Kontanthjælpsreformen og daghøjskolerneDaghøjskoleforeningen er positiv over for mange af grundtankerne i regeringens udkast tilkontanthjælpsreform, især-uddannelsesfokus for unge uden uddannelse, og en særlig indsats for enlige forsørgere-helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret indsats-fokus på kompetenceudvikling samt afhjælpning af læse-, stave- og regneproblemer-understregningen af, atvi opgiver ingen.De folkeoplysende skoleformer har meget at bidrage med i en sådan indsats. Det gælder ikkemindst daghøjskoler, der har masser af relevante erfaringer og gode resultater - via opbyg-ning af motivation gennem individuelt tilpasset vejledning, faglig opkvalificering, ”problem-rydning” og inddragelse i et fællesskab.For mange i den meget sammensatte gruppe af 100.000 aktivitetsparate unge og voksne eroverskuelige og håndholdte læringsmiljøer helt nødvendige indgangstrin, hvis de skal have enchance for at komme tilbage på sporet i deres eget og i vores fælles liv. Derfor må daghøjsko-lerne og andre folkeoplysende skoler inddrages i indsatsen.Hvis alle reelt skal have mulighed for at gøre nytte kræver det desuden et bredt og konsekventfokus på at gøre uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet rummeligere.På baggrund af daghøjskolerne erfaringer skal vi opfordre til tydeliggørelse på følgende punkter:Der skal bruges en bred redskabsvifte, hvis de individuelle behov og potentialeri den meget sammensatte målgruppe af unge og voksne skal imødekommes.

Refusionsordningen skal ændres,

så særligt tilrettelagte forløb kan bruges når det erdet, der virker for den enkelte i den aktuelle situation - uden skelen til økonomiske inci-tamenter.

Daghøjskoler og andre folkeoplysende tilbud bør konkret nævnes som en del af red-

skabsviften –

ellers er der risiko for at indsatsen i praksis ikke bliver tilstrækkelig fleksi-bel og rummelig.

Fokus i uddannelsesindsatsen skal være at give den enkelte optimale muligheder for

at udvikle sit potentiale bedst muligt.

Løsninger skal tage afsæt i den enkeltes perspek-tiv og i at udvikle personlig motivation - ikke i et mere eller mindre standardiseret institu-tionsperspektiv.

Den socialøkonomiske sektor skal indtænkes som en væsentlig del af de initiativer,

der skal gøre arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet rummeligere.

Herunder so-cialøkonomiskelæringsvirksomheder,der har til formål at danne ramme om faglig ogalmen opkvalificering og dannelse af medarbejderne - for at hjælpe dem videre.

Modregningsreglerne skal ændres for alle aktivitetsparate, så det kan betale sig at

arbejde lidt, frem for ikke at arbejde.

Der bør generelt modregnes time for time, sålangvarigt ledige kan komme gradvist i gang på arbejdsmarkedet.

Eksempler på, hvad daghøjskolerne kan bidrage med.Daghøjskoler og andre folkeoplysende skoler er en vigtig del af redskabsviften, der gør udsat-te unge klar til uddannelse:Daghøjskolen Randers AOF og AOF Midt indgår i et partnerskab med kommunenog Randers FC Jobakademi om at få unge kontanthjælpsmodtagere i arbejde oguddannelse. Resultaterne er markante.

28% af de unge i forløbet er i gang med uddannelse efter 6 mdr. mod 18% i landet somhelhed – hvilket svarer til niveauet i Randers før indsatsen gik i gang.Randers-projektet, Ahead, får tilskud fra AMS indenfor KVIK-puljen og lever, som deteneste af projekterne i puljen, op til måltallene.Mindst 70 pct. af de ikke-jobparate18-30 årige skal deltage i indsatsforløbet, hvor daghøj-skolen og AOF i tæt samarbejde med jobcenteret står for koordinering af alle indsatsersamt vejledning, opkvalificering og opfølgning. FVU- og ordblindeundervisning er et cen-tralt redskab, der er integreret i hele forløbet og bundet op på andre elementer i indsatsen.Randers FC Jobakademi, der er baseret på klubbens sponsorer/virksomhedskontakter, leve-rer virksomhedskontakter/praktikpladser til afklaring. Ud over de nævnte aktører omfattersamarbejdet sundhedscenter, rusmiddelcenter, revalideringscenter og bostøtte-enheder.Indsatsperioden er fra første dag på kontanthjælp til den pågældende er i uddannelse ellerjob og siden starten på Ahead i efteråret 2011 er 35% af deltagerne kommet i uddannelse.Projektet Flex-Aarhus gør udsatte unge klar til uddannelse via samarbejde.

Projektet er finansieret af jobcenteret og LBR og ”bygger bro fra kanten” - uddannelsestil-buddet skal passe til den enkelte unge og ikke omvendt. Målgruppen er unge kontant-hjælpsmodtagere uden uddannelse og med komplekse problemer. Man bliver parat af atvære med, og fokus er på at finde den indre motivation for læring. Omdrejningspunktet eret tæt samarbejde mellem byens fem daghøjskoler og jobcenteret, men alle andre relevanteinstitutioner inddrages efter behov, så den enkeltes forløb hele tiden kan justeres for at sik-re optimal progression og forankring. Den enkelte har samme vejleder fra start til slut ogder er fokus på, at ingen falder mellem stolene.Projektet afsluttes i efteråret 2013 og evalueres i samarbejde med lektor Thomas Bred-gaard fra Aalborg Universitet via en bevilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. Evalue-ringsmetoden ervirkningsevaluering,der sætter fokus på,hvad der virker for hvem underhvilke omstændigheder.Partnerskab om unges uddannelse i Esbjerg

Et lignende partnerskab er etableret i Esbjerg, med inspiration fra Garantiskolen i Silke-borg, men baseret på en endnu bredere kreds af aktører, der omfatter UU, de ordinære ud-dannelsesinstitutioner og alle de lokale folkeoplysende skoler. Ideen er, at de folkeoply-sende skoler gør de unge klare til uddannelse og fungerer som sikkerhedsnet, for dem, derer ved at falde fra. Jf. henvendelse til Børne- og Undervisningsudvalget af 30. januar –Almen del bilag 114.http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/buu/bilag/114/index.htm

Aalborg er kendt for sin aktivering af uddannelsesklare unge i nyttejob. Men i indsatsen forde ikke-jobparate/aktivitetsparate unge spiller byens fire daghøjskoler en helt central rolle,idet de tilsammen dækker hele feltet af udsatte unge med skræddersyede, uddannelsesret-tede forløb – unge med misbrugsproblemer og store sociale problemer, unge med psykiskeproblemer, unge mødre mv.Refusionsordningen skal ændres, så særligt tilrettelagte forløb kan bruges i forhold til denenkeltes behov uden skelen til økonomiske incitamenter.Sårbare indvandrerkvinder lærte at tage ansvar for eget liv og at der findes mu-ligheder for dem i samfundet - men forløbet blev nedlagt som følge af de gæl-dende refusionsregler.

Målgruppen for kurset IDA syd i Gjellerupparken var indvandrerkvinder præget af krigs-traumer, samlivsproblemer, problemer med utilpassede børn mv.Gennem et fleksibelt forløb med individuelle og fælles elementer af undervisning, motion,vejledning, praktik og afklaring blev der arbejdet med kvindernes fremtidsplaner, de fikblik for egne ressourcer og muligheder og mod på at tage livtag med udfordringer. Dethavde også en positiv afsmitning på deres børn og disses skolegang.Projektet blev nedlagt som følge af ændringerne i refusionsreglerne 1. januar 2011.Alle 47 kvinder på projektet mødte på eget initiativ op på rådmandens kontor for at forkla-re hvad projektet betød for deres liv og fremtid, men kommunens økonomi i kombinationmed refusionsreglerne gav ikke plads til et sådant indgangstrin for ledige, der er megetlangt fra arbejdsmarkedet. Manglende tilbud til denne gruppe har bl.a. store konsekvenserfor næste generations muligheder for at trives og klare sig i samfundet.Daghøjskoler bidrager til at skabe et rummeligere uddannelsessystem og arbejdsmarked:Stadig flere daghøjskoler opretter afdelinger, der på den ene side er virksomhe-der, der sælger varer og ydelser på det private marked til almindelige priser, påden anden side er indrettet for at være et lærested og et indgangstrin til uddan-nelsessystemet for udsatte unge og voksne kontanthjælpsmodtagere.

Socialøkonomiske læringsvirksomheder danner ramme om faglig og almen opkvalificeringog dannelse af medarbejderne og hjælpe dem til at komme videre.Kaffé Fair, der ligger i hovedbiblioteket i Aalborg, er en del af daghøjskolen og et særligtlæringsrum, der også er en café. Kaffé Fair har også en afdeling i Aalborg Øst i et nytsundheds- og kvartershus, hvor man står for café samt møde- og konference-forplejning.Medarbejderne får undervisning i forbindelse med driften, herunder FVU dansk og mate-matik samt masser af håndholdt vejledning. Tilbuddet finansieres dels som aktivering, delsved salg, der udgør mere end halvdelen af finansieringen.

Daghøjskolen IDA i Aarhus driver Café IDA i Christiansbjerghallen efter lignende prin-cipper og det samme gælder for Hammerum Herreds Idrætsdaghøjskole, der driver cate-ringvirksomheden Madtjansen i Kibæk.AOF Dronninglund Daghøjskole er i gang med at etablere en socialøkonomisk café iBrønderslev i tæt samarbejde med kommunen og det lokale erhvervsliv.Daghøjskoler muliggør virksomhedspraktik for meget sårbare ledige

Ebeltoft Daghøjskole indgik i 2011 aftale med Syddjurs kommune og lokale virksomhederom etablering af virksomhedspraktikpladser – typisk én plads pr. virksomhed. Daghøjsko-len formidlede kandidater til praktik fra jobcenteret, samt koordinerede, ydede løbende in-dividuelle samtaler og anden støtte til praktikanter og virksomheder. Det indebar at små ogmellemstore virksomheder fik mulighed for at håndtere virksomhedspraktik for menne-sker, der kræver en ekstra indsats og særlige kompetencer. Der var tale om kontanthjælps-modtagere med store fysiske, psykiske og sociale problemer - alligevel lykkedes det at få25 % af praktikanterne videre i forløb med en eller anden form for uddannelse eller job.Efter ændringer i beskæftigelseslovgivningen i foråret 2012 er kommunen imidlertid ikkelængere forpligtet til at aktivere målgruppen, og virksomhedscenteret er nu på stand-by.Langt de fleste daghøjskoler har imidlertid et lignende netværk med især små og mellem-store virksomheder, der stiller forskellige typer af praktikpladser til rådighed mod at dag-højskolen bakker tæt op. Derved bliver det muligt for virksomhederne at håndtere praktik,også for mennesker, der kræver en ekstra indsats.Daghøjskolerne arbejder målrettet med at finde det rigtige match, der kan tænde den enkel-tes motivation og tro på at det kan lykkes – bl.a. via en trappe af afklarende snusepraktik-ker, afprøvning og kompetenceudvikling i virksomhedspraktik samt løntilskudsjob.