§71, Alm.del - 2012-13 - Bilag 49: Endelig rapport for uanmeldt tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland den 24/8-12

Endelig rapport om § 71-tilsynets uanmeldte besøgpå Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland, Sikringen,den 24. august 20121. IndledningFredag den 24. august 2012 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt tilsynsbesøg på PsykiatrihospitaletNykøbing Sjælland, Sikringsafdelingen. § 71-tilsynet blev vist rundt på hhv. P1 og P3 og havdelejlighed til at tale med personale og patienter på afsnittene.2. Tilsynet udtalerTilsynet finder det positivt, at antallet af liggende bæltefikseringer er faldet fra markant fra 2009 til2012 som følge af indførelsen af oppegående fiksering.Tilsynet har noteret sig regionens redegørelse for overskridelser af de anbefalede medicindoser ogsender den videre til Sundhedsstyrelsen for en kommentar.Tilsynet har noteret sig regionens redegørelser vedr. restriktioner i patienternes indkøb af fødevarerfra den lokale købmand og sender den videre til Ombudsmanden for en kommentar.Tilsynet finder uheldigt, at der er forholdsvis lang gennemsnitlig ventetid for enkelte patienter for atkomme på Sikringen.Tilsynet finder det positivt, at de gennemførte efteruddannelsesaktiviteter i sikkerhed har bragtantallet af arbejdsskader ned siden 2007.3. Kort om SikringenSikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland har 30 pladser og modtager som den eneste i Danmark,patienter i henhold til dom til anbringelse i Sikringsafdelingen, patienter til mentalobservering samtpatienter med farlighedsdekret eller som er varetægtssurrogatfængslede.4. Tilsynets rundgang på afdelingenIndgangen til hele afdelingen foregår gennem en sluse og dernæst et vagtområde med videoover-vågning af området, som er bemandet i døgndrift. Herefter skal man igennem endnu en sluse for atkomme ind på en lang gang, hvorfra der er adgang til de 3 afsnit via hver deres egen sluse.Afdelingen består af 3 afsnit hhv. P1, P2 og P3, som alle er lukkede, sikrede afsnit med hver 10 nor-merede sengepladser. På besøgsdagen var der indlagt 30 patienter. Vi fik oplyst, at der i udgangs-punktet er samme slags patienter på alle 3 afsnit, ligesom der benyttes oppegående fiksering på alle3 afsnit.Afsnittene er alle beliggende i stueplan i et byggeri fra 1981. Afsnittene er forholdsvis ens indrettet ogråder over 10 enestuer af samme størrelse, hvoraf ingen har eget toilet eller bad. Dertil kommer 3isolationsstuer (en på hvert afsnit), hvortil der er eget bad og toilet.Herudover er der på hvert afsnit 1 opholdsstue, 1 spisekøkken og køkken samt 1 baderum med toiletsamt 1 separat toilet. Fælles for hele afdelingen er der 2 sale til motion og sociale arrangementer.

Afdelingen er indrettet med farvet linoleum på gulvene og farver på væggene. På gangene var derdesuden opsat billeder og opslagstavler på væggene.I sluserne til P1 og P3 så tilsynet et besøgsrum hvert sted, hvor patienter kan få besøg, uden at debesøgende kommer ind på selve afsnittene. Rummene var indrettet med et bord med stole rundt om,sofa og lænestole omkring et sofabord. Der var desuden tv, musikanlæg, spil og legetøj i en reol samtblomster. Rummene er ikke så store, men fremstår pæne. Der var et aflangt vindue med udsigt tilgrønt og muren rundt om området bagved.Tilsynet så baderummet på P1, som var et stort, hvidt baderum med toilet, bruser med badeforhængog håndvask med spejl. Der var en aflåst bås, som tidligere havde været et ekstra bad, men nu blevbrugt til vaskemaskine og tørretumbler. Personalet gav udtryk for, at det var i underkanten kun athave 1 bad til 10 patienter.Tilsynet så en opholdsstue, som var indrettet med 2 borde med stole omkring (det ene bord varmeget diskret boltet til gulvet) i den ene ende og sofaer og lænestole i den anden ende. I stuen varder desuden adgang til tv, musikanlæg og en computer. Der var en reol med en masse spil osv.Der er generelt begrænset udsyn fra vinduerne på grund af de høje mure rundt om Sikringen, mender er flere steder udsigt til grøn beplantning.Personalet oplyste, at afdelingen nu er blevet helt røgfri, og patienterne derfor kun må ryge i gård-haverne.Afsnittene har hver især en gårdhave. På P1 var der er par haveborde med bænke og en stor grøngræsplæne. Der var desuden opstillet en pavillon med lidt havemøbler, hvor der blandt andet kanryges, når det regner. Ud over det på P1 nævnte var der på P3 også æbletræer i gårdhaven.Tilsynet så en patientstue på P1, som var indrettet med et lille klædeskab, nogle hylder, en seng, enbordplade langs vinduet, en stol og håndvask og spejl, som er standard på alle værelserne. Desudenhavde patienten en lænestol, tv og musikanlæg på værelset. Patienterne har mulighed for at med-bringe personlige ting og selv indrette deres stuer, hvis de ønsker det.Tilsynet så også en patientstue på P3 med samme standardmøblement. Derudover var der en megetstor tv-fladskærm i vindueskarmen. Personalet oplyste, at afdelingen stiller små tv’er til rådighed, mende fleste patienter vælger dog selv at købe et større tv.På P1 talte tilsynet med en patient (+ vagt), som var i oppegående fiksering. Hun var ikke fikseret påbenene, og håndremmene var fastgjort til et mavebælte, som gav forholdsvis stor bevægelighed forarmene. Hun fortalte, at hun var rigtig glad for at kunne komme ud i opholdsstuen og f.eks. spille oghave kontakt med andre og komme i haven for at ryge. Tidligere havde hun været meget bælte-fikseret på egen stue og været meget isoleret, som følge heraf.Med oppegående fiksering kan hun nu få besøg af sin familien, hun kan spise to gange om ugen medde øvrige patienter og gå i haven alene 2 gange dagligt for at ryge. Hun føler sig ikke generet af, atde øvrige patienter ser hende med remmene på.

Hun fortalte i øvrigt, at hun føler sig mindre vred og derfor har fået et bedre forhold til personalet ogdesuden har fået det fysisk bedre af ikke at ligge så meget ned som tidligere. Hendes vagt sagde iforlængelse heraf, at patienten ikke er så selvskadende mere, som tidligere. Hendes generellebedring har også betydet, at hun nu har fået lov til at have tv og musikanlæg på egen stue.Patienten var generelt tilfreds med at være på Sikringen og var tilfreds med maden, men var utilfredsmed, at patienterne ikke måtte ryge på egen stue. Til gengæld synes hun, det var ok, at der varbegrænsninger på, hvor meget hun måtte ryge dagligt – for hendes vedkommende 2 x 2 cigaretterdagligt i haven.På P3 talte tilsynet med personalet samt 2 af patienterne. Personalet fremviste og prøvede remmenetil oppegående fiksering, så tilsynet fik mulighed for at se, hvordan de virker. Remmene er fleksible ogkan spændes ud og ind alt efter patientens tilstand. Personalet fortalte, at det kræver 4 personaler at”påmontere” eller ”afmontere” bælterne på patienten.På P3 benytter 1 patient pt. oppegående fiksering og har gjort det i ca. 2½ år. Det betyder meget forpatienten, blandt andet fordi vedkommende har stomi og dårlig tarm- og lungefunktion, og derfor hargodt af at komme op og bevæge sig. Pt. er patienten i oppegående fiksering ½-1 time om dagen samtom aftenen. Dette er sat i en fast plan, dog efter en konkret vurdering hver gang. Det fungere godt nu,men patienten skulle vende sig til det i starten. Personalet gav udtryk for, at de er glade for den oppe-gående fiksering.På P3 talte tilsynet også med 2 af patienterne. Den ene fortalte, at han havde haft et godt ophold påafdelingen og fået god hjælp. Det er anden gang han er på Sikringen, og i denne omgang har hanværet der i ca. 3½ år, men skal snart videre i systemet. Han kunne godt tænke sig, at man må rygepå værelserne og ikke kun i gården. Han må ryge i gården 4 gange om dagen i ca. ½ time ad gan-gen.Begge patienter gav udtryk for, at de ikke var tilfredse med maden, jf. afsnittet nedenfor om mad.Oppegående fikseringOverlægen gav udtryk for, at de nye regler om brug af oppegående fiksering havde medført en storinteresse blandt psykiatere generelt. Sundhedsstyrelsen er i gang med en evaluering af oppegåendefiksering og kommer derfor på tilsyn, hvilket er rigtig godt ifølge overlægen, som til gengæld gav ud-tryk for, at det ugentlige tilsyn er unødvendigt, da der ikke sker så hurtige forandringer fsva. oppe-gående fiksering.Aktuelt er der fem patienter på Sikringen, som benytter oppegående fiksering. To af patienterne harhaft det siden 24/12 2010, en patient siden 16/2-2011, en siden 17/2-2011 og den sidste siden 22/6-2012.Erfaringerne indtil videre er, at oppegående fiksering er en nødvendighed i forhold til den personligepleje f.eks. bad. Derudover profiterer patienterne socialt af at kunne komme ud i fællesskabet ofterefrem for at være isoleret på patientstuen.Overlægen fremhævede, at det konkret giver problemer at bevilge oppegående fikseringer i weeken-der/helligdage, da det ifølge reglerne er nødvendigt, at overlægen konkret tager stilling til, om patien-

ten skal i oppegående fiksering eller ej. Der er kun 1 overlæge på Sikringen, og han har normalt fri iweekenderne. Personalet foreslog en regelændring, sådan at stillingtagen kunne uddelegeres til denvagthavende, når overlægen var fraværende.Der blev også udtalt kritik af registreringssystemet SEI, hvor man ikke altid kan trække de relevanteoplysninger ud. Desuden er systemet meget tungt at arbejde i, og stabiliteten er meget varierende oggør det ofte svært at registrere oplysningerne.Indlæggelse/udskrivningAlle patienter på Sikringen har en eller anden form for dom, jf. ovenfor. I henhold til psykiatrilovens §40 kan justitsministeren bestemme, at ekstraordinært farlige personer skal anbringes på Sikringen.Ligeledes er det også Justitsministeriet, som tager stilling til ændringer i betingelserne f.eks.spørgsmål om udgang og ophør af anbringelse på Sikringen. Det er således ikke noget afdelingenselv tager stilling til.Typisk er patienterne i gennemsnit 7,6 år på afdelingen og vil som oftest efterfølgende blive overflyttettil en lukket retspsykiatrisk afdeling. Opfattelsen er, at ændringer i retspraksis har medført, at patien-terne er længere tid på afdelingen end tidligere, idet patienter med en anbringelsesdom, som afdelin-gen vurderer klar til at komme videre, har fået forlænget deres indlæggelse, mens de venter på op-hævelse af dommen.Desuden skyldes stigningen også, at enkelte af patienterne har meget lange indlæggelser med envarighed over 20 år, og at mange patienter er blevet mere syge end tidligere.Det blev oplyst, at ca. 40 pct. af patienterne har anden oprindelse end dansk, og at alle patienter - pånær 1 - lider af skizofreni.AktiviteterDe fleste aktiviteter foregår på afdelingen, da der er begrænset udgang, og det kun sker eftertilladelse fra Justitsministeriet.To gange om ugen kommer der 2 idrætslærer for at lave aktiviteter med patienterne. Der er blandtandet mulighed for fodbold, spinning og styrketræning, dels på afdelingen/gårdhaven og i de 2 sale.RygepolitikRegionen har gjort afdelingen helt røgfri for 2 år siden, hvilket betyder, at patienterne kun må ryge igårdhaverne. Det blev oplyst, at der tidligere havde været mange klager for personalet over massivrygning på patientstuerne. En anden begrundelse er, at rygning reducerer medicinens effekt.Det blev oplyst, at det selvfølgelig har givet utilfredshed hos de rygende patienter, fordi rygning harfyldt en stor del af deres tid, men at mange har vænnet sig til at ryge væsentlig mindre, fordi det ikkeer muligt rent praktisk at gå i gårdhaven og ryge uafbrudt. Det har desuden haft den positive effekt, atpatienterne ved at ryge mindre, har fået bedre tid til at deltage i andre aktiviteter.MadenTilsynet spurgte til den kostproblematik om bl.a. for små portioner og begrænsning af indkøb afusunde madvarer, som var aktuel ved tilsynets sidste besøg.

På P1 oplyste personalet, at de ikke oplevede, at der var så stor fokus på problemstillingen længere,efter at der havde været en god dialog med patienterne, og portionsstørrelsen også var blevetændret. Det blev oplyst, at der blev udarbejdet individuelle kostplaner for patienterne, da der erforskellige hensyn at tage blandt andet for at undgå massiv vægtøgning pga. medicin m.v.På P3 talte tilsynet med 2 af patienterne, som gav udtryk for, at der var for meget æg på menuen, ogat maden generelt havde for lidt smag. De kunne godt tænke sig større valgmuligheder ud fra demuligheder, der er på madplanerne fra Holbæk Sygehus, som leverer mad til afdelingen. Den enepatient oplyste endvidere, at de på P3 ikke må drikke cola og kaffe i gården, men det må de på P1.Den anden patient kunne godt tænke sig, at de engang imellem havde en hyggedag for patienterne iopholdsstuen med cola og slik.Personalet oplyste, at der har været nedsat et udvalg for at se på maden, men at der ikke rigtig erkommet noget ud af det, hvilket de ikke var tilfredse med.PersonaleNormering for lægeligt personale er 2,5, for sygeplejersker er den 7 på hvert afsnit inkl. afdelings-sygeplejersken og for øvrigt plejepersonalet 22 på hvert afsnit + 7 sikkerhedsmedarbejdere.Plejepersonalet har følgende normering i vagt: 10 i dagvagt, 5 i aftenvagt og 2 i nattevagt samtweekendvagt: 5 + 5 + 2.Herudover er der 2 psykologer, 0,75 socialrådgiver, 2 ergoterapeuter og en musikterapeut 15 timerugentligt samt 2 idrætslærere.Personalet på P1 oplyste, at der ikke er problemer med at få ledige stillinger besat, og at der er enstabil kerne af modne medarbejdere, hvoraf under 10 pct. skønnes at være 30 år. Normeringen påSikringen er generelt god.Hvor der tidligere var 2 overlæge på afdelingen, er det nu kun 1.Som led i at det har været vedvarende svært at rekruttere nok mandligt personale, har Sikringenigennem de senere år haft et samarbejde med et vagtfirma, som stiller mandlige vagter til rådighed.Afdelingen har selv uddannet vagterne til opgaven og har rigtig god erfaring med samarbejdet.Vagterne bistår altid det uddannede personale, som har ”kommandoen”. Som resultat heraf udgørvagterne 1/3 af den mandlige normering p.t.Når det er svært at rekruttere mandligt uddannet personale skyldes det, at social- og sundheds-assistentuddannelsen ikke - som den gamle plejeruddannelse - appellere til mænd. En løsning kunnevære en decideret voksenuddannelsen inden for psykiatrien, mente personalet.Afdelingen havde fået et bedre arbejdsmiljø bl.a. som resultat af efteruddannelse ved en eksternkonsulent, ligesom antallet af voldelige episoder med skader til følge er mindsket. Da der er tætpersonlig kontakt på afdelingen har personalet mulighed for at iføre sig hjelm og sikkerhedsvest vedekstremt voldelige patienter.

FlytningRegionen har truffet beslutning om at flytte Sikringsafdelingen til Slagelse i forbindelse med nytbyggeri af superhospital. Flytningen skal ske om ca. 2 år. Sikringsafdelingen vil fortsat råde over 30pladser, men der vil blive betydelig mere plads på afsnittene herunder eget toilet og bad påpatientstuerne.Personalet fortalte, at de havde været inddraget i arbejdet med indretningen af de nye lokaliteter iSlagelse og følte, at de havde fået indflydelse. De så frem til at få nye og mere tidssvarende rammerfor afdelingen – ikke mindst ekstra plads, som er nødvendig for den overgang på afdelingen fra atvære vagter til i højere grad at være behandlere.I forbindelse med flytningen til Slagelse var forventninger umiddelbart, at store dele af personalet vilflytte med.5. Region Sjællands svar på opfølgende spørgsmålAnvendelse af tvangNedenfor ses en opgørelse over antallet af tvangsfikseringer i perioden 1/1-2009 – 30/6-2012

Der er ikke anvendt beskyttelsesfiksering i den opgjorte periode.Tallene for oppegående tvangsfiksering er en opgørelse af antal godkendelser. Da remme til oppe-gående tvangsfiksering først blev taget i brug i december 2010 figurerer de ikke forud for dette år.Tallet for 2011 dækker fire patienter, der hver har fået to halvårlige tilladelser, for 2012 havde fempatienter pr. 30/6 hver fået én halvårlig tilladelse til oppegående tvangsfiksering.Udøvelsen af tvangUdøvelsen af tvang generelt varierer udelukkende i forhold til patienternes psykiske tilstand, ogeksempelvis ikke i forhold til, om der er tale om hverdag eller søgnehelligdage.Ved liggende bæltefiksering af patienter tilses de fire gange i døgnet af en læge, og desuden af enekstern overlæge efter 48 timer, derefter ugentligt. Ved bæltefiksering er der desuden altid fast vagtved patienten (Psykiatrilovens § 16).Forud for anvendelsen af oppegående tvangsfiksering i henhold til psykiatrilovens bestemmelserherom gennemføres den i loven fastsatte godkendelsesprocedure. Når tilladelse foreligger, anvendesoppegående tvangsfiksering af den konkrete patient efter individuel vurdering af patientens ønsker ogbehov. Der bliver dagligt efter tilsyn af patienten lagt en plan for anvendelsen af oppegående tvangs-fiksering ved overlæge/speciallæge (ansat i afdelingen). Desuden vurderer en ekstern speciallægeefter tilsyn af patienten ugentligt indikationen for anvendelse af den oppegående tvangsfiksering, ogyderligere vurderer en tredje speciallæge (ligeledes ekstern) efter tilsyn af patienten indikationenhvert halve år forud for indsendelse af ansøgning om godkendelse/forlængelse af tilladelsen.Tilladelse gives efter vurdering fra Sundhedsstyrelsens særligt sagkyndige råd – i den forbindelseudsender rådet en fjerde speciallæge til Sikringsafdelingen, hvor denne ligeledes konkret vurdererpatientens tilstand, med henblik på brug af oppegående tvangsfiksering.Efter afslutning af tvangsindgreb foretager personalet opfølgningssamtale (kaldet eftersamtale) medpatienten, her drøftes hvordan patienten kan undgå fremover at blive udsat for ny tvang.Erfaringer med oppegående fikseringSom det kan ses i det foregående afsnit skete der et fald i brugen af bæltefikseringer fra 2010 til2011. De første tilladelser til brug af oppegående remme blev givet i december 2010 og januar 2011.Faldet i brugen af liggende bæltefikseringer er det direkte resultat af denne lovændring.

Oppegående tvangsfiksering er et væsentlig lempeligere indgreb end liggende bæltefiksering, hvorforenhver erstatning af liggende fikseringer med oppegående tvangsfiksering må anses for hensigts-mæssig.Oppegående tvangsfiksering tages eksempelvis i brug ved badning af patienten, og udgør i denforbindelse et mere lempeligt indgreb end den liggende bæltefiksering med sengebadning, der ellersville have været alternativet. Det er helt nødvendigt for enkelte patienter, da disse er så urenlige, atdet ellers ikke ville være muligt, at sikre dem basal hygiejne.Anvendelsen af oppegående tvangsfiksering bidrager ligeledes til, at patienter, der ellers ville haveværet døraflåst døgnet rundt, får mulighed for at deltage i tidsmæssigt afgrænset fællesskab med deøvrige patienter. Remmene sikrer, at deltagelse i fællesskab kan finde sted uden risiko for, at hverkenmedpatienter eller personale udsættes for vold fra patientens side.Den meget omfattende og ressourcekrævende opfølgende godkendelse af fortsat anvendelse afoppegående tvangsfiksering opfattes som en væsentlig ulempe ved den eksisterende ordning.Overlægen anvender således mellem halvanden og to timer hver dag til opfølgende vurdering, tid derkunne bruges til terapeutisk arbejde af et væsentligt antal patienter.Det skal i denne forbindelse bemærkes, at disse patienters tilstand ikke ændrer sig hverken fra dag tildag eller ugentligt. Der er tale om kroniske patienter med stationær sygdomsudvikling, hvorforeffekten af ændrede tiltag er umiddelbar ved iværksættelsen, og ellers om muligt langsomt sætter indmed en tidshorisont på adskillige måneder til flere år. Der vurderes derfor ikke at være behandlings-mæssige årsager til fortsat daglig godkendelse.Det vil således være en væsentlig lettelse - og uden ulemper for patienterne - hvis der ved lovensrevision eventuelt kan blive mulighed for justering af lovgivningen på baggrund af de erfaringer, manhar gjort med den nuværende ordning.Se i øvrigt bilag 1 med cases.EletrochokECT med tvangDer er foretaget tvangsbehandling med ECT af to af Sikringsafdelingens patienter. Den første patientmodtog i alt ti ECT-behandlinger i perioden fra 27. januar 2011 til 21. februar 2011. Den anden patientmodtog i alt syv behandlinger i perioden fra den 8. juni 2012 til den 22. juni 2012.Frivillig ECT-behandlingFørstnævnte patient modtog efter forløbet med tvangsbehandling senere en række behandlingeruden brug af tvang.MedicinforbrugetI det første årti af 2000-tallet steg medicinudgifterne til det dobbelte, som konsekvens af overgangentil nyere præparater. Denne stigning er i de seneste år stagneret. Som det kan ses nedenfor er etsvagt fald i medicinudgifterne fra 2009 til 2011.

Brugen af medicin på Sikringsafdelingen afspejler som hovedregel, at de mest anvendte nyereantipsykotiske præparater har været benyttet overfor de patienter der anbringes på Sikringsafdelin-gen, sædvanligvis uden væsentlig effekt. Der benyttes derfor oftest kombinationsbehandlinger medældre og nyere præparater, hvor dosis afhænger af virkning og bivirkninger. På trods af disse tiltagses der på forskellige måder bivirkninger af medicinen hos størstedelen af patienterne.Den psykiske sygdom fører ofte i sig selv til overvægt. Derudover har den anvendte medicin også oftesom bivirkning, at patienten får vægtøgning. Dette søges imødegået ved bl.a. idrætstilbud, og efter enindividuel vurdering - hvis patientens BMI i særlig grad overstiger det tilrådelige - at indføre restrikti-oner på dennes indkøb af sodavand og slik. Mange patienter lider endvidere af forstoppelse sombivirkning, hvor motion også gavner.Ca. halvdelen af patienterne får medicin af en type der giver øget mundvand, der medfører øgetsavlen, især når patienten sover. Desuden får en del patienter muskelstivhed. For at imødegåbivirkninger for hjerne, hjerte, nyre og lever, tages de anbefalede blodprøver, EKG m.v.MedicindoserDe anbefalede medicindoser fremgår af information fra lægemiddelindustrien og Lægemiddel-styrelsen, og har således vejledende karakter. Der kan i forhold til enkelte patienter ses overskridelseaf dosis beskrevet i de generelle anbefalinger. Denne overskridelse sker dog i givet fald på baggrundaf en individuel vurdering af patientens tilstand og med hensyntagen til virkning og bivirkninger.Sundhedsstyrelsen har i sin betænkning om antipsykotika argumenteret for en konkret vurdering afden enkelte patients symptomer samt af virkninger og bivirkninger af det enkelte præparat. Der ersåledes altid tale om en afvejning af fordele og ulemper for patienten - fordelene skal naturligvis afhensyn til patienten veje tungest, også for at få patienten til at samarbejde om behandlingen på korteller lang sigt.På opfølgende spørgsmål fra § 71-tilsynet vedr. antallet af overskridelse af anbefalende medicindoserhar regionen oplyst:Der antages at være ca. 16.000 mennesker med skizofreni i Danmark, heraf er der til stadighedindlagt 30 på Sikringsafdelingen. De 30 patienter udgøres af en kreds, der alle - inden de kommer tilSikringsafdelingen - er vurderet som egentlig personfarlige. Det vil sige at de enten har begået megetalvorlige voldelige forbrydelser, f.eks. mord, mordforsøg, voldtægt, torturlignende vold, eller gentagnegange har udøvet anden vold overfor familie, medpatienter eller personale samtidig med at de erpsykotiske som led i deres skizofreni-sygdom.Patienterne kommer til Sikringsafdelingen i kraft af et farlighedsdekret fra Justitsministeriet eller endom til anbringelse i afdelingen. Enkelte kommer efter en retskendelse som led i mentalobservation

med statsadvokatens samtykke og som varetægtssurrogatanbragte, hvis de antages at væreflugtfarlige i andre regier og til fare for retssikkerheden.Ca. 2/3 af patienterne har farlighedsdekret og ca. 1/3 har dom til anbringelse på Sikringsafdelingen.Forinden udstedelse af farlighedsdekret skal patienten være forsøgt behandlet medicinsk med fleretyper psykofarmaka, herunder antipsykotika. Baggrunden herfor er, at patienternes aggressivitethænger sammen med deres svære psykotiske tilstand med hallucinationer og vrangforestillinger, somofte gør dem angste, forpinte, vrede eller krænkede, hvorefter de kan handle udadrettet ogaggressivt. Patienterne kan have oplevelsen af at have en mission med at redde verden fra ondevæsener, eller føle sig forfulgt eller generet på voldsom vis med uhyggelige syner eller stemmer, derhåner, bagtaler eller kommanderer. Stemmerne kan have et sådant virkelighedspræg for patienten, athan handler på deres kommando. Der kan også være anden oplevelse af at blive styret udefra viaf.eks. en indopereret chip eller lignende.De patienter, der kommer på Sikringsafdelingen, har altså ikke i hverken første, anden eller måsketredje eller fjerde omgang haft en god effekt af den hidtil anvendte medicinske behandling.Når patienterne ankommer til Sikringsafdelingen får de først og fremmest ro, struktur og faste rammerfor dagligdagen, med en genkendelighed for alle rutiner, hvilket giver dem tryghed i videst muligtomfang.Oftest vil de i starten være underlagt døraflåsning som led i sikkerheden, og patientens daglige rutinerbestår i så fald - ud over læge- og evt. psykologsamtaler - af timekontakt med måltider, haveture tilrygning og motion, toiletbesøg, badning, medicinering m.v. Senere indgår gradvist optrappendesamvær med medpatienter og personale, såkaldt fællesskab med fællesmåltider, spil og fjernsyn idagligstuen, samvær i haven og sideløbende tilbud om idrætsaktiviteter, ligesom de trænes ialmindelig dagligdags levevis med vasketøj, rengøring og madlavning, ofte sammen medergoterapeuter. Der kan desuden være besøg af pårørende efter aftale. Efterhånden indgår ogsåudgange med ledsagelse af 2 personaler, først til hospitalets område, efterfølgende til by eller omegn.Sideløbende med denne dagligdag påbegyndes et systematisk arbejde med at gennemgå, hvilketyper antipsykotika, der med mindre effekt har været forsøgt anvendt og i hvilke doser, og herefterforsøge, om andre typer i stedet kan have effekt på patientens sygdom. Som oftest anvendes etældre, velkendt præparat, Clozapin, der imidlertid især i begyndelsen kræver løbendeopmærksomhed på risiko for forandringer i blodbilledet og nerveimpulsoverledningen i hjertetsmuskulatur, men også andre antipsykotika, især af depottype, anvendes. Depotmedicin indgives igivet fald hver uge eller hyppigst hver 2., 3. eller 4. uge, hvilket har den fordel, at dosis afgives jævntmed færre bivirkninger til følge, og måske mulighed for lavere slutdosis. Det sikres undervejs, atmedicinen faktisk indtages og ikke spyttes ud.Den anvendte dosis vil ofte skulle optrappes, og ved fortsat utilstrækkelig effekt tillægges yderligereét, eventuelt flere præparater af antipsykotikatype. Der kan også vær tale om stemningsstabiliserendemedicin af antiepileptikatype, antidepressiva eller beroligende, angstdæmpende medicin(benzodiazepiner) eller medicin der kan mildne bivirkninger som muskelstivhed, trippen eller spytflåd.

Der anvendes ikke forsøgsbehandling, idet retspsykiatriske patienter ikke må indgå imedicinafprøvningsprojekter/forskningsforsøg. Det er således anerkendte produkter der benyttes, ogfor hovedpartens vedkommende i alment anbefalede doser.Der foreligger ikke - heller ikke i Sundhedsstyrelsens retningslinjer - maksimumgrænser for dosis aff.eks. antipsykotika eller benzodiazepiner, men alene anbefalede grænser, som fremgår af medicin.dkeller promedicin.dk.Når det efter konkret vurdering skønnes nødvendigt at anvende højere doser end anbefalet for atsikre patienten den bedst mulige behandling, sker det i form af langsom optrapning for hvert enkeltpræparat ad gangen, hvor effekt og udvikling af bivirkninger vejes op mod hinanden. Samme frem-gangsmåde anvendes flere steder i udlandet, hvor der ikke er fastlagt grænser for dosis. I den medi-cinske behandling af patienterne på Sikringsafdelingen følger man systematisk patienterne medanvendelse af bl.a. EKG-måling, blodprøver og serummåling af medicinkoncentration efterretningslinjerne, ligesom der samarbejdes med de somatiske sygehuse efter behov.Der har i perioden 2010 - 2012 været anvendt højere medicindoser end anbefalet på hjemmesidernemedicin.dk eller promedicin.dk i følgende omfang:Tabel 1B. Antalpatienterder har fåetantipsykotika343334C. Antalpatienterder har fåetBenzodia-zepiner222219D. Antalpatienter medoverskridelser- antipsykotika131415E. Antalpatienter medoverskridelser- Benzodia-zepiner231

Ligesom selve anvendelsen af højere doser varierer meget, gælder det samme for varighedenaf anvendelsen i hvert enkelt tilfælde. Det vedlagte bilag 2 viser varigheden af de anvendtehøjere medicindoser for hver enkelt af de patienter, som har fået højere doser end det fremgår afanbefalingerne.De patienter, i forhold til hvilke der om nødvendigt anvendes højere dosis, er alle svært syge. Enkeltepatienter er i kraft af deres genetiske udrustning disponeret til at omsætte medicin hurtigt, og harderfor behov for højere dosis, og derudover styres dosis endvidere af effekt og af bivirkninger.Med disse svært syge patienter er der modsatrettede hensyn og dilemmaer at iagttage. Patienternehar af etiske årsager krav på en behandling, der er så effektiv som muligt med henblik på at lindrederes sygdom. Men også af sikkerhedshensyn overfor medpatienter, pårørende og personale, og forat undgå tvangsanvendelse i form af bæltefiksering, døraflåsning m.v., kan det være nødvendigt atberolige patienten. Dette skal dog i givet fald anvendes meget balanceret og hensyntagende, idetpatienterne naturligvis ikke beroliges eller sløves i et omfang, så der opstår risiko for fejlsynkning ellerrespirationsstop.Forud for eventuel anvendelse af oppegående tvangsfiksering af patienter på Sikringsafdelingen, skaldenne foranstaltning godkendes af Sundhedsstyrelsens særligt sagkyndige råd. Speciallæger ipsykiatri fra dette råd har konkret vurderet, at der ikke anvendes eksperimentel medicin eller doseringpå Sikringsafdelingen.Flere af de dårligst fungerende patienter i Sikringsafdelingen har gennem de senere år været vurderetved second opinion af eksterne neurologer og/eller psykiatere samt Sundhedsstyrelsens sagkyndigepsykiatere. Konklusionen har været, at der ikke var neurologisk lidelse som årsag til patienternesfremadskridende forringede funktionsniveau og at der ikke var alternativer til den medicinskebehandling, som patienterne modtog.Kostplan./. Kostplan for ugerne 40 og 41 er vedlagt som bilag 3. Patienterne har til morgenmad mulighed for selvat vælge enten ymer med henholdsvis müsli, cornflakes o.l., eller brød med ost, marmelade o.l. Tilfrokost får patienterne den menu, der i menuplanen er markeret ”Smørrebrød Normalkost” fra ’KoldMenu’. Til aftensmad får de menuen markeret ”Hovedret Normalkost” fra ’Varm Menu’.Som nævnt bliver der generelt bestilt normalkost til patienterne, de kan dog på eget initiativ anmodeom f.eks. at få vegetarmad.

Portionsstørrelserne såvel som variation af kosten er sammensat og fastlagt af centralkøkkenet,Holbæk Sygehus. Hvis patienterne finder portionsstørrelserne for små, retter afdelingssygeplejerskenhenvendelse til centralkøkkenet med henblik på justering.Udover maden fra centralkøkkenet bestiller patienterne købmandsvarer fra den lokale købmand, ogde kan på den måde efter eget valg selv supplere den mad hospitalet serverer.Sikringsafdelingen sørger for at have sociale arrangementer, hvor mindre usunde madvarer, isærfrugt indgår i samværet, og det anses ikke for hensigtsmæssigt at fremme forbruget af slik iafdelingerne, da en del patienter i forvejen er overvægtige. Der er i øvrigt, som det også er omtalt isvaret til spørgsmål om aktivitetstilbud, ugentlige grillarrangementer på hvert af afsnittene.Afdelingen kan oplyse, at der for tre år siden rigtig nok var et udvalgsarbejde i gang. Det er dog ikkerigtigt, at der ikke kom noget ud af det. Udvalgets arbejde har medført, at der er blevet indførtmellemmåltider, og disse måltider indeholder flere fibre for at give en bedre mæthedsfornemmelse ogbedre tarmfunktion. Mellemmåltiderne består bl.a. af boller tilsat havregryn og tilføjet forskelligt slagstilbehør til pålægget, f.eks. pesto.På opfølgende spørgsmål fra § 71-tilsynet om evt. begrænsninger i patienternes indkøb af fødevarerhos den lokale købmand har regionen desuden svaret følgende:Psykiatrien Region Sjælland har for nylig besvaret et spørgsmål fra Folketingets Sundhedsudvalg(SUU alm. del – spm. 207) vedrørende patientkost på Sikringsafdelingen, og oplyste i denneforbindelse bl.a. følgende:Patienter på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland må på grund af deres svære sygdom ofteopholde sig i afdelingen i længere tid. Dette stiller ikke kun særlige krav til en lang række forholdvedrørende behandling, pleje, aktivering m.v., men også til den kost, der tilbydes patienterne.Der har de senere år generelt været sat større og større fokus på den mad, der serveres forpatienterne på de danske sygehusafdelinger. Baggrunden herfor er bl.a. en større erkendelse afog indsigt i sammenhængen mellem på den ene side optimal behandling og pleje, og på denanden side en hensigtsmæssig og tilpasset kost, og fra sygehusenes side forsøger man derforogså at motivere patienterne til en sund kostindtagelse.Afdelingsledelsen for Retspsykiatrisk afdeling vil gerne være med til at sikre, at patienterne påsåvel Sikringsafdelingen som de øvrige enheder inden for afdelingsledelsens område får en sundog ernæringsrigtig kost. Der er således formuleret en kostpolitik for bl.a. Sikringsafdelingen, derdels skal medvirke til at give patienterne en sund, daglig kost, dels give en ramme for atpatienterne efter konkret vurdering kan tilbydes andre fødevarer og desuden selv få mulighed forat foretage indkøb ud over den mad, der tilbydes fra køkkenet.Den daglige patientkost til patienterne på Sikringsafdelingen modtages fra sygehuskøkkenet iHolbæk, som arbejder efter principper, der skal medvirke til at give patienterne en ernæringsrigtigkost, hvor der også tages hensyn til patienternes særlige behov. Det er således generelt ledel-sens holdning, at kostkonceptet for Sikringsafdelingen samlet set skal give mulighed for indivi-duelle tilpasninger og justeringer, så det kan målrettes enkeltpatienters eventuelle særlige behov.

I det omfang den leverede sygehuskost ikke dækker behovet hos den enkelte patient på Sikrings-afdelingen, kan der således f.eks. bestilles ekstra mad ud over de fastlagte portioner, herunderogså frugt og sunde mellemmåltider.Patienterne har herudover mulighed for at bestille ekstra indkøb af mad og kolonialvarer udefra.Patienterne kan således hver uge indkøbe bl.a. lightsodavand, slik, kager, is, tørret frugt ellernødder, og derudover frisk frugt.Derudover bliver der ved højtider, fødselsdage og lignende købt ekstra ind, og patienterne kanselv vælge en fødselsdagsmiddag. Patienterne kan desuden én gang om ugen bestille grillmadeller pizza, og om sommeren er der mulighed for at holde grillaftener.Det er dog et grundliggende element i Sikringsafdelingens kostpolitik, at patienternes indkøb ikkebør udgøre en sundhedsrisiko for den enkelte. En stor del af patienterne på Sikringsafdelingen eri behandling med antipsykotisk medicin, og særligt nyere antipsykotiske præparater har som bi-virkning, at de kan være medvirkende til udvikling af metabolisk syndrom, som bl.a. kan værekendetegnet ved fedme/overvægt, forhøjet blodtryk og kolesterolforstyrrelse.På Sikringsafdelingen er et BMI højere end 30 (fedmegrad 1) derfor også en indikator, der udløermotiverende samtaler med henblik på at støtte patienten i at forebygge vægtøgning og om muligtinitiere et mindre vægttab. Ved samtalerne gives der også tilbud om fysisk aktivitet. Der er i øvrigtuændret stor opmærksomhed omkring hjertelidelser og forhøjet kolesterol.På ét af afdelingens tre afsnit har det vist sig nødvendigt at lægge begrænsninger på patienternesindkøb af grillmad, således at den enkelte patient ikke kan indkøbe grillmad ugentligt, hvis denpågældendes BMI bliver højere end 30. Årsagen til denne begrænsning er, at flere patienter iafsnittet er markant overvægtige, og én har svært regulerbar diabetes. Det viser sig, at tiltaget harmedvirket til at komme vedvarende vægtstigning til livs hos disse patienter.Det skal for god ordens skyld tilføjes, at når patienterne på dette afsnit får besøg, kan de pårøren-de - uanset eventuelle kostbegrænsninger i forhold til patienten - medbringe mad, som de spisersammen med patienten. Der er som regel tale om grillmad.Som led i indsatsen for sundere og mere tilpassede kostvaner for patienterne på Sikrings-afdelingen har det derfor været hensigten, at patienternes forbrug af nærings- og nydelsesmidlermed højt sukker- og fedtindhold skulle svare til en gennemsnitsdanskers forbrug - uden at dennestørrelse er entydig. Det har som følge heraf også været nødvendigt at foretage begrænsninger ipatienternes indkøb af nærings- og nydelsesmidler med højt fedt- og/eller sukkerindhold.Belægning på afdelingenSom det kan ses af diagrammet nedenfor er Sikringsafdelingen næsten altid fuldt belagt, men afsikkerhedsmæssige hensyn har man aldrig overbelægning. I kortere perioder forekommer der ledigepladser mellem udskrivning og indlæggelse af patienter.

Patientrådgivere/bistandsværgerDer var (pr. 8. oktober 2012) 29 patienter indlagt på Sikringsafdelingen. I alt havde 22 patienter enbistandsværge, 6 en patientrådgiver og én patient både en patientrådgiver og en bistandsværge.Alle patienter har enten adgang til en bistandsværge eller en patientrådgiver. Ved indlæggelse bliverpatienten tildelt en patientrådigiver, hvis denne ikke i forvejen har enten en patientrådgiver eller enbistandsværge. Ifølge lovgivningen skal patienterne beskikkes en bistandsværge, såfremt de erdomsanbragt. Er patienten ikke domsanbragt vil denne få beskikket en patientrådgiver.Patientrådgiver (patienter uden dom)Forud for beskikkelsen af en patientrådgiver skal patienten høres. Hvis denne ønsker en bestemtpatientrådgiver på listen over beskikkede patientrådgivere skal anmodningen imødekommesmedmindre særlige forhold taler imod. Det er også muligt for patienten at anmode om en patient-rådgiver, der ikke står på fortegnelsen over patientrådgivere. I det tilfælde vil Statsforvaltningenundersøge om den foreslåede person kan beskikkes. Det er muligt for patienten at få udskiftet enallerede beskikket patientrådgiver, hvis der er en rimelig begrundelse for det. Afslås anmodningenkan den påklages til Statsforvaltningen.Bistandsværge (patienter med dom)Når en domsanbragt får tilkendt en bistandsværge skal den domsanbragte forinden spørges, omdenne ønsker at få beskikket en bestemt person. Ønsker den domsanbragte en anden person, endde der står på listen over bistandsværger, skal retten indhente straffeattest på den foreslåedebistandsværge forud for beskikkelsen. Hvis en domsanbragt ønsker sin bistandsværge udskiftet kandenne over for anklagemyndigheden fremsætte anmodning herom. Spørgsmålet skal derefter hurtigstmuligt indbringes for retten, der derefter tager stilling til anmodningen.Dobbeltdiagnose patienterI skrivende stund er der i alt 11 patienter med dobbeltdiagnose.Der foretages altid en grundig visitation ved indlæggelse af patienten, grundet den dokumenteredefarlighed, der har bevirket indlæggelse på Sikringsafdelingen. I den sammenhæng undersøges bl.a.for misbrugsstoffer, ligesom alle besøgende såvel som gaver og varer, der tilsendes patienten ogsåvisiteres.Der er et tilbud om misbrugsbehandling i gruppe til dobbeltdiagnosepatienter. Denne forestås afmusikterapeut og psykolog.Information om patientrettighederVed indlæggelse af patienter på Sikringsafdelingen bliver en række vejledningsopgaver iværksat.Patienten bliver tildelt en kontaktperson (indenfor 24 timer), og orienteres om hvem det er og hvilkenfunktion denne har. Det sker såvel skriftligt som mundtligt.Den tildelte kontaktperson foretager inden for 48 timer en indlæggelsessamtale med patienten, hvordenne oplyses om sine rettigheder, og generelt hvilke regler der gælder på Sikringsafdelingen. Ihusordenen, som også udleveres til patienten, kan denne selv læse om, hvilke forhold der gælder påSikringsafdelingen.

Også patient- og pårørendefolder udleveres til patienten, og denne får ligeledes udleveret folderen”Frihedsberøvelseog anden tvang i psykiatrien – om psykiatriske patienters rettigheder ved tvang”.Derudover har patienten naturligvis altid mulighed for at spørge såvel sin kontaktperson som resten afpersonalet om sine rettigheder. Fordelen ved kontaktpersonordningen er, at patienten har en med-arbejder, som denne føler sig tryg ved, og som har styr på historikken omkring patienten.Som allerede nævnt får patienten desuden tildelt enten en bistandsværge (beskikkes af retten) elleren patientrådgiver i forbindelse med indlæggelsen, såfremt denne ikke har en sådan i forvejen.I forbindelse med indlæggelsen udarbejder overlægen en behandlingsplan for patienten, og i sammeforbindelse indhenter denne samtykkeerklæring fra patienten vedr. indhentning af oplysninger fratidligere indlæggelser mv.Hvis patienten ønsker aktindsigt i sin sag er personalet behjælpelig med at yde den nødvendige hjælpmed at få behandlet anmodningen efter gældende regler.Alle patienter der undergives tvang bliver underrettet om deres ret til at klage. Patienten bliversamtidig orienteret om, at bistandsværgen eller patientrådgiveren for patienten vil blive orienteret omtvangsindgrebet og at pågældende vil hjælpe patienten, hvis denne ønsker at klage. Fremstillerpatienten selv ønske om at klage overfor en ansat i afdelingen, tager den behandlingsansvarligeoverlæge eller patientens bistandsværge sig af at indbringe klagen for patientklagenævnet.De pårørende bliver ikke altid underrettet, men hver gang en patient udsættes for tvang informerespatientens patientrådgiver eller bistandsværge.Hvis patienten har børn (og samkvemsret med dem) tilbydes familiesamtale. Se i øvrigt spørgsmål 18om pårørendepolitikken på Sikringsafdelingen.PersonalerekrutteringSikringsafdelingen har af sikkerhedsmæssige årsager en egentlig mandenormering. De nuværendesundhedsuddannelser er ikke i tilstrækkeligt omfang i stand til at tiltrække mænd, og det har derforværet nødvendigt også at anvende andre faggrupper til opfyldelse af den nødvendige normering.Andre faggrupper inkluderer bl.a. pædagoger.Derudover har Sikringsafdelingen et samarbejde med G4S, se nærmere herom under spørgsmål 16.Manglen på speciallæger i psykiatri giver også særlige udfordringer for Sikringsafdelingen, hvor én afto speciallægestillinger p.t. er vakant.EfteruddannelseAlle faggrupper på Sikringsafdelingen har modtaget en særlig Sikkerhedsuddannelse, mændene affire ugers varighed (p.g.a. flere sikkerhedsopgaver) og kvinderne af to ugers varighed.Sikkerhedsuddannelsen er bl.a. beskrevet som følger:”At deltagerne bliver i stand til at afdække og beskrive konkrete patienters problemstillinger ogressourcer i relation til aggressiv adfærd.

Samt i samarbejde med kollegaer, ledelse og hvor det er muligt patienterne, at udarbejdehandleplaner samt anvende disse med det mål at forebygge og håndtere sådan adfærd. ”Kurset er en blanding af pædagogiske, psykologiske og fysiske kompetencer. Uddannelsen sigter på,at lære personalet at forstå hvilket aggressionsniveau patienten er på. På hvert niveau kræves ensærlig tilgang til patienten, såvel som det er nødvendigt at kende den konkrete patient for at tagehensyn til netop dennes særlige kendetegn i de forskellige faser. Der bliver i dagligdagen lagt planerfor patienterne baseret på den sikkerhedsvurdering, personalet kommer frem til.Sikkerhedsuddannelsen indeholder ligeledes konkret træning i fastholdelses- og afværgeteknikker.En væsentlig del af Sikkerhedsuddannelsen er opfølgning. Personalet er forpligtet til at gå til opfølg-ning for at vedligeholde den fysiske del af deres uddannelse. Mændene skal til opfølgning fire gangehvert halve år, kvinderne går til opfølgning to gange pr. halvår.Derudover har en række medarbejdere gennemført Tværfaglig kompetencegivende uddannelse irelationsbehandling for medarbejdere på Sikringsafdelingen. Formålet med uddannelsen er atkvalificere deltagerne til at kunne arbejde med relationer i forhold til retspsykiatriske patienter, påbaggrund af relevant teoretisk materiale udarbejdet af og undervist i af specialister i psykoterapi.Undervisningen er foregået i fem moduler af to eller tre dages varighed (i alt tolv undervisningsdage)og med en afsluttende prøve.Dele af sygeplejepersonalet har ligeledes gennemført en retspsykiatrisk efteruddannelse for syge-plejersker. Et nyt hold starter i 2013 hvor, der efter planen vil deltage syv sygeplejersker. Der harværet en tilsvarende uddannelse for social- og sundhedspersonalet/plejere og aktuelt planlægges iDanske Regioners regi en ny uddannelse.Speciallæger tilbydes ekspertuddannelse i retspsykiatri i regi af Retspsykiatrisk Interessegruppe.Øvrige personaler støttes derudover i relevant uddannelse.Vold mod personaletSom det kan ses af figuren nedenfor faldt antallet af arbejdsskader fra 2007 og de følgende år, hvilketformentlig primært kan tilskrives de ovenfor omtalte (spørgsmål fjorten) efteruddannelsesaktiviteter,herunder Sikkerhedsuddannelsen. Forklaringen på de efterfølgende udsving er, at enkelte patienterstilstand kan påvirke statistikken i høj grad, da der er tale om relativt få hændelser pr. år. Ingen afarbejdsskaderne i 2012 har hidtil givet anledning til sygemeldinger.

Da det kun er en meget lille procentdel af arbejdsskaderne, der er forårsaget af andet end voldsvolds-episoder el.lign. fra patienterne er det ikke relevant at lave en opdeling imellem disse og øvrigeskader.VagtpersonalePersonalet fra G4S varetager udelukkende ikke sundhedsfaglige opgaver i Sikringsafdelingen.ikke-sundhedsfagligePersonalet assisterer f.eks. det sundhedsfagligt uddannede personale ved udgange, til anvendelse afoppegående tvangsfiksering, opsyn og samvær i dagligstuen, oprydning, rengøring af patientstuer,skraldehåndtering m.v. G4S-personalet deltager i forhold til patienterne altid som ”2.person”, d.v.s.personaletpatienternesammen med en sundhedsfaglig medarbejder. G4S personalet agerer således ikke selvstændigtG4S-personaletoverfor patienterne.Der er stor tilfredshed med samarbejdet med G4S, og der opleves en større tryghed blandt det øvrigepersonale, end før aftalen blev indgået, da alle er bevidste om, at de på kort tid kan få den fornødnehjælp, hvis ubehagelige episoder med patienter opstår.G4S-personalet deltager i de opgaver, som det uddannede personale har ved fx at assistere vedpersonaletudgange, være med til på- og aftagning af håndremme, opsyn og samvær i dagligstuen, være medved timebetjening af patienterne, servering af mad, oprydning, rengøring af patientstuer, skraldskrald-håndtering m.v. G4S-personalet er dog i betjeningen af patienterne altid 2.pers on. Det er altså ikkepersonalet2.person.muligt for dette personale at agere selvstændigt overfor patienterne.G4S-personalet har modtaget en sikkerhedsuddannelse svarende til Sikringsafdelingens faste perpersonaletper-sonale hvad angår den fysiske del, altså afværgeteknikker, fastholdelse og fiksering, som plejefastholdelsepleje-personalet på Sikringsafdelingen (med en varighed på 4 x 2 dage). Dertil kommer fire ugersintroduktionsforløb før egentlig arbejdsopstart med undervisning, psykofysisk træning og praktik.AktivitetstilbudIdrætshuset tilbyder en række idræts og fysiske aktivitetstilbud som en del af behandlingen tilridræts-patienterne på Sikringsafdelingen. Der tilbydes boldspil to gange om ugen (f.eks. volleyball, bordbord-tennis, basket eller fodbold), spinning og styrke og konditionstræning.styrke-

Der er desuden mulighed for enkelte individuelle træningstilbud, bl.a. havbader én patient én til togange om ugen året rundt.Der bliver derudover månedligt arrangeret hyggeaftener, ofte banko. Ugentligt holdes madarrange-menter for patienterne, om sommeren er det oftest grill i gårdhaverne. Der bliver desuden afholdt adhoc-arrangementer efter ønske fra patienterne; der har eksempelvis været afholdt skak og back-gammon-turneringer.Desuden sørges der for, at patienterne som led i deres rehabilitering kan komme på udgange, hvilketSikringsafdelingen har særlige aktivitetsmedarbejdere til at tage sig af.De to ergoterapeuter på Afdeling for Retspsykiatri tilbyder følgende behandling for patienterne påSikringsafdelingen:ADL-træning; Træning primært af motoriske, procesmæssige og kognitive færdigheder ihverdagsaktiviteter, dette kan f.eks. være madlavning, rengøring, indkøb og tøjvask.Sanseintegrationsbehandling; Aktiv og passiv træning af sansesystemet, for at forbedre bl.a.patienternes kropsopfattelse. F.eks. ved passiv behandling med ball-stik massage, kuglestol,hængekøje, kugledyner eller aktiv behandling med lettere øvelser.Kreativt værksted; Træning af motoriske, procesmæssige og sociale færdigheder, både individueltog i gruppe.Sikringsafdelingen tilbyder sidst men ikke mindst musikterapi. Her tilbydes individuel - såvel somgruppemusikterapi. Centralt for musikterapi er at medvirke til terapeutisk kontakt og dialog medpatienterne. Fokus for et musikterapiforløb er enten via musikalsk samspil eller musiklytning at støtteudviklingen og vedligeholdelsen af patienternes ressourcer. Ellers kan fokus være, via musikken sommedie, at arbejde terapeutisk med patientens evne til at være i relation, udtrykke følelser og oplevel-ser og oparbejde mestringsmekanismer hos patienten. Den musikalske del i musikterapi bliver altidsuppleret med samtale.Der forekommer ikke aflysninger med baggrund i overbelægning, idet Sikringsafdelingen aldrig haroverbelægning. Ferier og sygdom fører i enkelte tilfælde til aflysninger, men det sker forholdsvis sjæl-dent.PårørendepolitikPsykiatrien i Region Sjælland har en generel pårørendepolitik, såvel som en politik særligt rettet imodbørn af indlagte patienter.Pårørendepolitikken har til formål at skabe et godt samarbejde med pårørende til psykisk syge, menfastslår desuden at personalet ikke må videregive oplysninger om et patientforløb uden patientenssamtykke (personalet har tavshedspligt). Idealet er dog, at personalet i så høj grad som muligtinddrager de pårørende til patienten, da de pårørendes ressourcer og støtte er en væsentlig faktor ibehandlingen af patienten. Hvis patienten ikke ønsker, at de pårørende får adgang til informationerom dennes patientforløb vil personalet støtte og informere de pårørende uden at videregive disseoplysninger. Personalet skal løbende gøre en indsats for at motivere patienten til at give samtykke.Instruksen om børn som pårørende sigter på, i så høj grad som muligt, at sikre børnenes trivselimens forælderen er indlagt. Denne trivsel sikres både ved en forælderens indlæggelse, hvor der altid

foretages en vurdering af børnenes øjeblikkelige omsorgssituation, og senere i patientforløbet hvorpatienten orienteres om besøgspolitik. Også familiesamtaler med børn og børnegrupper tilbydes. Vedambulant behandling tales der med patienten om, hvordan denne håndterer sin forældrerolle. Detvurderes ved efterfølgende konference, på baggrund af forældresamtalen, hvad der efterfølgendeskal ske.Kun to af Sikringsafdelingens nuværende patienter har børn, og ingen af disse patienter har sam-kvemsret med dem. Det hænder, at der ved besøg til patienter på Sikringsafdelingen også deltagerbørn, og der er derfor også legetøj i besøgsstuerne på de enkelte afsnit.RygepolitikAt afsnittene er blevet gjort røgfri har haft en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet. Ansatte og patien-ter kan nu bevæge sig rundt i afdelingerne uden gener fra rygning, hvilket der er stor tilfredshed med.Ulempen ved ordningen er at patienterne ikke selv kan bestemme deres rygetider. Dette er dikteret afantallet af gårdture og udgange. Her kan patienterne ryge. På længere sigt forventes den ulempe, detumiddelbart er for patienterne, dog at bidrage positivt til patienternes fysiske sundhed.En reduktion i rygning giver derudover en bedre effekt af den medicinske behandling, idet rygningøger kroppens nedbrydning af medicin i leveren. Resultatet er lavere medicindoser.Adgang til telefon og pcRetningslinjer for patienternes muligheder for at telefonere, anvende pc’er mv. fremgår af Sik-ringsafdelingens husorden. Kopi af den gældende husorden vedlægges (bilag 4).Når patienten foretager opkald sker det ved brug af en trådløs telefon, som Sikringsafdelingen stillertil rådighed for patienten. Personalet ringer op for patienten, der derefter kan foretage en personligsamtale på sin patientstue. Patienterne har ikke adgang til egen mobiltelefon og pc. Der er opstillet encomputer i hver afsnits dagligstue, som patienterne kan spille på, men denne har ikke internetadgang.Af sikkerhedsmæssige årsager har patienter ikke adgang til internettet. Sikringsafdelingen skal leverefængselsmæssig sikkerhed udadtil, og der forestår vedvarende et stort arbejde med at holdeSikringsafdelingen fri for stoffer og våben, samt at forebygge flugtforsøg.ForskningsprojekterRetspsykiatriske patienter må ikke deltage i medicinske forsøg.En række retspsykiatriske forskningsprojekter udgår fra forskningsenheden i Region Sjælland. Aktueltigangværende ph.d.-projekter er følgende:Mentalisering og psykopati(cand.psych.aut. Sune Bo Hansen) – forsvaret pr. 24/10-2012Musikterapi med retspsykiatriske patienter – opbygning af den terapeutiske relation til kontaktsvagepatienter(musikterapeut, MA, Britta Frederiksen)Svær personlighedsfortyrrelse i en mandlig retslig population – komorbiditet og variationer(cand.psych.aut. Ida Mailund Mikkelsen)

Derudover er der planlagt yderligere forskningsprojekter for de kommende år. Forskning indenforretspsykiatrien omfatter klinisk og epidemiologisk forskning med primært fokus på tidlig opsporing ogforebyggelse, psykopatologi, risikovurdering, behandling og effektforskning.Patienter af anden etnisk oprindelseAf de 30 indlagte patienter pr. 11/10 – 2012 har 13 anden etnisk oprindelse end dansk (ca. 43 %).Denne fordeling svarer i al væsentlighed til fordelingen på andre retspsykiatriske afdelinger i Dan-mark.For enkelte patienter er der sproglige kommunikationsvanskeligheder. Der benyttes tolk/tolketelefonved behov. Sygdomssymptomer og kulturelt betinget adfærd giver visse udfordringer i dagligdagen,som dog løses individuelt.Åbenhed om alvorlig psykisk sygdom kan dog være særligt tabubelagt i andre kulturer og besværlig-gøre arbejdet med sygdomsindsigt og sygdomserkendelse – og dermed besværliggøre og forlængebehandlingen af patienten. Af samme årsag kan inddragelsen af kontakt til pårørende være over-ordentlig vanskelig og har givet konflikter af alvorlig karakter med trusler imod personalet til følge.De tilgængelige og anvendte psykofarmaka er oprindelig udviklet til anvendelse i den vestlige verden.Sikringsafdelingen oplever, at der kan være begrænset virkning af disse præparater til nogle afafdelingens patienter med andet oprindelsesland end Danmark. Der ses således dels en andennedbrydning af præparater i leveren, en anden følsomhed for bivirkninger og dårligere effekt på dealvorlige sygdomssymptomer – alt sammen sandsynligvis genetisk betinget.Ændringer af de fysiske rammerSikringsafdelingen forventes at flytte ind i nybyggede rammer tæt på det somatiske sygehus iSlagelse ved årsskiftet 2014-2015, hvorved afdelingens bygningsareal fordobles.Alle patientværelser får eget bad og toilet, og hvert afsnit får en indre og en ydre gårdhave til motion,rygning og fællesskab, foruden udkig fra sengestuer til stillehaver. Desuden indrettes anlæg til idrætog aktiviteter.

Indgreb pr.

kvartal