Beskæftigelsesudvalget 2012-13
BEU Alm.del Bilag 160
Offentligt
INKLUSION – I forhold til samfundetPsyken påvirker arbejdsevnen. Og hvis psyken bliver syg, koster det– både for samfundet, virksomhederne og individet. Menforskningsprojektet Inklusion vil vise, at regningen kan blivemindre for alle parter, hvis man forbedrer beskæftigelsesindsatsenover for mennesker med sindslidelser. Her er ”regnestykket” set iforhold til samfundet.Budskab – så er det sagt!Hver gang en person går fra passiv forsørgelse til arbejde, er det en win-win-situation. Der er sparet en ydelse, der kommer flere skatteindtægter,og samfundet får en borger med større menneskeligt selvværd, der kanyde sit bidrag til arbejdsmarkedet.Baggrund – sådan er det lige nuPsykiske lidelser udgør i dag en betydelig del af sygefraværet påarbejdsmarkedet, ligesom flere førtidspensioner tilkendes på baggrund afpsykisk sygdom.Fra 2005 til 2008 skete der en stigning på 24 % i antal personermed sygefravær over 4 uger og en stigning på 16 % i varighedenaf langvarigt sygefravær, fra 32 til 37 uger.I 2010 var 51 % af tildelte førtidspensioner begrundet i psykisksygdom, og blandt dem var 39 % til personer under 40 år.Psykisk lidelse anføres som årsag til 8 % af alt arbejdsophør, ca. 1million ekstra fraværsdage og ca. 50 % af alle førtidspensioner.
Udfordringen – i forhold til samfundetUdgifterne til førtidspension er stigende, selvom det i mangetilfælde ikke er nødvendigt at førtidspensionere.Alene pensionen til de personer, der fik tilkendt førtidspension i2008 på grund af en psykisk lidelse, løber op på ca. 1 milliardkroner årligt.Andelen af erhvervsaktive falder, samtidig med at der er brug forflere hænder. På samme tid er der et stigende antal unge, der ikkefår fodfæste på arbejdsmarkedet pga. mentalehelbredsproblemer.Regnestykket – sådan ser det udPsykiske lidelser koster årligt samfundet 55 milliarder kroner.Hovedparten af disse omkostninger skyldes førtidspensionering,langvarigt sygefravær og nedsat individuel produktivitet. Heraf udgør deindirekte omkostninger størsteparten, ca. 49 milliarder kroner.
En person med skizofreni koster årligt samfundet 121.000 kroner.En person med bipolar lidelse koster årligt samfundet 81.500kroner.En person med depression koster årligt samfundet 51.500 kroner.I alt koster depression årligt samfundet 14 milliarder kroner.En person med generaliseret angst koster årligt samfundet 23.850kroner. I alt koster generaliseret angst årligt samfundet 6milliarder kroner.
Omkostningerne ved psykiske lidelser omfatter:Direkte sundhedsudgifter, fx konsultationer i almen praksis ogspeciallægepraksis, sygehusudgifter og medicinudgifter. Samttransport og patientens og de pårørendes forbrug af tid.Indirekte udgifter, fx nedsat produktivitet, sygefravær, tabtarbejdsfortjeneste, afbrudte uddannelsesforløb, sygedagpenge,pensioner, øget forekomst af somatiske lidelser og tabte leveår.Jo senere i sygdomsforløbet psykisk sygdom opdages, jo sværere ogdyrere bliver behandlingen, og jo ringere bliver chancerne forhelbredelse.Fremtiden – hvad skal der til?Hvis situationen skal ændres og regningen gøres mindre for samfundet,er det nødvendigt:At udvikle effektive beskæftigelsesrettede indsatserAt optimere den beskæftigelsesmæssige indsats i jobcentreneAt optimere samarbejdet mellem sundheds- social- ogbeskæftigelsessektorerneAt sikre, at virksomhederne vil tage imod psykisk syge.
Fakta om psykiske lidelserPsykiske lidelser er skyld i 35-45 % af alt sygefravær.Omkring 50 % af de langtidssygemeldte har en psykisk lidelse, heraf er knapthalvdelen uopdagede.Det skønnes, at op mod 20 % har en lidelse af ikke-psykotisk karakter i løbetaf et år.Depression er en af de hyppigste årsager til langvarigt sygefravær og tildelingaf førtidspension.15-20 % får på et eller andet tidspunkt depressive symptomer.20 % får på et eller andet tidspunkt angstsymptomer.10 % er i større eller mindre grad præget af psykisk sårbarhed.Hver anden familie kommer i kontakt med behandlingssystemet.
Fakta om forskningsprojektet InklusionInklusion er et forskningsprojekt, der undersøger effekten af to målrettedebeskæftigelsesindsatser til mennesker med sindslidelser. Formålet er at forbedrebeskæftigelsesindsatsen over for en bred gruppe af mennesker medsindslidelser.De to beskæftigelsesrettede indsatser er Sherpa og IPS (Individuelt Planlagt Jobmed Støtte). Målgrupperne til de to indsatser er forskellige, men dækker samletet bredt spektrum af mennesker med en psykisk lidelse. Sherpas målgruppe erpersoner med nyligt debuterede angstlidelser og stemningslidelser, mens IPS’målgruppe er personer med lidelser i det skizofrene spektrum samtlængerevarende affektive lidelser.Alle fakta er baseret på kilder fra: Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Det NationaleForskningscenter for Arbejdsmiljø, Psykiatrifonden og Dansk Psykiatrisk Selskab.