk. 2. Hviskommunen, fx på grund af samlivsophør, må træde til med hjælp, indtræder kommunen i retten tilat få fastsat bidrag, jf. § 97 i lov om aktiv socialpolitik.Det foreslås, at bestemmelserne i §§ 1 og 2 fremover også skal gælde for samlevende, der opfylderlovens betingelser for tildeling af hjælp. Hvad angår ansvaret for at forsørge en samlever, vil dettedog ophøre, hvis en eller flere betingelser for at anses som samlevende ikke længere er tilstede.Dette gælder bl.a. hvis samlivet ikke længere består - uanset samlivets varighed. Herved adskillerforslaget sig fra retsforholdet mellem ægtefæller, hvor pligten til gensidig forsørgelse gælder, uansetom parret lever sammen eller hver for sig.Til nr. 4 (Kapitel 1 a)Der er i de gældende regler ikke en gensidig forsørgelsespligt mellem personer, der ikke har indgåetægteskab med hinanden, selv om muligheden for at indgå ægteskab foreligger. Samliv i et papirløstparforhold medfører således ikke gensidig forsørgelsespligt.Privatretlig forsørgelsespligt i forhold til ægtefæller og samlevendeRetsvirkningslovenEfter § 2 i lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven) påhviler det mand og hustrugennem pengeydelse, gennem virksomhed i hjemmet eller på anden måde, at bidrage hver efter sinevne til at skaffe familien det underhold, som efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende.Til underholdet henregnes, hvad der udkræves til husholdningen og børnenes opdragelse såvel somtil fyldestgørelse af hver ægtefælles særlige behov.Hvis en ægtefælle ikke opfylder sin underholdspligt efter § 2, kan statsforvaltningen efter § 5 iretsvirkningsloven efter begæring af den anden ægtefælle pålægge ægtefællen at bidrage til denanden ægtefælles forsørgelse i det omfang, hvori det efter omstændighederne må anses for rimeligt.Bestemmelsen i § 5 om fastsættelse af bidrag under ægtefællernes samliv anvendes yderst sjældent.Den privatretlige forsørgelsespligt gælder kun for personer, der er gift med hinanden. Detbemærkes, at registrerede partnerskaber fortsætter, når det registrerede partnerskab er indgået, indenmuligheden for ægteskab mellem to personer af samme køn blev indført. Efter partnerskabslovens§ 3 har registrering af partnerskab samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab.

Lov om børns forsørgelseEfter § 13 i lov om børns forsørgelse er forældrene hver for sig forpligtet til at forsørge deres barn.Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets tarv.Hvis en af forældrene ikke opfylder forsørgelsespligten over for barnet, kan statsforvaltningenpålægge forælderen at udrede bidrag til barnets underhold. Forsørgelsespligten påhviler forældrenesom forældre og er således uafhængig af samliv eller ægteskab.Offentligretlig forsørgelsespligtDen offentligretlige forsørgelsespligt fremgår af § 2 i lov om aktiv socialpolitik og regulerer enforsørgelsespligt overfor ægtefæller og børn under 18 år. Ansvaret for at forsørge en ægtefælleophører ved separation eller skilsmisse.SamlevendeRetten til at modtage kontanthjælp er i dag uafhængig af en samlevers forhold, uanset samlivetsvarighed. Tilstedeværelse af fælles børn ændrer ikke ved dette forhold.Det foreslås, at der skal gælde en forsørgelsespligt mellem samlevende, hvor begge er fyldt 25 år,og en eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.Forsørgelsespligten skal gælde i de situationer, hvor den ene eller begge personer efter de gældenderegler ville have ret til at få udbetalt uddannelses- eller kontanthjælp. Der skal derfor være gensidigforsørgelsespligt i den situation, hvor en eller begge i et papirløst samlivsforhold ansøger om eller iforvejen modtager uddannelses- eller kontanthjælp.Udtrykket sambo anvendes i loven som udtryk for den person, ansøgeren eller modtageren borsammen med. Dette har i forvejen betydning ved beregningen af særlig støtte efter § 34 og er i denforbindelse ikke begrænset til én sambo. I sammenhæng med den foreslåede forsørgelsespligt erudtrykket begrænset til én sambo, jf. nedenfor.Den foreslåede forsørgelsesforpligtigelse vil derfor gælde både i situationer, hvor en person, dermodtager uddannelses- eller kontanthjælp, er eller bliver samlevende med en anden, og i situationerhvor en person i et papirløst samlivsforhold søger om uddannelses- eller kontanthjælp.Iforslaget til § 2 bangives, hvad der forstås ved samlevende. Det foreslås således istk. 1,atsamlevende som udgangspunkt afgrænses som to personer, derbegge er fyldt 25 år,har fælles bopæl - det vil sige samme adresse, ogikke er gift med en anden eller ikke er slægtninge i ret op- eller nedstigende linje ellersøskende.Efter forslagets indhold skal kommunen undersøge, om ansøgeren og samboen opfylder dissegrundbetingelser, jf. § 2 b, stk. 1.Undtagelserne, når der er tale om nære slægtninge, udspringer af ægteskabslovens §§ 6 og 9.Er ovenstående opfyldt, foreslås det i bestemmelsensstk. 2,at kommunen undersøger, omansøgeren opfylder ét af følgende kriterier:1) ansøger har mindst ét fælles barn med samboen,

2) ansøger og samboen er eller har været noteret som samlevende i ATP, eller3) ansøger tidligere har været gift med sin sambo, medmindre de er separeret eller skilt indenfor de seneste 3 måneder.Det bemærkes, at forsørgelsesforpligtelsen efter forslaget indtræder uanset samlivets forudgåendevarighed.Ovenstående oplysninger kan kommunen indhente i CPR-registeret og hos ATP. Det bemærkes iden forbindelse, at oplysninger om tidligere forhold, fx tidligere notering som samlevende i ATP,kun bevares i en periode, hvorefter oplysningerne slettes. Det er ikke hensigten, at kommunen skalsøge at indhente oplysninger, der er ældre end de oplysninger, der findes i de nævnte registre.Formålet med at lade tidligere noteringer af samliv mv. være omfattet er således at modvirke evt.omgåelse ved, at ansøger og/eller dennes samlever søger at ændre aktuelle oplysninger om samlivetmed henblik på at undgå at blive omfattet af bestemmelsen.Hvis en ansøger opfylder kriterierne i § 2 b, stk. 1, og ét af de angivne kriterier i lovforslagets § 2 b,stk. 2, meddeler kommunen ansøgeren og dennes sambo i en agterskrivelse med en frist for at svare,at kommunen forventer at træffe afgørelse om, at ansøgeren er samlevende med samboen. Efterfristens udløb kan kommunen træffe afgørelse om, at der kan statueres gensidig forsørgelsespligtmellem de to samlevende. Der skal derfor foretages en beregning af uddannelses- eller kontanthjælpsvarende til den, der foretages for ægtefæller.Endvidere foreslås det i bestemmelsensstk. 3,at kommunen, hvis betingelserne i stk. 2 ikke eropfyldte, kan træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt, hvis det vurderes, at der er et samliv afægteskabslignende karakter.Først og fremmest kan mange papirløse samlevende selv angive, at de har et samliv afægteskabslignende karakter med deres sambo. Hvis ansøgeren eller modtageren angiver sig somsamlevende, og samboen bekræfter dette ved kommunens partshøring herom, kan kommunenumiddelbart betragte de to personer som samlevende og derved fastslå gensidig forsørgelsespligt.I tilfælde, hvor modtageren eller ansøgeren ikke har angivet sig som samlevende, men hvorkommunen kan se, der bor en anden på samme adresse, og begge parter opfylder betingelserne i § 2b, stk. 1, kan kommunen efter omstændighederne foranstalte en nærmere undersøgelse afforholdene og derefter træffe afgørelse ud fra en konkret, individuel vurdering.Indikatorer, der kan bevirke, at kommunen ville gå ind i en nøjere undersøgelse af sagen kunnevære, hvis1) en ansøger og en sambo eksempelvis ejer den fælles bolig sammen, herunder har gæld i denfælles bolig,2) ansøger ejer større forbrugsgoder, som fx bil eller fritidsfaciliteter, fx fritidshus, i fællesskabmed sin sambo,3) ansøger har fælles gæld eller formue med sin sambo,4) ansøger har fælles bankkonto med sin sambo,5) ansøger har boet mindst 2 år sammen med sin sambo,Disse er indikationer, der hver især kan give et billede af et samliv af en sådan fasthed og karakter,at kommunen kan anse det for godtgjort i tilstrækkelig grad, at ansøgeren er samlevende.

Kommunen skal i begrundelsen for afgørelsen beskrive, hvilke oplysninger kommunen har lagtvægt på ved vurdering efter reglen i forvaltningslovens § 24, som begrundelse for afgørelsen.Afgørelser om samliv efter lovforslaget vil adskille sig fra de tilsvarende afgørelser af status somenlig forsørger i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og afgørelse afstatus som reelt enlig i lov om social pension derved, at hele forsørgelsen vil kunne afhænge afstatus som samlevende i kontanthjælpssystemet. Hermed adskiller samleverbegrebet sig også frasamleverbegrebet i § 85 a. En afgørelse om samliv i kontanthjælpssystemet kan være megetindgribende, hvorfor der i sagens natur bør indgå yderligere aspekter i afdækningen af, ompersonerne er samlevende, end dem der indgår ved tildelingen af en supplerende ydelse eller tillægefter lov om social pension eller bortfald af et tilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvisudbetaling af børnebidrag.Omvendt vil fx kommunens vurdering af, at ansøger skal have hjælp efter en sats på SU-niveau, derer betinget af, at personen modtager ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven som enligforsørger, være en stærk indikation af, at personen ikke er samlevende, uanset om der måtte væreregistreret andre personer på bopælen.Det er ikke hensigten at statuere gensidigforsørgelsespligt mellemto personer, der deler bolig medhenblik på at have en billigere boligudgift, men ellers ikke har et samliv, der har ægteskabslignendekarakter. Den omstændighed, at de ind imellem indtager måltider sammen i den fælles bolig ogdeler bad, køkken, køkkenredskaber og køleskab, indebærer ikke i sig selv, at kommunen kanstatuere gensidig forsørgelsespligt med den virkning, at de to parter skal pålægges pligt til atforsørge hinanden.Der kan kun være gensidig forsørgelsespligt mellem to personer. I ganske særlige tilfælde kan deropstå tvivl om, hvem der samlever med hvem. Et eksempel kan være en husholdning bestående aftre personer, hvor en person har fælles børn med de to andre. Her må kommunen ud fra et konkretindividuelt skøn træffe afgørelse om, hvilket samlivsforhold, der skal danne grundlag for dengensidige forsørgelsespligt.Nye ansøgere af uddannelses- eller kontanthjælp vil typisk henvende sig til deres kommune, hvis dehar været ude for ændringer i deres forhold, fx i form af sygdom og arbejdsløshed, og hvorændringerne bevirker, at de ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen og familiensforsørgelse, herunder at behovet ikke er dækket gennem andre ydelser.Normalt udfylder ansøger et skema med oplysninger om en række forhold, der har betydning forafgørelsen af, om tildelingsbetingelserne for kontanthjælp er opfyldt, og der kan udmåleskontanthjælp. Her er tale om årsagen til ansøgningen, ægtefælle/samlever, bopæl,bopælsoplysninger (andre personer, der bor på samme bopæl), børn, indtægter, formue mv.Oplysningerne angives på tro- og love. Kommunen undersøger på baggrund af de afgivneoplysninger mv., om borgeren er berettiget til at få tildelt hjælp. Kommunen skal i den forbindelseindhente og/eller kontrollere oplysningerne elektronisk fx i CPR-registeret, ATP mv.Kommunen skal herefter træffe afgørelse om, hvorvidt tildelingsbetingelserne er opfyldt, det vilsige, om ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, så ansøger som udgangspunkt vilvære berettiget til at modtage kontanthjælp.

Hvis det er fastslået, at ansøgeren opfylder tildelingsbetingelserne, skal kommunen dernæst tagestilling til, om ansøgeren er samlevende, og dermed om en anden end kommunen harforsørgelsespligten over for samleveren. Denne afgørelse har betydning for udmålingen af hjælpen.Hvis ansøgeren, jf. ovenfor, anses for samlevende, er ansøgers sambo part i sagen, og kommunenskal skriftligt meddele ansøgerens sambo, hvilke oplysninger kommunen agter at træffe afgørelsepå grundlag af. Samboen anmodes heri om at afgive en udtalelse, jf. forvaltningslovens § 19.Partshøringen bør indeholde oplysning om, hvad forsørgelsespligten indebærer, fx at hver af desamlevende får pligt til at overlade den anden part tilstrækkeligt til, at denne kan få fyldestgjort sitbehov i fornødent omfang.Bestrides oplysningerne om fælles barn eller om registrering i ATP, vil kommunen skulleundersøge forholdene nærmere. En sådan undersøgelse kan dels resultere i, at afgørelsen fastholdes,dels resultere i at registeroplysningerne bliver bragt i overensstemmelse med de faktiske forhold.For så vidt angår personer, der allerede modtager kontanthjælp ved lovens ikrafttræden, vilkommunen forud herfor skulle gennemgå oplysningerne med henblik på at undersøge, ommodtageren opfylder kriterierne for, at der kan konstateres gensidig forsørgelsespligt. Herefter vilkommunen skulle rette henvendelse i form af en agterskrivelse til de to personer, som en afgørelseom gensidig forsørgelsespligt retter sig imod med henblik på at modtage en udtalelse, jf.forvaltningslovens § 19. Henvendelsen bør tillige indeholde oplysning om, hvad forsørgelsespligtenindebærer, fx at hver af de samlevende får pligt til at overlade den anden part tilstrækkeligt til, atdenne kan få fyldestgjort sit behov i fornødent omfang. Hvis de oplysninger, der danner grundlagfor afgørelsen om samliv, ikke bestrides af de to, afgørelsen retter sig imod, træffer kommunenafgørelse om, at parret har forsørgelsespligt over for hinanden, og hjælpen vil fra lovensikrafttrædelsestidspunkt blive beregnet efter disse bestemmelser. Afgørelsen meddeles de to parterog ledsages af en klagevejledning.Det foreslås, at ansvaret for at forsørge en samlever ophører, når en eller flere betingelser for atanses som samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, ikke længere er tilstede.Gensidig forsørgelsespligt mellem ægtefæller indebærer, at en kontanthjælpsberegning foretages udfra, hvad hver af parterne er berettiget til at modtage i kontanthjælp. For personer fyldt 30 år vil derefter forslaget være to satser, nemlig en forsørgersats og en ikke-forsørgersats. To personer medforsørgelsespligt over for børn under 18 år vil være berettiget til 27.904 kr. (2*13.952 kr.). Herfratrækkes de indtægter, som hver af ægtefællerne har. Overstiger indtægten det beløb, der kanudbetales i kontanthjælp, udbetales der ikke hjælp.For en ægtefælle uden børn vil satsen være 10.500 kr. om måneden, og for en ægtefælle medsærbørn vil satsen være 13.952 kr. om måneden. Hvis ægtefællen uden børn har en indtægt, deroverstiger, hvad begge ville være berettiget til i kontanthjælp, udbetales der ikke hjælp til parret.Baggrunden herfor er den gensidige forsørgelsespligt. En ægtefælle uden børn med en indtægt, deroverstiger hvad begge ville være berettiget til, kommer herved til ikke alene at forsørge ægtefællen,men også ægtefællens eventuelle særbørn.Dette gælder i dag for ægtepar og vil fremover også gælde for samlevende.

Der kan i nogle situationer blive tale om, at kommunen må udbetale uddannelses- ellerkontanthjælp til ansøgeren alligevel. Kontanthjælpssystemets hovedfunktion er at sikre, at ingenstilles i en situation, hvor de mangler det fornødne til livets ophold. Kommunen må derfor nøjepåse, at ansøgeren har noget at leve af, hvad enten dette skaffes af samleveren eller ydes afkommunen. Hvis en samlever ikke opfylder sin forsørgelsespligt, kan kommunen udbetaleuddannelses- eller kontanthjælp til den trængende samlever mod at få godtgjort udgifterne hertil hosden anden samlever, jf. bemærkningerne til forslaget om ændring af § 97 a.Forudsat samleveren har en forsørgelsespligt, kan kommunen opkræve beløb, der er blevet udbetalttil ansøgeren i uddannelses- eller kontanthjælp, hos ansøgerens samlever, jf. forslaget til § 97 a.Efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen yderådgivning og vejledning. Kommunen skal endvidere efter samme lovs § 12 skriftligt give enperson besked om konsekvenserne, hvis personen ikke medvirker til sagens oplysning, samt omhvilke ændringer der kan have betydning for en ydelse, og som personen derfor er forpligtet til atoplyse om. Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede personen om de rettigheder og pligter,der følger af lov om aktiv socialpolitik, samt om hvilke konsekvenser det har for personen, hvispågældende ikke overholder disse pligter. Kommunen skal give personen denne vejledning, nårpersonen ansøger om uddannelses- eller kontanthjælp. Orienteringen skal tilpasses den enkeltessituation.Har en person mod bedre vidende og uberettiget modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik,skal det beløb, der med urette er modtaget, tilbagebetales, jf. § 91 i lov om aktiv socialpolitik. Detbetyder, at kommunen vil skulle kræve den uretmæssigt modtagne uddannelses- eller kontanthjælptilbage, hvis en samlevende person uberettiget og mod bedre vidende har modtaget kontanthjælp.Til nr. 5 (§ 5, stk. 4)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 1, nr. 22.Til nr. 6 (§ 8, stk. 2 m.fl.)Der er tale om konsekvensændringer, som følge af forslaget til § 1, nr. 33, hvorefter der i lovens §23 indføres en ny ydelse – uddannelseshjælp – til unge under 30 år uden erhvervskompetence-givende uddannelse.Til nr. 7 (§ 8, stk. 3)Der er tale om en konsekvensændring, som følge af forslaget i § 1, nr. 3 og 6 i det samtidigtfremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (ændring af LAB § 2, nr. 2og 13), hvorefter ledige med andre problemer end ledighed fremover visiteres som aktivitetsparate.Til nr. 8-10 (§ 8 a)Efter gældende § 8 a skal en person, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, for at opfyldesin pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret, ogkommunen skal sørge for, at det sker. Personen skal endvidere løbende tjekke sine jobforslag påJobnet hver 7. dag og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.Da gruppen af personer, der ansøger om eller modtager hjælp ”alene på grund af ledighed” ændrestil personer der ansøger om eller modtager hjælp ”som jobparat”, jf. det samtidigt fremsatte

lovforslag om en ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, ændres ordlyden i§ 8 a, stk.1,i overensstemmelse hermed.Efter forslaget skal pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet også gælde for åbenlystuddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp.Derfor foreslås det i§ 8 a, stk. 2,at en person, der er åbenlyst uddannelsesparat, også får pligt til attilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Tilmeldingen skal ske senest 3 uger fra førstehenvendelse til kommunen om hjælp, og kommunen skal sørge for, at det sker.Det foreslås samtidig i§ 8 a, stk. 3,at åbenlyst uddannelsesparate på tilsvarende vis som jobparatemodtagere af kontanthjælp løbende skal tjekke jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, atpågældende er arbejdssøgende.Da åbenlyst uddannelsesparate bliver omfattet af pligten til at tilmelde sig som arbejdssøgende,herunder løbende skal tjekke deres jobforslag på Jobnet, omfattes denne målgruppe også afsanktionsreglerne i § 38, stk. 1 og 2.Der henvises til bemærkningerne til pkt. 2.5.2.2.Til nr. 11 (§ 10)Efter § 10, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik foretager kommunen opfølgning på en sag senest 3måneder efter første henvendelse. Jobcentret skal foretage opfølgning på den beskæftigelsesrettedeindsats efter reglerne om det individuelle kontaktforløb, og i øvrigt når der opstår begrundet tvivlom, hvorvidt personen eller dennes ægtefælle udnytter sine arbejdsmuligheder.Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for samlevende.Til nr. 12-13 (§ 11)Der er tale om en konsekvensændring ioverskriften før § 11og i§ 11som følge af forslaget til § 1,nr. 33 om, at kontanthjælp for unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivendeuddannelse, afskaffes, og i stedet erstattes af en ny ydelse kaldet uddannelseshjælp.Til nr. 14-15 (§ 12)Efter den gældende regel i § 12, stk. 1, kan der ikke udbetales hjælp til personer under uddannelse,medmindre personen deltager i uddannelse som tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationslovens § 23,stk. 6. I bekendtgørelse nr. 148 af 27. februar 2012 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælpefter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde er der dog fastsat regler om, at personer i vissetilfælde kan deltage i uddannelse med kommunens godkendelse.Der kan som udgangspunkt heller ikke udbetales hjælp i perioder, hvor der ikke er undervisning, fxi en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem en erhvervsuddannelses grund- oghovedforløb. Efter Ankestyrelsens principafgørelse nr. 38-13 blev en afsluttet grunduddannelsesåledes ikke anset for afbrudt i relation til retten til kontanthjælp, hvis grunduddannelsenforventedes efterfulgt af en elev-, lærer- eller praktikplads, også selvom personen ikke havdeindgået en aftale om en elev-, lærer- eller praktikplads. Hvis personen ikke havde fundet en elev-,

lærer- eller praktikplads ca. 2 måneder efter afslutningen af grunduddannelse, kunne uddannelsendog anses for afbrudt i relation til kontanthjælp, hvorefter personen kunne få kontanthjælp, hvis deøvrige betingelser herfor var opfyldt.For at sikre at personer, der overgår til uddannelse fra uddannelseshjælp, hvor deres SU endnu ikkeer på plads, og at unge enlige forsørgere i en periode mellem et grund- og hovedforløb på enerhvervsuddannelse eller mellem to uddannelsesforløb ikke opgiver deres uddannelse, fordi de i enperiode ikke kan få SU, foreslås det at indføre regler om, at der i visse tilfælde kan udbetales hjælptil personer under uddannelse. De nye regler foreslås indsat i nyt stk. 2 og 3.Det foreslås istk. 2,at kommunen får mulighed for at fortsætte med at udbetale uddannelseshjælp iop til 2 måneder til unge, der på baggrund af et uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse, mensom endnu ikke får udbetalt SU.Det foreslås istk. 3,at kommunen får mulighed for at yde en behovsbestemt forsørgelseshjælp tilenlige forsørgere under 30 år i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem et grund- oghovedforløb på en erhvervsuddannelse, herunder hvis perioden ligger i sommerferien mv. Det er enbetingelse, at den enlige forsøger ikke kan modtage SU og dermed få dækket sin ogbarnets/børnenes forsørgelse. Hjælpen ydes på baggrund af kommunens konkrete vurdering afpersonens økonomiske forhold. Det foreslås, at hjælpen højst kan udgøre et beløb på 11.505 kr. pr.måned, og at hjælpen højst kan ydes i 2 måneder.Definitionen af enlige forsørgere i forslaget til stk. 3 følger den definition, som følger af lov ombørnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ifølge børnetilskudsloven har en person rettil ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og personen, som er indehaver afforældremyndigheden, har barnet hos sig og ikke lever i et samlivsforhold. Der er endvidere vissebetingelser om dansk statsborgerskab samt forudgående bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Detforeslås, at en person anses for omfattet af målgruppen, selvom personen ikke modtager ekstrabørnetilskud, hvis dette alene skyldes, at disse betingelser i børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1, og§ 5 a, ikke er opfyldt.Der er tale om en målgruppe – reelt enlige forsørgere – som kommunen i forvejen har data om.Til nr. 16 (§ 12, stk. 2)Efter gældende § 12, stk. 2, som bliver stk. 4, beregnes der ikke hjælp til ægtefællen, når der ydeshjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse.Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for samlevende.Til nr. 17 (ændring af overskriften til § 13)Som konsekvens af, at rådighedsreglerne også skal omfatte modtagere af uddannelseshjælp eroverskriftenfør § 13 ændret til ”Udnyttelse af uddannelses- og arbejdsmulighederne”.Der henvises i øvrigt til forslaget til § 1, nr. 18-19 og 33.Til nr. 18-19 (§ 13, stk. 1)

Efter gældende § 13, stk. 1, er det en betingelse for at få hjælp (kontanthjælp) efter lovens § 11, atansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnyttederes arbejdsmuligheder.Efter forslaget skal unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fremovermodtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp samt stå til rådighed for ordinær uddannelsesamt en indsats rettet mod ordinær uddannelse.Som en konsekvens heraf foreslås det, at det i§ 13, stk. 1, 1. pkt.,præciseres, at det er en betingelsefor at få kontanthjælp, jf. lovens § 11, at ansøgeren skal tage imod et rimeligt tilbud om arbejde ogaktivt søge at udnytte sine arbejdsmuligheder.Samtidig foreslås det i§ 13, stk. 1, 2. pkt.,at det er en betingelse for at få udannelseshjælp, jf.lovens § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinæruddannelse.Endvidere foreslås det i§ 13, stk. 1, 3. pkt.,at det er en betingelse for at få hjælp, jf. lovens § 11, atogså ansøgerens ægtefælle eller samlever udnytter sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.Således gælder pligten til at udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder også ansøgerenssamlever, jf. forslaget til §§ 2 a og 2 b.Det overordnede mål med rådighedsreglerne er at sikre, at modtagere af uddannelseshjælp ogkontanthjælp lever op til de krav, der er forbundet med at modtage hjælpen.For den nye gruppe, som efter forslaget er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivendeuddannelse, og som modtager uddannelseshjælp, betyder dette;at åbenlyst uddannelsesparate skal stå til rådighed for ordinær uddannelse og i videst muligtomfang arbejde og forsørge sig selv frem til uddannelsesstart,at åbenlyst uddannelsesparate unge skal tilmeldes Jobnet, løbende tjekke jobforslag påJobnet, udarbejde cv, aktivt søge job, efter krav jobcenteret søge konkrete job, overholdeaftaler om jobsøgning samt registrere jobsøgningaktiviteter på jobloggen på ” Min side”.Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9 samt nr. 26-28,at øvrige uddannelsesparate unge, der vurderes at kunne påbegynde en ordinær uddannelseinden for ca. et år, skal stå til rådighed for en uddannelsesrettet indsats,at aktivitetsparate unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, dvs. at de ikke kanpåbegynde en ordinær uddannelse inden for ca. et år, skal stå til rådighed for en indsats, derkan hjælpe dem til at blive uddannelsesparate.Til nr. 20-21 (§ 13, stk. 2)Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 21 og 33-35.Til nr. 22 (§ 13, stk. 3-10)Stk. 3 og 4Efter gældende § 13, stk. 2, har kommunen pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylderbetingelserne for hjælp (kontanthjælp), hvis personen fx afslår et arbejde, som personen er henvisttil, udebliver fra en jobsamtale, udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, undlader at give

meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom eller afviser eller udebliver fraforanstaltningerne som led i sygeopfølgning.Efter forslaget til § 1, nr. 18 og 33 skal unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivendeuddannelse fremover modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp samt stå til rådighed forordinær uddannelse samt en indsats rettet mod ordinær uddannelse.Som en konsekvens heraf foreslås det i§ 13, stk. 3,at kommunen har pligt til at vurdere, om enperson fortsat opfylder betingelserne for at modtage uddannelseshjælp, hvis personen fx udebliverfra en individuel samtale i jobcenteret, udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, undladerat give meddelelse til jobcenteret om sygdom eller udebliver fra foranstaltninger som led isygeopfølgning.For åbenlyst uddannelsesparate, skal kommunen endvidere vurdere, om personen opfylderbetingelserne for hjælp, hvis personen afslår et arbejde, som pågældende er henvist til.Forslaget til § 13, stk. 3, svarer stort set til den gældende lovs § 13, stk. 2, dog således at pligten tilat stå til rådighed er tilpasset til modtagere af uddannelseshjælp.Efter gældende regler stilles der ikke krav om, at en person systematisk skal rådighedsvurderes, nårpersonen melder sig syg i forbindelse med tilbud mv. Kommunen skal altid undersøge og vurdereen persons rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden.Der kan imidlertid opstå situationer, hvor en sygemelding anvendes som forsøg på at undgå at stå tilrådighed for aktive tilbud mv.Derfor foreslås det i§ 13, stk. 4,at kommunen skal vurdere, om en uddannelsesparat eller jobparatmodtager af hjælp opfylder sin rådighedsforpligtelse, hvis den pågældende i forbindelse med aktivetilbud gentagne gange har meldt sig syg.Kommunen skal efter forslaget foretage en rådighedsvurdering, hvis en person har sygemeldt sigmindst 2 gange inden for en kortere periode eller flere end 2 gange inden for en længere periode.Ved en kortere periode forstås en periode på 2 til 4 måneder, og ved en længere periode forstås enperiode på op til 12 måneder.Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderesrelevant, fx hvis der er tale om forudsigelige smålidelser som influenza, eller hvis der tydeligvis ertale om langvarig, kronisk eller alvorlig sygdom.Det er op til kommunen at vurdere, hvornår der skal foretages en rådighedsvurdering på baggrundaf gentagne sygemeldinger, og i den vurdering kan personens adfærd i øvrigt indgå.Der skal være fokus på, om modtageren af hjælp har særlige udfordringer i forhold til helbredet, oghvilke foranstaltninger, der kan iværksættes for at imødegå sådanne udfordringer. Dette kan ske vedindhentelse af en generel helbredserklæring fra en læge.Stk. 5

Efter gældende § 13, stk. 3, 1. pkt., er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennesægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligttilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medføraf § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ellerintegrationslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., ikke er forpligtet til at tage imod tilbuddet.Såvel ansøgeren som dennes ægtefælle er således forpligtet til at tage imod et rimeligt tilbud om fxvejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10, virksomhedspraktik, jf. kapitel 11, eller ansættelse medløntilskud, jf. kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Personer, der er omfattet af reglerne for mindre intensiv indsats, er fortsat omfattet af pligten tilaktivt at udnytte deres arbejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik. Dette indebærer bl.a., atde fortsat er omfattet af pligten til at søge job. De skal dog kun søge job, som er relevante for demat søge, mens de er omfattet af den mindre intensive indsats fx korte vikar- og afløserjob. Det ersåledes alene pligten til at møde op til samtaler og deltage i tilbud, som personer, der er omfattet afden mindre intensive indsats, er undtaget fra.Det er personen, som skal dokumentere at være omfattet af en årsag, som kan begrunde en mindreintensiv indsats. Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at personen fortsat skal væreomfattet af den almindelige indsats, fx fordi jobcenteret vurderer, at personen skal fortsætte i detigangsatte tilbud.Efter gældende § 13, stk. 3, 2. pkt., er det, hvis ansøgeren ikke har en ungdomsuddannelse, enbetingelse for at få hjælp, at personen deltager i en læse- og skrivetest, hvis jobcenteret vurderer, atder er behov for det, medmindre personen er omfattet af integrationsprogrammet efterintegrationsloven. Jobcenteret skal ved første jobsamtale i kontaktforløbet vurdere, om personenskal læse- og skrivetestes. Læse og skrivetesten skal afklare, om personen har behov for et læse- ogskrivekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde. Vedjobcenterets vurdering indgår oplysninger om personens forudsætninger, herunder personenshidtidige skoleforløb eller erhvervsuddannelse. Vurderer jobcenteret, at en person, der er ikke haren ungdomsuddannelse, skal gennemføre en læse- og skrivetest, skal jobcenteret aftale medpersonen, hvornår og hvor testen skal foretages.Efter gældende § 13, stk. 3, 3. pkt., er det for unge under 25 år, der modtager kontanthjælp efter §25, stk. 1, nr. 3 eller 4, (ungesats), og som ikke forsørger eget barn i hjemmet, en betingelse for at fåhjælp, at de pågældende medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form afaktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a(uddannelsespålæg).Det foreslås, at det i§ 13, stk. 5, 2.og3. pkt.,præciseres, at personer, der ikke har enungdomsuddannelse skal deltage i en læse-, skrive- og regnetest, som kommunen igangsætter.Det foreslås i§ 13, stk. 5, 4. pkt.,at bestemmelsen fremover omfatter alle unge under 30 år, somikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som modtager uddannelseshjælp, uansetom de forsørger eget barn i hjemmet. Disse personer skal for at få hjælp medvirke vedbeskæftigelsesfremmende aktiviteter i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Tilsvarende gælder for personer, der har fået tilbud om aktiviteter pålagt efterintegrationslovens § 16 a.Stk. 6Efter gældende regler er det en forudsætning for at kunne modtage kontanthjælp, at ansøgeren og eneventuel ægtefælle aktivt udnytter deres arbejdsmuligheder ved at søge arbejde, tage imod et tilbudom arbejde eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud i medfør afintegrationsprogrammet efter integrationsloven.Efter gældende § 13, stk. 4, har ansøgeren og ægtefællen i nogle situationer ikke pligt til at udnyttederes arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde eller et tilbud om aktivering, hvis fx- tilbuddet ikke anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,- personen ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvisdet hidtidige arbejde fortsættes,- afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende pågrund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,- den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,eller- den pågældende har ret til ferie mv.Hvis en ansøger afslår et tilbud om arbejde uden, at der foreligger en årsag, som nævnt i lovens §13, stk. 4, kan dette få konsekvenser for hjælpen.Det er kommunen, der vurderer, om et tilbud om arbejde eller et tilbud om aktivering er rimeligt.Vurderingen sker bl.a. ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare. En person, der er fritaget for attage imod et konkret tilbud om arbejde, fordi tilbuddet ikke er rimeligt, er ikke i øvrigt fritaget for atstå til rådighed. Personen skal således fortsat være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret,bekræfte sin tilmelding, være aktivt arbejdssøgende mv. samt være parat til at tage imod et andet –rimeligt – tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør afintegrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltningDet er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en person er fritaget for sinrådighedsforpligtelse på grund af sygdom. Kommunen kan til brug for sin vurdering forlangedokumentation for sygdommen. Det forhold, at en persons egen læge anser den pågældende for atvære for syg til at arbejde, afskærer ikke kommunen fra gennem indhentelse af yderligere lægeligeoplysninger, eventuelt gennem speciallægeundersøgelse, at tilsidesætte egen læges vurdering afpersonens helbredstilstand.For så vidt angår vurderingen af daglig transporttid mellem bopæl og arbejdssted er hovedreglen, aten person må acceptere op til 3 timers daglig transporttid. I opgørelsen af transporttiden indgår alden tid, en person bruger fra bopælen forlades, og til personen igen er hjemme, herunder ogsåventetid ved fx togskifte. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal personen kunne overtagearbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler. Isærlige tilfælde må personen dog acceptere op til 4 timers daglig transporttid. De særlige tilfældekan bl.a. være, hvis der i en region opstår mangel på arbejdskraft til arbejde, som personen skønnesat kunne klare, og arbejdet ikke i nær fremtid anses at kunne dækkes af lokal arbejdskraft(flaskehalssituationer).

En person skal ikke stå til rådighed, hvis den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikkekan anvises anden pasningsmulighed. Bestemmelsen omfatter fx den situation, at kommunen ikkekan skaffe daginstitutionsplads, men også den situation, at barnet er sygt. Det forudsættes i alletilfælde, at personen har forsøgt at skaffe pasningsmulighed til barnet.En person skal endvidere ikke stå til rådighed i den periode, hvor personen holder ferie efter § 13,stk. 8 og 9, i lov om aktiv socialpolitik.Efter bestemmelsen i lovens § 13, stk. 9, er det en betingelse for at holde ferie, at den enkelte harindgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved aftalens indgåelse skal der særligt tageshensyn til personens øvrige forhold, herunder særligt placering af den øvrige families ferie,medmindre det i væsentlig grad modvirker beskæftigelsesindsatsen for personen. Her kan der væretale om aktiviteter, der allerede er iværksat for personen og planlagte aktiviteter.Det foreslås i§ 13, stk. 6,at modtagere af uddannelseshjælp har samme rimelige grunde til at blivefritaget fra rådighedsforpligtelsen, som gælder for personer, der modtager kontanthjælp, dogtilpasset denne målgruppes forpligtelse til at stå til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsatsrettet mod ordinær uddannelse.Formuleringerne i§ 13, stk. 6, nr. 2 og 3,tilpasses således, at modtagere af uddannelseshjælp, somskal stå til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse,omfattes.Stk. 7Personer, som modtager kontanthjælp på grund af andre problemer end ledighed, skal også udnyttederes arbejdsmuligheder aktivt, og tage imod et rimeligt tilbud om arbejde fx et job på nedsat tidog/eller hvor der tages hensyn til eventuelt skånebehov.Efter gældende § 13, stk. 4, har ansøgeren og ægtefællen i nogle situationer ikke pligt til at udnyttederes arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde eller et tilbud om aktivering.Udover de tilfælde som opregnes i lovens § 13, stk. 4, skal kommunen efter gældende § 13, stk. 5,altid for personer, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, foretage en konkretvurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold, der kan begrunde, at denpågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, fx alvorlige psykiske lidelser ellermisbrugsproblemer.Det foreslås i§ 13, stk. 7,at bestemmelsen fremover også skal omfatte aktivitetsparate modtagere afuddannelseshjælp. Kommunen skal efter forslaget foretage en konkret vurdering af, om der i øvrigtforeligger forhold, der kan begrunde, at en aktivitetsparat modtager af uddannelseshjælp ikke harpligt til at udnytte sine uddannelsesmuligheder.Stk. 8Ægtefæller har efter gældende regler gensidig forsørgelsespligt, og som hovedregel skal beggeægtefæller udnytte deres arbejdsmuligheder/stå til rådighed for, at ægteparret kan modtagekontanthjælp. Hjælpen til et ægtepar beregnes som udgangspunkt med et beløb til hver afægtefællerne, som svarer til den sats, som hver af ægtefællerne er berettiget til.

Det almindelige princip om ægtefælleafhængighed i loven kan fraviges i nærmere angivnesituationer således, at der kan udbetales hjælp til en ægtefælle, selv om den anden ægtefælle ikkeudnytter sine arbejdsmuligheder.Det fremgår af gældende § 13, stk. 6, at en ægtefælle til en kontanthjælpsmodtager ikke er omfattetaf rådighedsreglerne i § 13, stk. 1-3, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentligforsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder. Detfølger af gældende § 26, stk. 2, at hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11, ogden anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse, beregnes der ikke hjælp til denægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse.Som følge af forslaget om, at unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fremover skalmodtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp, foreslås det i§ 13, stk. 8,at den gældendebestemmelse i § 13, stk. 6, også kommer til at omfatte modtagere af uddannelseshjælp.Det foreslås, at de gældende regler om, i hvilke tilfælde en ægtefælle ikke er omfattet afrådighedsreglerne, også finder anvendelse for en samlever.Stk. 9Ægtefæller har efter gældende regler gensidig forsørgelsespligt, og som hovedregel skal beggeægtefæller udnytte deres arbejdsmuligheder/stå til rådighed for, at et ægtepar kan modtagekontanthjælp. Hjælpen til et ægtepar beregnes som udgangspunkt med et beløb til hver afægtefællerne, som svarer til den sats, som hver af ægtefællerne er berettiget til.Det almindelige princip om ægtefælleafhængighed i loven kan i nærmere angivne situationerfraviges således, at der kan udbetales hjælp til en ægtefælle, selv om den anden ægtefælle ikkeudnytter sine arbejdsmuligheder.Et ægtepar, hvor den ene reelt er hjemmegående, kan efter gældende regler, jf. § 13, stk. 7, vælge, atden hjemmegående ikke udnytter sine arbejdsmuligheder og derved ikke står til rådighed. I dissetilfælde falder kontanthjælpen til den hjemmegående ægtefælle væk. Den ægtefælle, der fortsatmodtager kontanthjælp, er undergivet de almindelige rådigheds- og sanktionsregler, og hjælpen tilden pågældende er undergivet de almindelige regler om afhængighed af egen og ægtefælles formuesamt fradrag for ansøgerens og ægtefællens indtægter.Der er tale om en frivillig ordning, der ophører, når den hjemmegående ægtefælle tilkendegiver, atvedkommende igen ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder. Der beregnes igen hjælp til beggeægtefæller, når begge udnytter deres arbejdsmuligheder.Ægteparret kan ikke modtage særlig støtte efter lovens § 34 til høje boligudgifter eller storforsørgerbyrde, jf. § 34, stk. 3.Som følge af forslaget til § 1, nr. 33 om, at unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelsefremover skal modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp, foreslås det i§ 13, stk. 9,atgældende bestemmelse i § 13, stk. 7, også kommer til at omfatte modtagere af uddannelseshjælp.Det medfører, at en person, hvis ægtefælle eller samlever er berettiget til uddannelseshjælp, og somudelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine

uddannelsesmuligheder. I så fald beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle ellersamlever. Der beregnes igen hjælp til begge ægtefæller eller samlevere, når begge udnytter deresarbejdsmuligheder.Stk. 10Efter gældende regler, skal en kontanthjælpsmodtager eller dennes ægtefælle udnytte deresarbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om arbejde mv., medmindre personen har en rimeliggrund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, fx sygdom eller afholdelse af ferie.Efter § 13, stk. 8, har kontanthjælpsmodtagere ret til op til 5 ugers ferie, hver gang personen harmodtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder. Det indebærer, atkontanthjælpsmodtageren ikke har pligt til at stå til rådighed i en periode på sammenlagt 5 uger i defølgende 12 sammenhængende måneder, hver gang der er forløbet en sammenhængende periode på12 måneders kontanthjælp.Det er en forudsætning, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp,mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferieafholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. Det er muligt at afholde ferien i udlandet.Det fremgår endvidere af gældende § 13, stk. 9, at det er en betingelse for ferie, at personen harindgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyntil personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig gradmodvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen.Kan den pågældende og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træfferkommunen afgørelse herom.Som følge af forslaget til § 1, nr. 33 om, at unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelsefremover skal modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp, foreslås det i§ 13, stk. 10,atpersoner, der modtager uddannelseshjælp, får en tilsvarende ret som personer, der modtagerkontanthjælp, til at afholde ferie, hvor de pågældende kan modtage uddannelseshjælp. § 13, stk. 11,finder tilsvarende anvendelse for modtagere af uddannelseshjælp.Til nr. 23 (§ 13, stk. 12)Efter gældende § 13, stk. 10, som bliver § 13, stk. 12, kan beskæftigelsesministeren efterforhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om anvendelsen af reglerne i § 13, stk. 1-4.Dvs. reglerne om en persons pligt til at stå til rådighed samt om rimelige grunde til, at personen ikkehar pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om, hvornår kommunen kan krævefrigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.Det foreslås, at det i§ 13, stk. 12,præciseres, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efterforhandling med Beskæftigelsesrådet, at kunne fastsætte regler om anvendelsen af reglerne i § 13,stk. 1-6, idet persongruppen er udvidet med modtagere af uddannelseshjælp og med personer, dergentagne gange sygemelder sig i forbindelse med tilbud.

Det foreslås endvidere, at bestemmelserne fremover også skal gælde samlevende. Hermed vil depligter og undtagelser, der gælder for ægtefæller, også komme til at gælde for samlevende.Til nr. 24 (§ 13, stk. 13)Efter gældende § 13, stk. 11, som bliver stk. 13, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere reglerom opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med kontanthjælp under ferie samt om, hvorledesperioder med bl.a. tilbud kan indgå i opgørelsen.Det foreslås i§ 13, stk. 13,som konsekvens af at modtagere af uddannelseshjælp får en tilsvarenderet til ferie som modtagere af kontanthjælp, jf. forslaget til § 13, stk. 10, at beskæftigelsesministerenligeledes kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af 12 sammenhængende måneder meduddannelseshjælp under ferie mv.Bemyndigelsen skal bl.a. give mulighed for, at personer, der overgår fra kontanthjælp tiluddannelseshjælp, ikke mister retten til afholdelse af ferie som følge af ydelsesskiftet. Ligeledesskal personer, der overgår fra uddannelseshjælp til kontanthjælp, ikke miste retten til at afholdeferie, fordi de er fyldt 30 år.Til nr. 25-26 (§ 13 a, stk. 1)Efter gældende § 13 a, stk. 1, skal en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grundaf ledighed aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder ved at søge job på en måde, som er sædvanligtinden for den pågældendes område og efter krav fra jobcenteret søge konkrete job.Efter forslaget skal åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp – udover at skullestå til rådighed for ordinær uddannelse – tillige i videst muligt omfang arbejde og forsørge sig selvfrem til uddannelsesstart.I lyset heraf forslås det i§ 13 a, stk. 1,at bestemmelsen fremover udover at gælde for jobparatemodtagere af kontanthjælp også kommer til at gælde for åbenlyst uddannelsesparate modtagere afuddannelseshjælp.For at opfylde pligten om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skal en person, der er åbenlystudannelsesparat frem til start på ordinær uddannelse udnytte sine arbejdsmuligheder ved at søge jobpå en måde, som er sædvanlig inden for den pågældendes område og efter krav fra jobcenteret søgekonkrete job.Hvis det er sædvanligt inden for et område, at en person søger skriftligt, personligt eller telefonisk,skal den pågældende gøre dette. Endvidere skal en person så vidt muligt søge arbejde med fuldsædvanlig arbejdstid og arbejde, der udbydes hele året. En person skal herudover gøre brug afJobnet, bl.a. ved søgning på de job, der er opslået i Jobnet og ved henvendelse til de arbejdsgivere,der har meldt tilbage på personens cv.Til nr. 27 (§ 13 a, stk. 2)Efter gældende § 13 a, stk. 2, skal en person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp alenepå grund af ledighed, hurtigst muligt efter tilmeldingen som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a,lægge et cv med beskrivelse af bl.a. tidligere beskæftigelse og uddannelse ind i Jobnet, efter deregler der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og regler der er fastsat i medførheraf og integrationslovens § 26 a, stk. 2. Personen skal i dag lægge sit cv på Jobnet senest 3 uger

efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret. Personens tilmelding som arbejdssøgende skerved første henvendelse til kommunen om hjælp. Personen skal herefter vedligeholde sit cv efter deregler, der er fastsat herom i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven.I§ 13 a, stk. 2., 1 pkt.,foreslås det præciseret, at personer, som modtager kontanthjælp somjobparate, fortsat skal lægges cv på Jobnet senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende ijobcenteret.Det foreslås i§ 13 a, stk. 2, 3.og4. pkt.,at personer som modtager udannelseshjælp som åbenlystuddannelsesparate og kontanthjælpsmodtagere, der er aktivitetsparate, fremover skal lægge cv´et påJobnet hurtigst muligt, dvs. senest 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp.Personerne skal herefter - i lighed med jobparate kontanthjælpsmodtagere - vedligeholde deres cvefter de regler, der er fastsat herom i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ogintegrationsloven.Til nr. 28 (§ 13 a, stk. 3)Efter de gældende regler skal jobcenteret løbende følge op på den lediges jobsøgning i forbindelsemed jobsamtaler. I reglerne stilles dog ikke særskilte krav til dokumentation af den ledigesjobsøgning. Reglerne understøtter derfor ikke i tilstrækkelig grad kravet om, at ledige skal stå tilrådighed for at få kontanthjælp.Det foreslås i§ 13 a, stk. 3,at jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparatemodtagere af uddannelseshjælp, som skal stå til rådighed ved aktivt at søge job, fremover skaloverholde de aftaler, der er indgået med kommunen om, hvordan og indenfor hvilke områder,personen skal søge job. Personen skal i den forbindelse overholde de aftaler, der fremgår af ”Minside” på Jobnet og skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på ”Minside” på Jobnet.Jobcenteret skal løbende følge op på jobsøgningen og stille krav til den enkelte om at stå tilrådighed for arbejdsmarkedet og om aktiv jobsøgning. Med udgangspunkt i jobloggen skaljobcenteret løbende følge op på, om den enkelte søger tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk. Erdet ikke tilfældet, skal jobcenteret stille klare krav til den enkelte om jobsøgning og gennem klareaftaler sikre, at den enkelte står til rådighed for arbejdsmarkedet.I de første tre måneder skal den åbenlyst uddannelsesparate modtager af uddannelseshjælp og denjobparate modtager af kontanthjælp mødes med krav om en intensiv indsats for at komme tilbage tilarbejdsmarkedet eller i uddannelse. Den åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager ogden jobparate kontanthjælpsmodtager skal sørge for at søge job indenfor et bredt ansættelses-område. Jobsøgningen skal samtidig være intensiv og realistisk, og jobsøgningen skal dokumenteresi jobloggen på ”Min side” på Jobnet.Den åbenlyst uddannelsesparate modtager af uddannelseshjælp og den jobparate modtager afkontanthjælp skal derfor aktivt søge job på den måde, som er normalt for området. Jobcenteret skalløbende følge op på jobsøgning med udgangspunkt i jobloggen på ”Min side” på Jobnet, herunder atden enkelte uddannelsesparate modtager af uddannelseshjælp og jobparate kontanthjælpsmodtagersøger tilstrækkelig bredt, intensivt og realistisk.

Hvis jobcenteret vurderer, at den åbenlyst uddannelsesparate modtager af uddannelseshjælp ellerden jobparate modtager af kontanthjælp ikke har søgt job i tilstrækkeligt omfang, kan jobcenteretstille krav til den enkelte om jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den enkelte reelt står tilrådighed for arbejdsmarkedet. Aftalen mellem den åbenlyst uddannelsesparate modtager afuddannelseshjælp eller den jobparate modtager af kontanthjælp og jobcenteret skal fremgå af ”Minside” på Jobnet.Kommunen kan altid iværksætte et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats, hviskommunen vurderer, at der er relevant, herunder hvis der opstår tvivl om personens rådighed.Til nr. 29 (§ 13 b, stk. 1)Efter gældende § 13 b, stk. 1, kan en person, der ønsker at modtage kontanthjælp, i almindelighedtidligst får udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen. Personen kan fåudbetalt engangshjælp, indtil den pågældende kan få udbetalt kontanthjælp, dog højst i op til 1måned. Personen er omfattet af rådighedsforpligtelsen i venteperioden.Det foreslås i§ 13 b, stk. 1,at bestemmelsen også kommer til at omfatte personer, der modtageruddannelseshjælp, således at de tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelsetil kommunen, og at de får en tilsvarende ret til at få udbetalt engangshjælp som modtagere afkontanthjælp. Der henvises til forslaget til § 25 a.Til nr. 30-31 (§ 14, stk. 1)Efter den gældende regel i § 14, stk. 1, kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren ogægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløbpå op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der ernødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares afhensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.Det foreslås i§ 14, stk. 1,at reglerne også skal gælde for samlevende.Til nr. 32 (§ 14, stk. 6 og 7)Efter den gældende regel i § 14, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen ikke yde hjælp,hvis ansøgeren eller ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen serdog bort fra beløb på op til 10.000 kr. pr. person.Endvidere ses der efter den gældende regel i § 14, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, bort fra dendel af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard ellersom bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.Det foreslås som nytstk. 6,at kommunen ved udbetalingen af uddannelseshjælp skal se bort fra alformue, herunder opsparede midler, som den unge og en eventuel ægtefælle eller samlever har, sålænge den unge deltager i en særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU).Formue, som den unge ikke har brugt under deltagelsen i STU, vil blive omfattet af de gældenderegler om formue i § 14 i lov om aktiv socialpolitik fra det tidspunkt, hvor den unge afslutter ellerafbryder uddannelsen.

Det foreslås som nytstk. 7,at kommunen ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp skalse bort fra formue i form af engangsbeløb fra forsikring mod visse kritiske sygdomme på op til150.000 kr. i en 5-årig periode fra udbetalingstidspunktet.En forsikringsbegivenhed er den begivenhed, der udløser udbetaling af beløb fra forsikring modvisse kritiske sygdomme.Det foreslås, at der ikke længere ses bort fra erstatningen, når der er gået 5 år fra udbetalings-tidspunktet, da beløbet er bestemt til at give økonomisk frihed i en svær tid under sygdomsforløbetog i rekonvalescensperioden. Udbetales der flere beløb for hver forsikringsbegivenhed, skal der gå5 år fra hvert af beløbenes udbetaling, før der ikke længere kan ses bort fra beløbet. For at væreomfattet af undtagelsesreglen skal forsikringen klart fremstå som en forsikring mod visse kritiskesygdomme.Til nr. 33 (overskrift og §§ 23-24)Som en konsekvens af at der indføres en ny type hjælp, kaldet uddannelseshjælp, indsættes enoverskriftvedrørende dette.Forslaget til § 23Efter den gældende § 25 i lov om aktiv socialpolitik modtager personer, der ikke er fyldt 25 år,kontanthjælp efter en sats, der afhænger af, om personen bor hos en eller begge forældre, eller harforsørgelsespligt overfor børn, herunder om pågældende forsørger barnet i eget hjem.Således modtager en kontanthjælpsmodtager under 25 år:13.952 kr., når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet, jf. lovens § 25, stk. 1, nr. 1,6.767 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre jf. lovens § 25,stk. 1, nr. 3, og3.265 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre jf. lovens § 25, stk.1, nr. 4.Efter § 25, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, modtager en person under 25 år, der ikke forsørgereget barn i hjemmet, men har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtagerkontanthjælp som ung ude- eller hjemmeboende, et månedligt tillæg, der svarer til det fastsattebidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling afhjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 13.952kr. svarende til satsen for voksne forsørgere.Hjælp i form af forsørgersatsen eller tillæg til ungesatsen er betinget af, at børnene opholder sig heri landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten erberettigede til hjælpen, jf. lovens § 25, stk. 5.Unge udeboende personer under 25 år, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosti-ceret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarendepsykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotioneltustabil personlighedsstruktur af borderline-type, modtager voksensats for forsørgere, hvis personenhar forsørgelsespligt overfor ikke-hjemmeboende børn, og satsen for ikke-forsørgere, hvis personenikke har forsørgelsespligt over for børn, jf. gældende lovs § 25, stk. 2, nr. 2 og 3.

En kvinde under 25 år, der er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge, modtager kontanthjælpmed en sats svarende til satsen for voksne ikke-forsørgere. Dette fremgår af lovens § 25, stk. 3. Frabarnets fødsel er kvinden berettiget til kontanthjælp på voksensats som forsørger, hvis hun forsørgerbarnet i hjemmet.Alle personer, der er fyldt 25 år, modtager i dag kontanthjælp på voksensats, som ydes på to satserafhængig af, om personen har forsørgelsespligt over for børn. Det er den privatretligeforsørgelsespligt over for et barn efter lov om børns forsørgelse, som er afgørende for, om man harforsørgelsespligt over for et barn.Med forslaget til§ 23vil unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelsefremover modtage en forsørgelsesydelse i form af uddannelseshjælp. Det betyder, at kontanthjælpenafskaffes for denne gruppe.Ved en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås en erhvervsuddannelse, enerhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse.Det foreslås, at grundydelsen tager udgangspunkt i SU-satsen.Grundydelsen for uddannelseshjælp vil være på niveau med SU-satsen og vil således udgøre etmånedligt beløb på:Grundydelse (SU)(måned)2.479 kr.5.753 kr.5.753 kr.11.505 kr.

Definitionen af enlige forsørgere i forslaget til ydelse i form af uddannelseshjælp følger dendefinition, som følger af SU-loven (Lov om statens uddannelsesstøtte). Det fremgår af SU-loven, attillæg til enlige forsørgere tildeles uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstrabørnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ifølgebørnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, ogpersonen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet hos sig og ikke lever i etsamlivsforhold. Der er således tale om en målgruppe - reelt enlige forsørgere - som kommunen iforvejen har data om.En enlig forsørger, der ikke modtager ekstra børnetilskud som følge af betingelserne om danskstatsborgerskab eller om bopæl eller beskæftigelse i mindst 2 år her i riget inden for de seneste 10

år, får hjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis disse betingelser ibørnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1 og § 5 a, var opfyldt.For en person, der forsørger eget barn i hjemmet, og hvor personen ikke modtager ekstrabørnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag som enlig, og hvorpersonen er gift eller bor sammen med en person, der modtager SU, uddannelseshjælp ellerkontanthjælp for personer under 30 år, vil satsen for uddannelseshjælp udgøre 8.051 kr. (2013-niveau).Satsen for uddannelseshjælp for en person, der forsørger eget barn i hjemmet, og hvor personenikke modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag som enlig, og hvor personen er gift eller bor sammen med en person, derikkemodtagerSU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år, vil udgøre 5.753 kr. (2013-niveau).Ved forståelse af, om en person bor sammen med en anden, anvendes det begreb, som fremgår aflov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven).Uddannelseshjælp til unge med visse alvorlige psykiske lidelser og gravide unge, der har passeret12. svangerskabsugeDe regler, der gælder i dag for kontanthjælpsmodtagere med de nedenfor nærmere defineredepsykiske lidelser og unge kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, vil efterforslaget fortsat gælde og vil omfatte alle unge, der ikke er fyldt 30 år, og som er omfattet af de tomålgrupper:udeboende, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni,skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand,skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabilpersonlighedsstruktur af borderline-type, ogkvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge.Med forslaget vil uddannelseshjælpen til en person, der har en dokumenteret psykisk lidelse somanført i nr. 1 ovenfor, og har forsørgelsespligt over for børn - herunder børn, der ikke bor hjemme -blive udmålt til en sats, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne forsørgere, svarende til 13.952kr., jf. forslaget til§ 23, stk. 2, nr. 5.Uddannelseshjælpen til en modtager, der har en dokumenteretpsykisk lidelse som anført i nr. 1 og ikke har forsørgelsespligt over for børn, udmåles til en sats, dersvarer til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere svarende til 10.500 kr., jf. forslaget til§23, stk. 2, nr. 6.En uddannelseshjælp på disse satser forudsætter som efter de gældende regler, atder foreligger en psykiatrisk diagnose. Diagnosticering af tilstande i det skizofrene spekter skal skepå baggrund af en grundig psykiatrisk klinisk undersøgelse af en specialist.Uddannelseshjælpen til en kvinde, der er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge, vil efterforslagets indhold udgøre 10.500 kr. svarende til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere, jf.forslaget til§ 23, stk. 2, nr. 4.En person under 30 år, der ikke forsørger eget barn i hjemmet, men har en dokumenteretbidragspligt over for et barn, og som modtager uddannelseshjælp på de laveste satser efter forslagettil§ 23, stk. 2, nr. 3, 7, 8og9,dvs.1) en ung under 25 år, der er ude- eller hjemmeboende,

2) en ung mellem 25-29 år,3) en forsørger, der bor sammen med eller er gift med en person, der ikke modtager SU,uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år og har et andet, men eget barn boendei hjemmet modtager et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget.Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag påbidragsgælden. Den samlede hjælp inkl. uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og månedligt tillæg tilbørnebidrag kan højst udgøre 13.952 kr. svarende til satsen for voksne forsørgere, der er fyldt 30 år,jf. forslag til§ 23, stk. 3.Forslaget til § 24Der er i dag ingen regler om tillæg til personer under 30 år i forbindelse med aktivering.Det foreslås, at aktivitetsparate unge, der modtager uddannelseshjælp, kan få aktivitetstillæg, nården unge deltager i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den unge har ret tilaktivitetstillæg fra den dato, hvor det aktive forløb starter, eller når den unge har tilkendegivet, atvedkommende ønsker et aktivt tilbud, dog tidligst efter tre måneder, jf. nedenfor.Når en aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager har tilkendegivet, at vedkommende ønskertilbud, skal kommunen tilstræbe snarest muligt at iværksætte en indsats. For en nærmere beskrivelseaf, hvornår kommunen senest skal i gangsætte indsatsen henvises til bemærkninger til § 1, nr. 104, idet samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov omansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og flere andre love, der udmønter dendel af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.Hvis kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den aktivitetsparate unge står tilrådighed for en aktiv indsats, skal kommunen udbetale aktivitetstillæg. Den unge har ret tilaktivitetstillæg fra den dato, hvor vedkommende har tilkendegivet sit ønske om et aktivt tilbud.Der stilles ingen minimumskrav til, hvor mange timer den unge skal være aktiv for at modtageaktivitetstillægget.Unge, der ved den første visitation ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate, vil blive mødt somuddannelsesparate. Denne gruppe unge vil først blive visiteret som enten uddannelsesparate elleraktivitetsparate efter en grundigere visitation. På baggrund af den grundigere visitation skalkommunen efter tre måneder vurdere, om den unge er uddannelses- eller aktivitetsparat.Det foreslås derfor, at de unge først får ret til aktivitetstillæg efter tre måneder.I helt særlige tilfælde kan kommunen vurdere en ung som aktivitetsparat ved den første samtalesenest en uge efter, at den unge har henvendt sig til kommunen om hjælp. I disse helt særligetilfælde er der tale om unge, der har særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige ogsociale barrierer.Det foreslås, at disse unge med særlige komplekse udfordringer kan få ret til aktivitetstillæg fradette tidspunkt.For en nærmere beskrivelse af visitationen henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag omændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats og flere andre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælps-reformen, der vedrører indsatsen.Det foreslås, at satsen for aktivitetstillæg fastsættes således, så den unge aktivitetsparates samledeydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg svarer til kontanthjælpen efter gældenderegler. Det medfører, at persongruppen med en række nærmere definerede psykiske lidelser og ungekvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge ikke vil få et aktivitetstillæg, idetsatserne for uddannelseshjælp til disse persongrupper svarer til den gældende kontanthjælpssats.Kommunen skal, som led i den almindelige forpligtelse til at vejlede borgerne om forhold afbetydning for ydelsen, vejlede den unge aktivitetsparate om muligheden for at få aktivitetstillæg.Den unge skal således have mulighed for at tilkendegive, at den pågældende vil deltage i aktiviteterog dermed få ret til at modtage aktivitetstillæg. Retsvirkningerne af manglende vejledning vil følgede almindelige principper for manglende vejledning. Dette kan betyde, at den unge skal stilles, somom kommunen havde givet den korrekte vejledning, og den unge kan derved få efterbetaltaktivitetstillæg.Til nr. 34-35 (Overskriften til § 25 og § 25)Efter de gældende regler udmåles kontanthjælpen med en sats, der bl.a. er afhængig af, omkontanthjælpsmodtageren har forsørgelsespligt overfor børn, personens alder og for personer under25 år afhænger hjælpen af, om modtageren kan anses for at være ude- eller hjemmeboende, jf.gældende lovs § 25.Alle personer, der er fyldt 25 år, modtager i dag kontanthjælp på voksensats, som ydes på to satserafhængig af, om personen har forsørgelsespligt over for børn. Det er den privatretligeforsørgelsespligt over for et barn efter lov om børns forsørgelse, som er afgørende for, om man harforsørgelsespligt over for et barn.Unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børnmodtager i dag kontanthjælp med en sats, der ligger højere end SU-niveauet. Når den unge harmodtaget kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende er påbegyndt et tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven,nedsættes den månedlige kontanthjælp til SU- niveau, jf. den gældende lovs § 25 f, stk. 1 og 2.En person under 25 år med forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn modtager kontanthjælpsom voksne forsørgere efter den gældende regel i lovens § 25, stk. 1, nr. 1, mens en person meddokumenteret bidragspligt over for et barn alene modtager et månedlig tillæg til kontanthjælpen påungesats, jf. lovens § 25, stk. 4. Det månedlige tillæg svarer til det fastsatte bidrag, dog højstnormalbidraget. Herudover modtager personer med en række nærmere beskrevne psykiske lidelser,jf. lovens § 25, stk. 2, nr. 2 og 3, og unge kvinder, der er gravide og har passeret 12.svangerskabsuge, kontanthjælp med en højere sats, jf. lovens § 25, stk. 3. Når den unge er fyldt 25år, modtager personen kontanthjælp på voksensats, jf. den gældende lovs § 25, stk. 1, nr.1 og 2.I dag udmåles kontanthjælpen med samme beløb, uanset om personen deltager i aktiviteter i form aftilbud. Kontanthjælpen beregnes som et skattepligtigt beløb, der udbetales bagud for en måned.Kontanthjælpen beregnes normalt fra ansøgningstidspunktet. Ændringer i beregningsgrundlaget harsom udgangspunkt virkning fra ændringstidspunktet og skal ses i forhold til det samlede antal dage iden pågældende måned.

Det foreslås, at§ 25nyaffattes, således at kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, fortsat skalmodtage kontanthjælp som i dag med voksensats. De to voksensatser, der udmåles i dag tilhenholdsvis forsørgere og ikke-forsørgere, der er fyldt 25 år, videreføres for personer, der fyldt 30år. Der vil således fortsat være en sondring mellem personer, der har forsørgelsespligt over for børn,og personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn.Det foreslås samtidig i§ 25, stk. 3,at unge under 30 år med en erhvervskompetencegivendeuddannelse får kontanthjælp med en ungesats. Ved en erhvervskompetencegivende uddannelseforstås en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregåendeuddannelse.Efter forslaget vil ungesatsen blive fastsat således, at den persongruppe, der omfatter kontanthjælps-modtagere under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgelsespligtoverfor hjemmeboende børn, vil modtage en ydelse svarende til den nuværende ungesats. Forpersongruppen, der omfatter unge under 30 år, der har forsørgelsespligt overfor hjemmeboendebørn, foreslås det, at de får en ungesats, som er forhøjet i forhold til SU-niveau. Baggrunden for, atydelsen ligger på et lidt højere niveau end uddannelseshjælpen, er, at der i satsen er indregnet enform for bonus for, at den unge har gjort som forventet - har taget en uddannelse.Kontanthjælpen vil være forhøjet i forhold til SU-satsen og vil således udgøre et månedligt beløbpå:Grundydelse (ungesats)(måned)3.265 kr.6.767 kr.6.767 kr.13.335 kr.

En enlig forsørger, der ikke modtager ekstra børnetilskud som følge af betingelserne om danskstatsborgerskab eller om bopæl eller beskæftigelse i mindst 2 år her i riget inden for de seneste 10år, får hjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis disse betingelser ibørnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1 og § 5 a, var opfyldt.For en person, der forsørger eget barn i hjemmet, og hvor personen ikke modtager ekstrabørnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag som enlig, og hvorpersonen er gift eller bor sammen med en person, der modtager SU, uddannelseshjælp ellerkontanthjælp for personer under 30 år, vil satsen for kontanthjælp udgøre 9.330 kr. (2013-niveau).Mens satsen for kontanthjælp for en person, der forsørger eget barn i hjemmet, og hvor personenikke modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag som enlig, og hvor personen er gift eller bor sammen med en person, derikkemodtagerSU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år, vil udgøre 6.767 kr. (2013-niveau).Ved forståelse af, at en person bor sammen med en anden, anvendes det begreb, som fremgår af lovom statens uddannelsesstøtte (SU-loven).Kontanthjælp til unge med visse alvorlige psykiske lidelser og gravide unge, der har passeret 12.svangerskabsugeDe regler, der gælder i dag for kontanthjælpsmodtagere med en række nærmere definerede psykiskelidelser og unge kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, vil efter forslagetomfatte alle unge, der ikke er fyldt 30 år, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse ogsom er omfattet af de to målgrupper:udeboende, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni,skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand,skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabilpersonlighedsstruktur af borderline-type, jf. forslaget til § 25, stk. 3, nr. 5 og 6, ogkvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge jf. forslaget til § 25, stk. 3, nr. 4.Efter forslaget til§ 25, stk. 3, nr. 4,vil kontanthjælpen til en kvinde, der er gravid og har passeret12. svangerskabsuge udgøre 10.500 kr. svarende til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere.Med forslaget vil kontanthjælpen til en person, der har en dokumenteret psykisk lidelse som anført inr. 1 ovenfor, og har forsørgelsespligt over for børn - herunder børn, der ikke bor hjemme - bliveudmålt til en sats, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne forsørgere svarende til 13.952 kr. jf.forslaget til§ 25, stk. 3, nr. 5.Kontanthjælpen til en modtager, der har en dokumenteret psykisklidelse som anført i nr. 1, og som ikke har forsørgelsespligt over for børn, udmåles til en sats, dersvarer til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere svarende til 10.500 kr., jf. forslaget til §25, stk. 3., nr. 6. Udbetaling af kontanthjælp på disse satser forudsætter som efter de gældenderegler, at der foreligger en psykiatrisk diagnose. Diagnosticering af tilstande i det skizofrene spekterskal ske på baggrund af en grundig psykiatrisk klinisk undersøgelse af en specialist.En person under 30 år, der ikke forsørger eget barn i hjemmet, men har en dokumenteretbidragspligt over for et barn, og som modtager kontanthjælp på de laveste satser efter forslag til§25, stk. 3, nr. 3, 7, 8 og 9,dvs.1) en ung under 25 år, der er ude- eller hjemmeboende,2) en ung mellem 25-29 år,

3) en forsørger der bor sammen med eller er gift med person, der ikke modtager SU,uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år og har et andet, men eget barn boendei hjemmet, modtager et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højstnormalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttestillægget til afdrag på bidragsgælden. Den samlede hjælp inkl. kontanthjælp, aktivitetstillæg ogmånedligt tillæg til børnebidrag kan højst udgøre 13.952 kr. svarende til satsen for voksneforsørgere, der er fyldt 30 år, jf. forslag til§ 25, stk. 4.Nytilkomne indvandrere skal påbegynde et 3-årigt integrationsprogram, når de ankommer tilDanmark. Efter de regler, der gælder i dag, vil de kunne modtage kontanthjælp under forløbet -uanset om de måtte have en erhvervskompetencegivende uddannelse – og det vil de også efterkontanthjælpsreformen. Konkret vil de som øvrige kontanthjælpsmodtagere blive visiteret ind somenten jobparate eller aktivitetsparate. Det må forventes, at hovedparten vil blive vurderet somværende aktivitetsparate, mens de deltager i integrationsprogrammet.Til § 25, stk. 7-9, om aktivitetstillægDer er i dag ingen regler om tillæg til kontanthjælpen for personer under 30 år i forbindelse medaktivering.Det foreslås i§ 25, stk. 7,at aktivitetsparate unge under 30 år med erhvervskompetencegivendeuddannelse kan få aktivitetstillæg, når den unge deltager i et aktivt tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. Den unge har ret til aktivitetstillæg fra den dato, hvor det aktive forløbstarter, eller når den unge har tilkendegivet, at vedkommende ønsker et aktivt tilbud. Det foreslåsdog, at de unge først har ret til aktivitetstillægget efter tre måneder.Når en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud,skal kommunen tilstræbe snarest muligt at iværksætte en indsats. For en nærmere beskrivelse afvisitationen og af, hvornår kommunen senest skal i gangsætte indsatsen, henvises tilbemærkningerne til § 1, nr. 97, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og flereandre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.Hvis kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den aktivitetsparate unge står tilrådighed for en indsats, skal kommunen udbetale aktivitetstillæg alligevel.Der stilles ingen minimumskrav til, hvor mange timer den unge skal være aktiv for at modtageaktivitetstillægget.I§ 25, stk. 8 og 9,foreslås satsen for aktivitetstillæg fastsat således, så den unge aktivitetsparatessamlede ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg svarer kontanthjælpen efter gældenderegler. Det medfører, at hjemmeboende under 25 år og unge udeboende under 25 år ikke vil få etaktivitetstillæg, idet satserne til disse to persongrupper svarer til den gældende kontanthjælpssats.Kommunen skal, som led i den almindelige forpligtelse til at vejlede borgerne om forhold afbetydning for ydelsen, vejlede den unge aktivitetsparate om muligheden for at få aktivitetstillæg.Den unge skal således have mulighed for at tilkendegive at ville deltage i aktiviteter og dervedmodtage aktivitetstillæg. Retsvirkningerne af manglende vejledning vil følge de almindelige

principper for manglende vejledning. Dette kan betyde, at den unge skal stilles, som om kommunenhavde givet den korrekte vejledning, og den unge kan derved få efterbetalt aktivitetstillæg.Til nr. 36 (§ 25 f)Bestemmelsen i § 25 f ophæves som følge af forslaget i nr. 33 om at kontanthjælp for unge under30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, afskaffes, og i stedet erstattes af enny ydelse kaldet uddannelseshjælp.Til nr. 37 (§ 26 m.fl.)Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 33-35.Til nr. 38-39 og 41-42 (§ 26)Det fremgår af den gældende § 26 i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til et ægtepar beregnessom summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til i kontanthjælp efter § 25.Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager enoffentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven,beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller detnævnte tilskud.Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7, beregnesder alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25. Hjælpen beregnes igen efterstk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder.Det foreslås, at bestemmelserne fremover også skal gælde samlevende.Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven til en ægtefælle, derikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. den gældende § 13, stk. 7.Ved lov nr. 239 af 27. marts 2006 (FT L 89 2005-2006), lov om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage enuddannelse, supplering af udlændinges integrationskontrakter, tilbud til kontant- ogstarthjælpsmodtagere, som ikke er blevet aktiveret det seneste år, gentagen aktivering, særligintegrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle og afskaffelse afægtefælletillægget, styrket sygeopfølgning over for kontant- og starthjælpsmodtagere og ændring afrefusionsbestemmelserne for kontanthjælp m.v.), blev den dagældende bestemmelse om tillæg tilægtefællen til en person, der havde valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, ophævet.En overgangsbestemmelse indebar dog, at ægtepar, der ved lovens ikrafttræden, 1. marts 2006,modtog tillæg, kunne fortsætte dermed, dog højst i to år. Lovens § 26, stk. 2, der fastslår, at der ikkeberegnes hjælp til den ægtefælle, der modtager tilskud til pasning af egne børn efterdagtilbudslovens § 86 er i dag tilstrækkeligt til at sikre, at en person, der modtager det nævntetilskud, ikke suppleres op med kontanthjælp.Det fremgår endvidere af dagtilbudslovens § 87, stk. 1, nr. 1, at en person, som modtager tilskud tilpasning af egne børn ikke kan modtage offentlig overførselsindkomst eller have en arbejdsindtægt.Lovens § 26, stk. 4 er derfor ikke længere aktuel og foreslås ophævet.

Til nr. 40 (§ 26, stk. 3, m.fl.)Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 22.Til nr. 43 (§ 29)Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 33-35.Til nr. 44 (§ 30)Efter de gældende regler i § 30 trækkes de indtægter, som en ansøger og en ægtefælle har, fra ihjælpen, jf. dog §§ 31-33. Når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 2, trækkerkommunen dog kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis 13.952kr. eller 10.500 kr. (2013-niveau) afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt overforbørn eller ikke.Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for samlevende par, således at deindtægter, som en ansøger og en samlever har, trækkes fra i hjælp.Til nr. 45 (§ 31)Efter § 31 gælder der i dag særlige regler for arbejdsindtægter, således at der ved beregningen afhjælp efter § 25 ses bort fra et beløb på 15,23 kr. pr. arbejdstime, hvis ansøgeren eller ægtefællenhar arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,tilbud i medfør af integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltningerDet foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde samlevende.Til nr. 46 (§ 32)Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 22.Til nr. 47 (§ 34, stk. 3, nr. 1)Efter den gældende § 34, stk. 1, kan der ydes særlig støtte til personer, der har høje boligudgiftereller stor forsørgerbyrde. Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 7, og hvor den ene dermed har valgtikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, har ikke ret til særlig støtte.Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for samlevende.Til nr. 48 (§ 34, stk. 3, nr. 2)Efter den gældende § 34, stk. 1, kan personer, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde,modtage særlig støtte. Beregning af støtten sker efter bekendtgørelse om særlig støtte efter § 34 ilov om aktiv socialpolitik nr. 147 af 27. februar 2012.Efter den gældende regel i § 34, stk. 3, kan en række personer ikke modtage særlig støtte, herunderunge under 25 år, der modtager kontanthjælp efter gældende § 25, stk. 1, nr. 3 og 4, jf. § 34, stk. 3,nr. 2. Det vil sige den persongruppe, der i dag modtager kontanthjælp på satserne for unge under 25år, der er ude- eller hjemmeboende.Det foreslås, at alle unge under 30 år, der modtager uddannelseshjælp på de lave satser og ikkemodtager aktivitetstillæg, og alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der modtager kontanthjælp

på de lave satser for unge ude- eller hjemmeboende uden at modtage aktivitetstillæg, ikke kanmodtage særlig støtte efter § 34.Retstilstanden vil med forslaget blive til dels videreført, således at der fremover også sondresmellem unge under og fyldt 25 år. For unge mellem 25-29 år vil der dog blive tale om en ændretretstilstand. Denne gruppe af unge kan efter forslaget alene modtage særlig støtte efter § 34, hvis demodtager aktivitetstillæg.Til nr. 49 (§ 34 a)Efter de gældende regler i kapitel 10 kan kommunen i særlige tilfælde yde hjælp til bl.a. rimeligtbegrundede enkeltudgifter, når visse betingelser er opfyldt. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvisudgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter enkonkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsenaf udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.Herudover kan kommunen under visse betingelser yde hjælp til udsættelsestruede lejere, yde hjælptil udgifter til sygebehandling og yde særlig hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær medegne børn og hjælp til flytning.Der er i dag ikke regler om, at kommunen kan yde støtte til nødvendige udgifter til undervisnings-materialer mv. i forbindelse med studiestart.I forbindelse med overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse kan der være opstartsomkost-ninger til fx nødvendige bøger, computer, særligt udstyr og særlige redskaber samt tøj og sko. Forenlige forsørgere kan sådanne ekstraomkostninger være uoverskuelige.For at sikre, at unge enlige forsørgere, der hidtil har modtaget uddannelseshjælp som enlige, kankomme i gang med en uddannelse, foreslås det, at kommunen kan yde støtte til udgifter tilnødvendige undervisningsmaterialer mv. i forbindelse med disse personers overgang frauddannelseshjælp til uddannelse.De nødvendige undervisningsmaterialer mv., som kommunen kan yde støtte til, kan fx være bøger,computer, særligt udstyr og særlige redskaber samt tøj og sko, som er nødvendige for at kunnedeltage i uddannelsen. I kommunens vurdering af, om undervisningsmaterialerne mv. ernødvendige, kan bl.a. indgå, om der fx er mulighed for at låne nogle eller alle materialer påuddannelsesstedet eller andre steder. Det kan eksempelvis være, at der er mulighed for at lånecomputer, bøger og særligt udstyr mv. på uddannelsesstedet. I vurderingen kan endvidere indgå, omprisen for fx bøger eller en computer må anses for rimelig.Det foreslås, at det er en betingelse for støtten, at kommunen vurderer, at den unge enlige forsørgerhar et økonomisk behov for støtten. Det foreslås, at støtten højst kan udgøre 5.000 kr.Det foreslås endvidere, at muligheden for støtte indføres som forsøg i 3 år i form af en midlertidigordning i loven, hvorefter bestemmelsen ophæves. Der henvises nærmere til de speciellebemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 9.Støtten vil være skattefri efter ligningslovens § 7, nr. 9, idet der er tale om en ydelse til dækning afnærmere bestemte udgifter.

Til nr. 50 (§ 35, stk. 3)Efter de gældende regler i § 35, stk. 4, bliver fradrag efter lovens §§ 37 og 38 for udeblivelse frajobsamtaler, cv-samtaler mv. beregnet på baggrund af antallet af dage, som den pågældende erudeblevet mv., sat i forhold til månedens kalenderdage. Det betyder, at det er forskelligt, hvad fx 3dages udeblivelse fra en samtale koster alt efter, om udeblivelsen sker i februar eller juli måned.Med den foreslåede ændring af§ 35, stk. 3,vil fradraget efter §§ 37 og 38 i lighed med, hvad dergælder for fradraget efter § 36, blive beregnet på baggrund af den årlige uddannelseshjælp ellerkontanthjælp. Fradraget fastsættes til en gennemsnitlig sats pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. Beregningen sker efter følgende model: Hjælpen pr. måned x 12/260, dvs. hjælpen pr. årdivideret med det gennemsnitlige antal arbejdsdage pr. år.Samtidig henvises der i forslaget til § 35, stk. 3, til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg ogkontanthjælp, da det er den samlede årlige hjælp, som skal ligge til grund for beregningen af dengennemsnitlige dagssats.I lighed med hvad der i dag gælder for periodesanktioner for udeblivelse fra tilbud, nedsættesdagssatsen, hvis den pågældende modtager en reduceret hjælp fx på baggrund af ægtefælle ogsamlever afhængigheden.Det betyder, at en person, der fx modtager kontanthjælp på halvdelen af den månedlige hjælp efter §25, vil få foretaget fradrag i hjælpen med halvdelen af en dagssats.For en person, der modtager uddannelseshjælp og aktivitetstillæg nedsættes dagssatsen også, medsamme andel som den samlede månedlige hjælp er nedsat.Periodesanktionen skal være afviklet senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.Hvis sanktionen ikke er afviklet indenfor denne periode, bortfalder den.Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen på dagssatsen hvert år.Til nr. 51 (§ 35, stk. 4-6)Stk. 4Efter de gældende regler i §§ 39 og 40 gives der en punktsanktion, når en forseelse ikke løber overtid. Det kan fx være, hvis man uden rimelig grund afviser et ordinært job. I denne situation skalkommunen træffe afgørelse om, at hjælpen nedsættes med et fast beløb, afhængig af ydelsensstørrelse, fx udgør punktsanktionen 1.615 kr. for personer, der modtager kontanthjælp påvoksensatsen for forsørgere.Med forslaget til§ 35, stk. 4,fastsættes punktsanktionen til 3 gange dagssatsen, jf. forslaget til § 35,stk. 3.Punktsanktionen skal være afviklet senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Hvissanktionen ikke er afviklet indenfor denne periode, bortfalder den.Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen på dagssatsen og punktsanktionen hvert år.

Stk. 5I de gældende regler i § 69 a, stk. 2, om sanktioner til personer, der modtager ressource-forløbsydelse, er der et krav om, at kommunen, inden den træffer afgørelse om en sanktion, skalhave udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblikpå en vurdering af, om der forelå en rimelig grund for udeblivelsen mv.Med forslaget til§ 35, stk. 5,indføres det samme krav om, at kommunen skal have udtømt allerimelige mulighed for at komme i kontakt med en person, der er aktivitetsparat og som modtageruddannelseshjælp eller kontanthjælp, for at afklare, om den pågældende havde en rimelig grund tilat udeblive mv., inden der træffes afgørelse i sagen.Dermed sikres det, at der skabes klarhed over, om der er omstændigheder, som gør, at personen skaleller ikke skal sanktioneres. Først når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder i forsøget påat skabe kontakt til personen, vil der kunne pålægges en sanktion, hvis kommunen vurderer, at derer grundlag for at give en sanktion.Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med personen, og vedkommende har en mentormv., vil kontakten evt. kunne etableres via mentoren mv. Fx kan kommunen kontakte mentorenmed henblik på, at mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen, ellerkommunen kan via mentoren efter omstændighederne få oplysninger til belysning af baggrundenfor fraværet e.l., der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktioni det konkrete tilfælde.Stk. 6Efter de gældende regler offentliggør beskæftigelsesministeren størrelsen af fradraget pr. dag, jf. §35, stk. 3.Efter den foreslåede ændring til§ 35, stk. 6,foreslås det, at beskæftigelsesministeren offentliggørstørrelsen af fradraget pr. dag, herunder størrelsen af punktsanktioner efter stk. 4.Til nr. 52 (§ 36, stk. 1)Efter de gældende regler i § 13, stk. 3, skal alle personer, der ikke har en ungdomsuddannelse haveen læse- eller skrivetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov derfor.Hvis de pågældende udebliver fra læse eller skrivetesten uden en rimelig grund, skal kommunentræffe afgørelse om, at den pågældende ikke kan få hjælp for den dag, hvor den pågældende ikkemøder til testen, jf. § 36, stk. 1.Efter ”Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job” skal alle unge påuddannelseshjælp, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse læse, skrive- og regnetestes.Ufaglærte kontanthjælpsmodtagere samt kontanthjælpsmodtagere, der ikke har enungdomsuddannelse får ligeledes ret til en læse-, skrive- eller regnetest.Kommunen får pligt til at igangsætte læse- skrive- eller regnekurser samt ordblindekurser mv. forpersoner på uddannelseshjælp, hvis testene viser, at der er behov for dette. For ufaglærte kontant-hjælpsmodtagere skal jobcenteret vurdere, om kravet om arbejde skal suppleres med et læse-, stave-eller regnekursus eller et ordblindekursus.

Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og flereandre love, der udmønter den del af aftalen om kontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen.Med forslaget til§ 36, stk. 1,foreslås det, at en person, der uden en rimelig grund, udebliver fra enlæse- skrive- eller regnetest, ikke kan få udbetalt hjælp for den dag, hvor den pågældende erudeblevet fra testen. Det vil også gælde for en ufaglært kontanthjælpsmodtager, som har benyttetsin ret til at få tilbud om en læse, skrive- eller regnetest. Det samme vil gælde aktivitetsparatemodtagere af hjælp, som har fået et tilbud i form af en mentor fx 1 time om ugen.Hvis den pågældende får et tilbud om et læse-, skrive- eller regnekursus eller et ordblindekursus,bliver den pågældende – i lighed med i dag - omfattet af § 36, stk. 1 og 2, hvis personen ikke møderpå kurset og der ikke er en rimelig grund til dette.Til nr. 53-54 (§ 37, stk. 1 og 2)Efter de gældende regler i § 13 skal en person, der modtager kontanthjælp deltage i jobsamtaler iforbindelse med det individuelle kontantforløb og skal endvidere møde til en cv-samtale, somjobcenteret indkalder til, hvor den pågældendes cv bliver drøftet og eventuelt justeret.Da der med aftalen om kontanthjælpsreformen bliver fokus på, at unge, der ikke har en uddannelse,skal tage en uddannelse, indføres der med det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov omen aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktivbeskæftigelsesindsats og flere andre love, en individuel samtale for disse personer, der holdes somled i det individuelle kontaktforløb.Med den foreslåede ændring af til§ 37, stk. 1 og 2,indsættes derfor, at der også kan gives ensanktion, hvis en person udebliver fra en individuel samtale. Samtidig skal der ikke længere holdescv-samtaler, hvorfor henvisningen til disse samtaler udgår af reglen.Til nr. 55-56 (§ 38)Efter de gældende regler i § 38, kan en person, der alene har ledighed som problem, der ikke hartilmeldt sig rettidigt i Jobnet eller har lagt sit cv rettidigt ind i Jobnet, ikke modtage hjælp for dedage, hvor den pågældende ikke er tilmeldt på Jobnet eller hvor cv’et ikke er lagt ind i Jobnet. Detsamme gælder, hvis en person ikke bekræfter sin tilmelding som arbejdssøgende ved at tjekke sinejobforslag på Jobnet hver 7. dag.Da åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere fremover i den periode, hvor de venterpå at påbegynde en uddannelse, også skal tilmelde sig som arbejdssøgende på Jobnet, lægge cv ind iJobnet og tjekke deres jobforslag hver 7. dag på Jobnet og dermed bekræfte, at de erarbejdssøgende, foreslås det i§ 38, stk. 1 og 2,at de omfattes af samme sanktion, som i dag gælderfor jobparate kontanthjælpsmodtagere.Det betyder, at en åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparatkontanthjælpsmodtager ikke kan modtage hjælp for de dage, hvor den pågældende ikke hartilmeldt sig rettidigt som arbejdssøgende på Jobnet,lagt sit cv rettidigt ind i Jobnet, eller

En person, der modtager kontanthjælp, og som er aktivitetsparat, skal også lægge sit cv på Jobnet,jf.§ 38, stk. 2, 2. pkt.Kommunen skal i disse situationer foretage fradrag i uddannelses- eller kontanthjælpen fra den dag,hvor personen skulle have tilmeldt sig som arbejdssøgende på, lagt sit cv ind i Jobnet eller tjekketsine jobforslag på Jobnet og frem til den pågældende igen er tilmeldt som arbejdssøgende på Jobneteller har lagt sit cv ind i Jobnet. Kommunen skal ikke træffe afgørelse om fradrag i uddannelses-eller kontanthjælpen, hvis baggrunden for, at en person ikke har tilmeldt sig eller tjekket sinejobforslag eller ikke har lagt sit cv ind i Jobnet, ikke skyldes personens egne forhold, men fx IT-nedbrud.Til nr. 57 (§ 39)Efter de gældende regler er der ingen krav til, hvordan en person, der modtager kontanthjælp alenepå grund af ledighed, skal registrere sin jobsøgning. Der er endvidere ikke en sanktion knyttetdirekte til manglende jobsøgning. Hvis kommunen vurderer, at en person ikke er aktivt jobsøgende,kan kommunen indkalde den pågældende til en rådighedsvurdering og eventuelt give personen ettilbud for at afprøve den pågældendes rådighed. Hvis personen udebliver fra rådighedsvurderingeneller udebliver fra tilbuddet, og der ikke er en rimelig grund til dette, bliver den pågældendesanktioneret med en periodesanktion efter §§ 36 og 37.Med den foreslåede ændring af§ 39, stk. 1,kan en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller erjobparat, få en punktsanktion, hvis den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende og overholdtden aftale om jobsøgning, der fremgår af ”Min side” på Jobnet, med mindre den pågældende har enrimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende.Hvis den åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager eller jobparatekontanthjælpsmodtager ikke har foretaget registreringer i jobloggen inden for den frist, somkommunen har givet vedkommende, gives der ligeledes en punktsanktion, medmindre denpågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende.I lighed med, hvad der gælder i dag for personer, der har fået et uddannelsespålæg efter § 21 b i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, bliver en person, der modtager uddannelseshjælp, og som harfået et uddannelsespålæg, også omfattet af den gældende § 39, nr. 6, som nu bliver nr. 8, dvs. at denpågældende får en punktsanktion, hvis personen uden en rimelig grund ophører i den uddannelse,som fremgår af uddannelsespålægget.Til nr. 58-59 (§ 39, nr. 3 og 5)Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslaget til § 1, nr. 22.Til nr. 60 (§ 40)Efter de gældende regler modtager en person, der fx er ophørt i et ordinært arbejde uden en rimeliggrund en punktsanktion. Punktsanktionen udgør et fast beløb, der offentliggøres årligt.Med den foreslåede ændring af§ 40, stk. 1,fastsættes punktsanktionen fremover til tre gangedagssatsen, dvs. den gennemsnitlige sats, som beregnes på baggrund af den årlige uddannelses- eller

kontanthjælp inkl. eventuelt aktivitetstillæg divideret med 260, således at dagssatsen er beregnet påbaggrund af en 5-dages-uge gange tre.Efter de gældende regler sker nedsættelsen på baggrund af den hjælp, som personen påhændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til, og nedsættelsen sker i hjælpen efter § 25.Det betyder, at hvis hændelsen sker på et tidspunkt, hvor personen var omfattet af satserne for deunder 25-årige, vil sanktionen blive beregnet på baggrund af denne sats, selv om den pågældende pådet tidspunkt, hvor punktsanktionen trækkes i hjælpen, er fyldt 25 år.Samtidig vil det kun være muligt at nedsætte kontanthjælpen med en punktsanktion pr.kalendermåned. Hvis der i en måned er givet flere punktsanktioner, må disse trækkes i de følgendekalendermåneder, dog således, at hvis en punktsanktion ikke er afviklet inden for 3 helekalendermåneder efter hændelsestidspunktet, bortfalder den. Der kan i samme måned foretagesfradrag i og nedsættelse af hjælpen på baggrund af både periodesanktioner og en punktsanktion.Efter de gældende regler nedsættes punktsanktionen endvidere, hvis den pågældende modtagernedsat hjælp efter § 25, fx fordi hjælpen bliver nedsat som følge af en ægtefælles indkomst. Hvishjælpen ydes med halvdelen, nedsættes punktsanktionen også til halvdelen.Punktsanktionen beregnes af månedens samlede hjælp, jf. forslaget til §§ 23-25. For personer, dermodtager aktivitetstillæg, indgår dette tillæg derfor også i beregningen af den samlede månedligehjælp.De gældende principper i § 40, stk. 2 og 3, videreføres uændret, således at de nye målgrupper ogsåomfattes af disse regler.Til nr. 61 (§ 40 a)Der er med forslaget tale om en ny sanktion. I de gældende regler findes der ikke en sanktion, derligner.Med forslaget til§ 40 a, stk. 1,foreslås, at en person, der er uddannelsesparat eller jobparat, misterretten til hjælp efter §§ 23, 24 eller 25 i op til 3 måneder, hvis den pågældende gentagne gange ikkeopfylder sin pligt til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud mv. efter §§ 13 og 13 a, ogkommunen konkret vurderer, at den pågældende med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå tilrådighed for uddannelse eller arbejde ved at deltage aktivt i jobsøgning, tilbud mv.Den manglende vilje til at stå til rådighed kan vise sig fx ved, at personen gentagne gange optrædernegativt i forbindelse med kommunens afgivelse af tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats mv., altid har mange forbehold i forbindelse med tilbud, således at personenshandlemåde kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet mv.Det kan også være, at den pågældende gentagne gange udebliver fra tilbud eller samtaler, ikkeaktivt søger job mv.Ved vurderingen af, om der er tale om gentagne gange, skal der dels ses på antallet af udeblivelserfra tilbud eller samtaler, afvisning af arbejde eller tilbud mv., men også på, om den pågældende fxudebliver flere gange efter hinanden i en sammenhængende periode.

En afgørelse om, at en person har mistet retten til hjælp efter § 41, fordi ægtefællen har afvist ettilbud eller haft gentagne udeblivelser, tæller ikke med i vurderingen af, om personen selv gentagnegange ikke har opfyldt sin pligt til rådighed. Det er således alene egne overtrædelser afrådighedsforpligtelsen, som tæller med i opgørelsen af gentagelser efter forslaget til § 40 a, stk. 1.Ved vurderingen af, om en person skal have en skærpet sanktion på en, to eller tre måneder kanindgå flere forskellige momenter, herunder over hvor lang en periode, forseelserne strækker sigover fx om personen har begået flere forseelser over en kortere periode på to måneder eller over enlængere periode på fire eller seks måneder.Der er i det nedenstående alene tale om eksempler på, hvornår der kan gives en skærpet sanktion påen, to eller tre måneder. Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om en person skalhave en, to eller tre måneders skærpet sanktion og skal altid vurdere om sanktionen står i et rimeligtforhold til forseelserne, dvs. om der er proportionalitet mellem sanktion og forseelse. Således vil enperson, der fx er udeblevet tre gange til en jobsamtale inden for 6 måneder, hvor kommunen hartruffet afgørelser om, at der skulle ske fradrag i hjælpen for en eller to dage ved hver udeblivelse,ikke blive omfattet af en skærpet sanktion, idet der ikke i dette eksempel kan anses at væreproportionalitet mellem forseelsen og den skærpede sanktion.Der kan fx gives en skærpet sanktion på en måned, hvis en person inden for de seneste seksmåneder uden rimelig grunder udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler,er udeblevet fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en ellerflere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltningmindst 10 gange på enkeltdage eller i en sammenhængende periode på 10 dage, oghar afvist et tilbud om arbejde.En skærpet sanktion på en måned kan endvidere gives, hvis personen inden for de seneste seksmåneder uden rimelig grunder udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller andenbeskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, oghar undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på ”Min side” på Jobnet, jf. de aftaler,der er indgået med jobcenteret.Endvidere kan en skærpet sanktion på en måned gives, hvis en person inden for de seneste seksmåneder uden rimelig grundhar undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at søge,afviser tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere dele afintegrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmendeforanstaltning, ogundlader at opfylde de aftaler, der er indgået med jobcenteret om jobsøgning, der fremgår af”Min side” på Jobnet, herunder har undladt at registrere sin jobsøgning på jobloggen indenfor den frist, som jobcenteret har givet.Der kan fx gives en skærpet sanktion på to måneder, hvis en person inden for de seneste firemåneder uden rimelig grunder udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler,

En skærpet sanktion på to måneder kan endvidere gives, hvis personen inden for de seneste firemåneder uden rimelig grunder udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller andenbeskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, oghar undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på ”Min side” på Jobnet, jf. de aftaler,der er indgået med jobcenteret.Endvidere kan en skærpet sanktion på to måneder gives, hvis en person inden for de seneste firemåneder uden rimelig grundhar undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at søge,afviser tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere dele afintegrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmendeforanstaltning, ogundlader at opfylde de aftaler, der er indgået med jobcenteret om jobsøgning, der fremgår af”Min side” på Jobnet, herunder har undladt at registrere sin jobsøgning på jobloggen indenfor den frist, som jobcenteret har givet.Der kan fx gives en skærpet sanktion på tre måneder, hvis en person inden for de seneste tomåneder uden rimelig grunder udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler,er udeblevet fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en ellerflere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltningmindst 10 gange på enkeltdage eller i en sammenhængende periode på 10 dage, oghar afvist et tilbud om arbejde.En skærpet sanktion på tre måneder kan endvidere gives, hvis personen inden for de seneste tomåneder uden rimelig grunder udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller andenbeskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, oghar undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på ”Min side” på Jobnet, jf. de aftaler,der er indgået med jobcenteret.Endvidere kan en skærpet sanktion på tre måneder gives, hvis en person inden for de seneste tomåneder uden rimelig grundhar undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at søge,afviser tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere dele afintegrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmendeforanstaltning, og

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 og 2.5. vedrørende en uddannelsesparat ellerjobparat persons rådighedspligt og hvilke sanktioner manglende opfyldelse af rådighedspligten kanmedføre.Når kommunen træffer afgørelse om en sanktion efter § 40 a, stk. 1, skal det fremgå meget klart afafgørelsen, at udgangspunktet er, at den pågældende ikke har ret til uddannelses- eller kontanthjælpi op til 3 måneder.Kommunenskalsamtidig med afgørelsen efter § 40 a, stk. 1, give personen et tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmendeforanstaltning, indkalde den pågældende til daglige samtaler eller give den pågældende pligt til atmøde på jobcenteret dagligt, jf. den foreslåede ændring til§ 40 a, stk. 2.Der skal således væremulighed for, at en person, der er omfattet af sanktionen i forslaget til § 40 a, stk. 1, kan møde fremi tilbud, til samtaler eller møde op på jobcenteret dagligt. Kommunen kan således give denpågældende tilbud om en eller flere forskellige aktiviteter, så længe aktiviteterne omfatter allemånedens arbejdsdage.For tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder denne lovs regler, jf. kapitel 9 omjobplan og § 29 om fritagelse for jobplan i visse tilfælde. For tilbud efter integrationsloven gælderdenne lovs regler om afgivelse af tilbud.Kommunen skal ved afgivelsen af tilbud, indkaldelse til samtaler eller daglig pligt til at møde frem ijobcenteret, sikre, at den pågældende ikke i forhold til den eller de konkrete aktivitet er omfattet afen af de rimelige grunde i § 13, stk. 6, fx transporttid eller barsel.Hvis kommunen ikke giver den pågældende et tilbud, indkalder den pågældende til daglige samtalereller giver den pågældende en pligt til at møde dagligt på jobcenteret, kan hjælpen ikke ophøre.Hjælpen kan tidligst ophøre fra det tidspunkt, hvor kommunen har stillet et tilbud til rådighed, harindkaldt den pågældende til en samtale eller har givet den pågældende en pligt til dagligt fremmødepå jobcenteret, som den pågældende kan møde frem i.Det skal klart fremgå af afgørelsen, hvad en person skal gøre for igen at blive berettiget til at fåudbetalt hjælp i den periode, hvor den pågældende er omfattet af sanktionen i § 40 a, stk. 1 og 2, jf.princippet i § 35, stk. 1, om kommunens vejledningspligt. Afgørelsen anses for at være kommetfrem fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget afgørelsen med posten og hvis afgørelsensendes digitalt på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig for den person, som afgørelsen er rettetmod.Den uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager eller jobparate kontanthjælpsmodtager får ret tilat få udbetalt hjælp for de dage, hvor den pågældende møder frem i tilbud, møder til samtaler påjobcenteret eller møder op på jobcenteret dagligt og dermed aktivt viser, at den pågældende står tilrådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis der i en måned er helligdage eller kommunen ikke kantilbyde aktiviteter på alle arbejdsdage, kan den pågældende få udbetalt hjælp for dage, hvorpersonen ikke har en reel mulighed for at møde i aktiviteten.

Hvis personen ikke møder i tilbuddet, ikke kommer til en samtale eller ikke overholder pligten til atmøde på jobcenteret dagligt, kan den pågældende ikke få uddannelseshjælp eller kontanthjælp forde dage, hvor den pågældende ikke har opfyldt kravet om fremmøde.Efter den foreslåede§ 40 a, stk. 3,kan en person, der er syg eller har børnepasningsproblemer,alligevel får ret til hjælp på dage, hvor den pågældende ikke er mødt, hvis personen har meddeltfravær på den måde, som jobcenteret har stillet krav om, inden den pågældende skulle møde itilbuddet, være mødt til samtalen eller være mødt op på jobcenteret. Da det forud for afgivelsen aftilbuddet, indkaldelserne til daglige samtaler mv., allerede er afklaret, at den pågældende ikke haren rimelig grund til ikke at deltage i aktiviteterne, vil det alene være de nævnte to situationer, derkan medføre, at der kan udbetales hjælp på trods af manglende fremmøde.Der foreslås endvidere i§ 40 a, stk. 4,at der kan udbetales uddannelses- eller kontanthjælp i heltsærlige tilfælde til en person. Det gælder også, selv om der ikke er givet meddelelse om fravær, hvisden pågældende har været forhindret, dvs. at det har været umuligt for den pågældende at givebesked om fraværet til kommunen.Det kan fx være, hvis den pågældende har været ude for en ulykke, der bevirker, at den pågældendeikke har haft mulighed for at kommunikere med omverdenen. Personen skal dog så hurtigt sommuligt give meddelelse om årsagen til fraværet på den måde, som jobcenteret har stillet krav om.Et andet eksempel kunne være, hvis en persons barn var blevet alvorligt syg og indlagt påhospitalet. I denne situation kan den pågældende få udbetalt hjælp på trods af det manglendefremmøde.Kommunen kan i denne situation efterbetale hjælp for den periode, hvor den pågældende ikke harværet i stand til at stå til rådighed fx på grund af sit helbred.Kommunen opgør, jf. forslaget til§ 40 a, stk. 5,antallet af fremmødedage en gang om måneden,således at modtageren af kontanthjælp eller uddannelseshjælp får udbetalt den samlede hjælp vedudgangen af måneden. Personen kan, hvis den pågældende ikke er enig i opgørelsen af dage, somder udbetales hjælp for, klage over afgørelse om opgørelsen af hjælpen efter de almindeligeklageregler i § 98.Til nr. 62-63 (§ 41, stk. 1-2)Det fremgår af den gældende § 41, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at pligten til gensidigt atforsørge hinanden indebærer, at hjælpen til parret ophører, hvis en person eller dennes ægtefælle1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere deleaf integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmendeforanstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller2) uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven elleranden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning,og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddeteller integrationsprogrammet.

Hjælpen til personen ophører, så længe personen afviser tilbud mv. Efter § 41, stk. 2, ophørerhjælpen tilsvarende hos ægtefællen.Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbenttilbud, som personen kan tage imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sinearbejdsmuligheder.Det foreslås, at bestemmelserne fremover også skal gælde for samlevende, hvor begge er fyldt 25år, jf. forslaget til § 1, nr. 4.Personer, der modtager uddannelseshjælp, bliver fremover også omfattet af denne bestemmelse, dadenne persongruppe i lighed med, hvad der gælder for modtagere af kontanthjælp, har pligt til at ståtil rådighed for rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder tilbud givetsom led i et uddannelsespålæg.Til nr. 64 (§ 42, stk. 1)Efter de gældende regler omfattes personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller2, stk. 2 eller 3, dvs. personer, der modtager kontanthjælp på forsørgersats eller voksensats, af ensanktion efter § 42, hvis de har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven,eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.Med forslaget til§ 42, stk. 1,bliver personer, der modtager hjælp på mindst 10.500 kr. (2013-niveau) pr. måned omfattet af denne sanktion. Det drejer sig om følgende ydelsesmodtagere.:uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1, 4, 5 eller 6,uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 1 og § 24, stk. 2, nr. 1, § 23, stk. 2,nr. 2 og § 24, stk. 2, nr. 2, § 23, stk. 2, nr. 3 og § 24, stk. 2, nr. 3, eller § 23, stk. 2, nr. 7 og §24, stk. 2, nr. 4,kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2 eller stk. 3, nr. 1, 4, 5 eller 6, ellerkontanthjælp og aktivitetstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 1 og stk. 8, nr. 1, § 25, stk. 3, nr. 2 ogstk. 8, nr. 2, § 25, stk. 3, nr. 3 og stk. 8, nr. 3 eller § 25, stk. 3, nr. 7 og stk. 8, nr. 4.Som en konsekvens af, at unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannel-se, fremover skal modtage uddannelseshjælp, foreslås det i § 42, stk. 1, at denne persongruppeindsættes i bestemmelsen.Til nr. 65-66 (§ 42, stk. 4-5)Efter den gældende regel i § 42, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik nedsættes hjælpen med 1/3 i 3uger for en person, som modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller stk. 2 eller 3, hvis denpågældende mod bedre vidende1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til atoplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdeeller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget og mod bedre vidende har modtagetkontanthjælp under ophold i udlandet, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger.

En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sinpligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget og mod bedre vidende harmodtaget kontanthjælp under ophold i udlandet, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger, forhver gang oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet, og skalherudover tilbagebetale den nedsatte hjælp.I dag gælder disse regler også for en ægtefælle, således at der sker en tilsvarende nedsættelse afhjælpen til ægtefællen. I tilfælde af, at ansøgeren modtager nedsat hjælp med tilbagebetalingspligt,er den nedsatte hjælp til ægtefællen ligeledes tilbagebetalingspligtig.Efter § 42, stk. 5, fremgår det, at hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af ensanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen omnedsættelse eller tilbagebetaling, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, ellerder på ny ydes hjælp.Som følge af forslagne til §§ 23-25 foreslås det, at henvisningerne i 42, stk. 4-5, konsekvensrettes,således at de henviser til de korrekte satser.Det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at bestemmelserne fremover også skal gælde forsamlevende.Til nr. 67 (§ 43, stk. 1)Efter de gældende regler omfattes personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller4, eller stk. 4, eller § 25 a, dvs. personer, der modtager kontanthjælp på ungesats ellerengangshjælp, af en sanktion efter § 43, hvis de har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejdeefter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk.2, i integrationsloven, eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.Med forslaget til§ 43, stk. 1,bliver personer, der modtager mindre end 10.500 kr. (2013-niveau) pr.måned omfattet af denne sanktion. Det drejer sig om følgende ydelsesmodtagere:uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 3, 7, 8 eller 9,uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8 og § 24, stk. 2, nr. 5 eller § 23,stk. 2, nr. 9 og § 24, stk. 2, nr. 6, ellerkontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2, 3, 7, 8 eller 9.Som en konsekvens af, at unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivendeuddannelse, fremover skal modtage uddannelseshjælp, foreslås det i § 43, stk. 1, at dennepersongruppe indsættes i bestemmelsen.Til nr. 68-69 (§ 43, stk. 3-4)Efter den gældende regel i § 43, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal en person, som modtagerhjælp efter § 25. stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 4, eller § 25 a, tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger,hvis den pågældende mod bedre vidende1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område eller2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til atoplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdeeller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget og mod bedre vidende har modtagetkontanthjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. En person, somtre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligteller uberettiget har modtaget kontanthjælp under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele hjælpenfor 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet.I dag gælder det, at der tilsvarende sker tilbagebetaling, for så vidt angår hjælpen til en ægtefælle.Det fremgår af § 43, stk. 4, at hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktionefter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse ellertilbagebetaling, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydeshjælp.Det foreslås, at bestemmelserne fremover også skal gælde for samlevende.Til nr. 70-71 (§ 64 a)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at kontanthjælpen foreslås afskaffet for alleunge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Disse unge kan fremover ikkemodtage kontanthjælp, men kan i stedet modtage uddannelseshjælp og aktivitetstillæg, hvisbetingelserne i øvrigt er opfyldt.Efter forslaget til ændring af lovens § 64 a defineres målgruppen for tilskud til nødvendigemerudgifter til bolig efter § 64 a, stk. 1, fremover som ude- eller hjemmeboende modtagere afuddannelseshjælp under 25 år, som er aktivitetsparate, og som har nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne og deltager i forrevalidering efter kapitel 6. Det er desuden en betingelse, atpersonen ikke vil være i stand til at tage en SU-berettigende uddannelse,revalidering ikke kan antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimeligperiode, ogpersonen ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde.

Dermed svarer målgruppen for tilskuddet til den målgruppe, der efter den gældende § 64 a kan fåtilskuddet, nemlig personer der modtager nedsat kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2, nr. 1, ogbehovsbestemt tillæg efter § 25 f, stk. 3.Den unge under 25 år, som opfylder betingelserne i § 64 a, stk. 1, kan modtage tilskud tilnødvendige udgifter til bolig, jf. stk. 2, når den pågældende har modtaget uddannelseshjælp efter §23, stk. 2, nr. 8 eller 9 og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 2, nr. 5 eller 6.Til nr. 72 (§ 68, stk. 1)Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik modtager personer, derer visiteret til et ressourceforløb, ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuelægtefælles indtægts- og formueforhold.Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for samlevende.

Til nr. 73-76 (§ 68, stk. 2)Efter de gældende regler modtager forsørgere – uanset alder – ressourceforløbsydelse svarende tilkontanthjælpssatsen for forsørgere, jf. gældende lovs § 25, stk. 1, nr. 1. Personer, der ikke erforsørgere, kan uanset alder, modtage en ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen efter gældenderegler for personer, der er fyldt 25 år, jf. gældende lovs § 25, stk. 1, nr. 2.Hjemmeboende unge under 25 år, som ikke har forsørgelsespligt overfor børn, modtager enydelse svarende til gældende kontanthjælpssats for hjemmeboende under 25 år, jf. gældende lovs §25, stk. 1, nr. 4. En person under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, fårendvidere et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Erbidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag påbidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 13.952 kr. Det er en betingelse, at børneneopholder sig her i landet, med mindre andet følger af EU-retten eller bilaterale overenskomster.Som følge af forslagene til §§ 23-25 foreslås det, at henvisningerne i § 68 konsekvensrettes, såledesde henviser til de korrekte satser. Der er således alene tale om konsekvensrettelser, og der er dermedikke sket ændringer i satserne for ressourceforløbsydelsen.Til 77 (§ 68, stk. 5)Der er tale om en teknisk ændring som følge af aftalen om en reform af førtidspension og fleksjobsom blev udmøntet ved lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love.(Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam,fleksløntilskud m.v.). Herefter skal alle, der deltager i ressourceforløb, have en ydelse på sammeniveau, som de modtog forud for ressourceforløbet. Ydelsen kan blive justeret undervejs i forløbet,og hvis personen fx får et barn, hæves ydelsen til kontanthjælpsniveau på forsørgersats.Det betyder, at en person, der modtog kontanthjælp inden ressourceforløbet, vil fortsætte med atmodtage en ydelse på kontanthjælpsniveau i forløbet. En person, der modtog sygedagpenge indenressourceforløbet, modtager en ydelse på niveau med sygedagpenge, og personer der modtogledighedsydelse, modtager en ydelse på niveau med ledighedsydelse. Ydelsen kan blive justeretundervejs i forløbet, og hvis personen får et barn, hæves ydelsen til kontanthjælpsniveau påforsørgersats.Ved den foreslåede ændring af bestemmelsen præciseres det, at personer, der modtogledighedsydelse inden ressourceforløbet, hvis de bliver forsørgere, får hævet ydelsen tilkontanthjælpsniveau på forsørgersats tilsvarende personer, der modtog kontanthjælp ellersygedagpenge inden ressourceforløbet.Til nr. 78-79 (§ 69, stk. 3 og 4 m.fl.)Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 22.Til nr. 80-81 (§ 69 a, stk. 3)Der foretages en konsekvensrettelse i § 69 a, stk. 3, som følge af forslaget til § 1, nr. 50-51 til § 35,stk. 3-6, således at der fremover henvises til § 35, stk. 2-4 og stk. 6. Samtidig ophæves 2. punktum.Til nr. 82 (§ 74 a, stk. 3)

Som følge af ændringen af § 25, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, foretages der konsekvensændringer i§74 a, stk. 3, nr. 1og2,således at der henvises til § 25, stk. 2, nr. 1 og 2, hvilket erkontanthjælpssatsen for henholdsvis voksne forsørgere og voksne ikke forsørgere.Til nr. 83 (§ 74 d, stk. 6)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at størrelsen af ledighedsydelsen blev flyttet fra§ 74 d, stk. 2, til § 74 a, stk. 2 og 3, i forbindelse med lov nr. 1380 af 23. december 2012 omændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pensionog forskellige andre love. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse afressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud mv.). Ved en fejl blev stk. 6 ikke ophævet iloven.Til nr. 84 (§ 74 g, stk. 2)Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i § 13, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr.22, således at der henvises til de rimelig grunde i § 13, stk. 6, som tidligere var § 13, stk. 4.Til nr. 85 (§ 75)Efter de gældende regler har en person, der er berettiget til at modtage ledighedsydelse, og som haren rimelig grund efter § 13, stk. 4 og 5, i lov om aktiv socialpolitik, ikke pligt til at udnytte sinearbejdsmuligheder. Den pågældende kan derfor fortsat modtage ledighedsydelse. Det gælder fx,hvis den pågældende på grund af sygdom eller manglende pasningsmuligheder til sine børn ikkekan tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Ankestyrelsen har i Principafgørelse A-38-05 udtalt, at såfremt en kontanthjælpsmodtager ikkeopfyldte sine forpligtelser til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skulle det vurderes efter lovensbestemmelser om sanktioner, om der skulle ske en nedsættelse af hjælpen eller om hjælpen skulleophøre.På tilsvarende vis skal konsekvenserne af ikke at stå til rådighed for et fleksjob mv., vurderes efterreglerne i §§ 76-77 b. Det indebærer, at en person, der ikke opfylder betingelserne i § 75, først kanfratages sin ledighedsydelse, når kommunen har truffet afgørelse efter reglerne i §§ 76-77 b i lovom aktiv socialpolitik. Det fremgår af bestemmelserne i §§ 76-77 b, at der ikke skal gives ensanktion, hvis der er en rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, i lov om aktiv socialpolitik.Med lovændringen i lov nr. 1380 af 23. december 2012, hvor rådigheds- og sanktionsreglerne blevflyttet til et særskilt afsnit, er der således ikke sket en ændring i forhold til en modtager afledighedsydelses rådighedsforpligtelse med lovændringen. Det fremgik tidligere af § 74 b, stk. 2, ilovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, og det bør derfor også fremgå af de nuværenderegler.Det foreslås derfor, at det kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen, at en person, der har enrimelig grund efter § 13, stk. 6 og 7, jf. forslaget til § 1, nr. 22, ikke har pligt til at udnytte sin pligttil at stå til rådighed, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, 3 eller 4, ved at være aktivt jobsøgende, tage imod etrimeligt tilbud om fleksjob eller et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ellerandre tilbud, der kan forbedre muligheden for at få arbejde.Til nr. 86-87 (§ 77)

Efter de gældende regler beregnes fradrag i ledighedsydelse for udeblivelser fra samtaler mv. efter §77, stk. 1-3, som en dagsats beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. Ledighedsydelsen fastsættessom en månedlig sats ved at gange ugesatsen, der svarer til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengeneshøjeste beløb med 4.33. For ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 1 og 2, svarer ydelsen tilkontanthjælpssatsen for henholdsvis voksne forsørgere og voksne ikke-forsørgere. Da reglerne omsanktioner i forhold til ledighedsydelse lægger sig op ad reglerne for sanktioner til personer, dermodtager arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, foreslås det, at dagssatsen for udeblivelse fra ensamtale beregnes på samme måde som for kontanthjælp. Dette svarer til praksis i dag forledighedsydelse.Det foreslås, at det af§ 77, stk. 4,kommer til at fremgå, at fradrag i hjælpen ved udeblivelser frajobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller enopfølgningssamtale efter, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, undladelse at lægge sit cv rettidig i Jobnet ellerudeblivelse fra en cv-samtale, beregnes på samme måde. Dette er en konsekvens af, at alleperiodesanktioner efter lovforslagets § 1, nr. 50, til § 35, stk. 3, nu beregnes som engennemsnitssats pr. dag fastsat på baggrund af den årlige uddannelses- eller kontanthjælp beregnetpå baggrund af en 5-dages-uge. Det foreslås derfor, at det af§ 77, stk. 4,kommer til at fremgå, atfradrag i hjælpen ved udeblivelser fra jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale områdighedsvurdering eller en opfølgningssamtale efter, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, undladelse at lægge sitcv rettidig i Jobnet eller udeblivelse fra en cv-samtale, beregnes på samme måde. Fradragetfastsættes til en gennemsnitlig sats pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. Beregningensker efter følgende model: Hjælpen pr. måned x 12/260, dvs. hjælpen pr. år divideret med detgennemsnitlige antal arbejdsdage pr. år.Hvis den månedlige hjælp til personen er nedsat, nedsættes dagssatsen med samme andel.Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget i hjælp pr. dag.Til nr. 88 (§ 79, stk. 1 og 3)Efter de gældende regler indbetales der bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer,der bl.a. modtager kontanthjælp. Hjælpen skal efter fradrag for arbejde og pensioner mindst være på13.952 kr. for forsørgere eller 10.500 kr. for ikke-forsørgere, før der indbetales ATP-bidrag afydelsen. Der skal ikke indbetales ATP-bidrag for kontanthjælpsmodtagere de første 6 måneder.Med forslaget omfattes uddannelseshjælp også af ATP-ordningen. Dog beregnes ATP-bidraget kunpå grundlag af uddannelseshjælpens grundsats, dvs. uden et evt. aktivitetstillæg. Tilsvarende fore-slås at gælde for kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der også fremover får mulighed for atmodtage et aktivitetstillæg.Som følge af de lavere grundsatser, der foreslås for uddannelseshjælp og kontanthjælp til personerunder 30 år, indebærer forslaget, at kun ganske få ydelsesmodtagere under 30 år fremover vil skullebetale ATP-bidrag. Det drejer sig om kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsugesamt personer der har en dokumenteret psykisk lidelse, jf. forslaget til § 23, stk. 2, nr. 4-6 og § 25,stk. 3, nr. 4-6, som følger af lovforslagets § 1, nr. 33 og 35, hvortil der henvises.Til nr. 89 (§ 79, stk. 2)Efter de gældende regler, skal der ikke indbetales ATP-bidrag for kontanthjælpsmodtagere de første6 måneder, de modtager hjælpen.

Med forslaget udvides denne karensperiode til 12 måneder, og det foreslås, at karensperioden ogsåomfatter uddannelseshjælpsmodtagere.Til nr. 90 (§ 80, stk. 1)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændringaf lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension ogforskellige andre love. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse afressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud mv.). Der henvises nu til § 74 d, stk. 2 og 3,hvor det fremgår, at der skal ske fradrag for kortvarigt arbejde samtidig med modtagelse afledighedsydelse samt hvordan fradraget af indtægter beregnes.Til nr. 91 (§ 82 a, stk. 1)Efter gældende regel i aktivlovens § 82 a yder kommunen tilskud til alle former for tandpleje tilpersoner, som modtager ydelser efter loven svarende til kontanthjælpsniveau.Hvis ansøgeren modtager andre ydelser end kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks.revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, er modtageren omfattet aftilskuddet, hvis pågældende modtager disse ydelser på kontanthjælpsniveau. Vedkontanthjælpsniveau forstås det niveau, som modtageren ville være berettiget til, afhængig afforsørgerstatus mv. efter den gældende lovs § 25, hvis vedkommende havde været på kontanthjælp.Som konsekvens af, at kontanthjælp foreslås afløst af uddannelseshjælp for uddannelsesparatepersoner under 30 uden erhvervskompetence-givende uddannelse, foreslås det, at personer, sommodtager den i nr. 33, foreslåede uddannelseshjælp efter lovens § 23, også omfattes af reglerne omtilskud til tandpleje.Til nr. 92 (§ 82 a, stk. 2)Efter gældende regler ydes tilskuddet til tandpleje for personer fra 18 år til og med 24 år til dækningaf 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600kr. For personer, som er 25 år eller derover, ydes tilskud til dækning af 65 pct. af modtagerens egneudgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 800 kr.Tilskuddet er således særligt målrettet unge under 25 år, som kompenseres for en større andel afegenbetalingen. Det skyldes bl.a., at unge under 25 år efter gældende regler modtager ydelser på etlavere niveau efter aktivloven og således har dårligere forudsætninger for at betale for tandpleje.Som en konsekvens af den foreslåede indførelse af uddannelseshjælp, som medfører en lavere satstil uddannelsesparate personer under 30 år uden erhvervskompetence-givende uddannelse, foreslåsdet, at personer fra 25 år til og med 29 år, som modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23,omfattes af den gruppe, som modtager 100 pct. dækning af modtagerens egne udgifter til tandpleje,som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.Personer fra 25 år til og med 29 år, som er aktivitetsparate, og som modtager aktivitetstillæg efterlovens § 24, foreslås ikke omfattet af det særligt høje tilskud til tandpleje. Personer under 30 år mederhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp, herunder evt. etaktivitetstillæg efter lovens § 25, foreslås heller ikke omfattet af det høje tilskud. Disse personerforeslås omfattet af de gældende regler om tilskud for personer, som er 25 år eller derover, der kan

få dækket 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetalingpå 800 kr.Til nr. 93 og 94 (§ 82 a, stk. 3-5)Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændring af bestemmelsens stk. 2,som bliver stk. 2-4, jf. forslagets nr. 93.Til nr. 95-96 (§ 91)Efter den gældende § 91 skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person modbedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet, eller når en person modbedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter loven, jf. § 91, nr. 1 og 2 i loven. Ligeledesskal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person er omfattet af en sanktion efterlov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. § 91, nr. 3, i lovenDet foreslås, at kommunen skal kræve uddannelseshjælp tilbagebetalt, hvis en ung har fået udbetaltuddannelseshjælp i en overgangsperiode og efterfølgende får tilkendt SU med tilbagevirkende kraft.Uddannelseshjælpen skal tilbagebetales for den periode, hvor den unge har fået SU medtilbagevirkende kraft.Opkrævning af det tilbagebetalingspligtige beløb skal ske i overensstemmelse med de almindeligeregler om opkrævning af tilbagebetalingspligtige beløb i lovens § 95 og regler fastsat i medfør herafi bekendtgørelse nr. 149 af 27. februar 2012 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskravefter lov om aktiv socialpolitik.Til nr. 97 (§ 92)Efter den gældende regel i § 92, stk. 1 og 2, skal den, der modtager særlig støtte efter § 34 tildækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, tilbagebetalehjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kanligestilles hermed.Ægtefæller hæfter solidarisk for krav om tilbagebetalingen. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydettil den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for samlevende, dog med den begrænsning,at boligen skal være ejet af begge samlevere på tidspunktet for fastsættelsen af tilbagebetalingen, ogogså var ejet af begge de samlevende, da hjælpen blev udbetalt, for at der kan blive tale om gensidighæftelse. Baggrunden herfor er, at samlevende personer, i modsætning til hvad der er hovedreglenblandt gifte personer, ikke indgår i et formuefællesskab. Det betyder, at hver af de samlevende alenehæfter for den del af hjælpen, de har fået udbetalt.Til nr. 98 (§ 92 a)Der er i dag ikke regler om tilbagebetaling af støtte til udgifter til nødvendigeundervisningsmaterialer mv.Det foreslås, at kommunen kan kræve støtten tilbagebetalt helt eller delvist, hvis modtageren afstøtten ophører med uddannelsen inden for et år. Dermed sikres det, at kommunen har mulighed forat kræve støtten tilbagebetalt, hvis modtageren fx har fået støtte til køb af bøger og computer mv.,og inden for kortere tid herefter stopper med uddannelsen.

Det foreslås, at kommunens vurdering af, om støtten skal tilbagebetales helt eller delvist, skal beropå en konkret vurdering. I vurderingen kan bl.a. indgå modtagerens økonomiske forhold, herundermodtagerens mulighed for at tilbagebetale støtten, baggrunden for vedkommendes ophør meduddannelsen, herunder om ophøret er sket i forbindelse med studieskift, længden af uddannelses-perioden og mulig salgsværdi af de brugte undervisningsmaterialer mv. Det foreslås videre, atkommunen ved udbetalingen af støtten skal oplyse modtageren om, at støtten kan kræves helt ellerdelvist tilbagebetalt, hvis modtageren ophører med uddannelsen inden for et år.Opkrævning af det tilbagebetalingspligtige beløb skal ske i overensstemmelse med de almindeligeregler om opkrævning af tilbagebetalingspligtige beløb i lovens § 95 og regler fastsat i medfør herafi bekendtgørelse nr. 149 af 27. februar 2012 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskravefter lov om aktiv socialpolitik.Til nr. 99 (§ 93)Efter § 93, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen i dag træffe beslutning omtilbagebetaling, når der ydes hjælp, blandt andet fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet ien kollektiv arbejdsstrid.Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for samlevende.Til nr. 100 (§ 93 a)Efter de gældende regler kunne kommunen træffe afgørelse om, at en person skulle tilbagebetalehjælpen for 1 måned, hvis den pågældende to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder,uden rimelig grund:var ophørt med arbejde,afviste et tilbud om arbejde, elleruden rimelig grund var ophørt i eller havde afvist et tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloveneller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder et uddannelsepålæg efter § 21b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a eller tilbud tilpersoner, der er i et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Med indførelsen af den skærpede sanktion, jf. lovforslagets § 1, nr. 61 om indførelse af § 40 a,foreslås tilbagebetalingssanktionen i § 93 a ophævet.Til nr. 101 ( § 96 a)Der er tale om en konsekvensændring som følge af kontanthjælpsreformen, hvor der indføres en nyydelse – uddannelseshjælp og nye satser for unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år.Henvisningen i§ 96 a, stk. 1, 1. pkt.,konsekvensrettes, således at også personer, der modtageruddannelseshjælp som forsørger på en sats svarende til den sats, der gælder for forsørgere, der erfyldt 30 år, jf. forslaget til § 25, stk. 2, nr. 1, bliver omfattet af bestemmelsen om fradrag forforskudsvis udbetalte børnebidrag i kontanthjælp.Der vil i lighed med, hvad der gælder i dag, fortsat være tale om modtagere af uddannelseshjælpeller kontanthjælp, hvor kommunen yder hjælpen på forsørgersats for forsørgere, der er fyldt 30 år.

Til nr. 102 (§ 97 a)Det foreslås i§ 97 a,at kommunen får pligt til at udbetale uddannelses- eller kontanthjælp i detilfælde, hvor en samlevende, der opfylder betingelserne i §§ 2 a og 2 b og betingelserne for atmodtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, ansøger om uddannelses- eller kontanthjælpmed den begrundelse, at samleveren ikke løfter sin forsørgelsespligt. Kommunen opkræver herefterdet beløb, kommunen har måttet udbetale til ansøgeren, hos den person, der har forsørgelsesforplig-telsen, men ikke har opfyldt den. Kommunen har ret til at opkræve hele det udlagte beløb hos denforsømmelige forsørger, dog med den begrænsning, at den forsømmelige forsørger efteropkrævning har tilstrækkeligt med penge til sin egen og eventuelle børns forsørgelse.Det er som udgangspunkt en bruttoindkomst, der svarer til niveauet for uddannelses- ellerkontanthjælp før skat, der er udgangspunktet for kommunens opkrævning.Som nævnt i bemærkninger til nr. 4 indebærer den gensidige forsørgelsespligt mellem ægtefæller, aten kontanthjælpsberegning foretages ud fra, hvad hver af parterne er berettiget til at modtage ikontanthjælp. For personer fyldt 30 år er der to satser, en forsørgersats og en ikke-forsørgersats.Herfra trækkes de indtægter, som hver af ægtefællerne har. Overstiger indtægten det beløb, der kanudbetales i kontanthjælp, udbetales der ikke hjælp.For en ægtefælle uden børn vil satsen være 10.500 kr. om måneden, og for en ægtefælle med børnvil satsen være 13.952 kr. om måneden. Hvis ægtefællen uden børn har en indtægt, der overstiger,hvad begge ville være berettiget til i kontanthjælp, udbetales der ikke hjælp til parret. Baggrundenherfor er den gensidige forsørgelsespligt. En ægtefælle uden børn med en indtægt, der overstigerhvad begge ville være berettiget til, kommer herved til ikke alene at forsørge ægtefællen, men ogsåægtefællens børn, herunder også ægtefællens eventuelle særbørn.Dette gælder i dag for ægtepar og vil fremover også gælde for samlevende. Det beløb, der afkrævesden forsømmelige forsørger, er det beløb, der er udbetalt til samleveren, herunder til hjælp tilforsørgelse af et eventuelt særbarn.Forsørgelsespligten mellem samlevende gælder kun ved modtagelse af eller ansøgning omuddannelses- eller kontanthjælp. Det er således en konsekvens af den foreslåede gensidigeforsørgelsespligt mellem samlevende, at en samlever, der ikke bliver faktisk forsørget af sinsamlever, kan gå til kommunen og ansøge om uddannelses- eller kontanthjælp. Udbetales deruddannelses- eller kontanthjælp, kan kommunen herefter opkræve den udbetalte hjælp hossamleveren med forsørgelsespligt, og derved fastholdes samleveren på sin forsørgelsespligt iforbindelse med den anden samlevers ansøgning om uddannelses- eller kontanthjælp. Der vil ikke ianden sammenhæng gælde en regel om en gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende. Ensamlever kan således ikke – som ægtefæller kan - få den anden samlever sat i bidrag.En samlevende person, der pålægges forsørgelsespligt som følge af forslaget til § 2 a, men somforsømmer denne pligt, har pligt til at medvirke til at få alle de oplysninger frem, der er nødvendigefor at afgøre, hvilket beløb kommunen kan opkræve hos personen, jf. lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område § 11.Kommunerne skal behandle sagerne efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område i lighed med andre sager efter lov om aktiv socialpolitik. Dette betyder bl.a., at

reglerne om borgerens medvirken til behandling af sagen (§ 4), kommunens oplysning af sagen (§10), herunder borgerens medvirken til sagens oplysning (§ 11) og myndighedens oplysningspligtbl.a. om myndighedens adgang til at indhente oplysninger, borgerens pligt til at oplyse omændringer, der kan have betydning for hjælpen, processuel skadevirkning efter § 11 b mv. ( § 12).Til nr. 103 (§§ 98 a-c)Til § 98 aEfter de gældende regler i § 11 a, stk. 1, 2, 4 og 5, i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område (retssikkerhedsloven), kan kommunerne indhente oplysninger om den, der ansøgerom eller får hjælp, fra bl.a. arbejdsløshedskasse og pengeinstitutter, hvis det er nødvendigt for atbehandle sagen. Det gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortroligeoplysninger. Indhentelsen skal som hovedregel ske med samtykke fra den pågældende.Kommunerne kan endvidere uden samtykke til brug for behandlingen af en sag eller til brug forkontrol indhente oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om ellerfår hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fraarbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedensegne, andre myndigheders og arbejdsløshedskasserne it-systemet, når dette er nødvendigt for atkontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder til brug for efterfølgende kontrolaf, om der er sket fejl eller misbrug. Myndighederne skal indhente oplysningerne fraindkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvis oplysningerne findes i dette register.Efter § 2 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, kander endvidere udveksles oplysninger mellem en række ministerier med tilhørende styrelser,kommuner, arbejdsløshedskasser, told- og skatteforvaltningen (nu SKAT), Det CentralePersonregister, Det Centrale Virksomhedsregister, ATP og andre myndigheder, der medvirker iforvaltningen af de arbejdsmarkedsrettede ordninger.Ifølge forslaget til§ 68 b, stk. 3,i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelses-indsats, kan kommunerne endvidere til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag ellergenerel kontrol kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra bl.a. andreoffentlige myndigheder, ATP og NemKonto-registret. Oplysningerne kan ifølge forslaget samkøresog sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders, ATP’s og NemKonto-registrets og a-kassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne forat modtage ydelser er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontra af, om der er sket fejleller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.Det foreslås i§ 98 a,at kommunerne fremover som supplement til Retssikkerhedslovens § 11 aforpligtes til at anvende disse og andre relevante elektroniske registerbaserede oplysninger, somkommunerne har adgang til, når der skal træffes afgørelser efter kapitel 1 a og 4.Baggrunden for forslaget er at gøre sagsbehandlingen af sager om tilkendelse af kontanthjælp mv.,nemmere at administrere ved at anvende oplysninger om en person, der allerede findes i et registerfrem for at skulle indhente oplysningerne fra den pågældende fx lønsedler, oversigter overbankoplysninger, bopælsoplysninger mv.

Fx fremgår oplysninger om ansøgers og samboens fælles barn, jf. den foreslåede § 2 b, stk. 2, nr. 1,og oplysninger om ansøger har været gift med sin sambo, jf. den foreslåede § 2 b, stk. 2, nr. 3, afCPR- registeret. Oplysninger om, hvorvidt ansøger og sambo er noteret som samlevende, jf. denforeslåede § 2 b, stk. 2, nr. 2, fremgår af ATP’s samleverregister og oplysning om ansøger harfælles bankkonto med sin sambo, jf. den foreslåede § 2 b, stk. 3, fremgår af NemKonto-registeret.Kommunen skal efter forslaget derfor som udgangspunkt basere sagsbehandlingen af sager efterkapitel 1 a og 4 på de oplysninger, som allerede findes om en person, der søger om uddannelses-eller kontanthjælp.På sigt vil brugen af registerbaserede oplysninger endvidere føre til mere ensartede afgørelser, daoplysningsgrundlaget i sagerne vil være mere ensartet og kvalificeret. Det vil samtidig medvirke tilat højne borgernes retssikkerhed.Fra 1. august 2009 blev beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper til et kommunaltansvarsområde, dvs. at ansvaret for de forsikrede ledige overgik fra staten til kommunerne. Som enkonsekvens af dette blev der fastlagt en ny arbejdsdeling mellem kommunerne og staten på it-området. Kommunerne fik ansvaret for it-understøttelsen af sagsbehandlingen vedrørende allemålgrupper i beskæftigelsesindsatsen.Det er derfor en kommunal opgave at it-understøtte opslag i registre i forbindelse med denobligatoriske anvendelse af registeroplysninger ved afgørelser efter kapitel 1 a og 4 omuddannelses- og kontanthjælp. De nærmere regler herom vil blive fastsat i bekendtgørelse om detfælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen, jf. senest nr. 1420 af 23.december 2012Indhentelse af oplysningerne skal ske i respekt for Forvaltningsloven og Persondatalovens reglerom indhentelse af oplysninger, herunder reglerne om samtykke og partshøring. Kommunen skalderfor, inden de foretager en samkøring orientere de berørte personer, inden samkøringen foretages.Kommunen har – som dataansvarlig myndighed – ansvaret for at sikre datasikkerheden og for athave den nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, ogsikkerhedsbekendtgørelsen, herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontrollerog uddannelse og vejledning af medarbejderne, jf. også § 58, stk. 5, i lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats.Til § 98 bEfter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik er der ikke fastsat krav om, hvordanpartshøring og afsendelse af en afgørelse skal foregå. De formelle krav til partshøring og afgørelsefremgår af forvaltningslovens §§ 19-26. Kommunerne skal endvidere behandle sager efter lov omaktiv socialpolitik efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Stk. 1På baggrund af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015 foreslås det i§ 98 b, stk. 1,at kommunerne fremover skal partshøre en person, der modtager uddannelseshjælp ellerkontanthjælp, digitalt, når der skal træffes afgørelser om ydelser efter kapitel 4 i lov om aktivsocialpolitik. Det kan fx være en person, som ikke har overholdt sine rådighedsforpligtelser. Enperson, som er uddannelsesparat eller jobparat, der er blevet partshørt digitalt, skal svare digitalt på

partshøringen. En person, der er aktivitetsparat kan besvare partshøringen digitalt, men der stillesikke krav om dette.Samtidig bliver der stillet krav om, at kommunen sammen med partshøringen udarbejder enagterskrivelse, når den påtænker at træffe en afgørelse om sanktion efter §§ 36-41.Baggrunden for dette er, at personen, der har begået en forseelse, derved får kendskab til, hvilkenafgørelse kommunen vil træffe på baggrund af de oplysninger, der fremgår af sagen, indenpartshøring. Det bliver dermed klart for personen, hvad konsekvensen er, hvis den pågældende ikkebesvarer partshøringen og fremkommer med oplysninger, som kan have betydning for afgørelsen.Det er vigtigt, at det klart fremgår, at hovedformålet med henvendelse i form af en samletpartshøring og agterskrivelse er at oplyse sagen, således at kommunen kan træffe en korrektafgørelse. Formen skal derfor respektere formålet med partshøringspligten, dvs. ønsket om, atparten får mulighed for at kommentere, korrigere og supplerede sagens faktuelle grundlag.Det foreslås, at en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik, fra sin”Min side” på Jobnet skal kunne se, at kommunen har sendt en partshøring. Det foreslås, at dersamtidig etableres en kommunal it-løsning, der kan understøtte processen omkring partshøringsåledes, at personen fra ”Min side” på Jobnet kan få adgang til en kommunal it-løsning både for atse og besvare partshøringen.Digital forvaltning forudsætter, at borgerne kan identificere sig sikkert i forbindelse med anvendelseaf digitale selvbetjeningsløsninger. Til brug for identifikation af borgeren i forbindelse med brug afde foreslåede selvbetjeningsløsninger på Jobnet vil der derfor blive anvendt NemID.Stk. 2Med forslaget til§ 98 b, stk. 2,fastsættes, at hvis en person er blevet partshørt digitalt, skalafgørelsen ligeledes sendes digitalt. Det vil i lighed med partshøring kunne foregå via en kommunalit-løsning og således, at personen på sin ”Min side” på Jobnet kan se, at der er sendt en afgørelse frakommunen i den kommunale it-løsning.Stk. 3Det foreslås i§ 98 b, stk. 3,at partshøring, herunder agterskrivelse og afgørelser fra kommunernekan sendes uden underskrift. Partshøring og afgørelse skal have en maskinel eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller der skal anvendes en teknik, så der sker en entydig identifikation afden, der har udstedt partshøringen eller afgørelsen. Det foreslås, at sådanne partshøringer,agterskrivelser og afgørelser sidestilles med partshøring og afgørelser med personlig underskrift.Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag formkrav, herunder personlig underskrift, ogsåtilgodeses i forhold til denne type af dokumenter, når de sendes digitalt. Det vil sige, at de relevanteteknologiske løsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, derligger bag kravet herom.Stk. 4Det foreslås i§ 98 b, stk. 4,at partshøring, agterskrivelse og afgørelse anses for at være kommetfrem på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig for den person, som partshøringen eller afgørelsen errettet imod.

Samtidig etableres der en service, som personen kan tilmelde sig, så den pågældende får fx en sms,når der ligger adviser om partshøringer mv. på ”Min side” på Jobnet.Hvis der er sat en frist for at besvare henvendelsen, skal denne frist været fastsat således, atpersonen, der er modtager for meddelelsen, får en rimelig tid til at gøre sig bekendt med og besvarehenvendelsen.Til § 98 cBeskæftigelsesministeren får efter forslaget til § 98 c bemyndigelse til at fastsætte nærmere reglerom anvendelse af elektroniske registre og om digital kommunikation om afgørelser mv.Bemyndigelsen vil i første omgang blive brugt til at fastsætte regler om integrationen mellemkommunernes it-systemer og ”Min side” på Jobnet i forbindelse med indførelsen af digitalpartshøring. Der skal således etableres en kommunal it-løsning, der kan understøtte processenomkring partshøring således, at personen fra ”Min side” på Jobnet kan få adgang til i en kommunalit-løsning både at se og besvare partshøringen.Fra 1. august 2009 blev beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper til et kommunaltansvarsområde, dvs. at ansvaret for de forsikrede ledige overgik fra staten til kommunerne. Som enkonsekvens af dette blev der fastlagt en ny arbejdsdeling mellem kommunerne og staten på it-området. Kommunerne fik ansvaret for it-understøttelsen af sagsbehandling vedrørende allemålgrupper i beskæftigelsesindsatsen.Det er derfor en kommunal opgave at it-understøtte opslag i elektroniske registre i forbindelse medden obligatoriske anvendelse af registeroplysninger ved afgørelse efter kapitel 4 om uddannelses-eller kontanthjælp.Til nr. 104 (§ 104, stk. 1)Der er tale om en konsekvensændring. I forbindelse med lov nr. 1380 af 23. december 2012 omændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pensionog forskellige andre love. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse afressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud mv.) blev der ved en fejl ikke foretaget enkonsekvensændring af henvisningen til § 74 d, stk. 2, hvor størrelsen af ledighedsydelse fremgik til74 a, stk. 2 og 3, hvor størrelsen af ledighedsydelsen nu fremgår.Det foreslås derfor, at henvisningen i§ 104, stk. 1,ændres til § 74 a, stk. 2 og 3.Til nr. 105 ( § 106)Der er der tale om en konsekvensrettelse, som følge af forslaget til § 1, nr. 49 til § 34 a.Således vil staten efter forslagets indhold yde 50 pct. refusion for en kommunes udgifter til særligstøtte til enlige forsørgeres studiestart i lighed med den refusion, som staten yder efter de gældenderegler af en kommunens udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter lovens kap.10 ogefterlevelseshjælp efter lovens kap. 10 a.Til nr. 106-1190 (§ 109)

Der er tale om, at reglen om satsregulering konsekvensrettes som følge af, at kontanthjælp for ungeunder 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, afskaffes, og der indføres enny ydelse - uddannelseshjælp.Uddannelseshjælp for unge under 30 år foreslås indført med de nye bestemmelser i §§ 23 og 24,mens satserne for kontanthjælp, herunder de nye satser for unge under 30 år, fremgår af forslaget til§ 25 om kontanthjælp. I nr. 106 foreslås disse ydelser satsreguleres efter de gældende regler.Det foreslås endvidere, atstk. 1, nr. 3,konsekvensrettes som følge af forslaget til gensidigforsørgelsespligt mellem samlevende.Det foreslås, atstk. 1, nr. 5,ophæves. Dette er en konsekvens af, at punktsanktioner fremoverfastsættes til tre gange dagssatsen, dvs. den gennemsnitlige sats, som beregnes på baggrund af denårlige uddannelses- eller kontanthjælp divideret med 260, således at dagssatsen er beregnet påbaggrund af en 5-dages-uge gange tre. Da uddannelses- og kontanthjælpen allerede satsreguleres,findes det unødvendigt også at satsregulere dagssatserne. Det foreslås, at der i stedet indsættes enregel om satsregulering af det beløb, der foreslås indsat i § 42 som en konsekvensrettelse.Konsekvensrettelsen i § 42 er en følge af forslagene i §§ 23- 25 om nye satser.Det foreslås, at der foretages en teknisk ændring afstk. 1, nr. 6,således at det præciseres, atressourceforløbsydelse årligt reguleres med en satsreguleringsprocent. Dette følger i dag af, atressourceforløbsydelsen bl.a. baserer sig på satserne i kontanthjælpssystemet, som satsreguleresefter lovens § 109, stk. 1, nr. 1. Med ændringen i ydelsessatserne i kontanthjælpssystemet, jf.lovforslagets § 1, nr. 33-35 og de heraf afledte konsekvensændring i bestemmelserne omressourceforløbsydelse, jf. lovforslaget § 1, nr. 72-76, foreslås det, at tydeliggøre i lovens § 109, atressourceforløbsydelse er omfattet af satsreguleringen.Det foreslås, atstk. 2,ophæves som konsekvens af, at bestemmelsen i § 25 f foreslås ophævet.Til nr. 111-113 (§ 110)Efter gældende lovs § 110, 1. pkt., kan beskæftigelsesministeren efter ansøgning fra en kommunetillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne i loven.Det gælder dog ikke reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder. Efter 2. pkt. bekendtgørbeskæftigelsesministeren tilladelsen.Kontanthjælpssystemet bygger på et selvforsørgelsesprincip, og hjælpen udgør det understeøkonomiske sikkerhedsnet. Hovedreglen er derfor, at indtægter fradrages krone for krone i hjælpen,dog ses der bort fra 15,23 kr. pr. udført arbejdstime, hvis modtageren eller dennes ægtefælle hararbejdsindtægter. Beløbet, der kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160timer pr. måned pr. person, jf. lovens § 31.Det foreslås istk. 2,at der skabes hjemmel til, at beskæftigelsesministeren også kan give tilladelsetil forsøg, hvor udsatte kontanthjælpsmodtagere får mulighed for lempeligere fradrag for arbejds-indtægter, dvs. at der kan ses bort fra et større beløb end 15,23 kr. pr. udført arbejdstime ved fradragaf arbejdsindtægten i hjælpen.Med hjemmel i bestemmelsen vil der blive fastsat nærmere administrative regler om og gennemførtforsøg med lempeligere fradrag.

Der vil blive gennemført forsøg med lempeligere fradrag for særligt udsatte kontanthjælps-modtagere, som har været på kontanthjælp i mange år, eller som har komplekse problemer, fx iform af hjemløshed, misbrug mv., og som tager kortvarige job fx en dags hjælp med oprydning iforbindelse med et forsøg om dag-til-dag-formidling til denne gruppe. Forsøget med dag-til-dag-formidling er nærmere beskrevet i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ogforskellige andre love. Der henvises til dette lovforslags almindelige bemærkninger, pkt. 2.9.2.Der vil endvidere blive gennemført et forsøg med lempeligere fradrag til aktivitetsparatekontanthjælpsmodtagere, der tager job af kortere varighed. Der vil administrativt blive fastsatnærmere regler om målgruppen for og forsøgets omfang.Forsøgene vil blive gennemført i 2014 med efterfølgende evaluering.Med forsøgshjemlen skabes der således mulighed for, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagereog særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere, der omfattes af forsøgene, får en ekstra tilskyndelse tilat tage arbejde, og dermed opnår eller bevarer en vis tilknytning til arbejdsmarkedet.Med forslaget tilstk. 3,bekendtgør beskæftigelsesministeren tilladelsen.Til § 2Til nr. 1 (§ 2 a)I § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension opregnes personkredsen for ArbejdsmarkedetsTillægspension for modtagere af forskellige offentlige ydelser, fx modtagere af arbejdsløsheds-dagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp m.v.Det foreslås, at personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovens § 2 a udvides tilogså at omfatte modtagere af uddannelseshjælp efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik, jf.lovforslagets § 1, nr. 33.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 88 og 89.

Det følger af SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 2, at forsørgere, der bor sammen med en uddannelses-søgende, der modtager SU, har ret til et stipendium som tillæg til stipendium efter SU-lovens § 7,stk. 1, nr. 1, eller slutlån efter SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 3. Retten til forsørgertillægget er nærmerereguleret i SU-lovens § 10 b.Med den foreslåede ændring af SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 2, vil også uddannelsessøgende, der borsammen med en person, der modtager uddannelseshjælp kunne få forsørgertillæg efter SU-lovens §10 b, og regler fastsat i medfør heraf,Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.12.2.Til § 5Til nr. 1-3Der er tale om redaktionelle ændringer, som har et præciserende formål.Kapitel 2 a i børnetilskudsloven har overskriften ”Ydelser til særlige grupper af børn”, hvilket ikkeer dækkende for de meget forskellige typer tilskud, som kapitlet omfatter.Kapitel 2 a foreslås derfor opdelt, således at kapitel 2 a får overskriften ”Flerbørnstilskud ogadoptionstilskud”, og et nyt kapitel 2 b med overskriften ”Børnetilskud til visseuddannelsessøgende”.Kapitel 2 a indeholder de uændrede bestemmelser om flerbørnstilskud og adoptionstilskud, mensdet foreslåede kapitel 2 b, vil indeholde den nugældende bestemmelse om særligt børnetilskud tiluddannelsessøgende og lovforslagets ændringer hertil, samt lovforslagets nye bestemmelser omsupplerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder. For at markere, at der er tale om toforskellige tilskudsmuligheder, og for at fremme overskueligheden, foreslås indsatunderoverskrifterne ”Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende” og ”Supplerende børnetilskud ivisse praktik- og skoleperioder”.Af hensyn til overskuelighed er der i forslaget til affattelse af de nye bestemmelser om supplerendebørnetilskud henvist til lov om statens uddannelsesstøtte med lovens officielle korte titel - SU-loven. Det foreslås af redaktionelle hensyn, at de gældende henvisninger til lov om statensuddannelsesstøtte ændres tilsvarende.Til nr. 4I den gældende bestemmelse om særligt børnetilskud til uddannelsessøgende (§ 10 c) foreslås indsaten bestemmelse om, at Udbetaling Danmark ved modtagelse af en ansøgning om særligtbørnetilskud til uddannelsessøgende først skal behandle ansøgningen som en ansøgning omsupplerende børnetilskud. Endvidere foreslås indsat en undtagelse fra ansøgningskravet i detilfælde, hvor omregning af supplerende børnetilskud medfører bortfald af dette tilskud, fordi detberegnede supplerende børnetilskud er mindre end særligt børnetilskud til uddannelsessøgende. Idisse tilfælde vil modtageren automatisk overgå til at modtage særligt børnetilskud tiluddannelsessøgende, hvis betingelserne herfor er opfyldt, og indtægten ligger underbortfaldsgrænsen. Der henvises til de almindelige bemærkninger vedrørende konsekvensændringer iden eksisterende børnetilskudsordning, samt de foreslåede§ 10 f, stk. 1 og 2,og bemærkningerhertil.

Det forudsættes, at eksisterende modtagere af særligt børnetilskud til uddannelsessøgende i relevantomfang vejledes af Udbetaling Danmark om muligheden for (i stedet) at søge supplerendebørnetilskud.Til nr. 5For at undgå dobbeltkompensation forslås det i et nyt§ 10 c, stk. 4,at der ikke kan modtages særligtbørnetilskud til uddannelsessøgende for perioder, hvor ansøgeren modtager supplerendebørnetilskud.Til nr. 6Efter gældende regler kan social- og integrationsministeren fastsætte regler for, hvorledes DIS-indkomst skal indgå i indtægten. Denne bemyndigelse er ikke udnyttet og foreslås derfor ophævet.Til nr. 7Efter de gældende regler kan for meget udbetalt særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, somskyldes indtægtsreguleringen af tilskuddet, fradrages i det efterfølgende kalenderårs tilskud. Detforeslås, at for meget udbetalt særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, som skyldesindtægtsreguleringen af tilskuddet, ligeledes kan fradrages i det efterfølgende kalenderårssupplerende børnetilskud.Til nr. 8Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at stk. 4-7 bliver til stk. 5-8.Til nr. 9Det foreslås, at der indføres et nyt børnetilskud,supplerende børnetilskud i visse praktik- ogskoleperioder(supplerende børnetilskud). Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.2.6.4.2.1.Til § 10 dI§ 10 dforeslås en afgrænsning af målgruppen for supplerende børnetilskud, og der opstilles enrække grundlæggende betingelser for retten til at modtage ydelsen. Der henvises til de almindeligebemærkninger, pkt. 2.6.4.2.1.Istk. 1foreslås det, at der skal være tale om en forælder, som har forsørgelsespligten for et barnunder 18 år, at vedkommende skal deltage i en uddannelse, der er godkendt som støtteberettigendeefter SU-loven, samt at vedkommende som led i denne uddannelse er i gang med en praktik- ellerskoleperiode, hvor vedkommende modtager løn eller skolepraktikydelse (uddannelsesindtægt).Endelig foreslås det, at der indføres et ansøgningskrav.Istk. 2foreslås det, at retten til supplerende børnetilskud for enlige forsørgere er betinget af, atansøgeren er berettiget til og modtager ekstra børnetilskud efter børnetilskudslovens § 3. Retten tilsupplerende børnetilskud for samlevende forsørgere foreslås betinget af, at samleveren ogsådeltager i en SU-berettigende uddannelse eller modtager uddannelseshjælp efter de i lovforslagets§ 1, nr. 33, ændrede §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik.Istk. 3foreslås det, at det stilles som betingelse for udbetaling af supplerende børnetilskud, atansøgeren dokumenterer deltagelse i en uddannelse som nævnt istk. 1,tidspunktet for påbegyndelseog afslutning af den eller de dele af uddannelsen, hvor ansøgeren er berettiget til supplerende

børnetilskud, samt indkomsten. Da retten til supplerende børnetilskud er betinget af deltagelse i enpraktik- eller skoleperiode, bortfalder retten til tilskud, når en periode afsluttes eller afbrydes udenat blive direkte efterfulgt af en ny periode, der kan berettige til udbetaling af supplerendebørnetilskud.Uddannelses- og praktikaftalen vil indeholde oplysninger om elevlønnen for studerende på deerhvervsfaglige uddannelser, og praktikkontrakten vil indeholde oplysninger om lønnen i praktik påvisse videregående uddannelser ved aftalens start. For elever, der er optaget til skolepraktik, tilskoleundervisning i hovedforløbet uden uddannelsesaftale og til skoleundervisning efter § 5, stk. 5,i lov om erhvervsuddannelser, er der én gældende sats for skolepraktikydelsen. Indkomster underdisse forløb benævnes samlet ”uddannelsesindtægt”. Hvis ansøgeren forventer at have indtægterudover uddannelsesindtægten, skal disse ligeledes oplyses og dokumenteres. Det bemærkes, atindkomst udover uddannelsesindtægten i vid udstrækning vil kunne dokumenteres tilstrækkeligtmed anvendelse af oplysninger fra indkomstregistret i kombination med forskudsregistreringen.Istk. 4-6forslås det præciseret, at der kun kan udbetales ét supplerende børnetilskud pr. forælder,og at der ikke kan modtages supplerende børnetilskud for perioder, hvor ansøgeren modtagersærligt børnetilskud til uddannelsessøgende eller SU.Istk. 7foreslås det, at de generelle betingelser vedrørende ansøgerens og barnets statsborgerskab,ophold mv., som gælder for modtagere af ydelser efter børnetilskudsloven, tilsvarende finderanvendelse.Istk. 8foreslås det, at kun den af forældrene, der har barnet boende hos sig, har ret til supplerendebørnetilskud. Opholder barnet sig lige meget hos begge forældrene, har kun den af forældrene, påhvis adresse barnet er tilmeldt folkeregisteret, ret til supplerende børnetilskud. Bestemmelse hindrerikke, at begge forældre kan modtage supplerende børnetilskud, hvis de lever sammen og beggeopfylder betingelserne for at modtage tilskuddet.Til § 10 eI§ 10 eforeslås det, at supplerende børnetilskud indtægtsreguleres på baggrund af ansøgerensindividuelle indtægt. Indtægten skal oplyses af ansøgeren, hvilket dog ikke er til hinder for, atoplysninger fra indkomstregistret og andre skatteregistre kan anvendes til brug for oplysning af ogdokumentation for indtægtsforhold.Indtægtsreguleringen skal sikre, at ansøgerens samlede indkomst i den pågældende praktik- ellerskoleperiode vil være på et sammenligneligt niveau med SU og SU-forsørgertillæg i den del afuddannelsen, der berettiger til SU.Det foreslås at anvende samme indkomstbegreb, som finder anvendelse ved beregning af særligtbørnetilskud til uddannelsessøgende, jf. børnetilskudslovens § 10 c.Det foreslås, at supplerende børnetilskud beregnes som 55 pct. af forskellen mellem satsen for SUmed forsørgertillæg – som er 11.506 kr. pr. måned for enlige forsørgere og 8.051 kr. pr. måned forsamlevende forsørgere – og ansøgerens aktuelle indkomst. De anvendte satser for SU medforsørgertillæg vil følge de til en hver tid gældende satser i medfør af SU-loven. Forskelsbeløbetopgøres på årsbasis og udbetales månedsvist med 1/12 af beløbet.

Til § 10 fIstk. 1foreslås det, at der ikke er ret til supplerende børnetilskud, hvis det beregnede tilskud påårsbasis ved behandlingen af ansøgningen er mindre end særligt børnetilskud tiluddannelsessøgende (6.804 kr. årligt, 2013-niveau). I denne situation skal ansøgningen i stedetbehandles som en ansøgning om særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, jf.børnetilskudslovens § 10 c. Der henvises til de almindelige bemærkninger vedrørendekonsekvensændringer i den eksisterende børnetilskudsordning.Tilsvarende foreslås det istk. 2,at retten til supplerende børnetilskud ophører, hvis det beregnedetilskud på årsbasis som følge af en omregning i løbet af året nedsættes til mindre end særligtbørnetilskud til uddannelsessøgende (om omregning, se de foreslåede§ 10 g, stk. 1 og 2ogbemærkninger hertil). Det foreslås, at Udbetaling Danmark får pligt til af egen drift at træffeafgørelse om, hvorvidt borgeren i stedet har ret til særligt børnetilskud til uddannelsessøgende,herunder med hvilket beløb.Istk. 3foreslås det, at supplerende børnetilskud udbetales månedsvis bagud den sidste hverdag imåneden med 1/12 af beløbet på årsbasis. Det foreslås endvidere, at supplerende børnetilskududbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvori der er ansøgt herom, oghvori betingelserne for udbetaling er opfyldt. Hvis betingelserne er opfyldt med virkning fra den 1. ien måned, anses betingelserne for at være opfyldt i den foregående måned. Hvis f.eks. etpraktikforløb påbegyndes den 1. februar (og øvrige betingelser ligeledes er opfyldt på dettetidspunkt), og hvis ansøgning er indgivet 31. januar, udbetales supplerende børnetilskud første gangfor februar måned den sidste hverdag i februar.Det foreslås endvidere, at supplerende børnetilskud udbetales sidste gang for den måned, i hvilkenretten til supplerende børnetilskud ophører. Det bemærkes, at Udbetaling Danmark i forbindelsemed ansøgningen har modtaget oplysning fra ansøgeren om praktikperiodens slutdato, som dermeder den sidste måned, hvori der kan udbetales supplerende børnetilskud. Hvis praktikperiodenophører før det oplyste tidspunkt, eller hvis andre forhold af betydning for retten til supplerendebørnetilskud ændrer sig, skal ansøgeren oplyse herom til Udbetaling Danmark.Supplerende børnetilskud udbetales ligesom andre børnetilskudsydelser som en skattefri ydelse, jf.ligningslovens § 7, nr. 14.Til § 10 gForslaget til§ 10 g, stk. 1-2 og 4,vedrører omregning af supplerende børnetilskud i løbet af året ogsvarer til de tilsvarende regler for omregning af særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, jf.børnetilskudslovens § 10 c, stk. 10-13, herunder lovforslagets ændring af børnetilskudslovens§ 10 c, stk. 11. Det bemærkes, at modtageren har pligt til at oplyse Udbetaling Danmark omændringer i sine forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af ydelser efterbørnetilskudsloven, jf. § 24 i børnetilskudsloven.Det følger af forslaget tilstk. 1at der ved oplysninger om indtægtsændringer, der ikke medfører, atden forventede indtægt for det aktuelle kalenderår ændres med mere end 10 pct., ikke foretagesomregning af tilskuddet i løbet af kalenderåret. Hvis den indtægt, der ligger til grund for beregningaf tilskuddet i et kalenderår, ændres med mere end 10 pct., omregnes tilskuddet, og der foretages enny beregning for kalenderåret, som reguleres over de resterende månedsvise udbetalinger gennemfradrag eller tillæg for henholdsvis for meget eller for lidt udbetalt tilskud i perioden før

omregningen. Er der tale om ændringer, der har betydning for den forventede indtægt i det følgendekalenderår, indgår oplysningerne ved beregning af tilskuddet for dette kalenderår uanset størrelsenaf ændringen.Oplysninger om indtægtsændringer, som udgør en afvigelse på mindre 10 pct., og som derfor førstskal indgå for følgende kalenderår, kan dels komme fra modtageren, dels ved at UdbetalingDanmark af egen drift har indhentet indkomstoplysninger, f.eks. fra indkomstregistret,forskudsregistret eller årsopgørelsen.Det foreslåedestk. 2vedrører omregning af supplerende børnetilskud som følge af andre ændringerend indkomstændringer. Det kan f.eks. være, at et barn fødes, et barn bliver 18 år, at en uddannelsepåbegyndes, eller at en uddannelse afsluttes. Et andet eksempel på en ændring af tilskudsgrundlageter, hvis en enlig uddannelsessøgende i løbet af kalenderåret flytter sammen med en anden.Ved sådanne ændringer skal der ske periodeopdeling, dvs. at indtægten opgøres forholdsmæssigtfor den del af året, hvor ansøger er berettiget til tilskud på samme grundlag, og opregnes til årsbasis.Herefter beregnes tilskuddet for de resterende hele måneder i året. Ligesom ved omregning somfølge af indtægtsændringer foreslås det, at der i de fremadrettede udbetalinger kan ske fradrag ellertillæg for henholdsvis for meget eller for lidt udbetalt tilskud i perioden før omregningen.Istk. 3foreslås en efterregulering, som indebærer, at der én gang årligt efter kalenderårets udløbtræffes afgørelse om den endelige beregning af supplerende børnetilskud for kalenderåret pågrundlag af året faktiske indtægt i den skattemæssige årsopgørelse.Dette medfører, at opgørelsen af indtægt og udbetaling af supplerende børnetilskud i løbet af årethar en foreløbig karakter. Dette princip med foreløbige beregninger i løbet af året efterfulgt af enårsopgørelse af borgerens samlede forpligtelser/rettigheder kendes allerede fra skatteområdet, hvorskatteberegningen og -indbetalingen i løbet af året ligeledes har en foreløbig karakter.Ved efterreguleringen anvendes samme systematik som ved omregning i løbet af året. Ligesom vedomregning i løbet af året er det en betingelse for, at for meget/lidt udbetalt tilskud skaltilbagebetales/efterbetales, at der er tale om en afvigelse fra det oprindelige indtægtsgrundlag medmere end 10 pct. Ligesom ved omregning i løbet af året som følge af andre ændringer endindkomstændringer skal der ske periodeopdeling, se bemærkningerne tilstk. 2.Det foreslås endvidere, at hvis det for meget eller for lidt udbetalte supplerende børnetilskud forkalenderåret udgør mindre end 100 kr., skal det for meget eller for lidt udbetalte tilskud ikketilbagebetales henholdsvis efterbetales.Det bemærkes, at tilbagebetalingskrav som følge af den årlige efterregulering ikke forudsætter, atdet for meget udbetalte beløb er modtaget mod bedre vidende. Dette svarer til efterregulering påboligstøtteområdet og til opkrævning af restskat.Istk. 4foreslås det, at tilbagebetalingskrav som følge af efterreguleringen fradrages i det efter-følgende kalenderårs supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til uddannelsessøgendeefter børnetilskudslovens § 10 c. Samme adgang til fradrag i efterfølgende års tilskud foreslås i detilfælde, hvor en omregning i løbet af året har bevirket, at det allerede udbetalte supplerendebørnetilskud i året, overstiger det tilskud, som den uddannelsessøgende er berettiget til. Såfremtansøgeren ikke i det efterfølgende kalenderår bliver berettiget til supplerende børnetilskud ellersærligt børnetilskud til uddannelsessøgende, skal for meget udbetalt tilskud tilbagebetales.

Istk. 5, 1. pkt.,foreslås det, at social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler omopgørelsen af indtægt ved omregning og efterregulering efterstk. 1-3,herunder om opgørelse afindtægt og henføring af indtægt til bestemte perioder på grundlag af oplysninger fraindkomstregistret, forskudsregistreringen og årsopgørelsen.Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler for, hvordan indkomstoplysningerfra indkomstregistret, forskudsregistreringen og årsopgørelsen kan anvendes til dokumentation forforventet indkomst ved ansøgning, omregning og opgørelse af den faktiske indkomst i forbindelsemed efterreguleringen. Til brug for periodeopdeling vil der herunder kunne fastsættes regler for,hvordan indkomstoplysninger henføres til enkelte ydelsesmåneder. For indkomster, som skalindberettes til indkomstregistret, vil den såkaldte dispositionsdato, som er den dato, hvorindberetteren har stillet indkomsten til disposition for modtageren, danne udgangspunktet forsådanne regler. For indkomster, som ikke skal indberettes til indkomstregistret, vil der kunnefastsættes regler om, at indkomsten fordeles ligeligt på kalenderårets måneder.Istk. 5, 2. pkt.,foreslås det, at social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler omtilbagebetaling som følge af omregning og efterregulering efterstk. 1-3.Bemyndigelsen svarer tilden tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse, der gælder for særligt børnetilskud tiluddannelsessøgende. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler for tilbagebetaling, somsvarer til tilbagebetalingsregler på Udbetaling Danmarks øvrige myndighedsområde.

Til § 7 (Ikrafttræden og overgangsbestemmelser)Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2014.Istk. 2,foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte dato forikrafttrædelse af bestemmelserne i § 13 a, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, § 39, nr. 3 og 4, samt § 98 b, i lovom aktiv socialpolitik, som fastsætter rådighedspligt til at lægge cv på Jobnet og overholde aftalerom jobsøgning og løbende registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog på ”Min side” på Jobnetsamt pligt til digital partshøring mv. Bestemmelserne får først virkning fra det tidspunkt, hvor it-understøttelsen på Jobnet mv. er på plads.Istk. 3,foreslås det, at kommunen i perioden fra 1. oktober 2013 til 1. januar 2014 skal kunne tagestilling til og dermed træffe afgørelse om, hvorvidt en kontanthjælpsmodtager under 30 år har enerhvervskompetencegivende uddannelse. Afgørelsen vil betyde, at kommunen samtidig kanorientere modtageren af hjælp om, hvorvidt pågældende fra 1. januar 2014 forventes at kunnemodtage uddannelses- eller kontanthjælp, hvis den pågældende fortsat har behov for hjælp. Unge

uden erhvervskompetencegivende uddannelse vil fra 1. januar 2014 kunne modtageuddannelseshjælp, mens unge med erhvervskompetencegivende uddannelse vil fortsætte påkontanthjælp. Der henvises til forslaget til §§ 23-25, i lov om aktiv socialpolitik.Personen kan klage over kommunens afgørelse efter lovens § 98.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til § 8, stk. 2, i det samtidigt fremsattelovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen afden aktive beskæftigelsesindsats og flere andre love, der udmønter den del af aftalen omkontanthjælpsreformen, der vedrører indsatsen. I disse regler foreslås det, at kommunen i sammeperiode kan træffe afgørelse om, hvorvidt den unge, som fra 1. januar 2014 skal modtageuddannelseshjælp, er uddannelsesparat, herunder er åbenlyst uddannelsesparat, eller omvedkommende er aktivitetsparat.Med forslagene til ovennævnte bestemmelser vil kommunerne allerede inden den 1. januar 2014kunne træffe afgørelse og vejlede den enkelte unge, om hvilken hjælp, kommunen forventer, atvedkommende vil kunne modtage fra 1. januar 2014, herunder vil kommunen kunne vejlede enaktivitetsparat om, at vedkommende har mulighed for aktivitetstillæg.Istk. 4,foreslås det, at konsekvensændringen i § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, træder ikraft ved lovens offentliggørelse og har virkning fra den 1. januar 2013. Baggrunden er, at der veden fejl ikke blev foretaget en konsekvensrettelse i henvisningen i lovens § 104, stk. 1, i forbindelsemed vedtagelsen af lov nr. 1380 af 23. december 2012. Med konsekvensrettelsen fremgår det nu af§ 104, stk. 1, at kommunen kan få refusion for ledighedsydelse udbetalt efter § 74 a, stk. 2 og 3, iloven.Til § 8Der foreslås istk. 1,at forslaget om gensidig forsørgelsespligt for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, ilov om aktiv socialpolitik får halv virkning i 2014. Forslaget indebærer, at der sker en beregningefter såvel det nugældende som det kommende regelsæt.Først beregnes det beløb, kontanthjælpen til en samlever ville udgøre pr. måned i 2014 medanvendelse af de foreslåede regler for samlevende, svarende til de gældende regler for ægtefæller.Dernæst beregnes det beløb, kontanthjælpen til en samlever ville udgøre pr. måned i 2014 efter dehidtil gældende regler for ugifte samlevende.Den faktiske udbetaling udgør det beløb, der kan beregnes som ægtefælle plus halvdelen afforskellen på det beløb, der kan beregnes efter de hidtidige regler som ugift samlevende og efter deforeslåede regler om samlevende, svarende til de gældende regler for samlevende.Et eksempel: Samleverens indkomstforhold gør, at der efter de foreslåede regler for samlevende(svarende til ægtefællereglerne) kan udbetales 3.000 kr. i supplerende kontanthjælp. Efter reglernesom ugift/enlig ville der kunne udbetales 10.500 kr., svarende til 2013-satsen for voksne udenforsørgelsespligt over for børn under 18 år. Udbetalingen bliver herefter 6.750 kr. (3000 + (10.500-3000)/2).

Et andet eksempel: Samleveren har formue og efter de foreslåede regler om samlevende, somaffattet ved denne lovs § 1, nr. 4, (svarende til ægtefællereglerne) ville parret ikke være berettiget tilkontanthjælp. Efter reglerne som enlig/ugift ville der kunne udbetales 13.952 kr. om måneden -svarende til forsørgersatsen i 2013. Trods manglende berettigelse vil der med hjemmel iovergangsreglerne skulle udbetales et beløb på 6.976 kr. (13.952/2) til ansøgeren for denpågældende måned.Istk. 2,foreslås det, at en person, der umiddelbart forud for lovens ikrafttræden modtog kontant-hjælp, ikke skal være omfattet af reglerne i § 24, stk. 1, 3. pkt., og § 25, stk. 7, 3. pkt., i lov om aktivsocialpolitik, om, at aktivitetsparate personer først kan få aktivitetstillæg efter 3 måneder. Personenkan få aktivitetstillægget fra 1. januar 2014, hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne i lovens §24, stk. 1 og § 25, stk. 7, dvs. hvis personen deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-indsats, eller har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud.Istk. 3,foreslås det, at en person, der er mellem 25 og 29 år, som har modtaget særlig støtte efter §34 i lov om aktiv socialpolitik forud for lovens ikrafttræden, har ret til at fortsætte med at modtageden særlige støtte i 6 måneder fra lovens ikrafttræden, således at personen kan indrette sin økonomipå ikke længere at modtage støtten.Istk. 4,foreslås det, at §§ 36-41, i lov om aktiv socialpolitik, alene får virkning for overtrædelser afrådighedspligten, som sker efter på tidspunktet for lovens ikrafttræden eller derefter. For afgørelserefter lovens § 40 a om skærpet sanktion tæller alene de overtrædelser af rådighedspligten med, somer sket den 1. januar 2014 eller senere, når kommunen skal vurdere, om der har været gentagneovertrædelser af rådighedspligten. For overtrædelser, der er sket forud for lovens ikrafttræden,finder de hidtidige regler anvendelse.Istk. 5,foreslås det, at for en person, der den 1. januar 2014 overgår fra at modtage kontanthjælp tilat modtage uddannelseshjælp, tæller sanktioner, der er givet før lovens ikrafttræden efter reglerne i§§ 42 og 43, i lov om aktiv socialpolitik, med i opgørelsen af, om personen bliver omfattet af engentagelsessanktion efter § 42, stk. 2 eller 3 eller § 43, stk. 2 i samme lov.Istk. 6,foreslås det, at en person, der før den 1. januar 2014 modtager tilskud til nødvendigemedudgifter til bolig efter den hidtil gældende § 64 a, i lov om aktiv socialpolitik, vil fortsætte medat modtage dette tillæg som hidtil, så længe betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

hinanden, hvis den ene eller begge ansøger omeller modtager uddannelses- eller kontanthjælpefter denne lov.§ 2 b.To personer anses for samlevende efter §2 a, når de begge er fyldt 25 år, har fællesbopæl, ikke er gift med en anden, ikke erslægtninge i ret op- eller nedstigende linje ellersøskende, samt hvis betingelserne i stk. 2 eller 3er opfyldt.Stk. 2.Det er udover kravene i stk. 1 enbetingelse, at4) ansøger og samboen har et fælles barn,5) ansøger og samboen er eller har væretnoteret som samlevende i ATP, eller6) ansøger og samboen tidligere har væretgift med hinanden, medmindre de erblevet separeret eller skilt inden for deseneste 3 måneder.Stk. 3.Ud over de i stk. 2, nr. 1-3, nævntetilfælde kan kommunen anse to personer for atvære samlevende, når de har et samliv afægteskabslignende karakter.§ 2 c.Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidten ansøger og en sambo anses for samlevendeefter §§ 2 a og 2 b.”

§ 13. […]Stk. 11.Beskæftigelsesministeren fastsætternærmere regler om opgørelse af 12sammenhængende måneder med kontanthjælpsom nævnt i stk. 8, herunder hvordanressourceforløbsydelse og perioder medrevalidering i form af særligt tilrettelagteprojekter efter kapitel 10 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel11 i samme lov kan indgå i opgørelsen.§ 13 b.En person, der ønsker at modtagekontanthjælp, kan i almindelighed tidligst fåudbetalt hjælp 1 måned efter den førstehenvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a.Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden.For personer, der modtager hjælp alene pågrund af ledighed, kan udbetaling af hjælp kunfinde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt somarbejdssøgende i jobcenteret og udnytter sinearbejdsmuligheder.Stk. 2….§ 25 a.Kommunen kan yde op til 1 månedsengangshjælp til personer, der ikke opfylderbetingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en helmåneds kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fraansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren fårudbetalt kontanthjælp.Stk. 2-3….§ 31.Har ansøgeren eller ægtefællenarbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbudefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,tilbud i medfør af integrationsprogrammet efterintegrationsloven eller andrebeskæftigelsesfremmende foranstaltninger, sesder ved beregningen af kontanthjælpen efter §25 bort fra 14,58 kr. pr. udført arbejdstime. Detbeløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikkeberegnes på grundlag af mere end 160 timer pr.måned pr. person.Stk. 2….§ 34. […]Stk. 5.Personer, der modtagerressourceforløbsydelse, kan alene få særligstøtte, hvis de opfylder betingelserne for at

Fradrag i kontanthjælpNedsættelse af kontanthjælpOphør af kontanthjælp§ 42. […]Stk. 2.En person, som to gange inden for deseneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sinpligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, ilov om retssikkerhed og administration på detsociale område eller efter § 49, stk. 2, iintegrationsloven eller uberettiget og mod bedrevidende har modtaget kontanthjælp underophold i udlandet, skal have hjælpen nedsat med1/3 i 20 uger.Stk. 3.En person, som tre eller flere gangeinden for de seneste 5 år mod bedre vidende hartilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter§ 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område eller efter§ 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettigetog mod bedre vidende har modtagetkontanthjælp under ophold i udlandet, skal havehjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver gangoplysningspligten er tilsidesat eller denpågældende har været i udlandet, og skalherudover tilbagebetale den nedsatte hjælp.Stk. 4-8….

§ 68. […]Stk. 2.Ressourceforløbsydelsen udgør etmånedligt beløb svarende til1) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, forpersoner, der har forsørgelsespligt over foret barn,2) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 2, forpersoner, der ikke har forsørgelsespligt overfor et barn,3) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4, forpersoner under 25 år, der bor hos enforælder eller begge forældre, og som ikkehar forsørgelsespligt overfor et barn, eller4) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4, samt etmånedligt tillæg, der beregnes efter § 25,stk. 4, for personer under 25 år, der bor hosen forælder eller begge forældre og har endokumenteret bidragspligt over for et barn.Stk. 3-8….§ 69. […]Stk. 5.Beskæftigelsesministeren fastsætternærmere regler om opgørelsen af, hvornår rettentil ferie er opnået, herunder hvordan en periodepå kontanthjælp kan indgå i opgørelsen.

§ 82 a.Kommunen yder tilskud til betaling fortandpleje til personer, som modtager ydelserefter loven svarende til kontanthjælpsniveau.Personer, der modtager særlig hjælp efter § 27a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusiveførtidspension efter lov om social pensionsvarer til kontanthjælpsniveau. Personer, dermodtager revalideringsydelse,ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse,har ret til tilskuddet, hvis de modtager en ydelsesvarende til, hvad de ville være berettiget til ikontanthjælp, og opfylder de økonomiskebetingelser for at modtage kontanthjælp.Stk. 2-5….§ 8. [...]Stk. 3.Når en person har problemer ud overledighed, behandler kommunen sagen efterreglerne, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1 og 3, ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats ellerintegrationslovens § 20 c.§ 8 a.En person, der har ansøgt om ellermodtager kontanthjælp, og som efterkommunens vurdering modtager hjælpen alenepå grund af ledighed, skal ved førstehenvendelse til kommunen om hjælp tilmeldesig som arbejdssøgende i jobcenteret, ogkommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ellerintegrationslovens § 26 a, stk. 1.Stk. 2.Personen skal løbende bekræfte sintilmelding som arbejdssøgende i jobcenteretefter de regler, der er fastsat herom i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat imedfør heraf eller i integrationslovens § 26 a,stk. 1.

til en person under 30 år, der forsørger eget barni hjemmet og modtager ekstra børnetilskud efterlov om børnetilskud og forskudsvis udbetalingaf børnebidrag som enlig, i en periode mellemen uddannelses grund- og hovedforløb ellermellem to uddannelsesforløb, hvis kommunenpå baggrund af personens økonomiske forholdvurderer, at personen har behov herfor.Tilsvarende gælder, hvis personen er enligforsørger under 30 år og ikke modtager fuldteller delvist børnetilskud som følge afbetingelserne i lov om børnetilskud ogforskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det er enbetingelse, at personens forsørgelse ikke erdækket af uddannelsesstøtte efter lov om statensuddannelsesstøtte. Perioden med hjælp kan højstudgøre 2 måneder, og hjælpen kan højst udgøreet beløb på 11.505 kr. pr. måned.”Stk. 2 bliver herefter stk. 4.16.I§ 12, stk. 2,der bliver stk. 4, indsættesefter ”ægtefælle”: ”eller samlever, jf. §§ 2 a og2 b,”, og efter ”ægtefællen”: ”eller samleveren,jf. §§ 2 a og 2 b”.

kommunen,4) undlader at give meddelelse til jobcenteret,kommunen eller arbejdsgiveren om sygdomi tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbudefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,et tilbud i medfør afintegrationsprogrammet efterintegrationsloven eller skal møde tiljobsamtale hos en arbejdsgiver,5) undlader at give meddelelse om sygdom tilkommunen i tilfælde, hvor den ledige erindkaldt til en jobsamtale som led isygeopfølgning eller foranstaltninger somled i sygeopfølgning, eller6) afviser eller udebliver fra deltagelse iforanstaltninger som led i sygeopfølgning.Stk. 3.Det er en betingelse for at få hjælp, atansøgeren og dennes ægtefælle tager imod etrimeligt tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller et rimeligt tilbud imedfør af integrationsprogrammet efterintegrationsloven, medmindre ansøgeren imedfør af § 21 f i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats om en mindre intensivindsats eller integrationslovens § 16, stk. 4, 1.pkt., ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.Hvis ansøgeren ikke har enungdomsuddannelse, er det endvidere enbetingelse for at få hjælp, at personen deltager ien læse- og skrivetest, hvis jobcenteret vurderer,at der er behov for det, medmindre personen eromfattet af et integrationsprogram efterintegrationsloven. For ansøgere, der modtagerhjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, og som ikkeforsørger eget barn i hjemmet, er det endvidereen betingelse for at få hjælp, at ansøgerenmedvirker ved beskæftigelsesfremmendeforanstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter§ 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsatseller integrationslovens § 16 a.Stk. 4.Ønsker ansøgeren eller ægtefællen atmodtage eller modtager ansøgeren ellerægtefællen hjælp alene på grund af ledighed,har de dog ikke pligt til at udnytte deresarbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud omarbejde efter stk. 1 eller tilbud ellerbeskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter

22.§ 13, stk. 3-8,ophæves og i stedet indsættes:”Stk. 3.Kommunen har pligt til at vurdere, omen person, der har ansøgt om eller fåruddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylderbetingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage iden individuelt tilrettelagte uddannelsesrettedeindsats, hvis personen7) er vurderet til at være åbenlystuddannelsesparat og afslår et arbejde, sompersonen er henvist til,8) udebliver fra en individuel samtale ijobcenteret som led i kontaktforløbet i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde irehabiliteringsteamet eller fra enrådighedsvurdering i jobcenteret,9) udebliver fra en opfølgningssamtale ikommunen,10) undlader at give meddelelse om sygdom tiljobcenteret i tilfælde, hvor den ledige ergivet et tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats,11) undlader at give meddelelse om sygdom tilkommunen i tilfælde, hvor den ledige erindkaldt til en individuel samtale som led isygeopfølgning eller foranstaltninger somled i sygeopfølgning, eller12) afviser eller udebliver fra deltagelse iforanstaltninger som led i sygeopfølgning.Stk. 4.Kommunen har pligt til at vurdere, om enuddannelses- eller jobparat modtager af hjælp,jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at

stk. 3, hvis1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligttilbud på grund af forhold, der vedrørertilbuddets indhold,2) den pågældende ikke kan arbejde på grundaf sygdom eller der er risiko for, athelbredet forringes, hvis det hidtidigearbejde fortsættes,3) afstanden mellem bopæl og arbejdsstedmedfører en urimelig belastning af denpågældende på grund aftransportvanskeligheder eller den tid, dergår til transport,4) den pågældende har ret til fravær vedgraviditet, barsel og adoption, i detomfang der under fravær efterbestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og §14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge vedgraviditet, barsel og adoption,5) den pågældende er nødt til at passe sinebørn og der ikke kan anvises andenpasningsmulighed,6) den pågældende modtager støtte efter lovom social service til pasning afhandicappet barn eller døende nærtståendeeller efter lov om ret til orlov og dagpengeved barsel til pasning af alvorligt sygtbarn,7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 8og 9,8) Den pågældende aftjener værnepligt,9) arbejdet er omfattet af enoverenskomstmæssig konflikt eller10) arbejdet omfatter udvikling og fremstillingaf krigsmateriel.Stk. 5.Ønsker ansøgeren eller ægtefællen atmodtage eller modtager ansøgeren ellerægtefællen hjælp på grund af problemer ud overledighed, skal kommunen vurdere, om der i detenkelte tilfælde foreligger andre forhold end de istk. 4 nævnte, der kan begrunde, at denpågældende ikke har pligt til at udnytte sinearbejdsmuligheder.Stk. 6.Reglerne i stk. 1-3 gælder ikke foransøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under

udnytte sine uddannelses- ellerarbejdsmuligheder, hvis personen gentagnegange melder sig syg, når personen er givet ettilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør afintegrationsprogrammet efter integrationsloven.Kommunen skal dog ikke foretage en vurderingaf personens rådighed, hvis det ikke vurderesrelevant.Stk. 5.Det er en betingelse for at få hjælp, atansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever,jf. §§ 2 a og 2 b, tager imod et rimeligt tilbudefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats elleret rimeligt tilbud i medfør afintegrationsprogrammet efter integrationsloven,medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats ellerintegrationslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., ikke erforpligtet til at tage imod tilbud. Hvis ansøgerenom uddannelseshjælp ikke har enungdomsuddannelse, er det endvidere enbetingelse for at få hjælp, at personen deltager ien læse-, skrive- og regnetest. Hvis ansøgerenom kontanthjælp ikke har enungdomsuddannelse, er det en betingelse for atfå hjælp, at personen deltager i en læse-, skrive-og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der erbehov for det, medmindre personen er omfattetaf et integrationsprogram efterintegrationsloven. For ansøgere, der modtageruddannelseshjælp efter § 23, er det endvidere enbetingelse for at få hjælp, at ansøgerenmedvirker ved beskæftigelsesfremmendeforanstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter§ 21 b i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. Tilsvarende gælder forpersoner, der har fået tilbud om aktiviteterpålagt efter integrationslovens § 16 a.Stk. 6.Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælleeller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, at modtage ellermodtager ansøgeren eller dennes ægtefælle ellersamlever hjælp som uddannelses- eller jobparat,har de dog ikke pligt til at udnytte deresuddannelses- eller arbejdsmuligheder ved attage imod et tilbud om uddannelse eller arbejdeefter stk. 1, eller tilbud ellerbeskæftigelsesfremmende foranstaltninger efterstk. 5, hvis

uddannelse eller modtager en offentligforsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, atmodtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.Stk. 7.En person, hvis ægtefælle er berettigettil hjælp efter § 11, og som udelukkende ellerhovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælgeikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efterreglerne i stk. 1-3. I så fald bliver hjælpen tilægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 3,og § 34, stk. 3.Stk. 8.En person, der har modtagetkontanthjælp i 12 sammenhængende måneder,har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kanmodtage kontanthjælp. Ferien skal afholdesinden for de 12 følgende måneder. Det er enbetingelse, at personen i øvrigt opfylderbetingelserne for at modtage kontanthjælp,mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattetaf reglerne i stk. 1-3, mens ferien afholdes. Harpersonen optjent ret til ferie medferiegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først.Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger.Stk. 9.Det er en betingelse for afholdelse afferie, at personen har indgået aftale medkommunen om feriens placering. Ved placeringaf ferien skal der tages hensyn til personensøvrige forhold, herunder familiens afholdelse afferie, medmindre det i væsentlig grad modvirkerden beskæftigelsesindsats, der er iværksat ellerplanlagt for personen. Kan den pågældende ogkommunen ikke blive enige om, hvornår ferienskal afholdes, træffer kommunen afgørelseherom.Stk. 10.Beskæftigelsesministeren fastsætterefter forhandling med Beskæftigelsesrådetnærmere regler om anvendelsen afbestemmelserne i stk. 1-4, herunder regler om,hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest,hvis ansøgeren eller ægtefællen hardeltidsarbejde.Stk. 11.Beskæftigelsesministeren fastsætternærmere regler om opgørelse af 12sammenhængende måneder med kontanthjælpsom nævnt i stk. 8, herunder hvordanressourceforløbsydelse og perioder medrevalidering i form af særligt tilrettelagteprojekter efter kapitel 10 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel

11) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligttilbud på grund af forhold, der vedrørertilbuddets indhold,12) den pågældende ikke kan deltage iuddannelse eller arbejde på grund afsygdom, eller der er risiko for, at helbredetforringes, hvis den hidtidige uddannelseeller det hidtidige arbejde fortsættes,13) afstanden mellem bopæl og uddannelses-eller arbejdssted medfører en urimeligbelastning af den pågældende på grund aftransportvanskeligheder eller den tid, der gårtil transport,14) den pågældende har ret til fravær vedgraviditet, barsel og adoption, i det omfangder under fravær efter bestemmelserne ibarsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er rettil dagpenge ved graviditet, barsel ogadoption,15) den pågældende er nødt til at passe sinebørn, og der ikke kan anvises andenpasningsmulighed,16) den pågældende modtager støtte efter lovom social service til pasning af handicappetbarn eller døende nærtstående eller efter lovom ret til orlov og dagpenge ved barsel tilpasning af alvorligt sygt barn,17) den pågældende har ret til ferie efter stk. 10og 11,18) den pågældende aftjener værnepligt,19) arbejdet er omfattet af enoverenskomstmæssig konflikt, eller20) arbejdet omfatter udvikling og fremstillingaf krigsmateriel.Stk. 7.Ønsker ansøgeren at modtage ellermodtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat,skal kommunen vurdere, om der i det enkeltetilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 6nævnte, der kan begrunde, at den pågældendeikke har pligt til at udnytte sine uddannelses-eller arbejdsmuligheder. 1. pkt. findertilsvarende anvendelse for ansøgerens ellermodtagerens ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 aog 2 b.Stk. 8.Reglerne i stk. 1-5 gælder ikke foransøgerens ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 aog 2 b, når ægtefællen eller samleveren er under

uddannelse eller modtager en offentligforsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, atmodtageren udnytter sine uddannelses- ellerarbejdsmuligheder.Stk. 9.En person, hvis ægtefælle eller samlever,jf. §§ 2 a og 2 b, er berettiget til hjælp efter §11, og som udelukkende eller hovedsagelig hararbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnyttesine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efterreglerne i stk. 1-5. I så fald bliver hjælpen tilparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 3, og §34, stk. 3.Stk. 10.En person, der har modtagetuddannelses- eller kontanthjælp i 12sammenhængende måneder, har ret til op til 5ugers ferie, hvor personen kan modtageuddannelses- eller kontanthjælp. Ferien skalafholdes inden for de 12 følgende måneder. Deter en betingelse, at personen i øvrigt opfylderbetingelserne for at modtage uddannelses- ellerkontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen erikke omfattet af reglerne i stk. 1-5, mens ferienafholdes. Har personen optjent ret til ferie medferiegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først.Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger.”Stk. 9-11 bliver herefter stk. 11-13.23.I§ 13, stk. 10,som bliver stk. 12, ændres”stk. 1-4” til: ”stk. 1-6”, og ”ansøgeren ellerægtefællen” ændres til: ”ansøgeren, ægtefælleneller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b,”.24.I§ 13, stk. 11,som bliver stk. 13, ændres”stk. 8” til: ”stk. 10”.

28.I§ 13 aindsættes somstk. 3:”Stk.3.En person, som er åbenlystuddannelsesparat eller er jobparat og modtagerhjælp efter § 11, skal være aktivt jobsøgende.Personen skal overholde de aftaler, der ligger på”Min side” på Jobnet, der er indgået medkommunen om, hvordan og inden for hvilkeområder den pågældende skal søge job.Personen skal endvidere løbende registrere allejobsøgningsaktiviteter i en joblog på ”Min side”på Jobnet.”§ 13 b.En person, der ønsker at modtagekontanthjælp, kan i almindelighed tidligst fåudbetalt hjælp 1 måned efter den førstehenvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a.Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden.For personer, der modtager hjælp alene pågrund af ledighed, kan udbetaling af hjælp kunfinde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt somarbejdssøgende i jobcenteret og udnytter sinearbejdsmuligheder.Stk. 2….§ 14.Kommunen kan ikke yde hjælp, hvisansøgeren og ægtefællen har formue, som kandække det økonomiske behov. Kommunen serdog bort fra beløb på op til 10.000 kr., forægtefæller 20.000 kr.Stk. 2-5….

32.I§ 14indsættes somstk. 6og7:”Stk.6.For personer, der deltager i en særligttilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), jf. lovom ungdomsuddannelse for unge med særligebehov, skal kommunen tillige se bort fraansøgerens og ægtefællens eller samleverens, jf.§§ 2 a og 2 b, formue.Stk. 7.Kommunen ser bort fra engangsbeløb påop til 150.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed, derudbetales fra forsikring mod visse kritiskesygdomme. Der ses bort fra forsikringsbeløb iop til 5 år efter beløbets udbetaling.”33.Før overskriften til § 25 indsættes:”Uddannelseshjælp§ 23.Uddannelsesparate og aktivitetsparatepersoner under 30 år uden enerhvervskompetencegivende uddannelsemodtager uddannelseshjælp.Stk. 2.Uddannelseshjælpen udgør et månedligtbeløb på1) 11.505 kr. for personer, der forsørger egetbarn i hjemmet og modtager ekstra børnetilskudefter lov om børnetilskud og forskudsvisudbetaling af børnebidrag som enlig,2) 8.051 kr. for personer, der forsørger eget barni hjemmet, ikke modtager ekstra børnetilskudefter lov om børnetilskud og forskudsvisudbetaling af børnebidrag som enlig, og er gifteller bor sammen med en person, der modtagerSU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp forpersoner under 30 år,3) 5.753 kr. for personer, der forsørger eget barni hjemmet, ikke modtager ekstra børnetilskudefter lov om børnetilskud og forskudsvisudbetaling af børnebidrag som enlig, og er gifteller bor sammen med en person, der ikkemodtager SU, uddannelseshjælp ellerkontanthjælp for personer under 30 år,4) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide og harpasseret 12. svangerskabsuge,5) 13.952 kr. for personer, der har endokumenteret psykisk lidelse, der erdiagnosticeret som skizofreni, skizotypisksindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand,

korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektivlidelse, uspecificeret ikke organisk betingetpsykose og emotionelt ustabilpersonlighedsstruktur af borderlinetype, og harforsørgelsespligt over for børn,6) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos eneller begge forældre, og har en dokumenteretpsykisk lidelse som anført i nr. 5,7) 5.753 kr. for personer, der er fyldt 25 år,8) 5.753 kr. for personer under 25 år, der ikkebor hos en eller begge forældre, og9) 2.479 kr. for personer under 25 år, der borhos en eller begge forældre.Stk. 3.En person, der har en dokumenteretbidragspligt over for et barn, og som modtageruddannelseshjælp efter stk. 2, nr. 3, 7, 8 eller 9,får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsattebidrag, dog højst normalbidraget. Er bidragetforskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetalingaf hjælp, benyttes tillægget til afdrag påbidragsgælden. Uddannelseshjælp,aktivitetstillæg, jf. § 24 og månedligt tillæg tilbørnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.Stk. 4.Hjælp efter stk. 3 er betinget af, atbørnene opholder sig her i landet. Dette gælderdog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfangdisse efter EU-retten er berettigede til hjælpen,eller for personer, der er omfattet af bilateraleoverenskomster.Stk. 5.For en enlig forsørger, der ikke modtagerfuldt eller delvist børnetilskud som følge afbetingelserne i lov om børnetilskud ogforskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydesuddannelseshjælpen med den sats, som denenlige forsørger ville have haft ret til, hvisbetingelserne i lov om børnetilskud ogforskudsvis udbetaling af børnebidrag varopfyldt.§ 24.Kommunen yder et aktivitetstillæg tiluddannelseshjælpen til en person, der ervisiteret som aktivitetsparat, og deltager i tilbudefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.dog stk. 3. En person har endvidere ret tilaktivitetstillægget, når personen hartilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud.Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, nårpersonen har modtaget uddannelseshjælp i 3

måneder, jf. dog stk. 4.Stk. 2.Aktivitetstillægget udgør et månedligtbeløb på1) 2.447 kr. for personer, der modtageruddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1,2) 5.901 kr. for personer, der modtageruddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2,3) 8.199 kr. for personer, der modtageruddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3,4) 4.747 kr. for personer, der modtageruddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 7,5) 1.014 kr. for personer, der modtageruddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8, og6) 786 kr. for personer, der modtageruddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9.Stk. 3.Personer, der modtager uddannelseshjælpefter § 23, stk. 2, nr. 4, 5 eller 6, kan ikkemodtage et aktivitetstillæg tiluddannelseshjælpen.Stk. 4.I de helt særlige tilfælde, hvorkommunen har visiteret personen somaktivitetsparat ved den første samtale eftersenest en uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, har personen ret tilaktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvisbetingelserne i stk. 1, 1. eller 2. pkt., er opfyldt.”

sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand,korterevarende psykotisk tilstand,skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikkeorganisk betinget psykose og emotioneltustabil personlighedsstruktur afborderlinetype, og har forsørgelsespligtover for ikkehjemmeboende børn, og3) 8.749 kr., når den pågældende, der ikke borhos en eller begge forældre, har endokumenteret psykisk lidelse som anført inr. 2.Stk. 3.En kvinde under 25 år får 7.711 kr.,når hun er gravid og har passeret 12.svangerskabsuge.Stk. 4.En person under 25 år, der har endokumenteret bidragspligt over for et barn, ogsom modtager hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, fåret månedligt tillæg, der svarer til det fastsattebidrag, dog højst normalbidraget. Er bidragetforskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetalingaf hjælp, benyttes tillægget til afdrag påbidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højstudgøre 10.245 kr.Stk. 5.Hjælp efter stk. 1, nr. 1, eller stk. 4 erbetinget af, at børnene opholder sig her i landet.Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, idet omfang disse efter EU-retten er berettigedetil hjælpen, eller for personer, der er omfattet afbilaterale overenskomster.

efter lov om børnetilskud og forskudsvisudbetaling af børnebidrag som enlig,2) 9.330 kr. for personer, der forsørger eget barni hjemmet, ikke modtager ekstra børnetilskudefter lov om børnetilskud og forskudsvisudbetaling af børnebidrag som enlig, og er gifteller bor sammen med en person, der modtagerSU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp forpersoner under 30 år,3) 6.767 kr. for personer, der forsørger eget barni hjemmet, ikke modtager ekstra børnetilskudefter lov om børnetilskud og forskudsvisudbetaling af børnebidrag som enlig, og er gifteller bor sammen med en person, der ikkemodtager SU, uddannelseshjælp ellerkontanthjælp for personer under 30 år,4) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide og harpasseret 12. svangerskabsuge,5) 13.952 kr. for personer, der har endokumenteret psykisk lidelse, der erdiagnosticeret som skizofreni, skizotypisksindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand,korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektivlidelse, uspecificeret ikke organisk betingetpsykose og emotionelt ustabilpersonlighedsstruktur af borderlinetype, og harforsørgelsespligt over for børn,6) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos eneller begge forældre, og har en dokumenteretpsykisk lidelse som anført i nr. 5,7) 6.767 kr. for personer, der er fyldt 25 år,8) 6.767 kr. for personer under 25 år, der ikkebor hos en eller begge forældre, og9) 3.265 kr. for personer under 25 år, der borhos en eller begge forældre.Stk. 4.En person, der har en dokumenteretbidragspligt over for et barn, og som modtagerkontanthjælp efter stk. 3, nr. 3, 7, 8 eller 9, får etmånedligt tillæg, der svarer til det fastsattebidrag, dog højst normalbidraget. Er bidragetforskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetalingaf hjælp, benyttes tillægget til afdrag påbidragsgælden. Kontanthjælp, aktivitetstillæg,jf. stk. 7 og 8, og månedligt tillæg tilbørnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.Stk. 5.Hjælp efter stk. 4 er betinget af, atbørnene opholder sig her i landet. Dette gælderdog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang

disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen,eller for personer, der er omfattet af bilateraleoverenskomster.Stk. 6.For en enlig forsørger, der ikke modtagerfuldt eller delvist børnetilskud som følge afbetingelserne i lov om børnetilskud ogforskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydeskontanthjælpen med den sats, som den enligeforsørger ville have haft ret til, hvisbetingelserne i lov om børnetilskud ogforskudsvis udbetaling af børnebidrag varopfyldt.Stk. 7.Kommunen yder et aktivitetstillæg tilkontanthjælpen til en person under 30 år, der ervisiteret som aktivitetsparat, og deltager i tilbudefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ellertilbud i medfør af integrationsprogrammet efterintegrationsloven. En aktivitetsparat person harendvidere ret til aktivitetstillægget, når personenhar tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud.Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, nårpersonen har modtaget kontanthjælp i 3måneder.Stk. 8.Aktivitetstillægget udgør et månedligtbeløb på1) 617 kr. for personer, der modtagerkontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 1,2) 4.622 kr. for personer, der modtagerkontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 2,3) 7.185 kr. for personer, der modtagerkontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 3, og4) 3.733 kr. for personer, der modtagerkontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 7.Stk. 9.Personer, der modtager kontanthjælpefter § 25, stk. 3, nr. 4-6, 8 og 9, kan ikkemodtage et aktivitetstillæg til kontanthjælpen.”

månedligt beløb på1) 4.379 kr. for personer under 25 år, der ikkebor hos en eller begge forældre, og2) 2.177 kr. for personer under 25 år, som borhos en eller begge forældre.Stk. 3.Kommunen kan yde et behovsbestemttillæg til en person, der har fået nedsat hjælpenefter stk. 1 og 2, hvis1) personen ikke vil være i stand til atgennemføre en SU-berettigendeuddannelse,2) revalidering ikke kan antages at kunnebringe den unge i arbejde inden for enrimelig periode og3) personen ikke vil være i stand til at påtagesig et arbejde.Den samlede kontanthjælp kan dog ikkeoverstige beløbene i § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.Stk. 4.Personer under 25 år, der har fåetnedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, omfattes ikkelængere af disse bestemmelser, når de ikke harmodtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængendemåneder. Beregning af perioderne sker efter stk.5-7.Stk. 5.6-måneders-perioden i stk. 1 beregnesfra første hele kalendermåned, hvorfra personener påbegyndt i tilbud efter afsnit IV-VII i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud imedfør af integrationsprogrammet efterintegrationsloven. Perioden afbrydes, hvispersonen i en hel kalendermåned ikke harmodtaget kontanthjælp. 6-måneders-perioden istk. 4 beregnes fra første hele kalendermåned,hvorfra personens ret til kontanthjælp ophører.6-måneders-perioden afbrydes, hvis personen ien kalendermåned modtager hjælp efter § 25.Stk. 6.Ved beregning af perioder medkontanthjælp efter stk. 1-4 medregnes endvidereperioder,1) hvor personen har deltaget i tilbud efter lovom en aktiv beskæftigelsesindsats ellertilbud i medfør af integrationsprogrammetefter integrationsloven,2) hvor personen har modtaget engangshjælpefter § 25 a,3) hvor personen har modtaget kontanthjælp

under forrevalidering, jf. § 47, stk. 4, og4) hvor hjælpen har været nedsat eller erbortfaldet efter §§ 36-43.Stk. 7. Ved beregning af perioder medkontanthjælp efter stk. 1-4 ses der bort fraperioder,1) hvor der er udbetalt kontanthjælp iforbindelse med graviditet, barsel elleradoption efter § 13, stk. 4, nr. 4,2) hvor den pågældende har modtaget støtteefter lov om social service til pasning afhandicappet barn, nærtstående medhandicap eller alvorlig sygdom eller døendenærtstående og efter lov om ret til orlov ogdagpenge ved barsel til pasning af alvorligtsygt barn, samt3) hvor den pågældende har aftjent værnepligt.§ 26.Hjælpen til et ægtepar beregnes somsummen af de beløb, som hver af ægtefællerneer berettiget til efter § 25.Stk. 2….Stk. 3.Hvis en af ægtefællerne har valgt ikkeat udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk.7, beregnes der alene hjælp til den berettigedeægtefælle efter reglerne i § 25. Hjælpenberegnes igen efter stk. 1, når begge ægtefællerudnytter deres arbejdsmuligheder.Stk. 4.…§ 31.Har ansøgeren eller ægtefællenarbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbudefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,tilbud i medfør af integrationsprogrammet efterintegrationsloven eller andrebeskæftigelsesfremmende foranstaltninger, sesder ved beregningen af kontanthjælpen efter §25 bort fra 14,58 kr. pr. udført arbejdstime. Detbeløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikkeberegnes på grundlag af mere end 160 timer pr.måned pr. person.Stk. 2. ….§ 34.Personer, der opfylder betingelserne i §11, og som har høje boligudgifter eller storforsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelsemed udbetaling af hjælp efter § 25 få en særlig37.I§ 26, stk. 1og3, § 31, stk. 1, § 34, stk. 1,og§ 40, stk. 2og3,ændres ”§ 25” til: ”§§ 23-25”.

støtte.Stk. 2-6….§ 40. […]Stk. 2.Nedsættelsen sker på grundlag af denhjælp, som personen på hændelsestidspunktetvar eller ville være berettiget til, ognedsættelsen sker i hjælpen efter § 25. Der kan ien kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelseefter stk. 1.Stk. 3.Hvis den månedlige hjælp til en personefter § 25 er nedsat, nedsættes beløbene efterstk. 1 med samme andel.§ 26.Hjælpen til et ægtepar beregnes somsummen af de beløb, som hver af ægtefællerneer berettiget til efter § 25.Stk. 2.Hvis kun en af ægtefællerne erberettiget til hjælp efter § 11 og den andenægtefælle modtager en offentligforsørgelsesydelse eller tilskud til pasning afegne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, beregnesder ikke hjælp til den ægtefælle, der modtageren offentlig forsørgelsesydelse eller det nævntetilskud.Stk. 3-4….§ 26. […]Stk. 3.Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke atudnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7,beregnes der alene hjælp til den berettigedeægtefælle efter reglerne i § 25. Hjælpenberegnes igen efter stk. 1, når begge ægtefællerudnytter deres arbejdsmuligheder.Stk. 4….§ 34. […]Stk. 3.Følgende personer kan ikke få særligstøtte:1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 7.2) Personer under 25 år, som får hjælp efter §25, stk. 1, nr. 3 og 4.3) Personer, der får hjælp efter §§ 25 a og 27.Stk. 4-6….§ 26. […]Stk. 3.Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at

§ 38.Hvis en person, der ansøger om ellermodtager hjælp, har undladt at tilmelde sig somarbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1,eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf.§ 13 a, stk. 2, 1. pkt., foretager kommunenfradrag i hjælpen til den pågældende for dedage, hvor den pågældende ikke har værettilmeldt, eller hvor cv’et ikke har været lagt ind,medmindre den manglende tilmelding ogindlæggelse af cv ikke skyldes personensforhold.Stk. 2.Hvis en person har undladt at bekræftesin tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret,jf. § 8 a, stk. 2, og den pågældende som følgeheraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende ihenhold til regler fastsat efter § 11, stk. 4, i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats ellerintegrationslovens § 26 a, stk. 1, foretagerkommunen fradrag i hjælpen til den pågældendefor de dage, hvor personen har været afmeldt,medmindre den manglende bekræftelse ikkeskyldes personens forhold.

61.Efter § 40 indsættes:”§40 a.En person, der er uddannelses- ellerjobparat, mister retten til hjælp efter §§ 23-25 ien periode på op til 3 måneder, hvis personengentagne gange uden rimelig grund har undladtat opfylde sin pligt til at stå til rådighed efterreglerne i §§ 13 og 13 a, og kommunen konkretvurderer, at personen med sin adfærd udviser enmanglende vilje at stå til rådighed for arbejde,uddannelse, tilbud m.v.Stk. 2.Kommunen skal samtidig med afgørelsenefter stk. 1 give personen et tilbud efter lov omen aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medføraf integrationsprogrammet efterintegrationsloven eller andenbeskæftigelsesfremmende foranstaltning,daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt ijobcenteret. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunnepåbegyndes samme dag, som afgørelsen efterstk. 1 har virkning fra. Personen modtager hjælpefter §§ 23-25 for de dage, hvor den pågældendedeltager i tilbud, møder til samtaler eller møder ijobcenteret.Stk. 3.Hvis en person er syg eller harbørnepasningsproblemer, skal personenmeddele dette på den måde, som jobcenteret harangivet forud for det tidspunkt, som denpågældende skal møde i tilbuddet, møde til

§ 41.Hjælpen ophører, hvis en person ellerdennes ægtefælle1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, en ellerflere dele af integrationsprogrammet efterintegrationsloven eller andenbeskæftigelsesfremmende foranstaltning,herunder foranstaltninger som led isygeopfølgning, eller2) uden rimelig grund har gentagneudeblivelser fra et tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, en eller fleredele af integrationsprogrammet efterintegrationsloven eller andenbeskæftigelsesfremmende foranstaltning,herunder foranstaltninger som led isygeopfølgning, og udeblivelserne har et såbetydeligt omfang, at det kan sidestillesmed en afvisning af tilbuddet ellerintegrationsprogrammet.Stk. 2.Hjælpen til personen ophører, så længepersonen afviser tilbud m.v. som beskrevet i stk.1. Hjælpen ophører tilsvarende hos ægtefællen.Stk. 3….42.En person, som modtager hjælp efter § 25,stk. 1, nr. 1 eller 2, eller stk. 2 eller 3, skal havehjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis denpågældende mod bedre vidende1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse omarbejde efter § 11, stk. 2, i lov om

retssikkerhed og administration på detsociale område eller efter § 49, stk. 2, iintegrationsloven eller2) uberettiget har modtaget hjælp underophold i udlandet.Stk. 2-3…Stk. 4.Nedsættelsen efter stk. 1-3 skertilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Dennedsatte hjælp til ægtefællen efter stk. 3 erligeledes tilbagebetalingspligtig.Stk. 5.Nedsættelsen sker i hjælpen fra førstehele kalendermåned efter afgørelsen.Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag afhjælpen for første hele kalendermåned efterafgørelsen og de efterfølgende måneder.Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige eromfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller iøvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydessanktionen om nedsættelse eller tilbagebetalingaf hjælpen efter stk. 1-4, indtil sanktionen efter§§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der påny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4allerede er påbegyndt, udskydes den resterendedel af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.Stk. 6-8….

nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person ellerdennes ægtefælle tillige er omfattet af ensanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke erberettiget til hjælp, udskydes sanktionen omtilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3, indtilsanktionen efter §§ 36-41 er afviklet ellerbortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvissanktionen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt,udskydes den resterende del af sanktionen, indtilsanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller derpå ny ydes hjælp.Stk. 5-6….§ 64 a.Kommunen giver tilskud til nødvendigemerudgifter til bolig, jf. stk. 2, til personer mednedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, derdeltager i forrevalidering efter kapitel 6, og sommodtager nedsat kontanthjælp efter § 25 f, stk.2, nr. 1, og behovsbestemt tillæg efter § 25 f,stk. 3.Stk. 2.Tilskud ydes, hvis boligudgiften efterfradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr.måned inklusive el og varme. Tilskuddet kanikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højstudbetales i 12 sammenhængende måneder.Tilskuddet udbetales i forbindelse medudbetaling af kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2,nr. 1, og tillæg efter § 25 f, stk. 3. Tilskuddetudbetales første gang sammen med hjælpen forførste hele kalendermåned efter, at personen erblevet berettiget til tilskud efter stk. 1.Tilskuddet bortfalder, hvis forrevalideringenophører.Stk. 3….§ 68.Personer, der er visiteret til etressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, modtagerressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen harret til ressourceforløbsydelse uden hensyn tilegen formue og en eventuel ægtefællesindtægts- og formueforhold.Stk. 2.Ressourceforløbsydelsen udgør etmånedligt beløb svarende til1) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, forpersoner, der har forsørgelsespligt over foret barn,2) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 2, for70.I§ 64 a, stk. 1,ændres ” modtager nedsatkontanthjælp efter § 25 f, stk. 2, nr. 1, ogbehovsbestemt tillæg efter § 25 f, stk. 3” til:”har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk.2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk.2, nr. 5 eller 6, i sammenlagt 6 måneder”, og derindsættes som 2. pkt.: ”Herudover skal følgendebetingelser være opfyldt:1) personen vil ikke være i stand til atgennemføre en SU-berettigende uddannelse,2) revalidering kan ikke antages at kunnebringe den unge i arbejde inden for enrimelig periode og3) personen vil ikke være i stand til at påtagesig et arbejde.”71.I§ 64 a, stk. 2,affattes3. pkt.således:”Tilskuddet udbetales i forbindelse medudbetaling af uddannelseshjælp ogaktivitetstillæg efter §§ 23 og 24.”

personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor et barn,3) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4, forpersoner under 25 år, der bor hos enforælder eller begge forældre, og som ikkehar forsørgelsespligt overfor et barn, eller4) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4, samt etmånedligt tillæg, der beregnes efter § 25,stk. 4, for personer under 25 år, der bor hosen forælder eller begge forældre og har endokumenteret bidragspligt over for et barn.Stk. 3-4….Stk. 5.For personer, der forud for deltagelsen iet ressourceforløb modtog ledighedsydelse efterdenne lov, udgør ydelsen et månedligt beløbsvarende til den hidtidige ydelse.Stk. 6-8….§ 69.[…]Stk. 3.§ 13, stk. 4 og 5, finder tilsvarendeanvendelse for modtagere afressourceforløbsydelse.Stk. 4-5…..§ 76.Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende,jf. § 75, stk. 1, nr. 1, skal kommunen give denpågældende en frist på op til 3 måneder til atdokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunenskal sammen med den pågældende lægge enplan for personens jobsøgning i fristperioden.Hvis personen ikke har overholdt planen vedfristperiodens udløb, skal kommunen vurdere,om den pågældende har været aktivtjobsøgende. Hvis kommunen vurderer, atpersonen ikke har været aktivt jobsøgende, skalkommunen træffe afgørelse om, at denpågældende mister retten til ledighedsydelse,medmindre der er en rimelig grund, jf. § 13, stk.4 og 5, til, at den pågældende ikke har væretaktivt jobsøgende.Stk. 2….§ 77 a.En person, som uden rimelig grund, jf. §13, stk. 4 og 5, afviser at tage imod et tilbud omfleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller ophører i etfleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.Stk. 2. En person, som uden rimelig grund, jf.

§ 13, stk. 4 og 5, afviser eller ophører i et tilbudefter § 75, stk. 1, nr. 4, kan ikke fåledighedsydelse i 3 uger.Stk. 3.Hvis en person uden rimelig grund, jf.§ 13, stk. 4 og 5, inden for en periode på 12måneder igen afviser at tage imod et rimeligttilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3,afviser et rimeligt tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4,ophører i et fleksjob eller ophører i et tilbudefter § 75, stk. 1, nr. 4, mister personen retten tilledighedsydelse.Stk. 4-5….79.I§ 69, stk. 4,ændres ”§ 13, stk. 8 og 9” til:§ 69.[…]”§ 13, stk. 10 og 11”.Stk. 4.En person, der modtagerressourceforløbsydelse, har ret til ferie, i detomfang kontanthjælpsmodtagere har ret til ferie,jf. § 13, stk. 8 og 9. Personen er ikke omfattet afstk. 1 og 2, mens ferien afholdes.Stk. 5….

§ 69 a.[…]Stk. 3.Reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 5, findertilsvarende anvendelse for personens undladelseaf at opfylde sine pligter efter § 69. Reglen i §35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse forpersonens undladelse af at opfylde sine pligterefter § 69 c.§ 74 a.[…]Stk. 3.For personer, der ikke opfylderbetingelserne i stk. 2, udgør ledighedsydelsen1) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydesefter § 25, stk. 1, nr. 1, hvis de harforsørgelsespligt over for børn, eller2) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydesefter § 25, stk. 1, nr. 2, hvis de ikke harforsørgelsespligt over for børn.Stk. 4-10….§ 74 d.[…]Stk. 6.Beskæftigelsesministeren bekendtgørstørrelsen af de beløb, der kan udbetales efterstk. 2.§ 74 g.[…]Stk. 2.Personen har ikke pligt til at udnytte

§ 75.En person, der modtager ledighedsydelse,skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for atopnå fleksjob. Personen skal1) være aktivt jobsøgende,2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c idenne lov, samtaler områdighedsvurderinger, individuellekontaktsamtaler (jobsamtaler) efter § 73 a ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats ogmøder i rehabiliteringsteamet efter § 25 a ilov om ansvaret for og styringen af denaktive beskæftigelsesindsats,3) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,4) tage imod rimelige tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, medmindrepersonen i medfør af § 21 f i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats om en mindreintensiv indsats ikke er forpligtet til at tageimod tilbud, eller andre tilbud, der kanforbedre mulighederne for at få arbejde,5) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov omen aktiv beskæftigelsesindsats eller andretilbud, der kan forbedre mulighederne for atfå arbejde, og6) lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3uger efter personen har opnået ret tilledighedsydelse, og deltage i cv-samtalerefter § 73e i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Stk. 2.Opstår der tvivl om en persons rådighed,skal kommunen afprøve denne. Det kan ske vedat anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 77.Hvis en person, der modtagerledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13,stk. 4 eller 5, udebliver fra en jobsamtale, etmøde i rehabiliteringsteamet, en samtale områdighedsvurdering eller en opfølgningssamtale,jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunenfradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går,fra personen skulle være mødt til samtalen, ogindtil kontakten til kommunen er genoprettet.Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for dendag, hvor samtalen skulle have fundet sted,uanset om personen kontakter kommunensamme dag.Stk. 2….Stk. 3.Hvis en person, der modtagerledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13,stk. 4 eller 5, udebliver fra en cv-samtale,foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsenfor de dage, der går, fra personen skulle væremødt til samtalen, og indtil kontakten tilkommunen er genoptaget. Der foretages fradragi ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalenskulle have fundet sted, uanset om personenkontakter kommunen samme dag.

§ 82 a.Kommunen yder tilskud til betaling fortandpleje til personer, som modtager ydelserefter loven svarende til kontanthjælpsniveau.Personer, der modtager særlig hjælp efter § 27a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusiveførtidspension efter lov om social pensionsvarer til kontanthjælpsniveau. Personer, dermodtager revalideringsydelse,ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse,har ret til tilskuddet, hvis de modtager en ydelsesvarende til, hvad de ville være berettiget til ikontanthjælp, og opfylder de økonomiskebetingelser for at modtage kontanthjælp.Stk. 2.For personer fra 18 år til og med 24 årydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct.af modtagerens egne udgifter til tandpleje, somårligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. Forpersoner, som er 25 år eller derover, ydestilskud til dækning af 65 pct. af modtagerensegne udgifter til tandpleje, som årligt overstigeren egenbetaling på 800 kr.Stk. 3.Den årlige egenbetaling efter stk. 2opgøres for det enkelte kalenderår på grundlagaf dokumenterede afholdte udgifter til tandpleje,uanset om personen har tilhørt den berettigedepersonkreds hele året.Stk. 4.Kommunen skal forhåndsgodkende, atder ydes tilskud efter stk. 2, hvis udgiften til et

samlet behandlingsforløb overstiger 10.000 kr.Kommunen skal i den forbindelse vurdere, ombehandlingen er nødvendig og helbredsmæssigtvelbegrundet.Stk. 5.Modtagere af tilskud efter stk. 1-4 kansøge om hjælp til dækning af den resterendeegenbetaling efter § 82. Ansøgning herom skalvære indgivet, før behandlingen udføres.§ 82 a.[…]Stk. 3.Den årlige egenbetaling efter stk. 2opgøres for det enkelte kalenderår på grundlagaf dokumenterede afholdte udgifter til tandpleje,uanset om personen har tilhørt den berettigedepersonkreds hele året.Stk. 4.Kommunen skal forhåndsgodkende, atder ydes tilskud efter stk. 2, hvis udgiften til etsamlet behandlingsforløb overstiger 10.000 kr.Kommunen skal i den forbindelse vurdere, ombehandlingen er nødvendig og helbredsmæssigtvelbegrundet.Stk. 5.Modtagere af tilskud efter stk. 1-4 kansøge om hjælp til dækning af den resterendeegenbetaling efter § 82. Ansøgning herom skalvære indgivet, før behandlingen udføres.§ 91.Kommunen skal træffe afgørelse omtilbagebetaling,1) når en person mod bedre vidende harundladt at give kommunen oplysninger somkrævet efter § 74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, idenne lov, integrationslovens § 49, stk. 2,eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område,2) når en person mod bedre videndeuberettiget har modtaget ydelser efter dennelov, eller3) når en person er omfattet af en sanktionefter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

samlevende på tidspunktet for fastsættelsen aftilbagebetalingskravet.”98.Efter § 92 indsættes:”§ 92 a.Kommunen kan træffe afgørelse om heleller delvis tilbagebetaling af særlig støtte efter§ 34 a, hvis modtageren ophører meduddannelsen inden for 1 år fra studiestart.Stk. 2.I kommunens vurdering efter stk. 1 kanindgå5) modtagerens økonomiske forhold, herunderpersonens mulighed for at tilbagebetalestøtten helt eller delvist,6) baggrunden for modtagerens ophør meduddannelsen,7) hvor lang tid modtageren deltog iuddannelsen, og8) den nuværende salgsværdi af de brugteundervisningsmaterialer, redskaber ellerlignende.Stk. 3.Kommunen skal senest ved udbetaling afstøtten oplyse modtageren om, at støtten kankræves tilbagebetalt helt eller delvist, hvismodtageren ophører med uddannelsen inden for1 år fra studiestart.”

Stk. 2-3….§ 93 a.Kommunen kan træffe afgørelse omtilbagebetaling af hjælpen, når en person to ellerflere gange inden for de seneste 12 måneder1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,2) uden rimelig grund afviser tilbud omarbejde eller3) uden rimelig grund ophører i eller afvisertilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, tilbud i medfør afintegrationsprogrammet efterintegrationsloven eller andenbeskæftigelsesfremmende foranstaltning,herunder uddannelse pålagt efter § 21 b ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats,integrationslovens § 16 a eller tilbud tilpersoner, der er i et ressourceforløb efterkapitel 12 a i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Stk. 2.Tilbagebetaling efter stk. 1 sker med etbeløb svarende til hjælpen for den første helekalendermåned efter afgørelsen om nedsættelseaf hjælpen efter § 39. Ved ophør af hjælpenefter § 41 sker tilbagebetaling med et beløbsvarende til hjælpen for første helekalendermåned, efter at hjælpen er genoptaget.Stk. 3.Kommunen skal senest ved udbetalingaf hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpenved gentagne overtrædelser som nævnt i stk. 1skal tilbagebetales.100.§93 aophæves.

”§ 97 a.Forsømmer en samlever at opfylde sinforsørgelsespligt efter §§ 2 a og 2 b, udbetalerkommunen uddannelses- eller kontanthjælp tilansøgeren. Kommunen kan opkræve et beløbhos samleveren svarende til den udbetalteuddannelses- eller kontanthjælp. Kommunenkan dog kun opkræve beløbet, hvis samleverenefterlades tilstrækkelige midler til at skaffe detnødvendige til sin egen og familiensforsørgelse.”103.Efter § 98 indsættes:”Kapitel 13 aRegisterbaseret sagsbehandling og digitalesagsbehandlingsskridt m.v.§ 98 a.Kommunen skal, når den træfferafgørelser efter kap. 1 a og 4, i videst muligtomfang indhente de nødvendige oplysninger fraelektroniske registre, som kommunen haradgang til.§ 98 b.Kommunen skal sende partshøring ogagterskrivelse digitalt til en person, før dertræffes afgørelser efter kapitel 4. Personen skalbesvare partshøringen digitalt, medmindre detteikke er muligt for den pågældende.Stk. 2.Kommunen skal sende afgørelser efterkapitel 4 digitalt.Stk. 3.Partshøring, agterskrivelse og afgørelseefter stk. 1 og 2 kan udstedes uden underskrift,men med maskinel eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer en entydig identifikation afden, som har udstedt partshøringen,agterskrivelsen eller afgørelsen. En sådanpartshøring, agterskrivelse og afgørelsesidestilles med partshøringer, agterskrivelser ogafgørelser med personlig underskrift.Stk. 4.En digital partshøring, agterskrivelseeller afgørelse og besvarelse af en digitalparthøring anses for at være kommet frem, nården er tilgængelig for adressaten formeddelelsen.

§ 104.Staten refunderer 30 pct. af kommunens104.I§ 104, stk. 1,ændres ”§ 74 d, stk. 2” til:udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, § ”§ 74 a, stk. 2 og 3”.74 e, § 74 f og § 74 h. Dog refunderer staten 50pct. for personer, der deltager i tilbud efterkapitel 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. Kommunen afholder dogfuldt ud udgifterne til ledighedsydelse tilpersoner, der har modtaget ledighedsydelse isammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder.Hvis personen efterfølgende har været i fleksjobi en periode på 9 måneder inden for 18 måneder,genoptages refusionen.Stk. 2….§ 106.Staten refunderer 50 pct. af enkommunes udgifter til hjælp i særlige tilfældeefter kapitel 10. Staten refunderer 50 pct. af enkommunes udgifter til efterlevelseshjælp efterkapitel 10 a.§ 109.En gang årligt den 1. januar reguleresmed satsreguleringsprocenten efter lov om ensatsreguleringsprocent og efter stk. 3 og 4 debeløb, der er nævnt i:1) §§ 25, 25 a, 25 f og 26 om hjælp tilforsørgelse, og særlig hjælp til vissepersongrupper, jf. stk. 2.2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familiermed børn under 18 år.3) § 30 om indtægtsfradrag for ægteparomfattet af § 26, stk. 2.4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.5) § 40 om nedsættelse af hjælpen efter § 25.6) § 52 om revalideringsydelse.7) § 68 a, stk. 3, om fradrag forarbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.105.I§ 106indsættes som3. pkt.:”Staten refunderer 50 pct. af en kommunesudgifter til særlig støtte til enlige forsørgeresstudiestart efter § 34 a”.

8) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpenefter § 68.9) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.10) (Ophævet).11) (Ophævet).12) (Ophævet).13) § 85 a om efterlevelseshjælp.Stk. 2.Beløb efter § 25 f, stk. 2, reguleres somSU-satserne, jf. lov om StatensUddannelsesstøtte.Stk. 3.Niveauet for det beløb, som fremgår af§ 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres efter § 127, stk.1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Stk. 4.Ved den årlige regulering af beløbene istk. 1, nr. 1-3, 6-9 og 13, anvendessatsreguleringsprocenten for det pågældendefinansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 5.Stk. 5.For finansåret 2016 udgørprocentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgørprocentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023udgør procentsatsen 0,75.Stk. 6.Beskæftigelsesministeren bekendtgørstørrelsen af de regulerede beløb.

§ 10 c.Til forældre, der deltager i enuddannelse, som er godkendt somstøtteberettigende efter lov om statensuddannelsesstøtte, eller som berettiger tiloptagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lovom arbejdsløshedsforsikring m.v., og som harforsørgelsespligt for et barn under 18 år,udbetales efter ansøgning et tilskud på 5.000 kr.årligt, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Der kan højst udbetales ét tilskud efterstk. 1 pr. forælder og højst ét tilskud pr. barn.Tilskud kan ikke udbetales til enlige forsørgere,der er berettiget til stipendium som tillæg efter§ 7, stk. 4, nr. 1, i lov om statensuddannelsesstøtte. Hvis begge af to samlevendeforældre er berettiget til stipendium som tillægefter § 7, stk. 4, nr. 2, kan der kun udbetalestilskud for det andet barn. 2. og 3. pkt. gælderdog ikke for personer, som ikke modtagerslutlån, selv om de er berettiget hertil. Reglernei § 5, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.Lever forældrene ikke sammen, har kunden af forældrene, der har barnet boende hossig, ret til tilskud efter stk. 1. Opholder barnetsig lige meget hos begge forældrene, har kunden af forældrene, på hvis adresse barnet ertilmeldt folkeregisteret, ret til tilskud.Stk. 4.Tilskud efter stk. 1 udbetales kvartalsvisforud senest den 20. i kvartalets første måned.Tilskuddet udbetales første gang for det kvartal,der følger efter det kvartal, hvori der er ansøgtherom, og sidste gang for det kvartal, i hvilketretten til tilskud ophører. Udgør tilskuddet for etkvartal mindre end 25 kr., udbetales det ikke.Stk. 5.Tilskud efter stk. 1 til en enlig forsørgernedsættes med 10 pct. af den del af ansøgerensaktuelle indtægt i et kalenderår, der overstiger100.000 kr.Stk. 6.Bor barnet sammen med beggeforældre, eller bor barnet kun sammen med denene af forældrene, men denne er gift eller lever iet ægteskabslignende forhold med en andenperson, nedsættes tilskuddet efter stk. 1 med 10pct. af den del af husstandens aktuelle indtægt iet kalenderår, der overstiger 150.000 kr. Ydesder to tilskud til samme husstand, fordelesnedsættelsen ligeligt på de to tilskud.Stk. 7.Den aktuelle indtægt består af1) personlig indkomst med tillæg af positivnettokapitalindkomst, der anvendes vedberegning af indkomstskat efterpersonskattelovens § 7, dog før de deri nævntegrundbeløb og bundfradrag, og2) aktieindkomst, der beskattes efterpersonskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fraudbytteindkomst op til 5.000 kr.Stk. 8.Social- og integrationsministerenfastsætter regler for, hvorledes indkomster, somer omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk,skal indgå i den aktuelle indtægt, jf. stk. 7.Stk. 9.Det er en forudsætning for udbetaling aftilskud, at ansøgeren over for UdbetalingDanmark fremlægger dokumentation for deaktuelle indtægter og for deltagelse i enuddannelse, som berettiger til tilskud efter stk.1.Stk. 10.Hvis den indtægt, der ligger til grundfor beregning af tilskuddet, ændres med mereend 10 pct., omregnes tilskuddet for

kalenderåret, og de kvartalsvise udbetalinger forden resterende del af kalenderåret reguleres,således at det samlede udbetalte tilskud forkalenderåret svarer til det beregnede tilskud påårsbasis.Stk. 11.Såfremt en tilskudsberettiget har haft enindtægtsfremgang, der bevirker, at det alleredeudbetalte tilskud i kalenderåret overstiger dettilskud, ansøgeren herefter er berettiget til ikalenderåret, fradrages for meget udbetalttilskud, såfremt ansøgeren i det efterfølgendekalenderår bliver berettiget til tilskud. Såfremtansøgeren ikke i det efterfølgende kalenderårbliver berettiget til tilskud, tilbagebetales formeget udbetalt tilskud.Stk. 12. Social- og integrationsministerenfastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 11.Stk. 13. Såfremt ret til tilskud indtræder,ophører eller forsørgelsesforholdene ændresinden for et kalenderår, beregnes tilskuddetforholdsmæssigt for de kvartaler i året, hvoransøger er berettiget til at få udbetalt tilskud påsamme grundlag. Indtægten opgøres for demåneder af året, hvor ansøger er berettiget tiltilskud på samme grundlag, hvorefter de såledesopgjorte indtægter omregnes forholdsvis til enårsindtægt.Stk. 14. De indtægtsgrænser, der er nævnt i stk.5 og 6, reguleres én gang årligt pr. 1. januar medsatsreguleringsprocenten, jf. lov om ensatsreguleringsprocent. De efter reguleringfremkomne beløb afrundes til nærmestekronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 2.Det supplerende børnetilskud kanudbetales til enlige forsørgere, der modtagerekstra børnetilskud efter § 3, samt forsørgere,der er samlevende med en person, der deltager ien SU-berettigende uddannelse eller modtageruddannelseshjælp efter §§ 23-24 i lov om aktivsocialpolitik.Stk. 3.Det er en betingelse for udbetaling afsupplerende børnetilskud, at ansøgeren iforbindelse med ansøgningen fremlæggerdokumentation for deltagelse i en uddannelse,som berettiger til supplerende børnetilskud, jf.stk. 1, tidspunktet for påbegyndelse ogafslutning af den del af uddannelsen, hvoransøgeren deltager i praktik- og skoleperioder,jf. stk. 1, den månedlige uddannelsesindtægt vedperiodens påbegyndelse, samt indkomstherudover, jf. § 10 e, stk. 3.Stk. 4.Der kan kun udbetales ét supplerendebørnetilskud efter stk. 1 pr. forælder uansetantallet af børn.Stk. 5.Der er ikke ret til udbetaling afsupplerende børnetilskud for måneder, hvoransøgeren modtager særligt børnetilskud tiluddannelsessøgende efter § 10 c.Stk. 6.Der er ikke ret til udbetaling afsupplerende børnetilskud for måneder, hvoransøgeren modtager SU.Stk. 7.Reglerne i § 5, stk. 1, finder tilsvarendeanvendelse ved udbetaling af supplerendebørnetilskud. Medmindre barnet eller ansøgerenhar dansk indfødsret eller har fåetopholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 iudlændingeloven, forudsætter udbetaling afsupplerende børnetilskud fast bopæl her i landeti 1 år.Stk. 8.Lever forældrene ikke sammen, har kunden af forældrene, der har barnet boende hossig, ret til supplerende børnetilskud. Opholderbarnet sig lige meget hos begge forældrene, harkun den af forældrene, på hvis adresse barnet ertilmeldt folkeregisteret, ret til supplerendebørnetilskud.§ 10 e.Supplerende børnetilskud for en enligforsørger beregnes som 55 pct. af forskellen

mellem summen af stipendium, jf. § 8, stk. 1, nr.2, og § 10 b, stk. 1, i SU-loven, og ansøgerensaktuelle indtægt, jf. stk. 3. SU og aktuel indtægtopgøres på årsbasis.Stk. 2.Supplerende børnetilskud for ensamlevende forsørger beregnes som 55 pct. afforskellen mellem summen af stipendium, jf.§ 8, stk. 1, nr. 2, og § 10 b, stk. 2, i SU-loven,og ansøgerens aktuelle indtægt, jf. stk. 3. SU ogaktuel indtægt opgøres på årsbasis.Stk. 3.Ansøgerens aktuelle indtægt opgøressom personlig indkomst med tillæg af positivkapitalindkomst, der anvendes til beregning afindkomstskat efter personskattelovens § 7, dogfør de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag.Endvidere tillægges aktieindkomst, derbeskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr.§ 10 f.Hvis det beregnede supplerendebørnetilskud på årsbasis ved behandling af enansøgning efter § 10 d er mindre end det særligebørnetilskud til uddannelsessøgende efter § 10c, stk. 1, er der ikke ret til supplerendebørnetilskud, og ansøgningen skal behandlessom en ansøgning om særligt børnetilskud tiluddannelsessøgende, jf. § 10 c.Stk. 2.Hvis det beregnede supplerendebørnetilskud på årsbasis i forbindelse medomregning af supplerende børnetilskud, jf.§ 10 g, stk. 1 og 2, er mindre end det særligebørnetilskud til uddannelsessøgende efter§ 10 c, stk. 1, ophører retten til supplerendebørnetilskud. Samtidig med at der træffesafgørelse om ophør af retten til supplerendebørnetilskud efter 1. pkt., træffes der afgørelseom tilkendelse af eller afslag på særligtbørnetilskud til uddannelsessøgende, jf. § 10 c,uanset om der er ansøgt herom.Stk. 3.Supplerende børnetilskud udbetalesmånedsvis bagud den sidste hverdag i månedenmed 1/12 af beløbet opgjort efter § 10 e, stk. 1og 2. Supplerende børnetilskud udbetales førstegang for den måned, der følger efter den måned,hvori der er ansøgt herom, og hvoribetingelserne for udbetaling er opfyldt, og sidstegang for den måned, i hvilken retten til

supplerende børnetilskud ophører. Hvisbetingelserne for at modtage supplerendebørnetilskud er opfyldt med virkning fra den 1. ien måned, anses betingelserne for at væreopfyldt i den foregående måned.§ 10 g.Hvis den indtægt, der ligger til grundfor beregningen af supplerende børnetilskud,ændres med mere end 10 pct., omregnestilskuddet for kalenderåret, og de månedligeudbetalinger for den resterende del afkalenderåret reguleres, således at det samledeudbetalte supplerende børnetilskud forkalenderåret svarer til det beregnede tilskud påårsbasis.Stk. 2.Såfremt ret til supplerende børnetilskudindtræder eller ophører ellerforsørgelsesforholdene ændres inden for etkalenderår, beregnes tilskuddet forholdsmæssigtfor de måneder i året, hvor ansøger er berettigettil at få udbetalt supplerende børnetilskud påsamme grundlag. Ved periodeopdeling efter 1.pkt. opgøres indtægten for de måneder af året,ansøger er berettiget til supplerendebørnetilskud på samme grundlag, og omregnesforholdsvis til en årsindtægt. De månedligeudbetalinger for den resterende del afkalenderåret reguleres, således at det samledeudbetalte supplerende børnetilskud forkalenderåret svarer til summen af de enkelteperioders beregnede tilskud.Stk. 3.Hvis den faktiske indtægt afviger medmere end 10 pct. fra den indtægt, der har væretlagt til grund for beregning af supplerendebørnetilskud i kalenderåret, skal det for megeteller for lidt udbetalte tilskud tilbagebetaleshenholdsvis efterbetales, hvis beløbet er størreend 100 kr. Ved efterreguleringen efter 1. pkt.finder reglerne om periodeopdeling i stk. 2tilsvarende anvendelse.Stk. 4.Ved tilbagebetalingskrav efter stk. 3samt i tilfælde af, at en omregning efter stk. 1eller 2 bevirker, at det allerede udbetaltesupplerende børnetilskud i kalenderåretoverstiger det tilskud, ansøgeren herefter erberettiget til i kalenderåret, fradrages for megetudbetalt supplerende børnetilskud i det

§8Stk. 1.Ved beregning af hjælpen efter §§ 23-25i lov om aktiv socialpolitik til en samlevende, jf.§§ 2 a og 2 b, som affattet ved denne lovs § 1,nr. 4, der modtager uddannelses- ellerkontanthjælp i perioden 1. januar 2014 til 31.december 2014, indgår,4) uddannelses- eller kontanthjælp med detbeløb, der ville have været udbetalt, hvispersonen ikke havde været omfattet af§§ 2 a og 2 b, som affattet ved dennelovs § 1, nr. 4, jf. § 1, stk. 2, § 2 og § 26i lov om aktiv socialpolitik,5) uddannelses- eller kontanthjælp med detbeløb, der ville have været udbetalt tilpersonen som samlevende, jf. §§ 2 a og2 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr.4,6) forskelsbeløbet mellem de toberegninger.Uddannelses- eller kontanthjælpen udgørherefter det beløb, der ville have været udbetalttil personen som samlevende, jf. nr. 2, samthalvdelen af forskelsbeløbet mellem de toberegninger, jf. nr. 3.

Stk. 2.§ 24, stk. 1, 3. pkt. og § 25, stk. 7, 3. pkt.,som affattet ved denne lovs § 1, nr. 33 og 34,finder ikke anvendelse for personer, som den31. december 2013 modtog kontanthjælp.Stk. 3.Personer mellem 25 og 29 år, som førlovens ikrafttræden har modtaget særlig støtteefter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, men somikke har ret til særlig støtte efter den 1. januar2014, har ret til at modtage særlig støtte efterden hidtil gældende § 34 i perioden 1. januar2014 til 30. juni 2014.Stk. 4.§§ 35-41 i lov om aktiv socialpolitik,som affattet ved denne lov §§ 1, nr. 52-63, harvirkning for personer, der har undladt at opfyldederes forpligtelser efter §§ 8 a, 13 eller 13 a ilov om aktiv socialpolitik den 1. januar 2014eller derefter. For personer, der inden lovensikrafttræden, har undladt at opfylde deresforpligtelser efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, finder dehidtil gældende sanktionsregler i §§ 35-41anvendelse.Stk. 5.For personer, der fra den 1. januar 2014overgår til at modtage uddannelseshjælp, jf. §23 i lov om aktiv socialpolitik, som affattet veddenne lovs § 1, nr. 33, og som tidligere har fåeten sanktion efter §§ 42 eller 43, i lov om aktivsocialpolitik, indgår sanktioner, der er givet førden 1. januar 2014 i opgørelsen af, om enperson skal have en sanktion efter § 42, stk. 2eller 3, eller efter § 43, stk. 2.Stk. 6.§ 64 a, stk. 1 og 2, 3. pkt., i lov om aktivsocialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1,nr. 70 og 71, får ikke virkning for personer, derinden den 1. januar 2014 har fået tilkendt tilskudtil nødvendige medudgifter til bolig.