§71, Alm.del - 2012-13 - Bilag 61: Endelig rapport om § 71-tilsynets anmeldte besøg på ældrepsykiatrisk afsnit G1 og G2, Vordingborg, den 1/10-12

2. Tilsynet udtalerTilsynet finder det positivt, at de fysiske rammer på de besøgte afsnit var gode.Tilsynet finder det beklageligt, at der, jf. det af regionen oplyste, forekommer øget brug af bæltefiksering iweekender og helligdage, som kan hænge sammen med personaleressourcerne og et mindre aktivitets-niveau.Tilsynet finder det positivt, at afsnittene har fokus på at reducere antallet af præparater og dosering for pa-tienterne, og at der er et godt samarbejde med sygehusapotekets Medicinservice.Tilsynet finder det beklageligt, at patienten ikke har indflydelse på valg af patientrådgiver, når be-kendtgørelsen slår fast, at patienten forinden beskikkelsen skal have lejlighed til at udtale sig.Tilsynet finder det positivt, at der er fokus på aktiviteter herunder dagligdagsaktiviteter i patienternesaktivitetsplaner, og at der holdes morgenmøde hver dag med patienterne, hvor dagens aktiviteterm.v. gennemgås.

3. Kort om afsnitteneBegge afsnit er organisatorisk placeret under afdeling for specialfunktioner i Region Sjælland, som yderligerebestår af 3 distriktsteams inden for ældrepsykiatrien og hukommelsesklinikken (ambulatorium) i Vordingborg.Begge afsnit modtager samme type patienter >+75 år, de har blot forskellige optageområde geografisk iregionen. Målgruppen er ældre borgere med psykiske lidelser, hvor aldring er dominerende. Hovedparten afpatienterne lider af depressioner. Der er i mindre grad tale om patienter med manier og skizofreni, men de ersom oftest velbehandlede i distriktspsykiatrien, og derfor forbliver de i behandling i almen psykiatrien medmindre, der opstår en ældrepsykiatrisk problematik.

– alle er enestuer. Den midlertidige placering har også betydet, at der generelt er mindre plads på afsnittet,end der var i Dianalund.Belægningen på besøgsdagen var 11 patienter.Gangen fremstod meget lys med hvide vægge og grønne karme, desuden var alle dørene malet i forskelligefarver. Langs gangarealet var der små siddepladser med et par stole og et bord, samt grønne planter.Ingen patientstuer har eget bad og toilet, men der er 4 fælles badeværelser fordelt på afsnittet. Badeværel-serne var ikke så store, og indretningen lidt uhensigtsmæssig med vask, håndbruser og toilet side om sidelangs den ene væg, ellers så de fine ud med hvid sanitet og fliser.Af fællesrum har afsnittet 2 kombinerede spise- og opholdstuer, 2 køkkener (den ene et thekøkken i skær-met enhed) og 1 træningskøkken og 1 aktivitetsrum.Tilsynet så den fælles stue og spisestue i den ene ende af afsnittet, som var indrettet med 4 spiseborde medstole omkring, derudover var der et tv, to sofaer, tre lænestole og et sofabord, nogle reoler med sangbøgerog forskellige spil samt et klaver. På væggen var ophængt et whiteboard med dagens program, somgennemgås ved morgenmaden, hvor der også synges morgensang. Derudover var der blomster i vindues-karmene, et vægur og strikkegarn.Ergoterapeuten og en patient var i gang med at lave plantedekorationer, da vi kom forbi, og der stod deko-rationer på alle borde og i vindueskarmene. De fortalte, at de selv havde været ude og samle alt det grønne,som blev brugt til dekorationerne.På begge afsnit lægges der vægt på fællesspisning, og maden bliver serveret på fade med hjælp frapersonalet af hygiejniske grunde. Der er faste siddepladser, og ved hvert bord sidder en fra personalet til athjælpe ved behov. Personalet spiser sammen med patienterne. Maden leveres fra hospitalet i NykøbingFalster. Der blev givet udtryk for, at maden i det store hele var tilfredsstillende.Patientstuerne er meget forskellige i størrelse og indrettet med et standardmøblement bestående af enhospitalsseng, et klædeskab, en vask med spejl, bord og lænestol med tilhørende fodskammel, hylder og etsengebord på hjul. Der var en vindue med gardiner og udsigt til grønt område. På patientstuen var der enbevægelsessensor på gulvet, som benyttes til de patienter, som kan finde på at gå ud om aftenen/natten,med det formål at forhindre faldulykker blandt andet.I den anden ende af afsnittet er der en dør ind til den skærmede enhed, som kan aflåses ved behov. Denskærmede enhed har eget badeværelse og fælles stue/spisestue. Personalet oplyste, at der er relativt megetpres på den skærmede enhed, da 4 skærmede pladser ikke altid er tilstrækkeligt. I Dianalund var der ingenskærmede pladser, og afsnittet var derfor et lukket afsnit.Både fra den skærmede enhed og fra den mere åbne del af afsnittet har patienterne fri adgang til en fælleshave med en stor græsplane og en større overdækket terrasse med havemøbler. Desuden var der en delvislukket rygekabine samt endnu en terrasse med havemøbler udenfor. Haven er hegnet ind, så man ikke kangå ud i det omkringliggende område. Planen er, at haven skal opdeles, sådan at patienterne fra det skær-mede afsnit ikke kan gå ind via den mere åbne del af afsnittet og gå ud af yderdøren.

Afsnit G2:Afsnittet er et åbent afsnit med mulighed for høj skærm (for 5 patienter). Der er plads til 14 patienter heraf 8enestuer og 3 to-sengsstuer, kun patientstuerne på den skærmede enhed har eget bad og toilet. Den åbnedel af afsnittet forventes ombygget i 2013 til enestuer med bad og toilet.Belægningen på besøgsdagen var 14 patienter.Af fællesrum har afsnittet 2 opholdstuer heraf den ene i skærmet enhed som fælles spise- og opholdsstue, 1spisestue, 2 fælles toilet- og baderum og 1 træningskøkken og 1 aktivitetsrum.Gangarealet svarer til gangarealet på G1 i det store hele, dog her også med en motionscykel.Afsnittet har separat spisestue og stue, hvoraf vi så stuen, som var indrettet med 3 sofaer med sofaborde oglænestole omkring, et stort rundt bord med stole omkring, en gyngestol, et stort tv og en reol med spil m.v.G2 har også morgenmøde dagligt med morgensang i forbindelse med morgenmaden.Afsnittet har en helt nymoderniseret skærmet enhed med 5 senge, som hver har eget bad og toilet. Tilsynetså en patientstue, som var stor og rummelig og med et stort badeværelse i tilknytning til. 2 af patientstuerneer ekstra store til brug for patienter i kørestol.I den skærmede enhed er der også en fælles stue/spisestue med et lille tekøkken ved indgangen.Haven på afsnittet er opdelt i to med adgang fra henholdsvis den skærmede enhed og fra den åbne del ogminder om haven for G1. I haven til den skærmede del af afsnittet var indrettet med en lille sansehave og ensansegynge og en rygekabine. Personalet oplyste, at der var god brug af haven.Indlæggelse, belægning m.v.Så vidt muligt tager en læge og en sygeplejerske ud på hjemmebesøg ved diagnosticering. Langt defleste patienter ca. 950 behandles ambulant i distriktspsykiatrien og på hukommelsesklinikken.Forud for komplicerede udskrivelser forsøger afsnittene at få en kontaktperson fra evt. plejehjem til atbesøge patienten på afsnittet. Desværre oplever man på afsnittene, at kommunerne i stigende gradnedlægger egentlig demensafsnit på plejehjemmene, som ellers havde god virkning på dissepatienter.Den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 30-32 dage på afsnittene, og belægningsprocenten er ca.87 pct. Der er sjældent tale om overbelægning på afsnittene. Tidligere forekom der færdigbehandledepatienter på afsnittene, men nu kommer de hurtigere hjem eller på plejehjem.Personalet oplyste, at der generelt ikke er mange genindlæggelser, og at tallet er nedadgående.TvangEn tvangsopgørelse for 2010 til 2012 (til og med august) blev udleveret (se bilag 1).Personalet oplyste, at der var øget behov for døraflåsning på G1 efter flytningen til Vordingborg, fordiman i Dianalund tidligere havde haft 16 lukkede sengepladser, og nu kun har 4 skærmede senge.Ved tvangsindlæggelse af patienter i affekt er døraflåsning ofte nødvendigt. Begge afsnit kan låsedøren til det skærmede afsnit ved behov. De øvrige patienter kan altid få døren åbnet.

Afsnittene bruger ikke GPS, da det ofte i praksis er vanskeligt uden patientens medvirken.MedicinDet blev oplyst, at patienterne ofte får temmelig meget forskellig medicin både for psykiske ogsomatiske lidelser. Ved indlæggelsen gennemgås medicinlisten nøje for at ”rydde op” i evt.unødvendig medicin, og den praktiserende læge underrettes, ligesom der i distriktspsykiatriensamarbejdes med plejehjemmene om patientens medicin.Det blev oplyst, at man har en medicinserviceordning, som består i, at farmaceuter med jævnemellemrum kigger medicinskabene efter. For så vidt angår de ambulante patienter laves der enmedicinstatus hver 3. måned.Generelt har afsnittene den indstilling, at medicin gives i små doser, og så øges der langsomt for atse effekten.Personalet ser frem til at tage de elektroniske medicinkort i brug.I lyset af den aktuelle problemstilling om overmedicinering har regionen i løbet af sommerengennemgået samtlige psykiatriske patienter. Resultatet var, at der ikke forekommer tilfælde afovermedicinering i regionen udover Sundhedsstyrelsens anbefalinger.AktiviteterBegge afsnit har adgang til et aktivitetsrum, som er beliggende på 1. sal. Her trænes der 2 gangeugentligt foruden individuel træning. Det lægges generelt stor vægt på motion på afsnittene meddaglige gåture og evt. cykelture. Der er en fysioterapeut på G2, men ikke på G1.Derudover er der på begge afsnit ansat ergoterapeuter, som laver holdaktiviteter og individuelleaktiviteter med patienterne.RygepolitikAl rygning foregår uden for. Der er opstillet rygekabiner i haven på begge afsnit. Desuden tilbydes derrygeafvænning for patienterne.Telefon m.v.Det er tilladt at medbringe sin mobiltelefon, som kan benyttes under hensyntagen til de øvrigepatienter. Derudover har afsnittene en mønttelefon til rådighed.PersonaleG1Normering for lægeligt personale: 1 overlæge.Normering for sygeplejersker: 10.Normering for øvrigt plejepersonale: 14,5.Derudover er der ½ psykolog, ½ socialrådgiver, 1 ergoterapeut og 1 sekretærG2Normering for lægeligt personale: 1 overlæge.Normering for sygeplejersker: 10.

Normering for øvrigt plejepersonale: 14,5.Derudover er der ½ psykolog, ½ socialrådgiver, ½ ergoterapeut, fysioterapeut 5 timer ugentligt og 1sekretær.Plejepersonalet på begge afsnit har følgende normering i vagt på begge afsnit: 5 i dagvagt, 4 i aftenvagt og 2i nattevagt. Tilsvarende for weekendvagt er henholdsvis 4,3 og 2.Regionen har generelt svært ved at tiltrække speciallæger især i den sydlige del af regionen. De øvrigepersonalegrupper er der ikke problemer med at tiltrække – faktisk får afdelingen en del uopfordredeansøgninger.Som en barriere blev nævnt lægernes 4 års-regel, som gør, at læger ofte er oppe i årene, før de vælgerspeciale. Den generelle lægemangel blev nævnt, og det at specialet og især ældrepsykiatrien ikke har så højstatus blandt læger, hvilket til dels også gør sig gældende blandt sygeplejersker.I almenpsykiatrien arbejder regionen med at uddanne psykologer til at foretage diagnostik, men iældrepsykiatrien er det lidt vanskeligere, da problemstillingerne er mere komplekse med et tæt samspilmellem psykiatri og somatik.GennembrudsprojekterAfsnittene har tidligere deltaget i gennembrudsprojektet både med fokus på pårørendeindsats, forebyggelseaf tvang og aktiviteter herunder motion, og søger nu om at komme med i næste runde af gennembruds-projektet via satspuljemidler for at videreudvikle området.

5. Region Sjællands opfølgende svarAfsnittenes målgruppeHvilken målgruppe af patienter modtages på afsnit G1 og G2 og forekommer det, at afsnittene afviser ellerhenviser ældre patienter til andre afdelinger og i givet fald hvor ofte og med hvilken begrundelse.Ældrepsykiatrien varetager udredning, diagnosticering, behandling og pleje af psykiatriske patienter medaldersbetinget skrøbelighed.Af hensyn til eksterne henvisere anvendes en fast aldersgrænse på:>= 65 år i forhold til demenslidelser>= 75 år i forhold til øvrige henvisningsårsagerDe fleste patienter, der bliver indlagt i afsnit G1 og G2, indlægges med depressionsdiagnoser eller psykoser.Det tilstræbes, at patienter med demens så vidt muligt udredes og behandles ambulant, da disse patienterdårligt tåler miljøskifte. Demente med svære adfærdsforstyrrelser indlægges af og til på røde papirer.Patienter med skizofreni og bipolar lidelse fortsætter behandlingen i den almenpsykiatriske distriktspsykiatri,som de er tilknyttet også efter at være fyldt 75 år, med mindre der opstår en aldersbetinget skrøbelighedeller aldersbetinget problematik, som bedst varetages af ældrepsykiatrien. Af hensyn til kontinuiteten ibehandlingen kan det således forekomme, at en patient med en kronisk sindslidelse indlægges i etalmenpsykiatrisk sengeafsnit efter at være fyldt 75 år.

I en anden af Psykiatrien Region Sjællands afdelinger, Psykiatrien Øst, har man et almenpsykiatrisksengeafsnit, som i tilfælde af fuld belægning i afsnit G1 og G2 kan modtage ældrepsykiatriske patienterbosat i de kommuner, som Psykiatrien Øst samarbejder med.Det forekommer uhyre sjældent at en patient, som burde indlægges i en ældrepsykiatrisk seng, indlægges ialmenpsykiatrien. Det kan kortvarigt forekomme ved overbelægning i G1 og G2. Det sker i under 5 tilfældeårligt.Tilsynet har efterfølgende spurgt om en nærmere redegørelse for ovenstående. Hertil har Region Sjællandoplyst følgende:Ledelsen for Afdeling for Specialfunktioner oplyser, at man i afdelingen ikke er bekendt med, at en patient erafvist på grund af udadreagerende adfærd. Såvel afsnit G1 som afsnit G2 er således i stand til at varetagebehandling og pleje af hele patientforløb, herunder også af patienter med udadreagerende adfærd.Det skal i øvrigt fremhæves, at udadreagerende adfærd ikke i sig selv altid er indikation for indlæggelse.Hos patienter med demens, som udvikler BPSD-symptomer, eksempelvis råben eller udadreagerendeadfærd, er det ikke altid muligt at iværksætte en tværfaglig behandling som kan afhjælpe patientens adfærd.Indlæggelse vil i disse tilfælde risikere at forværre patientens tilstand, da patienter med demens dårligt tålermiljøskiftet. Ofte behandles disse patienter i de ældrepsykiatriske distriktsteam, hvordistriktssygeplejerskerne ved hjemmebesøg blandt andet yder faglig vejledning til patientens omsorgsgivere.Det kan ikke udelukkes, at en afvisning af indlæggelse med baggrund i manglende behandlingsmulighed,kan være opfattet som afvisning grundet patientens adfærd. Afdelingsledelsen vil derfor fremadrettet sørgefor, at man i afdelingen er ekstra opmærksomme på at forklare baggrunden for afvisning af indlæggelseoverfor egen læge og patientens omsorgsgivere.TvangPå mødet blev der udleveret en opgørelse over tvang på de 2 afsnit i perioden 2010-2012. I det omfang derer yderligere kommentarer til udsving i tallene, som ikke er afspejlet i den faktuelle rapport bedes de oplyst.Er der endvidere forskel på omfanget af tvang på hhv. hverdage og søgnehelligdage. Kan der oplyses nogetom varigheden af bæltefiksering og registrering heraf. Tillige bedes der redegjort for procedurer foropfølgning på de enkelte tilfælde af udøvet tvang.Udsving i tvangstallene skyldes hovedsagelig at antallet af patienter, der underligges tvang er forholdsvislille. Det medfører, at såfremt en enkelt patient behandles med tvang i en længere periode, vil dette påvirketallene betydeligt.Der arbejdes målrettet med at nedbringe varigheden af bæltefikseringer, og det er erfaringen, at bælte-fikseringen i mange tilfælde kan ophøre efter ganske kort tid.Afdeling for Specialfunktioner har undersøgt antallet af tvangsfikseringer i hverdage og søgnehelligdage i2011.Der ses en overvægt i forhold til weekend og helligdage, idet ca. 40 % af alle bæltefikseringer er foretaget iweekends og helligdage. De præcise årsager hertil kendes ikke, men selvom anvendelsen af tvang altid sker

efter individuel og konkret vurdering i den foreliggende situation, kan der være en sammenhæng med, atbemandingen er lavere i weekender og på helligdage, og at der ofte er færre planlagte aktiviteter.Varigheden af bæltefikseringerne måles og viser en faldende tendens. Mediantiden målt i timer ses afnedenstående:2010 = 14,63 timer2011 = 15,00 timer2012 = 7,96 timerPatienterne tilbydes eftersamtale i henhold til lovgivningen. Nogle patienter ønsker ikke, eller kan ikkemedvirke i eftersamtalen, eksempelvis fordi patienten ikke kan huske episoden. I disse tilfældedokumenteres det i journalen, at patienten ikke ønsker eller ikke kan medvirke i en eftersamtale.ElektrochokbehandlingEb opgørelse for brugen af elektrochok i de sidste 3 år både som frivillig- og tvangsbehandling. Opgørelsenbedes kommenteret.ECT er en effektiv behandling af middelsvær og svær depression. Patienterne forsøges primært behandletmed antidepressiva, men i tilfælde af manglende effekt eller comorbiditet, som kontraindicerer brug af anti-depressiva anvendes ofte ECT. Nogle patienter som har erfaring med ECT, ønsker ofte denne behandlingsom første valg. Nogle patienter har modstand mod ECT-behandling også selv om det lægefagligt, vurderessom det bedste valg. Disse patienter kan ofte motiveres ved hjælp af information og tryghedsskabendeforanstaltninger.Som det fremgår af nedenstående skema har én patient fået ECT med tvang de seneste 3 år.2010BRXA1*AntalFordeltECTpåi altunikkecpr.nr.1311463194923BRTB1*Antal FordeltECTpåi altunikkecpr.nr.011112011BRXA1AntalFordeltECTpåi altunikkecpr.nr.32232102424840Antal ialtAntalunikkecpr.nr ialt32941Jan-Sep 2012BRXA1AntalFordeltECTpåi altunikkecpr.nr.17491182921019

vender ved indlæggelsen mange præparater både i forhold til somatisk medicin og psykofarmaca, og oftesøges antallet af præparater og dosering heraf reduceret under indlæggelsen. Udviklingen af medicin-forbruget i G1 og G2 de sidste 3 år målt på daglig døgn dosis (DDD) ses af nedenstående skema.PSYK afsnit G1 1234123412og G2kvar- kvar- kvar- kvar- kvar- kvar- kvar- kvar- kvar- kvar-Vordingborgtaltaltaltaltaltaltaltaltaltal201020102010 2010201120112011201120122012N05A28812227 15951189140112581414121513061002AntipsychoticaN05B460945840690648650520472572440AnxiolyticaN05C Hypnotica980662457846582348585486645465og sedativaN06A20102120 23153187256920941749216219242069Antidepressiva3kvar-tal201214777909152469

Der ses et fald i anvendelsen af antipsykotica, hvilket især skyldes stor tilbageholdenhed med at anvendedisse midler til demente patienter med svære adfærdsforstyrrelser.I sygehusapotekets Medicinservice indgår bl.a.:Dialog med afsnittet om lægemidler og håndteringGennemgang af OPUS-medicin (elektronisk medicinmodul)Gennemgang og vedligeholdelse af indhold i afsnittets medicinsortimentI denne ordning er der således allerede på nuværende tidspunkt en mulighed for, at farmaceuterne kan gå idialog med afsnittets læger, såfremt de finder uhensigtsmæssig dosering eller præparatvalg ved gennem-gang af medicinmodulet. Om samarbejdet skal udvides til en mere systematisk kvalitetskontrol, er der ikkepå nuværende tidspunkt taget stilling til.Tilsynet har efterfølgende spurgt til, en opdeling af, hvilken form for medicin, der er givet somtvangsbehandling. Hertil har Region Sjælland oplyst følgende:Afsnit G1:En patient modtog tvangsbehandling i 2011. Der blev foretaget 26 tvangsbehandlinger, hvor der blev givettbl. Olandzapin 10 mg dagligt. I 4 dage fik patienten i stedet Haloperidol 2,5 mg, som intramuskulær injektionen gang dagligt, da patienten ikke magtede at indtage tabletter.Afsnit G2:I 2010 blev der foretaget 68 tvangsbehandlinger med medicin på én patient, hvor der blive givet Olanzapin 5mg i de første 5 dage, derefter i de næste 16 dage 10 mg Olanzapin. Olanzapin blev givet somintramuskulær injektion. De følgende 47 dage blev medicinen givet som tablet Risperdal 3 mg.I 2011 blev der foretaget 56 tvangsbehandlinger med medicin på én patient, hvor der blev givet tabletOlanzapin 10 mg i de første 26 dage, derefter oget til Olanzapin 15 mg i de efterfølgende 30 dage.

I 2012 blev der foretaget 22 tvangsbehandlinger med medicin på én patient i 22 dage, hvor der blev givettablet Risperdal 3 mg.Demente patienterOplever afsnittene problemstillinger i forbindelse med personlig pleje m.v. af demente patienter og hvordanhåndteres dette både i situationen og efterfølgende.Det er en faglig og pædagogisk udfordring at udføre personlig pleje af demente patienter som modsætter sighjælp til personlig hygiejne. Det er vigtigt at forstå baggrunden for patientens adfærd, være rummelig og givetid til at opbygge en relation og tryghed. Nedenstående er retningslinjer der anvendes i plejen:Afventer indtil gunstig situation opstårMotiverer og italesætter behovet for personlig hygiejne over for patientenTrækker på pårørendes relationer og kendskab til patientenAnvendelse af tvang i forhold til personlig hygiejne forekommer uhyre sjældent. Nedenstående 2beskrivelser udgør det samlede antal i de sidste 3 år.I afsnit G1 har der været anvendt tvang ved personlig hygiejne i ét tilfælde, hvor en patient havde indsmurtsig i fæces og hvor det ikke var muligt at samarbejde med patienten om at blive vasket.Afsnit G2 har haft en situation for nylig, hvor det var nødvendigt at foretage et tvangsbad. Patienten var vedindlæggelsen meget miseriespræget med skorpedannelse, sår på kroppen samt lugtgener. Det vurderes, atder var øget infektionsrisiko og sundhedsmæssig risiko, såfremt der ikke udføres personlig hygiejne.Patienten er ude afstand til at foretage egenomsorg, ingen indsigt i egen situation og motivation var ikkemuligt. Efterfølgende har patienten uden problemer modtaget hjælp til personlig hygiejne.KostKostplanen for afdelingen for 2 uger i september 2012 bedes fremsendt forsynet med kommentarer blandtandet til, hvilken indflydelse patienterne har på kosten.Kostplanen styres af producenten, og patienterne har derfor overordnet set ikke indflydelse på kostplanen.Der tages dog i høj grad individuelle hensyn i afsnittene, primært ved at udvælge fra dagens kost og hvisikke det er tilstrækkeligt, trækkes der på særbestillinger. Eksempelvis blev der sendt bud efter marcipanbrødtil en patient, som ikke havde indtaget føde i flere dage. Dermed lykkedes det at få brudt patientensforestilling om, at hun ikke kunne få noget gennem halsen.De ønskede kostplaner vedlægges (se bilag 2).BelægningEn opgørelse over belægningsforholdene på afsnittene over de seneste 3 år bedes fremsendt. Opgørelsenbedes kommenteret, herunder hvilke behandlingsmæssige konsekvenser evt. overbelægning medfører.Belægningsprocenten i afsnittene G1 og G2:2010: 80 %2011: 89 %2012: 88 %Der er sjældent overbelægning i G1 og G2, men det kan forekomme i kort tid. Begge afsnit kan have 1 over-belægning. Der overbelægges kun på sengestuer ikke på gange eller birum. Nogle enestuer er indrettet i

tidligere 2-sengsstuer, i tilfælde af overbelægning anvendes disse stuer. Der er ikke erfaring for, at over-belægning har behandlingsmæssige konsekvenser.IndlæggelsestidEr der sket markante ændringer i den gennemsnitlige indlæggelsestid på ca. 30-32 dage på afsnittene overde sidste 3 år.Den gennemsnitlige indlæggelsestid i G1 og G2 ligger nogenlunde konstant:2010: 31 dage2011: 28 dage2012: 31 dageFaldulykkerAntallet af faldulykker på afsnittene bedes oplyst over de sidste 3 år herunder effekten af at brugebevægelsessensorer på patientstuerne.I forbindelse med implementering af indberetning af utilsigtede hændelser (UTH), blev det synliggjort at faldudgør et væsentligt patientsikkerhedsproblem.Der er indført en række tiltag med henblik på at reducere risikoen for fald under indlæggelse.Som eksempler kan nævnes:Plejepersonalet har fået undervisning af læge fra Regionens faldklinik.Indsamling af data ved indlæggelsen med henblik på faldscreening og faldforebyggelse.Brug af skridsikre sokkerBrug af bevægelsessensorer ved sengen.Fokus på reduktion af medicin som har en sløvende effekt.Trods ovenstående initiativer er der fortsat en del faldulykker i G1 og G2.Opgørelse af fald viser:2010 = 53 fald2011 = 60 fald2012 = 21 fald(1.halvår).Administrativt frihedsberøvede patienterIngen patienter var frihedsberøvede på besøgsdagen den 1. oktober 2012.PatientrådgivereHvor mange af patienterne har en beskikket patientrådgiver (evt. bistandsværge) og hvor stor indflydelse harpatienten på valget af disse?Ingen havde patientrådgiver beskikket 1. oktober 2012.Hverken patient eller afdelingens personale har reelt indflydelse på valg af patientrådgiver. Denne vælgescentralt ud fra en liste udarbejdet af Statsforvaltningen, og efter tur.Dobbeltdiagnose patienterVar der dobbeltdiagnose patienter indlagt på besøgsdagen på afdelingen og hvilke tilbud er generelt til dem.Der bedes endvidere redegjort for evt. problemstillinger i forbindelse med misbrugspatienter på afsnittene.

Der var ingen patienter med dobbeltdiagnose indlagt den 1. oktober. Det er uhyre sjældent at der er indlagtpatienter med denne diagnose i afsnittene. Der er ikke særlige behandlingstilbud til patienter med dobbelt-diagnoser.Information om patientrettighederI forbindelse med andre besøg er § 71-tilsynet blevet opmærksom på, at patienter kan være i tvivl om deresrettigheder. Derfor bedes afsnittene oplyse, hvordan det generelt sikres, at alle patienter bliver vejledt omderes rettigheder (information, samtykke og aktindsigt), herunder at alle patienter, der undergivesadministrativ tvang, tillige med deres pårørende, bliver vejledt om de rettigheder, som tvangsanvendelsenudløser. Udleverer afsnittene f.eks. systematisk Sundhedsministeriets folder ”Frihedsberøvelse og andentvang i psykiatrien – om psykiatriske patienters rettigheder ved tvang” til alle patienter og deres pårørende?Informerer afsnittene endvidere om § 71-tilsynet enten i husordenen eller på anden vis.Ved indlæggelsen informeres patienten om rettigheder via velkomstpjece. I denne pjece er der et indstikvedrørende information om e-journal.I Velkomstpjecen er der henvist til pjecen ”Dine rettigheder som patient i Psykiatrien”. Pjecen er tilgængelig iafsnittets pjece-stativer og udleveres, når det skønnes relevant.Samtykkeerklæring gennemgås med patienten, og underskrives, såfremt patienten giver sit samtykke til, atsundhedspersonalet må samarbejde med pårørende og andre instanser.Kontaktpersonen er behjælpelig med at gennemgå pjecer, når behov opstår. Patienterne blev orienteret om§ 71 udvalgets besøg.HusordenHvordan oplyser afsnittene patienterne omkring husordnen især over for patienter med demens.Patienter informeres om husorden ved indlæggelsen i det omfang, de kan forstå det og den udleveres iskriftlig form. For en del patienter er der behov for information i løbet af indlæggelsen.Pårørende til demente patienter orienteres om diverse relevante pjecer.KompetenceoverføringI forbindelse med de nævnte rekrutteringsproblemer i forhold til læger i regionen bedes det oplyst, om dethar konsekvenser i praksis i form af kompetenceoverføring til andre personalegrupper?Afsnit G1 og G2 har implementeret den kompetenceoverføring, som Psykiatrien Region Sjælland harinitieret. Eksempelvis visse opgaver i forhold til journaloptagelse, risikovurdering, observation og skærmningaf de indlagte patienter. Sidstnævnte medvirker til at plejepersonalet kan være proaktive og forebyggende ideres handlinger, idet handling, eksempelvis en gåtur i parken, ikke skal afvente lægens beslutning.Manglen på speciallæger søges blandt andet afhjulpet ved en omfordeling af ledelsesopgaverne i afsnits-ledelserne, som udgøres af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Omfordelingen medfører at afde-lingssygeplejerskerne har flere ledelsesopgaver end overlægen, og dermed sikres mere behandlingstid tiloverlægen.

UniformDer findes i Region Sjælland retningslinjer for anvendelse af arbejdsdragt. Retningslinjerne indebærer, atsundhedsfagligt personale, der har direkte eller indirekte patient- eller klientkontakt skal anvendearbejdsdragt af hygiejnemæssige årsager.Retningslinjerne har hidtil primært været anvendt i forhold til personale på de somatiske afdelinger, men deter Psykiatriledelsens vurdering, at det også er relevant at fokusere yderligere på de hygiejnemæssigeforhold på psykiatriske afdelinger. Det er derfor besluttet at indføre arbejdsdragt/uniformer på psykiatriskeafdelinger, formentlig i design, der adskiller sig fra det kendte – og mere uniformsprægede – på desomatiske sygehuse.Forberedelse af anskaffelse af uniformer i Psykiatrien er i gang, men af praktiske årsager (udvælgelse afuniformer, etablering af personalefaciliteter etc.) forventes der at blive tale om en længerevarende proces,som derfor også opdeles i etaper. Anvendelse af uniformer skal som det første sted indføres i de geronto-psykiatriske afsnit, hvor afsnit G1 allerede anvender uniformer.Tværfagligt personaleHvordan har udviklingen været i antallet af tværfagligt personale eksempelvis ergoterapeuter og fysio-terapeuter i de sidste 5 år.Antallet af tværfagligt personale er stort set uændret de seneste 5 år, det gælder såvel socialrådgiver sompsykolog. Antallet af ergoterapeut - og fysioterapeuttimer i G2 er reduceret med ca. 5 timer ugentligt i 2011.Dette er sket som led i besparelser i afdelingen Psykiatrien Syd, hvor klinikken for ergo- og fysioterapi erorganiseret. I 2012 er der som noget nyt indledt samarbejde med diætist.EfteruddannelseDer er udarbejdet uddannelses- og kompetenceudviklingsplaner for sygeplejersker og social- og sundheds-assistenter, som ved den årlige MUS-samtale anvendes i den individuelle kompetenceudviklingsplan. Planenindeholder udover den daglige ”bedside”-undervisning en række obligatoriske kurser, eksempelvis fælles-introduktion, kursus i patientjournalen, kursus i konflikthåndtering og forebyggelse af vold samt medicinkursus for social- og sundhedsassistenter.I afsnittene tilbydes aktuelt sygeplejefaglig vejledning hver 2. uge, vedligeholdelsestræning i forhold til fore-byggelse af vold samt undervisning i lovgivning hver 2. uge. Yderligere planlægges med undervisning irelevante emner på temaeftermiddage og 1 årlig temadag med fokus på samarbejde og trivsel.Der gives dagligt vejledning i forbindelse med rapport. Herudover er der mulighed for individuelt at søgekurser i forbindelse med særlige indsatsområder og særlige uddelegerede ansvarsområder.AktivitetstilbudHvilke aktivitetstilbud er der for patienterne i dagligdagen? I hvilken udstrækning forekommer det, atgennemførelsen af disse tilbud må nedprioriteres på grund af overbelægning, manglendepersonaleressourcer eller lignende?Aktiviteterne er en vigtig del af behandlingen, der lægges vægt på at aktiviteterne er meningsfulde i forhold tilpatienternes behov, ressourcer og interesser. Patientens pårørende inddrages i den grad det er relevant.

Der arbejdes ud fra miljøterapeutiske principper, hvor hverdagsaktiviteter indtænkes i patienternes aktivitets-planer. Der holdes morgenmøder med patienterne, hvor dagens program og aktiviteter gennemgås.Aktiviteterne kan være borddækning, oprydning, ADL træning, gymnastik, stavgang, gåture i parken, træningi at færdes i trafikken, ordne have, oplæsning, fællessang m.m.Aktiviteter prioriteres meget højt i det daglige men sygemeldinger eller høj plejetyngde kan 1 til 2 gange ommåneden medføre at aktiviteter aflyses, afkortes eller flyttes.PårørendepolitikPårørendepolitikken er udarbejdet i forbindelse med Gennembrudsprojektet ”Pårørende i Psykiatrien”.Pårørendesamarbejdet prioriteres meget højt. De pårørende er vigtige ressourcepersoner, som i mangetilfælde har en afgørende betydning for dataindsamlingen i forhold til patientens livshistorie, symptomer,problemer og ressourcer. Der er tidlig kontakt til pårørende, og pårørende inddrages i vid udstrækning efterpatientens ønske. Det er patientens kontaktperson, som er ansvarlig for at etablere og vedligeholdekontakten.I tilfælde af at patienten ikke ønsker et samarbejde med de pårørende, ydes der generel støtte og omsorg tilde pårørende efter behov.GennembrudsprojekterEr der foretaget en evaluering af deltagelsen i de tidligere gennembrudsprojekter og hvad har erfaringerneværet.Afsnit G2 har deltaget i nedenstående gennembrudsprojekter:Gennembrudsprojektet ”Tvang i Psykiatrien” i 2007.Målsætningen var at forbedre praksis i forhold til anvendelse af tvang, forbedre den patientoplevede kvalitetaf tvang, samt at reducere anvendelsen af tvang.Tvangsanvendelsen faldt markant i projektperioden. Dette kan skyldes udarbejdelse af individuelleaktivitetsplaner, fokus på medansvar og medinddragelse, afholdelse af flere samtaler med patient, øgetrefleksion i personalegruppen, og større rummelighed i forhold til at kunne rumme patientens kaos og vredefølelser og udbrud på en konstruktiv måde.Det har ikke helt været muligt at fastholde de opnåede resultater. Dette skyldes blandt andet at fokus deseneste år har været målrettet implementering af DDKMGennembrudsprojektet ”Pårørende i Psykiatrien” 2008.Målsætningen var at sikre kvaliteten af kontakten / samarbejdet mellem personale og pårørende.Tilfredshedsundersøgelsen i forhold til pårørende, som blev iværksat i tilslutning til projektet, viste en udbredttilfredshed med samarbejdet i afsnittet.I perioden skete der en holdningsændring i personalegruppen som fortsat er bevaret i forhold til at betragtepårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere. Personalet tager initiativ til samarbejdet og inviterer tildialog med pårørende og inddrage dem aktivt i patientforløbet.De udarbejdede tiltag under projektet, har givet personalet en større tryghed og sikkerhed ipårørendesamarbejdet, hvor der ligeledes er opnået en større sikkerhed og kendskab hos personalet iforhold til tavshedspligten.Der er netop gennemført tilfredshedsundersøgelse (LUP), hvor der forventes et godt resultat.

ForskningsprojekterDer er aktuelt ingen igangværende forskningsaktiviteter i afs. G1 og G2.Patienter med anden etnisk baggrundDer har hidtil kun været få patienter indlagt i G1 og G2 med anden etnisk baggrund. Det har været muligt attrække på tolk og pårørende i behandling og pleje af disse patienter. Der forventes en stigning i antallet afældre patienter med anden etnisk baggrund, og der vil i så fald være mulighed for hjælp og rådgivning fraregionsfunktion for transkulturelle patienter.Nyt byggeriRegionen bedes redegøre for planerne for bygning af det nye Psykiatrisygehus i Slagelse, herunder hvordanindretningen af fikseringsrum er planlagt.Der opføres et nyt psykiatrisygehus i Slagelse, der samler flere af psykiatrifunktionerne i Region Sjælland.Det foreliggende projekt indeholder etablering af i alt 194 sengepladser, akutmodtagelse, ambulantbehandlingsfunktion samt faciliteter for forskning og uddannelse. Der opføres desuden en ny sikringsafdelingtil afløsning af den eksisterende sikringsafdeling. Ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus forventes atkunne påbegyndes i slutningen af 2014.Det nye psykiatrisygehus vil ifølge projektbeskrivelsen komme til at indeholde de almenpsykiatriske oggerontopsykiatriske sengepladser, som i dag er placeret i Dianalund, Holbæk, Nykøbing Sj. og Slagelse.Derudover vil sygehuset komme til at indeholde de retspsykiatriske sengepladser, som i dag er placeret iDianalund og Nykøbing Sjælland, samt Sikringsafdelingens sengepladser, som i dag er placeret i NykøbingSjælland.Det samlede byggeri omfatter ca. 44.000 m� nybyggeri samt etablering af udeområder og parkeringsarealer.Sygehusets behandlings- og sengeafsnit opføres i en etage med delvis kælder, medens tårnbygningen inord indeholdende administration, indgangs- og akutområde, forskning, kantine og auditorium opføres i 3etager.Det nye psykiatrisygehus opføres i tilknytning til det somatiske sygehus i Slagelse. Der etableres rumligforbindelse mellem de to sygehuse ligesom der anlægges sammenhængende adgangsveje ved placering affælles hovedadgangsvej.I forhold til spørgsmålet om indretning af fikseringsrum kan det oplyses, at der i projektet for de almen-psykiatriske afsnit på det nye psykiatrisygehus i Slagelse er indarbejdet et ”højintensivt” område med 2 rum,hvor det bl.a. er muligt at patienter kan fikseres. I tilknytning til begge rum, er der særskilt badeværelse ogrummet er i åben og visuel forbindelse med et mindre personaleområde, hvorfra patienten kan overvåges.Udover at blive indrettet med en psykiatriseng, hvori det er muligt at fiksere en patient, er rummene tænktudstyret med tilbud som særligt lys (regulering af farver og styrke), lyd (musik via højttalere) og med skærmetil fremvisning af f.eks. fotos og stemningsbilleder. Detailindretningen af rummene er ikke besluttet, men derforegår en dialog, hvor personale med erfaring inden for alle specialfunktioner er inddraget.Det højintensive område er ikke udelukkende planlagt til brug for ældrepsykiatriske patienter, men en facilitetfor hele det almenpsykiatriske sengeafsnit.