§71, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om langvarig bæltefiksering på Sct. Hans Hospital, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har den 24. september 2013 stillet føl-gende spørgsmål nr. 11 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse,som hermed besvares endeligt.Spørgsmål nr. 11:’’§ 71-tilsynet har modtaget oplysning om, at en patient på Sct. Hans Hospitalunder ventetid til overførsel til Sikringen har været bæltefikseret i 5 uger, idetSct. Hans Hospital ikke råder over en personalenormering, der svarer til Sik-ringens normering. Vil ministeren oplyse om en konkret personalenormeringkan bruges som lovlig begrundelse for en så langvarig fiksering, og om der ertale om et enkeltstående tilfælde, eller om ventetiden til Sikringen tidligere harudløst magt- og tvangsforhold over for konkrete patienter?”Svar:Jeg har til brug for min besvarelse anmodet Region Hovedstaden om en udta-lelse.Region Hovedstaden har til brug for min besvarelse oplyst, at det er korrekt, atder har været et tilfælde, hvor en patient har været bæltefikseret i fem ugerunder ventetid til overførsel til Sikringsafdelingen, samt at begrundelsen forden langvarige bæltefiksering ikke var manglende personaleressourcer.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt ventetid til Sikringsafdelingen tidli-gere har udløst magt- og tvangsforhold for konkrete patienter, har Region Ho-vedstaden oplyst, at der i regionen i perioden fra den 1. januar 2011 til den 3.oktober 2013, har været iværksat langvarige bæltefikseringer på tre patienter -alle fra Psykiatrisk Center Sankt Hans. Om disse patienter oplyser regionenfølgende:”I 2012 var en patient langvarigt bæltefikseret både før og efter, at farligheds-dekret blev udstedt, på grund af ventetid på plads på Sikringsafdelingen.I 2013 har to patienter været langvarigt bæltefikseret. Begge patienter har fåetfarlighedsdekret, og begge patienter venter aktuelt på plads på Sikringsafde-lingen. Ingen af de to patienter er aktuelt i bælte. Det kan i øvrigt oplyses, atder er truffet særlige foranstaltninger med henblik på at kunne løsne patienter-ne fra bæltet hurtigst muligt. Konkret er der midlertidigt inddraget en senge-plads i et afsnit med henblik på fysisk at kunne skærme patienten bedre, lige-som der er iværksat overflytning til andet afsnit for så vidt angår den anden pa-tient. For begge patienters vedkommende er der ordineret to faste vagter pr.patient.”

Jeg har endvidere anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse:”Som led i Sundhedsstyrelsens tilsynsforpligtelse vurderes de psykiatriske af-delingers anvendelse af bæltefikseringer, herunder varigheden af disse ud fraafdelingernes elektroniske indberetninger til Statens Seruminstituts Indberet-ningssystem (SEI). Sundhedsstyrelsen indhenter redegørelser fra afdelinger-ne, vedrørende patienter, der har været udsat for længerevarende tvangsfikse-ring eller, hvor fikseringen af anden grund giver anledning til det. Opgaven ud-føres i Sundhedsstyrelsens regionale enheder.Sundhedsstyrelsens har gennemgået de elektroniske indberetninger for deseneste to år, og afdelingernes redegørelser i den forbindelse. Det kan i for-hold til ministeriets forespørgsel anføres, at Sundhedsstyrelsen har kendskabtil et konkret forløb, hvor en patient har været bæltefikseret i fem uger, og af-delingen er blevet bedt om at fremsende en redegørelse. Såfremt denne rede-gørelse er tilfredsstillende, vil Sundhedsstyrelsen ikke foretage sig yderligere. Imodsat fald kan det blive relevant at indlede en tilsynssag.Generelt kan det i øvrigt anføres, at afdelingernes svar på Sundhedsstyrelsensanmodninger om redegørelse er begrundede med faglige vurderinger. Ingen afafdelingerne har anført at personalenormeringer har haft indvirkning på bælte-fikseringens længde. Sundhedsstyrelsen har heller ikke kendskab til, at lang-varige bæltefikseringer har været begrundet i ventetider på overførsel af pati-enter til Sikringsafdelingen.”Jeg skal derudover oplyse, at anvendelse af tvang i psykiatrien er reguleret ipsykiatriloven, som fastsætter de nærmere betingelser for de tvangsindgreb,der lovligt kan anvendes over for patienter, der er indlagt på en psykiatrisk af-deling.Det fremgår af psykiatrilovens § 14, stk. 2, at tvangsfiksering kun må anven-des i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at en patient udsætter sigselv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred,forfølger eller på anden måde groft forulemper medpatienter eller øver hær-værk af ikke ubetydeligt omfang.Bestemmelsen er udtømmende, og personalenormeringen på en afdeling kansåledes ikke lovligt begrunde iværksættelse af eller fortsættelse af en tvangs-fiksering.Endelig kan jeg oplyse, at det følger af psykiatrilovens § 21, at overlægen haransvaret for løbende at sikre, at tvangsindgreb, herunder tvangsfiksering, ikkeanvendes i videre omfang end nødvendigt. Derudover skal der, så ofte somforholdene tilsiger det, dog mindst 4 gange i døgnet, foretages fornyet lægeligvurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikseringen. Hvistvangsfikseringen udstrækkes i længere tid end 48 timer, skal en uvildig lægeforetage en vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikserin-gen. Denne ”second opinion”-undersøgelse skal gentages en gang om ugen,så længe tvangsfikseringen pågår. Ved samtlige af disse efterprøvelser aftvangsfikseringen skal lægen vurdere, om de ovenstående kriterier i § 14, stk.2, er opfyldt.