BEU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 12: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og om ophævelse af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Psykisk arbejdsmiljø, overførelse af certifikatreglerne til arbejdsmiljølovgivningen m.v.), fra beskæftigelsesministeren

15. oktober 2012ForslagTilLov om ændring af lov om arbejdsmiljø og om ophævelse af lov om arbejdsmiljøcertifikat tilvirksomheder(Psykisk arbejdsmiljø og overførelse af certifikatreglerne til arbejdsmiljølovgivningen m.v.)§1I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret ved lov nr.1538 af 21. december 2010 og lov nr. 597 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.Efter § 1 indsættes som ny bestemmelse:”§ 1 a.Loven omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.”2.Efter § 65 indsættes som nyt kapitel:”Kapitel 11 aAnerkendt arbejdsmiljøcertifikat§ 65 a.Virksomheder med ansatte kan få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, der vedrørerenten en juridisk enhed med alle tilhørende produktionsenheder eller en eller flereproduktionsenheder.Stk. 2.En virksomhed, jf. stk. 1, kan få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, hvis den kandokumentere et godt arbejdsmiljø. Der kan stilles krav om, at virksomheden under medvirken afmedarbejdere eller deres repræsentanter skal have besluttet, hvordan den konkret vil arbejde for enrummelig arbejdsplads, et rummeligt arbejdsmarked og for sundhedsfremme på arbejdspladsen.Virksomheden skal dokumentere arbejdet med samt resultat af indsatsen for at opfylde kravene.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om kravene og dokumentationen herfor.§ 65 b.Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan opnås enten gennem akkrediteret inspektion ellerakkrediteret certificering. Akkrediteret inspektion foretages af et inspektionsorgan, mensakkrediteret certificering foretages af et certificeringsorgan. De pågældende organer skal væreakkrediteret hertil af DANAK eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan. Inspektions- ogcertificeringsorganer betaler for at blive akkrediteret efter regler fastsat af akkrediteringsorganet.Virksomhederne betaler for inspektion og certificering, herunder udstedelse af certifikat.Stk. 2.Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat skal fornys hvert tredje år.

§ 65 c.Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med erhvervs- og vækstministeren fastsættenærmere regler om inspektion og certificering, herunder krav til akkrediterings- ogcertificeringsorganerne, og om udstedelse af anerkendt certifikat.”3.I§ 67, stk. 1, nr. 6,og§ 81 a, stk. 1, nr. 5,ændres ”Landbrugsraadet” til: ”Landbrug &Fødevarer”.4.I§ 74, stk. 7, nr. 1,indsættes efter ”Godkendelse og kvalitetssikring”: ”samt uddannelse”5.§ 81, stk. 1,affattes således:”Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov eller i henhold til en EU-forordning, der vedrører forhold omfattet af denne lov, jf. dog stk. 6, kan indbringes forArbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.”6.I§ 82, stk. 6,erstattes ”jf. stk. 4, nr. 1” med: ”jf. stk. 2 eller stk. 5, nr. 1.”.§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. april 2013, jf. dog stk. 2 - 4.Stk. 2.Lovens § 1, nr. 2, træder i kraft 1. november 2013.Stk. 3.Lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, som ændret ved lovnr. 436 af 10. juni 2002, ophæves 1. november 2013. Loven finder dog fortsat anvendelse forarbejdsmiljøcertifikater udstedt inden 1. november 2013, som forbliver gyldige indtil de udløber.Stk. 4.Inspektions og certificeringsorganernes kontrol med virksomheder, som har fået udstedt etanerkendt arbejdsmiljøcertifikat inden 1. november 2013, skal ske på baggrund af lov omarbejdsmiljøcertifikat.

Bemærkninger til lovforslaget.Almindelige bemærkninger:1. IndledningFokus på psykisk arbejdsmiljøFor at styrke indsatsen mod et dårligt psykisk arbejdsmiljø har regeringen i august 2012 lanceret treinitiativer, der skal være med til at komme det dårlige psykiske arbejdsmiljø på de danskearbejdspladser til livs. Det ene initiativ indebærer, at det præciseres i arbejdsmiljøloven, at lovenomfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, så der ikke kan opstå tvivl herom. De toandre initiativer vedrører den konkrete håndtering af området for det psykiske arbejdsmiljø ogkræver ikke ændring af loven.Psykisk arbejdsmiljø handler om en række faktorer i arbejdet, der kan udgøre en risiko for deansattes sikkerhed og sundhed. Disse faktorer kan fx være arbejdets indhold og den måde arbejdeter tilrettelagt på, de organisatoriske forhold af betydning for den enkeltes arbejde samt de socialerelationer på arbejdet.Et godt psykisk arbejdsmiljø kan indebære store fordele for både den enkelte ansatte, virksomhedenog samfundet, fx i form af lavt sygefravær, høj kvalitet i arbejdet og lav udstødning fraarbejdsmarkedet. Omvendt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø have alvorlige konsekvenser for denenkelte ansatte, virksomheden og samfundet, fx i form af sygdom, høj personaleomsætning, lavproduktivitet og høje udgifter til sundhedsvæsenet.Mange arbejdsgivere gør allerede i dag meget for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø for deresansatte, men der er stadig ansatte, der oplever voldsomme episoder eller bliver psykisk nedslidte påderes arbejde. Derfor finder regeringen det vigtigt at skærpe opmærksomheden på det psykiskearbejdsmiljø med henblik på, at de ansatte ikke nedslides eller oplever voldsomme episoder, der kanmedføre helbredsmæssige konsekvenser.Det er derfor helt centralt, at det er klart og tydeligt for enhver, at det psykiske arbejdsmiljø eromfattet af arbejdsmiljøloven.Formålet med lovforslaget er således bl.a. at præcisere i arbejdsmiljøloven, at denne omfatter bådedet fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, således at ingen kan være i tvivl herom.Certifikatreglerne samles i arbejdsmiljølovenLovforslaget har desuden til formål at skabe grundlag for, at de gældende regler om arbejdsmiljø-certificering kan samles i arbejdsmiljølovgivningen. En sådan regelforenkling vil tydeliggøresammenhængen mellem de nuværende certifikatregler i henholdsvis arbejdsmiljøcertifikat- ogarbejdsmiljølovgivningen.Det foreslås derfor at ophæve lov om arbejdsmiljøcertifikat og indføje nye bestemmelser iarbejdsmiljøloven som erstatning herfor. Overordnet set er der således primært tale om, at der skeren lovteknisk forenkling af de gældende regler. Som følge af de indvundne erfaringer medcertificeringordningen, herunder behovet for at sikre, at der fortsat vil ske en løbende kontrol af

arbejdsmiljøet på produktionsenheder omfattet af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, foreslås detsamtidig, at der foretages en række mindre justeringer af ordningen.Konsekvensændringer af de strafferetlige reglerDerudover indeholder lovforslaget som følge af allerede gennemført ændringer af arbejdsmiljø-lovgivningen en konsekvensændring af de gældende strafferetlige regler. Det drejer sig omstrafudmålingen for overtrædelser hvor unge under 18 år er kommet til skade, eller hvor der er fareherfor.Andre mindre ændringer- Det præciseres, at Arbejdstilsynet kan opkræve gebyr for kvalitetssikring af arbejdsmiljø-uddannelsen via uddannelse af udbyderne.- ”Landbrugsraadet” ændres til ”Landbrug & Fødevarer”- Det tydeliggøres, at klager over afgørelser truffet i medfør af EU-forordning, der vedrørerarbejdsmiljøforhold, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet.2. Lovforslagets udformning og indhold2.1. Præcisering af at arbejdsmiljøloven omfatter både fysisk og psykisk arbejdsmiljø2.1.1. Gældende retArbejdsmiljøloven indeholder i § 1 en formålsbestemmelse, hvorefter det med loven tilstræbes atskabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske ogsociale udvikling i samfundet.§ 1 er indført med arbejdsmiljøloven i 1975 (lov nr. 681 af 23. december 1975) og er ikke ændretsiden. Det fremgår af bemærkningerne til § 1, at loven omfatter både det fysiske og det psykiskearbejdsmiljø.Det fremgår således bl.a. af bemærkningerne, at ”et sikkert og sundt arbejdsmiljø” indebærer:- Beskyttelse mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme i traditionel forstand, dvs. delspåvirkninger fra pludselige begivenheder, dels påvirkninger på kortere eller længere sigt, dermedfører fysiske eller psykiske helbredsskader. Herunder må også regnes psykisk betingedelidelser.- Beskyttelse mod andre påvirkninger, der kan forringe sundheden. Herunder er tilsigtethenregnet bl.a. påvirkninger, der forbigående eller varigt forringer den fysiske eller psykiskesundhedstilstand uden at frembringe karakteristiske sygdomssymptomer.Begreberne ”fysisk arbejdsmiljø” og ”psykisk arbejdsmiljø” fremgår imidlertid ikke af selvelovteksten.2.1.2. OvervejelserDen gældende arbejdsmiljølov indeholder ikke ordene ”fysisk arbejdsmiljø” eller ”psykiskarbejdsmiljø”. Det kan derfor umiddelbart give anledning til tvivl, om loven omfatter både detfysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Det er et helt grundlæggende, at borgere, virksomheder, arbejdsmiljøaktører og andre ikke må værei tvivl om, at psykisk arbejdsmiljø er omfattet af lovens bestemmelser. Ingen skal være i tvivl om,hvornår loven gælder, hvad den omfatter, og om man er inden for eller udenfor lovens område.Det er desuden centralt at tydeliggøre og skærpe opmærksomheden på, at det psykiske arbejdsmiljøer ligestillet med det fysiske arbejdsmiljø, og at arbejdsgiveren har pligt til at håndtere begge dele iforhold til sine ansatte.Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at det fremgår tydeligt af selve lovteksten, at loven omfatterbåde det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, så arbejdsgiverne ved, hvad der forventes af dem.Der er dog ikke dermed tilsigtet nogen ændring af den gældende retstilstand, herunderbemærkningerne til den gældende § 1.2.1.3. ForslagDet foreslås, at der indsættes en ny selvstændig bestemmelse, som tydeliggør, at loven omfatterbåde det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Hermed sikres det, at borgere, virksomheder,arbejdsmiljøaktører og andre klart og tydeligt kan læse direkte i loven, at både det fysiske og detpsykiske arbejdsmiljø er omfattet af arbejdsmiljøloven.Den foreslåede § 1 a er en præcisering af den gældende retstilstand, og der er således ikke medforslaget tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.2.2. Overførsel af reglerne om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat til arbejdsmiljøloven2.2.1. Gældende retLov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikatblev vedtaget som led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2001 mellem den daværenderegering og Socialistisk Folkeparti samt Enhedslisten om et forbedret arbejdsmiljø, jf. lov nr. 442 af7. juni 2001. Loven indgik i en samlet incitamentspakke, som bl.a. også indebar indførelsen af engenerel arbejdsmiljøafgift, jf. lov nr. 1247 af 20. december 2000 om en generel arbejdsmiljøafgift.Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikathavde til formål at skabe grundlag for, at virksomheder med ansatte, der er omfattet af lov omarbejdsmiljø, kan få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. I forlængelse heraf kunnevirksomheder få tilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne ved at få et arbejdsmiljøcertifikatog til dækning af udgiften til arbejdsmiljøafgiften.Lov om en generel arbejdsmiljøafgift blev ophævet med virkning fra 1. januar 2003. Som enkonsekvens heraf bortfaldt tilskudsordningen (via en ophævelse af §§ 9-20 i lov omarbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat) mensmuligheden for at få et arbejdsmiljøcertifikat består. Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomhederog om statstilskud til virksomheder med certifikat blev i den forbindelse ændret til lov omarbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, jf. lov nr. 436 af 10/06/2002 (herefter certifikatloven).Certifikatloven giver virksomheder med ansatte, der er omfattet af lov om arbejdsmiljø, mulighedfor at få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat er en formeldokumentation af, at en virksomhed har et højt niveau af systematik og forebyggelse i sit

arbejdsmiljøarbejde. Med arbejdsmiljøcertifikatet dokumenterer virksomheden, at den arbejderseriøst med sit arbejdsmiljø.Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan efter de gældende regler dække enten den juridiske enhedmed alle tilhørende produktionsenheder eller en eller flere produktionsenheder under den juridiskeenhed som defineret i lov om det centrale virksomhedsregister (CVR).Certifikatloven fastsætter en række krav til virksomheder, der ønsker at få et anerkendtarbejdsmiljøcertifikat. Det er bl.a.:1) Virksomheden må ikke have væsentlige arbejdsmiljøproblemer på en række udvalgteområder2) Virksomhedens egenindsats for at sikre et godt arbejdsmiljø skal være på et højt niveau3) Virksomheden skal have besluttet, hvordan den vil arbejde for en rummelig arbejdsplads, etrummeligt arbejdsmarked og for sundhedsfremme på arbejdspladsen4) Virksomheden skal kunne dokumentere arbejdet med samt resultatet af indsatsen for atopfylde kravene.5) Medarbejderne eller deres repræsentanter skal inddrages i hele processen, og virksomhedensdokumentation af, at den lever op til kravene for at få et certifikat, skal være offentligtilgængelig.Kravene i nr. 1 og 2 er nærmere beskrevet i bilag 1 og 2 til certifikatloven.En virksomhed kan få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter henholdsvis akkrediteret inspektioneller akkrediteret certificering. Certifikater kan i begge tilfælde kun udstedes af organer, der erakkrediteret hertil af DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond) eller tilsvarendeanerkendte akkrediteringsinstitutioner.Beskæftigelsesministeren er i loven bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for inspektion ogcertificering og om udstedelse af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Det fremgår af de almindeligebemærkninger til certifikatloven, at dette indebærer, at der kan fastsættes regler, hvoreftereventuelle fremtidige standarder for certificering af arbejdsmiljøledelse, der vurderes at leve op tilkravene i lov om arbejdsmiljøcertifikat, kan få tilsvarende retsvirkninger, som de modeller, deralene er baseret på certifikatloven.Lov om arbejdsmiljøcertifikat er udmøntet i tre bekendtgørelser om anerkendtearbejdsmiljøcertifikater:•••Bekendtgørelse nr. 923 af 21. oktober 2001 om arbejdsmiljøcertifikat opnået gennemcertificering af virksomheders arbejdsmiljøledelsessystem (Bekendtgørelse 923).Bekendtgørelse nr. 924 af 21. oktober 2001 om arbejdsmiljøcertifikat opnået genneminspektion samt krav til inspektionsorganernes kontrol af virksomhederne (Bekendtgørelse924).Bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 om anerkendelse af DS/OHSAS 18001 mv. somdokumentation for et godt arbejdsmiljø (OHSAS-bekendtgørelsen) (Denne bekendtgørelseer også udstedt med hjemmel i arbejdsmiljøloven).

Bekendtgørelse 923 og bekendtgørelse 924 baserer sig alene på certifikatloven, mens OHSAS-bekendtgørelsen primært er baseret på den internationale arbejdsmiljøstandard OHSAS 18001. Iforbindelse med anerkendelsen af DS/OHSAS-standarden i OHSAS-bekendtgørelsen er der stilleten række yderligere krav til virksomhederne, som ikke er indeholdt i den internationale standard.Disse krav skal således også være opfyldt for at certifikatet kan få de samme retsvirkninger somcertifikater udstedt efter bekendtgørelse 923 og bekendtgørelse 924.I både bekendtgørelse 923 og bekendtgørelse 924 er der krav til, at virksomheden skal beslutte sigfor, hvordan den konkret vil arbejde for en rummelig arbejdsplads, et rummeligt arbejdsmarked ogfor sundhedsfremme på arbejdspladsen. I forbindelse med udstedelsen af OHSAS-bekendtgørelsener det vurderet, at det ikke er nødvendigt at stille samme krav til virksomheder, der vil certificeresefter denne model.Bekendtgørelse 924 om akkrediteret inspektion er primært tænkt anvendt af små virksomheder, derikke i forvejen havde opbygget et ledelsessystem. I modellen er der lagt vægt på, at virksomhedensmaterielle arbejdsmiljø skal leve op til lovens krav. Der er i inspektionsmodellen ikke krav omløbende fremdrift i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.Både bekendtgørelse 923 og OHSAS-bekendtgørelsen er akkrediterede certificeringsordninger, derstiller større krav til egenindsatsen end inspektionsmodellen efter bekendtgørelse 924. Der er bl.a.krav om etablering af et ledelsessystem, som kan sikre løbende fremdrift i arbejdsmiljøarbejdet.Der stilles i de gældende regler og standarder krav til de informationer, der skal fremgå af deudstedte certifikater, herunder bl.a. navn og adresse på virksomheden og identifikation afcertificeringsorgan mv.Virksomheder, der gennem et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan dokumentere et godtarbejdsmiljø, fritages for Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn, jf. bekendtgørelse nr. 1186 af 8.december 2011 om undtagelse fra risikobaseret tilsyn for virksomheder med arbejdsmiljøcertifikatog bekendtgørelse nr. 1276 af 8. december 2011 om offentliggørelse af virksomhedernesarbejdsmiljø m.v. Reglerne herom er fastsat med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 2.Arbejdstilsynet kan imidlertid føre tilsyn med de arbejdsmiljøcertificerede virksomheder iforbindelse med alvorlige ulykker eller klager over arbejdsmiljøet, samt hvis Arbejdstilsynet fx påde særlige byggepladsaktioner støder på certificerede virksomheder, som groft overtræderarbejdsmiljøloven.Arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har endvidere ret til at få tildelt og offentliggjort enkronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. Dette sker med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 78 aog er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1276 af 8. dec. 2011 om offentliggørelse af virksomhedernesarbejdsmiljø mv.Tildelingen af kronesmiley er i dag betinget af, at virksomheden anmoder Arbejdstilsynet herom ogmedsender en kopi af det anerkendte arbejdsmiljøcertifikat, samt indsender en erklæring om, atvirksomheden har indgået en aftale med certificeringsorganet om, at certificeringsorganet giverArbejdstilsynet besked herom, hvis certifikatet fratages, suspenderes eller bortfalder.Fritagelsen fra det risikobaserede tilsyn og tildeling af en kronesmiley sker:•For at motivere virksomhederne til at arbejde med deres arbejdsmiljø.

Det er kun arbejdsmiljøcertifikater, som er udstedt i henhold til de oven for nævnte bekendtgørelser,der fritager virksomheder fra det risikobaserede tilsyn og giver mulighed for at få tildelt enkronesmiley.Såfremt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat fratages, suspenderes eller bortfalder, blivervirksomheden omfattet af det risikobaserede tilsyn på lige fod med alle andre virksomheder ogmister sin kronesmiley.2.2.2. OvervejelserDa certifikatlovens bestemmelser om statstilskud er ophævet og de resterende bestemmelser har enmeget nær sammenhæng med arbejdsmiljølovens regler om, at arbejdsmiljøcertificeredevirksomheder fritages for Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn og har mulighed for at få tildelt enkronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, findes det hensigtsmæssigt at indarbejde reglerne iArbejdsmiljøloven. Herved opnås en regelforenkling samtidig med at reglerne omarbejdsmiljøcertifikat samles i et lovgrundlag.En indarbejdelse af certifikatreglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan ske på samme måde, somregulering sker efter arbejdsmiljøloven i øvrigt - udformet som bemyndigelsesbestemmelser, dergiver grundlag for at fastsætte regler om arbejdsmiljøcertifikat administrativt.Det er hensigten, at de nye bekendtgørelser vil indeholde de samme regler, som gælder icertifikatlovgivningen i dag.Erfaringer fra Arbejdstilsynets administration af certifikatordningen har imidlertid vist, at der er etbehov for at justere de gældende regler om arbejdsmiljøcertificering på tre udvalgte områder.For det første vurderes der at være behov for at stille eksplicitte krav til hyppigheden af inspektions-og certificeringsorganernes kontrol af arbejdsmiljøet på de enkelte produktionsenheder. Deinternationale standarder for kontrol på de arbejdsmiljøcertificerede virksomheder giver mulighedfor stikprøvekontrol på store virksomheder med mange sammenlignelige produktionsenheder.Stikprøvekontrol kan betyde, at det ikke nødvendigvis er alle produktionsenheder omfattet afarbejdsmiljøcertifikatet, som bliver besøgt inden for en kortere årrække.Da de certificerede virksomheder er fritaget fra Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn, hvor alleproduktionsenheder med over 2 årsværk ansat vil få besøg inden udgangen af 2019, vurderes det, atder fremover ved udstedelse eller fornyelse af certifikater bør stilles krav om, atcertificeringsorganet inden for maksimalt to certificeringsperioder (6 år) kontrollerer alleproduktionsenheder omfattet af arbejdsmiljøcertifikatet.Selvom alle nuværende akkrediterede certificeringsorganer har oplyst, at de allerede i dag besøgeralle produktionsenheder inden for maximalt to certificeringsperioder (6 år), vurderes der at værebehov for at fastsætte krav på området. Ved at stille krav til hyppigheden af kontrollen kan detsikres, at en slækkelse af kontrolhyppigheden ikke bliver et konkurrenceparameter forcertificeringsorganerne.

Den anden justering, som bør foretages i certificeringsreglerne, vedrører selvearbejdsmiljøcertifikaterne. Fritagelsen af de arbejdsmiljøcertificerede virksomheder frarisikobaseret tilsyn betyder, at Arbejdstilsynet har brug for præcis viden om, hvilkeproduktionsenheder, der er omfattet af et arbejdsmiljøcertifikat. Klar identifikation af decertificerede produktionsenheder er derfor vigtig. Der er derfor behov for, at det ved angivelse afproduktionsenhedsnummer eksplicit fremgår, hvilke produktionsenheder et giventarbejdsmiljøcertifikat omfatter. En sådan tydelig identifikation af de arbejdsmiljøcertificeredeproduktionsenheder vil sikre, at Arbejdstilsynet ikke unødigt møder frem på certificeredevirksomheder.Det tredje område, hvor der er behov for justeringer, vedrører Arbejdstilsynets adgang tiloplysninger om, hvilke virksomheder som er arbejdsmiljøcertificerede. På nuværende tidspunkt kande certificerede virksomheder anmode Arbejdstilsynet om tildeling af en kronesmiley, når de blivercertificeret, men de er ikke forpligtet hertil. Derfor har Arbejdstilsynet ikke det fulde overblik overhvilke virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat og dermed, hvilke virksomheder,som skal fritages for det risikobaseret tilsyn.Med hjemmel i § 3 i bekendtgørelse nr. 1276 af 8. dec. 2011 om offentliggørelse afvirksomhedernes arbejdsmiljø m.v. er det i dag et krav til virksomheder, der ønsker en kronesmiley,at de indgår en aftale med certificeringsorganet, der forpligter certificeringsorganet til at orientereArbejdstilsynet, hvis et certifikat suspenderes, fratages eller ophører. Ved at pålæggecertificeringsorganerne en pligt til både at orientere Arbejdstilsynet, når de certificerer envirksomhed, og når et certifikat fratages, suspenderes eller ophører, vil Arbejdstilsynet få etopdateret og retvisende billede af, hvilke virksomheder, der er certificerede, og derfor ikke skalhave et risikobaseret tilsyn.2.2.3. ForslagFor at forenkle reglerne om arbejdsmiljøcertificering og for at tydeliggøre den indbyrdessammenhæng mellem arbejdsmiljøreglerne og certifikatreglerne, foreslås det, at certifikatlovenophæves, og at reglerne herom i stedet indarbejdes i arbejdsmiljølovgivningen, bl.a. på baggrund afen bred bemyndigelsesadgang for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler herom. Forslagetindebærer således, at lovgrundlaget for arbejdsmiljøcertificeringsreglerne samles iarbejdsmiljøloven, og at de gældende certificeringsregler, herunder bekendtgørelse 923,bekendtgørelse 924 og OHSAS-bekendtgørelsen, videreføres i nye bekendtgørelser udstedt påbaggrund af de nye bemyndigelsesbestemmelser i arbejdsmiljøloven.Der er således primært tale om en lovteknisk ændring af regelgrundlaget, mens reglerne forbliver desamme. Dog foreslås det, at der sker en justering af de gældende regler på følgende tre områder – ioverensstemmelse med de oven for anførte overvejelser.For det første foreslås det, at der stilles krav om, at inspektions- og certificeringsorganet inden for tocertificeringsperioder (6 år) skal kontrollere arbejdsmiljøet, herunder det materielle arbejdsmiljø, påalle produktionsenheder, der er omfattet af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikatet.For det andet foreslås indført en række nye krav til inspektions- og certificeringsorganerne,herunder krav om en tydelig angivelse af, hvilke produktionsenheder certifikatet omfatter.

Endelig foreslås det som det tredje, at der indføres en pligt for certificeringsorganerne til atinformere Arbejdstilsynet umiddelbart ved tildeling af certifikater, og hvis et certifikat suspenderes,fratages eller ophører. I denne forbindelse foreslås det ligeledes, at certificeringsorganet også skaloplyse Arbejdstilsynet, hvis den arbejdsmiljøcertificerede virksomhed ikke ønsker en kronesmileypå Arbejdstilsynets hjemmeside.Ændringerne vil skulle ske ved udmøntning af de bemyndigelser, som foreslås givet til ministeren iselve lovbestemmelsen.2.3 Præcisering af hjemmel til at opkræve gebyr2.3.1. Gældende retDe gældende bestemmelser om godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljø-uddannelse blev indført i 2010 i forbindelse med ændring i arbejdsmiljøloven af bestemmelserneom samarbejde om sikkerhed og sundhed i virksomhederne.§ 9, stk. 2, i arbejdsmiljøloven fastslår, at ” beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler omindhold, tilmelding, tilbud og gennemførelse af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, densupplerende arbejdsmiljøuddannelse og en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer afsikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet og undervisernes kvalifika-tioner samt godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af den obligatoriske arbejdsmiljø-uddannelse og den særlige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer.”Samme lovs § 74, stk. 7, fastslår, at” Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gebyrer,herunder om opkrævning og indbetaling, til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved:1. Godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelse og uddannelsen forkoordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet, jf. §9, stk. 2.”På baggrund heraf er der siden ordningens indførelse opkrævet gebyr for udbydernes deltagelse iuddannelse, som en del af kvalitetssikringen.2.3.2. OvervejelserI de gældende bestemmelser er der hjemmel til, at udgifterne til Arbejdstilsynets omkostninger tilkvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelse bliver dækket gennem opkrævning af gebyr.Der er imidlertid behov for at præcisere den gældende formulering med en entydig og klar hjemmelfor Arbejdstilsynets opkrævning af gebyr også for den del af kvalitetssikringen, som består iudbydernes deltagelse i uddannelse.2.3.3. ForslagDet foreslås at skabe en klar hjemmel for Arbejdstilsynet til at opkræve gebyr i forbindelse medudbydernes deltagelse i uddannelse, så Arbejdstilsynet får et klart hjemmelsgrundlag for atopretholde den nuværende finansiering.2.4. Strafudmåling ved særlig skærpende omstændigheder2.4.1. Gældende ret

Sanktionen for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen er i praksis bøde. Der har endnu ikkeværet idømt frihedsstraf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.Strafbestemmelserne i arbejdsmiljøloven er blevet ændret flere gange med henblik på at hæve detgenerelle bødeniveau.Ved lov nr. 379 af 10. juni 1997, hvor der skete en general forhøjelse af strafferammen iarbejdsmiljøloven, blev anvendelsesområdet for, hvornår der foreligger skærpende omstændighederudvidet til at dække situationer, hvor der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred ellerfremkaldt fare herfor. Denne regel er i dag indeholdt i § 82, stk. 5, nr. 1.Ved samme anledning blev der indført en bestemmelse om at det skal betragtes som en særligskærpende omstændighed, hvis der ved overtrædelsen for unge under 18 år er sket skade på liv ellerhelbred eller fremkaldt fare herfor. Denne regel er i dag indeholdt i § 82, stk. 6.Ved lov nr. 1395 af 27. december 2008, blev bødeniveauet i arbejdsmiljøloven fordoblet forovertrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til følge, jf. § 82,stk. 2. I den forbindelse ændrede man den daværende § 82, stk. 4, nr. 1 – den nuværende § 82, stk.5, nr. 1 – således at skader, der ikke er så alvorlige, at de er omfattet af § 82, stk. 2, ville væreomfattet af § 82, stk. 4, nr. 1 (nu § 82, stk. 5, nr. 1)I forbindelse med lov nr. 597 af 14. juni 2011, blev der via et nyt stykke i § 82, indført regler omdifferentierede bøder på baggrund af virksomhedens størrelse i arbejdsmiljøloven.En bøde forhøjes i dag efter retspraksis med 10.000 kr. for særligt skærpende omstændigheder efter§ 82, stk. 6, som foreligger når der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred ellerfremkaldt fare herfor.I forbindelse med de beskrevne lovændringer i 2008 og 2011 er den nuværende § 82, stk. 6, dogblevet konsekvensrettet forkert. Der burde således i 2008 være indsat en henvisning i § 82, stk. 6, til§ 82, stk. 2. Endvidere burde henvisningen i § 82, stk. 6, til stk. 4, nr. 1, i 2011 være ændret til stk.5, nr. 1.En ordlydsfortolkning af denne bestemmelse i dag kan derfor rejse tvivl om hvornår der skal ske enforhøjelse af bøden med 10.000 kr. § 82, stk. 6 henviser til stk. 4, nr. 1, men der findes ingen stk. 4,nr. 1. Og stk. 4, 1. pkt. indeholder hjemmelsgrundlaget for at differentiere bødestørrelser eftervirksomhedernes størrelse.Det fremgår af både de almindelige og de specielle bemærkninger til lov nr. 1395 af 27. december2008, at det var hensigten at de fordoblede bøder for overtrædelse af § 82, stk. 2, skal kunneforhøjes yderligere, hvis der samtidig foreligger skærpende eller særligt skærpendeomstændigheder. I de almindelige bemærkninger tydeliggøres det, at hvis skaden er omfattet af §82, stk. 2, skal der ikke kunne ske en yderligere strafforhøjelse efter den nuværende § 82, stk. 5, nr.1, men derimod godt efter stk. 5, nr. 2-4 og stk. 6.At det er hensigten at de fordoblede bøder for overtrædelse af § 82, stk. 2, skal kunne forhøjesyderligere, hvis der samtidig foreligger særligt skærpende omstændigheder fremgår ligeledes aflovbemærkningerne til lov nr. 597 af 14. juni 2011, hvor differentierede bøder på baggrund af

virksomhedens størrelse blev indført i arbejdsmiljøloven. Det fremgår i de specielle bemærkninger,at forhøjelser ved skærpede eller særligt skærpede omstændigheder – de nuværende § 82, stk. 5 og6 – skal lægges til ”normalbøden” efter ”normalbøden” er differentieret. I både de almindelige ogspecielle bemærkninger er normalbøden defineret som dels den grundbøde, der følger afovertrædelse af materielle regler nævnt i § 82, stk. 1, dels den fordobling af grundbøden som skerefter § 82, stk. 2.2.4.2. Overvejelser§ 82, stk. 6, indeholder i dag en fejlagtig henvisning til at der ved straffens udmåling skal læggesvægt på virksomhedens størrelse. Der skulle være henvist til, at det ved overtrædelser genereltbetragtes som en skærpende omstændighed, at der er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldtfare herfor. Dette er der behov for at rette op på. I denne forbindelse bør det præciseres i § 82, stk.6, at skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor også omfatter overtrædelser af § 82, stk. 2,hvor overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge for ungeunder 18 år.Hvis denne ændring ikke foretages, kan der opstå tvivl om, hvorvidt det er hensigten, at en bødebåde skal kunne forhøjes med 10.000 kr. i de tilfælde, hvor der ved overtrædelsen er sket en ulykkemed alvorlig personskade eller dødsfald til følge for unge under 18 år, og ved overtrædelser, hvorder for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor.2.4.3. ForslagDet foreslås, at § 82, stk. 6, ændres, således at der foretages de korrekte henvisninger, og det hervedtydeliggøres, der både kan foreligge særligt skærpende omstændigheder ved overtrædelser, hvor derer sket en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til følge for unge under 18 år, jf. § 82, stk.2, og ved overtrædelser hvor der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred ellerfremkaldt fare herfor uden at der er sket en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til følge,jf. § 82, stk. 5, nr. 1.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget om præcisering af at arbejdsmiljøloven både omfatter det fysiske og det psykiskearbejdsmiljø vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for detoffentlige.Forslaget om ændring af reglerne om arbejdsmiljøcertifikat vurderes ikke at have nævneværdigeøkonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Det bemærkes i den forbindelse, atdet er frivilligt for virksomhederne, om de vil lade sig certificere.De øvrige elementer i forslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrativekonsekvenser for det offentlige.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om præcisering af at arbejdsmiljøloven både omfatter det fysiske og det psykiskearbejdsmiljø vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet.

Forslaget om ændring af reglerne om arbejdsmiljøcertifikat vurderes ikke at have nævneværdigeøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det bemærkes i den forbindelse, atdet er frivilligt for virksomhederne, om de vil lade sig certificere.De øvrige elementer i forslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrativekonsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneForslagetforventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget har ikke EU-retlige aspekter8. Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Politidirektørforeningen, Den Danske Dommerforening,Advokatrådet, Danske Advokater, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, CertificerendeOrganers Forum, DANAK, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening,Landbrug & Fødevarer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner,Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- ogInteresseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, KristeligFagbevægelse og Producentforeningen.9. Sammenfattende skemaDe økonomiske konsekvenserfor det offentligeDe administrativekonsekvenser for det offentligeDe økonomiske konsekvenserfor erhvervslivetDe administrativekonsekvenser for erhvervslivetDe administrativekonsekvenser for borgerneDe miljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenPositive konsekvenser/-mindreudgifterIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngenBemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser§1Negative konsekvenser/-merudgifterIngenIngenIngenIngenIngenIngen

Til nr. 1Forslaget til ny § 1 a indeholder en præcisering af, at loven både omfatter det fysiske og detpsykiske arbejdsmiljø.Efter bemærkningerne til arbejdsmiljøloven fra 1975 hører følgende bl.a. til begrebet et sikkert ogsundt – fysisk og psykisk – arbejdsmiljø:- Arbejdsulykker og erhvervssygdomme, dvs. dels påvirkninger fra pludselige begivenheder delspåvirkninger på kortere eller længere sigt, der medfører fysiske eller psykiske helbredsskadereller psykisk betingede lidelser.- Andre påvirkninger, der kan forringe sundheden, bl.a. påvirkninger, der forbigående eller varigtforringer den fysiske eller psykiske sundhedstilstand uden at frembringe karakteristiskesygdomssymptomer.Psykisk arbejdsmiljø handler om en række faktorer i arbejdet, der kan udgøre en risiko for deansattes sikkerhed og sundhed. Disse faktorer kan fx være arbejdets indhold og den måde arbejdeter tilrettelagt på, de organisatoriske forhold med betydning for den enkeltes arbejde samt de socialerelationer på arbejdet.Forslaget præciserer, at loven omfatter det psykiske arbejdsmiljø, og dermed, at arbejdsgiveren skalsikre det psykiske arbejdsmiljø for sine ansatte, ligesom arbejdsgiveren skal sikre det fysiskearbejdsmiljø. Der tilsigtes ingen ændringer i den gældende retstilstand, herunder bemærkningernetil den gældende § 1.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.Til nr. 2§ 65 a, stk. 1,er en videreførelse af § 4 i den gældende certifikatlov, og der er for så vidt angår dissedele ikke påtænkt nogen ændring af gældende ret, jf. afsnit 2.2.1. om gældende ret forcertifikatsordningen.Efter bestemmelsen er det således virksomheder med ansatte, der er omfattet af arbejdsmiljøloven,jf. arbejdsmiljølovens § 2, stk. 1, der kan få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Undtaget er således,jf. arbejdsmiljølovens § 3, luftfart, søfart og fiskeri (med mindre der er tale om lastning og losningaf skibe og værftsarbejde om bord på skibe) og boreplatforme og produktionsplatforme m.v. (offshore).En virksomhed kan efter denne bestemmelse vælge at erhverve et arbejdsmiljøcertifikatentenforhele virksomheden (den juridiske enhed med alle tilknyttede produktionsenheder)ellerfor en ellerflere af produktionsenhederne. En virksomhed kan ikke få et certifikat for en del af enproduktionsenhed. Således kan man ikke få et certifikat fx for en marketingsafdeling alene uden atfå et certifikat for resten af produktionsenheden. Certifikatet udstedes til den juridiske enhed, uansetom certifikatet kun omfatter enkelte af de produktionsenheder, som hører under den juridiskeenhed.Det er i bestemmelsen præciseret, at der er tale omanerkendtearbejdsmiljøcertifikater. Det skyldes,at reglerne alene vedrører de ordninger, som i tilstrækkelig grad vurderes at sikrearbejdsmiljøforholdene på virksomhederne samt dokumentationen herfor. Denne anerkendelsefastsættes ved bekendtgørelse på baggrund af de bemyndigelser, som ministeren efter forslaget får

til at udstede nærmere regler om certifikatordningen. Det skyldes, at virksomheder med dissearbejdsmiljøcertifikater fritages for Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn og får mulighed for at fåen kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.§ 65 a, stk. 2 og 3,er videreført fra § 5 i lov om arbejdsmiljøcertifikat fra 2001, som er nærmereudmøntet i bekendtgørelse 923 om arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem certificering afvirksomheders arbejdsmiljøledelsessystemer og bekendtgørelse 924 om arbejdsmiljøcertifikatopnået gennem inspektion samt krav til inspektionsorganernes kontrol af virksomhederne.Selvom selve bestemmelsen foreslås kortet væsentligt ned, er der ikke tilsigtet nogenindholdsmæssig ændring af de gældende regler herom. De indholdsmæssige krav, som i dag erindeholdt i § 5 stk. 1, nr. 1-5, og i bilag 1 og 2 til certifikatloven samt i bekendtgørelse 923 ogbekendtgørelse 924 forudsættes udmøntet i de nye bekendtgørelser, der vil blive udstedt afbeskæftigelsesministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse.For at en virksomhed kan få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter de nye regler(lovforslaget og de med hjemmel heri udstedte bekendtgørelser), skal virksomheden således fortsatopfylde de krav, der i dag er indeholdt i certifikatloven, og som vil blive videreført iarbejdsmiljølovgivningen.Det drejer sig bl.a. om:•Der må ikke være væsentlige arbejdsmiljøproblemer på følgende områder:-Støj-Vibrationer-Stråling-Termiske belastninger-Bevægeapparatbelastninger-Psykosociale belastninger-Kemiske og biologiske belastninger-Indeklimabelastninger-Ulykker-Unges arbejdeOmråderne er de samme som er indeholdt i bilag 1 til den gældende certifikatlov.•

5. Ulykkesundersøgelser og -forebyggelse m.v.6. Brugsanvisninger7. Lovpligtige eftersyn8. Arbejdsmiljøgennemgange9. Arbejdsmiljøinddragelse i forbindelse med planlægning10. Arbejdsmiljøkrav til fremmede virksomheder, der udfører arbejde på virksomhedens områdeFor at erhverve et arbejdsmiljøcertifikat gennem en akkrediteret certificering skal virksomhedenetablere og vedligeholde et system til styring af arbejdsmiljøet. Systemet skal indeholdenedennævnte elementer vedrørende virksomhedens egen indsats og skal udformes således, at deter tilpasset den enkelte virksomhed:1. Arbejdsmiljøkrav (alle arbejdsmiljøkrav som skal være opfyldt efter akkrediteret inspektion)2. Arbejdsmiljøpolitik3. Kortlægning, mål og handleplaner4. Organisation5. Uddannelse og træning6. Implementering og drift7. Forebyggelse af ulykker8. Lovbestemte krav og andre bestemmelser9. Overvågning10. Afvigelser, korrigerende og forebyggende handlinger11. Intern audit12. Evaluering13. Registrering og dokumentationDet nærmere indhold af de enkelte krav vil blive udmøntet i bekendtgørelser og vil svare tilkravene indeholdt i bilag 2 til den gældende certifikatlov. Dog vil der være ændringer som følgeaf de nye regler om arbejdsmiljøorganisation fra 2010, jf. lov nr. 508 af 19. maj 2010 omændring af lov om arbejdsmiljø, ligesom kravene om bedriftssundhedstjeneste (BST) udelades,da der ikke længere eksisterer BST-pligt for virksomheder.••

bekendtgørelser. Et akkrediteret inspektionssystem og et akkrediteret certificeringssystemindebærer, at inspektionsorganer og certificeringsorganer akkrediteres i overensstemmelse medgældende internationale standarder om akkrediteret inspektion og systemcertificering, HenholdsvisDS/EN ISO/IEC 170200 og DS/EN ISO/IEC 17021, samt relevante bekendtgørelser ogakkrediteringsbestemmelser udarbejdet af fx DANAK, som af Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervs-og Vækstministeriet er udpeget som det nationale akkrediteringsorgan.Andre akkrediteringsorganer kan være akkrediteringsorganer i fx Sverige (Styrelsen forackreditering och teknisk kontrol (Swedac)) eller i Nederlandene (Raad voor Accreditatie (RvA)).De nærmere regler for akkreditering i Danmark er fastsat i medfør af lovgivning herom påErhvervs- og Vækstministeriets område. Akkrediteringer foretaget af DANAK sker i henhold tilbekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om akkreditering af virksomheder, der er udstedt ihenhold til lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme, som ændret ved lov nr. 364 af 13. maj2009 (erhvervsfremmeloven). Med hjemmel i lov om erhvervsfremme fastlægger DANAKendvidere på baggrund af de nærmere krav i de bekendtgørelser, som udstedes på baggrund af debemyndigelser, som beskæftigelsesministeren får efter lovforslaget, hvilke personalemæssige ogfaglige kompetencer, de inspektionsorganer og certificeringsorganer, der skal udstede anerkendtearbejdsmiljøkompetencer, skal råde over. Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på, atinspektions- og certificeringsorganerne kan dokumentere, at de råder over relevante kvalifikationerinden for arbejdsmiljø og har et grundigt kendskab til arbejdsmiljølovgivningen og Arbejdstilsynetsmateriale. Endvidere vil der være krav til organernes uafhængighed i relation til de virksomheder,der ønsker at anvende organerne, samt til kvalitetssikring af organernes ydelser.Den enkelte virksomhed, som ønsker at få et arbejdsmiljøcertifikat, bestemmer selv, om det skalvære via en akkrediteret inspektion eller via en akkrediteret certificering.Inspektions- eller certificeringsorganerne betaler det akkrediteringsorgan, der udstederakkrediteringen.Virksomheder, der ønsker at få et arbejdsmiljøcertifikat, skal betale det inspektions- ellercertificeringsorgan, som virksomheden vælger at rette henvendelse til, for at foretage inspektioneller certificering og udstede certifikat. Prisen for at få foretaget en inspektion eller certificering ogudstedt certifikat dannes i fri konkurrence mellem de inspektions- og certificeringsorganer, der afDANAK (eller andre akkrediteringsorganer) er akkrediteret til at foretage inspektion ogcertificering og udstede et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.Den foreslåede§ 65 b, stk. 2,viderefører § 6, stk. 3, i den gældende certifikatlov. Det foreslås, at etanerkendt arbejdsmiljøcertifikat skal fornys hvert tredje år.Vedrørende certificering er det i overensstemmelse med internationale regler om akkrediteretcertificering, hvorefter certificering sker for tre år ad gangen.Den foreslåede§ 65 c,viderefører § 8 i den gældende certifikatlov. § 8 i certifikatloven udgør endel af hjemmelsgrundlaget for bekendtgørelse 923, 924, og OHSAS-bekendtgørelsen. Udstedelse af

de nye bekendtgørelser med de fremtidige certificeringsregler skal derfor bl.a. ske på baggrund af§65 c.Bemyndigelsen kan således tænkes anvendt i forbindelse med opstilling af krav til de akkrediteredeinspektions- og certificeringsorganers kontrol af kravenes opfyldelse i virksomheder ellerproduktionsenheder, der har ansøgt om arbejdsmiljøcertifikat. Her tænkes både på omfanget afkontrollen af arbejdsmiljøet, herunder det materielle arbejdsmiljø, og omfanget af kontrollen afvirksomhedernes egenindsats, samt de øvrige krav, der er opstillet i den nuværende § 5, stk. 1, icertifikatloven, herunder bilag 1 og 2 til certifikatloven, jf. også bemærkningerne oven for til denforeslåede§ 65 a, stk. 2.Det foreslåede krav om, at certificeringsorganerne i forbindelse med udstedelse eller fornyelse afcertifikater skal kontrollere samtlige produktionsenheder, der er omfattet af etarbejdsmiljøcertifikat, inden for 2 certificeringsperioder (6 år), påtænkes udmøntet med hjemmel idenne bestemmelse.Bemyndigelsen kan endvidere tænkes anvendt i forbindelse med eventuelle krav til de certifikater,som inspektions- og certificeringsorganerne skal udstede. Det foreslås, at bemyndigelsen bl.a.udmøntes ved at stille krav om, at der fremover skal være tydelig angivelse af, hvilke(n)produktions-enhed(er), der er omfattet af certifikatet ved angivelse af produktionsenhedsnummer påcertifikatet eller et bilag hertil. Det foreslås ligeledes, at der stilles krav om, atcertificeringsorganerne ved ændringer af, hvilke produktionsenheder der er omfattet af et anerkendtarbejdsmiljøcertifikat, skal orientere Arbejdstilsynet herom.Som det fremgår af bestemmelsen, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med erhvervs- ogvækstministeren fastsætte krav til akkrediterings- og certificeringsorganerne. Denne del afbemyndigelsesbestemmelsen tænkes udmøntet ved at forpligte certificeringsorganet til at oplyse tilArbejdstilsynet, hvis virksomhedens certifikat suspenderes for en periode, fratages eller ophører.Bemyndigelsen foreslås også udmøntet ved, at certificeringsorganerne forpligtes til at giveArbejdstilsynet besked umiddelbart ved udstedelsen af et af de anerkendte arbejdsmiljøcertifikater.Når certificeringsorganet giver denne besked til Arbejdstilsynet, skal de samtidig oplyse, hvis denarbejdsmiljøcertificerede virksomhed ikke ønsker en kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.Det skal fremhæves, at der i forhold til, hvordan ordningen tænkes udmøntet på nuværendetidspunkt, kan blive behov for fremtidige justeringer i den foreslåede certificeringsordning bl.a. forat tage højde for ændrede erhvervsstrukturer, Arbejdstilsynets prioriteringer og indhøstedeerfaringer m.v. med ordningen. Eventuelle fremtidige standarder for certificering afarbejdsmiljøledelse, der vurderes at leve op til certifikatreglerne, kan fx få tilsvarenderetsvirkninger, som de modeller, der eksisterer i dag, evt. ved at der i bekendtgørelse stillesyderligere krav.Arbejdsmiljøcertificering på andre måder og i andre former end de her foreslåede vil således kunnegennemføres ved bekendtgørelse inden for rammerne af den her foreslåedebemyndigelsesbestemmelse og den foreslåede§ 65 a, stk. 3.I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til nr. 3Som en konsekvens af, at Landbrugsraadet i 2009 sammen med en række andrelandbrugsorganisationer er samlet i Landbrug & Fødevarer foreslås det, at »Landbrugsraadet«ændres til »Landbrug & Fødevarer« i arbejdsmiljølovens§ 67, stk. 1, nr. 6,og i§ 81 a, stk. 1, nr. 5Til nr. 4Bestemmelsen præciserer hjemmelen til, at Arbejdstilsynet, som led i kvalitetssikring af udbydereaf arbejdsmiljøuddannelse, også kan kræve gebyr for udbydernes deltagelse i den tilknyttedeuddannelse. Arbejdstilsynet får hermed et klart grundlag for at opretholde den nuværendefinansiering.I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.Til nr. 5Ændringen i arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1, indebærer, at det specificeres, at det alene er klagerover afgørelser, som er truffet i medfør af en EU-forordning, der vedrører arbejdsmiljøloven, somkan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet.Til nr. 6Med den foreslåede ændring af§ 82, stk. 6,sikres det, at det i forbindelse med strafudmålingenfortsat vil blive betragtet om en særlig skærpende omstændighed, at der ved overtrædelsen for ungeunder 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uanset om forholdet i øvrigter omfattet af § 82, stk. 2, eller stk. 5, nr. 1.Bødeniveauet for forhøjelser ved særligt skærpende omstændigheder bevares på det nuværendeniveau, dvs. 10.000 kr., og skal lægges til bøde efter § 82, stk. 1 og 2, efter at denne bøde erdifferentieret, jf. § 82, stk. 4.Forslaget omfatter alene arbejdsgiveres overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Ændringenforeslås ikke at omfatte bøder til ansatte, arbejdsledere, virksomhedsledere, bygherre, m.v.I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.Til § 2Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2013.Til stk. 2De nye regler i arbejdsmiljølovgivningen om anerkendte arbejdsmiljøcertifikater skal efter forslagettræde i kraft den 1. november 2013.Herefter vil alle anerkendte arbejdsmiljøcertifikater blive udstedt – eller genudstedt – med hjemmeli de kommende bekendtgørelser, som skal udmønte bemyndigelsesbestemmelserne i de foreslåede§§ 65 a og 65 cog erstatte bekendtgørelse 923, bekendtgørelse 924 og OHSAS-bekendtgørelsen.

Certificerings- og inspektionsorganerne skal således i forbindelse med deres udstedelse og kontrolmed anerkendte arbejdsmiljøcertifikater udstedt fra den 1. november 2013 lægge vægt på de krav,som følger af §§65 a - c,og de bekendtgørelser, der udstedes i medfør heraf.Til stk. 3Det foreslås at ophæve lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder med virkning fra 1. november2013, hvorefter ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater administreres med hjemmel iarbejdsmiljølovens§§ 65 a - c.Certifikatloven og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser vil dog fortsat gælde for anerkendtearbejdsmiljøcertifikater udstedt inden den 1. november 2013 og indtil disse udløber eller ophæves.Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gælder i 3 år. Der vil således være en lang række anerkendtearbejdsmiljøcertifikater, udstedt med hjemmel i certifikatloven og i bekendtgørelse 923,bekendtgørelse 924 og i OHSAS-bekendtgørelsen, som først udløber efter 1. november 2013.Virksomheder med disse anerkendte arbejdsmiljøcertifikater forbliver arbejdsmiljøcertificeredeefter certifikatloven indtil udløbet af 3-års perioden fra udstedelsen af certifikatet. Det er dog enforudsætning, at virksomhedens anerkendte arbejdsmiljøcertifikat ikke af certificeringsorganetbliver frataget eller bortfalder.Til stk. 4Certificerings- og inspektionsorganernes skal i forbindelse med deres kontrol med de i § 2 stk. 3,nævnte anerkendte arbejdsmiljøcertifikater udstedt før den 1. november 2013 lægge vægt på dekrav, som følger af certifikatloven og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser.

rende produktionsenheder eller en eller flereproduktionsenheder.Stk. 2.En virksomhed, jf. stk. 1, kan få udstedtet anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, hvis den kandokumentere et godt arbejdsmiljø. Der kan stil-les krav om, at virksomheden under medvirkenaf medarbejdere eller deres repræsentanter skalhave besluttet, hvordan den konkret vil arbejdefor en rummelig arbejdsplads, et rummeligt ar-bejdsmarked og for sundhedsfremme på ar-bejdspladsen. Virksomheden skal dokumenterearbejdet med samt resultat af indsatsen for atopfylde kravene.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren fastsætternærmere regler om kravene og dokumentationenherfor.§ 65 b.Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kanopnås enten gennem akkrediteret inspektioneller akkrediteret certificering. Akkrediteret in-spektion foretages af et inspektionsorgan, mensakkrediteret certificering foretages af et certi-ficeringsorgan. De pågældende organer skalvære akkrediteret hertil af DANAK eller ettilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan.Inspektions- og certificeringsorganer betaler forat blive akkrediteret efter regler fastsat af akkre-diteringsorganet. Virksomhederne betaler forinspektion og certificering, herunder udstedelseaf certifikat.Stk. 2.Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat skalfornys hvert tredje år.§ 65 c.Beskæftigelsesministeren kan efterforhandling med erhvervs- og vækstministerenfastsætte nærmere regler om inspektion ogcertificering, herunder krav til akkrediterings-og certificeringsorganerne, og om udstedelse afanerkendt certifikat.”Kapitel 12Arbejdsmiljørådet§ 67.Arbejdsmiljørådet består af en formand og

følgende andre medlemmer:…..6) Et medlem indstillet af Sammenslutningen afLandbrugets Arbejdsgiverforeninger ogLandbrugsraadet i fællesskab.….Kapitel 13Arbejdstilsynet§ 74.Beskæftigelsesministeren kan bestemme,at Arbejdstilsynets opgaver i nærmere angivetomfang henlægges til anden offentligmyndighed eller privat institution, samt i hvilketomfang Arbejdstilsynet skal føre kontrol medsådant tilsyn.…Stk. 7.Beskæftigelsesministeren kan fastsætteregler om gebyrer, herunder om opkrævning ogindbetaling, til dækning af Arbejdstilsynetsomkostninger ved:1) Godkendelse og kvalitetssikring af udbydereaf arbejdsmiljøuddannelse og uddannelsen forkoordinatorer af sikkerheds- ogsundhedsarbejdet inden for bygge- oganlægsområdet, jf. § 9, stk. 2.…..Kapitel 14Klageadgang§ 81.Klage over en afgørelse truffet afArbejdstilsynet i henhold til en EU-forordningeller i henhold til denne lov, jf. dog stk. 6, kanindbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet indenfire uger efter, at afgørelsen er meddelt denpågældende.Stk. 2.Klagen sendes til Arbejdstilsynet. HvisArbejdstilsynet fastholder afgørelsen,videresendes klagen til behandling i4.I§ 74, stk. 7, nr. 1,indsættes efter”Godkendelse og kvalitetssikring”: ”samtuddannelse”3.I§ 67, stk. 1, nr. 6 ændres”Landbrugsraadet”til: ”Landbrug & Fødevarer”

Arbejdsmiljøklagenævnet.§ 81 a.Arbejdsmiljøklagenævnet består af enformand og af følgende beskikkede medlemmer:…..5) Et medlem indstillet af Sammenslutningen afLandbrugets Arbejdsgiverforeninger ogLandbrugsraadet i fællesskab.……§ 81 b.Klage over en afgørelse truffet af enprivat virksomhed bemyndiget i medfør af § 74,stk. 5, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden4 uger efter, at afgørelsen er meddelt denpågældende.Stk. 2.Klage over en afgørelse truffet af enprivat virksomhed eller en offentlig myndighedudpeget i medfør af § 74, stk. 6, kan indbringesfor Arbejdstilsynet inden 4 uger efter, atafgørelsen er meddelt den pågældende.….Kapitel 15Straf§ 82.Medmindre højere straf er forskyldt efterden øvrige lovgivning, straffes med bøde ellerfængsel indtil 1 år den, der….Stk. 6. Det skal betragtes som en særligskærpende omstændighed, at der for unge under18 år er sket skade på liv eller helbred ellerfremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 1.……9.I§ 82,stk. 6,erstattes ”jf. stk. 4, nr. 1” med:”jf. stk. 2 eller stk. 5, nr. 1.”.3.I§ 81 a, stk. 5ændres ”Landbrugsraadet” til:”Landbrug & Fødevarer”