2. Tilsynet udtalerTilsynet finder det kritisabelt, at der er to patienter på afsnittet, som har ventet flere år på et passendekommunalt tilbud i forbindelse med udskrivelse.Tilsynet finder det positivt, at der etableres i alt 13 nye sengepladser i regionen, sådan at der bliverøget mulighed for en højt specialiseret behandling for patienter med spiseforstyrrelser.Tilsynet finder det uheldigt, at de fysiske forhold på afsnittet er relativt trange herunder forholdsvissmå patientstuer.3.Kort om Psykiatrisk Center København og AnoreksiklinikkenPsykiatrisk Center København har hovedfunktion, det vil sige, at centret undersøger og behandler voksnepsykiatriske patienter inden for de almenpsykiatriske områder og dækker store dele af København fraNordvest til Christianshavn, og fra Østerbro til København C. Det svarer til et område med ca. 250.000borgere.Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografisk placeret dels på Rigs-hospitalet, dels på Bispebjerg Hospital samt i mindre enheder rundt omkring i optageområdet.Anoreksiklinikken er en højt specialiseret enhed, som har ansvaret for svært behandlelige anoreksipatienter(også bulimi) for voksne. Behandlingen foregår både ambulant og ved indlæggelse på sengeafsnit.

Gangarealet fremstår med farvet linoleum på gulvene og farvede døre i forskellige farver. Desuden erder grønne planter og udsmykning på væggene. Vinduerne sidder højt oppe, så de giver ovenlys.Personalet nævnte, at der kan blive ret varmt i lokalerne om sommeren.Tilsynet så en patientstue med et standardmøblement bestående af en hospitalsseng, bord og stolsamt et skab, nogle hylder og lyse gardiner. Døren ind til værelset har glasrude, så man kan kigge ind– dog ikke i hele værelset, da der er en vinkel på. Der er mulighed for at trække et rullegardin ned påydersiden af døren, hvilket typisk sker, når patienten er længere henne i sin behandling. Ruderne be-nyttes bl.a. af vagterne efter spisning m.v. Fra værelset er der et vindue, som kan lukkes begrænsetop (lås på), blandt andet fordi afsnittet har været udsat for tyverier.I det værelse tilsynet så, var der udkig til en gårdhave for en lukket afdeling med højt hegn omkring.Patienter kan medbringe pc og tv på værelset. Det er netadgang på afsnittet med begrænset ka-pacitet.Ved indgangen til værelset, er der adgang til eget badeværelse bestående af håndbruser med for-hæng, toilet og håndvask med spejl. Døren til badeværelset er forsynet med en lem, som gør detmuligt at åbne en låst dør udefra, hvilket stammer fra den afdeling som tidligere boede i lokalerne.Patientstuerne er alle stort set ens og er forholdsvis små i størrelsen.Personalet fortalte, at ulempen ved eget bad og toilet er, at nogle patienter skader sig selv eller”snyder” med kost, opkast, afføringsmiddel osv. Derfor kan det forekomme at badeværelset aflåses.Tilsynet talte med en mandlig patient og så hans stue. Han havde været indlagt i 4 uger og var gladfor at være på afdelingen – det var bedre end ventet og bedre en hans tidligere behandling i Gentofte.Mandlige patienter får altid en mandlig kontaktperson blandt personalet.Afsnittet er opdelt i hhv. 6 patientstuer, som bruges i starten af behandlingen, og 4 patientstuer, derligger samlet nederst på gangen, til de patienter, som er i afslutningen af deres behandling.På afsnittet er der et mindre køkken, som bl.a. bruges til træningskøkken, hvor 2 patienter laver madtil resten af afsnittet 1 gang ugentligt. Køkkenskabe, skuffer m.v. var aflåste. Spisestuen ved siden afbestår af 2 borde, hvor det ene bord er for de mest undervægtige patienter, som spiser sammen medpersonalet. Det andet bord, er for patienter, som spiser selv.Foran spisestuen på gangen hænger der en tavle, hvor alle patienterne og deres ernæring fremgår.Opholdsstuen er indrettet med sofaer, lænestole, bord med stole omkring og et stort tv og mulighedfor at se dvd’er. Desuden er der et musikanlæg og en masse spil – især puslespil, som er godadspredelse for patienterne.Fra stuen er der udgang til en lille terrasse/haveområde (udsigt ind til lukket afdelings gårdhave).Terrassen er indrettet med havemøbler.Der er et mindre aktivitetsrum på afsnittet, der også anvendes som grupperum. Rummet er indrettetmed en blå sofa og et bord med stole og en vask. I skabene er det forskellige materialer og symaski-ne til diverse aktiviteter.Personalet fortalte, at det ikke er optimalt, at rummet har flere funktioner, da alting må pakkes væk,og det sætter sine begrænsninger på de kreative aktiviteter.

Afsnittet har også et mindre motionsrum, som bruges primært til den individuelle behandling. Der eren motionscykel, en lille trampolin, motionsbolde og måtter. Ved træning i større grupper brugerafsnittet det store konferencerum for enden af gangen, hvor der udover et større bord med stole er enhel del gulvplads.Herudover så tilsynet et depotrum til linned o.lign, et medicinrum og et skyllerum, hvor blandt andetpatienter selv kan vaske deres tøj.Afsnittet fremstod alt i alt noget trangt, og der stod på besøgsdagen også flere ting på gangen f.eks.en ekstra seng, et par tørrestativer m.v.

Patienterne

Følgende kendetegner patienterne på afsnittet:Ca. 60 pct. har også andre psykiske lidelser f.eks OCD, angst og depressionca. 30 pct. har andre somatiske lidelserca. 20 pct. har børn (afsnittet har et mor/barn-team bestående af en sygeplejerske og ensundhedsplejerske, særligt mhp. disse patienter)ca. 30 pct. har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen

Behandlingsforløb på afsnittet

Forud for indlæggelse går som regel ambulant behandling - også fordi der er ventetid på indlæggelse(se afsnit om ventetider). Afdelingen forbereder grundigt patienter forud for indlæggelse på, hvadbehandlinger består i, og hvad de kan forvente – blandt andet en vægtøgning på 1 kg pr. uge. Derudarbejdes et stramt struktureret program, som patienten informeres om og accepterer på forhånd.Det blev oplyst, at ca. 2 pct. siger nej til behandlingen.Almindeligvis varer et behandlingsforløb ved indlæggelse omkring et år. Behandlingen består primærtaf mad – i form af en normalisering af vægten – og kontakt – i form af terapi af forskellig art, som skalhjælpe patienten til at adskille følelser fra mad og vægt. Nogle patienter har også behov for støtte tilalmindelig personlig udvikling, især hvis de har været syge siden barndommen.Medicin virker ikke på selve spiseforstyrrelsen, men kan være et supplement til behandling af andrelidelser hos patienterne som for eksempel angst, depression og lignende. Cirka halvdelen af patien-terne får medicin.Ca. 50 pct. af patienterne bliver helt raske, derudover er ca. 20-25 pct. af patienter, der betegnes somværende kronikere. Til dem er der særlige behandlingstilbud efter endt indlæggelse.Der er en relativ stor dødelighed (underernæring eller selvmord) – især blandt de patienter, som erkronikere.

Tvangsforanstaltninger

Som udgangspunkt er patienterne frivilligt indlagt, da afdelingen indgår en individuel aftale/kontraktmed patienten forinden, som de skal acceptere inden indlæggelse. Her bliver patienten blandt andetoplyst om, de begrænsninger som er nødvendige for behandlingen f.eks. i form at begrænsedebesøg.

Det kan dog forekomme, at en patient vil forlade afdelingen efter indlæggelse, hvor personalet vur-derer, at tvangsindlæggelse i givet fald er påkrævet. Det kræver typisk en overflytning til almen psy-kiatrisk afdeling.Det blev oplyst, at tvangsernæring er meget sjældent på afsnittet, og at der kun bruges tvangstilbage-holdelse en gang i mellem. ”Tvang” eller motivation foregår mere på det psykiske plan, blandt andetbruges logbogen for hver enkelt patient til dette.Accept af behandlingen fra patienten er vigtig, men alternativt kan tvang blive nødvendigt, men såforegår det typisk på en anden afdeling.

Ventetider

Ventetiden på Anoreksiklinikken er ca. 2 mdr. for udarbejdelsen af en individuel behandlingsplan forpatienten vedrørende både ambulant behandling og indlæggelse. Ventetiden for en indlæggelse påafsnittet er mellem 6-10 måneder. Derfor starter behandlingen stort set altid med ambulant behand-ling først eller ved indlæggelse på enten almen psykiatrisk afdeling eller i Ballerup, som har regions-funktion vedrørende spiseforstyrrelser.Ca. 200 patienter behandles i klinikken ambulant af psykologer og diætister.Al behandling på afdelingen er planlagt. I tilfælde af akut behandling foregår det almindeligvis på enalmen psykiatrisk afdeling med senere overflytning til anoreksiafsnittet.

Udslusning

Afdelingen har et rigtig godt samarbejde med Askovgården (Askovhus) om efterbehandling af ud-skrevne patienter, men oplever desværre at kommunerne ikke bruger det i samme grad som før, fordiøkonomien spiller ind. Afdelingen og kommunerne er ikke altid enige om, hvad det ”bedste tilbud” tilpatienterne er, men der er stor variation kommunerne i mellem. I den sammenhæng blev det oplyst,at samarbejdet med Københavns Kommune er blevet bedre.Fokus på udslusningen er meget vigtig, fordi der er store problemer med tilbagefald for de patienter,som ikke får tilstrækkelig efterbehandling.

Maden

Maden kommer fra centralkøkkenet, og som udgangspunkt er det personalet, som bestemmerkosten. Der tages dog hensyn til allergi, religion og evt. vegetarer. Kræsenhed accepteres somudgangspunkt ikke, men emnet diskuteres blandt personalet. Udgangspunktet er, at maden er”medicin” først og fremmest. Det er dog begrænsede valgmuligheder i forbindelse med morgen-maden, mellemmåltider og drikkevarer. I praksis giver det ikke de store problemer, oplyste per-sonalet.Bispebjerg kører p.t. et projekt om flere valgmuligheder for spiseforstyrrede børn/unge, og de fore-løbige evalueringer viser, at det ikke er en ubetinget succes. Det blev nævnt, at forudsigeligheden imenuen er vigtig, og derfor går de samme menuer igen hver 14 dag.

Personalet gav udtryk for, at man godt kunne ønske sig en egen økonoma og bedre køkkenforhold,men at økonomien sætter begrænsninger for dette.Der er sat en bestemt tid af til indtagelse af måltiderne (25 minutter til morgenmad, 30 minutter til fro-kost, 30 minutter til aftensmad og 15 minutter til mellemmåltider), og efterfølgende er der ½-1 timeshviletid med overvågning på værelserne – alt efter, hvor i behandlingen patienten er. Nogle overvå-ges dag og aften.

Personale

Normering for:lægefagligt personale: 2,0 overlæge. Pr. 1/9 - 2012 indgår endvidere en 1. reservelæge én dagugentlig i dagtidsarbejde (således i alt 2,2 læge)I aften og nattetimer dækkes afsnittet ved klinikkensforvagt og bagvagt.sygeplejersker: 17,86øvrigt plejepersonale: 2,16Plejepersonale: hverdag i dagvagt: 5-6, i aftenvagt: 3, i nattevagt: 1i weekendvagt: 3 i dag- og aftenvagt og 1 i nattevagt.Herudover er der 4,86 psykologer, 2,02 socialrådgivere, 1,0 ergoterapeuter, 0,65 fysioterapeuter, 2,0 kliniskediætister og 2,0 lægesekretærer.Denne normering omfatter sengeafsnittet, ambulatoriet, mor-barn ambulatoriet og ambulatoriet for kronik-kerne. Afsnittet har en højere normering end øvrige åbne afsnit, da de i stor udstrækning selv skal dække defaste vagter.

Ekstra sengepladser

Ved besøget blev det oplyst, at der er 5 ekstra sengepladser på vej i Ballerup og 8 nye pladser, som erfinansieret via Satspuljen.

Pårørende

Der tilbydes informationsmøder for pårørende – både til ambulante og indlagte patienter - et par gan-ge årligt og eventuelt kan familieterapi indgå i patientens behandling.

Overflyttes 12.05.09 til Hillerød.Fastholdelse, skærmning, beroligende medicin02.03.09; Personlig skærmning som hun protesterede over.09.03.09; Fastholdt x 3. Der er givet tbl. Zyprexa 5 mg per os som akut beroligende medicin.27.03.09, 02.04.09, 03.04.09, 10.04.09 x 2, 13.04.09, 15.04.09, 18.04.09 akut beroligende behandling medtbl. Zyprexa 2,5 mg.01.05.09; Ført på stue, bælte kl. 14.15 – 14.35.Tvangsbehandling med medicinTvangsbehandling med Zyprexa 1,25 mg 11.03.09, 12.03.09, 15.03.09, 16.03.09, 19.03.09.27.03.09; Zyprexa underkendt i Patientklagenævn pga. kort tids motivation.01.05.09; Godkendt tvangsbehandling med Zyprexa 2,5 mg.

Patient B.

Frihedsberøvelse12.01.2012 tvangstilbageholdt på behandlingsindikation.Frihedsberøvelsen opretholdt ved revurderinger: 15.1, 22.1, 1.2. 2012. Ophævet 2.2.2012.Tvangsforanstaltningerne efterprøves i henhold til psykiatrilovens bestemmelser herom , ligesom tvangs-foranstaltningerne er genstand for ugentlige drøftelser med den behandlingsansvarlige overlæge.Anoreksien indebærer stærk ambivalens overfor behandling, hvorfor tvangstilbageholdelse for denne særligepatientgruppe kan føles mindre belastende, idet det opleves som en lettelse og tryghed at skulle blive påafdelingen.I forbindelse med enhver tvangsforanstaltning informeres patienten skriftligt og mundtligt om sine rettigheder.Den skriftlige vejledning består af en pjece fra Sundhedsministeriet og en pjece fra Region Hovedstadens2Psykiatri , der tilsammen redegør for patienternes rettigheder indenfor såvel sundheds- og psykiatri-lovgivningen.Herudover tilbydes patienten en eller flere eftersamtaler ved tvangsforanstaltningens ophør i henhold til3bekendtgørelse om Samtaler efter ophør af en tvangsforanstaltning på psykiatriske afdelinger . Eftersam-talerne gennemføres af en kvalificeret sundhedsperson på afdelingen og har til formål at få belyst patientenssåvel som personalets oplevelse af situationen. Dels for at forebygge yderligere anvendelse af tvang, ogdels for at tale med patienten om hvorledes en eventuel fremtidig tvangsforanstaltning kan gennemføres.Eftersamtalerne gennemføres i henhold til Region Hovedstadens Psykiatris vejledning om eftersamtaler5samt eftersamtaleskemaer , der ligeledes er udarbejdet af regionen med henblik på at kvalitetssikre an-vendelsen af samtalerne for hele regionens optageområde.

Logbog

1234541

Logbogen er et psykoterapeutisk instrument, hvori patienten hver uge skriver om udvalgte temaer angivet aflogbogens overskrifter. Hver uge arbejder patienten sammen med sin logbogspartner, som er en person fraplejepersonalet, med de emner patienten har skrevet noget om. Det er en del af logbogsarbejdet at monito-rere fremskridt med jævne mellemrum og gennemgangen af evalueringen indgår som en del af motivations-arbejdet, idet patienten selv kan følge med i at der sker fremskridt og logbogen er samtidig med til at styrkepatientens eget ansvar for behandlingen. Logbogen er patientens instrument og patienten er den eneste, derskriver i den.

Medicin

Medicinforbruget på Anoreksiklinikken er udelukkende bestemt af patienternes komorbiditet. Med dette for-stås, at hvis anoreksiklinikken har patienter indlagt, der udover deres anoreksi også har andre lidelser, får denaturligvis relevant psykiatrisk behandling for disse lidelser sideløbende med deres anoreksibehandling.Medicinforbruget vil således variere med patientsammensætningen.Der er aktuelt 6 patienter, der får medicin som følge af komorbiditet (5 depressive patienter og 1 OCDpatient):1. Dep: ECT + Lithium + Valdoxan + Seroquel prolong+ Lamotrigen2. Dep: Fluoxetin3. Dep: Efexor depot + Seroquel prolong4. Dep:Mirtazapin5. Dep: Marplan + Noritren + Seroquel prolong6. OCD: SeroxatAnoreksi behandles psykoterapeutisk og miljøterapeutisk. Medikamentel behandling finder således udeluk-kende anvendelse i form af beroligende midler i de tidlige faser af indlæggelsen, hvor patienterne undertidenkan være angste. Det vil typisk handle om Oxazepam 15 mg en halv time før måltiderne, undertiden supple-ret med små doser sederende antipsykotica, for eksempel tabl. Zyprexa (Olanzapin) 2,5 mg om aftenen.Der er ingen stigning i brugen af beroligende medicin.

Administrativt frihedsberøvede patienter

Der var ikke administrativt frihedsberøvede patienter på afsnittet på besøgsdagen. Det er ikke muligt at rede-gøre for det gennemsnitlige mønster for omfanget af administrativ frihedsberøvelse på anoreksiafsnittet, dadet inden for en tyveårig periode kun er forekommet få gange.

Kost

Patienterne accepterer ved indlæggelsen at spise afsnittets mad, og der er som udgangspunkt ikke nogenvalgmuligheder. Dette opleves af de fleste patienter som en meget stor lettelse. På grund af sygdommensnatur, hvor patienterne er bange og har afsky for al mad, vil ethvert måltid være en kamp for patienten. Allevalgmuligheder giver blot patienternes sygdom ekstra magt og i det første lange stykke tid, er det en lettelse,at patienten ikke behøver at forholde sig til maden, men alene koncentrere sig om at få den spist.

Når patienterne kommer på normalvægt og er i vedligeholdelsesfasen, begynder de at have måltider udenfor afdelingen, som de naturligvis selv vælger og har i stigende grad indflydelse på mellemmåltider osv.Såfremt patienterne får serveret en ret, som de ikke bryder sig om, har de mulighed for at få proteindrikke istedet for, såfremt dette ikke sker mere end 3 gange om måneden.Hertil skal bemærkes, at såfremt patienten forinden sygdommens indtræden har været vegetar, da tages derhensyn til dette, ligesom der tages hensyn til patienter med muslimsk eller jødisk tro, hvorefter der bliver til-rettelagt en særlig kostplan svarende til deres overbevisning.

Belægning

Belægningen på afdelingen har igennem årene været nogenlunde konstant:Belægningsprocent frem til 2012:2009: 105,82010: 105,62011: 83,62012 (til dato): 99Den lille overbelægning, der ses af tallene ovenfor, hænger sammen med udslusningsforløbet, hvorefter derer mulighed for at en patient er på afsnittet samtidig med at denne øver sig i at klare mere og mere på egenhånd. Dette er der kapacitet til på anoreksiafsnittet såvel bygningsmæssigt som personalemæssigt.Aktuelt er der tre færdigbehandlede patienter på afsnittet, der afventer foranstaltninger i Købehavns Kom-mune. To af dem har ventet i flere år (se kommentar om kommunesamarbejdet med Københavns Kommu-ne) og den tredje har ventet i ca. en måned.

Samarbejdet med kommunerne

Anoreksiafsnittet modtager patienter fra kommunerne på Sjælland og det er således disse kommuner, deraktuelt er et samarbejde med. Samarbejdet er tilfredsstillende.Afsnittet har afholdt indtil flere møder med Københavns Kommune for at opnå en fælles forståelse af be-hovet for særlige tilbud til en meget lille gruppe patienter. De to patienter, der under pkt. 6 er angivet til athave ventet på kommunens foranstaltninger i flere år, har været forsøgt udsluset til bosteder og sociale til-bud i Københavns Kommune, som ikke specifikt har været indrettet til denne målgruppe. Det har vist sig atvære utilstrækkeligt, hvorfor disse to patienter har måttet genindlægges. Patienterne har langvarige og po-tentielt livstruende sygdomme. København Kommune er ved at oprette et relevant tilbud for denne lille om-talte målgruppe, hvor de to patienter vil blive udsluset til.Hvad angår spørgsmålet om genindlæggelser, er det ikke validt at udtale sig om en stigende eller aftagendetendens indenfor anoreksiafsnittets behandlingsområde. Afsnittet er højt specialiseret og har få patienter ind-lagt af gangen med meget lange forløb.

Dobbeltdiagnose

Der er ikke problemer med misbrugspatienter på afsnittet.

Indlæggelsestid

Den gennemsnitlige indlæggelsestid i 2010 og 2011:

2010: 138 dage2011: 52 dageI forlængelse af de ovenfor angivne tal, skal der gøres opmærksom på, at tal vedrørende den årlige gennem-snitlige indlæggelsestid ikke er en valid måde at analysere afsnittets indlæggelser på. Det skyldes bl.a. atder medregnes (planlagte) dagsindlæggelser, hvor patienten indlægges til behandling om morgenen og ud-skrives om eftermiddagen. Disse indlæggelser trækker det gennemsnitlige tal væsentlig ned. I 2011 var derflere af sådanne indlæggelser end i 2010, hvorfor den gennemsnitlige ligge tid er væsentlig lavere end i2010. Dette giver et misvisende billede af det gennemsnitlige indlæggelsesforløb for de indlæggelser, derikke er omfattet af den ovenfor beskrevne dagindlæggelse.Derudover er der inden for Region Hovedstadens Psykiatri sket strukturændringer i 2010, hvor PsykiatriskCenter Rigshospitalet og Psykiatrisk Center Bispebjerg blev lagt sammen til Psykiatrisk Center København.Dette gør, at tallene for 2010 heller ikke er valide.Mere overordnet kan det dog anføres, at selve behandlingsforløbet i afsnittet, i sagens natur, er langvarig.Formålet med indlæggelsen er at normalisere vægt og spisning for patienter, der ikke har formået at opnådisse behandlingsmål ved ambulant behandling eller indlæggelsesforløb andre steder. Mange patienter er iden situation, at de i løbet af indlæggelsen skal øge deres vægt med 20 – 25 kilo og samtidigt begrænse enlang række tvangsmekanismer omkring deres spisning og motion.Patienter med anoreksi har en tilbagefaldsrisiko på 25 % inden for det første år efter udskrivelse. Ved ud-skrivelse inden en normalvægt (BMI = 20) er risikoen cirka 50 %. Patienterne vil derfor ikke kunne udskrivesfør deres vægt er normaliseret og de har nået en sådan grad af beherskelse af deres symptomer, at de, medhjælp fra de sociale rehabiliteringssteder, kan opretholde en normal vægt efter udskrivningen.Afsnittet arbejder til stadighed på at kunne forkorte indlæggelsestiden ved relevant efterbehandling og socialstøtte.

Information om patientrettigheder

Anvendelse af tvang sker sjældent på anoreksiafsnittet. Afsnittet har således kun været nødsaget til atanvende tvang to gange indenfor de seneste 3 år. Ved anvendelse af tvang er Sundhedsministeriets folder”Frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien - om psykiatriske patienters rettigheder ved tvang” blevetudleveret, ligesom afdelingens to læger i forlængelse af udleveringen af folderen har sikret sig, atpatienterne forstod indholdet igennem samtaler med patienterne og de pårørende.Til spørgsmålet om forældrenes inddragelse skal det bemærkes, at afsnittets patienter som udgangspunkt erover 18 år og forældrene kan således kun inddrages i det omfang, patienten giver sit samtykke hertil.For så vidt angår de to tvangstilbageholdte patienter, der er nævnt indledningsvist under dette punkt, har derværet et nært samarbejde med forældrene og indtil flere pårørende. Forældrene har i begge tilfælde væretfuldt indforståede med afsnittets beslutninger og de har været meget glade for, at afsnittets personale hartaget ansvar for deres døtre. Ved de nævnte tvangsforanstaltninger har patienterne ligeledes fået beskikketen patientrådgiver, der har bistået patienterne og vejledt dem om deres patientrettigheder.

Hvad angår oplysninger om de patientrettigheder der gælder under enhver form for behandling i henhold tilsundhedsloven, herunder retten til information, samtykke og aktindsigt, får patienterne ved opstart af be-handlingen udleveret Region Hovedstadens Psykiatris folder ”Patientrettigheder – en kort orientering til7patienter og pårørende” . Her forklares det katalog af rettigheder, der udledes af sundhedsloven.Herudover har afsnittet 1 � socialrådgiver ansat, der ligeledes rådgiver og vejleder patienterne, ligesomafsnittet har gode erfaringer med, ved behov, at henvise patienter og pårørende til patientvejlederne på desomatiske hospitaler, der ligeledes varetager patientvejlederfunktionen for de psykiatriske hospitalsafde-linger.

Aktiviteter

Som det fremgår af den fremsendte behandlingsplan, indgår der faste ergoterapeutiske og fysioterapeutisketiltag i patientens ugeprogram. Det er en del af patienternes behandling og ikke i den forstand et tilbud.Udover behandlingsaktiviteterne, er der mulighed for i begrænset omfang at få ergoterapeutens hjælp tilhåndarbejde, tegne-/malematerialer og lignende.Tidligere indgik beskæftigelsestilbuddene fra den almenpsykiatriske ergoterapi i afdelingens behandlingsplanfor patienterne. Imidlertid er der sket en omlægning, således at ergoterapiressourcerne nu er placeret på deenkelte sengeafsnit for at styrke tiltagene over for alle patienterne på Psykiatrisk Center København. Der erdog en almengruppe tilbage som giver social færdighedstræning. Denne indgår i patienternes behandling iregi 3 og 4.

Ekstra sengepladser

Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) afsatte i Budget 2012 midler til etablering af 5 regionsdækkendesenge til patienter med spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup. I februar 2012 har RHP ansøgt omsatspuljemidler til at etablere yderligere 8 sengepladser til patienter med spiseforstyrrelser på PsykiatriskCenter Ballerup, således at der samlet set etableres et sengeafsnit med 13 nye senge.Med ansøgningen om etablering af 8 ekstra senge ønsker regionen en tæt kobling mellem sengebaseretbehandling, dagbehandling og den ambulante behandling med henblik på kortere behandlingsforløb og højkvalitet og effektivitet i behandlingen. I relation hertil ønsker regionen at afdække mulighederne for at udviklebehandlingskoncepterne for spiseforstyrrelsespatienter under indlæggelse, således at behandlingsforløbeneer fleksible og tilpasses patienternes aktuelle behandlingsbehov.De 13 nye spiseforstyrrelsessenge placeres på et voksenpsykiatrisk center, men skal være ”aldersuspecifik-ke”, således at patienter på fx 16-17 år med udsigt til et længerevarende indlæggelsesforløb kan indlæggespå dette sengeafsnit frem for at blive indlagt på et børne- og ungdomspsykiatrisk center for efterfølgende atskulle overflyttes til et voksenpsykiatrisk center.Psykiatrisk Center Ballerup er det center, som i dag har den største ambulante aktivitet til patienter medspiseforstyrrelser. Det drejer sig om to store dagtilbud og ambulatoriet i Gentofte, som vil blive flyttet tilBallerup som følge af den allerede gennemførte ledelsesmæssige fusion af Ballerup og Gentofte. Desudenhar Ballerup regionsfunktion inden for behandling af spiseforstyrrelser.I Ballerup er der plads til at etablere det nye tilbud i fysiske rammer, som er bygget til formålet (nybyggeriindenfor eksisterende anlægsbevillinger). Hermed kan der skræddersys bygningsmæssige forhold til7

formålet og dermed kan der tages højde for behandlingsområdets mange behov, herunder indretning dermuliggør stor involvering af familiemedlemmer samt faciliteter til observation og behandling af somatiskeproblemstillinger.Med dette sengeafsnit er det målet, at patienter med spiseforstyrrelser, der i dag er indlagt på døgnafsnit påregionsfunktionsniveau og på højt specialiseret funktionsniveau (anoreksiklinikken), bliver samlet på étspecialiseret sengeafsnit, hvilket bl.a. vil bidrage til et øget erfaringsgrundlag, der kan højne kvaliteten ibehandlingen samt bedre muligheden for forskning, fordi ekspertisen samles med et stort patientgrundlag.Herudover vil det med de yderligere 8 senge i højere grad være muligt, at reducere ventelisten til højtspecialiseret funktion. De ekstra senge skal benyttes til at udbygge den helbredende behandlingsindsatssamt udbygge og udvikle et specialiseret behandlingsmiljø.

Efteruddannelse

Afsnittets efteruddannelse foregår bl.a. ved systematisk supervision, hvor den faglige vejledning består i atfagpersoner udefra, nationalt som internationalt, sammen med personalet diskuterer vanskelige situationer iarbejdet med patienterne og håndteringen af sådanne situationer samt hvordan personalet mere genereltforholder sig til patienterne på en hensigtsmæssig måde.Herudover deltager personalet i et vist omfang i internationale kongresser, herunder bidrager aktuelt 10ansatte både som oplægsholdere og deltagere på Nordisk Kongres for Spiseforstyrrelser i København.Afsnittets efteruddannelse består, udover supervisionen, ligeledes af årlige temadage, hvor der fokuseres pået bestemt tema. I de senere år har det handlet om dissociative fænomener, incest, depressionssygdom ogdialektisk adfærdsterapi. Der har været oplægsholdere udefra, der har indledt dagen og herefter har derværet gruppearbejde og diskussion omkring emnerne i relation til afdelingens specielle patientgruppe.

Pårørende

Afsnittet lægger stor vægt på samarbejdet med de pårørende i de tilfælde, hvor det ud fra en individuelvurdering findes at have gavn for patienten i og efter behandlingsforløbet. Det er dog væsentligt at bemærke,at ca. en tredjedel af patienterne har været udsat for incest eller seksuelle overgreb i opvæksten, hvilketmedfører, at der forekommer variation i inddragelsen af pårørende.En væsentlig del af det psykoterapeutiske arbejde med patienterne handler om deres nære relationer, og detvil derfor være meget individuelt i hvilket omfang de pårørende kan og skal inddrages i patientens behand-ling. Det vil fx blive inddraget i vurderingen om patienten er hjemmeboende eller i gang med en selvstændigtilværelse.I de allerfleste tilfælde indgår der pårørendekontakt i forbindelse med patientens forvisitation, ligesom derofte i behandlingsforløbet sker en inddragelse af familiemedlemmer i behandlingen i form af flere familie-samtaler eller en egentlig længerevarende familieterapi. Derudover er der tilbagevendende informations- ogdiskussionsaftener, hvor pårørende bliver inviteret til tre aftener omhandlende afdelingens behandling forhenholdsvis de indlagte og de ambulante patienter. Aftenerne har både oplæg fra forskellige personale-medlemmer om afsnittets behandling samt mulighed for diskussioner og samtaler de pårørende imellem.Det er således afdelingens pårørendepolitik at foretage en konkret vurdering af hver enkelt patient, for attilstræbe at imødekomme patientens behov på bedste vis.

Forskningsprojekter

Afsnittet har et pågående efterundersøgelsesprojekt. Projektet går ud på at gennemgå 115 indlagte patienterpå anoreksiklinikken fra 1993-2007 og vurdere en række parametre såsom vægtøgning, gennemførelse afbehandling, indlæggelsestid og lignende.I efterundersøgelsesprojektet bliver journalerne gennemgået med henblik på at vurdere ovennævnte para-metre. Der følges altså op på de målinger, der i forvejen er registreret i forbindelse med patienternesbehandlingsforløb og formålet er at få en bredere viden om, hvordan det går denne svære population afspiseforstyrrede patienter.På nuværende tidspunkt er de fleste data indsamlet og der skal nu arbejdes på at bearbejde oplysningernesamt skrive rapporten. Undersøgelsen forventes at blive færdiggjort i løbet af de næste 12 måneder, såfremtde lægelige ressourcer på afsnittet er uændrede.Der pågår ikke yderligere forskning på afsnittet.

Patienter med anden etnisk baggrund

Afsnittet har kun haft meget få patienter med anden etnisk baggrund end dansk og det har ikke af sted-kommet særlige udfordringer.

afsnit

6402, sengeafsnit for patienter med spiseforstyrrelser.

Afsnit 6402

Patienterne

Behandlingsforløb på afsnittet

Tvangsforanstaltninger

Ventetider

Udslusning

Maden

Personale

Ekstra sengepladser

Pårørende

Tvang

Ifølge journal: Patient A

Patient B.

Logbog

Medicin

Administrativt frihedsberøvede patienter

Kost

Belægning

Samarbejdet med kommunerne

Dobbeltdiagnose

Indlæggelsestid

Information om patientrettigheder

Aktiviteter

Ekstra sengepladser

Efteruddannelse

Pårørende

Forskningsprojekter

Patienter med anden etnisk baggrund