§71, Alm.del - 2012-13 - Bilag 50: Endelig rapport for anmeldt tilsynsbesøg på Psykiatrisk Afdeling Haderslev, Gerontopsykiatrisk Afsnit Haderslev, den 14/9-12

Endelig rapport om § 71-tilsynets anmeldte besøgpå Gerontopsykiatrisk Afsnit P3G, Haderslevden 14. september 20121. IndledningFredag den 14. september 2012 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsynsbesøg på GerontopsykiatriskAfsnit P3G i Haderslev. § 71-tilsynet blev vist rundt på afsnittet og havde lejlighed til at tale medpersonale og patienter.2. Tilsynet udtalerTilsynet finder det positivt, at tvangsforanstaltningerne har vist en faldende tendens siden 2009.Tilsynet finder det positivt, at der ikke forekommer overbelægning på afdelingen.Tilsynet finder det beklageligt, at afdelingen ikke giver patienten indflydelse på valg af patientrådgiver,når bekendtgørelsen slår fast, at patienten forinden beskikkelsen skal have lejlighed til at udtale sig.Tilsynet finder det beklageligt, at der er endnu ikke en konkret samarbejdsaftale på plads med det so-matiske sygehus i forhold til genoptræning af patienterne.Tilsynet finder det beklageligt, at der pga. manglende personaleressourcer ikke er mulighed for merestrukturerede aktivitetstilbud, men tilsynet har noteret sig, at der dog gøres en indsats for at gennem-føre aktiviteter i dagligdagen.3. Kort om afsnittetGerontopsykiatrisk Afsnit P3G er et specialafsnit for ældre (+70 år) med psykiatriske problemer ogsygdomme fortrinsvis depression og manier. Demens forekommer, men i mindre grad da disse somudgangspunkt behandles via ambulatoriet/udgående teams, som forsøger at løse problemethjemme/eller på plejehjem for at undgå unødig flytning af demente.Afsnittet er et åbent afsnit med mulighed for skærmning. Som udgangspunkt er yderdørene låst, mende fleste patienter kan færdes frit.Alle patienter på afsnittet får tildelt en daglig kontaktperson, som har ansvaret for at koordinere pleje-og behandlingsplaner.4. Tilsynets rundgang på afdelingenAfsnittet har plads til 10 patienter. På besøgsdagen var der 5 patienter indlagt.Afsnittet er beliggende i stueplan i et byggeri fra midt af 1980’erne. Alle steder er der forholdsvis storevinduespartier med udsigt til grønne områder.Afsnittet har 6 enestuer, hvoraf 3 har eget bad og toilet og 3 to-sengsstuer. Som oftest er der dog kun1 patient på hver stue. Ved behov kan en af enestuerne skærmes.Herudover er der på afsnittet 3 opholdsstuer, 1 spisekøkken og køkken samt 5 baderum med toilet.

Tilsynet så en patientstue, som var forholdsvis stor, som var indrettet med et standardmøblementbestående af en hospitalsseng, et rulleskab, et skab med en hylde over og et lille bord med to stole til.Der var ikke noget på væggene, men patienterne har mulighed for at medbringe personlige ejendele,hvis de ønsker det.Det tilhørende badeværelse var med hvide fliser og indeholdt, toilet, håndvask med spejl og enhåndbruser med forhæng omkring. Det blev oplyst, at vinduerne på patientstuerne er aflåst.Køkken og spisestue lå i åben forbindelse med hinanden. I spisestuen var der et stort bord med blåstole omkring og et tilsvarende lidt mindre bord, hvis der er behov for skærmning. På væggen hangder en tavle med dagens menu og en oversigt over bordplanen, da der er mere eller mindre fastepladser. Køkkenet bruges primært til anretning, da maden leveres fra et centralkøkken. Personaletoplyste, at der generelt er ros af maden fra patienterne.Som et åbent rum i forbindelse med gangarealet så tilsynet en mindre opholdsstue indrettet medlænestole og et bord. Desuden er der opstillet 2 motionscykler, som især de mandlige patienter erglade for at benytte, blev det oplyst. Over for lå et personalerum med glasruder, sådan at gangen ogopholdsstuen kan overskues.I den modsatte ende af afsnittet var der desuden en lidt større opholdsstue med lænestole og småborde, blomster, et tv samt en reol med forskellige spil og et klaver. Her var udsigt til flere sider tilhaven og ud over vandet.På gangarealet og i fællesrummene var der ophængt billeder på væggene.Flere steder var der udgang til det omkringliggende haveområde, hvor der var små terrasser medhavemøbler. Der var både flisebelagte stier og grusstier rundt i haven. Afsnittets haveområde erindhegnet med et lavt hegn.Der er ingen særlige aktivitetsrum på selve afsnittet, men der er adgang til at benytte engymnastiksal, som deles med almen psykiatrisk afdeling.Afsnittet fremstod generelt pænt og rent, dog var der på et fælles baderum/toilet en stærk lugt af urin.Tilsynet havde lejlighed til at tale med en af patienterne, som havde været 4 måneder på afsnittet.Han blev behandlet godt og var glad for personalet – især fremhævede han, at der var dejlig ro påafsnittet, hvilket han havde behov for.Indlæggelse/udskrivningInden patienterne indlægges vil de typisk havde været behandlet/diagnosticeret i ambulatoriet. Det erlægen som diagnosticerer i sidste ende (nogle gange uden at have set patienterne), men pga.lægemanglen vil der ofte være erfarne distriktssygeplejersker, som laver selve udredningsarbejdet.I gennemsnit er patienterne indlagt i ca. 3 uger på afsnittet. Personalet oplyste, at belægnings-procenten er på ca. 70-75 pct. Der er meget få genindlæggelser, da man som oftest har kapacitet tilat færdigbehandle patienterne.

Det blev oplyst, at der generelt er et godt samarbejde med plejecentrene. Lægerne ligger stor vægtpå at gennemgå medicinlisterne – også for unødig medicin - og give den nødvendige informationvidere til plejecentrene. Det fælles elektroniske medicinkort bruges endnu ikke.Medicin gives altid synligt til patienterne på afsnittet.TvangDet blev oplyst, at der ikke forekommer meget tvang på afsnittet. Dog er der nogle dilemmaer især iforhold til demente patienter, hvor mere indirekte tvang kan være nødvendig f.eks. i form af låsteyderdøre, frivilligt indlagte demente, som pludselig vil hjem (til deres barndomshjem) og medicin tildemente.Det kræver god normering og specialviden at håndtere disse situationer hensigtsmæssigt. I denforbindelse blev det oplyst, at afsnittet har et godt og stabilt personale.AktiviteterAfsnittet har tidligere haft en ergoterapeut tilknyttet, men har det ikke længere. Erfaringer var gode, daaktivering havde en god effekt på patienterne. Også fysisk aktivitet har en god effekt på psykisksygdom, og afsnittet har adgang til en fælles gymnastiksal.Personalet gav udtryk for, at den mentale stimulering godt kunne være bedre på afsnittet, lige sompatienternes tab af fysiske evner var et reelt problem.RygepolitikAfsnittet er røgfrit, der er dog indrettet et særligt rygerum på afsnittet.Telefon m.v.Mobiltelefon må benyttes på egen stue og udendørs, og ellers er der adgang til patienttelefon påafsnittet.PersonaleNormering for lægeligt personale: 1 overlæge (fuld tid).Normering for sygeplejersker: 5 (148 timer pr. uge).Normering for øvrigt plejepersonale: 8 sosu-assistenter (256 timer pr. uge).Plejepersonalet har følgende normering i vagt: 3 i dagvagt, 3 i aftenvagt og 2 i nattevagtHerudover er der ansat 1 serviceassistent 37 om ugen.Det er generelt et problem i regionen med hensyn til at rekruttere speciallæger, som man forsøger at imøde-gå ved: 1) fusion af specialafdelinger, 2) særlig uddannelsesstrategi og 3) telepsykiatrisk center.Regionen gør blandt andet en aktiv indsats for at få udenlandske læger ansat via et særligt uddannelses-program med sprogundervisning og sidemandsoplæring. Desuden har man en mentorordning forudenlandske læger og deres familie – også i fritiden – for at sikre bedst mulig integration.Der er ingen problemer med at rekruttere de øvrige personalegrupper.FlytningAfsnittet i Haderslev står foran en fusion med afsnittet i Augustenborg med fysisk placering i Haders-lev inden længe. Desuden har regionen truffet beslutning om, at der skal bygges et helt nyt hospital i

Aabenraa, hvor psykiatrien samles. Det bliver således hovedhospital for hele Sønderjylland.Tidsperspektivet er i løbet af 2-3 år.I forbindelse med fusionen med afsnittet i Augustenborg bliver der sammenlagt 2 sengepladser min-dre, ligesom den endelig flytning til Aabenraa betyder yderligere 2 sengepladser mindre.5. Svar fra Region Syddanmark§ 71-tilsynet har efterfølgende stillet en række opfølgende spørgsmål til Region Syddanmark, som harsvaret følgende:TvangNedenstående tabeller viser anvendelsen af tvang (fiksering og anden magt samt beskyttelsesforanstalt-ning/fiksering). Samtlige tabeller indeholder data på SKS koden 5008-050. Det vil sige at både geronto-psykiatrisk afsnit i Haderslev og Augustenborg, er inkluderet i tabellerne, da det ikke er muligt at opdele påmatrikler uden at skulle foretage manuelle optællinger. De to døgnafsnit har hver 10 døgnpladser, dvs. dataomhandler 20 døgnpladser. Da det er antallet af hændelser, der er oplistet i tabellerne, kan én person tælleflere gange.Tabeller omhandlende hændelser med fiksering og/eller fysisk magt i 2009-2012Anvendelsen af beroligende medicin under tvang, antallet af bæltefikseringer, fastholden samt anvendelsenaf remme er faldet fra 2009 til 2011. Det er endnu usikkert, at konkludere noget på tallene for 2012. Der sesintet mønster i tallene omhandlende hvornår på året, der foretages tvangsfikseringer.Antal hændelser med fiksering og/eller fysisk magt i 20091. kvartal2. kvartalBeroligende medicin1010Bælte124Fastholden526Remme71Antal hændelser med fiksering og/eller fysisk magt i 20101. kvartal2. kvartalBeroligende medicin310Bælte34Fastholden43Personlig skærmning1Remme32Antal hændelser med fiksering og/eller fysisk magt i 20111. kvartal2. kvartalBeroligende medicin33Bælte35Fastholden13Remme12

Antal hændelser med fiksering og/eller fysisk magt i 20121. kvartal 2. kvartalI alt10Beroligende medicin6411Bælte562Fastholden116Remme24Tabeller omhandlende hændelser med beskyttelsesforanstaltninger i 2009-2012Det er få gange i løbet af perioden, at afdelingen anvender beskyttelsesforanstaltninger. Der ses ingenentydig udvikling i tallene.Antal hændelser med beskyttelsesforanstaltninger i 20091. kvartal2. kvartalAndet54Stofbælte eller lignende77Antal hændelser med beskyttelsesforanstaltninger i 20101. kvartal2. kvartalAndet12Stofbælte eller lignende32Antal hændelser med beskyttelsesforanstaltninger i 20111.kvartal2. kvartalAndet71Stofbælte eller lignende82Antal hændelser med beskyttelsesforanstaltninger i 20121.kvartal 2. kvartalI altAndet022Stofbælte eller lignende145Tabeller omhandlende frihedsberøvelser i 2009-2012Frihedsberøvelser består af tvangsindlæggelser og tvangstilbageholdelser. Tabellerne viser antallet afhændelser, det vil sige at én person kan tælle flere gange. Både nationalt og regionalt ses i perioden enstigning i antallet af frihedsberøvelser. Denne tendens ses ikke for gerontopsykiatrisk afsnit i Haderslev ogAugustenborg, da antallet af hændelser stort set er uændret i perioden.Antallet af frihedsberøvelser (tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse) i 2009TvangsindlæggelseTvangstilbageholdelseTotal1. kvartal4152.kvartal5163. kvartal5494. kvartal404Total18624

Hverdage og weekend/helligdageSer man på, hvorledes tvang fordeler sig på henholdsvis hverdage og weekend/helligdage (senedenstående tabel) ses der ikke nogen umiddelbart forskel i påbegyndelse af en tvangsfiksering ellerbeskyttelsesforanstaltning afhængig af ugedage (når der tages højde for det samlede antal hverdage ogantal weekenddage og helligdage).Fordeling af antal hændelser på henholdsvis hverdage og weekend/helligdage samlet for perioden2009 til 2012 (1.halvår).HverdageWeekend/helligdageBeroligende medicin4424Bælte4822Fastholden4426Personlig skærmning10Remme2210Andet256Stofbælte eller lignende3814Total222102Det skal understreges, at de tvangsmæssige hændelser, der er anført i tabellerne, omfatter færre patienterend antal hændelser, idet det er den kliniske erfaring, at der i nogle patientforløb vil tendere til at ske enophobning af tvangsforanstaltninger jf. tilstandens sværhedsgrad, eksempelvis en psykotisk patient, etc.Vedrørende procedure for opfølgning på de enkelte tilfælde af udøvet tvang, følger afsnittet psykiatriloven iform af opfølgende samtaler, hvor der er en skabelon, der ligger til grund for samtalen. Der er en hel fastregistreringsprocedure, således at man sikrer sig, at samtalerne finder sted.Behandling med elektrochokNedenstående tabel viser anvendelsen af ECT-behandlinger opgjort for perioden fra 2009-2012 for

MedicinforbrugVedrørende medicinforbrugets udvikling på afsnittet kan oplyses, at dette vurderes stigende. Viasygehusapoteket er der trukket tal for leverancer af de tre hyppigst brugte præparater inden for nerve-beroligende medicin, antipsykotisk medicin og antidepressiv medicin – (hhv. Oxazepam, Quetiapin ogVenlafaxin) for de sidste knap 4 år. Vedrørende de enkelte præparatgrupper, er der en relativ sparsom ogfaldende brug af nerveberoligende medicin. Der bruges antipsykotiske præparater, men ofte i lave døgn-doseringer, og afsnittet overskrider ikke de generelle anbefalinger vedrørende denne præparatgruppe.Forbruget har dog været let stigende.I relation til antidepressive præparater, der er de hyppigst ordinerede psykofarmaka, holder afsnittet siggenerelt ligeledes inden for anbefalingerne. Det kan dog forekomme nødvendigt at gå ud over den anbefa-lede døgndosis, såfremt det vurderes, at det er det mest hensigtsmæssige for patienten frem for skift tilandet præparat. Det kan eksempelvis dreje sig om, at der gives 30 mg af præparatet Citalopram, hvorrekommandationen lyder på 20 mg i gerontopsykiatriens målgruppe. I så fald vurderes de kardiologiskerisikofaktorer nøje og der foretages kontrol-hjertekardiogram. For antidepressiva har forbruget også væretstigende.Qua gerontopsykiatriske patienters udstrakte somatiske komorbiditet, dvs. flere samtidige fysiske syg-domme, og stigende medicinske behandlingsmuligheder, får patienterne ofte en del somatiske præparater,hvilket medvirker til at øge det samlede medicinforbrug.§ 71-tilsynet har efterfølgende spurgt til forklaringer på det stigende medicinforbrug, og hertil har regionensvaret følgende:Vedrørende medicinforbrugets udvikling på afsnittet blev der i forbindelse med tidligere svar til § 71-tilsynetvia sygehusapoteket trukket data for leverancer af de tre hyppigst brugte præparater inden fornerveberoligende medicin, antipsykotisk medicin og antidepressiv medicin – (hhv. Oxazepam,Quetiapin og Venlafaxin) for de sidste knap 4 år. Det vil sige data for udviklingen af præparaterne samlet forafsnittet, ikke medicinforbruget for den enkelte patient.Vedrørende de enkelte præparatgrupper (jf. tidligere indsendt svar), er der en relativ sparsom og faldendebrug af nerveberoligende medicin. Der bruges antipsykotiske præparater, men ofte i lave døgndoseringer, ogafsnittet overskrider ikke de generelle anbefalinger vedrørende denne præparatgruppe. Forbruget har dogværet let stigende. I relation til antidepressive præparater, der er de hyppigst ordinerede psykofarmaka,holder afsnittet sig generelt ligeledes inden for anbefalingerne. Det kan dog forekomme nødvendigt at gå udover den anbefalede døgndosis, såfremt det vurderes, at det er det mest hensigtsmæssige for patientenfrem for skift til andet præparat. For antidepressiva har forbruget også været stigende.

Der er flere årsagsforklaringer til medicinforbruget. Først og fremmest vurderes det, at de patienter, der harbehov for indlæggelse, over tid er blevet gradvist dårligere. Afdelingen har stor ambulant aktivitet, hvor man ipatientforløbene successivt forsøger med diverse psykofarmakologiske tiltag. Når dette ikke kan bedrepatienten, kan indlæggelse blive nødvendig. Patienten vil på dette tidspunkt ofte være ganske psykisk dårlig.Den enkelte patients grad af forpinthed kan ofte være meget stor, og bag medicinforbruget ligger naturligviset ønske om hurtigt at bedre tilstanden og lindre så meget som muligt fra starten af indlæggelsen. En kombi-nationsbehandling med flere psykofarmakologiske præparater i en akut fase er ofte nødvendig. Under døgn-observation på afsnittet observeres effekt og evt. bivirkninger. Når bedring er opnået fortsætter patientenikke med unødvendig ”polyfarmaci”. For de patienter det er muligt, påbegyndes allerede under indlæggelses-forløbet nedtrapning og udtrapning af den ikke længere nødvendige medicin. Derefter følges der i det ambu-lante forløb følge op på, at der foregår en videre nedtrapning.Som anført i det tidligere indsendte svar er det tydeligt, at patienternes medicinforbrug i forhold til somatiskesygdomme også er under udvikling, idet det er ganske klart, at de tiltagende medicinske behandlingsmulig-heder i forhold til forskellige tilstande udnyttes i stigende grad af specialerne. Dette øger det samlede medi-cinforbrug.Afsnittets overlæge vurderer, at der i afsnittet anvendes den nødvendige mængde psykofarmaka, og at detmed ovennævnte strategi for behandlingen lykkes at opnå hurtig remission af symptomerne hos mangepatienter. Dette afspejles i afsnittets faldende belægningsprocent og i den faldende gennemsnitlige ind-læggelsestid.§ 71-tilsynet har desuden stillet et opfølgende spørgsmål vedr. evt. overskridelse af anbefalede doser, oghertil har regionen svaret følgende:For at kunne besvare spørgsmålet har det været nødvendigt, at afsnittets overlæge har gennemgåetsamtlige indlæggelsesforløb i 2010, 2011 og i 2012 frem til tilsynets besøg, i form af gennemlæsning afudskrivelseskort fra indlæggelserne. I de tilfælde, hvor der er fundet doser højere end de generelleanbefalinger, har overlægen gennemgået journalerne. Som anført i det tidligere svar, er det udelukkende forantidepressive præparater, hvor der for enkelte patienters vedkommende er gået ud over anbefalet døgn-dosis.Det kan endvidere tilføjes, at psykiatrisygehuset har påbegyndt årlig stikprøvekontrol af antipsykotika-doser. Der er afviklet en tværsnitsundersøgelse blandt indlagte patienter i december 2012, samt en tvær-snitsundersøgelse blandt ambulante patienter i januar 2013. I ingen af disse stikprøver blev der fundetantipsykotikke doser over rekommandation i gerontopsykiatrisk afsnit, Haderslev.2010For 2010 drejer det sig om 4 patientforløb ud af 69 indlæggelser. For de 3 af patienternes vedkommende erder givet behandling med antidepressivum Escitalopram i døgndosis 30 mg (anbefaling max. 20 mg pådaværende tidspunkt). For en enkelt patient er der givet behandling med antidepressivum Mirtazapin idøgndosis 60 mg (mod anbefalet max. 45 mg). Doserne er anvendt i henholdsvis: 2 måneder., 5 måneder.og 6 måneder for Escitalopram og for Mirtazapin i 35 måneder, idet den samlede varighed af behandlingener opgjort fra indlæggelsen daværende år frem til aktuelle dato.

2011For året 2011 er der i ingen af 76 indlæggelsesforløb givet højere doser end rekommanderet.2012I 2012 er der for 8 patienters vedkommende givet doser højere end de generelle anbefalinger.Det skal til tilsynets information anføres, at der ultimo oktober måned 2011 kom anbefalinger fra Læge-middelstyrelsen om reduktion af maksimal dosis for antidepressivum Citalopram hos ældre over 65 år til 20mg dagligt, jf. risiko for forstyrrelser i hjerterytmen. Ligeledes kom der primo december måned samme år enlignende melding om reduktion af den maksimale dosis af antidepressivum Escitalopram til 10 mg for ældreover 65 år af samme årsag. De fundne 8 patienter er ud af i alt 66 indlæggelsesforløb.For 2 af patienternes vedkommende har behandlingen bestået i Citalopram i døgndosis 40 mg i henholdsvis5 måneder og 11 måneder frem til aktuelle dato. De 6 øvrige patienter har modtaget Escitalopram behand-ling, i døgndoser 15 eller 20 mg. Varigheden af behandlingen har været henholdsvis 1 måned, 5 måneder, 6måneder, 8 måneder, 10 måneder og 14 måneder, idet 6 af de 8 patienter fortsat får nævnte doseringer.Ud over ovennævnte patienter har der i de nævnte 3 år være 5 patienter indlagt omtrent månedligt til 1-dagsindlæggelser i forbindelse med elektrochock vedligeholdelsesbehandling. 2 af disse er eller har været ibehandling med Escitalopram, den ene i døgndosis 20 mg i en periode på 13 måneder og den anden idøgndosis 30 mg i 10 måneder.Som anført i det tidligere svar er det efter ovennævnte informationer fra Lægemiddelstyrelsen vurderetkardiologiske risikofaktorer og foretaget kontrolhjertekardiogram for de patienters vedkommende, hvor det erfundet nødvendigt og hensigtsmæssigt at gå ud over den rekommanderede døgndosis. For de fleste afovennævnte forløb drejer det sig om patienter, der ved indlæggelsen allerede var i behandling med ét af depågældende præparater og havde tålt behandlingen uden bivirkninger, men med aftagende effekt. For atundgå skift til potentielt mere kardiotoksisk antidepressivum og mulighed for udvikling af andre bivirkninger,er det fundet hensigtsmæssigt at foretage øgning i dosis af igangværende præparat. Dosisøgningen erbibeholdt i nævnte perioder for ikke at risikere tilbagefald for patienterne.Problemstillinger i forhold til personlig pleje m.v.Problemstillinger ved personlig pleje til demente afhænger af, hvor hårdt ramt patienten er. Ved let tilmoderat demens (som kan ses sideløbende med andre sygdomme), er der måske en manglendeerkendelse af behovet for den personlige pleje, og da drejer det sig om at yde støtte og tilbud om hjælp.Ved svære demenstilstande kan det være meget svært at få lov til at hjælpe med f.eks. bad. I de helt sværesituationer hvor det er meget vanskeligt for patienten at klare afklædning og berøring, må det vigtigsteordnes, eller plejen udføres i etaper.Undervejs i forløbet sker der drøftelser i plejegruppen, hvor de evaluerer den fysiske og psykiske pleje, ogplanlægger de mest hensigtsmæssige tiltag ud fra mindstemiddelprincippet. Ofte handler det meget om at”gå med” i stedet for at ”gå imod”. Det er almindeligt at debriefe eller ”læsse af” med en kollega eller i gruppe,hvis der skal udføres nødvendig pleje, som er imod patientens vilje.KostKostplan for 2 uger i september er vedlagt i bilag.

Patientens indflydelse på kostplanen: Ofte har patienten af forskellige årsager haft mangelfuld kost- ogvæskeindtag op til indlæggelse. Det kan skyldes depression, delir/forvirring, giftfrygt, madlede eller andensygdom. Ved indlæggelse observeres hurtigt patientens ernæringstilstand og lyst og evne til at spise ogdrikke. Der serveres ældrekost som er energiberiget, og der lægges vægt på alsidige muligheder til hvertmåltid. Der er meget opmærksomme på, hvad der kan friste den enkelte patient - er det suppe, grød, elleris? I køkkenet kan medarbejderne bestille det, som patienten gerne vil have, og medarbejderne medvirker tilat kosten gøres så appetitlig som muligt.BelægningNedenstående tabel viser belægningsprocenten opgjort for perioden 2009-2012 for gerontopsykiatrisk afsniti Haderslev.Belægningsprocenter, gerontopsykiatrisk afsnit i Haderslev, PAS centralt udtræk200920102011Belægningsprocent79,5 %70,5 %72,6 %

Det ses, at belægningsprocenten er relativ lav og faldende fra 2009 til 2012. Overbelægning forekommerikke.Gennemsnitlig indlæggelsestidNedenstående tabel viser den gennemsnitlige indlæggelsestid opgjort for perioden 2009-2012 forgerontopsykiatrisk afsnit i HaderslevGennemsnitlig indlæggelsestid for gerontopsykiatrisk afsnit i Haderslev, PAS centralt udtræk2009201020111.1-31.10.201226,221,715,921,1Den gennemsnitligeindlæggelsestid, antal døgnVedrørende den gennemsnitlige indlæggelsestid på afdelingen ses, at denne har været faldende. Det skaldog anføres, at tabellen inkluderer enkelte patienter, der får ECT-vedligeholdelsesbehandling, hvorindlæggelsesvarigheden kun er et enkelt døgn. Trækkes disse pt. ud af statistikken, er den gennemsnitligeindlæggelsestid lidt højere.Administrativt frihedsberøvedeVedrørende indlagte patienter på besøgsdagen, var ingen af de fem patienter administrativt friheds-berøvede.Beskikket bistandsværge/patientrådgiverVedrørende beskikket bistandsværge, er det yderst sjældent, at en patient har en sådan. Det er faktisk ikkeforekommet de sidste tre år.I henhold til de patienter, der må underkastes tvang, gives der patientrådgiver jf. psykiatrilovgivningen, idetder er en liste af patientrådgivere, der vælges fra. Patienten har ikke nogen indflydelse på valget af patient-rådgiver, men kan dog efter 1. samtale med rådgiveren ønske en anden rådgiver, der i så fald vil blive

tilkaldt. Afsnittet er meget stringent omkring procedure med information om og tilkald af patientrådgiver, ogdet er oplevelsen, at denne kommer tilstede hurtigt efter tvangsepisode.Dobbeltdiagnosticerede patienterPå udvalgets besøgsdag på afsnittet, var der ingen dobbeltdiagnose-patienter indlagt. Det forekommer ikkeså hyppigt, at der er dobbeltdiagnose-patienter indlagt, og i så fald er det overvejende alkoholmisbrug ogikke stofmisbrug, det drejer sig om. Det kan eksempelvis være en depressiv patient, der har udviklet etalkoholoverforbrug. Der fokuseres derfor på at fjerne årsagen til misbruget, og såfremt misbruget vedvarer,er der mulighed for behandlingstilbud ved rådgivningscenter i kommunen efter udskrivelse, parallelt medgerontopsykiatrisk efterforløb.Vejledning af patienters rettighederVedrørende vejledning af patienterne om deres rettigheder skal anføres, at de patienter, der undergivesadministrativ tvang, bliver vejledt om deres rettigheder i henhold til psykiatrilovgivningen. Ved alle tvangs-episoder udleveres skriftlig information til patienten med beskrivelse af tvangen og begrundelsen derfor, ogpatienten informeres om patientrådgivers navn, og ved efterfølgende samtale med denne suppleres informa-tionerne med oplysninger om klageadgang jf. lovgivningen.Afdelingen udleverer behovsmæssigt Sundhedsministeriets folderFrihedsberøvelse og anden tvang ipsykiatrien.Alment gives der løbende til alle patienter ved stuegang og kontakt til personalet informationer om diagnoseog behandlingstiltag, og patienterne tilbydes kopi af behandlingsplanen. Endvidere udfyldes på indlæggel-sesdagen en samtykkeerklæring, hvor patienten afkrydser samtykke til kontakt til egen læge, somatiskeafdelinger, kommune og andre instanser. Der oplyses for indeværende ikke systematisk patienterne om rettil aktindsigt. Skulle en patient bede om aktindsigt, er det den generelle holdning, at dette imødekommes,med mindre det vurderes, at aktindsigten decideret kan skade patient/behandlingsforløbet.Afsnittet udleverer efter behov brochuren ”Nyttiginformation til patienter og pårørende”,udgivet afPsykiatrien i Region Syddanmark (se bilag).I alt påtænker afsnittet i forbindelse med snarlig kommende revision af den informationsmappe, der udleve-res til patienterne ved indlæggelsen, at der til alle patienter udleveres nævnte pårørendebrochure, og at dergives information om aktindsigt, og endvidere at man får indarbejdet systematisk udlevering af Sundheds-ministeriet folder om ”Frihedsberøvelseog anden tvang i psykiatrien.”Endvidere vil det være oplagt i infor-mationsmappen, at inkludere information om § 71-tilsynet.Oplysning om husordnerVedrørende oplysning til patienterne omkring husordenen, er denne en del af indholdet i nævnte informa-tions- og velkomstmappe. Husordenen hænger endvidere synligt på alle stuer og på afsnittets gang. Såfremtpatienter med demens har svært ved at forstå punkterne i husordenen, gennemgås den med kontaktperso-nalet. Oplysningerne gentages efter behov, f.eks. vejledes en dement patient om, hvor rygerummet er, nårsituationen opstår.RekrutteringsproblemerRekrutteringsproblemerne i forhold til læger i regionen medfører konsekvenser i form af kompetenceover-føring til sygeplejersker i de ambulante behandlingsforløb, men da afsnittet er fuldt dækket med speciallæge,er der ikke i afsnittet nogen særlig kompetenceoverføring til andre medarbejdergrupper. I det ambulante

arbejde foregår der indimellem udredningsarbejde ved distriktssygeplejerskerne, og på baggrund derafdiagnostik og behandlingsforslag fra lægelig side. Det vil dog ofte være således, at selvom lægen ikkeumiddelbart taler med patienten i starten af behandlingsforløbet, vil dette finde sted senere i kontakten.Tværfagligt personaleDer har i en periode været mulighed for, at en ergoterapeut kom i afsnittet dagligt. Der er tæt samarbejdemed fuldtidsansat socialrådgiver, som også betjener det gerontopsykiatriske afsnit i Augustenborg. Der harikke været fysioterapeut ansat de sidste fem år.EfteruddannelseUddannelsesinitiativer for personalet:Personalet er henholdsvis sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt plejere. Der er løbendeuddannelse/opfølgning i konflikthåndtering og medicingivning. Der tilbydes den et-årige specialuddannelse tilsygeplejersker. Der er vejlederuddannelse til vejledere for henholdsvis sygeplejestuderende og social- ogsundhedsassistenter. Personalegruppen modtager hver anden måned supervision ved psykolog. Personalethar mulighed for at tage 2-årig relationsbehandleruddannelse; fire har gennemgået den, og de to næste erstartet.GenoptræningVedrørende genoptræning af patienterne sker det jævnligt, at patienten under længerevarende indlæggel-sesforløb har behov for fysioterapiforløb og evt. også ergoterapeutisk forløb. For indeværende kan dette dogikke tilbydes fra somatisk afdelings side, men der kan fås en vurdering og vejledning vedrørende træningved de nævnte faggrupper, som så effektueres af afsnittets eget plejepersonale. Der er endnu ikke en kon-kret samarbejdsaftale på plads med det somatiske sygehus i forhold til genoptræning. Genoptræning kanf.eks. komme på tale i relation til de patienter, der har mén efter blodprop i hjernen, og hvor det er erfaringen,at der sker funktionstab, såfremt der ikke foretages genoptræning hurtigt.Bevægelse som en del af behandlingenI forbindelse med de nationale satspuljeaftaler udmøntes midler til forebyggelse af tvang via fysisk aktivitet iefteråret 2012. Psykiatrisk Afdeling Augustenborg og Haderslev er tilmeldt projektet med et afsnit i Augus-tenborg. Hele afdelingen tilbydes uddannelsen af fire aktivitetskonsulenter, som kan medvirke til at motiveretil fysisk aktivitet i behandlingsforløbet. Derudover vil der med projektet være fokus på de eksisterende ram-mer, og hvorledes de bedre kan fordre til fysisk aktivitet.Dette gøres konkret ved, at afdelingen tilbydes (på samtlige matrikler) besøg af en instruktør, der giver tipsog tricks samt inspiration til anvendelse af eksisterende rammer til fysisk aktivitet som f.eks. ”gå og tale be-handlingsmøder”, opfordringer til at anvende trappen i stedet for elevatoren, indlagte motionskonkurrencer iforbindelse med normale gøremål, alternative møbler der fordrer til bevægelse.AktivitetstilbudVedrørende aktivitetstilbud for patienterne i dagligdagen kan anføres, at der mangler strukturerede aktivi-teter. Afsnittet har tidligere haft en ergoterapeut ansat i to timer hver formiddag, og denne igangsatte aktivite-ter for patienterne, herunder udflugter med minibus. Dette tilbud er ikke længere en mulighed. I stedetudfører kontaktpersonalet aktiviteter sammen med patienterne i form af eksempelvis samarbejde omkringborddækning og pålægning af rent sengetøj og strygning af tøj. Det vil sige de funktioner, som patienten erbekendt med fra hjemmet og bør vedligeholde færdighederne i. Patienterne tilskyndes til at udføre hånd-

arbejde, såfremt de har interesse derfor, eller at benytte motionscyklerne, foretage gåture og læse bøger ogblade og evt. lytte til afsnittets lydbånd eller se tv eller film på DVD, hvor afsnittet har en mindre samling.Når der er tilstrækkelige personaleressourcer, og herunder særligt, når der er elever tilstede i afsnittet, kander gennemføres aktiviteter såsom bankospil eller fællessang, men et mere formelt formiddagsmøde hverdag for patienterne har afsnittet af personalegrunde måttet ophøre med. Der kommer en præst i afsnittet 1 xugentligt, som patienterne har mulighed for at tale med. Der er en del af de yngre og mere velfungerendepatienter, som medbringer egen PC, som dog kun kan benyttes, hvis patienten har eget trådløst netværk.PårørendepolitikAfsnittet anvender regionens bruger-pårørendepolitik, som beskrevet i vedlagte brochure (se bilag). Der er igerontopsykiatrisk afsnit et nært samarbejde med pårørende, da den ældre patient er tæt forbundet og støt-ter sig til sit netværk. Pårørende er medinddraget f.eks. i form af deltagelse i stuegangssamtale i starten afindlæggelsesforløbet og senere i indlæggelsen efter behov. Særligt for de demente patienters vedkom-mende kan nærmeste pårørende evt. være til stede ved alle stuegangssamtaler.Afsnittet er fleksibelt med at inddrage pårørende i stuegangen på tidspunkter, hvor pårørende reelt harmulighed for deltagelse (f.eks. sent eftermiddag). Besøgstid i afsnittet er udstrakt fra kl. 10.00 – 21.00, idetder dog bedes om, at hvile- og spisetider respekteres. Der lægges vægt på, at de pårørende føler sigvelkomne og der gives evt. en kop kaffe eller et lille måltid, såfremt situationen fordrer dette, særligt hvispårørende kommer langvejs fra.Pårørende bidrager med viden, informeres om sygdom, symptomer, behandlings- og plejetiltag, samtdeltager i fremtidsplaner, alt sammen dog i en grad som patienten er indforstået med. Der er en udstraktbrug af telefon som kommunikationsmiddel.Ved udskrivelse gives tid til første ambulante samtale (oftest hjemmebesøg), således at pårørende harmulighed for at planlægge deltagelse deri.ForskningsprojekterVedrørende forskningsprojekter kan oplyses, at der ikke aktuelt er nogen projekter i afsnittet og herunderingen forsøg med medicin. Der har ej heller igennem de sidste tre år været nogle forskningsprojekter i gang.Problemstillinger i forbindelse med patienter med anden etnisk oprindelseVedrørende problemstillinger i forbindelse med patienter med anden etnisk oprindelse end dansk kan anfø-res, at det er sjældent, at der i det hele taget er patienter med anden etnisk oprindelse. Indenfor de sidste treår har der været en enkelt færøsk patient indlagt og enkelte patienter med tysk baggrund. Man klarede desprogmæssige problemer ved hjælp af de eksisterende kompetencer blandt personalet i afsnittet for disseindlæggelsesforløb, og der var ikke særlige problemstillinger tilknyttet.