Spørgsmål nr. 7 (Alm. del) fra Folketingets tilsyn i henhold til grund-

lovens § 71:

”Har ministeren/Domstolsstyrelsen kendskab til sager veddomstolene, hvor uberettiget administrativ frihedsberøvelse in-den for psykiatrien i lighed med uberettiget frihedsberøvelse iet fængsel har udløst erstatning, og hvilke regler om erstat-ningsansvar gælder generelt i sådanne sager?”

Svar:

1.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst, at sager om erstatningsan-svar for uberettiget administrativ frihedsberøvelse inden for psykiatrienved domstolene vil blive behandlet som en civil sag mellem patienten ogden myndighed, der har truffet beslutning om den administrative friheds-berøvelse.Domstolene registrerer ikke sådanne oplysninger om de enkelte civile sa-ger, der gør det praktisk muligt at fremfinde civile sager ved domstoleneom de i spørgsmålet nævnte erstatningskrav.En besvarelse af spørgsmålet fra Domstolsstyrelsens side vil således kræ-ve, at der iværksættes en manuel gennemgang af en repræsentativ andel afmodtagne civile sager ved et antal udvalgte byretter, hvilket vil være gan-ske ressourcekrævende.Det tilføjes i forlængelse heraf, at Justitsministeriet ikke har kendskab tilsager ved domstolene, hvor uberettiget administrativ frihedsberøvelse in-den for psykiatrien i lighed med uberettiget frihedsberøvelse i et fængselhar udløst erstatning.

2.

Justitsministeriet kan om ansvarsgrundlaget i tilfælde af en frihedsberø-velse foretaget i strid med psykiatrilovens regler oplyse, at dette spørgsmålblev drøftet af udvalget vedrørende sindslidendes retsstilling i principbe-tænkning nr. 1068/1986 om tvang i psykiatrien. Udvalgets flertal fandt ik-ke, at regler om objektivt erstatningsansvar var egnet til at regulere detteområde. Der er herefter ikke i psykiatriloven fastsat regler om ansvars-grundlaget.Ansvarsgrundlaget i sager om erstatning for frihedsberøvelse foretaget istrid med psykiatrilovens regler er således den almindelige culparegel, dvs.2

at der indtræder ansvar for den skade, som forvoldes ved en handling, derkan tilregnes den handlende som forsætlig eller uagtsom.Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at dansk erstatningsret bygger på detprincip, at der som hovedregel kun kan kræves erstatning, når skadelidtehar lidt et tab, det vil sige er blevet påført en økonomisk skade. Herudoverer der på visse helt særlige områder fastsat regler om godtgørelse for ikke-økonomisk skade, f.eks. godtgørelse for svie og smerte, godtgørelse for va-rigt mén og godtgørelse for tort.Ved siden af udmålingsreglerne i erstatningsansvarsloven gælder der enrække almindelige erstatningsretlige principper om bl.a. årsagssammen-hæng, påregnelighed, egen skyld, accept af risiko og tabsbegrænsnings-pligt, som kan have betydning for erstatningsspørgsmålet, herunder erstat-ningsudmålingen. Disse principper, som er udviklet i retspraksis, skal ind-drages ved vurderingen af den erstatning, som den skadelidte måtte havekrav på.