§71, Alm.del - 2012-13 - Bilag 153: Endelig rapport for anmeldt tilsynsbesøg på Gerontopsykiatrisk Afsnit M2 og M3, Risskov, den 18/3-13

Endelig rapport om § 71-tilsynets anmeldte besøgpå Gerontopsykiatrisk Afsnit M2 og M3, Risskovden 18. marts 20131. IndledningMandag den 18. marts 2013 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt tilsynsbesøg på Gerontopsykiatrisk Afsnit M2og M3 i Risskov. Tilsynet holdt indledningsvis et møde med repræsentanter fra Region Midtjylland ogledelsen på afdelingen og blev vist rundt på de to afsnit.Forud for tilsynsbesøget havde regionen fremsendt en velkomstpjece og husorden.2. Tilsynet udtalerTilsynet finder det positivt, at der kun i mindre omfang anvendes tvang ved personlig pleje af dementepatienter, og at afdelingen om muligt samarbejder med de pårørende om at tilpasse plejen til denenkelte patient.Tilsynet finder det positivt, at der tilbydes målrettede aktivitetstilbud til patienter med misbrugs-problematik, og at afdelingen har en speciallæge med særlige kompetencer inden for rusmiddel-psykiatri.Tilsynet finder det særdeles positivt, at aktiviteterne har høj prioritet på begge afsnit, og at man så vidtmulig ikke aflyser de ugentlige fysiske holdaktiviteter.3. Kort om afsnittetAfdeling M er afdeling for organiske psykiske lidelser og akutmodtagelse. Afdelingen er opdelt i treambulatorier og to sengeafsnit og varetager desuden den psykiatriske modtagelse i Risskov, denpsykiatriske fysioterapi samt forsknings- og udviklingsafsnit.Afdelingen behandler personer på +68 år uanset psykiatrisk diagnose samt personer med organiskepsykiske lidelser uanset personernes alder. Sengeafsnit M2 og M3 varetager behandling af geronto-psykiatriske patienter samt patienter med organiske psykiske lidelser, men også patienter medmisbrug (M3), hvilket betyder at alderssammensætningen spænder vidt. Afdelingen brugerdiagnoseinddeling frem for aldersinddeling, men skeler selvfølgelig til alder, hvis det er nødvendigt.Afdelingen er forholdsvis ny (fra 2011) og har ca. 200 ansatte. Afdeling M holder til i Risskovs ældstebygninger, som er over 150 år gamle. Hele det psykiatriske hospital skal i 2017-2018 flytte til Skejby iet helt nyt byggeri.4. Tilsynets rundgang på afdelingenM2Afsnittet er et åbent afsnit med plads til 16 patienter og med mulighed for en ekstra (vedoverbelægning - en stue kan indrettes med to senge ved behov). På besøgsdagen var der 16patienter indlagt, heraf var 1 administrativt frihedsberøvet.Der er ikke indrettet bestemte stuer til skærmning, men dette kan gøres om nødvendigt. Ud af 16patientstuerne (enestuer) har de 9 af dem eget bad og toilet. Der er 3 fælles toiletter og baderum på

gangen til de øvrige. Herudover er der på afsnittet 2 opholdsstuer, 1 spisekøkken og køkken samtstillerum/motionsrum.Ved indgangen til afsnittet var der en opslagstavle med billeder og navne på personalet. Her hangogså diverse foldere samt et opslag om tilsynsbesøget med billeder af § 71-tilsynets medlemmer.Afsnittet havde hvide vægge og lyse linoleumsgulve. På væggene hang der gamle turistplakater fraDanmark.Patientstuerne varierer lidt i størrelse, og 3 af stuerne er lidt større og indrettet handicapvenligt.Tilsynet så en patientstue, som var indrettet med et standardmøblement bestående af en hospitals-seng med sengebord, et klædeskab, en lænestol, et skrivebord med stol samt håndvask og spejl. Dervar lyse gardiner for vinduet og udsigt til haven. Tilsynet så også en anden patientstue, som stort setlignede den første, men den havde eget bad og toilet.Tilsynet så et af de fælles baderum, som var et relativt stort badeværelse med lyse fliser og en enkeltblå række fliser. Det var indrettet med en telefonbruser med forhæng, toilet, håndvask og spejl. Derstod desuden en badestol.Afsnittet har et modtagekøkken, som er aflåst, og af hygiejnemæssige årsager må patienterne ikkekomme derud. Spisestuen har glasparti ud mod gangen og bestod af 4 borde med stole omkring.Desuden var det indrettet med et tv, wii-spil, potteplanter, billeder og en tavle med dagens menu. Dervar et stort vinduesparti med udsigt til et grønt område.Afsnittet har tre stuer (ene er motionsrum/stillerum), som ligger i forlængelse af hinanden, men medglaspartier og -døre i mellem, sådan at de kan lukkes af, hvis der er behov for mere ro. Alle tre stuervar indrettet med ens møbler i lyst træ og rødligt betræk – lænestole og borde. Væggene var lyse, ogder hang billeder på væggene. Der var reoler med bøger, spil og blomster. I den ene af stuerne(motionsstuen/havestuen) var der 3 motionscykler og en særlig slags sækkestol med fodstøtte, somkan have en beroligende effekt. Fra to af stuerne var der udgang til en terrasse og have med udsigtover Århus bugt. Haven var omkranset af en lav bøgehæk med et ”skjult” hegn i. I gårdhaven var deret fuglehus og bænke, og her må der også ryges. Personalet oplyste, at der om sommeren også varhavemøbler.Tilsynet talte med en ældre patient, som generelt var glad for at være på afsnittet. Hun var tilfredsmed personalet og var glad for, at de kunne komme ud og gå tur i området. Hun gav udtryk for, atmaden var dejlig. Hun kunne især godt lide, at der både var gammeldags mad og fisk på menuen. Dahun så dårligt, havde hun en radio på stuen, som hun brugte en del tid på at lytte til.M3Afsnittet åbnede først i 2012 og er et åbent afsnit med plads til 16 patienter. Nogle af patienterne kandog være underlagt visse begrænsninger. På besøgsdagen var der 16 patienter indlagt, heraf var 1administrativt frihedsberøvet. Det blev oplyst, at der besøgsdagen var 5 gerontopatienter, somnormalt udgør mellem en tredjedel og halvdelen. Endvidere har ca. en fjerdedel af patienternedobbeltdiagnose. Aldersspredningen på afsnittet var ca. 18-82 år. Personalet oplyste, at der er etgodt samspil mellem aldersgrupperne, og at de har glæde af hinanden.

Alle patientstuerne er enestuer med eget bad og toilet. Herudover råder afsnittet over 2 opholdsstuer,1 spisestue og køkken.Afsnittet er indrettet sådan, at alle patientstuerne ligger på den ene side af gangen, som danner en retvinkel med 8 på hver. Der var på opsat gadespejle rundt på gangen ved hjørner for at undgåsammenstød.Gangen var hvid, uden udsmykning og med plasticblomster i vinduerne (for at undgå store skader,hvis de bliver kastet).I hver ende af gangen var der opholdstuer, som begge havde en væg med et landsskabstapet.Derudover var der på gangen en opholdsplads, hvor der var bordfodbold, bord og stole samt en reolmed bøger. I den ene ende var stuen indrettet med 2 motionscykler, 1 cross-motionsmaskine, et lillerundt bord med stole, 1 stort tv, spil, guitar og pilatesbolde.I den anden stue, som var lidt større, var der røde sofaer, grønne og røde stole samt borde, ensækkestol, et tv, reol med sangbøger og spil.Spisestuen var ikke så stor og var indrettet med 4 borde med stole rundt om. På væggen var deropsat en tavle med dagens menu. Her var der også et kaffe/the bord.Tilsynet så en patientstue, som var indrettet med et standardmøblement bestående af en seng, enlænestol, et skab og et bord med stol til. Der var gule gardiner for vinduet. Derudover var der ingenudsmykning. Badeværelset var relativt lille og indrettet med hvide fliser og hvid sanitet og entelefonbruser. Personalet oplyste at patientstuerne har lidt forskellig størrelse.Tilsynet så også en anden patientstue med samme indretning, hvor patienten havde medbragt sinegen pc og ellers brugte meget tid på at bygge biler.Tilsynet snakkede med en patient, som udtrykte, at hun var godt tilfreds med at være på afsnittet.Fra afsnittet er der udgang til en fælles gård sammen med 3 andre afsnit, hvor der må ryges.Gårdhaven er flisebelagt med forskellige bede og en pavillon. Om sommeren er der også havemøblerog mulighed for at grille.På afsnittet så tilsynet et lille medicinrum, hvor 2 sygeplejersker sørger for at holde orden. Desudengennemgår apoteksservice medicinen 2-3 gange om ugen for at tjekke bl.a. temperatur ogudløbsdatoer. Rummet var udstyret med klimaanlæg, for at medicinen kan holde den rettetemperatur.Tilsynet så desuden et konferencerum med tv-skærm, som blandt andet kan bruges tilvideokonference.Demente patienterFælles for afdelingen blev det nævnt, at man var meget opmærksom på indretningen/omgivelserne iforhold til demente patienter. Eksempelvis havde man udskiftet indgangsdøren med det resultat, atder nu var mindre dørsøgning fra demente patienter.

Indlæggelse/udskrivningDet blev oplyst, at afdelingen har ca. 670 årlige indlæggelser, og ca. 11.000 sengedage, hvilketsvarer til en belægningsprocent tæt på 100 pct. I gennemsnit er patienterne indlagt ca. 17 dage menselvfølgelig med stor variation. Det blev endvidere oplyst, at man på afdelingen benyttede sammerisikovurdering, som man gør på retspsykiatrisk afdeling.Til hvert afsnit hører et ambulatorium for at sikre et tæt samarbejde om patienterne. Hver morgenholder personalet møde og gennemgår patienterne. Som udgangspunkt har de ældre psykiatriskepatienter bedst af at blive der hjemme/på plejehjem, det kræver en god hjemmepleje og et godtsamarbejde med de praktiserende læger.Når en patient indlægges, går afdelingen næsten med det samme i gang med en udskrivningsplanherunder at kontakte de relevante samarbejdspartnere.TvangDet blev oplyst, at tvang ofte sker i forbindelse med gennemførsel af den somatiske behandling engiven patient skal have, fordi de modsætter sig behandling.Medicin og telemedicinI forbindelse med den generelle diskussion om overmedicinering af psykiatriske patienter oplysteafdelingen, at man samarbejder med en klinisk farmakolog en dag om ugen, som vurdererpatienterne og deres medicinering. Desuden er der en løbende dialog mellem ambulatoriets ogsengeafsnittenes overlæger.Det blev desuden nævnt, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger er lavet ud fra mindre syge patienter,og at der ikke er lavet meget forskning med hensyn til meget syge patienter og medicin.Telemedicin bruges f.eks. med sygehuset på Samsø, hvor der holdes videokonferencer både medfagpersonale og med patienter, og det har man gode erfaringer med.Det sker også, at de bruger iPad til at optage patienterne på, dog er der noget sikkerhedsmæssigt idet, som skal afklares.Samarbejde med kommunerneAfdelingen lægger stor vægt på samarbejdet med kommunerne og de praktiserende læger, menoplever, at kommunerne har problemer med at håndtere ældrepsykiatrien, som har tendens til at faldemellem to stole hhv. ældrepleje og psykiatri. Oplevelsen er også, at hvor regionerne har specialiseretsig mere og mere, så har kommunerne ikke gjort det i samme omfang på de nye områder, psykiatriog handicap, som de har overtaget siden kommunalreformen. Der er dog store kommunale forskelle.I forhold til samarbejdet med de praktiserende læger kunne regionen godt ønske sig, at de tog mereansvar i forhold til psykiatriområdet, ligesom de gør på det somatiske område.Regionen har en sundhedsaftale på demensområdet, som er et godt redskab, og som fungerer fint,men der efterlyses et mere forpligtende samarbejde og eksempelvis glimrer de praktiserende lægerved deres fravær.

Konkret har afdelingen en hotline udover daglig telefontid, hvor praktiserende læger kan ringe.Derudover kan de også deltager i såkaldt SIP- møder (særligt interessante patienter), hvor erfaringerudveksles.Afdelingen sender også sygeplejersker ud på plejehjemmene, når der er behov for at vurdere enkonkret beboer/patient og den videre behandling.PårørendeTo gange årligt holder afdelingen møde med SIND og andre pårørende-/patientforeninger. Regionenudtrykte, at man godt kunne ønske sig, at de forskellige foreninger på området samlede sig og ihøjere grad talte med én stemme for at blive mere slagkraftig. Herudover kunne det formentlig ogsåtiltrække læger m.v., sådan som det ses inden for andre organisationer, f.eks. Scleroseforeningen ogKræftens Bekæmpelse m.v.AktiviteterPå afsnittene er der gymnastik to gange om ugen og ligeledes to gange ugentligt afspænding med enfysioterapeut. Derud er der evt. individuel træning, ligesom der er et centralt motionscenter påRisskovs område.KostMaden kommer fra et centralkøkken på Risskov. De patienter tilsynet talte med, udtrykte alle, at devar meget tilfredse med maden.RygepolitikDer har indtil for nylig været rygerum på afdelingen, men al rygning skal nu foregå udenfor.Personale (bruttonormering)Der er ingen fast normering, idet alle afdelinger er underlagt omkostningsbaserede budgetter. Der er såledesansat det antal medarbejdere, der er vurderet nødvendigt for at kunne dække det enkelte afsnits vagter m.v.M2:Plejepersonalet i vagt:

5. Regionens svar på opfølgende spørgsmålEfter tilsynsbesøger har § 71-tilsynet stillet en række opfølgende spørgsmål til regionen, hvis svar kan sesnedenfor.Tvangsforanstaltninger”Alle data er trukket d. 15. og 16. maj 2013 fra E-sundhed. Data dækker alle sengeafsnit i afdeling M, dadata på afsnitsniveau ikke er tilgængelige. Der er trukket på startdatoer i perioden 1. jan. 2010 til 31. dec.2012, hvilket vil sige tvangsforanstaltninger som er opstartet i perioden.Det bemærkes, at afdelingen i februar 2012 har åbnet et nyt sengeafsnit og har dermed fordoblet antallet afsengepladser fra 16 til 32. Fordoblingen i antallet af sengepladser det pågældende år bør tages i betragt-ning, når data sammenlignes mellem år.Fysik magtanvendelse, herunder bæltefikseringerTabel 1: Udviklingen i antal fysiske magtanvendelser, fordelt på type, år og kvartaler i afdeling M

Afdelingen har februar 2012 åbnet et nyt sengeafsnit og har dermed fordoblet antallet af sengepladser fra 16til 32. Dette betyder, at afdelingens samlede antal tvangsforanstaltninger er øget i 2012. Det er ikke muligt atadskille de enkelte afsnit, da der tidligere ikke har været mulighed for indberetning på afsnitsniveau.Afdelingens patientmålgruppe er patienter + 68 år med alle typer diagnoser. Målgruppen medfører, atafdelingen har patienter med behov for behandling af somatisk lidelse under tvang, udstationeret isomatikken f.eks. med delir-problematik, hvor tvang bringes i anvendelse. Disse tal indgår i den samledeopgørelse for afdelingen.Tvang på henholdsvis hverdage og weekender/helligdageDer ses ikke et mønster vedr. omfanget i anvendelsen af tvang mellem hverdage og weekenderOpfølgning på tvangEfter en tvangsforanstaltning tilbydes patienterne eftersamtale, hvor hensigten dels er, at patienten får taltom forløbet, og hvordan det oplevedes, og om patienten følte sig mødt med respekt. Eftersamtalen harligeledes til hensigt at støtte patienten til at finde eventuelle tiltag, som patienten og personale kan bruge forat forebygge eskalering af aggression og forebygge gentagen anvendelse af tvang ved f.eks. bæltefiksering.Pårørende orienteres om anvendelsen tvang og forsøges i vid udstrækning inddraget i behandling ogtilbydes samtale om den konkrete tvangsanvendelse.”Tilsynet har stillet opfølgende spørgsmål om, der er sket stigning i anvendelsen af tvangsforanstaltninger,som ikke kan henføres til udvidelsen af antal senge i 2012. Hertil har regionen svaret:”Afdelingens målgruppe blev i forbindelse med omorganiseringen af afdelingerne i Risskov i efteråret 2011ændret, hvilket også medfører en ændring i behandling.Tidligere var målgruppen defineret ud fra alderskriterium og forekomst af nydiagnosticeret lidelse. Somresultat af omorganiseringen omfatter afdelingens målgruppe nu alle patienter med organiske psykiatriskelidelser, +68-årige uafhængig af diagnose og tidligere tilhørsforhold og patienter med mental retardering ogrusmiddelpsykiatriske problemstillinger.En gennemgang af patienter underlagt tvangsforanstaltning viser, at 10 af de patienter, hvor tvang har væretbragt i anvendelse i 2011, var under 68 år. Hos flere af disse har der været anvendt beroligende medicin.Afdeling M står for nu for behandlingen af alle med delir, hvilket har betydet øgning af somatisk tvang idenne forbindelse, ligesom tvang oftere end tidligere bringes i anvendelse ved den nye målgruppe afpatienter med stofudløste psykoser. For patienter med stofudløste psykoser kan det være nødvendigt medanvendelse af tvang i initialfasen pga. manglende erkendelse, sygdomsindsigt og ofte aggressivudadreagerende adfærd hos den enkelte patient.Der er ved gennemgang af unikke cpr. nr. i 1. kvartal 2011 identificeret 3 patienter, som har været behandletmed beroligende medicin samt andre typer tvang. Disse patienter har meget komplekse psykiatriskeproblemstillinger herunder delir. Tvangsanvendelse hos disse konkrete patienter har bevirket en øgning ianvendelsen af tvang.”

Det er ikke muligt at fremfinde opgørelsen over frivillig ECT-behandling for de eneste 3 år pga. lukning afgrønt system og overgang til EPJ.ECT-behandling vil som hovedregel ikke være 1. gangs valg af behandling. Da det er hensigtsmæssigt atfinde den behandling, der bedst kan imødegå recidiv.Frivillig ECT-behandling kan dog bringes i anvendelse i de situationer, hvor det er kendt for patient ogbehandler, at denne behandling er mest effektiv. I forhold til behandling af gamle mennesker med eventuellehjertekarsygdomme kan ECT-behandling være mere skånsom end medicinsk behandling.Nogle få patienter har brug for vedligeholdelses-ECT-behandling, hvor behandlingen foregår efter en fastplan, hvor patienten kun indlægges til denne behandling og ellers er i et ambulant forløb.DemensdiagnoserTabel 9: Typisk forekomne demensdiagnoser i 2012 i afdeling M (eks. Modtagelsen)

Som beskrevet under tvang, er det oftest tvangsbehandling ved legemlig lidelse, der er aktuel på afsnittene.Der er i alt 66 personer med demensdiagnose indlagt i 2012, heraf bringes tvang i anvendelse ved 3patienter. Der forekommer oftere tvang ved diagnosen paranoid skizofreni, en sygdom hvor patienten ofte erpsykotisk og sygdomserkendelse og indsigt svækket.MedicinforbrugI det følgende redegøres for medicinforbrugets udvikling på patientniveau det seneste halvandet år i forholdtil dagsdoser, som overstiger rekommandationerne jf. Medicin.dk.DagsdoserDer er pr. 21.05.2013 lavet et udtræk fra MidtEPJ for perioden 12.12.2011 til 21.05.2013 med henblik på atidentificere, hvor mange patienter, der i perioden havde været i behandling med doser af antipsykotiskmedicin, som overstiger de rekommanderede doser jf. medicin.dk.M2Udtrækket viser, at én patient på M2 igennem det seneste halvandet år har været i behandling med doser afantipsykotisk medicin, som overstiger de rekommanderede doser. Patienten har fået 45 mg. abilify(maksimal rekommanderet døgndosis er 30 mg) i alt 11 gange. De 10 af gangene var under opstarten af etkomplekst indlæggelsesforløb. Der foreligger journalnotater der beskriver den kliniske nødvendighed af denkonkrete medicinordination.Der er tale om en meget behandlingskrævende patient med mere end 20 indlæggelser siden december2011.Tabel 11: Antal patienter med doser af antipsykotika over de rekommanderede på M2Pt. nummer1PræparatAbilifyDosis (mg)45Max dosis (mg)30Dato11 gange. Fra d. 04.06.12 til d. 13.06.12 + d. 07.03.13

M3Udtrækket viser, at tre patienter på M2 igennem det seneste halvandet år har været i behandling med doseraf antipsykotisk medicin, som overstiger de rekommanderede doser. For alle tre patienter gælder følgende:Der er tale om doser, som kun ligger marginalt over de rekommanderede doser.Den faste dosis af præparaterne ligger indenfor rekommandationerne. Det er effektueret pn. ordinationeraf det samme præparat de pågældende dage, der har fået den samlede dagsdosis til marginalt atoverstige den rekommanderet.Behandlingen med doser som overstiger rekommandationerne har fundet sted i en kortere afgrænsetperiode.DokumentationVed ordination af p.n.-medicin dokumenteres ordinationen og begrundelse for ordinationen i medicinmoduleti MidtEPJ. Nødvendiggør patientens sygdomssituation en effektuering af den ordinerede p.n.-medicin,registreres dette særskilt i medicinmodulet i MidtEPJ. Derudover er der for alle tre patienter foretagetjournalnotater, der begrunder effektueringen af pn.-medicinen.Tabel 12: Antal patienter med doser af antipsykotika over de rekommanderede på M3Pr. nummer123PræparatTruxalSeroquelSeroquelDosis (mg)70013001400Max dosis (mg)60012001200Dato3 gange 16.10.12 + 20.10.12 +31.10.129 gange 02.04.13 til d. 16.04.135 gange 08.02.13 til d. 12.02.13

KombinationsbehandlingHermed resultatet af to tværsnitsanalyserne lavet med et halvt års mellemrum, henholdsvis d. 21. november2012 og d. 17. maj 2013. Begge tværsnitsanalyser indbefatter en kortlægning af brugen af antipsykotikablandt alle indlagte patienter på afsnittet den pågældende dag. I begge tværsnitsanalyser er der fokuseret påbrugen af antipsykotika i forhold til kombinationsbehandling.Nedenstående viser, at hverken tværsnitsanalysen i november 2012 eller tværsnitsanalysen i 2013identificerede patienter på M2 eller M3, som var i fast behandling med mere end 2 antipsykotika. I beggetværsnitsundersøgelser er størstedelen af patienterne i behandling med ét antipsykotika, mens en mindreandel enten ikke er i behandling med antipsykotika eller er i behandling med to antipsykotika.I den nyeste tværsnitsanalyse fra 17. maj 2013 er ingen af de i alt 33 patienter fra M2 og M3 i behandlingmed mere end ét antipsykotikum.Tabel 13: Antal patienter i fast behandling med henholdsvis 0,1,2,3 eller flere antipsykotikum

Fælles for de patienter, som i tværsnitsanalysen fra oktober 2012 er i behandling med 2 antipsykotika, er, atder er tale om svært syge patienter, hvor medicinordinationerne varetages af en speciallæge efter nøjeovervejelser og journaldokumentation for den faglige vurdering.Personlig pleje og demensDer er kun få patienter med demensdiagnoser i Afsnit M3, i afsnit M2 kan ca. 1/3 af patienter til tider have endemensdiagnose.Personlig pleje hos demente fordrer en meget individuel pleje ud fra den enkeltes funktionsniveau bådefysisk og kognitivt. Personalet inddrager eksempelvis pårørende og gør brug af de pårørendes viden ompatientens præferencer. Personalet er meget fleksibelt i forhold til, hvornår den personlig hygiejne bedstvaretages - den bedste tidspunkt er, når patienten er mest parat.Der opleves ikke de store konflikter vedr. personlig pleje i de to afsnit.Når det få gange er nødvendigt at benytte tvang til personlig hygiejne, ordineres dette af læge på baggrundaf aktuel undersøgelse og under hensyn til mindstemiddelsprincip (mindst muligt indgribende tiltag).Patienten underrettes mundtligt og skriftligt og efterfølgende tilbydes eftersamtale, hvis patienten kanmedvirke.De pårørende orienteres ligeledes.KostFremsendte menuoversigter (vedlagt som bilag 1) er fra uge 17 og 18 i april, men modsvarer uge 12 og 13 imarts, da menuerne kører i rul over en femugers periode, men ikke gemmes i mere end 5 uger.

M2I 2012 var afsnittet med i et kostprojekt, hvor patienten selv skulle vælge mellem to til tre retter dagligt, menkonsekvensen heraf var, at de småtspisende og deprimerede patienter spiste mindre, da de bl.a. fravalgtedessert og/eller forret. Næsten alle fravalgte alle former for grønt. Flere ønskede det sidemanden havdebestilt. Efter samråd med køkkenet stoppede projektet efter 2 mdr. For at tilgodese både valgmuligheder ogoptimal ernæring bestiller personalet nu et bredt udvalg af menuen til frokost, hvor det så er ved bordetpatienten kan foretage valg. Til aften får alle patienter sygehuskost (medmindre de er overvægtige, hvilketsjældent er tilfældet blandt patienterne på afsnittet). Patienterne ernæringsscreenes og tilbydes energi-berigede mellemmåltider, hvis BMI viser sig at være for lav. Patienterne vejes 1 - 2 gange om ugen, såkosten kan målrettes behov.Der bestilles flest ens portioner hovedret og 2-3 portioner forskellige fra hovedret. Der er altid mulighed for atvælge en suppe samt til de småtspisende energiberiget kartoffelmos.M3Der har været afprøvet individuel bestilling, på baggrund af køkkenets ugentlige menu, hvilket ikke kunnegennemføres, bl.a. fordi mange patienter havde fortrudt deres valg, når maden kom. Valgmulighed i møde-kommes nu ved, at personalet bestiller portioner af de forskellige retter, så der kan vælges ved buffet, hvorpersonalet anretter på tallerkner. Ved særlige behov drøftes dette med patienten, og køkkenet orienteresmundtligt. Man kan stort set få, hvad man ønsker fra køkkenet. I afsnit M3 er der fokus på at støtte de ofteovervægtige patienter til en sund kost.På begge afsnit er der altid friske drikkevarer og frugt tilgængeligt. Der er indført Smileysystem påoversigtstavle.Bilag

Tilsynet har efterfølgende spurgt om kommentarer til niveauet for antallet af genindlæggelser, årsagernehertil og samarbejdet med kommunerne. Hertil har regionen svaret:”Afdelingen har en lang tradition for samarbejde med kommunernes ældresektor omkring afdelingensældrepatienter, og samarbejdet foregår som udgangspunkt med 7 forskellige kommuner, mens dersamarbejdes med alle kommuner i Region Midtjylland omkring patienter med mentalretardering.Samarbejdet kræver fleksibilitet og smidighed fra alle parter og stiller krav til kendskab til organisering ogmuligheder i samarbejdet.Der er udarbejdet samarbejdsaftaler på både demensområdet og det psykiatriske område gældende for2011-14. Praktiserende læger er ikke forpligtet på samarbejdsaftalerne, hvorfor samarbejdet kan værevarierende.Der er bedst kendskab til og brug af aftalerne på demensområdet, men også samarbejdet omkring ældrepatienter med delir eller depressionsdiagnose fungerer som udgangspunkt tilfredsstillende. Her er etableredemødefora på de respektive ledelsesniveauer. For konkrete indlæggelsesforløb tages kontakt til praksis,hjemmepleje, demenskoordinator og plejehjem tidligt i forløbet, hvor der etableres udskrivningsmøder. Vedkomplekse patientforløb indbefatter samarbejdet også afdelingens stationære afsnit og ambulante funktion.Dette kan i særlige tilfælde udmønte sig i en koordinationsplan for patienten.For de retpsykiatriske patienter udarbejdes der ved udskrivning altid en udskrivningsaftale/koordinationsplan.Samarbejdet med kommunerne i forhold til patienter med organiske psykiatriske lidelser eksempelvismisbrug og stofudløst psykose består ligeledes af tidlig kontakt og udskrivningsmøder, hvorbehandlingsplanen også her er essentiel og videreføres fra stationært til ambulant regi. Udskrivelse er enproces, og det kan være udfordrende og tidskrævende at få etableret de nødvendige tiltag for patienten,herunder tiltag hvor også patientens compliance (evne eller vilje til at samarbejde) tages i betragtning.Afdelingens stationære og ambulante funktioner arbejder tæt sammen om at sikre en god udskrivelse. Derafdækkes og forsøges med den hjælp og behandlingsstøtte, som tilgodeser, at den enkelte patient bliver istand til at udnytte sit egenomsorgspotentiale bedst muligt. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, eller der fordres

andre tiltag, vil der forsøges med nyt niveau af hjælp og støtte i samarbejde med patient, eventuel bosted,kommune/bostøtte og eller praksis.I forhold til genindlæggelser arbejder afdelingen på at identificere de personer, der har genindlæggelser. Detdrøftes om den farmakologiske behandling er sufficient, og om der er andre forhold i patientens socialesituation og i netværk, der skal tages i betragtning. Afdelingen tager som nævnt kontakt til støttemiljøet ikommunerne. Endvidere er det for mange patienter en meget vanskelig proces at komme ud af et misbrug,og der er en del genindlæggelse på baggrund af psykotiske gennembrud ved misbrug.”Patientrådgiver”Alle patienter, der er underlagt en tvangsforanstaltning beskikkes en patientrådgiver.Efter aftale mellem statsforvaltning og patientrådgiverne beskikkes rådgivere efter tur fra en fælles liste påAUH Risskov. Ytrer patienten ønske om en specifik patientrådgiver, tages der højde for ønsket i det omfang,det er muligt, og det forsøges at beskikke samme patientrådgiver, som patienten sidst har haft, hvispatienten tidligere har været i et forløb. Dette imødekommes i vid udstrækning, når patientrådgiveren harkapacitet i forhold til antal patienter.DobbeltdiagnoseAfdeling M behandler patienter med afhængighedssyndrom og afledte psykiatriske tilstande samt organiskepsykiske lidelser. Patienter med eksempelvis skizofreni og afhængighedssyndrom (misbrug) behandles iafdeling P. Patienter med et misbrug, der medfører psykiatriske symptomer, og hvor de psykiatriskesymptomer svinder, når misbruget ophører, behandles i afdeling M.Dobbeltdiagnose begrebet er uafklaret i litteraturen. Nedenfor er derfor angivet alle de patienter, der den18.03. 2013 var indlagt med en diagnose indenfor afhængighedskategorien.Patient 1:Diagnose: Alkoholafhængighedssyndrom og organisk paranoid skizofreniPatient 2:Diagnose: Psykotisk tilstand på baggrund af cannabis (hash) forbrugPatient 3:Diagnose: Afhængighed af centralstimulantia og organisk bipolær lidelsePatient 4:Diagnose: Skadeligt brug af cannabis og anden form for bipolær affektiv sindslidelsePatient 5:Diagnose: Afhængighedssyndrom af multiple psykoaktive stofferPatient 6:Diagnose: Psykisk lidelse eller forstyrrelse forårsaget af brug af multiple eller andre psykoaktive stofferPatient 7:Diagnose: Bipolar affektiv sindslidelse og psykisk lidelse eller forstyrrelse forårsaget af brug af multiple ellerandre psykoaktive stoffer

Patient 8:Diagnose: Skadeligt brug af cannabis og organisk psykisk lidelseTilbud til misbrugspatienterFor de berørte patienter på besøgsdagen var den igangværende behandling og pleje herundermiljøterapeutiske aktiviteter varierende.Behandling målrettes den enkelte, og de berørte patienter har forskellige diagnoser, grad af aktuel psykotisktilstand, behov for udtrapning og evt. abstinensbehandlingsbehov, ligesom den enkelte patientsmestringsevne og compliance spiller ind på behandling og tilbud i øvrigt.I afsnittet er ansat speciallæge med særlige kompetencer indenfor rusmiddelpsykiatri. Afsnittet tilbydermålrettede aktivitetstilbud ved plejepersonalet og har en fysioterapeut fast tilknyttet, der tilbyder fysiskeaktiviteter træning/afspænding individuelt og i grupper.Problemstillinger i forbindelse med misbrugspatienter på afsnittetPatienter med afhængighedssyndromer har en heterogen symptomprofil. De psykiatriske symptomer oglegemlige symptomer er ofte forbundet med hvilke stof(fer), patienten er afhængig af.Patienter, der er afhængige af cannabis (hash), centralstimulantia (eks amfetamin) og hallucinogener (LSD)er ofte psykotiske, uden sygdomsindsigt og tidvis aggressive. Grundet den manglende sygdomsindsigt,stoftrangen og den hjerneskadelige effekt, stofferne udøver, kan det specielt i den initiale fase værevanskeligt at opnå en behandlingsalliance med patienten, ligesom patienten både kan være forpint ogaggressiv. Alle tre faktorer øger risikoen for, at der må benyttes tvang i behandlingen.PatientrettighederVed indlæggelsessamtale informeres patienten om rettigheder. Der indhentes samtykke til inddragelse afpårørende og konkret samtykke ved samarbejde med øvrige behandlere/andre. Ved udarbejdelse afbehandlingsplanen tilkendegiver patienten sin holdning til planen og samtykke til behandling.På alle patientstuer ligger en informationsmappe med oplysninger om afdelingen, om generelle forhold underindlæggelsen, klagemuligheder m.v..Da sundhedsministeriets folder ikke er opdateret, udleveres denne ikke systematisk, men er tilgængelig vedefterspørgsel. Flere steder i afdelingen findes pjeceholdere med relevant information.Afdelingen printer informationer fra nettet til pårørende og patienter, hvis de efterspørger konkret informationangående deres rettigheder.Patienter, der udsættes for tvang, underrettes mundtligt og skriftligt og orienteres om klageadgang ogbeskikkelse af patientrådgiver.Der oplyses ikke generelt om § 71-tilsyn, men i forbindelse med det aktuelle tilsyn blev der orienteretmundtligt samt skriftligt via ophængte posters med forklaring samt billede af tilsynets medlemmerHusordenDer er meget få patienter med demensdiagnoser. Afdelingens infomappe med husorden ligger påsengestuerne, hvor det i forhold til patienter med demens er orientering i et tæt samarbejde med pårørende,ligesom informationen tilpasses den dementes kognitive funktionsniveau. Nogle patienter har behov forhyppige gentagelser og i så fald gentages informationen ved behov. Andre kan ikke læse eller forstå

EfteruddannelseM2I afsnit M 2 er udover temadage og specifikke kurser i patientsikkerhed, psykopatologi mv. fast struktur fordeltagelse i konferencer og videreuddannelse. Eksempelvis deltog afdelingssygeplejersken og 4sygeplejersker i demensdagene 2013. Sygeplejerskerne tager på skift diplomuddannelsesmoduler og social-og sundhedsassistenterne tager akademiuddannelse.Alle social- og sundhedsassistenterne er i 2013 på kursus i kompetencegivende medicinmodul.I forbindelse med deltagelse i gennembrudsprojekt om nedbringelse af tvang er der afsat 3undervisningsdage årligt, og fremadrettet påtænkes at sende flere sygeplejersker på kursus i kognitiv terapi.M3På sengeafsnit M3 er der mange relativt nyuddannede sygeplejersker. Der har fra opstarten afsengeafsnittet i 2012 været stort fokus på uddannelse. Hele afdelingen startede med en måneds fællesintroduktion og undervisning inden for relevante psykiatriske temaer.Der er på begge afsnit faste temadage med uddannelse i konflikthåndtering både teoretisk og praktisk samtyderligere opfølgning i afsnittet vedr. dette tema. I det nye M3 endvidere 2 dages kursus med fokus påkommunikation og håndtering af vrede og aggression – fokus er forebyggelse og deeskalering samt et 5dages kursus vedr. dobbeltdiagnose.Hver måned er der afsat en hel dag til undervisning af sygeplejepersonalet. Emner varierer efter behov.GennembrudsprojektetDet er endnu for tidligt at tale om egentlige erfaringer, da projektet først lige er startet op. Afsnittet har fundetfokus for arbejdet med kvalificering og nedbringelse af tvang og arbejdet med målsætning i forhold tilresultat-, proces- og balancerende mål. Fokus er udarbejdelse af et redskab til vurdering af patientensaggressionsprofil ved indlæggelse og udarbejdelse af mestringsplan sammen med patienten. Formålet er atforebygge vrede og aggression og lære patienten andre reaktionsmåder.Der pågår nu reflektionsmøder og afprøvning af småskalatest. ”walk through” hvor personalet laver etrollespil med deltagelse af reflekterende team og videooptagelse, benyttes til fælles refleksion.Projekt Sund livsstilProjektet retter sig mod patienter med dobbeltdiagnoser og psykiatriske tilstande afledt af misbrug.Patienter følges ambulant, og der er tæt kontakt til kommunens misbrugscenter og afdeling M3 for at sikre enkontinuert og hurtig indsats ved behov.Der fokuseres på at sikre den somatiske udredning og behandling blandt andet ved kontakt til egen læge ogmisbrugscenter, opfølgning på psykiatriske symptomer og håndtering af adfærd forbundet med misbrug.

AktivitetstilbudM2På M2 er der mulighed for gågrupper og individuelle gåture. Hver dag fra kl. 9.30 til 11.00 er der henholdsvisWii-spil eller afslapning/gymnastik. Om eftermiddag er der mulighed for tegne/malegrupper.Der tilbydes individuel vejledning i brug af motionscykler, gangstave mv.M3I M3 er der daglige morgenmøder.Hver mandag er der cirkeltræning ved fysioterapeut. Der er dagligt fysioterapeut tilstede, som kan tilbydeindividuel behandling/træning af patienter efter deres behov.Derudover har fysioterapien faste afspændingshold 2 gange om ugen, som det prioriteres højt at følgepatienterne til. Disse aflyses ikke.I begge afsnit er aktiviteterne meget højt prioriteret, og det er yderst sjældent, at de aflyses. Aflysning kanske ved akut sygdom hos fysioterapeut, hvor der ikke kan findes afløser.Igangværende forskningsprojekterDer er 6 igangværende forskningsprojekter på afdelingen. Beskrivelse af projekterne er vedlagt som bilag.Bilag

Patienter med anden etnisk oprindelseAfdelingen oplever ikke egentlige særlige problemstillinger i forbindelse med patienter med anden etniskoprindelse end dansk.Det kan ved nogle kulturer være belagt med større tabu at have en psykiatrisk lidelse, og dette kan spille indi udredning af familiærdisposition. Nogle patienter kan ved udskrivelse have et større behov for hjælp tilforståelse af, hvordan det kommunale system fungere i forhold til videre opfølgning/hjælp i hjemmet mv. derud over opleves ikke særlige problemstillinger.Afdelingen benytter tolk ved behov.Der er god mulighed for at bestille kost i henhold til patienternes religion, ligesom der anvises plads til bønved behov.”