§71, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Henvendelse af 23/5-13 fra Statsforvaltningen Midtjylland om deres årsberetning for 2012 for Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland

1. Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland....................... 41a. Patientklagenævnets sammensætning i 2012 ....................................................... 41.b. Patientklagenævnets kompetencer og områder. .................................................. 62a. Antal sager ...................................................................................................... 72b. Sagernes fordeling på de enkelte hospitaler i regionen .......................................... 72c. Antal afgørelser ................................................................................................ 83. Sagsbehandlingstiden ......................................................................................... 84. Antal møder, mødested m.v. ................................................................................ 94a. Antal møder ..................................................................................................... 94b. Mødernes fordeling mellem de enkelte psykiatriske hospitaler ................................ 95. Mødedeltagelse ................................................................................................. 105a. Mødedeltagelse for læger .................................................................................. 105b. Mødedeltagelse for patienter ............................................................................. 115c. Mødedeltagelse for patientrådgivere/bistandsværger ............................................ 116. Afgørelsernes udfald og omgørelsesprocenten ....................................................... 136a. Antal afgørelser og godkendelser ...................................................................... 136b. Antal tilsidesættelser og omgørelsesprocenten .................................................... 147a. Antal klager .................................................................................................... 157b. Indbringelse for domstolene .............................................................................. 167c. Klage til Det Psykiatriske Ankenævn ................................................................... 16Afsnit 2 ...................................................................................................................17

Principielle afgørelser ............................................................................................. 29Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse ............................................................ 29Fiksering .............................................................................................................. 31Tvungen opfølgning efter udskrivning ...................................................................... 35Tvangsbehandling ................................................................................................. 37Ændrede og hjemviste sager .................................................................................. 45Tiltrådte afgørelser ................................................................................................ 504a. Psykiatriens Hus i Silkeborg .............................................................................. 514b. Nyhedsbrev fra Patientombuddet, Psykiatrisk Ankenævn, november 2012 .............. 564c. Risskov kåret som Danmarks bedste voksenpsykiatriske afdeling ........................... 58Bilag 1 ................................................................................................................. 61Retningslinier for udarbejdelse af årsberetninger for det psykiatriskepatientklagenævn ................................................................................................. 61Skemaoversigt ........................................................................................................67

ForordDet Psykiatriske Patientklagenævn vedStatsforvaltningen Midtjylland afgiver her-med sin sjette beretning om nævnets virk-somhed, jfr. § 39 i lov om frihedsberøvelseog anden tvang i psykiatrien (lovbekendt-gørelse nr. 1729 af 2. december 2010).Beretningen vedrører 2012, og den er ud-arbejdet i samarbejde med Region Midtjyl-land.Beretningen tjener til formidling af videnom nævnets arbejde både til en bredereoffentlighed og mere specifikt til de impli-ceredepsykiatriskeafdelinger.DeterStatsforvaltningen Midtjyllands indtryk, at årsberetningerne hidtil er indgået i arbejdet påde psykiatriske afdelinger og bliver anvendt i bestræbelserne på at leve op til lovens krav.De 5 statsforvaltninger er enige om, at årsberetningerne skal være direkte sammenligne-lige og indeholde samme statistiske oplysninger. Der er videre enighed om, at årsberet-ningerne så vidt muligt alene skal indeholde de oplysninger om nævnets virksomhed, somfremgår af Indenrigsministeriets brev af 7. januar 2004 om retningslinier for udarbejdelseaf årsberetninger for det psykiatriske patientklagenævn.De nævnte retningslinier fremgår af bilag 1 til årsberetningen. I det omfang, der i årsbe-retningen skal medtages andre oplysninger end dem, der følger af retningslinierne, er derenighed om, at disse skal medtages under et selvstændigt afsnit 4. I afsnit 4 a er projek-tet ”Psykiatriens Hus” i Silkeborg omtalt, i afsnit 4 b er medtaget Nyhedsbrev fra Patient-ombuddet og afsnit 4 c omtaler artikel fra Dagens Medicin om kåring af Danmarks bedstevoksenpsykiatriske afdeling.På grund af de store geografiske afstande mellem Statsforvaltningens hovedkontor iRingkøbing og de psykiatriske afdelinger i øst, ikke mindst antallet af klager fra AarhusUniversitetshospital, Risskov, har Statsforvaltningen valgt at organisere sekretariatsbe-tjeningen i en østafdeling og en vestafdeling under ledelse af én kontorchef.Vestafdelingen har sekretariatsbetjening fra hovedkontoret i Ringkøbing og har i 2012behandlet sager fra••••Regionspsykiatrien Vest, HerningBørne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, HerningRegionspsykiatrien Vest, HolstebroRegionspsykiatrien Viborg – frem til 01.02.2012Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Viborg-frem til 01.02.2012

Vi kan fortsat konstatere, at tilrettelæggelsen af arbejdet med en vest- og en østafdelingsikrer en effektiv opgavevaretagelse.Der er fremsat lovforslag om ændring af statsforvaltningernes struktur pr. 1. juli 2013,ifølge hvilket de nuværende 5 statsforvaltninger fremover skal organiseres som én myn-dighed, dvs. som en enhedsforvaltning. Dette kommer formentlig til at betyde, at de psy-kiatriske patientklagenævns beretning samles til én beretning.Denne årsberetning er udarbejdet af fuldmægtig Lena Bodum og fuldmægtig Susanne El-drup.Årsberetningen er sendt til Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71, Folketingets Ombuds-mand, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Sund-hedsstyrelsen, Det Psykiatriske Ankenævn, de øvrige statsforvaltninger, den lokale pressesamt til øvrige samarbejdspartnere.Årsberetningen kan findes på Statsforvaltningernes hjemmesidewww.statsforvaltning.dkunder publikationer.

Afsnit 11. Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland1a. Patientklagenævnets sammensætning i 2012Det fremgår af psykiatrilovens § 34, at der ved hver statsforvaltning oprettes et psykia-trisk patientklagenævn, bestående af direktøren for statsforvaltningen som formand samt2 medlemmer.Ministeren for Sundhed og Forebyggelse beskikker et antal medlemmer efter indstilling frahenholdsvis Lægeforeningen og fra Danske Handicaporganisationer. Der beskikkes endvi-dere stedfortræder for medlemmerne.Direktøren for statsforvaltningen kan bemyndige ansatte ved statsforvaltningen til at fun-gere som formand for nævnet.I 2012 har nævnets sammensætning været således:Nævnsmedlemmerne ved Aarhus Universitetshospital, Risskov, Aarhus Universi-tetshospital Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, og Regions-psykiatrien Randers:Som formand har fungeret fuldmægtig Lena Bodum og fuldmægtig Susanne Eldrup.Nævnets 2 andre medlemmer har været psykiater Peer Liisberg, beskikket efter indstillingfra Lægeforeningen, og Tove Tolstrup, beskikket efter indstilling fra Danske Handicapor-ganisationer.Stedfortræder for psykiater Peer Liisberg har været læge Jakob Græsbøll Svaneborg, læ-ge Ulla Jacobsen og læge Bodil Nielsen.Stedfortræder for Tove Tolstrup har været Lilli Tobiasen, Kim Rattenborg og Marianne Vanden Pol.Nævnsmedlemmerne ved Regionspsykiatrien Horsens:Som formand har fungeret fuldmægtig Lena Bodum og fuldmægtig Susanne Eldrup.Nævnets 2 andre medlemmer har været læge Ulla Jacobsen, beskikket efter indstilling fraLægeforeningen, og Lilli Tobiasen, beskikket efter indstilling fra Danske Handicaporgani-sationer.Stedfortræder for læge Ulla Jacobsen har været læge Jakob Græsbøll Svaneborg, psykia-ter Peer Liisberg og overlæge Lisbeth Uhrskov Sørensen.Stedfortræder for Lilli Tobiasen har været Tove Tolstrup og Kim Rattenborg.

Som formand har fungeret specialkonsulent Finn Hansen, fuldmægtig Ulla Jakobsen,fuldmægtig Jane Lindskov Munk og fuldmægtig Marie Louise Mejlby Jensen.Nævnets 2 andre medlemmer har været læge Asger Thomsen, beskikket efter indstillingfra Lægeforeningen, og Birthe Christiansen, beskikket efter indstilling fra Danske Handi-caporganisationer.Stedfortræder for læge Asger Thomsen har været læge Ole Carstensen, læge Bodil Niel-sen og læge Jakob Græsbøll Svaneborg.Stedfortræder for Birthe Christiansen har været Frederik Grønbæk, Tove Granly Jensen,Karen Marie Bærendtsen og Frede Budolfsen.Nævnsmedlemmerne ved Regionspsykiatrien Viborg og Børne- og Ungdomspsy-kiatrisk Regionscenter, Viborg:Som formand har fungeret specialkonsulent Finn Hansen, fuldmægtig Ulla Jakobsen,fuldmægtig Lena Bodum og fuldmægtig Susanne Eldrup.Nævnets 2 andre medlemmer har været henholdsvis læge Micael Christensen og læge Ja-kob Græsbøll Svaneborg, beskikket efter indstilling fra Lægeforeningen, og FrederikGrønbæk, beskikket efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.Stedfortræder for læge Micael Christensen og Jakob Græsbøll Svaneborg har været lægeBodil Bach og læge Christian Bjerre Høyer.Stedfortræder for Frederik Grønbæk har været Hanne Madsen.Nævnets sekretariat er Statsforvaltningen Midtjylland.Sekretærer for nævnet har i 2012 været specialkonsulent Finn Hansen, fuldmægtig UllaJakobsen, fuldmægtig Jane Lindskov Munk, fuldmægtig Jonas Bjerregaard, fuldmægtigMarie-Louise Mejlby Jensen, fuldmægtig Lena Bodum, fuldmægtig Birte Brynning, fuld-mægtig Jens Søndergård Poulsen, fuldmægtig Susanne Eldrup og fuldmægtig Anne MetteJensen Finch.

1.b. Patientklagenævnets kompetencer og områder.Det fremgår af psykiatrilovens § 35, at sygehusmyndigheden efter anmodning fra patien-ten eller patientrådgiveren indbringer klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdel-se, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttel-sesfiksering, anvendelse af personlige alarm og pejlesystemer og særlige dørlåse, person-lig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer samt aflåsning af døre i afdelingen.Med virkning fra den 1. oktober 2010 ændredes psykiatriloven, idet der ved indsættelseaf § 13 d, blev mulighed for at træffe beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning.Afgørelser efter denne bestemmelse kan indbringes for retten. Samtidig indførtes en be-stemmelse i § 21, stk. 6, om ugentligt tilsyn ved ekstern overlæge ved bæltfikseringer.Endvidere indførtes en ny bestemmelse i § 12, stk. 5, om fastsættelse af betænkningstidpå højst 3 dage forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling. Nævnet har i 2012truffet 4 afgørelser vedrørende tvungen opfølgning, hvilket er mindre end forventet. Detmå dog forventes, at de nye regler vil finde hyppigere anvendelse, efterhånden som depsykiatriske afdelinger får dem bedre indarbejdet.Klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn sendes sædvanligvis af patienten eller pati-entrådgiveren til den enkelte psykiatriske afdeling, som så videresender klagen til nævnetbilagt lægeerklæring og andre relevante bilag. I enkelte tilfælde er det patienten selv,som retter henvendelse til nævnet.Nævnets møder holdes på den afdeling, som klagen relaterer sig til. Til mødet indkaldesoverlægen, patienten og patientrådgiveren. Nævnet træffer afgørelse i umiddelbar for-længelse af mødet, og det tilstræbes at sende afgørelsen samme dag til sagens parter.De lovmæssige tidsfrister til sagernes behandling stiller særlige krav til organiseringen afarbejdet.Sager fra Aarhus Universitetshospital, Risskov, Aarhus Universitetshospital Børne- ogUngdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, og Regionspsykiatrien Randers behandlesfast om torsdagen.Sager fra Regionspsykiatrien Horsens og fra Regionspsykiatrien Viborg behandles fast omonsdagen.I vestafdelingen er sagerne som udgangspunkt blevet behandlet om onsdagen, uansetsygehus.Ordningen med faste mødedage betyder forudsigelighed i planlægningen af arbejdet, så-ledes at alle implicerede parter på forhånd ved, hvornår mødernes afholdes.Efter statsforvaltningernes overgang til digital sagsbehandling ultimo 2012 modtages sa-gerne fra hospitalerne nu digitalt pr. e-post, ligesom mødeindkaldelser og afgørelser sen-des digitalt, medmindre patienten er udskrevet, da sendes mødeindkaldelse og afgørelsemed almindelig post.

1. hvis patienten flytter til et andet hospital inden for regionen og klager over tvangsudø-velsen på det første indlæggelsessted - så afholdes nævnsmødet på det hospital, hvor pa-tienten nu befinder sig2. hvis patienten flytter til et andet psykiatrisk hospital uden for regionen og klager overtvangsudøvelsen på det første hospital, hvor patienten var indlagt - så afholdes nævns-mødet på det hospital, hvor tvangsudøvelsen fandt stedSynspunktet ligger i forlængelse af lovbestemmelsen om, at patientklagenævnet kommertil patienten på det psykiatriske hospital, hvor patienten er indlagt.Ad. 1. Hvis patienten flytter til et andet hospital inden for regionen - så kommer patient-klagenævnet og hospitalspersonalet fra det første hospital til møde på det hospital, hvorpatienten nu er indlagt.Ad. 2. Hvis patienten flytter til et andet psykiatrisk hospital uden for regionen - så afhol-des mødet på det psykiatriske hospital, hvor tvangsudøvelsen fandt sted. Det psykiatriskepatientklagenævns møder afholdes i denne situation på det psykiatriske hospital, somklagen relaterer sig til.

Alle patienter får en skriftlig indkaldelse til at deltage i mødet. Fremmødeprocenten forpatienter ses at være faldet i forhold til sidste år. Det kan dog ikke siges at være tale omen tendens. I alle sager er patienten af personalet opfordret til at give møde. Baggrundenfor patienternes manglende deltagelse i mødet kan typisk være manglende ønske om atmøde, eller at patienten vurderes at være for dårlig til at møde. Ofte møder patienten ik-ke, hvis pågældende inden mødet er blevet udskrevet. Hvis der er behov derfor - af hen-syn til patienten - afholdes mødet på selve afdelingen i stedet for i det mødelokale påhospitalet, hvor mødet sædvanligvis afholdes. Der gøres således en indsats både fra hos-pitalets side og fra Nævnets side i forhold til at motivere patienten til at møde op.

Nævnet har til stadighed fokus på patientrådgiveres/bistandsværgers fremmødeprocent,idet det er af væsentlig betydning for patienten, at patientrådgiveren/bistandsværgenmødersammenmedpatienten.Nævnetvilfortsatvarslepatientrådgive-ren/bistandsværgen ved e-mail så snart tidspunktet for sagens behandling i Nævnet ken-des, i håb om at dette giver patientrådgiveren/bistandsværgen bedre mulighed for plan-lægning i forhold til erhvervsarbejde. Nævnet vil på baggrund af den faldende fremmøde-procent være opmærksom på patientrådgivere/bistandsværger, der i højere grad end an-dre melder afbud til møderne med henblik på at afklare baggrunden for afbuddet. Nævnetopfordrer til stadighed patientrådgivere/bistandsværger til at prioritere deres hverv, samttil at overveje, om hvervet kan kombineres med deres erhvervsarbejde/øvrige opgaver.Statsforvaltningen er dog fortsat opmærksom på, at lovgivningens krav om korte sagsbe-handlingstider og indkaldelse til møder med kort varsel bevirker, at det kan være forbun-det med praktiske vanskeligheder for patientrådgiverne/bistandsværgerne at komme tilsamtlige møder.

Antal klager er antallet af afgørelser der klages over. Hvis der i en sag klages over bådetvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse, tæller det som 2 klager.Patientklagenævnets afgørelser vedrørende tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse,tvangstilbageførsel, tvungen opfølgning efter udskrivning i henhold til § 13 d, tvangsfikse-ring, beskyttelsesfiksering, aflåsning af døre i afdelingen oppegående tvangsfiksering påSikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland kan i henhold til psy-kiatrilovens § 37, stk. 1, indbringes for retten efter anmodning fra patienten eller patient-rådgiveren.Patientklagenævnets afgørelser vedrørende tvangsmedicinering, anvendelse af fysiskmagt, personlig alarm, pejlesystemer, særlige dørlåse samt personlig skærmning, der va-rer mere end 24 timer, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Rets-psykiatrisk afdeling, Region Sjælland, kan påklages til Det Psykiatriske Ankenævn, jf.psykiatrilovens § 38 sammenholdt med reglerne i kapitel 3 i lov om sundhedsvæsenetscentralstyrelse.

Afsnit 2Principielle problemstillinger m.v.I dette afsnit omtales principielle problemstillinger m.v. såfremt der har foreligget sådan-ne. Det kan være vanskelige fortolkningsspørgsmål i lovgivningen, herunder spørgsmålvedrørende afgrænsningen af nævnets kompetence, væsentlige problemer vedrørendesagsbehandling, nævnsmøder, klage- og ankeinstansbehandling m.v. Retssikkerheds-mæssige spørgsmål kan også omtales.2.1 Pligt til at tilbyde en konkret behandling, herunder dosisintervalI nyhedsbrev af 3. marts 2011 redegjorde Patientombuddet for en ny praksis indenfortvangsbehandling, hvorefter der skal bestå en pligt til at informere patienten om virkningog bivirkninger ved samtlige præparater omfattet af beslutningen om tvang inden beslut-ningen træffes, dvs. både vedrørende primært og subsidiært præparat.De psykiatriske patientklagenævn (DPP) ændrede i konsekvens heraf praksis. De afgørel-ser, som var truffet efter den gamle praksis, men endnu ikke påklagede – eller som fort-sat var under behandling i Ankenævnet - blev i konsekvens heraf ændret af Ankenævnet.På baggrund af nyhedsbrevet var det muligt forholdsvis hurtigt at få viderebragt den æn-drede praksis til diverse psykiatriske hospitaler/afdelinger. Der gik dog efterfølgende no-gen tid, inden den nye praksis havde bundfældet sig, hvorfor det viste sig nødvendigt attilsidesætte en del beslutninger om tvangsbehandling, inden den nye praksis blev indar-bejdet.Medio 2012 modtog DPP en afgørelse fra Ankenævnet, som havde ændret en af DPP truf-fet afgørelse med den begrundelse, at der ikke var motiveret konkret for det dosisinterva-l, der efterfølgende blev truffet beslutning om. Det anførtes yderligere, at det skulle havefremgået af journalen, at der var motiveret for hele dosisintervallet.Ankenævnet udsendte i november 2012 Nyhedsbrev herom.Dette var en ændring i forhold til tidligere praksis, hvorefter det har været tilstrækkeligt,at patienten var blevet motiveret for startdosis.Som begrundelse for den ændrede praksis har Ankenævnet anført, at det er dets opfat-telse, at en patient eksempelvis skal kunne forholde sig til hvilket præparat og hvilkendosis, som vil finde anvendelse ved en eventuel beslutning om tvangsbehandling.Tvangsbehandling skal som udgangspunkt iværksættes med det præparat og den dosis,som der er motiveret for, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan be-grunde andet.Ankenævnet kan selvsagt ændre praksis ud fra indvundne erfaringer eller andre sagligebegrundelser. Vi formoder, at de erfaringer, man har gjort sig med bl.a. brug af høje do-ser på Psykiatrisk Center Glostrup, kan have medvirket til praksisændringen.17

Der kan i den forbindelse henvises til den af Sundhedsstyrelsen den 21/9 2012 udsendtepressemeddelelse:”Sundhedsstyrelsen udtrykker i et notat kritik af Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) ogcenterledelsen på Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) i forbindelse med brug af det beroli-gende middel midazolam og brug af høje doser antipsykotisk medicin på PCG.Sundhedsstyrelsen var i juni 2012 på et tilsynsbesøg på PCG, da styrelsen havde fået fle-re indberetninger om problemer på Centeret, som Styrelsen vurderede kunne udgøre etproblem for patientsikkerheden. Indberetningerne gav bekymring om centerets brug afmidazolam og antipsykotisk medicin.Sundhedsstyrelsen konkluderer i notatet, at midazolam kan vise sig at være en relevantbehandling i psykiatrien i Danmark, men at indførelsen af behandlingen kræver, at detfaglige beslutningsgrundlag bliver beskrevet og systematisk fagligt fulgt op. PCG var ikketilstrækkelig opmærksom på, at der var tale om indførelse af et nyt behandlingsregime,som skulle overholde Sundhedsstyrelsens vejledning om indførelse af nye behandlingsme-toder. Det er en yderligere skærpende omstændighed, at der i mange tilfælde var tale omtvangsbehandling og høje doser.Sundhedsstyrelsen peger i notatet blandt andet på, at PCG ikke burde have påbegyndtbehandlingen med midazolam, inden vejledning for hele regionen om behandling af akuturolige patienter var færdig. Sundhedsstyrelsen fandt også, at der på PCG i mange pati-entforløb var anvendt meget høje doser af antipsykotika. Sundhedsstyrelsen udtaler, atdet havde været hensigtsmæssigt, om ledelsen på et tidligere tidspunkt havde sikret sig,at medicineringen fulgte regionens egen vejledning. Det var ikke tilstrækkeligt, at RHP ogPCG alene byggede deres overvågning på statistikker over det generelle forbrug af anti-psykotika.Region Hovedstaden Psykiatri har efterfølgende udarbejdet en ny vejledning for behand-ling med antipsykotika, som beskriver, hvornår det lægefagligt er acceptabelt at overskri-de den samlede normale døgndosis for patienter, der har særligt behov. Sundhedsstyrel-sen har også bemærket, at RHP har fulgt op på den nye vejledning og indskærpelse overfor centrene med en gentagelse af undersøgelsen af døgndoser til patienter, og at under-søgelsen viser, at der er sket et markant fald i antallet af patienter, der har fået doserover det anbefalede niveau. RHP planlægger desuden at følge udviklingen gennem må-nedlige dataudtræk.Sundhedsstyrelsen finder udviklingen positiv og vil umiddelbart ikke foretage sig yderlige-re i forhold til organisationstilsynssagen. Styrelsen har som opfølgning på sagen varslet etmøde i januar 2013. Udover dette notat vil Sundhedsstyrelsen vurdere en række udvalgtepatientforløb i forhold til, om de involverede sundhedspersoner har udvist omhu og sam-vittighedsfuldhed. Denne del af Sundhedsstyrelsens tilsyn forventes afsluttet inden de-cember 2012.”I lighed med Nyhedsbrevet af den 3. marts 2011 kunne det have været en stor hjælp forde psykiatriske patientklagenævn hvis der på et tidligere tidspunkt end sket (november2012) var blevet udsendt et nyhedsbrev, hvori den seneste praksisændring, hvorefter derskal motiveres for det dosisinterval, der efterfølgende træffes beslutning om, blev beskre-vet, specielt når henses til, at Ankenævnet allerede i forsommeren 2012 havde ændretpraksis.Det ses ikke at være hensigtsmæssigt, at en praksisændring foreligger som en ændring afen konkret afgørelse, idet alle patientklagenævn ikke nødvendigvis får viden om ændrin-18

gen på samme tid, men først når der foreligger en konkret afgørelse herom fra Ankenæv-net. Et patientklagenævn kan således fortsat træffe afgørelser efter den gamle praksis,ganske uvidende om at den er ændret, idet det ikke har haft klagesager til behandling iAnkenævnet, mens et andet patientklagenævn på et tidligere tidspunkt har modtaget enafgørelse og således har haft mulighed for at ændre til den nye praksis.Desuden virker det befordrende for et patientklagenævns professionalisme og autoritet atkunne henvise til et nyhedsbrev, når der sker en praksisændring.Artikel fra Ugeskrift For Læger af 4. marts 2013:”Lægersordination under skarp overvågningDønningerne efter overmedicineringsskandalen på Psykiatrisk Center Glostruphar ført til så meget kontrol, at det ligner mistillid, mener overlæge.Medicinmonitoreringssystemer. Det lyder nærmest orwellsk, og det dækker over et af Re-gion Hovedstadens initiativer oven på sagerne om overmedicinering på bl.a. PsykiatriskCenter Glostup. Systemet giver klinikchefer på psykiatriske afdelinger særlig adgang til atovervåge de enkelte lægers medicinordineringer. Men ifølge overlæge Henrik Day Poulsener der både kontrol og mistillid i det nye initiativ. Desuden er de maksimale doser, hvisoverholdelse, systemet skal kontrollere. urealistiske og baseret på statistikker, der ikkeafspejler virkeligheden.”Jeg synes, at det er en meget problematisk udvikling. Ledelsen kan gå ind og overvågealt, hvad vi ordinerer. Og jeg synes det er et udtryk for mistillid mellem ledelse og læger,det samme har flere af mine kolleger givet udtryk for«, siger overlæge på Bispebjergspsykiatriske afdeling, Henrik Day Poulsen.Han fortsætter:”Det er bekymrende at se, hvordan en enkeltsag fører til, at ledelsen tager et skridt derbedst kan tolkes som mistro over for sine ansatte.” Ydermere er Henrik Day bekymret,fordi de retningslinjer for medicinering, som er blevet udstukket for psykiatrien i Hoved-staden er baseret på statistikker, der ikke indeholder alle patientgrupper.”Der er industriens retningslinjer, og de afprøver deres produkter på patienter, der harafgivet deres informerede samtykke. Det udelukker de mest syge patienter, de tvangs-medicinerede. Heller ikke misbrugere er med i statistikken, og dem har vi rigtig mange afpå vores afdeling. Vores afdeling er en lukket afdeling, hvor 60 pct. af patienterne er kri-minelle, og desuden er en del tvangstilbageholdt. Og de er ikke med i de statistikker, somretningslinjerne er baseret på. De angiver f.eks. en maksimal døgndosis på 40 mgZyprexa og 750 mg Seroquel. Men de grænser vil vi med vores patientgruppe ofte over-skride«.Men det fremgår også af retningslinjerne, at de kan overskrides, det skal blot aftales medklinikchefen, hvad er så problemet?”Det kan alligevel komme til at fremstå som systematiske overskridelser. Og vi kan risike-re, at læger vil holde sig tilbage for ikke at overskride den maksimale døgndosis og i ste-det udskrive anden medicin, så er vi ovre i polyfarmaci, som der bestemt er en risiko ved,eller vi kan risikere at se, at antallet af bæltefikseringer vil stige”. Henrik Day er bekymretfor, hvilke konsekvenser det kan få: ”Det bliver en systematiseret fremstilling i monitare-ringssystemet af de overskridelser af døgndosis, som vi har på vores afdeling og andretilsvarende, og jeg frygter, at det kan misbruges af pressen, og vi en dag bliver hængt ud19

for det. Der er mange, der ikke ved, at det statistiske materiale, som anbefalingerne erbaseret på, ikke afspejler virkeligheden, og at en overskridelse kan være fuldt fagligt for-svarlig over for nogle patientgrupper. I nyligt publicerede australske undersøgelser fik336 patienter op til maksimalt 90 mg Zyprexa givet intravenøst - det svarer til 150 mg -uden at der skete noget. Men hvis det ikke er kendt, kan det hurtigt se ud, som om vi ba-re overmedicinerer”.Peter Treufeldt, vicedirektør i Region Hovedstades psykiatri svarer på kritikken:Hvad siger du til, at Henrik Day Poulsen anser den nye medicinmonitorering for at væreet udtryk for mistro mellem ledelse og læger?”Jeg er ikke enig. Det er ikke udtryk for mistro. Tværtimod. Vi ønsker at fremme god be-handling ved at sikre, at patienterne får den rigtige medicin og den rigtige dosis. Hidtilhar det kun være muligt at følge behandlingen af den enkelte patient ved at gå ind i jour-nalen, og det var lidt tungt. Nu har vi fået et nyt system, der på en enkel måde giver etoverblik. Det er jo også til fordel for lægen, at han lettere kan følge behandlingen og me-dicineringen”.Det opfattes dog som mistillid?”Det er jeg ked af, hvis det gør. Men så må vi tage en diskussion om, hvad vi kan gøre forat sikre kvaliteten af behandlingen, som jo er det, som det drejer sig om”.Henrik Day siger, at de maksimale doser i retningslinjerne ikke afspejler virkeligheden påen lukket afdeling. Hvad siger du til det?”Ja, det har han jo forstand på, og jeg vil ikke gå ind i den diskussion. Det er en fagligdiskussion. Vores retningslinjer bygger på de bedste eksperters vurdering. Den har jeg til-lid til”.Er direktionen på denne baggrund parat til at genoverveje de maksimale doser i retnings-linjerne?”Nej, ikke umiddelbart. Der vil altid være undtagelser, hvor dosis overskrides, sådan erdet, og det aftales med klinikchefen. Men undtagelserne må ikke blive reglen. Hvis der erbehov for det, må vi drøfte, om retningslinjerne skal ændres”./Anne Steenberger, [email protected]

”Tvangsbehandling:Motivation og dokumentationAnkenævnets praksis har udviklet sig i løbet af året med hensyn til motivation for medi-cinsk behandling, idet kravene til indhold og dokumentation for motivationen løbende erblevet skærpet, mens motivationsperiodens længde overvejes afkortet. Ankenævnet harden 28. november 2012 udgivet et nyhedsbrev om, at patienten skal motiveres for heledet påtænkte dosisinterval, og hvis dosis er usædvanlig, skal patienterne informeres om,hvorfor denne dosis skal anvendes.Nævnet er opmærksomt på udviklingen i praksis, og der vil i december (2012) blive af-holdt næste møde, hvor der vil være sager på mødet der kan skabe afklaring af praksisog Ankenævnet vil herefter sende afgørelser anonymiseret til de psykiatriske patientkla-genævn til afklaring af praksis.Ankenævnet har dog i konkrete afgørelser fremhævet § 3 i bekendtgørelse om anvendel-se af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger, hvoraf det fremgår, atformålet med motivationsperioden er, at patienten skal have en passende betænknings-tid, hvor patienten får lejlighed til at overveje sit eventuelle samtykke til behandlingen.Forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling skal patienten så vidt muligt havehaft mulighed for at drøfte spørgsmålet med sin patientrådgiver.Herudover har Ankenævnet i konkrete afgørelser fastslået følgende:1. Motivation for behandling skal foregå forud for og op til beslutningen om tvangsbe-handling bliver truffet. Det er ikke tilstrækkeligt at motivere efterfølgende.2. Der skal skelnes mellem den situation, hvor man generelt søger at motivere en patientfor frivillig behandling, og den situation, hvor der motiveres med henblik på en muligtvangsbehandling. Motivationsperioden regnes først fra det tidspunkt, hvor der ordineresen konkret behandling med henblik på iværksættelse af tvang, såfremt patienten fortsatmodsætter sig behandling.3. Hvis en beslutning om tvangsbehandling underkendes skal der iværksættes en ny mo-tivationsperiode. Motivationsfasen, der er gået forud for den beslutning om tvangsbe-handling, der blev underkendt, kan ikke medregnes i motivationen op til den nye beslut-ning.4. Patienten skal motiveres for hele dosisintervallet, når det som primært præparat på-tænkes at tvangsbehandle med et sådant.5. Ved anvendelse af dosis over den sædvanlig angivne dosis på pro.medicin.dk, skal pa-tienterne informeres om dette, samt om hvorfor denne dosis skal anvendes. Det skalendvidere konkret fremgå af journalen.6. Motivationsskemaer anses som en del af journalføringen og kan dokumentere motivati-on.Tvangsbehandling med Leponex og blodprøvetagningAf Dansk Psykiatrisk Selskabs vejledende retningslinjer (klaringsrapport nr. 5, 1998) forbehandling med antipsykotisk medicin fremgår, at Leponex (Clozapin) som udgangspunktikke bør anvendes til tvangsbehandling. Baggrunden for dette er, at Leponex i sjældne til-fælde kan have alvorlige bivirkninger i form af påvirkning af antallet af hvide blodlege-mer.21

Udgangspunktet om, at Leponex ikke bør anvendes til tvangsbehandling, kan dog fravigesi ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor flere andre antipsykotika har været uden tilstrække-lig effekt og når der er tale om en svært psykotisk tilstand, der jævnligt medfører fare forandre.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved brev af 18. december 2006 til det tidligereSundhedsvæsenets Patientklagenævn anført, at det var ministeriets opfattelse, at såfremtder er truffet beslutning om tvangsbehandling, kan der gennemføres blodprøvetagningved tvang, hvis blodprøvetagning er en nødvendig forudsætning for og dermed kan be-tragtes som et nødvendigt element i gennemførelse af tvangsbehandlingen.Pligt til at informere patienten om virkninger og bivirkninger ved det subsidiære præparatDet fremgår af nyhedsbrev af 3. marts 2011 udsendt af Ankenævnet, at en patient, forudfor overlægens beslutning om tvangsbehandling, skal informeres om behandlingens for-mål, virkninger og mulige bivirkninger, både for så vidt angår det primære og det subsi-diære præparat, idet der er en mulighed for, at tvangsbehandlingen iværksættes med detsubsidiære præparat.I løbet af 2012 har ankenævnet i overensstemmelse hermed truffet en række afgørelser,hvor informationen for det subsidiære præparat er fundet tilstrækkelig, da patienten for-inden beslutningen om tvangsbehandling blev informeret om virkning og bivirkninger vedsamtlige præparater, som ville indgå i beslutningen om tvang.Ankenævnet har i 2012 ikke truffet afgørelser, hvori ankenævnet har anført, at der burdehave været informeret om virkning og bivirkning ved det subsidiære præparat mere endén gang inden beslutningen om tvangsbehandling blev truffet.ECT-behandling med tvangAnkenævnet har ikke behandlet sager vedrørende tvangsbehandling med ECT i 2012. An-kenævnet har dog modtaget en sådan klage, som forventes afgjort i december 2012.Ankenævnet har således endnu ikke taget stilling til, hvad der skal motiveres for, herun-der om der skal motiveres for antal ECT-behandlinger og den tidsmæssige udstrækning afbehandlingen.De almindelige betingelser for tvangsbehandling skal være opfyldt. Behandlingen skal så-ledes ske under iagttagelse af mindste middels princip og tvang må ikke anvendes i vide-re omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.Fysisk magtanvendelseDet fremgår af § 17, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, at en person, derer indlagt på psykiatrisk afdeling, kan fastholdes og om fornødent med magt føres til etandet opholdssted på sygehuset, såfremt betingelserne i § 14, stk. 2, vedrørende tvangs-fiksering er opfyldt.Det er ved formuleringen af betingelserne i § 14, stk. 2, forudsat, at krænkelser af min-dre grov eller umiddelbar karakter ville kunne afværges ved anvendelse af mindre indgri-

bende midler end tvangsfiksering. Spørgsmålet om, hvilket middel der skal anvendes i detenkelte tilfælde, skal afgøres under iagttagelse af mindste middels princip, jf. lovens § 4.Beroligende medicinAnkenævnet har i konkrete afgørelser fastslået følgende:Det skal som udgangspunkt være forsøgt at begrænse og korrigere patientens aktiviteter,og være forsøgt at tale patienten til ro og tilbyde patienten beroligende medicin til frivilligindtagelse, før beroligende medicin med tvang kan gives.Udgangspunktet er dog konkret fraveget, hvor en patient var bæltefikseret og farlig, ogfik tilbudt medicin til frivillig indtagelse. Dette var i det konkrete tilfælde tilstrækkeligt tilat opfylde kravet om mindst indgribende foranstaltning.Godkendt lægemiddel i sædvanlig doseringVed prøvelse af, om indgivelse af beroligende middel med tvang opfylder kravet om an-vendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirknin-ger, anvendes pro.medicin.dk’s angivelser af sædvanlig dosering.KlagevejledningIfølge § 32 skal patienten ved enhver anvendelse af tvang vejledes om adgangen til atpåklage indgrebet. Patientklagenævnene kan behandle klager over manglende klagevej-ledning, når der er tale om et tvangsindgreb, der er omfattet af nævnets kompetence,idet disse forhold har en tæt tilknytning til selve tvangsindgrebet, og i forbindelse medtvangsbehandling kan medføre, at klagen får opsættende virkning. Klagen over dette skalindgives i umiddelbar tilknytning til klagen over tvangsindgrebet.EftersamtalerEftersamtaler er sundhedsfaglig virksomhed henset til formålet med og det i lov og vej-ledning fastlagte indhold af sådanne eftersamtaler og spørgsmålet om eftersamtaler er ik-ke omfattet af nævnenes kompetence. Ankenævnet har i klager over dette henvist pati-enten til at få sin klage behandlet ved Patientombuddet.Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 122 af 14. december 2006 blandt andetom eftersamtaler, at formålet hermed er at sundhedspersonen kan blive bekendt med pa-tientens opfattelse af den anvendte tvang og opnå en bedre forståelse af patientens reak-tionsmønstre, således at man kan søge at forebygge eller reducere tvangsanvendelseoverfor den pågældende patient i eventuelle fremtidige situationer, eller eventuelt gen-nemføre tvangen på en mere hensigtsmæssig og mindre traumatisk måde for patienten.”Principielle afgørelser fra Det Psykiatriske AnkenævnPå mødet den 3. december 2012 blev det aftalt, at Ankenævnet skulle udsende et antalanonymiserede afgørelser, således at der kunne dannes et mere klart overblik over prak-sis vedrørende tvangsbehandling.Disse sager er kort refereret nedenfor og giver indtryk af, at tidligere praksis på vissepunkter er lidt under opblødning.23

Anonymiseringsnummer: 13001PSDet Psykiatriske Ankenævn tiltrådte den afgørelse, der var truffet af Det Psykia-triske Patientklagenævn den 15. august 2012 vedrørende beslutning om tvangs-behandling.Patienten blev motiveret i tre dage. Den første dag tog hun medicin frivilligt efter kraftigopfordring. Det fremgik af lægejournalen, at patienten fik tilbudt behandling med Zyprexa10 x 2 den 2. august 2012. Det fremgik af sygeplejejournalen, at patienten blev tilbudtmedicin flere gange fra den 2. til 4. august 2012. Det var herefter ankenævnets opfattel-se, at patienten blev tilbudt Zyprexa 10 x 2 dagligt, og at hun ikke var i tvivl om, hvilkendosis en eventuel tvangsbehandling ville blive iværksat med.Ankenævnet kan oplyse, at det er nævnets praksis, at motivationstiden som udgangs-punkt regnes fra det tidspunkt, hvor patienten modsætter sig et konkret behandlingstil-bud. Hvis en patient således først har modtaget sin medicin frivilligt, men senere mod-sætter sig behandlingen, medregnes "den frivillige periode" således efter Nævnets praksisikke i motivationstiden. I sådanne tilfælde regnes motivationstiden fra det tidspunkt, hvordet af journalen fremgår, at patienten har modsat sig behandlingen.Det fremgik af journalen, at patienten indtog 10 mg Zyprexa frivilligt den 2. august 2012efter kraftig opfordring fra sin søn, men at hun fortsat skulle motiveres.Det er herefter Ankenævnets opfattelse, at patienten modsatte sig behandlingen igen den3. august 2012, hvor hun igen blev motiveret for Zyprexa 10 x 2, og at hun herefter blevmotiveret for dette fra den 3. til 4. august 2012.Det var herefter Nævnets vurdering, at motivationen i dette konkrete tilfælde var til-strækkelig.Det fremgår af § 4, i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1338 af 2.december 2010 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afde-linger, at der ved tvangsmedicinering skal anvendes afprøvede lægemidler i sædvanligdosering og med færrest mulige bivirkninger. Ifølge stk. 2, forstås ved afprøvede læge-midler præparater, som er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lægemiddello-vens § 7 og som markedsføres her l landet. Ifølge stk. 3, skal ordinationen følge de ret-ningslinjer, der er fastsat l forbindelse med udstedelse af markedsføringstilladelsen.Ankenævnet oplyste, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at initialdo-sis ved tabletbehandling med Zyprexa er 5-10 mg dagligt. Vedligeholdelsesdosis er sæd-vanligvis 5-20 mg dagligt. Det kan dog være nødvendigt - og forsvarligt - at øge døgndo-sis op til højst 40 mg i døgnet. Initialdosis ved injektionsbehandling er 5-10 mg i.m. Dosiskan gentages efter to timer, og der må højst gives 20 mg dagligt.Ankenævnet fandt herefter, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af af-prøvede lægemidler.Ankenævnet lagde bl.a. vægt på, at der primært blev besluttet tvangsbehandling medtablet/mikstur og subsidiært med injektion. Ankenævnet bemærkede dog, at det fremgåraf medicinoversigten på pro.medicin.dk, at der efter tre dages injektionsbehandling medZyprexa bør skiftes til oral behandling.Det er Ankenævnets opfattelse, at en patient, forud for overlægens beslutning omtvangsbehandling, skal informeres om behandlingens formål, virkninger og mulige bivirk-ninger.Det er videre Ankenævnets opfattelse, at informationen skal indeholde oplysninger ombåde det primære og det subsidiære præparat, idet der er en mulighed for, at tvangsbe-handlingen iværksættes med det subsidiære præparat.l tilfælde, hvor der besluttes behandling med samme præparat både primært og subsidi-ært, men i forskellig administrationsform, er det ankenævnets opfattelse, at det er til-24

strækkeligt at oplyse om det primære præparats virkning og bivirkning, i det omfang dis-se er de samme ved henholdsvis tablet og injektion.Det var dokumenteret i journalen, at patienten var blevet informeret om virkning og bi-virkninger ved behandling med Zyprexa.Anonymiseringsnummer: 13002PSDet Psykiatriske Ankenævn tiltrådte den afgørelse, der var truffet af Det Psykia-triske Patientklagenævn den 25. oktober 2012 vedrørende beslutning omtvangsbehandling med dosis, der gik ud over sædvanlig dosisAnkenævnet lagde vægt på, at patienten fik en passende betænkningstid, da det var do-kumenteret i journalen, at han fik lejlighed til at overveje sit samtykke til behandlingenmed Olanzapin 10 mg x 2 fra den 15. til den 17. oktober 2012, før beslutning omtvangsmedicinering blev truffet den 18. oktober 2012.Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at initi-aldosis ved tabletbehandling med Zyprexa er 5-10 mg dagligt. Vedligeholdelsesdosis ersædvanligvis 5-20 mg dagligt. Det kan dog være nødvendigt - og forsvarligt - at øgedøgndosis op til højst 40 mg i døgnet. Ved mani er initialdosis med Zyprexa 15 mg.Initialdosis ved injektionsbehandling er 5-10 mg i.m. Dosis kan gentages efter to timer,og der må højst gives 20 mg dagligt.Ankenævnet fandt herefter, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af af-prøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnetlagde vægt på, at Zyprexa er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesomden besluttede dosering er almindelig.Ankenævnet bemærkede, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medlcin.dk, at vedmani er initialdosis med Zyprexa 15 mg, men at der blev ordineret 20 mg.Ankenævnet lagde dog konkret vægt på, at patienten havde sukkersyge og havde værethyperaktiv l flere døgn uden søvn, hvorfor der var risiko for, at han kunne udvikle deliri-um, hvorfor det var relevant at ordinere en lidt højere dosis med henblik på en hurtigereeffekt.Ankenævnet bemærkede videre, at dette fremgik af journalen i forbindelse med beslut-ningen om tvangsbehandling, ligesom patienten var blevet informeret om, at han havdebehov for de angivne doser på grund af den svære mani og den utilstrækkelige virkningaf tidligere medicinsk behandling.Da patienten var blevet motiveret for præparat og dosis, og da det fremgik af journalen,at han blev informeret om virkning og bivirkning ved præparatet, lagde Ankenævnet her-ved til grund, at han var blevet informeret om, at der var truffet beslutning om tvangsbe-handling med en dosis, der går ud over den dosering, der på pro.medicin.dk er angivetsom sædvanlig.Anonymiseringsnummer: 13003PSDet Psykiatriske Ankenævn ændrede den afgørelse, der var truffet af Det Psykia-triske Patientklagenævn den 29. maj 2012 vedrørende beslutning om tvangsbe-handling af patient den 21. maj 2012. Det Psykiatriske Patientklagenævn under-kendte ved afgørelse af 29. maj 2012 beslutningen om tvangsbehandlingOverlægen havde i sin erklæring til Det Psykiatriske Patientklagenævn anført, at der blevtruffet beslutning om Risperdal 0,5 mg stigende indenfor sædvanligt dosisinterval efter ef-fekt og bivirkninger, samt injektion Serenase 0,5 mg stigende indenfor sædvanligt dosis-interval efter effekt og bivirkninger.25

Det var dokumenteret i journalen, at patienten fik lejlighed til at overveje sit samtykke tilbehandlingen fra den 18. til den 20. maj 2012, før beslutning om tvangsmedicinering blevtruffet den 21. maj 2012.Ankenævnet oplyste, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicln.dk, at initialdo-sis ved behandling med tablet/mikstur Risperdal for psykoser bør være 1 mg dagligt, sti-gende over dage til sædvanlig vedligeholdelsesdosis på 4-6 mg dagligt. Maksimaldosis er16 mg dagligt.Dosis ved injektionsbehandling er 25-50 mg i.m. hver anden uge. Supplerende oral anti-psykotisk behandling bør gives de første tre uger.Ankenævnet oplyste videre, at det fremgår af pro.medicin.dk, at dosis ved tablet/miksturbehandling med Serenase er 2-10 mg tre gange dagligt. Ved injektionsbehandling givesdoser i halvdelen af den påtænkte orale dosis.Ankenævnet fandt herefter, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af af-prøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnetlagde herved vægt på, at Risperdal og Serenase er almindeligt anvendte og velafprøvedelægemidler, ligesom de besluttede doseringer er almindelige.Det er Ankenævnets opfattelse, at en patient, forud for overlægens beslutning omtvangsbehandling, skal informeres om behandlingens formål, virkninger og mulige bivirk-ninger, både for så vidt angår det primære og det subsidiære præparat, idet der er enmulighed for, at tvangsbehandlingen iværksættes med det subsidiære præparat.Det var dokumenteret i journalen, at patienten var blevet informeret om virkning og bi-virkninger ved behandling med Risperdal og Serenase.Ankenævnet fandt derfor, at betingelserne for tvangsbehandling var opfyldte.Ankenævnet ændrede på denne baggrund den afgørelse, der var truffet af Det Psykiatri-ske Patientklagenævn.Anonymiseringsnummer 13004PSDet Psykiatriske Ankenævn tiltrådte den afgørelse, der var truffet af Det Psykia-triske Patientklagenævn. Patienten var alene motiveret for medicinsk behand-ling igennem et døgn, før beslutning om tvangsbehandling blev truffetDen 25. juli 2012 traf overlægen beslutning om tvangsbehandling med tablet Abilify á 15mg dagligt med øgning op til 30 mg dagligt, subsidiært injektion Abilify 9,75 mg i.m. togange dagligt eventuelt med øgning op til 9,75 mg tre gange dagligt.Det Psykiatriske Ankenævn fandt, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst ind-gribende foranstaltning.Det fremgik af journalen, at patienten blev motiveret for behandling med Abilify 15 mgden 23. juli 2012. Den 24. juli 2012 kl. 11 og 25. juli 2012 kl. 14.00 blev han motiveretfor behandling med Abilify 15 mg stigende til max 30 mg, subsidiært injektion Abilify 9,75mg i.m. to gange dagligt stigende til max tre gange dagligt.På denne baggrund blev patienten således motiveret for hele den primære behandlingigennem et døgn fra den 24. juli 2012 kl. 11 til den 25. juli 2012 kl. 14, hvor beslutningenom tvangsbehandling blev truffet.Ankenævnet oplyste, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at Abillfysædvanligvis initialt gives i en dosis på 10-15 mg en gang dagligt, og som vedligeholdel-sesdosis 15 mg en gang dagligt stigende til maximalt 30 mg dagligt.Det fremgik, at patienten befandt sig i en psykotisk tilstand præget af høre- og følehallu-cinationer og styringsoplevelser, der nedsatte hans koncentration i invaliderende grad.Der er ikke anført yderligere begrundelse til støtte for den korte motivationstid.

Anonymiseringsnummer 13005PSDet Psykiatriske Ankenævn ændrede den afgørelse, der var truffet af Det Psykia-triske Patientklagenævn den 15. august 2012 vedrørende beslutning om tvangs-behandling, idet der ikke var oplyst nogen begrundelse for, hvorfor dosis gik udover sædvanlig doseringDen 4. august 2012 traf overlægen beslutning om tvangsbehandling med tablet Zyprexa5 mg justeret efter virkning og bivirkninger indenfor normale dosisgrænser, subsidiært in-jektion Zyprexa 5 mg justeret efter virkning og bivirkninger indenfor normale dosisgræn-ser.Ankenævnet lagde vægt på, at patienten fik en passende betænkningstid, da det var do-kumenteret i journalen, at han fik lejlighed til at overveje sit samtykke til behandlingenfra den 1. til den 4. august 2012, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet den4. august 2012.Det fremgår af journalen den 1. august samt tvangsprotokollen den 4. august 2012, atpatienten skulle motiveres for tablet Zyprexa 5 mg justeret efter virkning og bivirkninginden for normale grænser, subsidiært injektion Zyprexa 5 mg i.m. justeret efter virkningog bivirkning inden for normale grænser.Det er Ankenævnets opfattelse, at der almindeligvis med udtrykket "inden for normalegrænser" forstås en dosis, som angivet på pro.medlcin.dk, som i tilfældet med tabletbe-handling med Zyprexa er op til 20 mg dagligt, medmindre overlægen giver udtryk for athave en anden opfattelse.Af lægeerklæringen fremgik det uddybende, at man med formuleringen 'inden for norma-le grænser' sigtede til medicinering med tablet Zyprexa 5 mg stigende til højst 40 mg idøgnet og subsidiært injektion Zyprexa 5 mg stigende til højst 20 mg i døgnetAnkenævnet lagde derfor til grund, at der blev motiveret for det fulde interval op til 40mg dagligt i tabletform og op til 20 mg i døgnet i injektionsform.Ankenævnet oplyste, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at Zyprexaanvendes til behandling af skizofreni og andre psykotiske tilstande præget af forandringeri følelseslivet, tankeforstyrrelser, hallucinationer og vrangforestillinger, evt. psykomoto-risk uro og excitation. Der anvendes en startdosering på 5-10 mg 1 gang daglig, fortrins-vis ved sengetid. Vedligeholdelsesdosis er sædvanligvis 5-20 mg dagligt. Det kan dog væ-re nødvendigt - og forsvarligt - at øge døgndosis op til højst 40 mg i døgnet.Ankenævnet fandt herefter, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om anvendelse afafprøvede lægemidler l sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.Ankenævnet lagde bl.a. vægt på, at der af journalen i relation til beslutningen omtvangsbehandling ikke fremgik oplysninger om baggrunden for at ordinere en dosis, dergår ud over den sædvanlige dosering som angivet på pro.medicln.dk.Det var således Ankenævnets opfattelse, at det ikke af journalen konkret fremgik, medhvilken begrundelse, der blev ordineret en dosis, der gik ud over det på pro.medicin.dkangivne. Den høje dosis i sig selv kunne være velbegrundet, men en sådan eventuel be-grundelse fremgik ikke af journalen i relation til beslutningen om tvangsbehandling den 4.august 2012.Anonymiseringsnummer 13006PSDet Psykiatriske Ankenævn tiltrådte den afgørelse, der var truffet af Det Psykia-triske Patientklagenævn den 14. marts 2012 vedrørende beslutning om tvangs-behandling. Beslutningen indeholdt alene mulighed for, at dosis kunne justeres inedadgående retning

Den 7. marts 2012 traf overlægen beslutning om tvangsbehandling med tablet Zyprexa20 mg, subsidiært Injektion Zyprexa 10 mg, begge justeret efter virkning.Patienten havde fået tilbudt behandling med tablet Zyprexa 20 mg, subsidiært injektionZyprexa 10 mg, begge justeret efter virkning og bivirkninger, den 5. og 6. marts 2012,inden der den 7. marts 2012 blev truffet beslutning om tvangsbehandling.Da det af lægemiddelkataloget på pro.medicin.dk fremgår, at sædvanligt dosisinterval fortablet Zyprexa er 5 til 20 mg, og da der er truffet beslutning om behandling med tabletZyprexa 20 mg, var det Ankenævnets opfattelse, at beslutningen om tvangsbehandlingenalene rummer mulighed for at justere behandlingen med Zyprexa i nedadgående retning.Ankenævnet kunne oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, atZyprexa anvendes til behandling ved skizofreni og andre psykotiske tilstande præget afforandringer i følelseslivet, tankeforstyrrelser, hallucinationer og vrangforestillinger, evt.psykomotorisk uro og excitation. Der anvendes dosering i intervallet 5-10 mg 1 gang dag-ligt, fortrinsvis ved sengetid. Vedligeholdelsesdosis er sædvanligvis 5¶20 mg daglig. Detkan dog være nødvendigt - og forsvarligt - at øge døgndosis op til højst 40 mg l døgnet. linjektionsform gives 5-10 mg i.m. Dosis kan gentages efter 2 timer, højst 20 mg daglig.Senest efter 3 dage bør der skiftes til oral behandling.Ankenævnet fandt herefter, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af af-prøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.Ankenævnet bemærkede dog, at det fremgår af medicinoversigten, at der efter tre dagesinjektionsbehandling med Zyprexa bør skiftes til oral behandling.

Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelsePatientens tilstand kunne ikke yderligere forbedres under indlæggelsen, hvorforden fortsatte tvangstilbageholdelse blev tilsidesatEn patient havde klaget over, at han fortsat var tvangstilbageholdt. Nævnet traf afgørelseden 7. marts 2012.Under nævnsmødet oplyste overlægen, at patienten havde det bedst, når der var fasterammer og forudsigelighed. Patienten fik det dårligt, efter han havde overnattet hjemme i3 døgn. Når han var velbehandlet, gik det forholdsvist godt. Patienten ville ophøre med attage medicin, hvis han blev udskrevet. For hver gang patienten får tilbagefald, vil hanshjerne tage skade. Hans tilstand vekslede meget. For tiden havde han det godt.Overlægen oplyste videre, at man ikke har planer om anden medicinering end den nuvæ-rende. Man var af den opfattelse, at tvungen opfølgning ikke var et realistisk alternativ tilindlæggelse, da patienten rejste meget rundt. Patientens tilstand kunne ikke bedres yder-ligere ved fortsat indlæggelse. Indlæggelsen kunne alene forhindre tilbagefald.Det Psykiatriske Patientklagenævn tilsidesatte den fortsatte tvangstilbageholdelse, idetgrundlaget ikke længere var til stede.Ifølge § 5 i psykiatriloven må tvangstilbageholdelse, jf. § 10, kun finde sted, såfremt pati-enten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og detvil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling,fordi udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vilblive væsentlig forringet.Tvangstilbageholdelsen blev godkendt, men Nævnet bemærkede, at tilbagehol-delsen burde have været indledt på behandlingsindikationEn patient havde klaget over at være blevet tvangstilbageholdt. Patienten var tvangstil-bageholdt på farlighedsindikation. Nævnet traf afgørelse den 6. september 2012, hvortvangstilbageholdelsen blev godkendt.Nævnet lagde vægt på, at patienten på det tidspunkt, hvor han blev tvangstilbageholdtpå farlighedsindikation, var psykotisk og behøvede behandling, fordi han havde hallucina-tioner i form af stemmehøring og mente, at han blev overvåget.29

Tvangstilbageholdelsen blev tilsidesat idet denne beroede på en retsvildfarelseEn patient klagede over at være blevet tvangstilbageholdt og tvangsfikseret. Nævnet trafafgørelse den 17. oktober 2012.Det fremgik af sagen, at patienten var frivilligt indlagt, og at han på intet tidspunkt havdeanmodet om at blive udskrevet. Det fremgik videre, at patienten blev tvangstilbageholdt iforbindelse med en fiksering begrundet i, at fikseringen forventedes at ville vare over fle-re timer.Det fremgik videre, at patienten på tidspunktet for fikseringen var tvangstilbageholdelig,og at hans tvangstilbageholdelse blev ophævet i forbindelse med mødet i Nævnet.Nævnet tilsidesatte tvangstilbageholdelsen og bemærkede, at patientens frihedsberøvelsegrundet ovennævnte retsvildfarelse fra hospitalets side var uden retsvirkning. Det er så-ledes ikke et krav, at en tvangsfikseret patient er tvangstilbageholdt, men at han ertvangstilbageholdelig.Nævnet godkendte fikseringen, men ikke dens tidsmæssige udstrækning. Denne afgørel-se er refereret under afsnit om tvangsfiksering.

Tvangstilbageholdelsen blev godkendt, men først fra et senere tidspunkt, idet etforsøg på at komme fri af et bælte ikke i sig selv kunne anses som et udskriv-ningsønskeEn patient klagede over tvangstilbageholdelse, tvangsfiksering og indgivelse af beroligen-de medicin. Nævnet traf afgørelse den 7. november 2012.Patienten blev tvangsindlagt den 19. oktober 2012. Samme dag blev patienten tvangsfik-seret og i forbindelse hermed tvangstilbageholdt, idet han forsøgte at komme ud af bæl-tet. Patienten havde ikke den dag anmodet om at blive udskrevet. Dette skete først den21. oktober 2012. Tvangstilbageholdelsen blev ophævet den 22. oktober 2012.Nævnet lagde vægt på, at patienten på det tidspunkt, hvor han blev tvangstilbageholdt,fortsat var psykotisk og behøvede behandling, fordi han fremstod svært forpint, truende,råbende og motorisk urolig. Nævnet lagde videre vægt på, at patienten var aggressiv,hurtigt talende og lettere springende i tankegangen og mente, at han var bedre end Je-sus.Nævnet havde påset, at overlægen havde vurderet patientens frihedsberøvelse efter 3dage den 22. oktober 2012, hvor tvangen blev ophævet. Se psykiatrilovens § 21, stk. 2,der er vedlagt.Nævnet oplyste, at hvis en tvangsindlagt patient fremsætter udskrivningsønske, skaloverlægen snarest muligt og senest inden 24 timer meddele patienten, om denne kan ud-skrives, eller om patienten tvangstilbageholdes. Fremsættes anmodning om udskrivninginden for det første døgn efter, at tvangsindlæggelse har fundet sted, skal overlægensbeslutning meddeles senest inden 48 timer regnet fra tvangsindlæggelsen.30

Et ønske om udskrivning af en patient kan enten være udtrykt i ord eller adfærd.Det var Nævnets opfattelse, at et forsøg på at komme ud af et bælte ikke i sig selv kunneanses som et udskrivningsønske.Nævnet fandt derimod, at klagen udfærdiget den 21. oktober 2012 af patientrådgiveren,hvori der blandt andet blev klaget over tvangstilbageholdelsen, måtte betragtes som etudskrivningsønske, hvorfor der først på dette tidspunkt skulle have været truffet beslut-ning om tvangstilbageholdelse.Tvangstilbageholdelse blev ophævet og genetableret begrundet i en for sen re-vurderingEn patient havde klaget over tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. Nævnet trafafgørelse den 25. oktober 2012.Det fremgik, at patienten blev tvangsindlagt den 10. oktober 2012 og tvangstilbageholdtsamme dag. Frihedsberøvelsen blev revurderet den 13. oktober 2012, men ved en for-glemmelse ikke den 20. oktober 2012. Først den 22. oktober 2012 blev hospitalet op-mærksom på den manglende revurdering, hvorefter tvangstilbageholdelsen blev ophævetog efterfølgende genetableret, begrundet i forsinket revurdering af frihedsberøvelsen.Nævnet fandt, at beslutningen om tvangstilbageholdelse den 22. oktober 2012 var udenretsvirkning, og at beslutningen om tvangstilbageholdelsen den 10. oktober 2012 såledesfortsat var gældende. Dette begrundedes i, at betingelserne for tvangstilbageholdelsefortsat var opfyldt ved beslutningen om ophævelse af tvangstilbageholdelse den 22. okto-ber 2012. Beslutningen af 22. oktober 2012 beroede således på en retsvildfarelse, ogmåtte derfor betragtes som en revurdering af frihedsberøvelsen.Nævnet fandt, at patientens frihedsberøvelse grundet ovennævnte retsvildfarelse fra hos-pitalets side i en periode under forløbet efter tvangstilbageholdelsen den 10. oktober2012 havde været ugyldig på grund af datoforskydningen, nærmere bestemt fra den 20.til den 22. oktober 2012.Nævnet oplyste, at der kun er to indgange til et psykiatrisk hospital: Enten ved frivillighedeller ved tvangsindlæggelse. Patienten var i denne sag ingen af delene. Patienten befandtsig ved tvangstilbageholdelsen den 22. oktober 2012 på Aarhus Universitetshospital, Ris-skov. Nævnet fandt ikke, at dette forhold kunne karakteriseres som en frivillig indlæggel-se.Nævnet påpegede, at en patients retssikkerhed ved en tvangsindlæggelse er sikret vedreglerne i psykiatrilovens §§ 6-9, og ved en frivillig indlæggelse er sikret ved reglen ominformeret samtykke i psykiatrilovens § 1, stk. 2. Det er nævnets opfattelse, at psykiatri-lovens § 10, stk. 1 og stk. 3 kun kan anvendes, når en frivillig indlagt patient fremsætteret udskrivningsønske.

Patienten scorede den 12. oktober 2012 1:2:1 på Brøset, den 15. oktober 2012 1:1, den14. oktober 2012 2:1, den 15. oktober 2012 0:1:3 og den 16. oktober 2012 0:0:1. Vedalle scoringer drejede det sig om, at patienten vurderedes forvirret.Det fremgik, at patienten ved tilsyn gennemgående havde været rolig og venlig i kontak-ten, samt at han ikke fremstod truende eller aggressiv. Patienten havde dog ved en en-kelt lejlighed den 14. oktober 2012 kastet med en tom urinkolbe og et kaffekrus. Nævnetvurderede efter en konkret vurdering, at farekriteriet ikke var opfyldt fra den 12. oktoberom formiddagenDet forhold, at der også ved tilsynene var anført, at patienten havde talepres, og at derved enkelte lejligheder vurderedes, at patienten ikke var i stand til at indgå aftaler, kunneefter Nævnets opfattelse ikke føre til nogen anden vurdering.For at opfylde betingelserne i psykiatrilovens § 14, stk. 2, nr. 1, om at en patient udsæt-ter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred,kræves, at det er dokumenteret, at faren er aktuel, konkret og beviselig. En vurdering dergår på, at en patient er forvirret, har talepres og ikke kan indgå aftaler opfylder ikke be-tingelserne om at faren er aktuel og konkret. Dertil kommer, at der samtidig var objektiveforhold, der talte imod.Nævnets vurdering skal også ses i lyset af de politiske tilkendegivelser om at begrænsede langvarige fikseringer.Endelig gjorde Nævnet opmærksom på mindste middels princippet. Principielt burde hverttilsyn indeholde overvejelser omkring mindste middels princippet. Men som en begyndel-se på en skærpet praksis på dette område oplyste Nævnet, at det vil kræve, at i hvertfald 48-timers revurderingen indeholder fyldestgørende overvejelser omkring mindstemiddels princippet.Ud fra en samlet vurdering fandt Nævnet herefter, at bæltefikseringen burde have væretophævet senest den 12. oktober 2012 om formiddagen.

Retspsykiatrisk patient fortsat fikseret under transport til Afdeling for Retspsy-kiatri, Nykøbing SjællandEn patient klagede over tvangsfiksering. Nævnet traf afgørelse den 18. oktober 2012.Der var tale om en patient, som havde været fikseret utallige gange.Nævnet vurderede, at det var nødvendigt at bæltefiksere patienten for at afværge, at haneller andre var i nærliggende fare for at få skader på legeme eller helbred.Nævnet lagde vægt på, at patienten skubbede til et personalemedlem og slog ud medknytnæve, samt at han spyttede på personalemedlemmer. Nævnet lagde videre vægt på,at patienten var latent aggressiv, psykotisk og meget dårlig.For så vidt angår anlæggelse af remme, lagde Nævnet vægt på, at patienten var særdelesvoldsom og udadreagerende, herunder truede personalet og vagtlæger, som havde tilsetham, med spyt og slagNævnet vurderede, at fikseringen ikke havde varet i længere tid end nødvendigt.Nævnet lagde vægt på, at patienten i perioder af timers varighed havde været højtråben-de og skrigende, at han havde virket forpint, at han flere gange havde fået beroligendemedicin med nogen virkning, og at det i næsten hele forløbet havde været nødvendigtmed hånd- og fodremme på grund af hans voldelige udfald.Nævnet lagde videre lagt vægt på, at patienten var fremkommet med trusler om at slå defaste vagter ihjel, og at han ved tilsyn havde truet med at skære lægen i småstykker.Nævnet lagde videre lagt vægt på, at han havde truet med at slå personalet, forsøgt atnikke skaller, truet med at stikke med kniv, smadret inventar, smidt med afføring ogsmurt sig ind i afføring og været stærkt seksualiserende over for det kvindelige personale.

Nævnet godkendte fikseringen og udstrækningen heraf, herunder at patienten var fikseretunder transporten til Afdeling for Retspsykiatri, Nykøbing Sjælland.Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte ikke den tidsmæssige udstræk-ning af to fikseringer, idet Nævnet fandt, at begge fikseringer burde have væretophævet dagen efter anlæggelseEn patient klagede over to tvangsfikseringer. Nævnet traf afgørelse den 12. april 2012.En patient var fikseret fra den 13. februar 2012 kl. 14.50 til den 15. februar 2012 kl.10.31 og igen fra den 16. februar 2012 kl. 20.18 til den 18. februar 2012 kl. 23.35.Nævnet fandt, at bæltefikseringen fra den 14. februar sidst på eftermiddagen havde væ-ret foretaget med urette. Nævnet lagde vægt på, at det ikke af de foreliggende oplysnin-ger var dokumenteret, at patienten ville have været til fare for sine omgivelser eller sigselv, såfremt han ikke var bæltefikseret.Nævnet gjorde opmærksom på, at tvangsfiksering i henhold til farekriteriet alene må an-vendes i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at en patient udsætter sig selv el-ler andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred, jfr. Psykiatrilo-vens § 14, stk. 2, nr. 1.Det fremgik således alene af de foreliggende oplysninger, at patienten fortsat var manisk,meget foretagsom, talende og latent aggressiv. Det fremgik af tilsyn den 14. februar kl.17.15, at patienten lå roligt i sengen, men havde klare maniske symptomer. Patientenhavde talepres, var irritabel, springende og associerende i tanke og tale. Man vurderedeikke, at han var i en tilstand, hvor han kunne begynde at lave klare aftaler. Det fremgikimidlertid ikke, hvad denne vurdering byggede på, og der forelå ikke oplysninger om, atpatienten vurderedes at være til fare for sine omgivelser eller sig selv ved en løsning afbæltet. Det forhold, at patienten fortsat var manisk, fandt Nævnet ikke i sig selv kunnebegrunde en fortsat bæltefiksering.Nævnet fandt, at bæltefikseringen fra den 17. februar sidst på eftermiddagen havde væ-ret foretaget med urette. Nævnet lagde vægt på, at det ikke af de foreliggende oplysnin-ger var dokumenteret, at patienten ville have været til fare for sine omgivelser eller sigselv, såfremt han ikke var bæltefikseret.Det fremgik således alene af de foreliggende oplysninger, at patienten den 17. februarfortsat var manisk, meget foretagsom, talende og latent aggressiv. Det fremgik af tilsynden 17. februar kl. 14.50, at han havde været løsnet flere gange, hvilket var gået fint,men at han havde mange gøremål og mange krav til personalet. Patienten vurderedes la-tent aggressiv. Ved senere tilsyn, hvor patienten ikke havde sovet, var anført, at hanhavde let talepres, var agiteret og vredladen.Det forhold, at patienten fortsat var manisk, havde let talepres og var vredladen fandtNævnet ikke i sig selv kunne begrunde en fortsat bæltefiksering. Det bemærkedes også,at det ikke er lovligt at fiksere en patient af behandlingsmæssige årsager, f.eks. for atbegrænse aktivitet.Nævnet fandt i begge tilfælde, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at fortsat bæl-tefiksering havde været nødvendig, og at mindre indgribende foranstaltninger, f.eks.skærmning, ikke ville kunne have beroliget ham tilstrækkeligt.

På mødet oplyste overlægen, at patienten blev fikseret med stofbælte på sin stue, idethan var svimmel og var faldet ud af sengen. Patienten var svært manisk, hans døgnrytmevar ændret, han kunne ikke svare relevant, og man frygtede, at han ville udvikle delir.Desuden var patientens blodprøver skæve.Baggrunden for bæltefikseringen var, at patienten var kravlet ud af stofbæltet og lå pågulvet. Patienten blev bragt tilbage i bæltet. Situationen udviklede sig imidlertid, idet pa-tienten blev udadreagerende og slog og sparkede efter personalet. Patienten havde fåetberoligende medicin i løbet af dagen og aftenen og kunne derfor ikke få mere beroligendemedicin i forbindelse med tvangsfikseringen. Det var nødvendigt at anlægge fodrem for atforhindre patienten i at krybe ud af bæltet.Nævnet vurderede, at det var nødvendigt at anlægge beskyttelsesfiksering for at afvær-ge, at patienten udviklede delir og derved kom i en livstruende tilstand.Nævnet vurderede, at det var nødvendigt at bæltefiksere patienten for at afværge, at haneller andre var i nærliggende fare for at få skader på legeme eller helbred.Nævnet lagde vægt på, at patienten var fysisk aggressiv, slog og sparkede efter persona-let, samt at han var truende. Der blev endvidere lagt vægt på, at der var fare for, at pati-enten ville udvikle delir, såfremt han ikke blev bragt til ro.

Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte fiksering og fandt ikke grundlagfor at udtale kritik af de medarbejdere, der deltog i fikseringenEn patient klagede over tvangsfiksering og over personalets adfærd i forbindelse medtvangsfikseringen. Nævnet traf afgørelse den 25. oktober 2012.Nævnet godkendte fikseringen og fandt ikke grundlag for at udtale kritik af de medarbej-dere, der deltog i tvangsfikseringen. Klagen blev behandlet på to møder, idet klage overpersonalets optræden først kom frem under det første møde. Behandlingen af klagen blevherefter udsat på indhentelse af yderligere oplysninger fra det personale, som havde del-taget i fikseringen.Medarbejderne oplyste under mødet, at der var anvendt fastholdelsesgreb, som er et be-stemt greb om armen. Medarbejderne afviste patientens udtalelse om, at der var tagetfat omkring hans hals, og at fikseringen var bestemt på forhånd.Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at patienten var svært udskældende fra morgen-stunden, at han blev tiltagende truende og sluttelig truede overlægen på livet. Endviderelagde nævnet lagt vægt på, at patienten ikke havde taget sin vanlige medicin, og at derderfor blev forsøgt indgivet beroligende medicin frivilligt, hvilket patienten ikke ønskede,samt at han modsatte sig fastholden med bid og forsøg på spark og slag.På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger omkring tvangsfikseringen fandtNævnet ikke grundlag for at udtale kritik af de medarbejdere, der deltog i denne. Nævnetlagde vægt på, at der ikke var holdepunkter for at antage, at fikseringen var foretagetunødigt hårdhændet og med brug af kvælertag. Nævnet lagde i den forbindelse vægt påudtalelserne i sagen, og at der ved undersøgelse ikke var påvist tegn på skader på hal-sen.I samme sag blev der taget stilling til indgivelse af beroligende medicin. Denne afgørelserefereres under afsnit om tvangsbehandling.

Nævnet godkendte fikseringen og fandt ikke grundlag for at udtale kritik af de medarbej-dere, der deltog i tvangsfikseringen. Klagen blev behandlet på to møder, idet klage overpersonalets optræden ikke kunne belyses tilstrækkeligt under det første møde, uden atder blev indhentet yderligere oplysninger fra det personale, som havde deltaget i fikserin-gen.På mødet oplyste lægen, at patienten var tvangstilbageholdelig under fikseringen. Hunblev tilkaldt og var til stede under fikseringen, hvor hun opholdt sig ved fodenden af pati-entens seng. Hun oplyste, at patienten tidligere havde været fikseret efter at have værettil fare for sig selv. Forud for den aktuelle fiksering var patienten løbet fra gården til sinstue, hvor han sad på et bord med en skarp genstand i hånden. Patienten truede med atgøre skade på sig selv. Der blev gjort et langvarigt forsøg på at tale patienten til ro, menda det ikke lykkedes, besluttede hun efter en sidste advarsel, at han skulle tvangsfikse-res. Patienten kæmpede hårdt imod og brugte både arme og ben, hvorfor det var nød-vendigt at anvende 2 fod- og 2 håndremme. Der blev lagt et pudevår over patientensmund, fordi han spyttede efter personalet. Hun sagde til personalet, at de skulle sikre, athans luftveje var frie, hvilket personalet bekræftede, at de var. Patienten råbte og truedepersonalet, og det var lægens opfattelse, at der ikke var noget alternativ til at fiksereham, ligesom der ved fikseringen ikke blev anvendt unødig magt. Patientens ansigt blevalene holdt fast for at undgå, at han kunne dreje hovedet og derved få større mulighedfor at spytte på personalet. Lægen oplyste, at en patient i øvrigt ikke konstant kan råbeog skrige, hvis luftvejene er blokerede.Nævnet lagde vægt på, at patienten forud for tvangsfikseringen reagerede voldsomt vedat sparke til havemøbler, lamper og rive planter ned fra vinduerne, samt at han sad meden skarp genstand på bordet og truede med at gøre skade på sig selv.Nævnet lagde videre vægt på, at patienten efter anlæggelse af bæltet fortsatte med attrue personalet og var voldsomt udadreagerende, idet han slog, sparkede og spyttede ef-ter personalet. Nævnet godkendte på baggrund heraf anlæggelse af fod- og håndremme,ligesom nævnet fandt, at det var nødvendigt at holde et pudevår op foran hans ansigt forat undgå, at han spyttede på personalet. Nævnet fandt det således ikke godtgjort, at derblev taget kvælertag på patienten, samt at hans luftveje var blokerede.Det blev under mødet oplyst, at der på hver afdeling er personale, som er uddannet i kri-sehåndtering, herunder i hvordan man fysisk ved hjælp af forskellige greb kan passivereen meget urolig patient, således at der er mindst mulig risiko for at denne kommer tilskade.

Tvungen opfølgning efter udskrivningPatientklagenævnet godkendte den 9. februar 2012 overlægens beslutning om,at der skulle ske fortsat tvungen opfølgning, efter at patienten var udskrevetPatientklagenævnet havde den 3. november 2011 godkendt overlægens beslutning om, atder skulle ske tvungen opfølgning efter patientens udskrivning (afgørelsen er refereretnedenfor).Nævnet lagde vægt på, at patienten, selv om hun ikke længere var så vred og udskæl-dende, fortsat fremtrådte med aggressiv adfærd, manglende kontakt og paranoide vrang-forestillinger på psykotisk baggrund.Nævnet lagde videre vægt på, at patienten var uden sygdomsindsigt og erkendelse af be-hov for behandling.Nævnet henviste i det hele til dets afgørelse af 3. november 2011, hvor der blev truffetafgørelse om, at der skulle ske tvungen opfølgning efter patientens udskrivning.Nævnet fandt ligeledes, at beslutningen om fortsat tvungen opfølgning opfyldte kravet ommindst indgribende foranstaltning.35

Nævnet lagde vægt på, at der var en stor risiko for, at patienten ville ophøre med denmedicinske behandling, og at hendes psykotiske tilstand dermed ville forværres, hvis hunikke fik et pålæg om at møde op til medicinering i det psykiatriske sygehusvæsen, efter athun var blevet udskrevet.Afgørelse af 3. november 2011:Nævnet lagde til grund, at patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelsevar blevet tvangsindlagt mindst 3 gange, at hun i de seneste 3 år forud for den aktuelleindlæggelse i mindst ét tilfælde havde undladt at følge den behandling, der var anført i enudskrivningsaftale eller koordinationsplan, at hun i forbindelse med den seneste indlæg-gelse blev tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt, og at hun inden for det sidste halve årforud for den aktuelle indlæggelse havde været ordineret opsøgende behandling ved etudgående psykiatriteam, men havde undladt at følge den ordinerede medicinske behand-ling.Nævnet lagde vægt på, at patienten havde været tvangsindlagt på psykiatrisk afdelingmindst 15 gange, heraf 8 gange inden for de seneste 3 år, hvor der efter hver udskrivningvar besluttet opfølgende behandling ved et udgående psykiatriteam. Denne behandlingvar ikke blevet fulgt af patienten, hvilket medførte en forværring af hendes tilstand oggenindlæggelse.Nævnet lagde vægt på, at patienten var produktivt psykotisk og paranoid med vrangfore-stillinger, at hun var højtråbende og udskældende med aggressiv adfærd og manglendekontakt, at hun var uden sygdomserkendelse, og at der ikke var nogen behandlingsallian-ce med hende.Nævnet fandt, at beslutningen om tvungen opfølgning opfyldte kravet om mindst indgri-bende foranstaltning.Nævnet lagde vægt på, at der var en stor risiko for, at patienten ville ophøre med denmedicinske behandling, og at hendes psykotiske tilstand dermed ville forværres, hvis hunikke fik et pålæg om at møde op til medicinering i det psykiatriske sygehusvæsen, alter-nativt hos det lokale psykoseteam, efter hendes udskrivning.Nævnet vurderede, at den medicin, hun skulle behandles med, er et afprøvet lægemiddeli sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.Nævnet lagde vægt på, at overlægen kendte patientens reaktion på det besluttede læge-middel i form af Rispolept Consta 50 mg hver 14. dag, der havde en god effekt på hendestilstand.Nævnet kontrollerede, at det var overlægen, der inden patientens udskrivning, havdetruffet beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning.

Patientklagenævnet godkendte overlægens beslutning om, at der skulle sketvungen opfølgning, efter at patienten var udskrevet med depotbehandling Zy-padhera 405 mg hver 5. ugeEn patient klagede over overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning.Nævnet traf afgørelse den 30. august 2012Nævnet lagde til grund, at patienten i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelsevar blevet tvangsindlagt mindst tre gange, at hun i de seneste tre år forud for den aktuel-le indlæggelse i mindst ét tilfælde havde undladt at følge den behandling, der var anført ien udskrivningsaftale eller koordinationsplan, at hun i forbindelse med den aktuelle ind-læggelse blev tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt, og at hun inden for det sidste halveår forud for den aktuelle indlæggelse havde været ordineret opsøgende behandling ved etudgående psykiatriteam, men havde undladt at følge den ordinerede medicinske behand-ling.36

Nævnet lagde vægt på, at det af sagen fremgik, at patienten tidligere havde værettvangsindlagt den 16. oktober 2009, den 3. december 2010 og den 11. august 2011. Derhavde været etableret tvungen ambulant opfølgning, som ikke havde kunnet opretholdespå grund af patientens manglende motivation. Patienten var tvangsindlagt fra den 17. juli2012.Nævnet lagde vægt på, at patienten led af paranoid skizofreni og var psykotisk ved nu-værende indlæggelse med blandt andet vrangforestillinger og storhedsforestillinger. Hunvar blevet tiltagende psykotisk og havde nægtet at tage medicin i en længere periode.Hun havde således sidst fået injektion Zyprexa i forbindelse med opfølgningen den 18.april 2012. Herudover havde patienten tabt sig og var afkræftet. Endvidere lagde nævnetvægt på, at Patienten fortsat fremstod psykotisk, og at hun var uden sygdomsindsigt oguden forståelse for, at hun havde behov for behandling.Nævnet fandt ligeledes, at beslutningen om tvungen opfølgning opfyldte kravet ommindst indgribende foranstaltning.Nævnet lagde vægt på, at der var en stor risiko for, at patienten vil ophøre med den me-dicinske behandling, og at hendes psykotiske tilstand dermed vil forværres, hvis hun ikkefik et pålæg om at møde op til medicinering i det psykiatriske sygehusvæsen, efter at hunvar blevet udskrevet. Det fremgik således, at hun var tilbudt antipsykotisk medicin dagligtfra den 18. juli 2012, som hun afviste at tage. Der blev herefter iværksat tvangsbehand-ling med depot injektion Zypadhera, som blev givet med tvang første gang den 24. juli2012. Det var beskrevet, at medicinen var givet under protester og nogen grad af fysiskmodværge.Nævnet vurderede, at den medicin, patienten skulle behandles med, er et afprøvet læge-middel i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.Nævnet lagde vægt på, at overlægen kendte patientens reaktion på Zypadhera 405 mg,som havde en god effekt på hendes tilstand.Nævnet konstaterede, at den tvungne opfølgning af den medicinske behandling af patien-ten efter udskrivning ikke var begyndt, og at den ikke begyndte, før nævnet havde truffetafgørelse.Nævnet kontrollerede, at det var overlægen, der inden patientens udskrivning, havdetruffet beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning.

TvangsbehandlingPatientklagenævnet har fra den 1. oktober 2010 som forudsætning for godkendelse af entvangsbehandling stillet krav om, at det for hver dag, der motiveres, skal noteres i jour-nalen, hvilket præparat patienten er motiveret for og i hvilken dosis, samt oplysning omat patienten har afvist behandlingen, og at patienten er fuldt orienteret om behandlingensformål, virkning og mulige bivirkninger. Det Psykiatriske Patientklagenævn har i en rækkesager tilsidesat overlægens beslutning om tvangsbehandling, når der ikke i journalen fo-relå den nødvendige dokumentation for, at personalet havde forklaret patienten, at dennehavde behov for medicin.Før den 1. oktober 2010 fandtes en passende motivationstid at være en - to uger. Pågrund af den væsentligt kortere betænkningstid, der blev vedtaget ved lovændringen den1. oktober 2010 - psykiatrilovens § 12, stk. 5 sidste punktum - ”betænkningstiden skalhave en passende varighed, dog højst tre dage”, har Det Psykiatriske Patientklagenævnefter den 1. oktober 2010 stillet krav om, at det for hver dag, der motiveres, skal noteres37

i journalen, hvilket præparat patienten er motiveret for og i hvilken dosis, samt oplysningom at patienten har afvist behandlingen, og at patienten er fuldt orienteret om behand-lingens formål, virkning og mulige bivirkninger. Det har således efter den 1. oktober 2010været en forudsætning for, at Det Psykiatriske Patientklagenævn har godkendt entvangsbehandling, at disse fire elementer er dokumenteret i journalen, hver dag motive-ringen er foregået.Det Psykiatriske Ankenævn har i 2011 skærpet praksis vedrørende omfanget af den in-formation, der skal gives en patient forud for overlægens beslutning om tvangsbehand-ling. Hidtil har det været anset som tilstrækkeligt at informere om virkning og bivirknin-ger af det primært besluttede præparat, der skal tvangsbehandles med. Efter Ankenæv-nets skærpede praksis skal en patient forud for overlægens beslutning om tvangsbehand-ling informeres om virkninger og mulige bivirkninger, både for så vidt angår det primæresåvel som det subsidiære præparat.Det Psykiatriske Ankenævn har i Nyhedsbrev nr. 2 i november 2012 yderligere skærpetpraksis vedrørende omfanget af den information, der skal gives en patient forud for over-lægens beslutning om tvangsbehandling. Hidtil har det været anset som tilstrækkeligt atmotivere for initialdosis vedrørende det primært besluttede præparat med bemærkningom, at dosis kan justeres inden for almindeligt anvendt dosisinterval efter vurdering af ef-fekt og bivirkninger. Efter Ankenævnets skærpede praksis har psykiatriske patienter kravpå specifikke oplysninger om den medicin, de skal have med tvang. Det Psykiatriske An-kenævn har i en afgørelse slået fast, at en patient skal motiveres for hele den primærebehandling, herunder et evt. dosisinterval. I en anden afgørelse har Ankenævnet slåetfast, at en patient skal informeres, hvis dosis er ud over det sædvanlige. Patienten skalogså have en begrundelse.Det Psykiatriske Patientklagenævn (DPP) har - som i 2011 - i nogle sager også i 2012 til-sidesat en beslutning om tvangsbehandling, når der ikke i journalen forelå dokumentationfor, at psykiatrilovens krav om mindst indgribende foranstaltning var opfyldt. DPP´s afgø-relser har oftest været begrundet med, at der ikke i journalen forelå dokumentation for,at patienten forud for beslutningen om tvangsbehandling dagligt i tre dage havde fået til-budt medicin til frivillig indtagelse, at tilbuddet ikke var præciseret med nøjagtig angivelseaf præparat og dosis, herunder dosisinterval, eller at der var truffet beslutning omtvangsbehandling med en anden dosis end den, der var motiveret for. Begrundelsen for attilsidesætte en beslutning om tvangsbehandling har også været, at patienten ikke harværet orienteret om formålet med behandlingen og om virkning og mulige bivirkninger aftvangsbehandlingen, inden beslutning herom blev truffet.Ligeledes har DPP i 2012 – som i 2011 - tilsidesat flere beslutninger om tvangsbehand-ling, hvor den besluttede dosis lå ud over den i medicinhåndbogen, www.medicin.dk, an-givne sædvanlige vedligeholdelsesdosis, uden at der forelå en særlig begrundelse herfor,ligesom beslutning om tvangsbehandling med en højere begyndelsesdosis end anbefalet imedicinhåndbogen, www.medicin.dk, er blevet tilsidesat i de tilfælde, hvor der ikke vargivet en forklaring på, at en højere begyndelsesdosis, end den anbefalede, var blevet be-sluttet.DPP har i flere sager ikke kunnet godkende en beslutning om tvangsbehandling, idet dervar blevet motiveret for ét præparat og truffet beslutning om et andet præparat. DPP iafgørelserne redegjort for, at betænkningstiden efter DPP´s opfattelse regnes fra dettidspunkt, hvor en patient var blevet gjort bekendt med, at lægerne anbefalede etkonkret behandlingstilbud. Det var således en forudsætning for DPP´s godkendelse, atpatienten i betænkningstiden var søgt motiveret for behandling med et konkret præparatog en konkret dosis, og at beslutningen om tvangsbehandling vedrørte samme præparatog dosis.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, at tvang ikke måbenyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken.Af § 12, stk. 5, fremgår det, at patienten forud for overlægens beslutning om tvangsbe-handling skal have en passende betænkningstid, hvor patienten får lejlighed til at overve-je sit eventuelle samtykke til behandlingen. Betænkningstiden skal have en passende va-righed, dog højst tre dage.Det ses af bemærkningerne til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, at tvangsmedici-nering forudsætter, at vedvarende forsøg er gjort på at forklare patienten behandlingensnødvendighed, bortset fra akutte situationer, hvor udsættelse af behandlingen er til farefor patientens liv eller helbred. Patienten har krav på højst tre dages betænkningstid. Vedvurderingen af betænkningstidens varighed skal overlægen blandt andet lægge vægt påsygdommens alvor og varighed, patientens ambivalens i henhold til behandlingstilbuddet,om den manglende medicinering vil kunne medføre anvendelse af andre former for tvang,samt patientens forpinthed m.v. I betænkningstiden skal patienten dagligt tilbydes medi-cin til frivillig indtagelse, og den forsøgte motivation skal journalføres.

Det Psykiatriske Patientklagenævn har i en række sager tilsidesat en beslutningom tvangsbehandling, hvor beslutningen vedrørte en lavere dosis end dentilbudte dosis i motivationsperioden. Begrundelsen for tilsidesættelsen var, atdet ikke i sagerne var dokumenteret, at patienten ikke ville have taget imodbehandlingen frivilligt, hvis patienten var blevet motiveret for den lavere dosis.Som eksempel kan nævnes en konkret sag, hvor en patient havde klaget overtvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 5. januar 2012.Det psykiatriske patientklagenævn vurderede, at betingelserne i psykiatrilovens § 12, jf. §5 for tvangsbehandling var opfyldt, da patienten under indlæggelsen havde væretumiskendeligtpsykotiskmedprivattankegang,optagethedafsæretalrækker,tankeforstyrret og opkørt kulminerende med, at han havde truet en medpatient med enbordkniv. Nævnet lagde videre vægt på, at patienten efterfølgende havde omklamretaftenvagten og forsøgt at kysse hende på munden. Nævnet lagde endelig vægt på, atpatientenDetvarblevetbedre,menvarfandtstabiliseretimidlertidpåikke,etatmaniskplanmedombehandlingsbehov.psykiatriskepatientklagenævnbeslutningentvangsbehandling opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.Det psykiatriske patientklagenævn lagde vægt på, at patienten var blevet motiveretforbehandling med Serenase 10 mg x 3 dgl, men at der var truffet beslutning omtvangsbehandling med Serenase 10 mg x 2 dgl.Det psykiatriske patientklagenævn fandt ikke, at det var dokumenteret, at patienten ikkeville have taget imod behandlingen frivilligt, hvis han var blevet motiveret for 10 mg x 2frem for 10 mg x 3.

Nævnet lagde vægt på, at patienten af hospitalsmyndigheden vurderedes som sværtpsykotisk. Det blev beskrevet, at patienten vandrede op og ned ad gangene, gik ogskubbede til møblerne, talte med sig selv og virkede meget forpint.Nævnet fandt ligeledes, at beslutningen om tvangsbehandling opfyldte kravet om mindstindgribende foranstaltning.Nævnet vurderede, at det ikke var muligt at behandle patienten uden at give hammedicin med tvang.Nævnet lagde vægt på, at patienten tidligere havde modtaget antipsykotisk medicin, ogat dette havde en god effekt på hans tilstand.Nævnet vurderede, at den medicin, patienten skulle behandles med, er et afprøvetlægemiddel i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet lagdevidere vægt på, at patienten var informeret om virkning og bivirkninger ved både detprimære og det sekundære præparat, og at han havde afvist behandlingen.Nævnet konstaterede imidlertid, at det ikke var dokumenteret, at patienten var motiveretde tre seneste dage forud for beslutningen om tvangsmedicinering.Nævnet lagde vægt på, at overlægens beslutning om tvangsbehandling var truffet den13. januar, som var samme dag som den tredje motivation fandt sted, hvorforbeslutningen om tvangsmedicinering blev tilsidesat, da der ikke forelå oplysninger om, atderskulleforeliggesærligeomstændighder,somkunnebegrundeenkorteremotivationstid.DetPsykiatriskePatientklagenævntilsidesatteenbeslutningomtvangsbehandling, idet der i beslutningen om tvangsmedicinering var nævntflere alternative præparaterEn patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 20. februar2012.Nævnet lagde vægt på, at personalet havde forklaret patienten, at han havde behov formedicin og fra den 4. februar 2012 havde tilbudt ham medicin i form af tablet Risperidon3 mg, alternativt Abilify 10 mg som smelt eller 9,75 mg som injektion. Patienten ønskedeikke at tage medicinen frivilligt. Han var således tilbudt medicin dagligt gennem fire dage,før der den 8. februar 2012 blev truffet beslutning om tvangsbehandling med tabletRisperdal 3 mg eller mixtur eller smelt til max 16 mg dagligt afhængigt af klinisk respons,og hvis det ikke er muligt tablet Abilify 10 mg eller smelt eller injektion Abilify 9,75 mgdagligt max 3 gange dagligt (29,25 mg).Nævnet lagde vægt på, at det var noteret i journalen den 4., 5., 6., og 7. februar 2012,at patienten var blevet motiveret for medicinsk behandling med tablet Risperidon 3 mg,alternativt Abilify 10 mg som smelt eller 9,75 mg som injektion, at patienten var blevetvejledt om virkning og bivirkninger ved behandlingen, og at han havde afvistbehandlingen.Nævnet lagde vægt på, at patienten tidligere havde modtaget antipsykotisk medicin, ogat dette havde en god effekt på hans tilstand.Nævnet vurderede, at den medicin, patienten skulle behandles med, er et afprøvetlægemiddel i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.Det fremgik dog af tvangsskemaet, at der i beslutningen om tvangsmedicinering varnævntflerealternativepræparater,om,athvilketderikkeerioverensstemmelsebeslutningmedétpsykiatrilovensforudsætningalenekantræffesom

patienten får en passende betænkningstid og mulighed for at klage med opsættendevirkning.Beslutningen om tvangsmedicinering af 8. februar 2012 fratog patienten muligheden forat få en passende betænkningstid og mulighed for at klage med opsættende virkning,såfremt der skulle ske skift af behandlingen i tabletform. Nævnet fandt på dennebaggrund, at beslutningen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.Det Psykiatriske Patientklagenævn har i flere sager tilsidesat en beslutning omtvangsmedicinering, da der ikke var motiveret for en konkret dosis af detprimære præparatSom eksempel kan nævnes en konkret sag, hvor en patient havde klaget overtvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 3. april 2012.Nævnet lagde vægt på, at personalet havde forklaret patienten, at hun havde behov formedicin og fra den 23. marts 2012 havde tilbudt hende medicin i form af oral opløsningRisperdal. Patienten havde ikke ønsket at tage medicinen frivilligt. Der blev den 26. marts2012 truffet beslutning om tvangsbehandling med oral opløsning Risperdal 1 mg gange 1dagligt, op til max dosis (6 mg), dette eventuelt fordelt på 2 doser. Bivirkningsmedicintbl. Akineton 1-4 mg max 3-5 gange dagligt, Alternativt inj. Abilify 9,75 mg op til 30 mgi.m. Bivirkningsmedicin inj. Akineton.Nævnet lagde vægt på, at det var noteret i journalen den 23., 24., og 25. marts 2012, atpatienten var blevet motiveret for medicinsk behandling med oral opløsning Risperdal, ogat hun var blevet vejledt om virkning og bivirkninger ved behandlingen, og at hun harafvist behandlingen.Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke forelå skriftlig dokumentation for, at hunden 24. marts 2012 var blevet motiveret for en konkret dosis.Det fremgår af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang endfrihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger, at afgørelsen om behandlingsform og indholdskal træffes i overensstemmelse med reglerne i psykiatrilovens § 4 om mindste middelsprincip. Af denne bestemmelse fremgår det, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort,hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken.Det fremgår endvidere af § § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om anvendelse af anden tvangend frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger, at patienten forud for overlægensbeslutning om tvangsbehandling skal have en passende betænkningstid på højst tre dage.Det fremgår endvidere af § 3, stk. 5, at patienten i betænkningstiden skal tilbydesmedicin dagligt, og den forsøgte motivation skal journalføres.Det følger af administrativ praksis, at en patient skal kunne forholde sig til, hvilken dosis,der vil finde anvendelse ved en eventuel beslutning om tvangsbehandling. Derfor er deten betingelse, at der motiveres for en konkret dosis.Da det ikke fremgik af journalen, at patienten dagligt var blevet motiveret for en konkretdosisafdetprimærepræparatidesidstetredagekravetopomtilbeslutningenomtvangsbehandling, fandt Nævnet det ikke godtgjort, at der var sket fyldestgørendemotivation, ogforanstaltning.beslutningen opfyldtederforikkemindstindgribende

Det er Nævnets opfattelse, at en patient skal tilbydes en konkret behandling, således atpatienten kan forholde sig til eksempelvis hvilket præparat og hvilken dosis, som vil findeanvendelse ved en eventuel beslutning om tvangsbehandling. Det er derfor en betingelse,at der motiveres for en konkret behandling. Denne motivation skal foretages løbende, ogtvangsbehandling skal iværksættes med det præparat og den dosis, som der er motiveretfor, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde andet. Det skalfremgå af journalen, at der er motiveret og informeret konkret.Det fremgik af sagens oplysninger, at patienten den 18., 19., og 20. september 2012 varmotiveret for frivillig behandling med Risperidon depot op til 50 mg hver 14. dag,suppleret med perioral behandling de første 21 dage i dosering op til 4 mg dagligt.Det fremgik videre, at overlægen den 21. september 2012 havde truffet beslutning ombehandling med Risperidon depot op til 50 mg hver 14. dag suppleret med perioralbehandling Risperidon op til 4 mg dagligt de første 21 dage.Nævnet fandt ikke, at patienten var motiveret for en tilstrækkelig konkret behandling,idet der ikke var angivet en startdosis, og patienten således ikke var tilbudt en konkretdosis, men blot en dosis op til 50 mg hver 14 dag for så vidt angår Risperidon depot,samt en dosis op til 4 mg dagligt for så vidt angår perioral Risperidon.Endvidere fandt Nævnet, at beslutningen om den subsidiære behandling med injektionZyprexa max 10 mg x 2 dagligt ikke er tilstrækkelig konkret, idet der ikke var angivet enstartdosis, men blot en max dosis.Nævnet fandt på denne baggrund ikke at kunne godkende overlægens beslutning omtvangsbehandling.

Det Psykiatriske Patientklagenævn har i flere sager tilsidesat en beslutning omtvangsbehandling, hvor patienten var motiveret for en højere dosis end dendosis, som beslutningen angikEn patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 30. august2012.Det Psykiatriske Patientklagenævn tilsidesatte en beslutning om tvangsbehandling, hvorbeslutningen vedrørte en lavere dosis end den tilbudte dosis i motivationsperioden.Begrundelsen for tilsidesættelsen var, at det ikke i sagerne var dokumenteret, atpatienten ikke ville have taget imod behandlingen frivilligt, hvis patienten var blevetmotiveret for den lavere dosis.Det Psykiatriske Patientklagenævn vurderede, at betingelserne i psykiatrilovens § 12, jf. §5 for tvangsbehandling var opfyldt, da patienten under indlæggelsen havde været usamlet, affektpræget, urolig, højttalende og paranoid.Detpsykiatriskepatientklagenævnfandtimidlertidikke,atbeslutningenomtvangsbehandling opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.Det fremgik af sagen, at personalet havde forsøgt at motivere patienten for behandlingmed Clozapin 20 mg den 24. august, som patienten havde taget, med Cloazapin 40 mg.den 25. august som patienten havde afvist, og med Clozapin 40 mg 26. august 2012 sompatienten havde afvist.Den 27. august 2012 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med Clozapin 20mg.Under hensyn til, at der ikke var truffet beslutning om behandling med samme dosis, sompatientenvarblevetmotiveretfor,fandtnævnetikke,atbeslutningenomtvangsbehandling opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning, idet Nævnet ikkefandt, at det var dokumenteret, at patienten ikke ville have taget imod behandlingenfrivilligt, hvis hun var blevet motiveret for 20 mg frem for 40 mg.

DetPsykiatriskePatientklagenævnhartilsidesatenbeslutningomtvangsbehandling, hvor der var manglende identitet mellem det dosisinterval,der i betænkningstiden var motiveret for, og det dosisinterval der blev truffetbeslutning omEn patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 4. oktober2012. november.Det er Nævnets opfattelse, at en patient skal kunne forholde sig til eksempelvis hvilketpræparat og hvilken dosis, som vil finde anvendelse ved en eventuel beslutning omtvangsbehandling. Tvangsbehandling skal som udgangspunkt iværksættes med detpræparat og den dosis, som der er motiveret for, medmindre der foreligger særligeomstændigheder, der kan begrunde andet.Det er Nævnets opfattelse, at der skal motiveres konkret for det dosisinterval, derefterfølgende træffes beslutning om. Det skal fremgå af journalen, at der er motiveret forhele dosisintervallet.Patienten havde fået tilbudt behandling med tabl. Clozapin 25 mg x 1 dagligt, inden derblev truffet beslutning om tvangsbehandling. Beslutningen om tvangsbehandling vedrørteimidlertid tablet Clozapin 25 mg x 1 dagligt stigende til maksimalt 600 mg.Den 20. september 2012 var det i journalen noteret, at patienten ville få tilbudtClozapin/Leponex 25 mg stigende til 500 mg. Den 25. september 2012 var det noteret, atpatienten var tilbudt Leponexbehandling med startdosis 25 mg med langsom optrapningtil 500 mg x 1 dagligt, max dosis 900 mg dagligt.Nævnet fandt herefter ikke, at der var truffet beslutning om iværksættelse aftvangsbehandling med det dosisinterval, der var motiveret for.I en anden sag med samme problemstilling var der tillige ikke anført en særskiltbegrundelse for tvangsbehandling med en dosis, der overstiger sædvanligtdosisområde.En patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 8. november2012Det fremgik af EPJ (medicinskemaerne), at patienten den 2. november 2012 kl. 22.00, 3.november 2012 kl. 22.00 og 4. november 2012 kl. 22.00 var tilbudt tablet 600 mgQuetiapin Accord, og at patienten havde afvist dette. Det fremgik endvidere, at patientenden 5. november 2012 kl. 04.10 bad om og fik 100 mg Quetiapin Accord.Det fremgik af journalen, at der den 5. november 2012 blev truffet beslutning omtvangsbehandling med tablet Quetiapin 600 mg dagligt, doseringsinterval op til 1200 mg,alternativt injektion Abilify 9,75 mg dagligt, doseringsinterval op til 9,75 mg 3 gangedagligt, og at begge doseringer kunne reguleres efter klinisk effekt og eventuellebivirkninger.Patientklagenævnet fandt, at beslutningen om tvangsbehandling ikke opfyldte kravet ommindst indgribende foranstaltning.Det er Nævnets opfattelse, at der skal motiveres konkret for det dosisinterval, derefterfølgende træffes beslutning om. Det skal fremgå af journalen, at der er motiveret forhele dosisintervallet.Nævnet tilsidesatte herefter beslutningen om tvangsbehandling truffet den 5. november2012, da patienten ikke var blevet motiveret for det dosisinterval, der var truffetbeslutning om, men alene var motiveret for startdosis.Nævnet bemærkede iøvrigt, at ifølge www.medicin.dk fremgår følgende om dosis afSeroquel/Quetiapin:”Depressiv episode ved bipolar lidelse

Tabletter. Voksne <65 år. Dosis tages ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3.dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt tilmaksimalt 600 mg i døgnet.”Nævnet bemærkede tillige, at det bør begrundes særskilt, såfremt en beslutning omtvangsbehandling vedrører en dosis, der overstiger sædvanligt dosisområde.Det Psykiatriske Patientklagenævn fandt ikke, at betingelserne for ECT –elektrostimulation – var opfyldtEn patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 5. juli 2012Nævnet vurderede, at det på det tidspunkt, hvor overlægen besluttede at tvangsbehandlepatienten med ECT, ville have været uforsvarligt ikke at behandle patienten, fordi hun varsindssyg eller i en tilstand, der ganske må ligestilles med sindssyge, og fordi udsigten til,at patienten blev helbredt eller fik det betydeligt og afgørende bedre, ellers ville blivevæsentligt forringet.Nævnet lagde vægt på, at patienten led af en skizoaffektiv lidelse, at hun havde væretindlagt siden den 20. september 2011, og at hun siden indlæggelsen havde modtagetantipsykotisk medicin, uden at der var indtrådt en væsentlig bedring. Patienten havdesåledes under hele indlæggelsen fremtrådt svært psykotisk, dagligt svingende, påvirket af”stråler” og ind imellem var blevet beskrevet hørehallucinationer. Nævnet lagde viderevægt på, at patienten var styret af sin psykotiske tilstand, virkede angst og var ofteforpint.Det fremgår af psykiatrilovens § 12, stk. 3, at behandling med elektrostimulation kun måiværksættes, hvis patienten opfylder betingelserne i stk. 1 og befinder sig i en aktuel ellerpotentiel livstruende tilstand. Herudover skal psykiatrilovens § 4 om mindste middelsprincip iagttages, således at behandling med elektrostimulation ikke må anvendes,såfremt mindre indgribende behandlingsmetoder er tilstrækkelige.Det fremgår af bemærkningerne til psykiatriloven, at som eksempel på en situation, hvorECT givet under tvang kan overvejes, kan nævnes tilstanden akut delir. Denne tilstandkan bl.a. opstå som komplikation i forbindelse med en psykisk lidelse. En udtaltmanitilstand kan således udvikle sig til akut delir. Det akutte delir kan være præget afhallucinationer, søvnløshed og bevægelsesuro. I løbet af kort tid kan der komme højfeber, væskemangel og afmatning, og patienten kan dø meget hurtigt, hvis behandlingikke iværksættes. Hvis et akut delir udvikler sig i livstruende retning, kan der væreindikation for ECT -behandling. I enkelte tilfælde kan en svær depression udvikle sig ogblive livstruende. Patienten kan være meget stærkt eller akut selvmordstruet eller i en såapatisk tilstand, at der er risiko for svigt af livsvigtige funktioner f.eks. på grund afmanglende indtagelse af føde og væske. I sådanne situationer kan ECT givet under tvangovervejes.Detfremgikhverkenafjournalen,overlægensudtalelsetilsagenelleraftvangsprotokollen, at der på tidspunktet for beslutningen om tvangsbehandling med ECTvar tale om en aktuel eller potentiel livstruende tilstand for patienten.Patientklagenævnet fandt på denne baggrund ikke, at beslutningen om tvangsbehandlingopfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.Ifølge journalen og det på mødet oplyste var patienten alene svært psykotisk ogsvingende. Det blev endvidere oplyst, at man efter 9 måneders indlæggelse formentligikke kunne komme længere med medicinsk behandling. Patientklagenævn fandt detherefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at betingelserne for tvangsbehandling med ECT varopfyldt på det tidspunkt, hvor beslutningen herom blev truffet.

Ændrede og hjemviste sagerDet Psykiatriske Ankenævn har i Nyhedsbrev nr. 2 i november 2012 yderligere skærpetpraksis vedrørende omfanget af den information, der skal gives en patient forud for over-lægens beslutning om tvangsbehandling. Hidtil har det været anset som tilstrækkeligt atmotivere for initialdosis vedrørende det primært besluttede præparat med bemærkningom, at dosis kan justeres inden for almindeligt anvendt dosisinterval efter vurdering af ef-fekt og bivirkninger. Efter Ankenævnets skærpede praksis har psykiatriske patienter kravpå specifikke oplysninger om den medicin, de skal have med tvang. Det Psykiatriske An-kenævn har i en afgørelse slået fast, at en patient skal motiveres for hele den primærebehandling der senere træffes beslutning om, herunder et evt. dosisinterval. I en andenafgørelse har ankenævnet slået fast, at en patient skal informeres, hvis dosis er ud overdet sædvanlige. Patienten skal også have en begrundelse.Ankenævnet har på denne baggrund ændret flere af Patientklagenævnets afgørelser, dervar blevet truffet før praksisændringen. Da afgørelserne indeholder nogle generelleudsagn fra Det Psykiatriske Ankenævn, er en af afgørelserne refereret nedenfor.

patienten ikke var motiveret for hele dosisintervallet.En patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 9. august2012.Patientklagenævnet godkendte beslutningen om tvangsbehandling.Patienten klagede over afgørelse til Det Psykiatriske Ankenævn, der den 18. december2012ændredePatientklagenævnetsafgørelse,idetAnkenævnetfandt,attvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.Den 2. august 2012 traf overlægen beslutning om tvangsbehandling med oralsuspensionAbilify startende med 3,5 mg i stigende dosis justeret efter effekt og bivirkninger, dogmaksimalt 30 mg daglig, alternativt injektion Abilify 3,75 mg i.m. i stigende dosis justeretefter effekt og bivirkninger, dog maksimalt 30 mg dagligt.Ankenævnet oplyste, at det fremgår af § 12, stk. 5 i lov om anvendelse af tvang ipsykiatrien, at patienten, forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling, skalhave en passende betænkningstid, hvor patienten får lejlighed til at overveje siteventuelle samtykke til behandlingen. Betænkningstiden skal have en passende varighed,dog højst tre dage. Dette forhindrer ikke overlægen i at give patienten en længerebetænkningstid.Ankenævnet oplyste, at det fremgår af § 3 i bekendtgørelse om anvendelse af andentvangendfrihedsberøvelsepåpsykiatriskeafdelinger,atformåletmedmotivationsperioden er, at patienten skal have en passende betænkningstid, hvorpatienten får lejlighed til at overveje sit eventuelle samtykke til behandlingen.Ankenævnetoplystevidere,atpatientenforudforoverlægensbeslutningomtvangsbehandling så vidt muligt skal have haft mulighed for at drøfte spørgsmålet medsin patientrådgiver.Ankenævnet oplyste yderligere, at det fremgår af bemærkningerne til lov om anvendelseaf tvang i psykiatrien, at patienten i betænkningstiden dagligt skal tilbydes medicin tilfrivillig indtagelse, og at den forsøgte motivation skal journalføres.Det er Ankenævnets opfattelse, at en patient skal kunne forholde sig til eksempelvishvilket præparat og hvilken dosis, som vil finde anvendelse ved en eventuel beslutningom tvangsbehandling. Tvangsbehandling skal som udgangspunkt iværksættes med det45

præparat og den dosis, som der er motiveret for, medmindre der foreligger særligeomstændigheder, der kan begrunde andet.Det er Ankenævnets opfattelse, at der skal motiveres konkret for det dosisinterval, derefterfølgende træffes beslutning om. Det skal fremgå af journalen, at der er motiveret forhele dosisintervallet.Patienten havde fået tilbudt behandling med oralopløsning Abilify 3,5 mg i tre dage, indender blev truffet beslutning om tvangsbehandling. Beslutningen om tvangsbehandlingvedrørte imidlertid oralsuspension Abilify startende med 3,5 mg i stigende dosis justeretefter effekt og bivirkninger, dog maksimalt 30 mg dagligt.Ankenævnet fandt herefter, at der ikke var truffet beslutning om iværksættelse aftvangsbehandling med den dosis, der var motiveret for, da der alene var motiveret forstartdosis, men ikke for hele det dosisinterval, der blev truffet beslutning om den 2.august 2012. Ankenævnet bemærkede, at patienten blev motiveret fra den 30. juli til den1. august 2012, men da der ikke var motiveret for hele dosisintervallet, kunne dette ikkebetragtes som betænkningstid i relation til den beslutning om tvangsbehandling, der blevtruffet den 2. august 2012.Det var således Ankenævnets opfattelse , at der ikke var gjort, hvad der var muligt for atopnå patientens frivillige medvirken, idet han burde have været motiveret for heledosisintervallet for det primære præparat.Ankenævnet ændrede på denne baggrund den afgørelse, der var truffet af DetPsykiatriske Patientklagenævn, således at Ankenævnet ikke kunne godkende denbeslutning om tvangsbehandling, der blev truffet den 2. august 2012.

Det Psykiatriske Ankenævn ændrede en beslutning om tvangsbehandling, dadenne indeholdt så mange ordinationsformer, at den ikke var tilstrækkeligkonkret til at danne grundlag for en beslutning om tvangsbehandlingEn patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 27. januar2012.Patientklagenævnet godkendte beslutningen om tvangsbehandling.Patienten klagede over afgørelsen til Det Psykiatriske ankenævn, der den 12. juni 2012ændrede Patientklagenævnets afgørelse, idet Ankenævnet fandt, at tvangsbehandlingenikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.Patienten havde fået tilbudt behandling med tablet Abilify 10 mg fra den 20. til den 23.januar 2012, inden der blev truffet beslutning om tvangsbehandling. Beslutningen omtvangsbehandling vedrørte imidlertid tablet/smeltetablet/oral opløsning/injektion Abilify10 mg dagligt som startsdosis stigende til maksimalt 30 mg dagligt.Det var Ankenævnets opfattelse, at beslutningen indeholdt så mange ordinationsformer,at den ikke var tilstrækkelig konkret til at danne grundlag for en beslutning omtvangsbehandling.Det Psykiatriske Ankenævn ændrede en beslutning om tvangsbehandling meddepotmedicin, idet der ikke forelå oplysning om, at patienten skulle lide afgiftfrygt/frygt for sprøjterEn patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 12. januar2012 om godkendelse af beslutning om tvangsbehandling med Risperdal depot 50 mghver 14. dag.Det fremgår af sagen, at overlægen på mødet oplyste, at patienten igennem fire år underdom til behandling havde modtaget behandling med Risperdal Consta med god effekt. Dadommen blev ophævet, ophørte patienten med at tage medicin. Patienten havde sidenfået Risperdal tablet som ambulant behandling, men der havde været medicinsvigt. Derforelå flere voldelige forhold, også mod hans ægtefælle, og der havde været farlig kørsel i46

bil. I starten af indlæggelsen truede patienten sin sagsbehandler i kommunen under entelefonsamtale, og han havde også truet sin læge, hvilket medførte, at denne ikke turdegå på arbejde.Ankenævnet oplyste, at det fremgår af lægemiddelkataloget, at dosis ved behandling medRisperdal Consta er 25 mg i.m. hver anden uge, højst 50 mg i.m. hver anden uge.Supplerende oral antipsykotisk behandling bør gives de første tre uger. Ankenævnetoplyste videre, at det fremgår af lægemiddelkataloget, at sædvanlig dosis ved behandlingmed Invega er 6 mg l gang dagligt om morgenen. Bør dog som andre antipsykotikadoseres individuelt.Ankenævnet fandt herefter, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse afafprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.Ankenævnet lagde herved vægt på, at Risperdal Consta og Invega er almindeligtanvendte og velafprøvede lægemidler, ligesom de besluttede doseringer var almindelige.Ankenævnet oplyste, at det følger af § 5 i bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010,om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger, atdepotpræparaterividestvedmuligtomfangbørafundgåsogikkehvismåværepåatbegyndelsesbehandlingVidereoplystetvangsmedicineringatmindstepatienter,reaktion

indgribende middel end peroral behandling. Det er nævnets praksis, at behandling meddepotmedicin som udgangspunkt anses for den mest indgribende behandlingsform,hvorfor der skal være særlige grunde til stede for at vælge denne behandlingsform.Ankenævnet fandt ud fra en konkret vurdering, at Risperdal i depotform ikke opfyldtekravet om mindst indgribende behandlingsform på det tidspunkt, hvor beslutningen omtvangsbehandling blev truffet. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at patientenifølge journalen ikke led af giftfrygt/frygt for sprøjter, hvorfor nævnet ikke fandt detgodtgjort, at tvangsbehandling med tablet eller mikstur ville være umulig, eller at brugenaf daglige injektioner ville være særligt angstvoldende eller forbundet med vedvarendedaglig fysisk magtanvendelse.Ankenævnet ændrede på denne baggrund den afgørelse, der var truffet af DetPsykiatriske Patientklagenævn, således at Ankenævnet ikke kunne godkende denbeslutning om tvangsbehandling, der blev truffet den 6. januar 2012.

Det Psykiatriske Ankenævn ændrede en af Det Psykiatriske Patientklagenævntruffen afgørelse, idet der ikke hver dag i motivationsperioden var blevet tilbudthele den konkrete primære behandlingEn patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 11. november2011.Den 28. oktober 2011 blev der ordineret øgning i Risperdal smelt til 3 mg i tre dage, her-efter stigende med 1 mg hver tredje dag til i alt 6 mg. Den 3. november 2011 traf over-lægen beslutning om tvangsbehandling med tablet Risperdal smelt 3 mg én gang dagligt itre dage, herefter stigning med 1 mg dagligt hver tredje dag til i alt 6 mg dagligt. Detblev besluttet, at når patientens reaktion på fuld dosis var kendt skulle der opstartes in-jektion Risperdal Depot 37,5 mg i.m., hver fjortende dag. Alternativt til Risperdal tabletanvendes injektion Abilify 9, 75 mg en gang dagligt i. m. Patienten klagede over beslut-ningen om tvangsbehandling til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Klagen blev tillagt op-sættende virkning.Patienten fik tilbudt og modtog frivilligt behandling med Risperdal 2 mg den 28., 29. og30. oktober 2011. Den 31. oktober 2011 blev patienten orienteret om, at dosis blev øget47

til 3 mg i tre dage, herefter stigende med 1 mg hver tredje dag til i alt 6 mg. Hun afvisteat tage Risperdal 3 mg.Den 1. og 2. november 2011 blev patienten tilbudt medicin flere gange, men ville ikkehave den. Det fremgik ikke af journalen, hvilken dosis medicin der blev tilbudt.Den 3. november 2011 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med Risperdal 3mg en gang dagligt i tre dage herefter stigning med 1 mg dagligt hver tredje dag til i alt 6mg dagligt. Desuden planlagt, at når hendes reaktion var kendt i forhold til fuld dosis Ri-sperdal, skulle der opstartes behandling med injektion Risperdal depot 37,5 mg hver 14.dag i.m. Alternativt til tablet Risperdal anvendes injektion Abillfy 9, 75 mg en gang dag-ligt.Det Psykiatriske Ankenævn fandt, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindstindgribende foranstaltning.Ankenævnet lagde vægt på, at patienten ikke hver dag i motivationsperioden var blevettilbudt hele den konkrete primære behandling, som der blev truffet beslutning om den 3.november 2011. Patienten havde således ikke haft tilstrækkelig mulighed for at overvejesit samtykke til den behandling, der blev truffet beslutning om den 3. november 2011, dahun ikke havde været konkret motiveret for hele beslutningen, herunder at der efter op-trapning i tablet Risperdal skulle ske overgang til injektion Risperdal depot 37,5 mg. hver14. dag.Ankenævnet ændrede på denne baggrund den afgørelse, der var truffet af DetPsykiatriske Patientklagenævn, således at Ankenævnet ikke kunne godkende denbeslutning om tvangsbehandling, der blev truffet den 3. november 2011.

Det Psykiatriske Ankenævn ændrede en af det Psykiatriske Patientklagenævntruffen afgørelse, idet der ikke var truffet beslutning om iværksættelse aftvangsbehandling med den dosis, der er motiveret forEn patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 24. februar2012Den 20. februar 2012 traf overlægen beslutning om tvangsbehandling med Zyprexa Ve-lotab 10 mg x 2 med øgning efter klinisk effekt til max 40 mg dagligt, alternativt injektionZyprexa 10 mg i.m. x 1 dagligt i max tre dage, herefter Serenase 5 mg i.m. x 2 med mu-lighed for øgning efter klinisk effekt indenfor sædvanligt dosisområde.Den 16. februar 2012 afviste patienten sin morgenmedicin, selvom hun blev oplyst omopstart af tvangsbehandling. Hun var ikke orienteret om mulig anvendelse af Serenase.Det blev endvidere planlagt evt. at motivere for en lavere dosis Zyprexa. Hun ønskedeendvidere ikke at tage sin "medicin" kl. 20, men tog den frivilligt en halv time senere.Hun afviste sin "natmedicin" kl. 22.00.Den 17. februar 2012 afviste patienten fuld dosis af Olanzapin, men tog imod 5 mg. Detfremgik senere af journalen, at hun ikke havde taget sin faste Zyprexa 10 mg, men athun de sidste 2 dage havde taget 5 mg x 2. Der blev herefter ordineret Zyprexa Velotab-let 5 mg pn maksimalt x 6 evt. 10 mg ad gangen (max 30 mg dagligt). Der blev endvide-re ordineret fast Olanzapin caps smelt 10 mg x 2 dagligt, som der skulle motiveres forover weekenden. Det fremgik senere, at hun afviste al "medicin".Den 18. februar 2012 afviste patienten "medicin" flere gange.Den 19. februar 2012 afviste patienten "tilbudt medicin”.Patienten klagede over beslutningen om tvangsbehandling til Det Psykiatriske Patientkla-genævn. Klagen blev tillagt opsættende virkning.Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte ved afgørelse af 24. februar 2012 beslut-ningen om tvangsbehandling af patienten.

Ankenævnet fandt imidlertid, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst ind-gribende foranstaltning.Det er Ankenævnets opfattelse, at en patient skal kunne forholde sig til eksempelvis,hvilket præparat og hvilken dosis, som vil finde anvendelse ved en eventuel beslutningom tvangsbehandling. Tvangsbehandling skal som udgangspunkt iværksættes med detpræparat og den dosis, som der er motiveret for, medmindre der foreligger særlige om-stændigheder, der kan begrunde andet.Det er Ankenævnets opfattelse, at der skal motiveres konkret for det dosisinterval, derefterfølgende træffes beslutning om. Det skal fremgå af journalen, at der er motiveret forhele dosisintervallet.Patienten havde fået tilbudt behandling med Olanzapin (Zyprexa) 10 mg x 2, inden derblev truffet beslutning om tvangsbehandling. Beslutningen om tvangsbehandling vedrørteimidlertid Zyprexa Velatab 10 mg x 2 med øgning efter klinisk effekt til max 40 mg dag-ligt, alternativt injektion Zyprexa 10 mg i.m. x 1 dagligt i max 3 dage, herefter Serenase5 mg i.m. x 2 med mulighed for øgning efter klinisk effekt indenfor sædvanligt dosisom-råde.Ankenævnet fandt herefter, at der ikke var truffet beslutning om iværksættelse aftvangsbehandling med den dosis, der var motiveret for. Det var videre Ankenævnets op-fattelse, at det ikke fremgik tydeligt af journalen, hvilken dosis patienten blev motiveretfor, og hvilken medicin hun afviste.Ankenævnet bemærkede, at det fremgik af journalen den 20. februar 2012, at der blevbesluttet tvangsbehandling med bl.a. Velatab Zyprexa 10 mg x 2 op til 60 mg sammenmed Pantoprozol. Dette fremgik dog ikke af tvangsprotokollen.Ankenævnet ændrede på denne baggrund den afgørelse, der var truffet af DetPsykiatriske Patientklagenævn, således at Ankenævnet ikke kunne godkende denbeslutning om tvangsbehandling, der blev truffet den 20. februar 2012.

Det Psykiatriske Ankenævn ændrede en af Det Psykiatriske Patientklagenævntruffen afgørelse, idet der ikke var truffet beslutning om tvangsbehandling medden dosis, der var motiveret for, herunder dosisinterval, interval for dosisøgningog ændret præparat og administrationsformEn patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet havde truffet afgørelse den 11.august 2011.Den 2. august 2011 blev der ordineret injektion Rispolept 25 mg. i.m., efter 14 dage in-jektion Risperdal depot 37,5 mg hver 14. dag, samt smeltetablet Risperdal 1 mg dagligtstigende med 1 mg ad gangen op til 4 mg med efterfølgende justering efter virkning, bi-virkning og serumværdi.Den 5. august 2011 traf overlægen beslutning om tvangsbehandling med smeltetablet Ri-sperdal 1 mg med optrapning med 1 mg dagligt til 4 mg med efterfølgende justering af-hængig af virkning og bivirkninger til max. 10 mg dagligt. Aftrappes over tre uger efterpåbegyndelse af depotbehandling, samt injektion Rispolept Consta 25 mg i.m. efter 14dage injektion Rispolept Consta 37,5 mg i.m. hver 14. dag med justering efter virkning,bivirkning og serumværdi til max. 50 mg i.m. hver 14. dag.Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte ved afgørelse af 11. august 2011 beslut-ningen om tvangsbehandling af patienten.Ankenævnet fandt imidlertid, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst ind-gribende foranstaltning i relation til indholdet af motivationen i betænkningstiden.Det er Ankenævnets opfattelse, at en patient skal tilbydes en konkret behandling, såledesat patienten kan forholde sig til eksempelvis hvilket præparat og hvilken dosis, som vilfinde anvendelse ved en eventuel beslutning om tvangsbehandling. Det er derfor en be-49

tingelse, at der motiveres for en konkret behandling. Denne motivation skal foretages lø-bende, og tvangsbehandling skal iværksættes med det præparat og den dosis, som der ermotiveret for, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde an-det.Det er videre Ankenævnets opfattelse, at der skal motiveres og informeres konkret fordet dosisinterval, der efterfølgende træffes beslutning om, herunder også, hvis dosis skaløges med et bestemt interval. Det skal fremgår af journalen, at der er motiveret og in-formeret konkret.Det fremgik af EPM, at patienten blev tilbudt 1 mg Risperdal og 25 mg Rispolept Constaden 2., 3. og 4. august 2011, men at hun nægtede at modtage dette.Der var ingen lægejournalnotater for den 3. og 4. august 2011.Af sygeplejejournalen for den 2. august 2011 fremgik, at hun blev tilbudt 1 mg Risperdalog 25 mg Risperdal depot, men afviste begge. Den 3. august 2011 fremgik det, at hunblev tilbudt, men afviste Risperdal. Den 4. august 2011 ønskede hun hverken Risperdal,Risperdal depot eller Abilify. Dosis var ikke angivet. Hun blev tilbudt Risperdal igen seneresamme dag, men afviste.Den 5. august 2011 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med smeltetablet Ri-sperdal 1 mg optrappet med 1 mg dagligt til 4 mg med efterfølgende justering afhængigaf virkning og bivirkninger til max. 10 mg dagligt. Aftrappes over tre uger efter påbegyn-delse af depotbehandling, samt injektion Rispolept Consta 25 mg i.m. efter 14 dage injek-tion Rispolept Consta 37,5 mg i.m. hver 14. dag med justering efter virkning, bivirkningog serumværdi til max. 50 mg i.m. hver 14. dag.Ankenævnet fandt herefter ikke, at der var truffet beslutning om iværksættelse aftvangsbehandling med den dosis, der var motiveret for, herunder at dosis skulle øgesmed et bestemt interval.Ankenævnet lagde vægt på, at patienten ikke blev motiveret for hele dosisintervallet, do-sisøgning og ændret præparat og ændret administrationsform efterfølgende.Ankenævnet ændrede på denne baggrund den afgørelse, der var truffet af DetPsykiatriske Patientklagenævn, således at Ankenævnet ikke kunne godkende denbeslutning om tvangsbehandling, der blev truffet den 5. august 2011.

Tiltrådte afgørelserDet Psykiatriske Ankenævn tiltrådte en afgørelse truffet af Det Psykiatriske Pa-tientklagenævn vedrørende beslutning om tvangsbehandling med tablet Zyprexaop til 40 mg.En patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 20. juli 2011.Den 7. juni 2011 blev patienten indlagt på behandlingsindikation, idet han igennem etdøgn havde udviklet en svær sindssygelig tilstand forenelig med en manisk enkeltepisodemed psykotiske symptomer. Den 8. juli 2011 blev der ordineret tablet Zyprexa 10 mgdagligt. Den 12. juli 2011 blev der ordineret en øgning af ordinationen af Zyprexa fra 10mg til 20 mg.Den 18. juli 2011 traf overlægen beslutning om tvangsbehandling med tablet Zyprexa 20mg. dagligt stigende til maksimalt 40 mg, subsidiært injektion Zyprexa 10 mg i.m. samtinjektion Akineton 5 mg i.m., stigende til henholdsvis 20 mg og 15 mg dagligt.Den 8. juli 2011 klokken 21.30 fik patienten indgivet beroligende middel med magt i formaf tablet Zyprexa 10 mg og tablet Alopam 7,5 mg, den 10. juli 2011 klokken 1.15 fik pa-tienten indgivet beroligende middel med magt i form af tabet Alopam 15 mg og den 11.juli 2011 klokken 2.40 i form af injektion Zyprexa 10 mg i.m.Patienten klagede over beslutningen om tvangsbehandling til Nævnet. Klagen blev tillagtopsættende virkning. Patienten klagede endvidere over beslutningen om indgivelse af be-roligende middel med magt til Nævnet, som ved afgørelse af 20. juli 2011 godkendte be-50

slutningen om tvangsbehandling og beslutningen om indgivelse af beroligende middelmed magt.Patienten klagede over Nævnets afgørelse til Ankenævnet, som ved afgørelse af 12. juni2012 tiltrådte Nævnets afgørelse.Ankenævnet fandt efter en samlet vurdering, at patienten var sindssyg, og at det villevære uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller enbetydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Anke-nævnet lagde vægt på, at patienten befandt sig i en psykotisk tilstand præget af stor-hedsvanvid og selvhenførende vrangforestillinger, mulige vrangagtige sansningsoplevel-ser, øget psykomotorisk tempo med tidvis taletrang, løftet stemningsleje, labilitet og medletvakt irritabilitet og vrede. Han var tidvis garderet og desorganiseret og uden sygdoms-følelse eller indsigt.Ankenævnet fandt herefter, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgriben-de foranstaltning.Ankenævnet oplyste, at det fremgår af lægemiddelkataloget, at Zyprexa initialt gives idoser i intervallet 5-10 mg 1 gang dagligt, fortrinsvis ved sengetid. Vedligeholdelsesdosiser sædvanligvis 5-20 mg dagligt. Det kan dog være nødvendigt- og forsvarligt - at øgedøgndosis op til højst 40 mg i døgnet. I injektionsform anvendes doser i intervallet 5-10mg i.m. Dosis kan gentages efter 2 timer, højst 20 mg dagligt. Senest efter 3 dage børder skiftes til oral behandling.Ankenævnet kunne videre oplyse, at det fremgår af lægemiddelkataloget, at Akineton an-vendes i injektionsform i doseringen 5-10 mg (1-2 ml) i.m. 2-3 gange dagligt, eventuelt 5mg (1 ml) langsomt i.v.Ankenævnet fandt herefter, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af af-prøvede lægemidler l sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnetlagde herved vægt på, at Zyprexa og Akineton er almindeligt anvendte og velafprøvedelægemidler, ligesom de besluttede doseringer er almindelige.Ankenævnet lagde vægt på, at den ordinerede startdosis af tablet Zyprexa 20 mg blevordineret efter, at patienten flere gange havde fået tablet Zyprexa 10 mg med kun spar-som effekt. Ankenævnet - ligesom Nævnet - begrundede dog ikke yderligere, hvorforman havde fundet det nødvendigt allerede på beslutningstidspunktet at kunne godkendeen døgndosis op til 40 mg.Denne sag kan sammenholdes med Anonymiseringsnummer 13005PS (omtalt s. 27 i be-retningen), hvor Ankenævnet ændrede en afgørelse truffet af Det Psykiatriske Patientkla-genævn vedrørende beslutning om tvangsbehandling, idet der ikke var oplyst nogen be-grundelse for, hvorfor dosis gik ud over sædvanlig dosering.

Kirsten Slumstrup, Bent Richelsen og Lone Kaae-Sørensen har siden 2008 stået i spidsenfor projekt Psykiatriens Hus — og i 2012 kunne de flytte ind i det nybyggede hus.Den Gyldne Skalpel.Sammenhængende patientforløb er blevet lidt af et buzzword isundhedsvæsenet, men i Psykiatriens Hus i Silkeborg er det virkelighed. Og så begyndtedet endda med noget så trist som nedskæringer.Psykiatriens Hus får Dagens Medicins initiativpris Den Gyldne Skalpel 2012 for regionenog kommunens fælles indsats for de psykiatriske patienter i SilkeborgVed siden af Regionshospitalet Silkeborg ligger en aflang, rektangulær klods af lyse,sandgule mursten, som afslører, at bygningen er ny. Det er ikke umiddelbart til at gætte,at klodsen er Psykiatriens Hus, for der mangler stadigvæk at komme skilte op. Store vin-duespartier over bagindgangen afslører, hvordan mennesker konstant bevæger sig op ogned ad trapperne i midten af den fire etager høje bygning.I chefstolene sidder ledende overlæge Bent Richelsen og ledende oversygeplejerske LoneKaae-Sørensen fra Region Midtjylland samt sektionsleder for socialpsykiatrien KirstenSlumstrup fra Silkeborg Kommune.Ja, den er god nok – Psykiatriens Hus styres af to regionale og en kommunal leder. Dettværsektorielle samarbejde er netop hele grundstenen i nybyggeriet, der blev taget i brug19. marts 2012. Projektet startede i 2008. Og for det arbejde modtog ledelse og medar-bejdere i går Dagens Medicins initativpris Den Gyldne Skalpel.»Vi har i mange år været bevidste om, at der manglede sammenhæng mellem kommu-nens og regionens arbejde på psykiatriområdet,« fortæller Bent Richelsen og suppleres afLone Kaae-Sørensen:»Patienter kunne i mange tilfælde falde ned mellem ’den kommunale og den regionalestol’. Det var patienten selv, der måtte finde ud af, hvordan han fik tingene til at hængesammen mellem de to sektorer, og det er den problematik, vi forsøger at overkomme heri Psykiatriens Hus«.Temaet for husets indre udsmykning og indretning er hjemlig hygge og naturen. På tredjesal, hvor Bent Richelsen og Lone Kaae-Sørensen holder til, er glasvæggene dekoreretmed orange og røde sensommerblade. Den kommunale leder, Kirsten Slumstrup, er tilkaffe på kontoret på øverste etage:»Nu hører jeg faktisk aldrig mere om borgere, der føler, de er faldet ned mellem de tostole her hos os,« siger hun.Patienterne ser ikke forskelI Psykiatriens Hus arbejder kommunens og regionens medarbejdere side om side medhenholdsvis socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien, og for patienterne er det ikke tilat kende forskel på de to personalegrupper.Et vigtigt tilbud i Psykiatriens Hus er det såkaldte ’Akut Døgn’, hvor borgerne kan få fat ien medarbejder i Psykiatriens Hus døgnet rundt. Akut Døgn er en væsentlig årsag til, atantallet af indlagte patienter faldt med hele 42,9 pct. fra 2009 til 2011 – og antallet afgenindlæggelsesforløb med 27,2 pct.»Faldet i indlæggelser skyldes den samlede indsats, hvor regionen i Akut Døgn tager sigaf de patienter, der har brug for specialiseret observation, mens kommunen tager sig afde borgere, der har brug for specialiseret omsorg,« forklarer Bent Richelsen.Faldet i genindlæggelser skyldes ifølge overlægen, at kendte patienter, som får det dårligt– f.eks. ved selvmordstanker eller intensivering af psykotiske symptomer – kan henvendesig til Akut Døgn, hvor det bliver vurderet, om der er absolut indlæggelsesgrund på enpsykiatrisk afdeling, hvor der er mulighed for tvangsforanstaltninger. Det sker altid vedpatienter, der har en behandlingsdom, og som oftest også, hvis patienten har høj selv-mordsrisiko eller høj risiko for udadreaktion.52

»Hvis der ikke er absolut indlæggelsesgrund, kan tilbuddet om en overnatning i en seng iAkut Døgn eller hyppige hjemmebesøg de næste dage være et bedre og mindre indgri-bende tilbud,« forklarer Bent Richelsen:»Vi søger at sikre, at kun de, der har brug for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, fak-tisk indlægges«.»Det faktum, at vi arbejder tættere sammen omkring den enkelte borger, medfører, at vikan sætte tidligere ind, og at vi både med hensyn til regional hjemmebehandling ogkommunal bostøtte kan tilbyde en mere målrettet og sammenhængende individuel støtte,således at borgeren kan blive i eget hjem eller tilbydes overnatninger i Akut Døgn,« sup-plerer Kirsten Slumstrup.Samarbejde skaber tryghedMørkegrønne højsommerblade pryder glasfladerne på etagen nedenunder. I et kontormøder vi den regionale sygeplejerske Rikke Kjær og den kommunale socialpsykiatriskemedarbejder og social- og sundhedsassistent Inge-Lise Krüger. Rikke Kjær har kontor in-de ved siden af, men er lige på besøg hos sin kommunale kollega. De taler om en fællespatient – eller borger, som det hedder hos kommunen.»Hvis vi har en fælles patient, kan vi jo lige så godt være med begge to, når vi tager ensnak med vedkommende,« forklarer Rikke Kjær og uddyber:»Når vi så mødes med patienten, har den kommunale medarbejder den socialpsykiatriskekasket på, og vi fra regionen har den behandlingspsykiatriske kasket på. I løbet af sådanen samtale fanger vi så hver især, hvad der er relevant for vores område. Så vi mødesmed patienten, men vi mødes også uden patienten bagefter, hvor vi lige koordinerer,hvem der gør hvad, så indsatsen kommer til at hænge sammen«.Inge-Lise Krüger sidder bag sin computer og nikker samtykkende:»Borgeren ser os jo bare som to ansatte – han tænker ikke over, at den ene er fra regio-nen, og at den anden er fra kommunen. Det er jo lige meget for borgeren, så længe vibare kan hjælpe,« siger hun og triller på sin kontorstol over til bordet, hvor Rikke Kjærsidder:»Det skaber en større tryghed for dem, at de kender både de kommunale og regionalemedarbejdere. Hvis en af vores borgere f.eks. har det rigtig dårligt, så kan vi bede be-handlingspsykiatrien om at lave en risikovurdering af, om det er forsvarligt, at borgerener her, eller om vedkommende bør indlægges. I sådan en situation mærker borgeren joikke til, at indsatsen pludselig foregår i regionalt regi, for de kender allerede regionsmed-arbejderne her fra huset,« siger Inge-Lise Krüger.Rikke Kjær kommer i tanker om, hvordan de gjorde for tre år siden, da de delte gang ihospitalsbygningen, og projektet lige var startet op:»Dengang var vi jo stadig meget optaget af, om patienterne var kommunale eller regio-nale. Hvis en patient f.eks. var ved kommunen og pludselig blev dårlig og skulle havemedicinsk behandling, så skulle patienten tage sine ting og gå ned på et af regionens væ-relser længere nede ad gangen. Det kan vi jo sidde og grine ad i dag – for hvor var detdog dumt! Det er jo lige meget for os, hvilket værelse patienten er på, og for dem var dethelt uforståeligt, at de skulle til at flytte værelse midt i det hele,« beretter sygeplejer-sken.I Psykiatriens Hus har regionen og kommunen nu hver seks sengepladser. Men hvis f.eks.alle regionens senge er fyldt, og der ringer endnu en patient, så kan patienten godt få lovat komme alligevel, hvis kommunen har ledige senge.Fremstrakte armeSamarbejdet er ikke kun en fordel for patienterne. Arbejdsgangen er også blevet letterefor personalet.»Tingene glider meget lettere, fordi vi har fået indblik i hinandens arbejdsopgaver og der-ved undgår dobbeltarbejde. Og så har vi fået en forståelse for, at vi jo alle sammen er her53

for at yde den bedst mulige indsats for patienterne – ikke for at spænde ben for hinan-den,« siger ledende oversygeplejerske Lone Kaae-Sørensen.Der arbejdes da også på at udvide samarbejdet endnu mere, så det også kommer til atomfatte bl.a. arbejdsmarkedssektoren.»I regionen har vi mange patienter, som arbejdsmarkedssektoren også har fat i. Her ar-bejder vi på at finde ud af, hvad det er, vi hver især kan byde ind med i forhold til de herpatienter. I mange år har vi jo gået og tænkt i behandlingspsykiatrien, at eksempelvispersoner, der er ramt af en depression, skal have ro på, inden de skal ud på arbejdsmar-kedet igen. Men arbejdsmarkedssektoren kan åbne vores øjne for, at det måske ikke altider optimalt at blive squeezet helt ud af arbejdsmarkedet i en længere periode. Derfor servi på, om der ved en tidlig indsats fra os er mulighed for at fastholde nogle i den arbejds-relation, de har, bare på et andet blus,« forklarer Lone Kaae-Sørensen.De fremstrakte arme er symboliseret ved en gangbro fra Psykiatriens Hus over til Regi-onshospitalet Silkeborg.»Vi har også en nærhed til det somatiske hospital, som vi endnu ikke har dyrket så me-get. Men det kan vi helt sikkert komme til. Psykiatriske patienter lider ofte af livsstilssyg-domme,« forklarer Bent Richelsen og tilføjer:»På Diagnostisk Center tilbyder de, at der kan komme flere speciallæger i løbet af sammedag og se på en kroniker med forskellige sygdomme. Og der er vi så med, hvis der ermistanke om, at der kan være noget psykisk sygdom. Og det er helt sikkert et af de om-råder, hvor vi kan udvikle os endnu mere.«HvepseredenInitiativet til Psykiatriens Hus blev taget, efter at Region Midtjylland med psykiatriplanen i2008 vedtog, at det psykiatriske sengeafsnit i Silkeborg med 22 sengepladser skulle af-vikles inden for et til to år. Ideen til Psykiatriens Hus opstod altså som en del af en spare-plan.»Man kan godt sige, at den stramme økonomi har tvunget os til at finde flere fælles løs-ninger,« siger Lone Kaae-Sørensen.»Når vi ikke længere har de samme penge som tidligere, er vi tvunget til at gøre tingene ifællesskab, hvis det skal lykkes. Vi må tage et fælles ansvar. Så den stramme økonomiøger faktisk motivationen for at gøre nogle flere ting sammen for at hjælpe borgeren,«mener Kirsten Slumstrup.Og hvis man spørger, hvor ideen opstod, får man forskellige svar, siger Kirsten Slumstrupmed et smil: »Hvis du spørger politikerne, vil de sige, det er dem. Hvis du spørger bor-gerne, vil de sige, det er dem. Og hvis du spørger medarbejderne, vil de sige, det erdem.«Og selvom alle har været klar over, at der var et hul i systemet mellem regionen ogkommunen, som skulle lappes, er der måske en god forklaring på, at samarbejdet ikke erkommet i stand før nu:»Det at arbejde sammen mellem sektorer anses for næsten at være en umulighed, såhvis man ikke vil løbe sig en staver i livet, skal man holde sig langt fra det,« siger BentRichelsen grinende: »Tværsektorielt arbejde betragtes som en hvepserede. Men nu har vialtså stukket fingrene i den.«Kommunal og regional psykiatriSocialpsykiatri: Hovedopgaven er at give social støtte til borgere med psykosociale funkti-onsnedsættelser, i eget hjem eller i en boform. Det kan være hjælp til at få borgeren til atmestre hverdagslivet, men det kan også være det at skabe rammer, som muliggør, atborgeren kan udvikle sig og deltage i meningsfulde fællesskaber som arbejdsliv, uddan-nelse eller lignende. Ansvaret for disse opgaver er kommunalt.Behandlingspsykiatri: Hovedopgaven er at stille diagnose, behandle og forebygge psykisksygdom. Det dækker over hospitalspsykiatrien, hvorunder distriktspsykiatrien, som vi fin-54

Psykiatriske patienter har krav på specifikke oplysninger om denmedicin, de skal have med tvangDet Psykiatriske Ankenævn slår i to afgørelser fast, at patienter skal have at vi-de, hvor meget og hvilken medicin, de skal have, hvis medicinen skal gives medtvang. Hvis dosis er usædvanlig, skal patienterne informeres om hvorfor. Detskal sikre, at patienterne på det bedst mulige grundlag kan tage stilling til, omde vil modtage behandlingen frivilligt.Når behandling med medicin skal foregå med tvang, træffer overlægen beslutning omhvilke præparater, behandlingen skal bestå af. Sædvanligvis drejer det sig om et primærtpræparat, typisk tablet, og et sekundært præparat, typisk injektion.Hvis patienten nægter at indtage det primære præparat, kan patienten behandles meddet sekundære præparat. Inden beslutningen om, at medicinen skal gives med tvangbliver truffet, bliver patienten gennem nogle dage tilbudt at tage det primære præparatfrivilligt. Det kaldes motivation.Ankenævnet har i en afgørelse slået fast, at en patient skal motiveres for hele den pri-mære behandling, herunder et dosisinterval.I en anden afgørelse har ankenævnet slået fast, at en patient skal informeres, hvis dosiser ud over det sædvanlige. Patienten skal også have en begrundelse.Sag 1: Patienter skal motiveres for et dosisintervalMotivation forud for behandling med tvangEn 63-årig kvinde var indlagt på psykiatrisk afdeling på grund af tankeforstyrrelser og fo-restillinger om, at hun blev forfulgt. Den 2. august 2011 var kvinden psykotisk i en sådangrad, at overlægen besluttede, at hun skulle medicineres med tvang, hvis ikke hun øn-skede frivillig behandling.Overlægen ordinerede derfor medicin med antipsykotisk virkning, blandt andet Risperdal.Kvinden blev den 2., 3. og 4. august 2011 tilbudt medicin i form af 1 mg Risperdal og 25mg Rispolept Consta, men hun nægtede at modtage medicinen. Den 2. august 2011 blevhun også tilbudt 25 mg Risperdal depot, men det afviste hun også. Den 4. august 2011ønskede hun desuden ikke at modtage Risperdal depot eller Abilify.Beslutning om tvangsbehandling. Den 5. august 2011 traf overlægen beslutning om, atkvinden primært skulle tvangsbehandles med smeltetablet Risperdal 1 mg optrappet med1 mg dagligt til 4 mg med efterfølgende justering afhængig af virkning og bivirkninger tilmaximalt 10 mg dagligt.Beslutning ikke godkendtAnkenævnet kunne ikke godkende den beslutning om tvangsbehandling, som overlægentraf den 5. august 2011. Ankenævnet slog fast, at beslutningen om behandling med tvangikke svarede til den dosis medicin, som kvinden gennem tre dage var blevet tilbudt.Kvinden var ikke blevet motiveret for hele dosisintervallet op til 10 mg Risperdal og do-sisøgningen med Risperdal 1 mg dagligt til 4 mg.Da indholdet af motivationen og beslutningen ikke var ens, havde kvinden reelt ikke haftmulighed for at tage stilling til behandlingen. Der var derfor ikke gjort, hvad der var mu-ligt for at opnå hendes frivillige medvirken, og dermed var kravet om anvendelse afmindste middel ikke opfyldt.

Ankenævnet oplyste, at en patienten skal tilbydes en konkret behandling, så patientenkan forholde sig til hvilket præparat, hvilken dosis og eventuelt dosisinterval, som skalanvendes ved tvangsbehandling.Motivationen skal foretages løbende, og tvangsbehandling skal iværksættes med detpræparat og den dosis, som der er motiveret for, medmindre der foreligger særlige om-stændigheder, der kan begrunde andet.Sag 2: Usædvanlige medicindoser skal begrundesMotivation forud for behandling med tvangEn 58-årig mand var indlagt på psykiatrisk afdeling på grund af forestillinger om forfølgel-se Den 2. juli 2012 var manden psykotisk i en sådan grad, at overlægen besluttede ativærksætte medicinsk behandling med tvang, hvis ikke han ønskede frivillig behandling.Overlægen ordinerede derfor som primær behandling tablet Zyprexa 10 mg dagligt sti-gende til maximalt 40 mg dagligt.Manden blev i perioden fra den 2. til den 6. juli 2012 dagligt tilbudt medicinen.Den 6. juli 2012 traf overlægen beslutning om at tvangs-behandle manden med den me-dicin, som blev ordineret den 2. juli 2012.Ankenævnet kunne ikke godkende den beslutning om tvangsbehandling, der blev truffetden 6. juli 2012, da der ikke var tale om et afprøvet lægemiddel i en sædvanlig dosering.Det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at tablet Zyprexa gives i doser på 5-10 mg én gang dagligt. Vedligeholdelsesdosis er sædvanligvis 5-20 mg dagligt. Det kandog være nødvendigt – og forsvarligt – at øge dosis op til højest 40 mg i døgnet. Den 2.juli 2012 var manden psykotisk i en sådan grad, at overlægen besluttede at iværksættemedicinsk behandling med tvang, hvis ikke han ønskede frivillig behandling. Overlægenordinerede derfor som primær behandling tablet Zyprexa 10 mg dagligt stigende til ma-ximalt 40 mg dagligt.Manden blev i perioden fra den 2. til den 6. juli 2012 dagligt tilbudt medicinen.Den 6. juli 2012 traf overlægen beslutning om at tvangs-behandle manden med den me-dicin, som blev ordineret den 2. juli 2012.Ankenævnet kunne ikke godkende den beslutning om tvangsbehandling, der blev truffetden 6. juli 2012, da der ikke var tale om et afprøvet lægemiddel i en sædvanlig dosering.Det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at tablet Zyprexa gives i doser på 5-10 mg én gang dagligt. Vedligeholdelsesdosis er sædvanligvis 5-20 mg dagligt. Det kandog være nødvendigt – og forsvarligt – at øge dosis op til højest 40 mg i døgnet.Ankenævnet slog fast, at den ordinerede dosis på op til 40 mg Zyprexa gik ud over detsædvanlige dosisinterval på 5-20 mg. Der var ikke en konkret begrundelse i journalen forden høje dosis, ligesom manden ikke havde fået information om, at der var tale om endosis ud over det sædvanlige.

4c. Risskov kåret som Danmarks bedste voksenpsykiatriske afdelingArtikel fra Dagens Medicin nr. 5, 8. februar 2013:”Risskovhar landets bedste psykiatriske behandlingRisskov har indført systematik og specialisering. Men det må ikke betyde snævrekasser, og den enkelte psykiater skal have mere ansvar, siger ledende overlæge.»Vi gør jo bare vores bedste.«Sådan lyder det fra Merete Bysted, ledende overlæge på afdeling P på Aarhus Universi-tetshospital, Risskov, og Inge Voldsgaard, ledende oversygeplejerske samme sted, meden god portion jysk beskedenhed.Anledningen er, at Risskov vinder titlen som Danmarks bedste voksenpsykiatriske afdelingi Dagens Medicins årlige kåring af de bedste afdelinger og sygehuse 2012.Kåringen bygger på både kvalitetsdata, LUP-tal – en undersøgelse af tilfredshed blandtpatienter og pårørende – samt en afstemning blandt Dagens Medicins læsere.I dag måles kun skizofreni- og depressionsbehandling systematisk på kvalitet, så derforer disse to sygdomsområder udslagsgivende for resultatet. Risskov får topkarakteren 5 ibehandling af skizofreni og 4 i depression. Men det, der gør Risskov til en soleklar vinder,er den meget store popularitet blandt læger, der i stor stil har stemt på det aarhusianskehospital i Dagens Medicins afstemning på nettet i forbindelse med kåringen af DanmarksBedste Hospital 2012.Bysted og Voldsgaard fortæller, at Dagens Medicins kåring er kulminationen på et længe-re forløb, hvor alle ender og kanter af behandlingen af psykiatriske patienter i Risskov harværet igennem en udvikling, hvor systematik og specialisering har været – og stadig er –mantraet.»Vi er blevet meget mere skarpe på, hvad vi er gode til. I denne afdeling er vi specialisteri skizofreni, og så må andre varetage de opgaver, som er deres i patientforløbet, eksem-pelvis den praktiserende læge. Vi skal ikke have hele paletten af behandlingstilbud, men istedet forfine de tilbud, vi har. Og det giver pote i form af bedre behandling,« siger Mere-te Bysted og nævner så en ulempe i samme åndedrag.»Det koster så til gengæld lidt på fleksibiliteten,« siger hun. Og det kommer vi tilbage til.Stærkere fagligt miljøSiden 2007 har hospitalet i Risskov gennemgået en sand struktur-storm. Tidligere bleveksempelvis skizofrenipatienter behandlet flere steder i Risskov, men siden september2011 er den psykiatriske behandling i Aarhus samlet i tre afdelinger: En afdeling, der be-handler patienter med skizofreni, og en afdeling, der behandler patienter med affektive li-delser og depressioner, samt en afdeling, der behandler patienter med organiske lidelser.»Som led i specialeplanen blev vores enheder for små, og med tiden har vi samlet ogspecialiseret vores faglige fællesskaber. Når vi fokuserer vores indsats så meget, så bliverdet faglige miljø stærkere, og det trækker ofte også kvaliteten den rigtige vej,« siger Me-rete Bysted.Hun har i tilgift nemt ved at ansætte psykiatere, og det er modsat, hvad hun og IngeVoldsgaard havde regnet med.»Vi har ingen problemer med at tiltrække speciallæger. Behandling af patienter med ski-zofreni er ofte det lange, seje træk og er præget af mange kronikere, og derfor frygtedevi, at lægerne vil gå hen, hvor behandlingssuccesen måske er hurtigere at opnå. Men så-dan har det heldigvis ikke været,« siger Inge Voldsgaard.Og den tilsyneladende store popularitet blandt ansøgere til afdelingen flugter fint med, atRisskov i Dagens Medicins afstemning på nettet af langt de fleste læger i hele landet bli-ver vurderet som den bedste psykiatriske afdeling.58

Mobilt psykoseteamDen populære afdeling har lagt flere tiltag på skinner i bestræbelserne på at spidse kom-petencerne til.»Vi skal til at starte et mobilt psykoseteam, der skal tage ud til de psykiatriske patienter ideres eget miljø. Næsten en fjerdedel af alle ambulante patienter dukker aldrig op, ogderfor er vi nødt til at rykke ud, hvor patienterne er, og derved forsøge at fastholde dem ibehandling ved at være opsøgende og fastholdende i kontakten,« siger Inge Voldsgaard.Desuden skal et nyt og omfattende forskningsprojekt undersøge, hvordan patienter medskizofreni får en bedre livsstil ved at motionere mere, spise sundere og ryge mindre.»Vi får en afklaring af, hvad der virker, og hvad der ikke virker, så vi ikke skyder medspredehagl,« siger Merete Bysted.Den systematiske tilgang til data er bl.a. kommet efter indførelsen af den danske kvali-tetsmodel.»Det er ikke, fordi vi pludselig gør mange ting anderledes, men vi har fået større syste-matik. Tidligere vurderede vi også patienterne for selvmordsrisiko, men vi har ikke doku-menteret det i den stil, vi gør nu, og det giver unægtelig en bedre mulighed for at forbed-re kvaliteten. Desuden er vi blevet mere skarpe på, hvad der er vores opgave i forhold tilopgaverne for kommunen, den praktiserende læges opgave eller kriminalforsorgen,« sigerMerete Bysted.Fleksibiliteten kan rygeMen der er også en ulempe ved denne specialisering og systematisering, for der vil — si-ger Merete Bysted — altid være en risiko for, at behandlingen puttes ned i snævre kasser.Og fleksibiliteten dermed ryger.»Selvfølgelig skal to patienter med skizofreni i Region Midtjylland behandles lige godt.Men behandlingen skal individualiseres, og vi prøver at uddelegere tilpas meget ansvar tilden enkelte læge, der — hvis det faglige argument er godt nok — ikke stringent behøverat følge retningslinjerne. Hvis en patient eksempelvis modsætter sig at blive målt om tal-jen, fordi vedkommende føler det grænseoverskridende, så må vi undlade at sætte flue-ben ud for det,« siger hun.Også i forhold til medicinering kan en læge godt gøre andet, end hvad der står i retnings-linjerne. Hvis det faglige argument er godt nok.»Efter Glostrup-sagen er der lagt nogle meget stramme rammer for, hvilke doser af etbestemt præparat lægerne må bruge uden at kontakte mig som ledende overlæge, og deter på sin vis godt nok. Men vi har ikke haft de samme problemer her i Region Midtjylland,og derfor er metoden med skrappe krav og kontrol uvant for os. Pointen er, at hvis manhar uddannet læger til at være eksperter i psykiatri, skal man som udgangspunkt visedem den tillid, at de selv kan vurdere, hvad der er den rette dosis,« siger Merete Bysted.OverbelægningHun understreger, at hun er meget lykkelig over, at Risskov er kåret til landets bedste.»Men man kan jo måle på mange andre ting. Og det er fuldt forståeligt, hvis ansatte herundrer sig over, hvordan vi kan være de bedste, når vi til daglig slås med overbelægning.De ansatte ser i den situation ikke på de seneste kvalitetsdata, men om vi har plads tilden næste patient. Og hvis vi ikke har det, hvad gør vi så. I øjeblikket ligger belægningenomkring 100 pct., men skal egentlig være ca. 90. Derfor ligger vi i den øvre ende, ogoverbelægning er sjældent noget, der fremmer kvalitet,« siger Merete Bysted.

Patientklagenævnet skal hvert år offentliggøre en beretning om sin virksomhed, jf. § 39,stk. 1, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr.849 af 2. december 1998, som ændret ved lov nr. 377 af 6. juni 2002.Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 1999, og Sundhedsministeriet meddelte i brevaf 22. december 1998 til de psykiatriske patientklagenævn, at årsberetningen, hvor denførste skulle afgives vedrørende 1999, skulle indeholde statistiske oplysninger om 1) An-tal sager behandlet i nævnet, 2) Fordeling af sager på sagstyper, 3) Sagsbehandlingstid,4) Sagernes udfald, 5) Antal møder i nævnet, 6) Mødested, 7) Deltagelse i nævnets mø-der af patient, patientrådgiver og læge, samt 8) Antal afgørelser der er anket og – ommuligt – angivelse af ankeresultatet og sagsbehandlingstid ved ankeinstansen. Endvidereskulle årsberetningerne indeholde resumé af de afgørelser, som nævnet anser for princi-pielle.Da der har vist sig at være betydelige forskelle i årsberetningerne, som de enkelte pati-entklagenævn har afgivet, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fundet det påkrævet, atder opnås en større ensartethed i bearbejdelsen og beskrivelsen af især de statistiske op-lysninger, således at det bl.a. er muligt at foretage sammenligninger mellem de enkeltenævn. Dette hensyn er, som det er de lokale psykiatriske patientklagenævn bekendt, tilli-ge påpeget i Folketingets Ombudsmands brev af 17. september 2003 til Indenrigs- ogSundhedsministeriet.Formålet med årsberetningerne er, at der herigennem skal opnås en generel viden omanvendelsen af psykiatriloven i praksis. Det er derfor også i § 15 i bekendtgørelse nr. 938af 15. december 1998 fastsat, at årsberetningerne skal udarbejdes i samarbejde med depsykiatriske afdelinger. Det betyder som minimum, at vedkommende psykiatriske afde-linger skal have lejlighed til at udtale sig om nævnets udkast til årsberetning.61

Årsberetningen skal således tjene som vejledning til de psykiatriske afdelinger om tvangs-indgreb efter psykiatriloven. Herudover skal årsberetningerne også kunne give informati-on og inspiration til andre patientklagenævn, bl.a. med henblik på at sikre en ensartetpraksis ved administration af psykiatriloven.Endvidere skal årsberetningerne kunne tjene som informations- og oplysningsgrundlag forandre offentlige myndigheder – først og fremmest Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71,Folketingets Ombudsmand, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsvæsenets Patientklagenævnsamt Indenrigs- og Sundhedsministeriet som ressortministerium for psykiatriloven.Årsberetningerne skal således tjene en flerhed af formål.På denne baggrund og også under hensyn til, at der i de seneste år har været øget foku-sering på anvendelsen af tvangsindgreb efter psykiatriloven, har Indenrigs- ogSundhedsministeriet fundet det nødvendigt at fastlægge nærmere retningslinier for ud-formningen af årsberetninger. Generelt er retningslinierne ikke udtryk for en væsentligændring af det koncept, der blev fastlagt i ministeriets ovenfor omtalte brev af 22. de-cember 1998. Retningslinierne skal bl.a. sikre, at der sker statistikføring og angivelse afbestemte oplysninger efter ensartede begreber og kriterier.I denne forbindelse er det væsentligste at få fastlagt et ensartet ”sagsbegreb” og ”afgø-relsesbegreb”.

En ”sag” skal i denne sammenhæng defineres som patientens klage (eller klager) til næv-net, som skal optages som et punkt på nævnets dagsorden på et bestemt møde. Detgælder, uanset om klagen omfatter et eller flere klagepunkter. Hvis patienten før (ellerunder) nævnsmødet tilbagekalder sin klage, opgøres dette for sig. Endvidere fratrækkesantallet af afviste sager. Endelig fratrækkes antallet af sager, som er modtaget i nævnet,men ikke kommer på dagsorden i samme kalenderår. Herefter har man antallet af sager,hvori der er truffet realitetsafgørelse, som normalt vil svare til antallet af dagsordens-punkter på nævnets møder (dog med fradrag af eventuelle sager, der er tilbagekaldtumiddelbart før eller under nævnsmødet, og sager der afvises efter nævnsbehandling).Det ovenfor beskrevne kan i skemaform opstilles således:Antal indkomne sager i kalenderåret+ Antal sager, som blev modtaget i nævnet,men ikke sat på dagsorden i foregående kalenderår- Antal tilbagekaldte sager- Antal afviste sager- Antal sager, som er modtaget i nævnet,men ikke sat på dagsorden i samme kalenderårAntal sager med realitetsafgørelsexxxxxxxxxxxx

To afgørelser vedrørende et tvangsindgreb, der både indeholder en godkendelse ogen tilsidesættelse.Hvis nævnsafgørelsen indeholder både en godkendelse og en tilsidesættelse af et tvangs-indgreb, f. eks. en tvangstilbageholdelse (iværksættelsen godkendes og opretholdelsentilsidesættes), tæller nævnsafgørelsen statistisk som 2 afgørelser, fordi der træffes afgø-relser dels om godkendelse, dels om tilsidesættelse. (Der gøres hermed op med begrebet”delafgørelser”, dvs. en delvis godkendelse og en delvis tilsidesættelse).Som typiske – men ikke udtømmende - eksempler herpå kan nævnes-------godkendelse af (iværksættelse af) en tvangstilbageholdelse men tilsidesættelse afden fortsatte tvangstilbageholdelsegodkendelse af (iværksættelse af) en tvangsfiksering men tilsidesættelse af denstidsmæssige udstrækninggodkendelse af tvangsbehandling, men tilsidesættelse af ét eller flere præparater(f. eks. depotmedicin)godkendelse af almindelig tvangsbehandling, men tilsidesættelse af ECT-behandlinggodkendelse af tvangsbehandling, men tilsidesættelse af, at klagen ikke er tillagtopsættende virkninggodkendelse af en tvangsfiksering, men tilsidesættelse af anvendelsen af en ellerflere hånd/fodremmegodkendelse af anvendelse af fysisk magt, men tilsidesættelse af dens tidsmæssi-ge udstrækning

Ligeledes er der kun tale om én afgørelse, selv om afgørelsen indeholder bemærkningervedrørende følgende typiske, men ikke udtømmende eksempler,-tvangsindgrebets gennemførelse-manglende fast vagt ved tvangsfiksering-manglende eller ikke rettidig efterprøvelse af frihedsberøvelsen-tvangsprotokollens førelse (fejl eller mangler)-lægeerklæringens indhold/udformning (fejl eller mangler)-manglende eller for sen udlevering af sagsmateriale til patienten-andre forhold, f. eks. om klagepunkter, der falder uden for nævnets kompetence(aktindsigt, personalets optræden generelt, terrænfrihed, udgangstilladelse mv.).Det er kun realitetsafgørelser, der tælles med. Klager, der tilbagekaldes, skal selvsagt ik-ke betragtes som afgørelser. Det samme gælder imidlertid også afvisninger af klager, jf.ovenfor under A om afviste sager samt umiddelbart ovenfor om klagepunkter, der falderuden for nævnets kompetence.Med de ovenfor anførte definitioner og præciseringer af henholdsvis sags- og afgørelses-begrebet skal årsberetningerne herefter for 2003 og følgende år udformes efter følgendemodel:

Afsnit I1) Patientklagenævnets sammensætning2) SagsantalHer indsættes det ovenfor under A nævnte skema (Antal indkomne sager, antalsager, som blev modtaget i nævnet, men ikke sat på dagsorden i foregående kalenderår,antal tilbagekaldte sager, antal afviste sager, antal sager, der er modtaget i nævnet, menikke sat på dagsorden i samme kalenderår, antal sager med realitetsafgørelser).3) SagsbehandlingstidHer anføres nævnets (samlede) gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sagermed realitetsafgørelse. I sagsbehandlingstiden skal medregnes lørdage/-søndage/helligdage.4) MøderHer anføres antallet af nævnsmøder. Hvis nævnsmøder ikke har været afholdt påhospitaler, angives antallet heraf.5) Deltagelse i møderHer anføres for henholdsvis patienter, læge og patientrådgivere (bistandsværger)den procentvise andel af sager med realitetsafgørelse (jf. ovenfor under B), hvori de hardeltaget. I den forbindelse oplyses, at deltagelsesprocenten er beregnet som antallet afsager, hvori den pågældende gruppe har deltaget, i forhold til det samlede antal sager.Særligt for så vidt angår patientrådgivere (bistandsværger) skal dette suppleresmed angivelse af deltagelsesprocent for de enkelte hospitaler (og eventuelt afdelinger).6) Afgørelsernes udfald – omgørelsesprocentAfsnittet indledes med den ovenfor under B nævnte definition. Herefter anføres iskemaform for hver type tvangsindgreb og totalt: Antallet af afgørelser, antallet af god-64

kendelser, antallet af tilsidesættelser og omgørelsesprocenten. I den forbindelse oplyses,at omgørelsesprocenten er beregnet som antallet af tilsidesættelser i forhold til antallet afrealitetsafgørelser.Endvidere anføres antallet af flertalsafgørelser (dvs. afgørelser hvor der ikke inævnet har været enstemmighed).7) Klager over nævnsafgørelserHer anføres antallet af nævnsafgørelser, der er påklaget til SundhedsvæsenetsPatientklagenævn og antallet af nævnsafgørelser, der er tilsidesat af SundhedsvæsenetsPatientklagenævn. Tilsvarende anføres antallet af nævnsafgørelser, der er indbragt fordomstolene, og udfaldet heraf.Generelt om punkterne 2-7 bemærkes, at fremstillingen (skemaerne) skal indeholde ensammenligning med tidligere år, idet det dog ikke for alle punkterne vil være muligt i be-retningen for 2003 (på grund af den ændrede statistikføring). Endvidere forudsættes det,at væsentlige ændringer i udviklingen kommenteres.

Afsnit IIIDette afsnit indeholder anonymiserede resumeer af de afgørelser, som nævnet anser forprincipielle. En afgørelse, der tilsidesætter hospitalets beslutning, er ikke i sig selv princi-piel. En afgørelse, der godkender hospitalets beslutning, kan være principiel. Afgørelser,der tilsidesættes af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn eller domstolene, er som ud-gangspunkt principielle.De ovenfor nævnte afsnit I og III er obligatoriske, mens afsnit II som nævnt må bero på,om der har foreligget væsentlige retlige tvivlsspørgsmål m.v.I øvrigt kan det enkelte nævn naturligvis som hidtil medtage yderligere oplysninger ogstatistikker i årsberetningen end det ovenfor angivne.Årsberetningerne skal offentliggøres på statsamternes hjemmeside og på det fælles intra-net.Årsberetningerne skal sendes til Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71, Folketingets Om-budsmand, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og Sundhedsstyrelsen. Endvidere skalder indsendes 5 eksemplarer til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og et eksemplar til deøvrige psykiatriske patientklagenævn. Endelig skal årsberetningen sendes til den lokalepresse.

Antal sager ............................................................................................ 7Sagernes fordeling på hospitaler ............................................................ 7Antal afgørelser i nævnet ....................................................................... 8Patientklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid ...................... 8Samlet antal møder ................................................................................ 9Mødernes fordeling på hospitaler ........................................................... 9Mødedeltagelse for læger ..................................................................... 10Mødedeltagelse for patienter ................................................................ 11Mødedeltagelse for patientrådgivere/bistandsværger .......................... 11Afgørelser og godkendelser .................................................................. 13Antal tilsidesættelser og omgørelsesprocenten .................................... 14Antal klager ......................................................................................... 15Indbringelse for domstolene ................................................................ 16Klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn .................................... 16