Bidrag til forhandlinger om en kontanthjælpsreform

Rådet for Socialt Udsatte har drøftet regeringens udspil til enkontanthjælpsreform, og har den 20. marts 2013 haft lejlighed til at drøfteudspillet med social- og integrationsminister Karen Hækkerup. Rådet vilgerne bidrage med nogle spørgsmål og synspunkter, som forhåbentlig kanblive afklaret og drøftet under forhandlingerne.Rådet finder, at der i udspillet er gode elementer, der ligger på linje mednogle af de forslag som Rådet har fremsat. Reformens ambition om enhelhedsorienteret og tværfaglig indsats for de mest udsattekontanthjælpsmodtagere er kærkommen. Det gælder også forslaget om enkoordinerende sagsbehandler, som kan have en stor betydning, når socialtudsatte med komplekse problemer, skal navigere i hjælpesystemerne. Ogsåforslagene om en koordinator og mentor, der minder om Rådets forslag omet personligt ombud, finder Rådet særdeles vigtig, når socialt udsatte harbrug for støtte til at tackle særlige udfordringer.Det store spørgsmål er dog, om kommunerne er gearet til at forvalte disseordninger. Allerede i dag har kommunerne muligheder for at leve op til deintentioneromhelhedogtværfaglighedihjælpensomkontanthjælpsreformen lægger op til. Men det er Rådets indtryk, at det skeralt for sjældent. Sagsbehandlerne har alt for snævre vilkår til at udføre etarbejde, der tager udgangspunkt i socialfaglige vurderinger oghelhedsorienterede løsninger. I stedet ligges der vægt på frister ogbureaukratiske kontrolfunktioner, som ikke rykker i forhold til at hjælpe denenkelte borger videre. En ændring kræver ikke blot nye regler, men også enændring af kulturen på bl.a. jobcentrene, ligesom det fordrer, at kommunernekan levere de relevante indsatser. Rådet har sin tvivl om det sikres med detnuværende udspil.Ydelser til kontanthjælpsmodtagereEt rimeligt forsørgelsesgrundlag er grundstenen i ethvert menneskeslivsførelse, og vil være det bedste udgangspunkt for, at indsatser har effekt.Størrelsen af uddannelseshjælp vil for mange unge være utilstrækkelig til atkunne have selvstændig bolig, også selv om varigheden måske kun vil værenogle få måneder. SU-modtagere har mulighed for lån, arbejdsindtægter vedsiden af SU uden fradrag i SU, adgang til billige boliger. Det er meget fåstuderende, der alene lever af SU-stipendiedelen.

Rådet er derfor stærkt bekymret for, at reformen vil føre til, atuddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere økonomisk skubbes ud overkanten i et sådant omfang, at det potentielt kan generere flere unge ud iudsatte positioner såsom hjemløshed mm. Den nuværende ungeydelse må altandet lige være en af forklaringerne på, at antallet af unge hjemløse under 25år stiger voldsomt.Det gode ved udspillet er, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kan fåen ydelse på hidtidig niveau. Med udspillet til kontanthjælpsreformen læggesder op til differentierede ydelser for modtagere under 30 år, der eruddannelsesparate.Rådet mener, at det lave forsørgelsesgrundlag for uddannelsesparate, kanvære med til en ensidig fokusering på problemer, da problemer ogformentlig diagnoser kan udløse højere ydelser. Udviklingsarbejde medmennesker der har komplekse og sammenhængende problemer, bør tageafsæt i at udvikle de ressourcer, som de fleste mennesker har. Det ertankegangen i recovery og rehabilitering.Med de differentierede ydelser følger uværgerligt et administrativtbureaukrati, hvis udspillets oplæg til kontanthjælp og uddannelseshjælp medmuligheder for aktivitetstillæg bliver en realitet. Rådet mener, atressourcerne, der anvendes hertil, ville være bedre givet ud til at sikregennemførelsen af den helhedsorienterede og tværfaglige indsats ikommunerne.Det fremgår ikke klart af udspillet, om den nuværende regel i lov om aktivsocialpolitik (§ 25, stk. 2, nr. 2 og 3), hvorefter bestemte psykiatriskediagnoser giver unge under 25 år almindelig kontanthjælp, videreføres. Dennedsatte kontanthjælp for unge blev gennemført for at skabe økonomiskeincitamenter til ikke at være på kontanthjælp. Unge under 25 år, der heltåbenlyst ikke kunne reagere på det økonomiske incitament i ungeydelsen, fiktilkendt en ydelse på niveau med almindelig kontanthjælp. Gruppen blevafgrænset ved nogle få psykiatriske diagnoser, der slet ikke dækkede degrupper, der åbenlyst ikke kan reagere på incitamentet. Der er et stort behovfor at videreføre muligheden for at unge kan få en forsørgelsesydelse påniveau med almindelig kontanthjælp, men ud fra et socialfagligt skøn fremfor nogle få psykiatriske diagnoser.Med til perspektiverne om nedsatte ydelser for mennesker under 30 år, hørerogså de overvejelser, der ligger til grund for, at mennesker med handicap fxhar adgang til dobbelt SU, som sker i en erkendelse af, at de ikke harmulighed for at arbejde ved siden af. Men unge på fx uddannelseshjælp vilheller ikke have mulighed for at arbejde ved siden af eller at tage SU lån, såudgifter og indtægter står i et realistisk forhold til hinanden. Rådet ser enrisiko for, at flere unge vil havne i fattigdom og evt. hjemløshed på dennebekostning. Det kan ikke være meningen!

Det handler ikke kun om uddannelse for ungeDet store og noget ensidige fokus på ordinær uddannelse risikerer også athægte nogle unge af. En stor del af de udsatte unge som Rådet har været ikontakt med, har haft mange nederlag i uddannelsessystemet. De har påtrods af hjælp og støtte meget svært ved at honorere de krav som mangeordinære uddannelsesinstitutioner stiller. Rådet er enigt i, at det ville væregodt for så mange som muligt at få en kompetencegivende uddannelse, men ibestræbelserne for dette bør uddannelsesinstitutionernes evne til at rummedenne type af unge også blive udviklet. Der er virkelig behov for at udviklealternative uddannelsestilbud og et alternativt arbejdsmarked til at rummedisse unge.Rådet efterlyser derfor en indsats i forhold til de unge, der mangler enpraktikplads. Rådet håber ikke, at de henvises til uddannelseshjælp, når detde reelt mangler er en praktikplads.Nyttejobs og dag-til-dag-jobForslaget om nyttejob er interessant. Spørgsmålet er, om de efter reformen errettet mod den rigtige målgruppe. Hvis det er meningsfyldt arbejde med detsigte at inkludere mennesker i et arbejdsfællesskab, så bør det måske i højeregrad være socialt udsatte, der får tilbuddene fremfor de jobparate? Ellerskommer de udsatte blot endnu en gang bagerst i køen!Udspillets forslag om dag-til-dag-jobs har Rådet længe efterlyst. Det ervigtigt, at aflønningen bliver rimelig. Forslaget bør også kombineres med enordning, så der er lempelige fradrag til modtagere, som kun kan arbejdenogle få timer ugentligt, men på en mere permanent ordning.Opkvalificering og vejledningRådet savner en begrundelse, når det i udspillets side 21, 2. kolonne, førsteafsnit fremgår, at « ... De første ni måneder er det ikke muligt at få tilbud omopkvalificering og vejledning bortset fra regne-, læse- og stavekurser samtordblindeundervisning .».Rådet for Socialt Udsatte håber, at bidraget kan blive benyttet konstruktivt iforhandlingerne.