Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2012-13
§71 Alm.del Bilag 138
Offentligt
Folketingets Ombudsmands arbejdemed ligebehandling af mennesker medhandicap 2012REDEGØRELSEDok.nr. 13/00671-43/ LF
2/103
Indholdsfortegnelse
1.2.3.
Indledning................................................................................................................ 4Behandlingsmåder .................................................................................................. 4FN’s handicapkonvention – og herunder den særlige overvågningsfunktion, jf.konventionens artikel 33, stk. 2 og 3 ....................................................................... 5
4
Tilbagemeldinger fra ministerierne mfl. ................................................................... 7Artikel 1 – Formål .................................................................................................... 9Artikel 4 – Generelle betingelser ............................................................................. 9Artikel 5 – Lighed og ikke-diskrimination .............................................................. 15Artikel 6 – Kvinder med handicap ......................................................................... 17Artikel 7 – Børn med handicap.............................................................................. 17Artikel 8 – Bevidstgørelse ..................................................................................... 18Artikel 9 – Tilgængelighed .................................................................................... 20Artikel 10 – Retten til livet ..................................................................................... 37Artikel 11 – Risikosituationer og humanitære nødsituationer ............................... 37Artikel 12 – Lighed for loven ................................................................................. 37Artikel 13 – Adgang til retssystemet...................................................................... 38Artikel 14 – Frihed og personlig sikkerhed ............................................................ 39Artikel 15 – Frihed for tortur eller grusom, umenneskelig eller ............................. 40nedværdigende behandling eller straf ............................................... 40Artikel 16 – Frihed for udnyttelse, vold og misbrug............................................... 40Artikel 17 – Beskyttelse af personlig integritet ...................................................... 41Artikel 18 – Retten til at færdes frit og til statsborgerskab .................................... 41Artikel 19 – Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet ..... 43Artikel 20 – Personlig mobilitet.............................................................................. 46Artikel 21 – Ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information ..................... 47Artikel 22 – Respekt for privatlivet ........................................................................ 48Artikel 23 – Respekt for hjemmet og familien ....................................................... 48Artikel 24 – Uddannelse ........................................................................................ 49Artikel 25 – Sundhed ............................................................................................. 59Artikel 26 – Habilitering og rehabilitering .............................................................. 61Artikel 27 – Arbejde og beskæftigelse .................................................................. 65Artikel 28 – Tilstrækkelig levefod og social tryghed .............................................. 74Artikel 29 – Deltagelse i det politiske og offentlige liv ........................................... 75Artikel 30 – Deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt .... 76Artikel 31 – Statistik og dataindsamling ................................................................ 78
3/103
Artikel 32 – Internationalt samarbejde .................................................................. 80Artikel 33 – National gennemførelse og overvågning ........................................... 84Artikel 37 – Samarbejde mellem deltagerstaterne og komiteen ........................... 84Artikel 49 – Tilgængeligt format ............................................................................ 855.6.7.8.Kulturstyrelsen ...................................................................................................... 85Møder .................................................................................................................... 85Egentlige handicaptilgængelighedsinspektioner ................................................... 86Tilsynsvirksomheden bortset fra de egentlige handicaptilgængeligheds-inspektioner ........................................................................................................... 889.Konkrete/generelle sager ...................................................................................... 8910. Folketingets Ombudsmands arbejde – virkning af bedømmelsesgrundlag ........ 10111. Underretning ....................................................................................................... 102
4/103
1. Indledning
Folketinget anmodede ved beslutningsforslag af 2. april 1993 (B 43) Folketingets Om-budsmand om at ”følge udviklingen i ligebehandlingen og eventuelt meddele påtale,hvor dette er muligt inden for ombudsmandsembedets kompetence”.I Folketingets Ombudsmands beretning for 2007, s. 727, er der redegjort for embedetsarbejde med ligebehandling af mennesker med handicap på følgende måde:”Der er primært tale om at Folketingets Ombudsmand i overensstemmelse medden ovennævnte folketingsbeslutning søger at foretage en overordnet overvåg-ning af området på forskellige måder. Der er rejst flere generelle egen drift-sagerpå området. (…) Og der er et løbende samarbejde med Center for Ligebehand-ling af Handicappede [nu Det Centrale Handicapråd] og De Samvirkende Invali-deorganisationer [nu Danske Handicaporganisationer].
I forbindelse med den almindelige inspektionsvirksomhed er opmærksomhedenogså rettet mod handicaptilgængelighed. Specielt de gennemførte egentlige han-dicaptilgængelighedsinspektioner har ført til konkrete resultater og en øget op-mærksomhed om disse spørgsmål.
Folketingets Ombudsmand afgiver fra år 2007 en årlig redegørelse til Folketingetom hvad Folketingets Ombudsmand har foretaget sig på grundlag af folketings-beslutningen af 2. april 1993. Redegørelsen offentliggøres bl.a. på FolketingetsOmbudsmands hjemmeside (…).”
Der er senest afgivet redegørelse af 10. august 2012 om arbejdet på området i 2011.
2. Behandlingsmåder
Folketingets Ombudsmands arbejde på området med ligebehandling af menneskermed handicap sker på mange forskellige måder: ved behandlingen af konkrete klage-sager, ved behandlingen af konkrete sager rejst af egen drift, ved egen drift-sager afmere generel karakter, ved kontakt til handicaporganisationer, ved kontakt med offent-lige myndigheder, ved at følge med på området og ved foredragsvirksomhed.5/103
Arbejdet sker også ved samarbejde med Institut for Menneskerettigheder i forbindelsemed instituttets udførelse af opgaven som særlig overvågningsfunktion efter FN’shandicapkonventions artikel 33, stk. 2. Se nærmere nedenfor under punkt 3.
Et væsentligt bidrag til den årlige redegørelse er, at Folketingets Ombudsmand fra alleministerier modtager en tilbagemelding om, hvad der er sket eller sker med hensyn tilregeringens handicappolitiske initiativer. Social- og Integrationsministeriet står for atindhente og bearbejde disse tilbagemeldinger.
Endelig omfatter Folketingets Ombudsmands arbejde på området også tilsynsvirk-somheden og navnlig de egentlige handicaptilgængelighedsinspektioner af offentligebygninger mv.
Rapporter om handicaptilgængelighedsinspektioner kan læses på Folketingets Om-budsmands hjemmeside, www.ombudsmanden.dk.
Med henblik på at styrke Folketingets Ombudsmands arbejde på området har instituti-onen med virkning fra den 1. juli 2011 ansat en handicapkonsulent (på deltid). Denpågældende har siden 2009 deltaget i Folketingets Ombudsmands handicaptilgænge-lighedsinspektioner. Under inspektionerne har han som kørestolsbruger kunnet tyde-liggøre de problemer, som en kørestolsbruger møder under færden til og fra og i enoffentlig bygning eller i det offentlige rum. Med ansættelsen har Folketingets Om-budsmand fået mulighed for – i videre udstrækning end hidtil – at trække på den på-gældendes almene viden og erfaring på området for ligebehandling af menneskermed handicap.
3. FN’s handicapkonvention – og herunder den særlige overvågningsfunktion,
jf. konventionens artikel 33, stk. 2 og 3
FN-konventionen af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicapblev den 13. juli 2009 – med Folketingets samtykke indhentet den 28. maj 2009 – rati-ficeret af Danmark, og konventionen blev den 15. september 2009 bekendtgjort i Lov-tidende (bekendtgørelse nr. 35 af 15. september 2009).Om handicapkonventionens nærmere indhold kan (også) henvises til Institut for Men-neskerettigheders særlige hjemmeside (www.handicapkonvention.dk), hvor konventi-onens artikler er gengivet og kommenteret. Hjemmesiden bliver løbende opdateret ogindeholder undersøgelser og afgørelser om de enkelte artikler.
6/103
Handicapkonventionens artikel 33, stk. 2, forpligter deltagerstaterne til”at opretholde, styrke, udpege eller opstille rammer, herunder, hvor det er hen-sigtsmæssigt, en eller flere uafhængige funktioner, med henblik på at fremme,beskytte og overvåge gennemførelsen af denne konvention”.
I bestemmelsen er det endvidere angivet, at deltagerstaterne ved udpegelsen elleroprettelsen af en sådan funktion skal tage hensyn til ”principperne vedrørende natio-nale menneskerettighedsinstitutioners status” – de såkaldte Paris-principper.
Efter konventionens artikel 33, stk. 3, skal det civile samfund, navnlig personer medhandicap og deres organisationer, inddrages og ”deltage fuldt ud” i overvågningspro-cessen.
Med henblik på at opfylde forpligtelsen i artikel 33, stk. 2, fremsatte socialministerenden 4. november 2010 et beslutningsforslag – B 15 – om fremme, beskyttelse ogovervågning af gennemførelsen af FN’s konvention om rettigheder for personer medhandicap. Med beslutningsforslaget pegede Socialministeriet som handicapkoordine-rende ministerium på Institut for Menneskerettigheder som den myndighed, der skullevaretage denne særlige overvågningsfunktion. Beslutningsforslaget havde forindenværet sendt til høring hos de relevante myndigheder og organisationer – herunderDanske Handicaporganisationer – og blev vedtaget af Folketinget den 17. december2010.
Som en konsekvens af vedtagelsen af beslutningsforslaget blev Center for Ligebe-handling af Handicappede nedlagt ved udgangen af 2010. Cirka halvdelen af cente-rets medarbejdere blev samtidig overført til Institut for Menneskerettigheder, mens denanden halvdel blev overført til et nyoprettet sekretariat for Det Centrale Handicapråd.Rådet fik endvidere i 2011 en ny sammensætning og nye opgaver.
Under henvisning til kravet i handicapkonventionens artikel 33, stk. 3, om inddragelseog deltagelse af repræsentanter på handicapområdet i overvågningsprocessen er deri lov nr. 553 af 18. juni 2012 (Lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Na-tionale Menneskerettighedsinstitution) indsat en bestemmelse om, at mindst ét af de13 medlemmer i institutionens bestyrelse skal udpeges efter indstilling fra paraplyor-ganisationen Danske Handicaporganisationer. Loven, der trådte i stedet for lov nr.411/2002 (om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskeret-tigheder), trådte i kraft den 1. januar 2013. Der henvises til lovens § 3, stk. 4, jf. stk. 2.
7/103
Det Centrale Handicapråd og Folketingets Ombudsmand er i forarbejderne til beslut-ningsforslag B 15 nævnt som samarbejdspartnere for Institut for Menneskerettighederi forbindelse med instituttets udførelse af opgaven som særlig overvågningsfunktionefter handicapkonventionens artikel 33, stk. 2.
Se også nedenfor under punkt 6 om møder.
4. Tilbagemeldinger fra ministerierne mfl.
Social- og Integrationsministeriet (nu: Social-, Børne- og Integrationsministeriet) har iredegørelse af 26. juni 2013 om handicappolitiske initiativer gennemgået de initiativer,som er iværksat på de enkelte ministerområder. Alle ministerier er blevet hørt. Neden-for omtales de enkelte besvarelser; nogle af initiativerne kan ikke alene henføres til2012.Jeg har som udgangspunkt medtaget alle besvarelserne, således som jeg har modta-get dem fra Social- og Integrationsministeriet. Der er således ikke foretaget en egent-lig bearbejdelse af materialet fra min side. Enkelte besvarelser, der eksempelvis ikkehar vedrørt 2012, eller som er holdt i meget generelle vendinger, er dog blevet stram-met op eller udeladt, jf. også indholdet af Social- og Integrationsministeriets brev af30. januar 2013 (se nedenfor).
Redegørelsen er disponeret sådan, at de forskellige initiativer (så vidt muligt) er hen-ført til de enkelte artikler i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.Mange af initiativerne indeholder imidlertid flere forskellige elementer. Af hensyn tiloverskueligheden er de enkelte initiativer i videst muligt omfang kun rubriceret underén artikel; den, som det enkelte ministerium har vurderet, passer bedst.
Bidragene er indhentet ved Social- og Integrationsministeriets nævnte brev af 30. ja-nuar 2013 til alle ministerier. Brevet har bl.a. følgende indhold:”Anmodningom bidrag til årlig redegørelse fra Folketingets Ombudsmand
Folketinget har ved to folketingsbeslutninger – senest i 2010 – bedt FolketingetsOmbudsmand om at følge udviklingen i ligebehandling af mennesker med handi-cap. Folketingets Ombudsmand afrapporterer sit arbejde på dette område i en år-lig redegørelse til (bl.a.) Folketinget.
Sådanne årlige redegørelser er afgivet siden 2007. Redegørelserne offentliggø-res på Folketingets Ombudsmands hjemmeside (www.ombudsmanden.dk) (…).
8/103
En væsentlig del af denne redegørelse er oplysninger om, hvad de enkelte mini-sterier og styrelser har foretaget på området i det forløbne år (nu 2012). Oplys-ningerne herom er siden 2009 systematiseret sådan, at de enkelte bidrag fra mi-nisterierne og styrelserne er angivet under de relevante artikler i FN’s handicap-konvention.
Som handicapkoordinerende ministerium står Social- og Integrationsministerietfor at indhente bidragene fra de enkelte ministerier. Hvert enkelt ministerium be-des sikre indhentelse af relevante bidrag fra de styrelser, der er under ministeri-ets ressort, og koordinere et samlet bidrag fra ministeriets ressortområde. Social-og Integrationsministeriet anmoder derfor om at modtage bidrag til redegørelsenfor 2012senest mandag den 8. april 2013.
Bidragene kan for eksempel være nye bestemmelser i love og bekendtgørelser,nye vejledninger, projekter, undersøgelser, publikationer mv. Bidragene skal somudgangspunkt angå initiativer fra2012
og kunnye
initiativer elleraktiv
viderefø-relse af allerede igangsatte initiativer, hvor der er sket en væsentlig udvikling.
Social- og Integrationsministeriet er opmærksomt på, at denne afgrænsning bådetidsmæssigt og initiativmæssigt kan være vanskelig, og der er derfor som nævntkun tale om et udgangspunkt.Formålet med at følge strukturen i FN’s handicapkonvention er (også), at Folke-tingets Ombudsmands redegørelse kan benyttes som opsamling på alle de initia-tiver, der udgør den løbende implementering af handicapkonventionens forplig-telser. Handicapkonventionen kan læses på:
http://www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/Handicap/handicappolitik/FN-Handicapkonvention/Documents/FN-konventionen-om-rettigheder-for-personer-med-handicap.pdf
Vedlagt er en skabelon, som Social- og Integrationsministeriet skal anmode ombenyttes til afrapporteringen fra det enkelte ministerium og dets styrelser.
I skabelonen gengives artikler i konventionen, og Social- og Integrationsministeri-et beder om, at de enkelte ministerier rubricerer deres bidrag under de artikler,hvor de passer bedst.”
9/103
Følgende ministerier er kommet med bidrag:
ForsvarsministerietFinansministerietTransportministerietKlima-, Energi og BygningsministerietMiljøministerietMinisteriet for Børn og Undervisning (nu: Undervisningsministeriet)Ministeriet for Ligestilling og KirkeJustitsministerietErhvervs- og VækstministerietMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriBeskæftigelsesministerietSocial- og Integrationsministeriet (nu: Social-, Børne- og Integrationsministeriet)UdenrigsministerietMinisteriet for By, Bolig og LanddistrikterMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående UddannelserMinisteriet for Sundhed og ForebyggelseSkatteministeriet
Artikel 1 – Formål
Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, atalle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæg-gende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deresnaturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarigfysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil medforskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet pålige fod med andre.Artikel 4 – Generelle betingelser
1. Deltagerstaterne forpligter sig til at sikre og fremme den fuldstændige virkeliggørel-se af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle per-soner med handicap uden nogen form for diskrimination på grund af handicap.Med henblik herpå forpligter deltagerstaterne sig til:10/103
a) at vedtage alle passende lovgivningsmæssige, administrative og andre foran-staltninger til gennemførelse af de rettigheder, der anerkendes i denne konven-tion,
b) at træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning, til at ændre ellerafskaffe eksisterende love, regler, sædvaner og praksis, som indebærer diskri-mination af personer med handicap,
c) at tage hensyn til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder for personermed handicap i alle politikker og ordninger,
d) at afstå fra at tage del i nogen handling eller praksis, som er uforenelig meddenne konvention, og at sikre, at offentlige myndigheder og institutioner handleri overensstemmelse med denne konvention,
e) at træffe alle passende foranstaltninger til at afskaffe diskrimination på grund afhandicap fra enhver persons, organisations og privat virksomheds side,
f) at påtage sig eller fremme forskning og udvikling af universelt designede varer,tilbud, udstyr og faciliteter som defineret i konventionens artikel 2, der bør kræ-ve mindst mulig tilpasning og lavest mulige omkostninger for at opfylde de sær-lige behov hos en person med handicap, at fremme deres eksistens og anven-delse og at fremme universelt design ved udviklingen af standarder og vejled-ninger,
g) at påtage sig eller fremme forskning og udvikling af, og at fremme eksistensenog anvendelsen af ny teknologi, herunder informations- og kommunikationstek-nologi, mobilitetshjælpemidler, udstyr og hjælpemiddelteknologi, som er egnetfor personer med handicap, med særlig vægt på teknologi til en overkommeligpris,
h) at sørge for tilgængelig information til personer med handicap om mobilitets-hjælpemidler, udstyr og hjælpemiddelteknologi, herunder ny teknologi, samtandre former for bistand, støttetilbud og faciliteter,
i) at fremme uddannelse af fagfolk og personale beskæftiget med personer medhandicap i de rettigheder, der anerkendes i denne konvention, således at debedre kan yde den bistand og give de tilbud, som sikres ved disse rettigheder.
11/103
2. Med hensyn til økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder skal hver deltagerstattræffe foranstaltninger i videst mulig udstrækning inden for de ressourcer, der er tilrådighed, og, hvor der er behov for det, inden for rammerne af internationalt sam-arbejde med henblik på den fremadskridende fulde virkeliggørelse af disse ret-tigheder uden at berøre de forpligtelser i konventionen, som er umiddelbart gæl-dende i henhold til folkeretten.
3. Ved udvikling og gennemførelse af lovgivning og politikker, der tager sigte på atgennemføre denne konvention, og i andre beslutningsprocesser vedrørende for-hold i relation til personer med handicap skal deltagerstaterne indgående rådføresig med og aktivt involvere personer med handicap, herunder børn med handicap,gennem de organisationer, som repræsenterer dem.
4. Intet i denne konvention påvirker bestemmelser, som er bedre egnede til at virke-liggøre de rettigheder, der tilkommer personer med handicap, og som måtte væreindeholdt i en deltagerstats lovgivning eller i folkeretten, som den er gældende forden pågældende stat. Menneskerettigheder eller grundlæggende frihedsrettighe-der, der i medfør af love, konventioner, regler eller sædvane anerkendes eller eksi-sterer i en i denne konvention deltagende stat, må ikke begrænses eller fravigesunder foregivende af, at denne konvention ikke anerkender sådanne rettigheder el-ler frihedsrettigheder eller kun anerkender dem i mindre omfang.
5. Bestemmelserne i denne konvention skal uden begrænsning eller undtagelse findeanvendelse på alle dele af forbundsstater.
Finansministeriet har oplyst følgende:
Initiativer forankret i Digitaliseringsstyrelsen:
Fonden for Velfærdsteknologis investeringer i velfærdsteknologiafprøvning på handi-capområdetI forbindelse med finansloven for 2008 besluttede den daværende regering i samar-bejde med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance at afsætte 3 mia. kr. i perioden 2009-2015 til investeringer i ny teknologi og nye samarbejds- og organisationsformer, derskal frigøre ressourcer til mere borgernær service og omsorg. Projekterne er uddy-bende beskrevet på fondens hjemmeside (www.ffvt.dk). Finansministeriet ved Digitali-seringsstyrelsen (tidl. Økonomistyrelsen) varetager sekretariatsbetjening af Fonden forVelfærdsteknologi (tidl. ABT-fonden).Fonden for Velfærdsteknologi har i 2012 støttet fire projekter på handicapområdet. Deter besluttet at indstille udmøntning af fondens midler til nye projekter indtil videre, og
12/103
der er i 2012 ikke givet tilsagn om støtte til nye projekter. De fire projekter, der harmodtaget støtte i 2012, er følgende:1. ”Digitalisering på handicap- og udsatte voksne-området”, hvor der afprøves et it-system, som skal lette kommunikation på tværs af forvaltningsområder og givesagsbehandleren bedre overblik over borgerens behov.2. ”Ældre- og handicapvenligt toilet”, som afprøver ny teknologi, der hjælper borgerentil selv at sætte sig på og rejse sig fra toilettet. Projektet er afsluttet 31. januar2012.3. ”Spiserobot til borgere med fysisk handicap”, som gør det muligt for borgere medhandicap, der ikke selv kan holde om en kniv og gaffel og er afhængige af hjælpflere gange om dagen til at indtage deres måltider, at spise selv. Projektet er afslut-tet 1. juli 2012.4. ”Teknologi til understøttelse af hverdagen for børn og unge med autismespektrum-forstyrrelser og ADHD”, hvor PDA eller smartphone med ikoner, billeder, påmindel-ser og kalenderfunktion kan støtte børnene, så de nemmere kan modtage under-visning i den almindelige folkeskole. Ved at gøre hverdagen så entydig og forudsi-gelig som muligt, får barnet eller den unge mulighed for selvstændigt at kunne løseen række opgaver, som de ellers ikke ville kunne løse. Projektet er afsluttet 1. ok-tober 2012.
Fælles for projekterne er, at der afprøves velfærdsteknologi, som bidrager til øget ind-flydelse på egen hverdag, fleksibilitet og selvhjulpenhed for den enkelte borger medhandicap, og som samtidig reducerer arbejdsbyrden for medarbejderne med mindrenedslidning og typisk mere fokuseret jobindhold til følge.
Skatteministeriet har oplyst følgende:
Skatteministeriets bekendtgørelse om forsøgsordning med fradrag for hjælp ogistandsættelse i hjemmet; bekendtgørelse nr. 240 af 15. marts 2012.Forsøgsordningen giver skattefradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse ihjemmet. En række arbejdsydelser er omfattet, bl.a. boligens ydre rammer og herun-der forbedring af boligens tilgængelighed for mennesker med handicap.
13/103
Social- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:
Godkendelses- og TilsynsreformenSocial- og Integrationsministeren har fremsat et lovforslag om en reform af reglerneom godkendelse af og tilsyn med de sociale døgntilbud. Der stilles langt højere krav tilden faglige kvalitet i de tilbud, der huser de mest udsatte borgere, herunder personermed handicap. Desuden sikres der en langt højere faglighed og en større professiona-lisme samt uafhængighed i tilsynet.Ny handicappolitisk handlingsplanSom en del af afsættet til arbejdet med en ny, tværsektoriel handicappolitisk hand-lingsplan er der i første halvår af 2012 gennemført en tendensanalyse, der præsente-rer otte centrale samfundstendenser og en række bud på handicappolitiske mulighe-der og udfordringer som følge heraf. Analysen blev offentliggjort i efteråret 2012.
Den handicappolitiske handlingsplan skal understøtte den fortsatte implementering afFN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, og dermed også princip-perne om f.eks. inklusion, respekt for forskellighed, lige muligheder, tilgængelighed,myndiggørelse og selvbestemmelse for mennesker med handicap – principper, somogså er bærende for den danske handicappolitik.
Handlingsplanen skal sætte fælles mål for det handicappolitiske arbejde og skaberammerne for en målrettet, langsigtet og tværgående handicappolitik.
Handlingsplanen vil særligt have fokus på følgende temaer:
Sammenhæng i indsatserne på tværs af sektorerFlere mennesker med handicap skal i uddannelse og i beskæftigelseInnovative løsninger og ny teknologiUdbredelse af metoder, der virkerInddragelse af civilsamfundet og private aktører.
Handlingsplanen planlægges offentliggjort i efteråret 2013.
Møde med centrale interessenterSocial- og integrationsministeren afholdt 30. oktober 2012 et stormøde med de 32 in-teresseorganisationer, som er medlemmer af paraplyorganisationen Danske Handi-caporganisationer (DH). Formålet med mødet var at skabe en direkte dialog om udvik-lingen på handicapområdet mellem ministeren og repræsentanterne for de mangehandicapgrupper, som er organiseret under DH.
14/103
Sikring af specialiseret viden og kompetencerI regi af partnerskabsaftalen med KL er det i februar 2012 aftalt, at i tilfælde af, at derkommer akutte sager om lukning af særlige tilbud, hvor der er en risiko for, at speciali-seret viden går tabt, kan social- og integrationsministeren bede Socialstyrelsen omunder inddragelse af VISO-netværket at gå i dialog med det relevante KKR (Kommu-nekontaktråd) med henblik på i fællesskab at få foretaget en vurdering af, om den på-gældende institution rummer specialviden, samt om der findes tilsvarende specialvi-den andetsteds. Det skal heri indgå, om den specialiserede viden fra den aktuelle in-stitution forsvinder, eller om den flytter et andet sted hen/er erstattet af ny specialvidenenten i andre institutioner eller i kommunale teams og lignende. VISO skal ikke forhol-de sig til hensigtsmæssigheden af den konkrete institutionslukning, men alene fokuse-re på, om der er tale om nødvendig specialviden i det konkrete tilbud.
Viser det sig, at der er tale om en institution med specialviden, som ikke findes andet-steds, må KKR som ansvarlig for rammeaftalerne overveje, hvordan det sikres, atkommunerne stadig har adgang til den nødvendige specialviden.
Evaluering af kommunalreformenRegeringen har den 1. juni 2013 offentliggjort sit udspil til opfølgning på evaluering afkommunalreformen på blandt andet det sociale område. Evalueringen viste, at der erbehov for øget national overvågning og koordination af udbuddet af højt specialisere-de tilbud/indsatser til små og/eller særligt komplekse målgrupper, så specialiseret vi-den/tilbud er til rådighed for alle kommuner. Evalueringen viste endvidere, at der erbehov for ændringer af bestemmelsen om omkostningsbestemte takster, så denkommer til at gælde for både kommunale, regionale og private tilbud, ligesom der skalændres i bestemmelserne om indregning af over- og underskud mv.
Regeringens udspil på socialområdet indeholder bl.a. følgende:
Etablering af en national koordinationsstruktur understøttet af fleksible finansie-ringsmulighederÆndringer af bestemmelsen om omkostningsbestemte takster.
Udviklingsprojekt for traumatiserede flygtningefamilierRegeringen er opmærksom på de særlige udfordringer, der gælder for flygtninge, derer traumatiserede. Social- og Integrationsministeriet har derfor i 2012 igangsat et ud-viklingsprojekt i to dele om traumatiserede flygtningefamilier. Den første del er enlandsdækkende kortlægning om kommunernes kontakt til og indsats for flygtninge
15/103
med traumer og deres familier. Den anden del handler om at få afprøvet og evaluereten sammenhængende og helhedsorienteret indsats for traumatiserede flygtningefami-lier i nogle modelkommuner. Målet er at styrke kommunernes arbejde med flygtningemed traumer.
Initiativer forankret i Socialstyrelsen:
Initiativer for blinde og stærkt svagsynedeMed satspuljeaftalen for 2011 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, derskulle analysere indsatsen for blinde og stærkt svagsynede. Arbejdsgruppen aflevere-de sin rapport i november 2011. På baggrund af rapporten blev der i satspuljen for2012 afsat midler til en række mindre initiativer, som skal styrke samfundsdeltagelsenblandt blinde og stærkt svagsynede.Socialstyrelsen har i 2012 igangsat et af disse initiativer vedr. kurser for forældre tilblinde og stærkt svagsynede børn. Kurserne skal give forældrene øget viden om ogforståelse for, hvordan de som forældre kan støtte deres blinde eller stærkt svagsyne-de børn og unge til en mere aktiv deltagelse i det almindelige hverdags- og samfunds-liv.Projekt Social IKT – fra potentiale til gevinstDer er på satspuljen for 2012-2015 afsat i alt 20 mio. kr. til ”Projekt Social IKT – frapotentiale til gevinst”. Formålet med projektet er via social informations- og kommuni-kationsteknologi at sikre inklusion af mennesker med handicap i informationssamfun-det. Børn, unge og voksne, herunder ældre, med handicap skal med projektet sikresadgang til social informations- og kommunikationsteknologi gennem tilpasning af eksi-sterende teknologier og eventuelt udvikling og standardisering af nye sociale teknolo-gier, så de er til rådighed og kan anvendes af mennesker med handicap.
I oktober 2012 offentliggjorde Socialt Udviklingscenter en afsluttende rapport om ud-bredelsen af social IKT i Danmark.
Artikel 5 – Lighed og ikke-diskrimination
1. Deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven, og at alle uden nogen formfor diskrimination har ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven.2. Deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af handicap og skalsikre personer med handicap lige og effektiv retlig beskyttelse imod diskriminationaf enhver grund.
16/103
3. Med henblik på at fremme lighed og afskaffe diskrimination skal deltagerstaternetage alle passende skridt til at sikre, at der tilvejebringes rimelig tilpasning.
4. Særlige foranstaltninger, der er nødvendige for at fremskynde eller opnå reel lig-hed for personer med handicap, anses ikke for diskrimination i henhold til dennekonvention.
Ministeriet for Ligestilling og Kirke har oplyst følgende:
Der er ved kongelig resolution af 12. december 2012 givet autorisation til en oversæt-telse af Lukasevangeliet, udvalgte bibelske tekster til kirkeåret og folkekirkens ritualerpå dansk tegnsprog samt folkekirkens ritualer gengivet med tegnstøttet kommunikati-on til brug ved gudstjenester og kirkelige handlinger i Den danske Folkekirkes døve-menigheder.Biskopperne har fulgt projektet med oversættelsen, som døvepræsterne og Bibelsel-skabet tog initiativ til. Projektets formål var at oversætte så mange bibelske og liturgi-ske tekster som muligt til dansk tegnsprog.
Cirka 4.000 døve har dansk tegnsprog som modersmål, og igennem 10 år har eksper-ter i dansk tegnsprog, danske døves kommunikationsformer, de bibelske grundsprog,teologi og Den danske Folkekirkes ritualer arbejdet sammen for på forskellig vis atbidrage til, at Den danske Folkekirkes døvemenigheder kan modtage bibelske og li-turgiske tekster på deres eget modersmål. Der findes ikke noget skriftsprog for dansktegnsprog, hvorfor bibelteksterne er optaget på video. Nogle af døvemenighederneanvender dog tegnstøttet kommunikation i deres gudstjenester og kirkelige handlinger,og udgivelsen indeholder derfor også en gengivelse af folkekirkens ritualer i denneform.
Social- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:
Initiativ forankret i Ligebehandlingsnævnets Sekretariat (Ankestyrelsen under
Social- og Integrationsministeriet):
Ligebehandlingsnævnet har i 2012 udsendt 6 nyhedsbreve via nævnets hjemmesidemed omtale af afgørelser i konkrete klagesager vedrørende diskrimination på grund afhandicap. Initiativet er uddybende beskrevet under artikel 8 om Bevidstgørelse.17/103
Artikel 6 – Kvinder med handicap
1. Deltagerstaterne anerkender, at kvinder og piger med handicap udsættes for mul-tidiskrimination, og forpligter sig til i den henseende at træffe foranstaltninger til atsikre, at de fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende friheds-rettigheder på lige fod med andre.2. Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre kvinders ful-de udvikling og fremgang og styrke deres selvstændighed, således at de får sik-kerhed for at kunne udøve og nyde de menneskerettigheder og grundlæggendefrihedsrettigheder, der er fastlagt i denne konvention.
Artikel 7 – Børn med handicap
1. Deltagerstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at børnmed handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende fri-hedsrettigheder på lige fod med andre børn.2. I alle foranstaltninger vedrørende børn med handicap skal barnets tarv komme iførste række.
3. Deltagerstaterne skal sikre børn med handicap retten til frit at udtrykke deres syns-punkter i alle forhold vedrørende dem selv på lige fod med andre børn, idet børne-nes synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med deres al-der og modenhed, samt ret til at modtage handicap- og alderssvarende bistand forat virkeliggøre denne ret.
Ministeriet for Ligestilling og Kirke har oplyst følgende:
Som en aktiv videreførelse af et tidligere igangsat initiativ har flere sognepræster til-egnet sig særlige kompetencer i forhold til undervisning af konfirmander med psykiskudviklingshæmning. Der ydes vejledning om undervisning af børn og unge med udvik-lingshæmning fra religionspædagogisk konsulent.Udenrigsministeriet har oplyst følgende:
Danmark finansierer en FN-specialiststilling i UNICEF inden for området børn medhandicap.18/103
Social- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:
Initiativ forankret under Socialstyrelsen:
Metodeudbredelsesprogram på børne- og ungeområdetSom led i en samlet forebyggelsesstrategi er der af satspuljepartierne afsat 10 mio. kr.årligt i perioden 2012-2015 til at understøtte kommunerne i at blive bedre til at opdageproblemer og sætte tidligt ind med målrettede familieindsatser i barnets nærmiljø.På den baggrund er der igangsat et metodeudbredelsesprogram på børne- og unge-området med det formål at nå ud til kommuner, regioner, private leverandører mv.med viden om dokumenterede virksomme familieindsatser samt at tilbyde bistand tilimplementering og vedligeholdelse af indsatsen lokalt, herunder dokumentation afindsatsen.
Initiativet er uddybende beskrevet under artikel 19 om Retten til et selvstændigt liv ogtil at være inkluderet i samfundet.
Artikel 8 – Bevidstgørelse
1. Deltagerstaterne forpligter sig til at vedtage umiddelbare, effektive og passendeforanstaltninger til:a) at øge bevidstheden i hele samfundet, herunder i familien, om personer medhandicap, og at skabe respekt for de rettigheder og den værdighed, der tilkom-mer personer med handicap,
b) at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personermed handicap, herunder stereotyper, fordomme og skadelig praksis på grund afkøn og alder, på alle livsområder,
c) at fremme bevidstheden om evner hos og bidrag fra personer med handicap
2. Foranstaltninger med henblik herpå omfatter:
a) iværksættelse og opretholdelse af effektive offentlige bevidstgørende kampag-ner, der er beregnet til:
i) at skabe forståelse for de rettigheder, der tilkommer personer med handicap,
19/103
ii) at fremme en positiv holdning til og større samfundsmæssig bevidsthed ompersoner med handicap,
iii) at fremme anerkendelsen af færdigheder, fortrin og evner hos personer medhandicap samt deres bidrag til arbejdspladsen og arbejdsmarkedet,b) fremme – på alle niveauer i uddannelsessystemet, herunder hos alle børn fraen tidlig alder – af en holdning af respekt i forhold til de rettigheder, der tilkom-mer personer med handicap,
c) tilskyndelse til alle medier om at fremstille personer med handicap på en måde,der er i overensstemmelse med denne konventions formål,
d) fremme af uddannelsesordninger, der skal øge bevidstheden om personer medhandicap og deres rettigheder.
Social- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:
Deltagelse og medbestemmelse for mennesker med handicapMed satspuljeaftalen for 2012 blev der afsat midler til initiativer, der skal understøtteselvbestemmelse og deltagelse i samfundet for mennesker med handicap. Der er toinitiativer:1.
Styrkelse af samfundsdeltagelsen blandt blinde og stærkt svagsynede (uddybetunder artikel 4)
2.
Bevidstgørende kampagner om rettigheder for personer med handicap og styr-kelse af handicaporganisationernes arbejde med handicapkonventionen.
Bevidstgørende kampagner om rettigheder for personer med handicap og styrkelse afhandicaporganisationernes arbejde med handicapkonventionenKampagnerne har til formål at øge bevidstheden om personer med handicap i sam-fundet og skabe forståelse og respekt for de rettigheder, der tilkommer personer medhandicap. I den forbindelse skal handicaporganisationerne sikres bedre mulighed forat bidrage til diskussionen om gennemførelsen af de rettigheder, der følger af handi-capkonventionen. Formålet er ligeledes at bekæmpe stereotyper, fordomme og ska-delig praksis i forhold til personer med handicap.
Kampagnerne har været sendt i udbud i efteråret 2012. Kampagnen forventes afvikleti efteråret 2013.
20/103
Der er samlet afsat 4 mio. kr. til initiativet i 2012 og 2013, heraf 1 mio. kr. til DanskeHandicaporganisationers arbejde med handicapkonventionen i 2012 og 2013.
Initiativ forankret i Ligebehandlingsnævnets Sekretariat (Ankestyrelsen under
Social- og Integrationsministeriet):
Ligebehandlingsnævnet har i 2012 udsendt 6 nyhedsbreve via nævnets hjemmesidemed omtale af afgørelser i konkrete klagesager vedrørende diskrimination på grund afhandicap. Nævnet har i 2012 endvidere udsendt årsberetning med omtale af alle af-gjorte sager i 2011. Beretningen indeholdt også en kort artikel om beskyttelse modforskelsbehandling af forældre til børn med handicap.Initiativer forankret i Socialstyrelsen:
Socialstyrelsen har i 2012 iværksat et forskningsprojekt, der skal sikre, at viden ogerfaringer fra mennesker, der har været under social forsorg, dokumenteres og formid-les. Det gøres ved at indsamle relevant arkivmateriale, og ikke mindst ved at indsamleøjenvidneberetninger fra mennesker, der har været under social forsorg, været med-arbejdere, pårørende eller haft anden tilknytning til området. Frem til slutningen af2014 gennemføres forskningsprojektet; herefter iværksættes et formidlingsprojekt,hvor viden og erfaringer fra forskningsprojektet formidles via formidlingsvenlige hæftersamt via nettet. Formidlingsdelen gennemføres i 2015.Artikel 9 – Tilgængelighed
1. Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap at få et selvstændigtliv og deltage fuldt ud i alle livets forhold skal deltagerstaterne træffe passende for-anstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har ad-gang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommu-nikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi og -systemer, og deøvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives offentligheden, både i byom-råder og i landdistrikter. Disse foranstaltninger, som omfatter identifikation og af-skaffelse af hindringer og barrierer for tilgængelighed, gælder bl.a. for:a) bygninger, veje, transportmuligheder og andre indendørs og udendørs facilite-ter, herunder skoler, boliger, sygehuse og andre sundhedsfaciliteter og arbejds-pladser,
b) informations- og kommunikationstjenester samt andre tjenester, herunder elek-troniske tjenester og nødberedskab.
21/103
2. Deltagerstaterne skal ligeledes træffe passende foranstaltninger til:
a) at udvikle, udbrede kendskabet til og overvåge gennemførelsen af minimums-standarder og vejledninger for tilgængeligheden af faciliteter og tilbud, der eråbne for eller gives til offentligheden,
b) at sikre, at private udbydere af faciliteter og tilbud, som er åbne for eller gives tiloffentligheden, tager hensyn til alle aspekter af tilgængelighed for personer medhandicap,
c) at sørge for, at involverede aktører undervises i de problemer med tilgængelig-hed, som personer med handicap står overfor,
d) at sørge for, at offentligt tilgængelige bygninger og andre faciliteter har skiltningmed punktskrift og i letlæselige og letforståelige former,
e) at sørge for forskellige former for bistands- og formidlingspersoner, herunderhjælpere, oplæsere og professionelle tegnsprogstolke, for at lette tilgængelig-heden til offentligt tilgængelige bygninger og andre faciliteter,
f) at fremme andre passende former for bistand og støtte til personer med handi-cap for at sikre, at de har adgang til information,
g) at fremme adgangen for personer med handicap til ny teknologi og nye syste-mer på informations- og kommunikationsområdet, herunder internettet,
h) at fremme udformning, udvikling, produktion og distribution af tilgængelig tekno-logi og tilgængelige systemer på informations- og kommunikationsområdet pået tidligt stadie, så denne form for teknologi og systemer bliver tilgængelige tilden lavest mulige pris.
Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst følgende:
1. Man kan nu klage til Forbrugerklagenævnet online, telefonisk og ved personligtfremmøde.2. Forbrugerinformation kan fås på den statslige forbrugerportal: Forbrug.dk, via chat-funktion og pr. telefon.
22/103
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside opfylder tilgængelighedskrave-ne.
3. EU-forordning nr. 1177/2010 om skibspassagerers rettigheder giver fra den 18.december 2012 dels generelle rettigheder til alle passagerer, dels særlige rettighe-der til personer med handicap, som det kendes fra fly og tog.
For personer med handicap giver reglerne ret til assistance i forbindelse med enskibsrejse, særligt i form af praktisk assistance til at komme om bord og fra borde.
Endvidere ydes der erstatning for tab af eller skade på bevægelseshjælpemidler.
Da der er tale om en forordning, finder reglerne umiddelbar anvendelse. For at sik-re den korrekte anvendelse i Danmark er der imidlertid foretaget ændring af sølo-ven og udstedt en bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 74 af 29. januar 2013), derbl.a. vedrører klagesagsbehandling, tilsyn og sanktioner.
EU-forordningen om skibspassagerers rettigheder omfatter såvel skibe som havne.Kystdirektoratet har derfor på Transportministeriets område ligeledes udstedt enbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1183 af 12. december 2012) vedrørende bl.a.klagesagsbehandling, tilsyn og sanktioner.
Se også nedenfor, side 32-33.
Finansministeriet har oplyst følgende:
Initiativer forankret i Digitaliseringsstyrelsen:
NemIDDer var ved udgangen af 2012 3,7 mio. NemID med offentlig digital signatur.Understøttelse af tilgængelighed for personer med nedsat funktionsevne er stadigcentralt i udviklingen af NemID.
I 2012 er således lanceret NemID på hardware. Med NemID på hardware skal bruge-ren efter installation kun taste sin adgangskode for at logge på, i modsætning til nøg-lekortsløsningen, hvor brugeren skal taste både bruger-id, adgangskode samt en en-gangskode fra nøglekortet.
23/103
En bred gruppe af handicaporganisationer har deltaget i en arbejdsgruppe om NemIDpå hardware, og Dansk Blindesamfund har desuden deltaget i test af hardwareløsnin-gen.
Der er udarbejdet nye e-lærings-film om NemID på hardware på tegnsprog, og filmeneer lagt ud på NemID’s hjemmeside. Filmene på tegnsprog sikrer, at gruppen af døveog hørehæmmede tegnsprogsbrugere kan få fuldt udbytte af løsningen.
I juni 2012 blev NemID til erhverv lanceret. Også denne løsning er testet af DanskBlindesamfund, herunder NemID medarbejdersignatur og det tilhørende administrati-onsmodul.
Tilgængelighed til hjemmesider og øvrige it-løsningerDigitaliseringsstyrelsen yder rådgivning og vejledning med henblik på at sikre, at deoffentlige myndigheders hjemmesider lever op til den obligatoriske, åbne standard fortilgængelighed, WCAG 2 (Web Content Accessibility Guidelines) på niveau AA.WCAG er en international standard, som skal sikre, at hjemmesider er tilgængelige forflest mulige i flest mulige situationer.
I 2012 foretog Digitaliseringsstyrelsen en kortlægning af tilgængeligheden af offentligehjemmesider. Kortlægningen opererede med en kvantitativ og en kvalitativ del, hvorførstnævnte bestod af samtlige krav i standarden for tilgængelighed, WCAG 2.0 AA(Web Content Accessibility Guidelines).
I forhold til sidste kortlægning i 2010 er der sket et fald i antal hjemmesider placeret ide to laveste kategorier, henholdsvis dårlig og mangelfuld, fra 52 pct. i 2010 til 39 pct.i 2012. Tilsvarende er der sket en stigning i de to bedste kategorier fra 48 pct. til 61pct. Kortlægningsresultaterne indgik i Bedst på Nettet.
Digitaliseringsstyrelsens konkurrence om effektiv og brugervenlig digital offentlig for-valtning og borgerbetjening, Bedst på Nettet, blev aktivt brugt til at løfte tilgængelig-hedsniveauet på de offentlige myndigheders hjemmesider. Bedst på Nettets vurde-ringsgrundlag var i 2012 bygget op af to dele, der samlet anvendtes til at vurdere kva-liteten – herunder tilgængeligheden – af offentlige hjemmesider: Det drejer sig om re-sultater af tilgængelighedskortlægning og en brugervurdering af hver af de deltagendehjemmesider.
I 2012 påbegyndtes arbejdet med Udviklingsvejledningen; en vejledning til digitaleselvbetjeningsløsninger i forbindelse med bølgeudrulningsprocessen i Digitaliserings-
24/103
strategien. En væsentlig bestanddel af vejledningen er krav til tilgængelighed. Udvik-lingsvejledningen blev offentliggjort i april 2013.
Krav til tilgængelighed har på lignende vis indgået i klarmeldingerne for de selvbetje-ningsløsninger, der blev gjort obligatorisk digitale ultimo 2012 i forbindelse med Digita-liseringsstrategien. Løsningerne er blevet testet for tilgængelighed, inden de blev obli-gatoriske.
Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet en ny standardkontrakt for it-projekter udvikletefter en agil metode (K03). I denne har man i relevant omfang indarbejdet bestemmel-ser om, at der i de ønskede it-løsninger tages højde for tilgængelighed for menneskermed handicap.
Borger.dkBorger.dk-programmet påbegyndte i 4. kvartal 2012 en række projekter. Et vigtigtelement i disse var tilpasning af MinSide og de løsninger, der udstilles under MinSide,i forhold til ARIA’s tilgængelighedsanbefalinger.
Herudover blev der igangsat en række opgaver med henblik på at sikre at:
lightbokse på borger.dk lever op til tilgængelighedskravenekontrastfarver anvendes med henblik på at leve op til kontrastkravenepunktsøgninger lever op til tilgængelighedskrav.
Disse tiltag blev implementeret endeligt i maj måned 2013.
Forsvarsministeriet har oplyst følgende:
Initiativer forankret i Forsvarets Sundhedstjeneste:
Forsvarets Sundhedstjeneste har i 2012 planlagt et projekt/ombygning på Center forIdræt på Svanemøllens Kaserne vedrørende almindelig tilgængelighed for personermed handicap. Projektet omhandler følgende forbedringer:Handicapparkering nær hovedindgangen.Niveaufri adgang til bygningen via rampe og mur, der indpasses bygningens ho-vedindgang.Elektrisk åbning af hoveddøren.Trappelift med tilpasning af trappe i vindfang.Niveaufri adgang til alle rum i stueetage (tilpasning af døre).Indretning af handicaptoilet med bad og omklædning.
25/103
Elektrisk døråbning til hall og sale.Elevator fra kælder til 1. sal.Indretning af handicapfaciliteter i omklædningsrum.
Med disse forbedringer vil det være muligt at have adgang til skolen, mulighed for atfærdes frit fra kælder til 1. sal samt benytte køkken-, bad-, omklædnings- og toiletfaci-liteter.
Initiativer forankret i Søværnet:
Hos Søværnets Operative Kommando i Aarhus/Brabrand er der, under hensyntagentil medarbejdere med problemer i bevægeapparatet, foretaget følgende foranstaltnin-ger:Installering af automatisk døråbner i forbindelse med brug af adgangskortInstallering af automatisk portåbner i forbindelse med brug af adgangskortHandicapparkering i både Sødalsparken, ved bunker I og ved bunker IIMontering af rampe ved Jægerhytten (bunker II)Udvidelse af flisegangen fra bunker I til bunker IIFjernelse af dørtrin i Søværnets Operative Kommandos bygninger.
Initiativer forankret i Beredskabsstyrelsen:
Beredskabsstyrelsen sikrer løbende, når der foretages ombygning af styrelsens loka-ler på Datavej i Birkerød, at de gældende krav til fysisk handicaptilgængelighed, her-under kravet om skiltning, overholdes, hvor det er muligt. Siden afgivelsen af sidstebidrag har Beredskabsstyrelsen forbedret skiltningen ved Beredskabsstyrelsens ho-vedindgang på Datavej 16 til en mere letlæselig og forståelig form, netop med henblikpå at opfylde konventionens krav.Herudover imødekommer Beredskabsstyrelsen de specielle behov/krav til indretningaf arbejdspladsen, som personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse har.
Endvidere har Beredskabsstyrelsen til egne medarbejdere forskelligt handicapvenligtit-udstyr, f.eks. et udvalg af mus og tastaturer, store skærme eller programmer tiltekstforstørrelse.
Det kan yderligere oplyses, at Beredskabsstyrelsen til hørehæmmede kan sende sms-signaler, som svarer til sirenevarslingerne. Tilmelding til denne service sker via mail tilBeredskabsstyrelsen.
26/103
Justitsministeriet har oplyst følgende:
Initiativer forankret i Rigspolitiet:
Rigspolitiet har oplyst, at der i 2012 er gennemført en større renovering og ombygningaf receptions- og hovedtrappeområdet i Rigspolitiets kontorbygning på Polititorvet 14 iKøbenhavn. I forbindelse med ombygningen er der – i henhold til byggetilladelser oganvisninger fra Københavns Kommune samt bygningsreglementet i øvrigt – påbe-gyndt etablering af niveaufri adgang bestående af en lukket mekanisk lift direkte fraterræn til etageniveau i receptions- og hovedtrappeområdet, hvorfra der vil være friadgang til elevatorer, som fører til ejendommens øvrige etager. Dette er iværksat forat sikre adgangsforhold til bygningen for personer med handicap.Rigspolitiet har endvidere oplyst, at Rigspolitiet gennem 2012 fortsat har arbejdet påat indføre og anvende følgende:
Mere borgerinddragelse med fokus på tilgang, åbenhed og synlighed. Målet ermere fokus på oplysninger om politiets og anklagemyndighedens virke, samt atdet skal gøres nemmere for borgere og virksomheder at komme i kontakt med po-liti og anklagemyndighed, eksempelvis via e-mail, sociale medier og selvbetjening.
Videreudvikling af ekstern digital kommunikation, herunder at fortsætte arbejdetmed at udvikle en bedre it-baseret borgerservice. Løsningen er en øget digitalise-ring for dels at øge serviceniveauet, dels at understøtte målet om større interakti-on mellem borgere, virksomheder og myndigheder. De løsninger, der arbejdesmed, er elektroniske anmeldelser, digitale straffeattester samt SMS-tjenester.
”Voice-over” (mulighed for oplæsning af tekst påwww.politi.dk).Muligheden for at forstørre teksten på udskrifter fra www.politi.dk – ud over denfunktionalitet, der eventuelt allerede måtte være i den anvendte browser.
Initiativer forankret i Udlændingestyrelsen:
Udlændingestyrelsen har oplyst, at der i styrelsens Borgerservice for personlige hen-vendelser er etableret særlige adgangsforhold og toiletfaciliteter for personer medhandicap. Efter indførelsen af krav om optagelse af biometriske oplysninger for ansø-gere om opholdstilladelse mv. i Danmark pr. 15. maj 2012 er der i Borgerservice etab-leret særlige muligheder for, at personer med handicap kan få optaget biometriskeoplysninger, herunder mulighed for at møde op uden for normal åbningstid.27/103
Udlændingestyrelsen råder via asylcenteroperatørerne endvidere over særlige ind-kvarteringsfaciliteter til udlændinge, der er under Udlændingestyrelsens forsørgelse,primært asylansøgere, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, og som har særligebehov, herunder personer med handicap. Udlændingestyrelsen dækker desuden ud-gifter til nødvendige sundhedsmæssige ydelser, herunder hjælpemidler til personermed handicap.
I Udlændingestyrelsens kontorfaciliteter i Center Sandholm er der generelt gode ad-gangsforhold. I en forholdsvis nyetableret bygning, hvor bl.a. asylansøgere kan rettehenvendelse til styrelsen og politiet, er der en særlig adgang for personer i kørestol ogandre faciliteter særligt for personer med handicap. Såfremt en asylansøger har særli-ge behov eller handicap, vil der blive truffet konkrete aftaler om håndteringen heraf,f.eks. i forbindelse med afholdelse af en asylsamtale hos Udlændingestyrelsen.
I Udlændingestyrelsens kontorfaciliteter i Ryesgade, København, bliver der i forbindel-se med ombygninger indarbejdet forbedringer af adgangsforhold, toiletforhold og lig-nende.
Endelig har Udlændingestyrelsen oplyst, at brugerportalen nyidanmark.dk, der admi-nistreres af Udlændingestyrelsen, i vid udstrækning følger de fællesoffentlige retnings-linjer for webtilgængelighed. Disse retningslinjer skal sikre, at indholdet er tilgængeligtfor brugere med handicap, herunder blinde og svagtseende. Brugerportalen under-støtter således oplæsning af tekster ved hjælp af oplæsningsværktøjer, der er gratistilgængelige på internettet, ligesom det er muligt at ændre tekststørrelsen på alle por-talens sider. I forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens årlige måling af kvaliteten afoffentlige netsteder (Bedst på Nettet) har nyidanmark.dk i 2012 scoret 66 point ud af100 mulige i forhold til webtilgængelighed. Dette placerer nyidanmark.dk i den næst-bedste kategori af offentlige netsteder.
Initiativer forankret i Civilstyrelsen:
Civilstyrelsen har oplyst, at styrelsen ved etableringen af de nye mødelokaler forFlygtninge- og Udlændingenævnet har haft fokus på tilgængelighed for personer medfysisk handicap. Der er således bl.a. etableret en kørestolslift ved trappen op tilnævnslokalerne, og derudover er der i forbindelse med indretningen af nævnslokaler-ne foretaget identifikation af mulige fysiske barrierer og foretaget fornødne foranstalt-ninger til fjernelse heraf.28/103
Initiativer forankret i Domstolsstyrelsen:
I 2012 flyttede 4 byretter ind i nybyggeri, mens Sø- og Handelsretten flyttede ind i eneksisterende bygning, hvor der er sket en totalombygning. I alle disse bygninger levesder op til alle gældende krav om tilgængelighed.Med udgangspunkt i domstolsreformen resterer der 3 om- og nybygninger, der forven-tes afsluttet i perioden 2014-2015. I den forbindelse er der også her et naturligt fokuspå at sikre ordentlige adgangsforhold for personer med handicap.
Yderligere har Domstolsstyrelsen i forbindelse med det samlede reformbyggeprojektfor Danmarks Domstole tilsluttet sig "Mærkeordningen for Tilgængelighed", der er ud-viklet af Foreningen Tilgængelighed for Alle (FTA) i samarbejde med Dansk Standard,Turismebranchens aktører og Danske Handicaporganisationer. Ordningen henvendersig til virksomheder og organisationer, hvortil der er offentlig adgang.
Formålet med mærkeordningen er at informere om de fysiske adgangsforhold til byg-ninger og omkringliggende arealer. Informationer om adgangsforhold mv. til de myn-digheder, der er medlemmer af ordningen, kan man finde via internettet.
Mærkeordningen omfatter syv forskellige handicapgrupper, herunder kørestolsbrugereog syns- og hørehandicappede. Retterne får tildelt et mærke for hver af de grupper,hvor retterne opfylder de fastlagte minimumskrav.
De retter, der allerede er registreret, er: Hjørring, Randers, Viborg, Horsens, Esbjerg,Sønderborg, Nykøbing F, Næstved, Hillerød, Helsingør, Lyngby, Glostrup, Køben-havn, Bornholm og Højesteret, hvilket svarer til i alt 28 bygninger.
I forbindelse med færdiggørelsen af de sidste ombygninger er udgangspunktet, at dis-se retter også tilmeldes mærkeordningen.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst følgende:
På Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område administrerer Energistyrelsenbyggelovgivningen, der indeholder en række krav til handicapegnet indretning af byg-geriet. Nedenstående redegørelse vedrører således handicappolitiske initiativer, derer sket i 2012 i relation til byggelovgivningen.29/103
Initiativer forankret i Energistyrelsen:
Tilgængelighedspuljen 2012Med aftalen om udmøntningen af satspuljen for 2008 blev der afsat i alt 25 mio. kr. tilen tilgængelighedspulje for 2009-2012. Tilgængelighedspuljen administreres af Ener-gistyrelsen.Puljen skal medvirke til fortsat at forbedre tilgængeligheden for mennesker med han-dicap til eksisterende offentlige bygninger med en borgerrettet servicefunktion. Puljenkan søges af kommunale, regionale og andre offentlige institutioner. Tilskuddet frapuljen skal gå til konkrete forbedringer af tilgængeligheden til de bygningskategorier,der er omfattet af puljen. Tilskuddet udgør 25 pct. af udgiften til tilgængelighedsforbed-ringer.
For at komme i betragtning til tilskud skal projekterne opfylde en række kriterier.Blandt andet skal projekterne opfylde et eller flere af de 9 konkrete tilgængeligheds-krav, der findes i bygningsreglementet. Kravene drejer sig om etablering af handicap-toiletter, elevatorer, handicapparkeringspladser, teleslynger, niveaufri adgang og til-skuerpladser for mennesker med handicap. Derudover kunne der siden 2011 søgesom tilskud i henhold til det nye krav om letlæselig og letforståelig information om orien-tering i og brug af bygninger.
Der var afsat 6,3 mio. kr. i 2012. Hertil kom yderligere 1,1 mio. kr., der stammede frauforbrugte midler fra 2009 og 2011, således at der i alt kunne uddeles tilskud for ca.7,4 mio. kr. i 2012. Energistyrelsen modtog 35 ansøgninger fra bl.a. kulturhuse, kirker,uddannelsesinstitutioner, rådhuse og forvaltningsbygninger.
Som led i vurderingen af ansøgningerne gennemgik Statens Byggeforskningsinstitut(SBi) de ansøgte projekters faglige kvalitet. Herefter blev alle ansøgninger drøftet i detrådgivende udvalg for tilgængelighedspuljen, hvor Energistyrelsen, KommunernesLandsforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Arkitektvirksomheder og In-geniørforeningen (IDA) er repræsenteret.
På baggrund heraf blev der givet tilsagn om tilskud til 29 projekter for i alt 5,8 mio. kr.,svarende til, at puljen har medvirket til tilgængelighedsforbedringer i byggeriet for ca.23 mio. kr. Puljen var den sidste i henhold til satspuljeaftalen fra 2008.
30/103
Videreførelse af Tilgængelighedspuljen i 2013 og 2014Med satspuljeaftalen fra oktober 2012 er der afsat 16 mio. kr. til en ny tilgængelig-hedspulje i 2013-2014. De uforbrugte midler fra 2012, som udgør 1,6 mio. kr., vil indgåsom en del heraf.
Denne pulje vil i princippet fortsætte med de samme ansøgningskriterier, som ved dentidligere pulje. Dog vil Energistyrelsen foretage mindre administrative tilpasninger påbaggrund af erfaringerne fra administrationen af de tidligere puljer.
Projekter og udredninger hos Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)Partierne bag satspuljeforliget på det sociale område indgik i efteråret 2009 en aftaleom at sikre en bevilling til SBi på 5,5 mio. kr. pr. år i perioden 2010-2013.
Bevillingen finansierer blandt andet, at SBi løbende yder tilgængelighedsrådgivning tilkommuner, rådgivere, bygherrer og andre relevante aktører på byggeområdet. Herud-over har SBi en række forskningsaktiviteter på tilgængelighedsområdet. Denne ind-sats understøtter både lovgivning, rådgivning og vejledning om tilgængelighed.
SBi har herudover gennemført fire konkrete projekter for Energistyrelsen. Projekternehar til formål at belyse den løbende indsats med at forbedre tilgængeligheden til byg-geriet i Danmark i forhold til målsætningerne i FN’s handicapkonvention. Projekterneer alle afsluttet i 2012.Et af projekterne har resulteret i rapporten ”Bygningsreglementets tilgængelighedsbe-stemmelser set i forhold til byggeprocessen”. Formålet med rapporten har været atundersøge om og i givet fald i hvilket omfang tilgængelighedsforanstaltninger udela-des i de enkelte delprocesser i udviklingen af et byggeri. Herudover skulle det belyses,hvad årsagen til sådanne formodede svigt er. Rapporten undersøger, hvordan tilgæn-gelighedsbestemmelserne inddrages i de forskellige faser af en byggeproces, og ihvilket omfang der er tilstrækkelig kendskab til dem hos de konkrete aktører.
Undersøgelsen indikerer, at der sker fejl i forhold til opfyldelsen af tilgængelighedskra-vene i de færdige bygninger gennem hele byggeprocessen, både hos rådgivere, ibyggesagsbehandlingen og ved selve udførelsen. Den påpeger endvidere, at den vig-tigste grund til de mangler, der opstår, er manglende viden blandt aktørerne. Det gæl-der ifølge undersøgelsen for alle de involverede aktører. Samtidig peges der på hold-ningsmæssige barrierer hos en del af aktørerne.
31/103
Det vurderes i undersøgelsen, at der ikke er behov for at stramme eller skærpe lov-kravene til tilgængelighed yderligere. Der er således først og fremmest behov for mereviden og holdningsbearbejdning blandt de involverede aktører. Det vil derfor være ud-gangspunktet for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets og Energistyrelsens fortsatteindsats med henblik på at gennemføre FN’s handicapkonvention. Indsatsen vil fokuse-re på rådgivning og vejledning om de gældende regler.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har oplyst følgende:
Pulje til øget tilgængelighed i den almene boligsektorLandsbyggefonden skal i årene 2011-2016 af midler, der er afsat til renoveringsord-ningen, jf. almenboliglovens § 91, anvende mindst 200 mio. kr. årligt til at gøre denalmene boligsektors byggeri mere egnet for personer med handicap. I 2012 har Land-byggefonden af puljen ydet tilsagn om ydelsesstøtte til investeringer på mere end 1,6mia. kr. Støtten er især ydet til etablering af elevatorer, niveaufri adgangsveje og stør-re badeværelser og køkkener.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst følgende:
Tilgængeligt domicilI april 2012 flyttede Fødevarestyrelsen til et nyt domicil i Glostrup. I forbindelse medudvælgelsen af lejemål, samt den efterfølgende ombygning, blev der lagt stor vægtpå, at der var tilgængelighed for alle, herunder at kravene vedrørende tilgængelighedfor personer med funktionsnedsættelse blev overholdt. Det nye domicil er således ind-rettet med niveaufrie adgange, handicapparkeringspladser, handicaptoiletter, elevato-rer og belysning på fælles adgangsveje. Adgangen til receptionen er ligeledes niveau-fri med automatiske døre, som kan fjernbetjenes.Revision af hjemmesideFødevarestyrelsen har i 2012 revideret hjemmesiden. Styrelsen har i den forbindelsehaft fokus på at begrænse antallet af links og indsætte hjælpetekst ved links, hvor alleindeholder en beskrivelse, som er meget letforståelig, og som fortæller brugeren, hvadlinket bruges til, for på den måde at øge tilgængeligheden for blinde brugere.
Styrelsen har i forbindelse med ombygning af hjemmesiden haft Instituttet for Blindeog Svagsynede til at brugerteste de nye sider.
På baggrund af brugertesten er it-leverandøren anmodet om at komme med løsnings-forslag til yderligere forbedringer, således at siderne bl.a. kan tilgås uden brug af mus.
32/103
Ministeriet for Ligestilling og Kirke har oplyst følgende:
Ministeriet for Ligestilling og Kirke har orienteret menighedsrådene om muligheden forat få midler til tilgængelighedsprojekter til offentligt byggeri, og adskillige tilgængelig-hedsprojekter er iværksat. Stiftsøvrighederne har fortsat fokus på personer med han-dicaps adgang til og brug af folkekirkens bygninger i forbindelse med nybyggeri ogved restaurering, særligt af de gamle kirkebygninger. Ved projektering og godkendelselægger stiftsøvrighederne vægt på, at der er gode adgangsforhold til kirker, kirkegår-de, præstegårde, sognegårde mv. for personer med fysisk handicap.Specifikt nævner stiftsøvrighederne tilgængelighedstiltag i form af handicapegnedekirkegårdsanlæg, etablering af kirkegårdsramper, etablering af handicaptoiletter i ny-byggerier og ved de tjenstlige lokaler i præsteboliger og i bygninger på og ved kirke-gårde, samt niveaufri adgang i etablerede bygninger.
Skatteministeriet har oplyst følgende:
SKAT er i gang med en trinvis modernisering af TastSelv Borger. Projektet forventesat løbe frem til 2015. Moderniseringen har en forbedring af tilgængeligheden til Tast-Selv Borger som et gennemgående mål.Første fase i moderniseringen startede med årsopgørelsen i marts måned 2013, ogden består i at lave et nyt design og en navigationsstruktur på et mindre antal sider iTastSelv Borger.
De moderniserede sider vil være skalerbare og leve op til andre basale tilgængelig-hedskrav, men ikke til alle AA-kravene (AA er en kvalitetsstandard for tilgængelighedtil websider. Det højst opnåelige er AAA). SKAT stiler mod, ved udgangen af 2015, atkunne opfylde AA-kravene på alle centrale sider.
Transportministeriet har oplyst følgende:
Forordning om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandvejeEU-forordning nr. 1177/2010 om skibspassagerers rettigheder giver fra den 18. de-cember 2012 dels generelle rettigheder til alle passagerer, dels særlige rettigheder tilpersoner med funktionsnedsættelse på lignende måde, som det kendes fra fly og tog.For personer med funktionsnedsættelse betyder reglerne ret til assistance i forbindel-se med en skibsrejse, særligt i form af praktisk assistance til at komme om bord og fraborde.
Endvidere ydes der erstatning for tab af eller skade på bevægelseshjælpemidler.
33/103
Da der er tale om en forordning, finder reglerne umiddelbar anvendelse. For at sikreden korrekte anvendelse i Danmark har Søfartsstyrelsen foretaget ændring af sølovenog udstedt en bekendtgørelse (nr. 74 af 29. januar 2013), der bl.a. vedrører klage-sagsbehandling, tilsyn og sanktioner.
Da forordningen omfatter såvel skibe som havne, har Kystdirektoratet på Transport-ministeriets område ligeledes udstedt en bekendtgørelse (nr. 1183 af 12. december2012) vedrørende bl.a. klagesagsbehandling, tilsyn og sanktioner.
Danske Færger A/S har som følge af forordningen implementeret en række tiltag, idetforordningen sætter rammer for ikke-diskrimination af personer med handicap, lige-som den opstiller rammer for rettigheder i forbindelse med forsinkelser og aflysninger.Danske Færger A/S har deltaget i en arbejdsgruppe under Danmarks Rederiforening,der i samarbejde med handicaporganisationer har arbejdet med implementering afforordningen og udarbejdelse af uddannelsesmateriale til medarbejdere, der skalhåndtere forordningen i dagligdagen.
For at gøre tilgængeligheden synlig har Danske Færger A/S endvidere valgt at sam-arbejde med God Adgang (se www.godadgang.dk), der har registreret adgangsforholdomkring alle rederiets færger og terminaler. Der er en løbende dialog med God Ad-gang i forhold til at skabe den bedst mulige ligestilling af personer med handicap.
Se også ovenfor, side 22.
Renovering af Nørre Vorupør LæmoleKystdirektoratet har i 2012 i samarbejde med Thisted Kommune gennemført et projektom renovering af Nørre Vorupør Læmole. Der har i renoveringen af læmolen indgåettilgængelighed for personer med handicap på såvel molen som til omkringliggenderekreative arealer, herunder et planlagt havbad.
VejtransportVejdirektoratet har i VEJ-EU regi siden 2003 udbudt et kompetencegivende kursus”Tilgængelighedsrevision”. I dag er der ca. 100 sådanne uddannede tilgængeligheds-revisorer i vejsektoren.
Undervisningsmaterialet til kurset baseres ikke alene på best practice-eksempler fravejsektoren, men også på materiale, som Vejdirektoratet løbende udvikler i en særligfaglig arbejdsgruppe nedsat af Vejregelrådet. Arbejdsgruppen har medlemmer fra of-
34/103
fentlige og private virksomheder, det vil sige kommuner og rådgivende ingeniør- ogarkitektvirksomheder, ligesom Danske Handicaporganisationer er repræsenteret medto medlemmer i den såkaldte vejregelgruppe, der udarbejder og vedligeholder vejreg-len under temaet ”Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed”.
Gruppen laver hovedsagligt retningslinjer for universelt design af gader, veje, fortovesamt gang- og opholdsarealer i fysiske miljøer, så der sikres tilgængelighed for alleuanset eventuelle personlige handicap.
Vejdirektoratet arbejder således struktureret med både vedligeholdelse og ajourføringaf allerede eksisterende vejledninger og sikrer, at formidlingen blandt andet sker vedbrug af undervisning, som FN-konventionen beskriver.Den seneste udgave af Vejreglen ”Færdselsarealer for alle” har været i høring i 2012,og den nye Vejregel kan downloades fra Vejdirektoratets hjemmeside.
Tilgængelighed i MetroenMetroselskabet har i forbindelse med handicaptilgængelighed på Cityringenprojektetnedsat et tilgængelighedspanel i samarbejde med Danske Handicaporganisationer,der følger udviklingen af stationer og forpladser på Cityringen. Alle designløsninger,der har med tilgængelighed på hele systemet at gøre, drøftes i panelet, og hvor det erteknisk muligt, indarbejdes ønskerne fra panelet i designet.
Metroselskabet har derudover ansat en tilgængelighedskonsulent på Cityringen, dersikrer at både tog, stationer og forpladser lever op til gældende lovgivning på området,og at der bliver indhentet information om projekter i både ind- og udland, der forbedrertilgængeligheden i den kollektive trafik.
I forbindelse med etableringen af Cityringen er der i 2012 igangsat projektering af eks-tra elevatorer på Kgs. Nytorv og Frederiksberg St., og herudover er projekteringen afyderligere en elevator på Nørreport St. igangsat.
I november 2012 gennemførte Metroselskabet en elevatorkampagne, der skulle sættefokus på, at elevatorerne er til de kunder, som har et reelt behov for at benytte dem:personer med handicap, dårligt gående samt passagerer med barnevogne, cykler ogtung bagage. De enkelte stationer havde et eller flere kampagneelementer: banner,folie på perrondøre, store plakater, hinkeruder på perrongulvene og klistermærker påelevatortårnene. Togene havde ligeledes plakater. Kampagnen blev meget positivtmodtaget og nåede bredt ud.
35/103
Som resultat af denne screening er der ydermere implementeret en taxaordning, somkørestolsbrugere kan gøre brug af, når en elevator er ude af drift.Banedanmarks og DSB’s stationsmoderniseringer og tilgængelighedsopgraderingDSB har etableret en ny supplerende gangbro til alle perronerne på Hellerup Station.Der er blandt andet ført ledelinjer frem til gangbroen, hvor der også er etableret trap-peforkantsmarkeringer. Gangbroen opfylder derved EU-kravene i henhold til TSI-PRM.
Banedanmark og DSB har iværksat en opgradering af tilgængeligheden på Høje Taa-strup Station gennem:
opsætning af taktile skiltelysmarkering af rulletrappernes trinmontering af armlæn på plinte og bænkeopsætning af bænke med ryglæn samt ståbænkeopsætning af mønttelefon i lav højde til kørestolsbrugereflytning af mødested ved assistancer til et tryggere sted i forhallentilretning af ledelinjerne i forhallenkontrastmarkering af alle glaspartierbedre belysning ved rulletrapperrenovering af elevatorerne med ekstra skråtstillet betjeningspanel, ny belysning,ny skridsikker gulvbelægning, installering af tale i elevatorstolen samt lystæppemed rød/grøn markering.
HandicapparkeringVed Ringsted Station er der gennemført en forlængelse af den eksisterende tunnel, såden går under hele jernbanearealet og over til en ny parkeringsplads, hvor der blandtandet er handicapparkeringspladser.
Anlægget ved tunnelen har desuden betydet etableringen af en ny trappe med for-kantsmarkeringer, en ny elevator samt en ny forplads med god belysning og ledelinjer.
Infrastrukturblokken i Ringsted, som indeholder stationsbygninger, herunder parke-ringsområder, toiletter og salgskontor, opfylder dermed EU-kravene i henhold til TSI-PRM.
36/103
I DSB S-tog har forbindelsen med renovering/ombygning af Nørreport Station etable-ret nye trappeforkantsmarkeringer på trapperne til/fra S-togsperronen samt ledelinjerpå perronen.
HandicaptoiletterDer er etableret nye SMS-betalingshandicaptoiletter på Lyngby, Valby og Flintholmstationer.
Renovering af elevatorer:Sorgenfri – nye taktile trykknapperJægersborg – nye taktile trykknapperCharlottenlund – nye taktile trykknapper
Alle renoveringer er med til at sikre en stabil drift, så kunderne ikke møder elevatorer,som er ude af drift.
Endvidere er der på Malmparken S-togsstation blevet monteret armlæn på siddeplin-terne.
ElevatorerEtablering af to elevatorer i Tommerup er afsluttet i 2012.
Træfpunkt og ledelinjerI foråret 2012 har DSB Øresund etableret træfpunkter på alle kystbaneperroner forpersoner med behov for hjælp i forbindelse med på- og afstigning af tog. De blivermarkeret ved et gult taktilt felt på 90 x 90 cm i lighed med ledelinjesystemet Intactila.Banedanmark fortsætter arbejdet med etablering af ledelinjer frem til de nævnte træf-punkter.
Andeta.
Regeringen og Enhedslisten har i november 2012 med finanslovsaftalen for 2013afsat 25 mio. kr. til forbedring af tilgængeligheden på togstationer ved etablering afelevatorer og andre initiativer, der øger togtrafikkens tilgængelighed.
DSB har modtaget Bevica Fondens Tilgængelighedspris for 2012 for arbejdet med atindtænke og prioritere god tilgængelighed ved indretning af stationer og tog ved nyan-læg, moderniseringer og renoveringer, ofte i et tæt samarbejde med Banedanmark.
37/103
b.
Ombudsmandens udførte inspektion af handicaptilgængeligheden i forbindelse meden togrejse fra Vordingborg til Kalundborg via Roskilde den 17. maj 2011.Ombudsmanden har meddelt DSB og Banedanmark ved opfølgningsrapport af 21.februar 2013, at inspektionssagen er afsluttet.
Artikel 10 – Retten til livet
Deltagerstaterne bekræfter på ny, at ethvert menneske har en naturgiven ret til livet,og skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at personer med handicapeffektivt kan nyde denne rettighed på lige fod med andre.Artikel 11 – Risikosituationer og humanitære nødsituationer
Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til folke-retten, herunder den humanitære folkeret og de internationale menneskerettigheder,træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre personer med handicap beskyttelseog sikkerhed i risikosituationer, herunder væbnede konflikter, humanitære nødsituati-oner og naturkatastrofer.Udenrigsministeriet har oplyst følgende:
I Danmarks strategi for humanitær indsats 2010-2015 er personer med handicapnævnt som en særlig sårbar gruppe, ligesom beskyttelse af de mest sårbare er frem-hævet som det vigtigste hensyn i strategien. Endvidere redegøres der for, at personermed psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse både er udsatte ofre i akutte situati-oner, men også i langvarige kriser, hvorfor Danmark i sin humanitære udviklingspolitikstøtter aktiviteter, som bidrager til en mere værdig levevis i ellers usikre situationer.Artikel 12 – Lighed for loven
1. Deltagerstaterne bekræfter på ny, at personer med handicap har ret til overalt atblive anerkendt som havende retsevne.2. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har retlig handleevne pålige fod med andre i alle livets forhold.
38/103
3. Deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger til at give personer medhandicap adgang til den støtte, de måtte have behov for til at udøve deres retligehandleevne.
4. Deltagerstaterne skal sikre, at alle foranstaltninger vedrørende udøvelse af retlighandleevne i overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder om-fatter passende og effektive beskyttelsesmekanismer til at forebygge misbrug. Så-danne mekanismer skal sikre, at foranstaltninger vedrørende udøvelse af retlighandleevne respekterer den enkelte persons rettigheder, vilje og præferencer, er frifor interessekonflikter og utilbørlig påvirkning, står i forhold til og er tilpasset denenkelte persons situation, gælder i kortest mulig tid og gennemgås regelmæssigt afen kompetent, uafhængig og upartisk myndighed eller retslig instans. Beskyttel-sesmekanismerne skal stå i forhold til, hvor meget sådanne foranstaltninger indvir-ker på personens rettigheder og interesser.
5. Med forbehold for bestemmelserne i denne artikel skal deltagerstaterne træffe allepassende og effektive foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap har li-ge ret til at eje eller arve ejendom, til at styre deres egne økonomiske forhold og tilat have lige adgang til banklån, realkreditlån og andre former for økonomisk kredit,og skal sikre, at personer med handicap ikke vilkårligt fratages deres ejendom.
Artikel 13 – Adgang til retssystemet
1. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har effektiv adgang til rets-systemet på lige fod med andre, herunder ved tilvejebringelse af procesretlig ogalderssvarende tilpasning, for at lette deres mulighed for effektivt at deltage direkteeller indirekte, herunder som vidner, i alle former for retssager, herunder på de ef-terforskningsmæssige og andre forberedende stadier.2. Med henblik på at sikre effektiv adgang til retssystemet for personer med handicapskal deltagerstaterne fremme passende uddannelse af personer, der arbejder in-den for retssystemet, herunder politi- og fængselspersonale.
Social- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:
Initiativer forankret i Ligebehandlingsnævnets Sekretariat (Ankestyrelsen under
Social- og Integrationsministeriet):
Ligebehandlingsnævnet har i 2012 behandlet i alt 20 konkrete klagesager, hvor detvar klagerens opfattelse, at han eller hun havde været udsat for forskelsbehandling pågrund af klagerens handicap. Det er gratis at klage til Ligebehandlingsnævnet. Hvis en39/103
klager ikke får udbetalt en godtgørelse, som Ligebehandlingsnævnet har pålagt enindklaget part at betale, kan klageren gratis få Ligebehandlingsnævnets hjælp til at fåsagen ført ved domstolene.
Artikel 14 – Frihed og personlig sikkerhed
1. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap på lige fod med andre:a) har ret til frihed og personlig sikkerhed,
b) ikke ulovligt eller vilkårligt berøves deres frihed, og at enhver frihedsberøvelsefølger lovens forskrifter, samt at eksistensen af et handicap i intet tilfælde kanberettige til frihedsberøvelse.
2. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap ved en eventuel frihedsbe-røvelse i forbindelse med en proces på lige fod med andre har krav på garantier ioverensstemmelse med de internationale menneskerettigheder og skal behandlesunder overholdelse af denne konventions målsætninger og principper, herunderved en rimelig tilpasning.
Social- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:
Lov om kriminalpræventive sociale indsatser skal sikre mere effektiv kriminalitetsfore-byggelseFolketinget har den 14. maj 2013 vedtaget forslag til lov om ændring af social serviceog lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Kriminalpræventivesociale indsatser). Lovforslaget (L 160) blev fremsat den 27. februar 2013. Lovforsla-get bidrager til en mere effektiv kriminalitetsforebyggelse over for børn og unge, her-under børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne, ved at give mulighed for atetablere en delvis lukket afdeling på en åben døgninstitution, og ved at der indføresnye indgrebsmuligheder over for personer, der er anbragt i socialt regi på en boform ihenhold til en strafferetlig afgørelse. De nye indgrebsmuligheder giver bl.a. mulighedfor at indskrænke adgangen til internet og telefon for domfældte udviklingshæmmede,der er i risiko for at begå ny kriminalitet. Med lovændringen er § 16 a i lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område om kommunalbestyrelsens særligetilsyn efter denne bestemmelse præciseret i forhold til tilsynets kriminalpræventiveformål, og at bestemmelsen omfatter den personkreds, som skal undergives tilsyn ihenhold til en strafferetlig afgørelse. Lovændringen skal ses som led i regeringensbestræbelser på at forebygge, at anbragte personer med psykiske funktionsnedsæt-telser begår ny kriminalitet. Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2013.40/103
Artikel 15 – Frihed for tortur eller grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf
1. Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende be-handling eller straf. I særdeleshed må ingen uden sit frit afgivne samtykke under-kastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter.2. Deltagerstaterne skal træffe alle effektive lovgivningsmæssige, administrative, ret-lige eller andre forebyggende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicappå lige fod med andre ikke underkastes tortur eller grusom, umenneskelig ellernedværdigende behandling eller straf.
Artikel 16 – Frihed for udnyttelse, vold og misbrug
1. Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative,sociale, uddannelsesmæssige og andre foranstaltninger til at beskytte personermed handicap mod enhver form for udnyttelse, vold og misbrug, herunder som føl-ge af køn, både i og uden for hjemmet.2. Deltagerstaterne skal ligeledes træffe alle passende foranstaltninger til at forebyg-ge enhver form for udnyttelse, vold og misbrug ved bl.a. at sikre passende formerfor køns- og alderssvarende bistand og støtte til personer med handicap og deresfamilie og omsorgspersoner, herunder ved tilvejebringelse af information og ud-dannelse om, hvordan udnyttelse, vold og misbrug kan undgås, opdages og indbe-rettes. Deltagerstaterne skal sikre, at beskyttelsesforanstaltninger er alders-, køns-og handicapsvarende.
3. Med henblik på at forebygge forekomsten af enhver form for udnyttelse, vold ogmisbrug skal deltagerstaterne sikre, at uafhængige myndigheder effektivt fører til-syn med alle tilbud og ordninger, der er beregnet til personer med handicap.
4. Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at fremme fysisk,kognitiv og psykisk helbredelse, rehabilitering og resocialisering af personer medhandicap, der bliver ofre for enhver form for udnyttelse, vold eller misbrug, herun-der ved tilvejebringelse af beskyttelsesforanstaltninger. En sådan helbredelse ogresocialisering skal finde sted i omgivelser, der fremmer den enkeltes helbred, vel-
41/103
færd, selvrespekt, værdighed og selvbestemmelse og tager hensyn til køns- og al-dersbestemte behov.
5. Deltagerstaterne skal gennemføre effektiv lovgivning og effektive politikker, herun-der lovgivning og politikker med fokus på kvinder og børn, for at sikre, at udnyttel-se, vold og misbrug rettet mod personer med handicap opdages, efterforskes og,hvor det er hensigtsmæssigt, underkastes retsforfølgning.
Justitsministeriet har oplyst følgende:
Justitsministeren fremsatte den 6. februar 2013 et lovforslag om ændring af straffelo-vens regler om seksualforbrydelser (L 141). Det foreslås heri bl.a., at strafbestemmel-sen vedrørende samleje ved udnyttelse af en persons mentale retardering (kan omfat-te personer med psykisk funktionsnedsættelse) eller med en person, der befinder sig ien tilstand, hvor den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen (kanomfatte personer med fysisk funktionsnedsættelse), også skal omfatte forhold indenfor ægteskab. I dag omfatter denne strafbestemmelse alene forhold uden for ægte-skab.Artikel 17 – Beskyttelse af personlig integritet
Enhver person med handicap har ret til respekt for sin fysiske og psykiske integritet pålige fod med andre.Artikel 18 – Retten til at færdes frit og til statsborgerskab
1. Deltagerstaterne skal anerkende retten for personer med handicap til at færdes fritog frit at vælge deres opholdssted samt til statsborgerskab på lige fod med andre,herunder ved at sikre, at personer med handicap:a) har ret til at erhverve og skifte statsborgerskab og ikke vilkårligt eller på grund afhandicap fratages deres statsborgerskab,
b) ikke på grund af handicap fratages deres mulighed for at erhverve, besidde oganvende dokumentation for deres statsborgerskab eller andre identitetspapirereller for at anvende relevante procedurer som indvandringsprocedurer, der måt-te være nødvendige for at lette udøvelsen af retten til at færdes frit,
c) har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder deres eget,
42/103
d) ikke vilkårligt eller på grund af handicap berøves retten til at indrejse i dereseget land.
2. Børn med handicap skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslenhave ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til atkende og blive passet af deres forældre.
Justitsministeriet har oplyst følgende:
Justitsministeriets notat af 5. marts 2012 om Danmarks forpligtelser på udlændinge-og statsborgerretsområdet indeholder under pkt. 4.5 et selvstændigt afsnit om FN’shandicapkonvention. Notatet er sendt til Folketingets Indfødsretsudvalg ved brev af 9.marts 2012 og er tilgængeligt på Folketingets hjemmeside (Alm. del – bilag 45 (folke-tingsåret 2011-2012)).I det tidligere Integrationsministeriums brev af 20. april 2011, som er omtalt under pkt.4.5 i notatet af 5. marts 2012, er det bl.a. anført, at ansøgere med PTSD (posttrauma-tisk stress syndrom) og andre ansøgere med langvarige funktionsnedsættelser somled i et afslag på indfødsret vil blive givet vejledning om muligheden for at få deres sagbehandlet på ny, hvis de indsender bevis for, at de har deltaget i danskundervisningsamt dokumentation for, at de har forsøgt at tage en prøve i dansk samt indfødsrets-prøven.
Det kan i tilknytning hertil oplyses, at Justitsministeriet ved brev af 12. oktober 2012 tilFolketingets Indfødsretsudvalg har tilkendegivet, at Integrationsministeriet (nuJustitsministeriet) ved meddelelse af afslag på indfødsret siden april 2011 havde givetvejledning om muligheden for at indsende dokumentation for danskundervisning mv.til ansøgere, der lider af PTSD. Justitsministeriet oplyste samtidig, at ministeriet imid-lertid var blevet opmærksom på, at andre ansøgere ikke havde modtaget en tilsvaren-de vejledning.
På den baggrund iværksatte Justitsministeriet, at andre ansøgere, der i forbindelsemed afslag på indfødsret vil kunne anses for at have en langvarig funktionsnedsættel-se, fremover modtager vejledning om, at ministeriet vil være indstillet på at behandlederes ansøgning på ny, hvis de pågældende indsender bevis for, at de har deltaget idanskundervisning og dokumentation for, at de har forsøgt at tage en prøve i dansksamt indfødsretsprøven.
43/103
Justitsministeriet er endvidere i gang med at fremfinde de sager, hvor ansøgere, dervil kunne anses for at have en langvarig funktionsnedsættelse, siden april 2011 burdehave modtaget vejledning om muligheden for at indsende dokumentation for dansk-undervisning mv., med henblik på at der gives de pågældende ansøgere denne vej-ledning.
På hjemmesiden www.nyidanmark.dk findes desuden vejledning om, at ansøgere, dervil kunne anses for at have en langvarig funktionsnedsættelse, vil kunne få deres an-søgning om indfødsret behandlet på ny, hvis de pågældende indsender bevis for, atde har deltaget i danskundervisning samt dokumentation for, at de har forsøgt at tageen prøve i dansk samt indfødsretsprøven.
Det fremgår herudover af regeringsgrundlaget, at regeringen vil gennemføre en rækkeinitiativer på indfødsretsområdet.
Det følger bl.a. af regeringsgrundlaget, at PTSD igen skal være en selvstændig dis-pensationsmulighed fra de generelle krav i forbindelse med en ansøgning om danskindfødsret ved naturalisation.
Udmøntningen af initiativerne skal bl.a. ske ved en ny indfødsretsaftale. Denne aftaleer endnu ikke færdigforhandlet.
Artikel 19 – Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet
Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve isamfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og pas-sende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at ny-de denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet, herunderved at sikre:a) at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor ogmed hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en be-stemt boform,
b) at personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og påboligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige personligebistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge iso-lation fra eller udskillelse af samfundet,
44/103
c) at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige for per-soner med handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres behov.
Miljøministeriet har oplyst følgende:
Miljøministeriet er ved at udarbejde Danmarks første nationale friluftspolitik, og i denforbindelse har Danske Handicaporganisationer, netværket Design for Alle samt GodAdgang bidraget ved udarbejdelsen af bud på otte friluftspolitiske pejlemærker. Handi-caporganisationerne bidrager også i det videre arbejde med at finde frem til konkreteinitiativer, der kan virkeliggøre pejlemærkerne. Dette sker gennem deltagelse i de toarbejdende netværk: ”Friluftsliv for alle” og ”Vores byer skal indbyde til friluftsliv”.Social- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:
Lettere at være frivilligDet fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil tage initiativ til, at det bliver lette-re at være frivillig i Danmark. For at opfylde dette mål er der i 2012 gennemført en hø-ringsproces, hvor frivillige foreninger, aktive frivillige og kommuner kunne komme medinput, som er opsamlet i en rapport. Af rapporten fremgår det blandt andet, at reglerpå beskæftigelsesområdet omhandlende begrænsede muligheder for at yde frivilligtarbejde for borgere på overførselsindkomster anses som værende en væsentlig barri-ere for frivilligt arbejde. Andre barrierer, som nævnes, er uklarhed om arbejdsmiljøreg-ler samt uklarhed om forsikringsforhold for frivillige, som ikke er engageret i en for-ening. Rapporten danner afsæt for en igangværende proces med involvering af derelevante ressortministerier, som skal føre til konkrete bud på, hvordan det skal blivelettere at være frivillig i Danmark (medio 2013).Regeringens udvalg om psykiatriRegeringen prioriterer det samlede psykiatriske område højt og nedsatte derfor i for-året 2012 et psykiatriudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan behandlin-gen af mennesker med psykiske lidelser skal tilrettelægges og gennemføres bedstmuligt. I arbejdet ses der blandt andet på kapaciteten i psykiatrien samt på de eksiste-rende tilbud og indsatser. Udvalgets afrapportering skete i andet halvår af 2013.
Initiativer forankret under Socialstyrelsen:
Ledsagelse til børn og unge mellem 12-18 årI 2012 trådte lovændringen vedr. ledsagelse til børn og unge mellem 12-18 år i kraft (§45 i Lov om Social Service), hvorved ledsageordningen kom til at omfatte også børnog unge mellem 12-15 år. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timersledsagelse om måneden til børn og unge mellem 12-18 år, som ikke kan færdes alenepå grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.45/103
Formålet med ordningen er at øge barnets eller den unges selvstændighed, valgfrihedog ansvar for egen tilværelse samt give mulighed for aktiviteter uden for hjemmet,uden mor og far skal med. Med henblik på at udbrede ordningen og kendskabet tilordningen hos kommuner og borgere er der i 2012 udgivet og distribueret to informati-onspjecer til hhv. kommunale sagsbehandlere og børn, unge og forældre om ordnin-gen. Pjecerne følges op af yderligere initiativer i 2013 (informationsmøder samt evalu-ering af lovændringen).
Metodeudbredelsesprogram på børne- og ungeområdetSom led i en samlet forebyggelsesstrategi er der af satspuljepartierne afsat 10 mio. kr.årligt i perioden 2012-2015 til at understøtte kommunerne i at blive bedre til at opdageproblemer og sætte tidligt ind med målrettede familieindsatser i barnets nærmiljø.
På den baggrund er der igangsat et metodeudbredelsesprogram på børne- og unge-området med det formål at nå ud til kommuner, regioner, private leverandører mv.med viden om dokumenterede virksomme familieindsatser samt at tilbyde bistand tilimplementering og vedligeholdelse af indsatsen lokalt, herunder dokumentation afindsatsen. Den primære målgruppe for programmet er udsatte børn og unge, der mis-trives. Dette kan bl.a. komme til udtryk ved udad- eller indadreagerende adfærd, psy-kiske problemer, få eller ingen positive sociale relationer, vanskeligheder og under-præstationer i skolen, kriminelle handlinger eller misbrug.
Specifikt er det i 2012 besluttet, at målgruppen af børn med ADHD skal være inklude-ret i metodeudbredelsesprogrammet. I 2013 vil der bl.a. være fokus på udbredelsenog dokumentationen af programmerne DUÅ, PMTO, MST, MTFC og MultifunC, hvorogså ADHD-målgruppen søges tydeliggjort, ligesom det som led i indsatsen skal af-klares, hvilke nye indsatser der skal understøttes via metodeudbredelsesprogrammet.
Undervisningspakke om medborgerskabSocial- og Integrationsministeriet har via satspuljemidler udviklet en undervisnings-pakke om emnet medborgerskab i samarbejde med en række uddannelsesinstitutio-ner. Undervisningspakken skal bidrage til, at personer med kognitive funktionsnedsæt-telser får mulighed for at tilegne sig viden om egne rettigheder og muligheder for atudøve dem i praksis. Undervisningspakken henvender sig til undervisere, pædagogerog andre, der varetager opgaver i forhold til undervisning af unge og voksne med kog-nitive funktionsnedsættelser på STU (Særligt Tilrettelagt Uddannelse), VSU (voksen-specialskoler), værksteder, højskoler mv. Undervisningspakken, som kan downloadesfra Socialstyrelsens hjemmeside, består af undervisningsvejledning og program med
46/103
tilhørende undervisningsmateriale, der er opbygget efter de fire temaer: individ og ret-tigheder, aktiv samfundsborger, en del af samfundslivet samt demokrati og indflydel-se.
Artikel 20 – Personlig mobilitet
Deltagerstaterne skal træffe effektive foranstaltninger til at sikre personer med handi-cap personlig mobilitet med størst mulig uafhængighed, herunder ved:a) at lette den personlige mobilitet for personer med handicap på en måde og på ettidspunkt efter deres eget valg og til en overkommelig pris,
b) at lette adgangen for personer med handicap til mobilitetshjælpemidler, udstyr,hjælpemiddelteknologi af god kvalitet og forskellige former for kvalificerede bi-stands- og formidlingspersoner, herunder ved at stille disse til rådighed til en over-kommelig pris,
c) at sørge for undervisning i mobilitetsfærdigheder til personer med handicap og tilspecialiserede faggrupper, der arbejder med personer med handicap,
d) at tilskynde producenter af mobilitetshjælpemidler, udstyr og hjælpemiddelteknolo-gi til at tage hensyn til alle aspekter af mobilitet for personer med handicap.
Transportministeriet har oplyst følgende:
Transportministeriet har i 2012 over for trafikselskaberne henstillet til, at priserne forindividuel handicapkørsel ikke må være væsentlig højere end priserne for almindeligrutekørsel.LedsagerordningenAftalerne mellem Danske Handicaporganisationer og Dansk Blindesamfund vedrøren-de ledsagerordningen er blevet fornyet og udvidet til at omfatte 2 aftaler nu omfatten-de DSB, Arriva tog, Metroselskabet, DSB Øresund og Trafikselskaberne i Danmark.Samarbejdet vedrører overdragelsen af kompetencen til visitering og udstedelse afledsagerkort, der giver ihændehaveren ret til køb af ledsagerbillet hos selskaberne.Aftalen trådte i kraft den 1. september 2012 og omfatter ikke flextrafik eller lignendeordninger, hvor borgeren er visiteret.
47/103
Artikel 21 – Ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information
Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personermed handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til atsøge, modtage og meddele oplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alleformer for kommunikation efter eget valg som defineret i konventionens artikel 2, her-under ved:a) at information til den brede offentlighed gives til personer med handicap i tilgænge-lige formater og ved hjælp af teknologi, der er passende for forskellige typer afhandicap, inden for en rimelig tid og uden yderligere omkostninger,
b) at acceptere og gøre det lettere for personer med handicap at bruge tegnsprog,punktskrift, forstørrende og alternativ kommunikation og alle andre tilgængeligekommunikationsmidler, -måder og -formater efter eget valg i samspillet med det of-fentlige,
c) at opfordre private udbydere af tjenesteydelser til den brede offentlighed, herundervia internettet, til at levere information og ydelser i formater, der er tilgængelige oganvendelige for personer med handicap,
d) at tilskynde massemedierne, herunder udbydere af information via internettet, til atgøre deres ydelser tilgængelige for personer med handicap,
e) at anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog.
Social- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:
Initiativer forankret under Socialstyrelsen:
Revidering af pjece målrettet forældre til børn og unge med handicapSocialstyrelsen har i 2012 foretaget revidering af pjecen ”Forældre til et barn medhandicap. Guide til hjælp og støtte”, som er målrettet forældre, der enten venter ellerhar et barn med handicap. Pjecen skal understøtte samarbejdet mellem kommune ogforældre, idet den er et redskab til at informere især nye forældre om muligheder forhjælp og støtte samt om, hvor der kan hentes mere viden. I pjecen er en gennemgangaf de vigtigste tilbud om hjælp og støtte fra forskellige sektorer – dog med fokus påsocialområdet.Pjecen er udsendt til alle landets kommuner, interesseorganisationer og andre rele-vante aktører i januar måned 2013.
48/103
Artikel 22 – Respekt for privatlivet
1. Ingen person med handicap må uanset bopæl eller boform udsættes for vilkårligeller ulovlig indblanding i sit privatliv eller familieliv, sit hjem eller sin brevvekslingeller andre former for kommunikation, eller for ulovlige angreb på sin ære og sitomdømme. Personer med handicap har ret til lovens beskyttelse mod sådan ind-blanding eller sådanne angreb.2. Deltagerstaterne skal sørge for fortrolig behandling af personlige, helbredsmæssi-ge og rehabiliteringsmæssige oplysninger om personer med handicap på lige fodmed andre.
Artikel 23 – Respekt for hjemmet og familien
1. Deltagerstaterne skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at afskaffediskrimination af personer med handicap i alle forhold vedrørende ægteskab, fami-lieliv, forældreskab og personlige forhold på lige fod med andre med henblik på atsikre:a) anerkendelse af retten for alle personer med handicap i den giftefærdige aldertil at indgå ægteskab og stifte familie på basis af de kommende ægtefællers frieog uforbeholdne samtykke,
b) anerkendelse af retten for personer med handicap til frit og under ansvar at be-stemme antallet af deres børn og intervallerne mellem dem og til at få adgang tilalderssvarende oplysninger samt undervisning om forplantning og familieplan-lægning, samt at der sørges for de nødvendige midler til, at de kan udøve disserettigheder,
c) at personer med handicap, herunder børn, bevarer deres fertilitet på lige fodmed andre.
2. Deltagerstaterne skal sikre de rettigheder og det ansvar, som hhv. tilkommer ogpåhviler personer med handicap, med hensyn til værgemål, formynderskab, adop-tion af børn og lignende retsbegreber, såfremt disse retsbegreber findes i nationallovgivning, dog således at barnets tarv altid er af altafgørende betydning. Deltager-staterne skal yde passende bistand til personer med handicap ved disses udførel-se af deres pligter som opdragere af børn.
49/103
3. Deltagerstaterne skal sikre, at børn med handicap har lige rettigheder med hensyntil familieliv. Med henblik på at virkeliggøre disse rettigheder og forebygge, at børnmed handicap skjules, forlades, vanrøgtes eller isoleres, forpligter deltagerstaternesig til at give tidlige og omfattende oplysninger, tilbud og støtte til børn med handi-cap og deres familie.
4. Deltagerstaterne skal sikre, at et barn ikke adskilles fra sine forældre mod deresvilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retligprøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en så-dan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. Et barn må under ingenomstændigheder adskilles fra sine forældre på grund af, at enten barnet eller denene eller begge forældre har et handicap.
5. Deltagerstaterne skal, hvis den nærmeste familie ikke er i stand til at passe et barnmed handicap, udfolde alle bestræbelser på at tilvejebringe alternativ pasning hosden fjernere familie eller, hvis dette ikke lykkes, i samfundet i familielignende omgi-velser.
Artikel 24 – Uddannelse
1. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til uddannelse.Med henblik på at virkeliggøre denne ret uden diskrimination og på grundlag af ligemuligheder skal deltagerstaterne sikre et inkluderende uddannelsessystem på alleniveauer samt livslang læring, der tager sigte på:a) at opnå menneskets fulde personlige udvikling og erkendelse af dets værdighedog selvværd samt at styrke respekten for menneskerettigheder, grundlæggendefrihedsrettigheder og den menneskelige mangfoldighed,
b) at personer med handicap udvikler deres personlighed, evner og kreativitet så-vel som deres psykiske og fysiske formåen fuldt ud,
c) at gøre det muligt for personer med handicap effektivt at deltage i et frit sam-fund.
2. Ved virkeliggørelsen af denne rettighed skal deltagerstaterne sikre:
50/103
a) at personer med handicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessy-stem på grund af handicap, og at børn med handicap ikke udelukkes fra gratisog obligatorisk grundskoleundervisning eller fra undervisning på mellemtrin pågrund af handicap,
b) at personer med handicap har adgang til en inkluderende og gratis grundskole-undervisning og undervisning på mellemtrin af høj kvalitet på lige fod med andrei det samfund, hvor de bor,
c) at der foretages en rimelig tilpasning ud fra den enkelte persons behov,
d) at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddan-nelsessystem til at lette deres effektive uddannelse,
e) at der ydes effektive individuelle støtteforanstaltninger i omgivelser, der giverstørst mulig akademisk og social udvikling i overensstemmelse med målet omfuld inkludering.
3. Deltagerstagerne skal gøre det muligt for personer med handicap at lære livs- ogsocialt udviklende færdigheder for at lette deres fulde deltagelse i uddannelse ogsom medlemmer af samfundet på lige fod med andre. Med henblik herpå skal del-tagerstaterne træffe passende foranstaltninger, herunder:
a) fremme indlæringen af punktskrift, alternative skriftformer, forstørrende og al-ternative kommunikationsmåder, -midler og -formater samt orienterings- og mo-bilitetsfærdigheder og fremme støtte fra ligestillede og mentorer,
b) fremme indlæringen af tegnsprog samt fremme døvesamfundets sproglige iden-titet,
c) sikre, at undervisningen af blinde, døve eller døvblinde personer, i særdeleshedbørn, gives på det sprog og de kommunikationsmåder og med de kommunikati-onsmidler, som er mest passende for den enkelte, og i omgivelser, der giverstørst mulig boglig og social udvikling.
4. Som bidrag til at sikre virkeliggørelsen af denne ret skal deltagerstaterne træffepassende foranstaltninger til at beskæftige lærere, herunder lærere med handicap,som har kompetence i tegnsprog og/eller punktskrift, og til at uddanne fagfolk ogpersonale, som arbejder på alle niveauer i uddannelsessystemet. Denne uddan-
51/103
nelse skal omfatte handicapbevidsthed og anvendelse af passende forstørrendeog alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater samt undervisningsme-toder og -materialer til støtte for personer med handicap.
5. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har adgang til almindeligevideregående uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og livslanglæring uden diskrimination og på lige fod med andre. Med henblik herpå skal del-tagerstaterne sikre, at der sørges for en rimelig tilpasning til personer med handi-cap.
Forsvarsministeriet har oplyst følgende:
Initiativer forankret i søværnet:
Søværnets Specialskole har i forbindelse med, at en medarbejder har pådraget sig ethandicap, ansat denne i et fleksjob og tilhjulpet, at denne er påbegyndt efteruddannel-se.Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst følgende:
Status på inklusionsindsatsen i folkeskolenDen senest offentliggjorte statistik for specialundervisning tyder på, at der for skoleåret2011/12 er sket et mindre fald i det antal elever, som bliver henvist til specialklasserog -skoler, og at kommunerne dermed har vendt udviklingen til øget inklusion.De indsamlede data for skoleåret 2011/12 viser således, at 31.229 elever gik i segre-gerede tilbud (specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud), svarende til 5,4pct. Året før var tallet 5,8 pct. Til sammenligning var andelen i 1998/99 på 3,9 pct.
Aftalen om kommunernes økonomi for 2013Regeringen og KL har i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at en suc-cesfuld omstilling til inklusion kan måles på andelen af elever, der inkluderes i denalmindelige undervisning, samt elevernes faglighed og trivsel, og der er aftalt følgendekonkrete mål inden for de tre områder:
Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, skal øges til 96pct. frem mod 2015.Andelen af elever, der får 2 eller derunder i dansk og matematik ved folkeskolensafgangsprøve, skal nedbringes.Elevernes trivsel skal fastholdes.
52/103
Det er endvidere aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering på kommunernes omstil-ling til øget inklusion, og at der gennemføres en tilbagevendende repræsentativ un-dersøgelse i 12 udvalgte kommuner. Parterne vil i den forbindelse have fokus påkompetencer, inklusionsfremmende styringsmodeller og opbakning til inklusion.
Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 indeholder endvidere en aftale om etable-ring af et rådgivningsteam (Inklusionsudvikling) og et nationalt ressourcecenter forspecialundervisning og inklusion (ReIS)
Afrapportering af kommunernes inklusionsindsatsUndersøgelsen er iværksat, og den årlige afrapportering vil omfatte opfølgning påmålsætningerne for inklusion og fokuspunkterne om kompetencer, inklusionsfrem-mende styringsmodeller og opbakning til inklusion. Afrapporteringen bygger derforbåde på data fra den sædvanlige statistikindsamling og resultater fra den repræsenta-tive undersøgelse i 12 udvalgte kommuner.
Den årlige afrapportering skal foreligge umiddelbart før de årlige kommuneforhandlin-ger og første gang i maj 2013.
De årlige repræsentative undersøgelser gennemføres i perioden 2013-2015 og afslut-tes med en analyse af udviklingen i samme periode. Undersøgelsen skal belyse muli-ge sammenhænge mellem kommunernes indsatser i forhold til inklusion og graden afsuccesfuld målopfyldelse i forhold til målsætningerne i ØA13.
InklusionsudviklingDen udgående enhed Inklusionsudvikling under Ministeriet for Børn og Undervisningskal understøtte kommunernes omstilling til øget inklusion på dagtilbuds-, skole- ogfritidstilbudsområdet.
Inklusionsudvikling skal samtidig sikre, at omstillingen sker fagligt forsvarligt på bag-grund af forskningsbaseret viden og et kompetenceløft af pædagoger og lærere. En-heden arbejder for, at skoler skaber inkluderende læringsrum, hvor alle børn trives ogopnår højt fagligt udbytte gennem aktiv deltagelse i fællesskabet.
Inklusionsudvikling indgår længerevarende og forpligtende samarbejder med i alt 20kommuner.
53/103
Derudover igangsættes en landsdækkende indsats for alle landets kommuner, sombestår af blandt andet inspiration, rådgivning og erfaringsudveksling. I den landsdæk-kende indsats prioriteres indsatser, der kan nå så bredt ud som muligt.
Inklusionsudvikling arbejder tæt sammen med Ressourcecenter for Inklusion og Spe-cialundervisning.
Ressourcecenter for Inklusion og SpecialundervisningRessourcecenter for Inklusion og Specialundervisnings primære rolle er at skabe etbindeled mellem forskning og praksis.
Ressourcecentret understøtter indsatsen over for elever med faglige problemer gen-nem centrets tre overordnede indsatsområder, som er:
At skabe overblik over eksisterende viden om inklusion og specialundervisningved at etablere en national indgang til viden.
At anvendeliggøre eksisterende viden og stille denne viden til rådighed for kom-petencecentre, lærerteams, ressourcepersoner, skoleledere og kommunale kon-sulenter på området. Dette skal understøtte lærere/pædagoger i deres arbejdemed at skabe inkluderende læringsmiljøer og kvalificeret specialundervisning ifolkeskolen.
At udvikle ny viden om inkluderende læringsmiljøer og -metoder samt skabe vi-den om kvalificeret specialundervisning – eksempelvis i form af forskningsbase-rede udviklingsprojekter.
Strategien og arbejdsprogrammet for ressourcecentret tager udgangspunkt i anbefa-linger fra 18 forskere og praktikere fra ministeriets praksis- og videnspanel om, hvilkeområder som er centrale for inklusion og specialundervisning i folkeskolen, og der erafsat 29 millioner kroner til projekter, som skal skabe mere viden om området.
Der igangsættes blandt andet følgende større projekter:
Program om elevers inklusion og udvikling (herunder panel med 8.000 elever i 5.og 7. klasse) (12,5 mio. kr.)Udvikling og afprøvning af mestringsstrategiforløb for elever (1 mio. kr.)Udvikling og afprøvning af opkvalificeringsforløb af lærere (3 mio. kr.)
54/103
Udvikling af eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdiffe-rentiering og elever med særlige behov (1,5 mio. kr.)Inklusion i fagundervisningen (3 mio. kr.)Elevernes roller i det inkluderende skolemiljø (1,5 mio. kr.)Ph.d.-projekt om samarbejde mellem specialtilbud og almindelige folkeskoler (2mio. kr.)Ph.d.-projekt om evaluering af inklusionsprojekter (2 mio. kr.)Kortlægning af større kommunale udviklingsprojekter (0,5 mio. kr.)Kvaliteten på specialskoler (2,25 mio. kr.).
Nye inklusionstilskud på det frie skoleområdeDen 21. december 2012 vedtog Folketinget lov nr. 1350 om ændring af lov om frisko-ler og private grundskoler mv. samt lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdnings-skoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), (Tilskud til inklusion af elever med særli-ge behov på frie skoler mv.). Loven indfører nye tilskudsregler for inklusion af elevermed særlige behov, idet der fra skoleåret 2013-14 gælder samme specialundervis-ningsbegreb på de frie skoler som i folkeskolen.
Ministeriet for Børn og Undervisning arbejder videre med at kortlægge grundlaget fortilskudsordninger for specialundervisning på frie grundskoler og på efterskoler, hus-holdningsskoler og håndarbejdsskoler, samt for tilskud til inklusion og specialunder-visning på frie kostskoler med et samlet særligt undervisningstilbud. Kortlægningerneforventes at kunne danne grundlag for lovforslag i folketingssamlingen 2014-15.
Udvikling af ny ordblindetestForskning peger på, at det er vigtigt, at børn, der har risiko for at udvikle læsevanske-ligheder, identificeres tidligt, så de kan få støtte og forblive inkluderede i den alminde-lige undervisning. Den mest sikre måde at afklare, om der er tale om ordblindhed på,er ved testning. Der er allerede test til rådighed for skolerne, bl.a. har Videnscenter forHandicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri (ViHS) udviklet en test i 2007, som kananvendes fra 3. klasse, og som er stillet gratis til rådighed for skolerne. Center for Læ-seforskning har igangsat et udviklingsarbejde, som skal medvirke til, at elever medordblindhed og andre læsevanskeligheder bliver identificeret tidligt. Testen er rettetbåde mod elever med dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog.
Ministeriet for Børn og Undervisning har desuden indgået samarbejde med Center forLæseforskning om udvikling af en ny test, der skal kunne identificere elever med ord-blindhed på tværs af uddannelser – fra grundskolens mellemtrin over ungdomsuddan-nelserne til de videregående uddannelser.
55/103
TalblindetestFærdigheder i dansk og matematik er grundlag for læring i alle fag. Der skal så tidligtsom muligt sættes målrettet ind i forhold til regnevanskeligheder, med henblik på atelever med talblindhed får støtte og dermed kan forblive inkluderede i den almindeligeundervisning. Ministeriet for Børn og Undervisning udvikler derfor en test af talblind-hed i indskolingen. I tillæg hertil udvikles elektroniske vejledninger til den opfølgendeindsats for talblinde elever i hele skoleforløbet.
Digitale læremidler til undervisningsdifferentieringMinisteriet for Børn og Undervisning støtter tre udviklingsprojekter, der fokuserer påmetoder til at inkludere eksempelvis børn med ordblindhed og børn med udviklings-og opmærksomhedsforstyrrelser.
De tre projekter:Projekt ”i-DIDAKT” retter sig mod elever med udviklings- og opmærksomhedsfor-styrrelser. Udvikling af en toolbox, som kan anvendes og sammensættes af-hængigt af den enkelte klasses, elevs, lærers eller forælders behov i forhold til in-klusion. Projektet afsluttes i 2015.Projekt ”Kompenserende it-hjælpemidler i grundskolen” skal blandt andet se påtildeling af it-rygsække og undersøge, hvilken effekt brug af it-hjælpemidler har pålæsesvage elevers fortsatte læse- og sprogudvikling. Projektet afsluttes i 2016.”Tidlig læseindlæring” er et projekt, som vil udvikle og afprøve et iPad-baseretredskab til understøttelse af tidlig læsetilegnelse og undervisningsdifferentiering i0. klasse. Projektet afsluttes i 2014.
Derudover er der også i forbindelse med udmøntningen af puljen til digitale læremidlerfokus på, hvordan digitale læremidler i højere grad kan understøtte muligheden forinklusion og undervisningsdifferentiering. Puljen er et led i regeringen og KL’s satsningpå øget anvendelse af it i folkeskolen og administreres af Ministeriet for Børn og Un-dervisning.
Undersøgelse af kvaliteten på specialskolerMinisteriet for Børn og Undervisning har igangsat et udviklingsprojekt, som skal styrkekvaliteten af undervisningen på specialskolerne. Projektet vil undersøge den eksiste-rende undervisning på specialskolerne og udvikle et redskab til kvalitetsvurdering af
56/103
undervisningen samt udpege gode eksempler på kvalitet i undervisningen på special-skolerne. Projektet udføres af Aarhus Universitet i samarbejde med SFI og er igangsati 1. kvartal 2013 og afsluttes december 2013.
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)Folketinget vedtog ved lov nr. 468 af 29. maj 2012 Forslag til lov om ændring af lovom ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Ændring af revisionsklausul),så loven skal tages op til revision i folketingsåret 2012-13 frem for i folketingsåret2011-12. Udsættelsen var begrundet i hensynet til at sikre et tilstrækkeligt og fyldest-gørende analyse- og erfaringsgrundlag til at vurdere behovet for en eventuel justeringaf uddannelsens rammer og indhold.
Ministeriet for Børn og Undervisning igangsatte i samarbejde med Finansministerieten ny evaluering af uddannelsen. Der er set nærmere på lovens formål og målgruppe,om midlerne anvendes hensigtsmæssigt, om der er uhensigtsmæssige bindinger ilovgrundlaget, og om reglerne på de tilgrænsende områder kan harmoniseres medhenblik på at forenkle administration og borgeradgang. Evalueringen viser bl.a. føl-gende:
A. Få STU-elever kommer i videre uddannelse eller beskæftigelse18 pct. af de unge, som gennemfører en STU, kommer efterfølgende i ordinær ud-dannelse eller beskæftigelse på særlige vilkår. 82 pct. fortsætter i samme aktivi-tets- og samværstilbud, plejetilbud mv., som de var i, før de påbegyndte STU. Fra-faldet på STU er ca. 40 pct., hvoraf 14,5 pct. skifter til en anden uddannelse. Prak-tikere vurderer, at uddannelsen kan give beskæftigelse til flere end i dag, hvis mik-set mellem uddannelse og praktik i højere grad end i dag kan tilpasses den enkel-tes behov.
B. Styringsmulighederne af STU er begrænsedeSTU består af individuelt tilrettelagte forløb med løbende optag, hvor eleverne selvkan bestemme uddannelsespauser mv. Dette vanskeliggør kommunernes mulig-hed for at prioritere og sikre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og ressourcean-vendelse. Samtidig er reglerne ift. visitation, afklaringsforløb og praktik mv. uflek-sible.
C. Udgifterne til STU er højere end forudsat og er steget markantFra 2008 til 2012 er udgifterne til STU steget med ca. 200 mio. kr. til ca. 1.050 mio.kr. STU var forudsat at koste ca. 955 mio. kr. årligt.
57/103
D. Høje enhedsudgifter.Enhedsudgiften til en STU-elev udgør i gennemsnit ca. 279.000 kr. om året, moddet forudsatte på 254.000 kr. De dyreste STU-forløb koster over 2 mio. kr. om året.
Forslag til Lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige be-hov (Justering af uddannelsens rammer) blev fremsat ultimo april 2013.
Smidige overgangeSom opfølgning på arbejdsgruppen om smidige overgange mellem uddannelser ogmellem uddannelser og arbejdsmarked afholdt børne- og undervisningsministeren den23. oktober 2012 et dialogmøde med interessenter på uddannelses- og handicapom-rådet med henblik på at præsentere konkrete initiativer og drøfte sine visioner for me-re smidige overgange.
Ministeriet for Børn og Undervisning har siden fulgt op med en række konkrete initiati-ver, også i forhold til de videregående uddannelser, idet ministeriets Kvalitets- og Til-synsstyrelse efter aftale med Uddannelsesministeriet drifter den specialpædagogiskestøtteordning på de videregående uddannelser.
Frist for institutionernes sagsbehandlingstidVed ændring af bekendtgørelserne om særlige tilskud til specialpædagogisk bistandved ungdomsuddannelser og om specialpædagogisk støtte ved videregående uddan-nelser (bekendtgørelse nr. 1284 og 1285 af 17. december 2012) blev der indført be-stemmelser om uddannelsesinstitutionernes frist for behandling af elever og studeren-des ansøgninger om specialpædagogisk støtte. Fristen er fastsat til 14 dage.
De uddannelsessøgende kan tage hjælpemidler med sig til anden uddannelseVed ovennævnte bekendtgørelsesændringer blev der indsat bestemmelser om, athjælpemidler tildelt i forhold til én uddannelse følger eleven/den studerende til andenuddannelse.
Hjælpemiddelberedskab på ungdomsuddannelsernePr. 1. januar 2013 blev der etableret et hjælpemiddelberedskab på alle landets ung-domsuddannelsesinstitutioner, således at elever med ordblindhed, hvis vanskelighe-der først afdækkes kort før eller efter uddannelsens start, kan få øjeblikkelig hjælp oghave denne stillet til rådighed, mens deres formelle ansøgning om specialpædagogiskstøtte behandles.
58/103
NetværkskonferenceMinisteriet for Børn og Undervisning var sammen med Beskæftigelsesministeriet vær-ter ved konferencen ”Hvordan kommer flere unge med funktionsnedsættelse i job oguddannelse? – Fokus på brobygning imellem uddannelses- og beskæftigelsessekto-ren” i februar 2012.
Formålet med konferencen var at give vejledere fra hhv. uddannelses- og beskæfti-gelsessektoren viden om kompensationsmulighederne inden for begge områder samtat danne regionale netværk på tværs af sektorerne.
Samling af databaser over studiematerialer på særlige medierMinisteriet for Børn og Undervisning (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) har indledt etsamarbejde med Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder (Nota)under Kulturministeriet med henblik på en sammenlægning af de to institutioners ma-terialedatabaser.
Ved at samle statens materialeproduktion får gruppen af elever og studerende medbehov for disse materialer en samlet indgang til produktion og distribution af materia-lerne. Det er således hensigten, at styrelsens materialebestand skal indgå i Notassamling, og at bestilling af materialet fremover skal ske hos Nota.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har oplyst
følgende:
Udviklingsprojekt om specialpædagogisk støtte til studerende med Aspergers syn-drom på Københavns UniversitetKvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som efter driftsoverenskomst administrerer den speci-alpædagogiske støtteordning for Uddannelsesministeriet, har i perioden fra maj 2012til januar 2013 gennemført et projekt om udvikling af specialpædagogisk støtte til stu-derende med Aspergers syndrom.Projektet er blevet gennemført i samarbejde med Københavns Universitet, Studenter-service på Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet SCIENCE, RådgivningscentretUd-i-Livet, Bruger-Hjælper Formidlingen, Center for Autisme og Høje Tåstrups Gym-nasium.
Projektet havde til formål:
at skabe en god overgang mellem ungdomsuddannelse og videregående uddan-nelse for personer med Aspergers syndrom
59/103
at udvikle støtteformen til denne gruppe af studerendeat kvalitetssikre den specialpædagogiske støtte til studerende med Aspergerssyndromat sørge for, at den specialpædagogiske støtte kunne iværksættes ved studie-starten.
Projektet har bestået af følgende fire hovedaktiviteter:
Et sommerskoleforløb med to kursusdage for nye studerende med Aspergerssyndrom på Københavns Universitet.Udvikling af en ny støtteform i form af studiestøttetimer, der skal udvikle hen-sigtsmæssige studiestrategier hos den studerende med Aspergers syndrom, derer kompenserende i forhold til funktionsnedsættelsen.
Kvalitetssikring af den specialpædagogiske støtte ved at bevilge udredninger afstøttebehovet hos de studerende og bevilge supervision af de ligeledes bevilgedetimer til støttepersoner/mentorer.
Klargøring af den specialpædagogiske støtte til de nye studerende med Asper-gers syndrom, så den var parat og kunne iværksættes ved studiestarten den 1.september 2012.
Projektet havde sin foreløbige afslutning i januar 2013, og en intern evaluering er nuunder udarbejdelse.
Det forventes, at dele af projektet skal fortsætte.
Digital ansøgning om handicaptillæg til SUSom led i Uddannelsesministeriets handlingsplan for hurtigere ekspeditionstider i for-bindelse med ansøgninger om handicaptillæg til SU er der iværksat et it-projekt omdigitalisering af ansøgning om handicaptillæg. Uddannelsesministeriet forventer, atden digitale ansøgning vil træde i kraft sommeren 2013.
Artikel 25 – Sundhed
Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til at nyde den højestopnåelige sundhedstilstand uden diskrimination på grund af handicap. Deltagerstater-ne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap haradgang til sundhedsydelser, som tager hensyn til køn, herunder sundhedsrelateretrehabilitering. Deltagerstaterne skal i særdeleshed:60/103
a) give personer med handicap det samme udbud af sundhedsydelser og -ordningeraf samme kvalitet og standard gratis eller til en overkommelig pris, som gives tilandre, herunder inden for seksuel og forplantningsmæssig sundhed samt generellefolkesundhedstilbud,
b) give de sundhedsydelser, som personer med handicap specifikt har brug for pågrund af deres handicap, herunder tidlig udredning og indgriben, hvor det er hen-sigtsmæssigt, samt tilbud med sigte på at minimere og forebygge yderligere handi-cap, herunder blandt børn og ældre,
c) give disse sundhedsydelser så tæt som muligt på folks lokalsamfund, herunder ilanddistrikter,
d) kræve, at sundhedsfagligt personale yder pleje af samme kvalitet til personer medhandicap som til andre, herunder på grundlag af frit afgivet og informeret samtyk-ke, ved gennem uddannelse og udbredelse af kendskabet til etiske standarder foroffentlig og privat sundhedspleje bl.a. at øge bevidstheden om de menneskeret-tigheder, den værdighed og autonomi og de behov, som personer med handicaphar,
e) forbyde diskrimination af personer med handicap i forbindelse med sygeforsikrin-ger og livsforsikringer, som skal tilbydes på retfærdige og rimelige vilkår, når så-danne forsikringer er tilladt efter national ret,
f) forebygge diskriminerende nægtelse af sundhedspleje eller sundhedsydelser elleraf mad og drikke på grund af handicap.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst følgende:
Lov om ændring af sundhedsloven vedr. tandbehandling for personer med sjældnesygdomme mv.Med aftalen om finansloven for 2012 blev der afsat 22 mio. kr. årligt fra 2012 og fremtil at sikre, at personer med medfødte sjældne sygdomme, som medfører betydelige,dokumenterede tandproblemer (afgrænset ved en forekomst på 1:10.000), maksimaltskal betale 1.725 kr. årligt (2012-niveau) for nødvendig tandbehandling afledt af syg-dommen. Niveauet for den maksimale egenbetaling svarer til det, der hidtil har væretgældende for patienter, der på grund af kræftbehandling med kemoterapi eller stråle-behandling har betydelige dokumenterede tandproblemer.61/103
Samtidig ønsker regeringen, at patientgruppen tilbydes en behandling af høj sund-hedsfaglig kvalitet. På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger er det derfor vi-dere lagt til grund, at personer med sjældne sygdomme med behov for højtspecialise-ret vedligeholdelse og udskiftning af protetisk behandling fremover skal kunne be-handles på de odontologiske landsdels- og videnscentre, der råder over den bedstefaglige ekspertise til dette.
Aftalen er udmøntet i lov nr. 164 af 28. februar 2012 om ændring af sundhedsloven,bekendtgørelse nr. 164 af 28. februar 2012 om tandpleje samt i tillæg af 26. marts2012 til Sundhedsstyrelsens vejledning om omfanget af og kravene til den kommunaleog regionale tandpleje.
V77 om ulighed i sundhedDet fremgår af Folketingets vedtagelse af V 77 (juni 2012), at for at sikre, at alle pati-enter får den behandling, som ud fra en samlet vurdering tjener patienten bedst, op-fordrer Folketinget til, at der blandt andet ved anvendelse af eksisterende data hosStatens Institut for Folkesundhed sættes fokus på personer med handicap, herundermennesker med udviklingshæmning i arbejdet med at reducere ulighed i sundhed.
Pulje til forebyggelse af ulighed i det behandlende sundhedsvæsenRegeringen har i forbindelse med satspuljeaftalen for 2012 afsat 5 mio. kr. til en pulje,der har til formål at reducere den sociale ulighed i behandling og i behandlingsresulta-ter. Puljen blev udmøntet den 5. december 2012. Følgende ansøgere fik bevilget støt-te:
Kræftens Bekæmpelse, Navigator-program for kræftpatienter, 900.000 kr.Diabetesforeningen, Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare dia-betespatienter, 1.400.000 kr.Gigtforeningen, Bedre liv med artrose – en folkesygdom med slagside, 850.000kr.Danske Handicaporganisationer, Styrket samarbejde på det primære sundheds-område for personer med intellektuel/psykisk funktionsnedsættelse, 1.000.000 kr.Danske Patienter, Multisygdom og ulighed i det behandlende sundhedssystem,kr. 1.000.000 kr.
Artikel 26 – Habilitering og rehabilitering
1. Deltagerstaterne skal træffe effektive og passende foranstaltninger, herunder gen-nem støtte fra ligestillede, for at gøre det muligt for personer med handicap at opnå62/103
og opretholde den størst mulige uafhængighed, fuld fysisk, psykisk, social og er-hvervsmæssig formåen samt fuld inkludering og deltagelse i alle livets forhold. Medhenblik herpå skal deltagerstaterne arrangere, styrke og udbygge omfattende habi-literings- og rehabiliteringstilbud og -ordninger, i særdeleshed inden for sundhed,beskæftigelse, uddannelse og det sociale område, således at disse tilbud og ord-ninger:
a) iværksættes på det tidligst mulige stadium og baseres på en tværfaglig be-dømmelse af individuelle behov og stærke sider,
b) støtter deltagelse og inkludering i samfundet og på alle samfundsområder, erfrivillige og stilles til rådighed for personer med handicap så tæt som muligt påderes lokalsamfund, herunder i landdistrikter.
2. Deltagerstaterne skal fremme udviklingen af grund- og efteruddannelse for fagfolkog personale, der arbejder med habiliterings- og rehabiliteringstilbud.
3. Deltagerstaterne skal fremme eksistensen af og kendskabet til samt anvendelsenaf hjælpemidler og hjælpemiddelteknologi, der er udformet til personer med handi-cap, i det omfang disse vedrører habilitering og rehabilitering.
Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende:
Ved reformen af fleksjob og førtidspension blev indført, at der i hver kommune skalvære et rehabiliteringsteam. Et rehabiliteringsteam har en tværfaglig sammensætningmed repræsentanter fra relevante forvaltningsområder. Rehabiliteringsteamet er etdialog- og koordineringsforum.Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om res-sourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst følgende:
Pulje til styrket indsats for unge med hjerneskadeDer er med aftalen om finansloven for 2012 afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til styrket indsats for unge med hjerneskade.Midlerne afsættes til en målrettet indsats, med henblik på at unge med hjerneskadehurtigere får genoptræning og rehabilitering. Formålet er, at unge patienter med hjer-neskade bedst muligt generhverver deres tabte funktioner, således at de på bedst mu-lig måde kan klare dagligdagen, deltage i det sociale liv, herunder evt. arbejdslivet.
63/103
Social- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:
HjemmehjælpskommissionRegeringen har i juni 2012 nedsat en hjemmehjælpskommission, som skal beskriveudfordringerne på hjemmehjælpsområdet og komme med forslag til, hvordan ressour-cerne bruges bedst muligt. Blandt andet skal kommissionen se på, hvordan vi kan op-timere den forebyggende og rehabiliterende indsats og hjælpe ældre til at forbliveselvhjulpne og uafhængige af hjælp længst muligt. Kommissionen forventes at afrap-portere medio 2013.Øget udbredelse af en hverdagsrehabiliteringsmetode på ældreområdetMed satspuljen for 2012 er der afsat 20 mio. kr. (og efterfølgende tilført ekstra 6,5 mio.kr.) til at udbrede en hverdagsrehabiliteringsmetode til landets kommuner. Projektetskal sikre et grundlag for kommunerne til at arbejde ud fra den aktuelt bedste hver-dagsrehabiliteringsmetode, således at de bedste resultater opnås i forhold til de ældreborgere. Dette gøres ved at kortlægge og formidle de bedste metoder for hverdagsre-habilitering, med henblik på at ældre borgere kan udvikle eller genvinde deres funkti-onsevne og forebygge yderligere funktionsevnetab. Desuden ydes støtte til implemen-tering i kommunerne og til opkvalificering af medarbejdere. Endelig har projektet tilformål at skabe grundlag for dokumentation af effekten af hverdagsrehabilitering. Pro-jektet er igangsat i foråret 2012 og forventes at løbe frem til 2016.
Fremme af ordninger for erhvervsmæssig og faglig rehabilitering, jobfastholdelse ogtilbagevenden til arbejde for personer med handicapReformen af førtidspension og fleksjob, der er nærmere beskrevet af Beskæftigelses-ministeriet, betyder, at indsatsen for at forebygge førtidspension og dermed udstødel-se fra arbejdsmarkedet er styrket betydeligt. For borgere, der allerede er på førtids-pension, betyder reformen, at de får bedre muligheder for at få støtte til at vende tilba-ge til arbejdsmarkedet, i det omfang deres sygdom/handicap tillader det. De får ret tilafklaringssamtaler i det kommunale jobcenter, og kommunerne får mulighed for attilbyde førtidspensionister, der selv ønsker det, de samme arbejdsmarkedsrettede til-bud som ledige kan modtage. Desuden får førtidspensionister under 40 år mulighedfor at deltage i de nye ressourceforløb (beskrevet af Beskæftigelsesministeriet underartikel 27).
Initiativer vedr. døvetolkningDen 22. april 2013 trådte en ny bekendtgørelse i kraft, der vil gøre det muligt at ansø-ge om døvetolkning til flere aktiviteter end tidligere. Det drejer sig blandt andet omtolkning til flere private sundhedstilbud, tolkning til et bredere udvalg af fritidstilbud,
64/103
døvblindetolkning i forbindelse med ledsagelse til og fra en aktivitet og udvidelse aftolkning i forbindelse med studerendes deltagelse i sociale aktiviteter.
Bekendtgørelsen indeholder også en opsamlingsbestemmelse, der gør det muligt ividere omfang end tidligere at yde tolkning i helt særlige tilfælde, hvor det efter en in-dividuel vurdering viser sig, at dækningen af ”basis”tolkningen er utilstrækkelig for dennødvendige kommunikation.
Ministeriet har så vidt muligt forsøgt at imødekomme organisationernes ønsker.
Derudover skal det nævnes, at Tolkemyndigheden i 2011-2012 har gennemført enrække forsøg med fjerntolkning. Fjerntolkning fungerer ved, at brugeren kontaktertegnsprogstolk via en videoservice på internettet (f.eks. Skype), hvorefter tolken tele-fonisk kontakter den person, tolkebrugeren ønsker at tale med.
Forsøgene viste, at tolkebrugerne gerne vil bruge denne kommunikationsform, da dendels giver dem mulighed for at få tolket ”spontane” situationer ved anvendelse afsmartphones, dels giver langt lettere adgang til tegnsprogstolk til små korte tolkeop-gaver. For Tolkemyndigheden vil øget anvendelse af fjerntolkning betyde bedre udnyt-telse af ressourcerne.
Ydermere er der et begrænset antal tegnsprogstolke i Danmark, så tolkebrugerne op-lever, at der ved fremmødt tolk ikke altid kan findes en ledig tolk. Ved fjerntolkning hartolken ingen spildtid til transport, hvilket giver bedre udnyttelse af de tolkeressourcer,der er i landet.
Forsøgene viste også, at brugerne helst vil anvende de systemer (computer, smart-phone eller tabletcomputer), som de kender i forvejen. Tolkemyndigheden har derfortilbudt fjerntolkning til situationer efter brugernes valg – der er således ikke krav omanvendelse af fjerntolkning frem for fysisk fremmødt tolk fra Tolkemyndighedens side.
Ved de nuværende rammeaftaler om Tolkemyndighedens køb af tolke hos tolkeleve-randører er der taget forbehold for betjening via fjerntolk. Tolkemyndigheden har vars-let opsigelse af rammeaftalerne for så vidt angår fjerntolkning pr. 1. juni 2013. Dergennemføres nu et nationalt udbud, hvor en tolkeleverandør udvælges til levering affjerntolkning nationalt.
65/103
Tolkemyndigheden ønsker herved at opnå, at tolkebrugerne får nemmere adgang tiltolkning, at brugerne får bedre tilgængelighed i situationer, der ellers kræver fremmø-de af en fysisk tolk, og endeligt at udnytte ressourcerne bedst muligt.
Undersøgelse af levevilkår for mennesker uden eller næsten uden hørelseFormålet er at gennemføre en undersøgelse af levevilkårene for mennesker med hø-rehandicap i Danmark. Det drejer sig om personer uden eller næsten uden hørelse,herunder personer med CI, som ses i forhold til befolkningen generelt ved hjælp afSFI's handicappanel og børneforløbsundersøgelse. Projektet belyser uddannelse ogbeskæftigelse, dagligliv samt deltagelse i offentlige og kulturelle sammenhænge.Undersøgelsen blev igangsat i august 2012 og forventes færdig primo 2014.
Artikel 27 – Arbejde og beskæftigelse
1. Deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at arbejde på ligefod med andre, hvilket omfatter retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskæf-tigelse, som de selv frit vælger eller påtager sig på et arbejdsmarked og i et ar-bejdsmiljø, der er åbent, inkluderende og tilgængeligt for personer med handicap.Deltagerstaterne skal sikre og fremme virkeliggørelsen af retten til arbejde, herun-der for personer, der får et handicap i forbindelse med deres beskæftigelse, ved attage passende skridt, herunder gennem lovgivning, til bl.a.:a) at forbyde diskrimination på grund af handicap i alle forhold vedrørende alleformer for beskæftigelse, herunder betingelser for rekruttering, ansættelse ogbeskæftigelse, fortsat beskæftigelse, karrieremuligheder og sikre og sunde ar-bejdsforhold,
b) at beskytte retten for personer med handicap til retfærdige og gunstige arbejds-vilkår på lige fod med andre, herunder lige muligheder og samme vederlag forarbejde af samme værdi, sikre og sunde arbejdsforhold, herunder beskyttelsemod chikane, samt adgang til oprejsning ved klager,
c) at sikre, at personer med handicap kan udøve deres arbejdstager- og fagfor-eningsrettigheder på lige fod med andre,
d) at gøre det muligt for personer med handicap at få reel adgang til almindeligetekniske og erhvervsrettede vejledningsordninger, og jobanvisningsordninger ogtil erhvervsuddannelse og efteruddannelse,
66/103
e) at fremme beskæftigelsesmuligheder og karrieremuligheder for personer medhandicap på arbejdsmarkedet samt bistand til at finde, få, fastholde og vendetilbage til beskæftigelse,
f) at fremme mulighederne for selvstændig virksomhed, iværksætteri, udvikling afkooperativer samt etablering af egenvirksomhed,
g) at ansætte personer med handicap i den offentlige sektor,
h) at fremme beskæftigelsen af personer med handicap i den private sektor gen-nem passende politikker og foranstaltninger, som kan omfatte ordninger medpositiv særbehandling, incitamentsordninger og andre foranstaltninger,
i) at sikre, at rimelig tilpasning ydes til personer med handicap på arbejdspladsen,
j) at fremme, at personer med handicap får erhvervserfaring på det almindeligearbejdsmarked,
k) at fremme ordninger for erhvervsmæssig og faglig rehabilitering, jobfastholdelseog tilbagevenden til arbejde for personer med handicap.
2. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap ikke holdes i slaveri ellertrældom og på lige fod med andre er beskyttet mod tvangs- eller pligtarbejde.
Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende:
I 2012 er der gennemført en række initiativer, som skal forbedre vilkårene for personermed en funktionsnedsættelse, herunder gøre det lettere at komme ind på eller fast-holde tilknytningen til arbejdsmarkedet og fællesskabet der.Reform af fleksjob og førtidspensionReformen af fleksjob og førtidspension, som blev vedtaget i slutningen af 2012, skalsikre, at de mennesker, der har mindst arbejdsevne, kan komme i fleksjob og blive endel af fællesskabet.
Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sigselv.
67/103
Udviklingen på området skal vendes, så flere får en tilknytning til arbejdsmarke-det og dermed adgang til at forsørge sig selv, og færrest muligt ender på varig,passiv forsørgelse.
Flest muligt skal ansættes på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte.
Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcerog på at udvikle den enkeltes arbejdsevne.
Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges. Formålet er at sikre, atogså personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen, og at perso-ner med en høj indkomst ikke får det højeste tilskud.
Adgangen til førtidspension begrænses, og der indføres ressourceforløb, der skalsikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Forløbene kan varefra et til fem år. Nogle skal vare i et år, nogle i tre år og andre i fem år. Det er af-gørende, at de i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes behov.
Personer, der ellers er i risiko for førtidspension, skal have en helhedsorienteret ogsammenhængende indsats i form at et individuelt tilrettelagt ressourceforløb. Refor-men indeholder også regler om rehabiliteringsplaner og oprettelse af rehabiliterings-team i kommunerne.
Der er afsat 465 mio. kr. i 2013-2015 til at gennemføre reformen af fleksjob og førtids-pension. Pengene skal bruges til følgende initiativer, der er forankret i Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering:
FleksjobambassadørerForsøg med kommunale fleksjobRådgivningsfunktionForsøg med fleksjobværkstederArbejdsgruppe om fleksjob i den offentlige sektor.
Der skal herudover prioriteres 35 mio. kr. årligt i årene 2013-2015 fra Forebyggelses-fonden til et forsøg med en fleksjobbonus til virksomheder, der ansætter en person i etfleksjob i ti timer eller mindre om ugen. En bonus er et engangstilskud på 25.000 kr.,som bliver udbetalt, når medarbejderen har været ansat i seks måneder.
Initiativerne skal medvirke til at skabe 13.500 ekstra fleksjob frem mod 2016.
68/103
InklusionProjekt Inklusion udløber i 2017. Det er et samarbejde mellem psykiatrien og arbejds-markedet. Projektet består af 2 projekter og involverer 1.350 personer med psykiskfunktionsnedsættelse. Projekterne handler om at inkludere patienterne dels i dereseget forløb, dels i samfundet.
Initiativer forankret i Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
Socialøkonomiske virksomhederDer er afsat 42,6 mio. kr. på satspuljen i årene 2012-2015 til at støtte socialøkonomi-ske virksomheder. Fokus er på beskæftigelsesindsatsen for de allermest udsattegrupper, der ikke alene ved hjælp af den ordinære indsats kan opnå tilknytning til ar-bejdsmarkedet.Udmøntningen af satspuljemidlerne for 2012 er således en del af en langsigtet strategiom styrkelse af de socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomhederhar et særligt fokus på at yde den omsorg og støtte, der skal til, for at flere udsatteledige kommer ind på det danske arbejdsmarked. Desuden har de fokus på at brugede kompetencer, som udsatte ledige besidder. Når kompetencerne bruges rigtigt, bli-ver det meningsfuldt for den enkelte at yde en indsats.
NyfleksI projektet tilbydes deltagerne tidlige og intensive samtaleforløb, jobsøgningstilbudrettet mod at klæde de ledige på til selv at være mere aktivt jobsøgende samt en tidligvirksomhedsrettet indsats. Erfaringen viser, at de tre elementer – tidlige og intensivesamtaleforløb, relevante jobsøgningstilbud og tidlig virksomhedsrettet indsats – virkerhver for sig, men det er især kombinationen af elementerne i et fleksibelt forløb tilpas-set den enkelte deltagers behov, der for alvor giver resultater.
Projektet blev afsluttet i 2012. Det indeholdt 13 forskellige inspirationsprojekter, hvorder skete en tidlig kontakt til nyvisiterede (fleksjobgodkendte) og nyledige fleksjobbe-re.
STAFF-ProjektetI 2011 blev Særligt Tilrettelagt Arbejdskraft Formidling (STAFF) igangsat og skal gen-nemføres i perioden 2011-2013 på baggrund af finanslov 2011. Indsatsen skal sikre,at flere borgere med udviklingshæmning ansættes i støttet beskæftigelse på alminde-lige virksomheder i stedet for på beskyttet værksted efter servicelovens § 103.
69/103
I 2012 er planen:
At det offensive informationsarbejde fortsættes, således at alle kommuner repræ-senteres i de regionale netværk.
At der sættes et større fokus på det virksomhedsopsøgende arbejde, alternativtsamarbejde med relevante virksomhedsnetværk, således at flere virksomhederrepræsenteres i netværkene.
At kontakten til de beskyttede værksteder udbygges.
At de lokale beskæftigelsesråd inddrages i det omfang, det lader sig gøre.
Kampagnen ”Søg Job – Evner i Fokus”Den 1. maj 2011 igangsatte Beskæftigelsesministeriet sammen med Danske Handi-caporganisationer og Virksomhedsforum For Socialt Ansvar (VFSA) et initiativ, hvorformålet var, at flest mulig personer med handicap skulle i job eller fastholdes i job.Kampagnen blev afsluttet i 2012.
Nogle af konklusionerne er, at det er lykkedes at hjælpe personer med handicap tilempowerment og til at tage ansvar for egen jobsøgning ved bl.a. at fokusere på kom-petencer frem for handicap. De relativt få virksomheder, der deltog i kampagnens akti-viteter, gav udtryk for, at de gerne vil åbne dørene for personer med handicap og erblevet motiveret til at tilknytte dem i praktik eller job. De fleste af landets jobcentre erblevet mere bevidste om at anvende de forskellige redskaber og ordninger på områ-det.
Andre projekterStyrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fik overdraget en ansøgningsrunde forinitiativer for personer med handicap fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som blev færdig-behandlet i april 2012. Der blev tildelt tre projekter for i alt 6 mio. kr. De tre projektervar rettet mod beskæftigelsesindsatser for hhv. personer med kognitive problemer,blinde, svagsynede og førtidspensionister.
Initiativer forankret i Arbejdsmarkedsstyrelsen
Styrket indsats for ledige med læse- og skriveproblemerPå finansloven 2012 er afsat 25 mio. kr. til at hjælpe ledige, der har svært ved at læseog skrive. Puljen udmøntes i 7 konkrete initiativer, herunder:
70/103
Let adgang til selvtest på nettetGratis adgang for alle borgere til it-hjælpeværktøjerModernisering af hjemmeside målrettet ordblinde og læse og skrivesvageUndervisning af medarbejdere i a-kasser og jobcentre i bedre hjælp til ordblin-de/læse- og skrivesvageOpsøgende indsats over for virksomhederneAfprøvning af it-værktøjer for unge ordblinde og læse- og skrivesvage i forbindel-se med brobygningsprojekterOplysning til alle borgere med henblik på at udbrede viden og nedbryde tabu omlæse- og skrivevanskeligheder.
KVIS (Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Sygemeldte)Projektet er afsluttet i marts 2013 og er delt i 14 projekter over hele landet. Erfaringenfra projektet er, at indsatsen virker. Erfaringen fra projektet viser, at det især er kombi-nationen af elementerne, der for alvor styrker indsatsen. Især når den sygemeldtesarbejdsplads er med hele vejen. Den tidlige indsats og tværfaglige afklaring bidrager tilat kvalificere opfølgningsplanens mål for den virksomhedsrettede indsats. Og denvirksomhedsrettede indsats bidrager til, at den sygemeldte hurtigere vender tilbage tilbeskæftigelse, når der er sat mål for indsatsen.
KVIK (Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere)Projektet er afsluttet i marts 2013 og er delt i 14 modelprojekter over hele landet. Må-let med modelprojekterne er, at flest mulige kontanthjælpsmodtagere kommer i jobeller uddannelse. For personer i matchgruppe 3 er det derudover et mål, at personendeltager i et aktivt beskæftigelsesrettet tilbud.
Den ekstra indsats og de nye redskaber, der afprøves og udvikles i forsøget, er:
En koordineret afklaring af den enkelte borger i 3 spor, hhv. det beskæftigelses-mæssige, det sociale og det sundhedsmæssige.
En individuel indsatsplan, hvoraf det fremgår, hvordan og med hvilken progressi-on en koordineret virksomhedsrettet indsats kan sikre borgerens vej til job elleruddannelse.
Forskellige former for mentorstøtte til at understøtte det planlagte forløb.
71/103
En koordineret virksomhedsrettet indsats, hvor borgeren gennem virksomhedsak-tivering og sociale og/eller beskæftigelsesrettede parallelindsatser gradvist kanvende tilbage til eller genindtræde på arbejdsmarkedet.
Forsvarsministeriet har oplyst følgende:
Forsvarets Veterancenter:
RehabiliteringForsvaret har, ikke mindst på grund af de militære opgavers særlige karakter, et ud-trykt ønske om at leve op til sit sociale ansvar i forbindelse med, at medarbejdere på-drager sig skader i tjenesten. Som følge af denne ansvarlighed har forsvaret i startenaf 2009 etableret en rehabiliteringsindsats. Veterancentret varetager aktivt koordinati-on af forsvaret indsats for medarbejdere, der har pådraget sig varig fysisk funktions-nedsættelse og/eller varige psykiske skader som følge af kamphandlinger under inter-nationale missioner. Rehabiliteringsopgaven løses primært af Veterancentrets medar-bejdere i samspil med medarbejdere fra øvrige myndigheder i forsvaret, som bidragerpå baggrund af særlige fagspecifikke kompetencer.Opgaven løses endvidere i samspil med eksterne aktører som kommuner, sundheds-sektor, faglige organisationer og civile virksomheder – blandt andet via samarbejdemed InterForce. Det overordnede mål er rehabilitering og reintegration til arbejdsmar-kedet i eller uden for forsvaret.
Indsatsen er tværfaglig og består i koordination og tilvejebringelse af rehabiliteringsfor-løb og afklaring af arbejdsmæssig fremtid for medarbejdere, som pga. deres tilskade-komst ikke kan indgå fuldgyldigt i deres hidtidige stilling. Indsatsen er helhedsoriente-ret og lægger stor vægt på, at medarbejderen skal opleve en hurtig, relevant og re-spektfuld behandling, men også selv aktivt gå ind i processen. Veterancentret koordi-nerer og sikrer den rådgivning, afklaring og støtte, som ligger inden for forsvarets regiog rammer. Derudover ydes medarbejderen bistand i forhold til civile instanser, som eransvarlige for at tilvejebringe de lovhjemlede relevante tilbud om behandling, genop-træning, hjælpemidler, pleje og praktisk hjælp, samt uddannelse/omskoling og andreydelser i rehabiliteringsforløb og i relation til andre sociale og økonomiske behov.
Veterancentrets organisering og rehabiliteringsafdelingens arbejdsmetodeVeterancentret har samlet forsvarets fagkompetencer inden for job- og uddannelses-rådgivning, socialrådgivning og militærpsykologisk rådgivning. Opgaven med rehabili-tering varetages af forsvarets job- og uddannelsesrådgivere i et tæt samarbejde medsocialrådgivere, psykologer, kontaktpersoner på tjenestestederne (kontaktofficerer) ogforsvarets læger samt øvrige relevante personalefaglige aktører, såsom Forsvarets
72/103
Personeltjenestes forvaltningsafdeling, herunder personeljuridisk sektion, og Forsva-rets Arbejdsskade- og Erstatningskontor.
Veterancentret arbejder med, at der dannes et team blandt de nævnte aktører. Tea-mets medlemmer fungerer som faglige ressourcepersoner for medarbejderen og hin-anden. Veterancentret varetager den koordinerende funktion og er ansvarlig for over-blik over og styring af forløbet samt sørger for udveksling af relevant information, jour-nalisering og dokumentation. Der udpeges samtidig en kontaktperson, som er dentilskadekomne medarbejders entydige indgang til forsvaret, og som varetager den di-rekte kontakt mellem forsvaret og medarbejderen. Kontaktpersonen er placeret nærmedarbejderens bopæl og er dermed let tilgængelig og har ansvaret for at bistå medat formidle kontakt til øvrige relevante aktører. Medarbejderen aflastes for selv at skul-le ”finde rundt i systemet”. I den indledende del af rehabiliteringsforløbet er kontakt-personen for medarbejderen pårørende-kontaktofficeren ved den tilskadekomnes tje-nestested, medens job- og uddannelsesrådgiveren bliver kontaktperson for medarbej-deren i det udredende og videre forløb. Det tætte samarbejde med henholdsvis psyko-loger og socialrådgivere giver mulighed for at hjælpe den tilskadekomne med evt. so-ciale og/eller psykiske udfordringer, så der i højere grad kan profiteres af den job- oguddannelsesvejledning, der ydes.
Ansættelsestilbud og øvrig støtteDe varigt tilskadekomne medarbejdere kan – pga. forsvarets særlige helbredsmæssi-ge krav til udsendelsesparathed for militært personel – som udgangspunkt ikke vare-tage deres hidtidige stilling. Der anvendes en bred vifte af tiltag med henblik på kom-petenceudvikling til anden jobfunktion i eller uden for forsvaret. Forsvarets støtte tilmedarbejdere, der er kommet varigt til skade under udsendelse, omfatter blandt andettilbud om job- og uddannelsesafklaring, evt. omskoling til ny arbejdsfunktion ellerkompetenceudvikling til yderligere ”et trin op” uddannelsesmæssigt med henblik påvaretagelse af andet job i eller uden for forsvaret. Forsvarets rehabiliteringsforløb harfokus på, at medarbejderen genvinder sin erhvervsevne. Som en del af denne omstil-ling indgår virksomhedsafprøvning som en fast del både internt i forsvaret og på civilearbejdspladser.
Hvis fastholdelse i job på ordinære eller særlige vilkår ikke er muligt, støtter forsvaretmedarbejderen i at overgå til kommunalt regi med henblik på støtte eller rehabilitering.Forsvaret sikrer hermed, at ansatte, der har pådraget sig fysiske og/eller psykiskemén fra tjeneste i internationale missioner, fortsat får den fornødne faglige hjælp.
73/103
BoliganvisningEfter erfaringer med medarbejdere, der efter færdigbehandling på sygehus har måttetopholde sig på patienthotel, har forsvaret anskaffet to særligt indrettede midlertidigeboliger til bevægelseshæmmede tilskadekomne medarbejdere, som afventer kommu-nens fremskaffelse og/eller indretning af en permanent egnet bolig efter sygehusud-skrivning. Boligerne er placeret tæt på Rigshospitalet og dettes genoptræningscenter.Boligerne kan ved ledighed i korte perioder også stilles til rådighed for pårørende, derskal besøge sårede, repatrierede soldater, som er indlagt på hospitalet. Veterancen-tret har visitationskompetencen til boligerne.
Forsvarets RegnskabstjenesteForsvarets Regnskabstjeneste (FRT) bidrager til artikel 27, punkt e. Bidraget består i,at FRT har indgået en aftale med Hjørring Kommune om jobtræning og jobpraktik foren person, der har været sygemeldt og væk fra arbejdsmarkedet gennem 2 år og 6måneder. Pågældende person lider af en gigtlignende sygdom, hvorfor vedkommendeikke er i stand til at passe et normalt arbejde på lige vilkår med øvrige medarbejdere.
BeredskabsstyrelsenBeredskabsstyrelsen beskæftiger blandt andet gennem jobtræning, fleksjob mv. flerepersoner med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Gennem etablering af så-danne særlige ansættelsesordninger søger Beredskabsstyrelsen at hjælpe disse per-soner til igen at få et aktivt arbejdsliv.
De enkelte beredskabscentre indgår endvidere lokalt aftaler om mentorordninger medden kommune, hvor centret ligger, jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats. I Haderslevhar Beredskabsstyrelsen således fem mentorer, der som ansatte ved Beredskabssty-relsen er mentoruddannede ved Haderslev Kommune og kan tage imod personer, derskal i jobprøvning for det lokale jobcenter ved Beredskabscenter Sydjylland.
I Beredskabsstyrelsen Bornholm har man igangsat og gennemført initiativer over foren fleksmedarbejder med stærk ordblindhed og gennem etablering af piktogrammerhøjnet ikke bare vedkommendes arbejdsindsats og dermed effektiviseret munderings-depotet betydeligt, men også højnet vedkommendes livsindhold. Denne indsats erindstillet til Forsvarsministeriets pris for mangfoldighed.
Justitsministeriet har oplyst følgende:
Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen løbende ansætter medarbejdere medhandicap, der vanskeliggør ansættelse på almindelige vilkår. Der kan være tale ombehov for særlige hjælpemidler, nedsat arbejdstid eller lignende. I visse tilfælde sker74/103
ansættelsen på såkaldt særlige vilkår, hvor medarbejderen har almindelige løn- ogansættelsesvilkår, men hvor styrelsen modtager lønkompensation i forhold til den en-keltes arbejdsevnenedsættelse. Aktuelt har styrelsen 9 medarbejdere ansat på særli-ge vilkår. Styrelsen har ikke en opgørelse over, hvor mange medarbejdere der i øvrigthar et handicap eller særlige støtteordninger, da dette ikke registreres.
Miljøministeriet har oplyst følgende:
Skovhjælperordningen blev oprettet i 2009 og er en samarbejdsordning mellem Natur-styrelsen og kommuner. Skovhjælperordningen videreføres aktivt, så der løbendekommer nye samarbejder i gang, og enkelte ophører. I den seneste status fra 2012var der over 200 skovhjælpere fordelt på 20 steder i 17 forskellige kommuner. Af nyeprojekter kan nævnes Hyldevang i Vordingborg kommune.Skatteministeriet har oplyst følgende:
Landsskatteretten har i 2012 flyttet bøger i deres bogsamling, ændret indretning af etprinterrum, opsat ramper ved indgangsdøren og terrassedøren, flyttet låseknap til endør samt støbt en rampe på et toilet, således at Landsskatteretten som arbejdspladsbliver kørestolsegnet.Transportministeriet har oplyst følgende:
Danske Færger A/S har gennem flere år arbejdet med fastholdelse af både egnemedarbejdere og samfundsborgere i øvrigt, som har mistet den fulde arbejdsevne.Rederiet har i 2012 udvidet sit ligestillings- og samfundsperspektiv ved et samarbejdemed Foreningen LEV. Gennem Projekt KLAP (Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning)arbejder foreningen bl.a. sammen med private virksomheder om at få tilknyttet borge-re med en psykisk lidelse til arbejdsmarkedet i jobfunktioner, som er tilpasset den en-kelte. Målet med samarbejdet er dels at etablere praktikpladser, dels at ansætte bor-gere med en psykisk lidelse i konkrete skræddersyede arbejdsfunktioner.Artikel 28 – Tilstrækkelig levefod og social tryghed
1. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til en levefod, somer tilstrækkelig for dem selv og deres familie, herunder passende ernæring, be-klædning og bolig, og til fortsat forbedring af deres levevilkår, og skal tage passen-de skridt til at sikre og fremme virkeliggørelsen af denne ret uden diskrimination pågrund af handicap.2. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til social tryghedog til at nyde denne ret uden diskrimination på grund af handicap, og skal tage
75/103
passende skridt til at sikre og fremme virkeliggørelsen af denne ret, herunder vedforanstaltninger til:
a) at sikre personer med handicap lige adgang til forsyning med rent vand og atsikre adgang til passende tilbud, udstyr og anden bistand til handicap-relateredebehov til en overkommelig pris,
b) at sikre personer med handicap, i særdeleshed kvinder og piger med handicapog ældre med handicap, adgang til ordninger for social tryghed og fattigdoms-bekæmpelse,
c) at sikre personer med handicap og deres familie, som lever i fattigdom, adgangtil offentlig bistand til handicaprelaterede udgifter, herunder tilstrækkelig uddan-nelse, rådgivning, økonomisk bistand og aflastende pleje,
d) at sikre personer med handicap adgang til ordninger med offentligt støttede bo-liger,
e) at sikre personer med handicap lige adgang til alderspensionsydelser og -ordninger.
Social- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:
Sikre personer med handicap lige adgang til alderspensionsydelser og -ordninger.I forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob blev den supplerende ar-bejdsmarkedspension for førtidspensionister forbedret, således at der fremover ogsåer dødsfaldsdækning efter overgang til folkepension. For så vidt angår den suppleren-de arbejdsmarkedspension i ATP, som administrerer ordningen for langt de fleste før-tidspensionister, anvendes indbetalingerne fremover til løbende køb af pensionsret, ogmidlerne indgår i et investeringsfællesskab med ATP. Det vil give større sikkerhed forde kommende pensioner i opsparingsperioden og forventes også at betyde et højereafkast af pensionsindbetalingen og dermed højere pensioner til førtidspensionister –herunder personer med handicap.Artikel 29 – Deltagelse i det politiske og offentlige liv
Deltagerstaterne skal sikre personer med handicap politiske rettigheder og mulighe-den for at nyde dem på lige fod med andre og forpligter sig til:76/103
a) at sikre, at personer med handicap effektivt og fuldt ud, direkte eller gennem fritvalgte repræsentanter på lige fod med andre kan deltage i det politiske og offentli-ge liv, herunder at personer med handicap har ret til og mulighed for at afgive de-res stemme og modtage valg, bl.a. ved:
i) at sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale er pas-sende, tilgængelige og lette at forstå og anvende,
ii) at beskytte retten for personer med handicap til uden pression at afgive enhemmelig stemme ved valg og folkeafstemninger og til at stille op til valg, effek-tivt bestride et hverv og udføre alle offentlige funktioner på alle niveauer i denoffentlige forvaltning, idet det gøres lettere at anvende hjælpemiddelteknologiog ny teknologi, hvor det er hensigtsmæssigt,
iii ) at sikre, at personer med handicap frit kan give udtryk for deres vilje som væl-gere, og med henblik herpå tillade, at de om nødvendigt og efter anmodningkan få bistand fra en person efter eget valg til at afgive deres stemme,
b) aktivt at fremme et miljø, hvor personer med handicap effektivt og fuldt ud kan del-tage i varetagelsen af offentlige anliggender uden diskrimination og på lige fod medandre, og at fremme deres deltagelse i offentlige anliggender, herunder ved:
i) at deltage i ikke-statslige organisationer og foreninger, som beskæftiger sigmed landets offentlige og politiske forhold, og i politiske partiers aktiviteter ogadministration,
ii) at etablere og melde sig ind i organisationer af personer med handicap medhenblik på at repræsentere personer med handicap på internationalt, nationalt,regionalt og lokalt niveau.
Artikel 30 – Deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt
1. Deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at tage del i kul-turlivet på lige fod med andre og skal træffe alle passende foranstaltninger til at sik-re, at personer med handicap:a) har adgang til kulturstof i tilgængelige formater,
77/103
b) har adgang til fjernsynsprogrammer, film, teatre og andre kulturaktiviteter i entilgængelig form,
c) har adgang til steder for kulturelle forestillinger eller tilbud, såsom teatre, muse-er, biografer, biblioteker og turisttilbud og så vidt muligt har adgang til monu-menter og steder af national kulturel betydning.
2. Deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger til at gøre det muligt forpersoner med handicap at udvikle og udnytte deres kreative, kunstneriske og intel-lektuelle potentiale, ikke alene til gavn for dem selv, men også til berigelse af sam-fundet.
3. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med folkeretten tage alle passendeskridt til at sikre, at lovgivning til beskyttelse af immaterialrettigheder ikke udgør enurimelig eller diskriminerende barriere for, at personer med handicap kan få ad-gang til kulturstof.
4. Personer med handicap er på lige fod med andre berettiget til anerkendelse ogstøtte af deres særlige kulturelle og sproglige identitet, herunder tegnsprog og dø-vekultur.
5. Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap på lige fod med an-dre at deltage i rekreative tilbud samt fritids- og idrætsaktiviteter skal deltagersta-terne træffe passende foranstaltninger til:
a) at tilskynde til og fremme, at personer med handicap i videst muligt omfang del-tager i almene idrætsaktiviteter på alle niveauer,
b) at sikre, at personer med handicap har mulighed for at arrangere, udvikle ogdeltage i handicapspecifikke idrætsaktiviteter og rekreative tilbud, og med hen-blik herpå at tilskynde til, at de på lige fod med andre får passende instruktion,træning og ressourcer,
c) at sikre, at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreativeområder og turiststeder,
d) at sikre, at børn med handicap har adgang på lige fod med andre børn til at del-tage i leg, rekreative tilbud samt fritids- og idrætsaktiviteter, herunder sådanneaktiviteter i skolesystemet,
78/103
e) at sikre, at personer med handicap har adgang til tilbud fra arrangører af rekrea-tive tilbud samt turist-, fritids- og idrætsaktiviteter.
Miljøministeriet har oplyst følgende:
Når der anlægges nye faciliteter på de arealer, som Miljøministeriet, Naturstyrelsenforvalter, er der fortsat overvejelser om, hvorvidt faciliteterne kan gøres handicapeg-nede. Der er dog ofte økonomiske overvejelser forbundet med etablering af handicap-faciliteter, hvis disse har en væsentlig indflydelse på den samlede udgift til anlæggel-sen. På trods af faldende bevillinger opføres der stadigvæk en del handicapfaciliteterpå Naturstyrelsens arealer, særligt i forbindelse med det stigende antal af projekter,som samfinansieres af private fonde. En boardwalk ved Møns Klint er også et eksem-pel på, hvordan et samarbejde mellem forskellige institutioner kan skabe bedre ad-gang for kørestolsbrugere.Naturstyrelsen har desuden bidraget til DS-håndbog 105:2012 ”Udearealer for alle –sådan planlægges et tilgængeligt udemiljø”.Ministeriet for Ligestilling og Kirke har oplyst følgende:
Biskopperne har lavet en inspirationsfolder, som drejer sig om det at være kirke formennesker med særlige behov. Folderen bidrager med ideer og forslag til, hvordankirken kan give udviklingshæmmede den nødvendige støtte til deltagelse og inklusion idet kirkelige liv på en ligeværdig måde. Folderen opfordrer endvidere til, at kirken ar-bejder med fælleskulturskabet på en sådan måde, at udviklingshæmmede føler sigset, værdsat, respekteret og opleves som en naturlig del af fællesskabet.Den 28-sider lange folder er udgivet af biskopperne (udvalget vedrørende folkekirkensarbejde blandt udviklingshæmmede og andre med særlige behov), og den er blevetsendt direkte til menighedsråd og præster.
Artikel 31 – Statistik og dataindsamling
1. Deltagerstaterne forpligter sig til at indsamle passende oplysninger, herunder stati-stiske og forskningsmæssige data, således at de kan formulere og gennemføre po-litikker, som udmønter denne konvention i praksis. Indsamlingen og ajourføringenaf disse oplysninger skal:79/103
a) overholde de lovbestemte beskyttelsesmekanismer, herunder lovgivning om da-tabeskyttelse, til at sikre fortrolig behandling af oplysningerne samt respekt forprivatlivet for personer med handicap,
b) overholde internationalt accepterede standarder for beskyttelse af menneske-rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt etiske principper vedindsamling og brug af statistiske oplysninger.
2. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal de oplysninger, der indsamles i overensstem-melse med denne artikel, opdeles og anvendes til at bidrage til vurderingen af del-tagerstaternes overholdelse af deres forpligtelser i medfør af denne konventionsamt til at identificere og tage hånd om de barrierer, som personer med handicapmøder ved udøvelsen af deres rettigheder.
3. Deltagerstaterne skal påtage sig ansvaret for at udbrede disse statistikker og sikre,at de er tilgængelige for personer med handicap og andre.
Social- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:
Satspuljemidler til igangsætning af forskning på handicapområdetSatspuljepartierne har i 2011 afsat 6,0 mio. kr. til at igangsætte en længerevarendestrategi, som skal fremme, at forskningsverdenen i højere grad begynder at sættespecifikt fokus på handicapproblematikker eller inddrager handicapaspektet i relevantforskning. En del af midlerne er brugt til udarbejdelse af en oversigt over forsknings-miljøer i Skandinavien og Storbritannien, som bl.a. har dannet baggrund for at udbydetre ph.d.-stillinger forankret i universitetsverdenen.De tre ph.d.-projekter er igangsat 1. november 2012 inden for følgende temaer:
1.2.3.
Effekter og økonomi i rehabiliteringsindsatserMetoder og praksis på botilbudsområdetUdvikling af livskvalitetsredskab på handicapområdet
De tre ph.d.-projekter afsluttes 1. november 2015.Viden om mennesker med handicap – levevilkårsundersøgelseMed satspuljeaftalen for 2012 blev der afsat midler til at tilvejebringe viden om levevil-kårene bredt for mennesker med handicap og dermed bidrage til ligebehandling oginklusion i samfundet. Formålet er også at tilvejebringe et grundlæggende datagrund-
80/103
lag, som andre forskningsinitiativer kan bygge på. Levevilkårsundersøgelsen skal til-vejebringe viden om praktiske, sociale og psykiske virkninger af handicap, som kanligge til grund for en vurdering af levevilkårene for mennesker med handicap, herunderudviklingen i den fulde opnåelse af de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,der er fastsat i FN’s handicapkonvention. Analyse og rapport forventes at foreligge ioktober 2013.
Der er afsat i alt 4 mio. kr. i 2012. Det er intentionen, at levevilkårsundersøgelsen gen-tages hvert fjerde år.
Artikel 32 – Internationalt samarbejde
1. Deltagerstaterne anerkender vigtigheden af internationalt samarbejde og fremmederaf til støtte for nationale bestræbelser på at virkeliggøre formålet med og mål-sætningerne for denne konvention og forpligter sig til at træffe passende og effekti-ve foranstaltninger hertil mellem to eller flere stater og, hvor det er hensigtsmæs-sigt, i samarbejde med relevante internationale og regionale organisationer og ci-vilsamfundet, i særdeleshed organisationer af personer med handicap. Sådanneforanstaltninger kunne bl.a. omfatte følgende:a) at sikre, at det internationale samarbejde, herunder internationale udviklings-programmer, er inkluderende over for og tilgængeligt for personer med handi-cap,
b) at lette og støtte kapacitetsopbygning, herunder gennem udveksling og delingaf oplysninger, erfaringer, uddannelsesprogrammer og god praksis,
c) at lette forskningssamarbejde samt adgang til videnskabelig og teknisk viden,
d) at sørge for teknisk og økonomisk bistand, hvor det er hensigtsmæssigt, herun-der ved at lette adgangen til og delingen af tilgængelig teknologi og hjælpemid-delteknologi og ved teknologioverførsel.
2. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke den enkelte deltagerstats forpligtelsetil at opfylde sine forpligtelser i medfør af denne konvention.
Udenrigsministeriet har oplyst følgende:
Strategien for Danmarks udviklingssamarbejde ”Retten til et bedre liv” fra 2012 tagerudgangspunkt i en rettighedsbaseret tilgang. Den nye rettighedsbaserede strategi in-81/103
debærer en gentænkning af den måde, ministeriet forbereder sit udviklingssamarbejdepå. Principperne om anti-diskrimination, deltagelse og inddragelse, åbenhed og an-svarlighed skal således indtænkes mere systematisk lige fra de indledende analyser tilden afsluttende evaluering af programmer.Udenrigsministeriet vil også i øget grad inddrage FN’s menneskerettighedskonventio-ner, herunder FN’s handicapkonvention, i udviklingssamarbejdet. Mennesker medhandicap er oftest en sårbar gruppe i udviklingslandene og blandt de fattigste. Derforer der behov for en særlig rettighedsbaseret indsats. På uddannelsesområdet arbejderDanmark generelt for ”inclusive education”, som også omfatter børn med handicap.
Social- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:
Social- og Integrationsministeriet satte fokus på handicapområdet ved en række aktivi-teter under det danske formandskab for EU i første halvdel af 2012.Dette skete blandt andet via handicapkonferencen "Accessibility and Participation –full inclusion of People with Disabilities in Society", der blev afholdt i samarbejde medEU-Kommissionen. Handicapkonferencen var bygget op omkring temaet ”Tilgænge-lighed og medborgerskab/deltagelse for alle – fuld deltagelse i samfundet”. Konferen-cen belyste i to spor tilgængelighed og medborgerskab/deltagelse samt konkrete red-skaber til gennemførelse af handicapkonventionen. Der blev drøftet en række faktorer,der alle har betydning for mennesker med handicaps deltagelse i samfundet. Ud overde to spor var der en udstilling i foyeren af tekniske løsninger mv. Konferencen havdeca. 200 deltagere, hvoraf størsteparten var deltagere fra de øvrige europæiske lande.Der deltog både repræsentanter for regeringer og repræsentanter fra handicaporgani-sationer m.fl.Social- og Integrationsministeriet afviklede endvidere i samarbejde med Beskæftigel-sesministeriet og EU-Kommissionen en konference om unge på arbejdsmarkedet. Påkonferencen indgik blandt andet temaet: unge med handicap og beskæftigelse.
Derudover afholdt ministeriet i samarbejde med Fundamental Rights Agency i juni enkonference, der med afsæt i EU's ratifikation af FN’s Konvention om rettigheder forpersoner med handicap (UNCRPD) og den efterfølgende lancering af den europæiskehandicapstrategi fra 2010-2020 reflekterede over de eksisterende politikker, diskute-rede praktiske udfordringer ved gennemførelsen af en rettighedsbaseret tilgang tilhandicap og så efter lovende praksis på dette område.
82/103
Initiativer forankret i SFI:
SFI har udarbejdet en række publikationer, som listes nedenfor:Handicap og beskæftigelse i 2012, Regionale forskelle, Rapport, 13:10Denne rapport undersøger beskæftigelsen for personer med handicap i landets firebeskæftigelsesregioner, Hovedstaden og Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nord-jylland.
Rapporten belyser regionale forskelle på en række områder inden for beskæftigelse,herunder beskæftigelsesomfanget og beskæftigelsens udvikling samt beskæftigelsepå særlige vilkår og kendskab til beskæftigelsesrettede støtteordninger for personermed handicap. Den har desuden et særligt fokus på beskæftigedes holdninger til per-soner med handicap generelt og til synshandicap, mobilitetshandicap og en psykisklidelse specifikt.
Undersøgelsen viser bl.a., at der ikke er signifikante forskelle mellem regionerne i be-skæftigelsesandelen hverken for personer med eller uden handicap. I én region erbeskæftigelsen for personer med handicap dog faldet fra 2010 til 2012, mens beskæf-tigelsen for personer uden handicap er steget i en anden region i samme periode. Til-svarende er der ikke signifikant forskel på den generelle holdning til personer medhandicap i beskæftigelsesregionerne. Men der er forskelle, når der spørges om hold-ningen til at arbejde sammen med en person med en bestemt type handicap.
Rapporten udkommer i forlængelse af en rapport om beskæftigelsesudviklingen forpersoner med handicap mellem 2002 og 2012. Undersøgelsen er bestilt og finansieretaf Beskæftigelsesministeriet
Handicap og beskæftigelse, Udviklingen mellem 2002 og 2012, Rapport, 13:01Denne rapport belyser beskæftigelsesudviklingen for personer med handicap ogsammenligner udviklingen med personer uden handicap i perioden 2002 og frem til2012.
Beskæftigelsen er faldet mellem 2002 og 2012 for både personer med og uden handi-cap. Mellem 2010 og 2012 har beskæftigelsen ikke ændret sig væsentligt – hverkenfor personer med eller uden handicap. For personer med et større handicap er be-skæftigelsen derimod faldet med 4,2 procentpoint mellem de to år.
83/103
Rapporten viser også, at personer med læse- eller skrivevanskeligheder ikke så ofteer i beskæftigelse som personer uden læse- eller skrivevanskeligheder. Det gælderbåde for personer med og uden handicap.
Rapporten belyser desuden psykisk trivsel, jobsøgningsaktiviteten, modtagelse afoverførselsindkomster og holdningen til personer med handicap. Der er også fokuspå, i hvilket omfang udvalgte mål i VK-regeringens (2001-2011) beskæftigelsesstrategifor personer med handicap er opfyldt.
Et liv i egen bolig, Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser, Rapport, 12:19Denne rapport analyserer, hvordan kommunerne implementerer bostøtte til borgeremed en psykisk lidelse. Den ser på, hvordan sammenhængen er mellem servicelo-vens § 85 om bostøtte og kommunernes praksis på området, og hvordan de berørteborgere oplever bostøtten.
Kommunernes praksis fordeler sig over et bredt spektrum og udviser stor forskel. Nog-le kommuner anvender bostøtte som en omsorgsfunktion for, at de berørte borgerekan klare sig i hjemmet. Andre kommuner har et såkaldt recovery-perspektiv med bo-støtten, hvor man opstiller mål om at forbedre de berørte borgeres situation, socialerelationer og jobmuligheder. Der er også forskelle mellem kommunernes praksis forprocedurer og sagsbehandling og i valg af metoder for bostøtten og interesse for densvirkning.
Uanset forskelle er borgere, der modtager bostøtte, generelt yderst tilfredse med støt-ten.
Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde, Rapport, 12:10Væksten på det specialiserede socialområde har gennem en årrække været relativthøj, både set i forhold til væksten i samfundet generelt og i forhold til de samlede ud-gifter til det sociale område. Denne rapport undersøger, hvordan forskellige faktorerpåvirker aktiviteten på det specialiserede socialområde. Rapporten afdækker, hvordanudviklingen i befolkningens behov, ændret faglig praksis, teknologiske forbedringer ognye politisk-administrative definitioner og tiltag alle er faktorer, der kan være med til atøge udgifterne til det specialiserede socialområde.
Undersøgelsen har til formål at tegne et billede af vækstfaktorerne på det specialise-rede socialområde, så det i højere grad bliver muligt at styre udviklingen og planlæggeindsatsen. Rapporten præsenterer viden, som gør det muligt at målrette indsatsen på
84/103
det specialiserede socialområde, så man bedre kan løse problemerne og få nytte afde midler, der afsættes til området.
Undersøgelsen er baseret på data fra Danmarks Statistik, SFI, Psykiatrisk Centralre-gister mm. om blandt andet befolkningsvækst, udviklingen i tilbud og i behov.Undersøgelsen har tidligere været offentliggjort på KL’s og SFI’s hjemmeside, menudkommer nu i en revideret og udvidet udgave. Undersøgelsen er bestilt og finansie-ret af Kommunernes Landsforening.
Artikel 33 – National gennemførelse og overvågning
1. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres organisationsstruktur udpegeet eller flere kontaktpunkter i centraladministrationen for forhold vedrørende gen-nemførelse af denne konvention og skal behørigt overveje at oprette eller udpegeen koordinerende funktion i centraladministrationen for at lette tværgående indsat-ser i forskellige sektorer og på forskellige niveauer.2. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres retslige og administrativesystemer i den enkelte stat opretholde, styrke, udpege eller opstille rammer, her-under, hvor det er hensigtsmæssigt, en eller flere uafhængige funktioner, medhenblik på at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af denne konvention.Ved udpegelsen eller oprettelsen af en sådan funktion skal deltagerstaterne tagehensyn til principperne vedrørende nationale menneskerettighedsinstitutioners sta-tus.
3. Det civile samfund, i særdeleshed personer med handicap og de organisationer,der repræsenterer dem, skal inddrages og deltage fuldt ud i overvågningsproces-sen.
Artikel 37 – Samarbejde mellem deltagerstaterne og komiteen
1. Hver deltagerstat skal samarbejde med komiteen og bistå komiteens medlemmermed at opfylde deres mandat.2. Komiteen skal i sit forhold til deltagerstaterne behørigt overveje, på hvilke måderog med hvilke midler den nationale kapacitet til at gennemføre denne konventionkan forøges, herunder gennem internationalt samarbejde.
85/103
Artikel 49 – Tilgængeligt format
Teksten til denne konvention skal foreligge i tilgængelige formater.Der er mellem Kulturstyrelsen og Folketingets Ombudsmand indgået en aftale om, atFolketingets Ombudsmand løbende modtager underretning i de tilfælde, hvorKulturstyrelsen modsætter sig forandringer/forbedringer af handicaptilgængelighedentil fredede, offentlige bygninger.
Folketingets Ombudsmand har i 2012 ikke modtaget underretning om afslag fraKulturstyrelsen, hvor styrelsen har modsat sig forandringer/forbedringer af handicap-tilgængeligheden til fredede, offentlige bygninger.
Kulturstyrelsen har den 30. marts 2009 på ombudsmandens opfordring bl.a. givet føl-gende orientering om styrelsens praksis med hensyn til tilgængelighed til frededebygninger:”De fredede bygninger er en broget masse, både med hensyn til alder, arkitekturog funktion. Der kan derfor ikke opstilles generelle retningslinjer for, hvordan derskal skaffes tilgængelighed til disse. Spørgsmålet om tilgængelighed må behand-les konkret for hver enkelt bygning. Kulturarvsstyrelsen arbejder i hvert enkelt til-fælde med de konkrete adgangsforhold, og forsøger i hvert enkelt tilfælde at findeen tilfredsstillende løsning. I langt de fleste tilfælde lader dette sig gøre, f.eks. atetablere en rampeløsning, et liftsystem eller lign. I andre tilfælde er bygningenblevet indrettet således, at de offentligt tilgængelige arealer ligger på etager, hvorder nemt kan etableres tilgængelighed, mens ikke-offentligt tilgængelige arealerplaceres på andre etager. I ganske enkelte tilfælde har den fredede bygning ensådan karakter, at det vanskelig lader sig gøre.
Det er styrelsens politik altid at prøve at finde løsninger på tilgængelighed, og deter kun i ganske få tilfælde, at der er givet et egentligt afslag.”
Folketingets Ombudsmand har i det forløbne år holdt møder med Det Centrale Handi-capråds sekretariat og med Institut for Menneskerettigheder som følge af samarbejdetom og bistand til instituttet som kontrolinstans i henhold til FN’s handicapkonvention.
86/103
Folketingets Ombudsmand har i 2012 holdt flere møder med Danske Handicaporgani-sationer og med andre, der arbejder på området for ligebehandling af mennesker medhandicap.
Egentlige handicaptilgængelighedsinspektioner
Folketingets Ombudsmand har siden 2000 foretaget i alt 28 egentlige handicaptilgæn-gelighedsinspektioner. Inspektionerne fordeler sig sådan:
Rådhuse/amtsgårde: 8Kirker, kapeller og kirkegårde: 3Universiteter: 2Sygehuse: 2Museer: 4Biblioteker:2Musikhuse: 1Svømmecenter: 1Fodboldstadion: 1Isstadion: 1Transport med DSB: 1Skadeklinik: 1Byrum: 1
I maj måned 2013 foretog Folketingets Ombudsmand en egentlig handicaptilgænge-lighedsinspektion af Rigshospitalet i København.
I inspektionerne deltager en kørestolsbruger (institutionens handicapkonsulent), sådanat det reelle behov for ændringer af bygninger mv. kan afdækkes. Ved inspektionerneer det navnlig den fysiske tilgængelighed, opmærksomheden er rettet mod. Tilgænge-ligheden for mennesker med andre handicap (f.eks. syns- og hørehandicap) undersø-ges også under inspektionerne.
Rapporterne om Folketingets Ombudsmands handicaptilgængelighedsinspektionerindledes med en beskrivelse af retsgrundlaget for gennemførelsen af inspektionerne(navnlig af ombudsmandslovens § 18 og Folketingets beslutning B 43 af 2. april1993).
87/103
Et andet element i indledningen til disse særlige inspektionsrapporter er en beskrivel-se af den målestok, som de faktiske forhold hos den myndighed/det tilbud, som in-spektionen er rettet imod, vurderes med.
Hermed sigtes ikke kun til byggelovgivningens tilgængelighedskrav (herunder de skif-tende bygningsreglementer) og til tilgængelighedskravene i den særlige bekendtgø-relse nr. 1250 af 13. december 2004, der gælder ved ombygninger af offentligt tilgæn-gelige bygninger og erhvervsbyggeri til service og administration i de tilfælde, hvorombygningen ikke er væsentlig i henhold til byggelovens § 2, litra b (og dermed ikkeer omfattet af bygningsreglementernes tilgængelighedskrav). Bekendtgørelsen, dertrådte i kraft den 1. januar 2005, indeholder krav om etablering af handicapparke-ringspladser, niveaufri adgang til bebyggelsen, indretning af handicaptoilet og installa-tion af elevator og gælder altså også i tilfælde, hvor ombygningen ikke er væsentlig.Kravene om at opfylde bekendtgørelsen kan dog kun gøres gældende, hvis de om-kostninger, der er forbundet med at opfylde dem, ikke overstiger en bestemt maksi-mumsgrænse (der er fastsat i forhold til ombygningsbudgettet).I indledningen til rapporterne beskrives også – og navnlig – den særlige humanitæremålestok, som er karakteristisk for ombudsmandens bedømmelse af tilgængeligheds-forhold. Denne særlige målestok og dens funktion er f.eks. i en rapport om inspektio-nen af handicaptilgængelighed til rådhuset i Aalborg Kommune beskrevet på følgendemåde:”Ombudsmandens grundlag for at bedømme et forhold er imidlertid i et vist om-fang mere vidtgående end hvad der i almindelig forvaltningsretlig terminologi be-tegnes som ’gældende ret’; i dette tilfælde byggelovgivningens tilgængeligheds-krav. Ombudsmanden har således også mulighed for at anlægge mere overord-nede humanitære eller medmenneskelige betragtninger i sin bedømmelse af etforhold. Ombudsmandens vurdering er i den forbindelse præget af krav om hen-synsfuld og menneskeværdig behandling af borgerne. Den nævnte vurdering er ihøj grad inspireret af 1) folketingsbeslutningen af 1993, 2) FN’s standardreglerom lige muligheder for handicappede mv. og FN’s handicapkonvention, 3) Sta-tens Byggeforskningsinstituts anbefalinger (SBI-anvisning 216), 4) Dansk Stan-dard 105 – Udearealer for alle og 5) Dansk Standard DS 3028:2001 – Tilgænge-lighed for alle (som er udarbejdet af Dansk Standard i samarbejde med bl.a. dettidligere By- og Boligministerium og forskellige handicaporganisationer).
Byggelovgivningens tilgængelighedskrav er som udgangspunkt ikke tillagt tilba-gevirkende kraft. Som led i det udvidede bedømmelsesgrundlag (…) har om-
88/103
budsmanden imidlertid i et vist omfang også mulighed for at tage stilling tilspørgsmålet om tilgængelighed i bygninger der var opført på det tidspunkt dabyggelovgivningens tilgængelighedskrav trådte i kraft.
Generelt er det således på dette område min opfattelse at det så vidt muligt måtilstræbes at det i offentlige bygninger med almindelig publikumssøgning er muligtfor mennesker med handicap (og personer med midlertidig nedsat bevægelses-eller orienteringsevne) at komme ind og blive betjent på linje med andre borgere.”
Ud over de konkrete resultater af de inspektioner, Folketingets Ombudsmand foreta-ger, er det ønsket, at der ved disse inspektioner og ved offentliggørelse af inspek-tionsrapporterne skabes en sådan opmærksomhed om området, at inspektionerne fåren afsmittende betydning for andre myndigheder inden for de samme områder. Detsøges også opnået ved at sende pressemeddelelser ud og kontakte relevante tids-skrifter.
Rapporterne bliver løbende offentliggjort på Folketingets Ombudsmands hjemmeside.
Tilsynsvirksomheden bortset fra de egentlige handicaptilgængeligheds-
inspektioner
Ved inspektioner af institutioner i offentlige bygninger (f.eks. fængsler, arresthuse, so-ciale og psykiatriske bosteder og psykiatriske afdelinger) har opmærksomheden ogsågennem årene også været rettet mod handicaptilgængelighedsspørgsmålet. Det vilimidlertid typisk kun fremgå udtrykkeligt af rapporten om inspektionen, hvis der er sær-lig anledning til det.
Folketingets Ombudsmand har, siden institutionen blev oprettet, foretaget inspektioneraf psykiatriske afdelinger. Inspektionsvirksomheden blev efter den 1. januar 1997 væ-sentligt forøget også på dette område. Der er således siden den 1. januar 1997 gen-nemført 39 inspektioner af psykiatriske afdelinger, 10 inspektioner af psykiatriske bo-steder og 7 inden for distriktspsykiatrien.
Også sociale bosteder er i et vist omfang blevet inspiceret, siden institutionen blevoprettet, og inspektionsvirksomheden på dette område blev også øget efter den 1.januar 1997, hvor der er foretaget inspektioner af 15 bosteder. Inspektionerne er sketpå steder, hvor beboerne har svære handicap, og bostederne er blevet inspiceret bl.a.med henblik på at se efter, at de enkelte regioner og kommuner lever op til deres til-synsforpligtelse efter de gældende bestemmelser.
89/103
Efter den 1. november 2012 er inspektionsvirksomheden blevet afløst af en tilsyns-virksomhed, som gennemføres på en noget anden måde end inspektionsvirksomhe-den.
Folketingets Ombudsmand behandler hvert år et stort antal sager, som også har rela-tion til spørgsmålet om ligebehandling af mennesker med handicap. Der kan navnligvære tale om sager inden for det socialretlige område og inden for psykiatrien. Derkan også være tale om sager inden for byggelovgivningen.
I 2009 blev der behandlet flere sager, hvor ombudsmanden havde lejlighed til at tagestilling til bestemmelser i FN’s handicapkonvention. To af disse sager er gengivet iredegørelsen for 2009.
Fire konkrete sager, som er behandlet i 2012, kan have interesse til illustration af Fol-ketingets Ombudsmands arbejde med området ligebehandling af mennesker medhandicap:
a.
Sagen med j.nr. 12/00399, publiceret som FOB 2012 - 17, angår et spørgsmål omafslag på en ansøgning om behandling med kunstig befrugtning.Ansøgerne om behandling med kunstig befrugtning var begge født med en cerebralparese (spastisk lammelse) og brugte kørestole. Manden modtog hjælp 24 timer idøgnet og havde arbejde. Hustruen modtog pension. Hun kunne gå ca. 100 m udenhjælpemidler og modtog hjælp til personlig pleje hver morgen, til tilberedning af mor-gen- og middagsmad samt omsorgsrelaterede opgaver morgen og middag på de fireugedage, hvor ægtefællen ikke var hjemme.
Parret ansøgte om behandling med kunstig befrugtning, men modtog afslag senestved en afgørelse fra Ankestyrelsen.Parret klagede til Folketingets Ombudsmand, der efter at have undersøgt sagen – og iden forbindelse over for Ankestyrelsen havde henvist til FN’s Konvention om rettighe-der for personer med handicap (artikel 8 og 14) – bl.a. udtalte følgende i et brev til par-ret:
90/103
”Retsgrundlaget
Lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006 om kunstig befrugtning i forbin-delse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. fastsætter bl.a. debetingelser, der gælder for behandling med kunstig befrugtning.
Kapitel 2 i loven (§§ 2-11) indeholder bestemmelser om forbud mod behandling ien række nærmere bestemte tilfælde. På tidspunktet for afgørelserne i denne saghavde § 6 a følgende ordlyd:’§6 a.
Hvis den læge, der er ansvarlig for behandling med kunstig befrugtning,vurderer, at der er åbenbar tvivl om en enlig kvindes eller et pars evne til at dragefornøden omsorg for et barn efter fødslen, skal lægen afvise behandling medkunstig befrugtning.Stk. 2. Hvis den læge, der er ansvarlig for behandling med kunstig befrugtning,finder, at der er begrundet tvivl om en enlig kvindes eller et pars evne til at drageomsorg for et barn efter fødslen, skal lægen med den enlige kvindes eller parretssamtykke inddrage anden sagkundskab i vurderingen af forældreegnethed, indenbehandling iværksættes. Ved manglende samtykke skal lægen afvise at indledebehandling med kunstig befrugtning.’
Loven blev suppleret af den dagældende bekendtgørelse nr. 119 af 7. februar2007 om vurdering af forældreuegnethed i forbindelse med behandling med kun-stig befrugtning.Bekendtgørelsens § 3 fastslog – i overensstemmelse med lovens § 6 a – at hvisden ansvarlige læge vurderede, at der var begrundet tvivl om en kvindes eller etpars evne til at drage omsorg for et barn efter fødslen, skulle lægen inddrage an-den sagkundskab i vurderingen. Anden sagkundskab kunne være den praktise-rende læge, de sociale myndigheder eller andre.
De forhold, som kunne indgå i egnethedsvurderingen, var bl.a. misbrugsproble-mer, parrets mentale tilstand og (andre) forhold, der kunne bevirke anbringelse afbarnet uden for hjemmet, jf. § 4 i bekendtgørelsen.
Parrets racemæssige, religiøse, etniske og lignende forhold måtte dog ikke tagesi betragtning ved vurderingen, jf. § 5 i bekendtgørelsen.
91/103
Reglerne skal ses i lyset af forarbejderne til § 6 a. Heraf fremgår bl.a. følgende(lovforslag nr. 151 af 26. januar 2006 om kunstig befrugtning i forbindelse medlægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., s. 3-4):’4.2. Fastsættelse af kriterier for afgrænsning af forældreuegnethed…
Ud fra et samfundsmæssigt aspekt bør det sikres, at samfundet gennem behand-lingstilbud med kunstig befrugtning ikke medvirker til, at der fødes børn, hvis op-vækstbetingelser på forhånd vurderes at være meget tvivlsomme.…
På den anden side bør der som udgangspunkt ikke opstilles strenge krav til etkommende forældreskab, der etableres via kunstig befrugtning. Regeringen fin-der derfor ikke, at de meget omfattende prøvninger, der finder sted ved adoptionog ved tvangsfjernelse af børn, umiddelbart bør finde anvendelse. Det bør til-stræbes, at den kunstige befrugtning har en så stor tilnærmelse til den naturligereproduktion som muligt.…
Som eksempler på forhold, der kan give anledning til overvejelser fra lægensside, kan nævnes det behandlingssøgende pars misbrug af stoffer eller alkohol.…
Hvis et behandlingssøgende pars forhold eksempelvis deres mentale tilstandåbenbart vil kunne bevirke, at barnet ikke efter fødslen vil få den nødvendige om-sorg, skal lægen afvise at behandle parret.…
Som forhold, der efter regeringens opfattelse ikke skal kunne danne grundlag forafslag, kan nævnes parrets økonomiske eller boligmæssige forhold. Et barn, derfødes efter den naturlige forplantning, må acceptere de mange forskellige måderen familie kan fungere på, og der kan ikke i den forbindelse stilles krav om ek-sempelvis gode økonomiske forhold.
92/103
Endvidere må der ikke meddeles afslag på grund af forældrenes race, religion,etniske tilhørsforhold m.v. Det er barnets tarv, der er udgangspunktet, og vurde-ringen skal derfor altid være konkret baseret på det pågældende behandlingssø-gende pars forhold.’I artikel 5 og 23 i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap erder bestemmelser om bl.a. lighed og ikke-diskrimination af handicappede. Her-udover er der bestemmelser om retten til at stifte familie og om, at staterne skalyde passende bistand til personer med handicap ’ved disses udførelse af derespligter som opdragere af børn’. Bestemmelserne er nærmere omtalt i mit brev af14. oktober 2011 til Ankestyrelsen, som er delvist citeret ovenfor.FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap skal bl.a. ses i sam-menhæng med artikel 8 og 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,der har følgende ordlyd:’Artikel 8
Ret til respekt for privatliv og familieliv
Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korre-spondance.Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret,medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demo-kratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed ellerlandets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskyttesundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og frihe-der.’’Artikel 14
Forbud mod diskriminering
Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikresuden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller andenoverbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindre-tal, formueforhold, fødsel eller andet forhold.’
93/103
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at retten til at und-fange et barn og i den forbindelse gøre brug af kunstig befrugtning er omfattet afartikel 8, jf. dom af 4. december 2007, Dickson mod Storbritannien, og dom af 3.november 2011, S.H. m.fl. mod Østrig. I sagen Dickson mod Storbritannien udtal-te domstolen yderligere, at der i en sag om kunstig befrugtning skal foretages enrimelig afvejning af parrets interesser over for almenhedens interesser, og at derskal foretages en tilstrækkelig proportionalitetsvurdering af begrænsningen i ret-ten til at blive kunstigt befrugtet, jf. artikel 8, stk. 2. I den konkrete sag fandt dom-stolen ikke, at der var foretaget en rimelig afvejning af de forskellige interesser,og der var derfor tale om en krænkelse af artikel 8.
Ankestyrelsens afslag på behandling med kunstig befrugtning
Ved en ansøgning om behandling med kunstig befrugtning skal der foretages enkonkret vurdering af det behandlingssøgende pars evne til at drage omsorg for etbarn efter fødslen, jf. den dagældende § 6 a i loven om kunstig befrugtning. For-målet hermed er at sikre, at samfundet ikke medvirker til, at der fødes børn, hvisopvækstbetingelser på forhånd vurderes at være meget tvivlsomme, jf. også deciterede lovforarbejder ovenfor.I forbindelse med egnethedsvurderingen skal der tages udgangspunkt i hensynettil barnets tarv. Samtidig skal der foretages en konkret vurdering af det behand-lingssøgende pars forhold.
Som nævnt ovenfor er et pars ret til at gøre brug af behandling med kunstig be-frugtning omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8om retten til et familie- og privatliv. Efter artikel 8, stk. 2, må der ikke gøres ind-greb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med lo-ven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til forskellige almene in-teresser, f.eks. beskyttelse af sundheden eller andres rettigheder.
Der skal således både efter de danske regler og efter Menneskerettigheds-konventionen i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret afvejning. I afvejningenskal indgå hensynet til det behandlingssøgende pars ret til at få et barn, det be-handlingssøgende pars forhold og hensynet til barnets tarv, herunder hensynet tilbarnets ret til opvækstbetingelser, der ikke på forhånd vurderes at være megettvivlsomme.
Overlægen på Holbæk Sygehus vurderede, at I ikke kunne få behandling medkunstig befrugtning på grund af forældreuegnethed. Ankestyrelsen fandt i afgø-
94/103
relsen af 28. oktober 2010 ikke grundlag for at fravige overlægens vurdering af je-res egnethed som forældre.
Som I ved, bad jeg den 14. oktober 2011 bl.a. Ankestyrelsen om en redegørelsefor grundlaget for den trufne afgørelse og om en uddybning af begrundelsen. Jeghenviste i den forbindelse bl.a. til FN’s konvention om rettigheder for personermed handicap.
I udtalelsen af 25. januar 2012 til mig har Ankestyrelsen uddybet begrundelsenfor afgørelsen. Styrelsen har bl.a. lagt vægt på, at I har behov for betydelig hjælptil at klare dagligdagen, og at der under hensyn til jeres fysiske begrænsningerville være behov for hjælp til at varetage den fysiske omsorg for barnet. Ankesty-relsen har også vurderet, at jeres handicap ville vanskeliggøre, at I kunne væreomsorgspersoner for et spædbarn i vanligt omfang, og at barnet ville opleve skif-tende personer, muligvis uden speciel kompetence, udføre dets primære om-sorgsbehov. Herudover har Ankestyrelsen vurderet, at det ville være vanskeligtfor jer at varetage den følelsesmæssige omsorg for barnet. På den baggrundfandt Ankestyrelsen, at der var åbenbar eller begrundet tvivl om jeres evne til atdrage fornøden omsorg for et barn efter fødslen.
En afgørelse om, hvorvidt et par kan få behandling med kunstig befrugtning, her-under om parret har evne til at drage omsorg for et barn efter fødslen, bygger påvurderinger og afvejninger af en række forskellige forhold, jf. ovenfor. Efter deregler, der gælder for min virksomhed, kan jeg kun kritisere sådanne afgørelser,hvis der foreligger særlige omstændigheder, f.eks. hvis sagen er utilstrækkeligtoplyst, eller sagens afgørelse er udtryk for en forskelsbehandling, der ikke er sag-ligt begrundet.
Efter min gennemgang af sagen og i lyset af Ankestyrelsens uddybende begrun-delse i udtalelsen til mig mener jeg ikke, at jeg kan kritisere, at Ankestyrelsen harbesluttet, at I ikke kan få behandling med kunstig befrugtning.
Jeg har herved lagt vægt på, at Ankestyrelsen har foretaget en konkret afvejning,som den er forpligtet til efter loven og reglerne i Menneskerettighedskonventio-nen, og at sagen efter min opfattelse ikke indeholder sådanne særlige omstæn-digheder, at jeg kan kritisere styrelsens afvejning af de relevante hensyn.
Jeg bemærker i den forbindelse, at Ankestyrelsen, inden der blev truffet afgørel-se, forelagde sagen for en psykiater. Af sagens akter fremgår det i øvrigt, at der
95/103
har været overvejelser om, hvilken form for hjælp Holbæk Kommune eventueltville kunne tilbyde jer i forbindelse med pasning af et spædbarn.
Selvom jeg har forståelse for jeres situation, kan jeg således ikke hjælpe jer medsagens resultat.Jeg bemærker endvidere, at reglerne i FN’s konvention om rettigheder for perso-ner med handicap efter min vurdering ikke kan føre til en anden vurdering af sa-gen, særligt i lyset af Ankestyrelsens uddybende begrundelse for afgørelsen, derfremgår af udtalelsen af 25. januar 2012 til mig.”
b.
Sagen med j.nr. 12/02983 blev rejst af ombudsmanden af egen drift på grundlag afomtale i et dagblad om en mand, som lider af ordblindhed, og som havde besvær medat bestå førerkortprøven i Taxinævnet i Region Hovedstaden. Det var i artiklen oplyst,at taxinævnet ville se på, om førerkortprøven kunne moderniseres på en måde, somimødekom ordblindes behov, f.eks. ved anvendelse af GPS-udstyr, der muliggør ind-taling af vejnavn.Ombudsmanden anmodede med henvisning til bl.a. artikel 5 og 27 i FN’s handicap-konvention om at modtage underretning om resultatet af taxinævnets overvejelser.Taxinævnet oplyste ombudsmanden om, at det i nævnet var vedtaget, at der efter an-søgning – og efter en konkret vurdering – kunne meddeles dispensation til eksamens-tid eller brug af hjælpemidler, når der var tale om, at den pågældende, der var til prø-ve, havde et handicap, f.eks. i form af ordblindhed. Nævnet oplyste også, at nævnetarbejdede på en større ændring i forbindelse med førerkortprøven. Ved disse ændrin-ger ville der blive taget hensyn til ordblindes eventuelle særlige behov.Ombudsmanden meddelte taxinævnet, at han gik ud fra, at nævnet ville sørge for – påen relevant måde – at informere om muligheden for at få dispensation i forhold til ek-samenstid og/eller hjælpemidler ved førerkortprøven for ansøgerne med funktions-nedsættelse, f.eks. i Taxinævnets ”Vejledning til førerkortprøven”. Med denne be-mærkning meddelte ombudsmanden taxinævnet, at han ikke foretog videre.
c.
Sagen med j.nr. 12/04006 angik en besparelse på 200.000 kr., som Bornholms Re-gionskommune besluttede at gennemføre bl.a. i forhold til undervisning af mennesker96/103
med handicap i et konkret emne. Tilskudsbrøken blev reduceret fra /3i 2011 til /2i2012.
2
1
Jeg forholdt mig til spørgsmålet om besparelserne i forhold til folkeoplysningsloven ogfandt ikke, at besparelsen var i strid med denne lov. Jeg beskæftigede mig hereftermed klagerens påstand om, at besparelsen var udtryk for usaglig og negativ forskels-behandling i strid med handicapkonventionen. Klageren havde i henvendelsen til mignavnlig henvist til konventionens artikel 3, 5, 24, stk. 1 og 5, samt artikel 30.
I et brev til klageren anførte jeg bl.a. følgende:”Jeg har tidligere i to sager, der er refereret i redegørelsen ’Folketingets Om-budsmands arbejde med ligebehandling af mennesker med handicap – 2009’, s.66-74, haft anledning til at forholde mig til betydningen af handicapkonventionen.Jeg henviser til denne redegørelse, navnlig vedrørende beskrivelsen af indholdetaf fortolkningsreglen, formodningsreglen og instruktionsreglen.
Som anført i den ene af de to sager, gengivet i handicapredegørelsen for 2009,er det min opfattelse, at handicapkonventionens artikel 3 ikke indeholder særskil-te rettigheder, men blot redegør for de generelle principper i konventionen.
For så vidt angår (borgerens) henvisning til handicapkonventionens artikel 5 skaljeg bemærke, at det forhold, at Bornholms Regionskommune har valgt at udmøn-te en besparelse ved at reducere tilskudsbrøken til instrumentalundervisning ogundervisning af personer med et handicap, ikke giver mig grundlag for at antage,at regionskommunens beslutning konkret skulle være i strid med kravet om lighedog ikke-diskrimination i handicapkonventionens artikel 5, stk. 1 og 2.
Jeg har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på, at tilskudsbrøken til instrumen-talundervisning og til undervisning af personer med handicap stadig er større endden tilsvarende brøk for almindelig voksenundervisning.
Derudover har jeg lagt vægt på, at selvom udmøntningen af besparelsen bl.a.rammer undervisningen af handicappede i videre omfang, end den rammer denalmindelige voksenundervisning, så er der efter min opfattelse ikke tilstrækkeligtgrundlag for at antage, at handicappede som følge af beslutningen vil skulle beta-le så meget mere for sammenlignelig undervisning, at der skulle være tale om ennegativ og usaglig forskelsbehandling. Jeg henviser i den forbindelse til mine
97/103
bemærkninger ovenfor om muligheden for at kontrollere regionskommunens be-regning af beslutningens konsekvenser.
I forbindelse med min behandling af sagen har jeg overvejet, om Bornholms Re-gionskommunes beslutning skal vurderes efter handicapkonventionens artikel 24om uddannelse og/eller efter artikel 30 om deltagelse i kulturlivet, rekreative til-bud, fritidsaktiviteter og idræt. Da sagen vedrører en generel beslutning om at re-ducere tilskudsbrøken i forhold til handicappede deltagere i folkeoplysende vok-senundervisning, og da det nærmere indhold af de konkrete undervisningstilbudkan have betydning for vurderingen af, hvilken artikel i konventionen sagen hørerunder, har jeg ikke umiddelbart tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, om sagen(primært) skal vurderes efter den ene eller den anden bestemmelse. Som det vilfremgå af det følgende, har jeg dog ikke fundet det nødvendigt at afklarespørgsmålet om, hvilke bestemmelser i handicapkonventionen sagen skal vurde-res efter for at kunne tage stilling til (klagerens) klage.
I relation til handicapkonventionens artikel 5, stk. 3, samt artikel 24 og artikel 30har jeg lagt vægt på, at adgangen til et passende tilskud til handicappedes delta-gelse i folkeoplysning falder ind under kategorien økonomiske, sociale og kultu-relle rettigheder. Det fremgår bl.a. af artikel 4, stk. 2, i FN’s handicapkonvention,at deltagerstaternes forpligtelser inden for de økonomiske, sociale og kulturellerettigheder gælder ’i videst mulig udstrækning inden for de ressourcer, der er tilrådighed’.
Ved fortolkningen af konventionens artikel 5, stk. 3, artikel 24, stk. 1 og 5, samtartikel 30, har jeg endvidere lagt vægt på, at disse bestemmelser ved beskrivel-sen af medlemsstaternes forpligtelser bl.a. benytter udtrykkenepassende skridtog rimelig tilpasning(artikel 5, stk. 3) samtpassende foranstaltninger(artikel 24,stk. 1, litra c), artikel 24, stk. 4, samt særligt artikel 24, stk. 5, og artikel 30, stk. 1,2 og 5).
Efter min opfattelse overlader disse bestemmelser i konventionen et sådant skøni forbindelse med anvendelsen af bestemmelserne, at der ikke er udsigt til, at jegpå baggrund af konventionen vil kunne kritisere resultatet af Bornholms Regions-kommunes beslutning. Derfor har jeg besluttet ikke at gennemføre en egentligundersøgelse i sagen.
Efter at have gennemgået det materiale, som jeg har modtaget fra (klageren),mener jeg således ikke, at der er udsigt til, at jeg vil kunne kritisere Bornholms
98/103
Regionskommunes udmøntning af besparelsen på rammen til folkeoplysendevoksenundervisning som værende i strid med FN’s handicapkonvention.”
d.
Sagen med j.nr. 12/04146 angik bl.a. spørgsmålet om en kommunes overholdelseaf handicapkonventionen. Sagen var rejst af det lokale handicapråd, der var af denopfattelse, at kommunen ikke overholdt handicapkonventionen bl.a. i forbindelse medhandicappedes ret til selvbestemmelse, respekt, lige muligheder samt deltagelse oginklusion i samfundslivet. I mit brev til handicaprådet anførte jeg bl.a. følgende:”Jeg forstår jeres klage sådan, at I mener, at den primære årsag til, at X-kommune ikke overholder handicapkonventionen, er, at kommunen har pålagthandicapområdet så store besparelser, at det ikke længere er muligt at have detantal kommunale medarbejdere, som er nødvendigt for at opretholde et service-niveau i overensstemmelse med handicapkonventionen. Jeg forstår også, at je-res klage til mig angår X-kommunes generelle serviceniveau og overholdelse afhandicapkonventionen på området og således ikke en eller flere konkrete borge-res sager.I opregner i jeres klage til mig de bestemmelser i handicapkonventionen, som ef-ter jeres opfattelse ikke overholdes af X-kommune. Det drejer sig bl.a. om dehandicappedes ret til selvbestemmelse, respekt, lige muligheder samt deltagelseog inklusion i samfundslivet. I omtaler i den forbindelse en række eksempler, her-under i forhold til konkrete borgere, f.eks. en borger, der fik afslag på en el-kørestol, manglende nattevagter, ventetid på mellem 2-3 timer for at komme påtoilet, tidligere sengetider kombineret med senere stå-op-tider og forringelse afgenoptræningen, f.eks. efter en operation. Det fremgår af de bilag, som I harsendt til mig, at institutionen (et bosted) er blevet pålagt at spare 28 % siden2007.
Af de bilag, som I har sendt til mig, fremgår det videre, at formanden for Social-og Sundhedsudvalget i X-kommune i breve af 13. og 18. juni 2012 har fastholdt,at de beslutninger, som kommunen har truffet generelt på handicapområdet ogspecielt i forhold til (bostedet), er i overensstemmelse med gældende lovgivning,herunder handicapkonventionen.
Efter at jeg har gennemgået jeres klage af 19. september 2012 med bilag, har jegbesluttet ikke at iværksætte en nærmere undersøgelse af sagen. Jeg henviser til§ 16, stk. 1, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand. Det
99/103
fremgår af denne bestemmelse, at ombudsmanden selv afgør, om en klage givertilstrækkelig anledning til undersøgelse.
Jeg har ved min beslutning om ikke at iværksætte en nærmere undersøgelse lagtvægt på følgende:
Det er først og fremmest et lokalpolitisk anliggende, hvordan handicapområdet iX-kommune skal være organiseret, altså hvilke tilbud der skal være, og hvorledesdisse skal organiseres, herunder om de skal være rent kommunale tilbud, ellerom der (også) skal indgås driftsoverenskomst med private tilbud.
Et sådant lokalpolitisk anliggende skal jeg som ombudsmand respektere, hvis detholder sig inden for rammerne af gældende ret. Det gælder også, selvom der kanopstå uligheder i forhold til andre kommuner. Jeg henviser til § 8 i ombudsmands-loven. Efter denne bestemmelse skal ombudsmanden ved bedømmelsen afkommuner (og regioner) tage hensyn til de særlige vilkår, som disse myndighedervirker under.
Hvad angår handicapkonventionen skal jeg særligt bemærke, at Danmark ved ra-tifikationen heraf har forpligtet sig til at indrette sin lovgivning og sin administrativepraksis sådan, at konventionens krav kan opfyldes. Det fremgår af bemærknin-gerne til forslaget til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af handicap-konventionen (jf. beslutningsforslag B 194 af 22. april 2009, Folketingstidende2008/09, tillæg A, s. 7878 ff.). Det fremgår også af bemærkningerne, at konventi-onen indeholder visse bestemmelser, som efter regeringens vurdering har en så-dan karakter, at de skal være gennemført ved lov forud for ratifikationen. I alle deberørte tilfælde var der ifølge bemærkningerne på tidpunktet for fremsættelse afforslaget til beslutningsforslag (den 22. april 2009) vedtaget relevant lovgivning iDanmark.
Handicapkonventionen er ikke inkorporeret ved lov, men er opfyldt i dansk retdels ved konstatering af normharmoni, og dels ved gennemførelse af ny lovgiv-ning (såkaldt omskrivning). Jeg bemærker i den forbindelse, at ombudsmandenikke kan behandle klager over Folketinget. Ombudsmanden kan dermed hellerikke behandle spørgsmål, som Folketinget har taget stilling til, herunder indholdetaf de love, som Folketinget har vedtaget eller øvrige lovgivningsmæssigespørgsmål. Jeg henviser til § 7, stk. 1, i ombudsmandsloven.
100/103
Også konventioner, der er gennemført i dansk ret ved konstatering af normhar-moni og omskrivning, er relevante retskilder og kan/skal inddrages ved fortolknin-gen og anvendelsen af dansk ret.Handicapkonventionen har til formål, at ’fremme, beskytte og sikre mulighedenfor, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder oggrundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respek-ten for deres naturlige værdighed’. Dette fremgår af konventionens artikel 1. I ar-tikel 1 er det videre bestemt, at ’personer med handicap omfatter personer, derhar en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse,som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at del-tage i samfundslivet på lige fod med andre’.
I beslutningsforslagets bemærkninger til artikel 3, der indeholder konventionensgenerelle principper, fremgår bl.a., at konventionens principper er i overens-stemmelse med de generelle principper i dansk handicappolitik, som bygger påDe Forende Nationers standardregler om lige muligheder for handicappede.
Det fremgår videre af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at det er karakte-ristisk for konventionen, at den indeholder en række overordnede målsætningerog en række bestemmelser om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,som skal gennemføres ved foranstaltninger i videst muligt omfang, inden for deressourcer, som er til rådighed i de enkelte deltagerstater. Der stilles ikke i kon-ventionen krav om, at foranstaltningerne skal være gennemført til et bestemttidspunkt. Dette fremgår også af handicapkonventionens artikel 4, pkt. 2.
Der findes i lovgivningen en lang række bestemmelser, der har til formål at sikre,at handicappede borgere sikres samme rettigheder og muligheder som andreborgere. Særligt i serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 om so-cial service) er indeholdt en række regler, der er med til at sikre handicappedesrettigheder og lige muligheder, herunder kapitel 16, der indeholder regler om per-sonlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter og kapitel 21 om hjælpemid-ler, boligindretning og befordring.I forhold til den enkelte borger skal kommunalbestyrelsen således – i medfør afserviceloven – f.eks. træffe afgørelse om tildeling af personlig hjælp, jf. § 88, af-gørelse om ledsagelse, jf. § 97, afgørelse om dækning af nødvendige merudgif-ter, jf. § 100, og afgørelse om støtte til hjælpemidler, jf. § 112.
101/103
Jeg er som nævnt opmærksom på, at jeres klage til mig angår X-kommunes ge-nerelle serviceniveau, som efter jeres opfattelse ikke overholder reglerne i handi-capkonventionen. I omtaler i jeres klage flere konkrete eksempler, som efter jeresopfattelse – sådan må jeg forstå det – er udtryk for en manglende overholdelse afhandicapkonventionen, f.eks. en sag, hvor en delvist lam kvinde fik afslag på enel-kørestol. I omtaler også flere gange det forhold, at beboere på kommunens in-stitutioner – mod deres vilje – lægges i seng omkring kl. 20, må vente flere timerpå hjælp med at komme på toilettet, samt at flere aktiviteter, f.eks. en tur i biogra-fen, ikke er mulige på grund af manglende personale.
Jeg må henvise de borgere, som er utilfredse med forholdene på f.eks. den insti-tution, hvor de pågældende bor, til at klage over disse forhold, i første omgang tilinstitutionens ledelse. Også hvad angår konkrete afgørelser, om f.eks. afslag påansøgte hjælpemidler, må jeg henvise den konkrete borger til at udnytte det kla-gesystem, der er fastsat for det enkelte område. Jeg skal i den forbindelse be-mærke, at afgørelser, som en kommunalbestyrelse (kommune) træffer efter ser-viceloven, som udgangspunkt kan påklages til det sociale nævn efter reglerne ikapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lovbe-kendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012). Det fremgår af servicelovens §166.”
10. Folketingets Ombudsmands arbejde – virkning af bedømmelsesgrundlag
Der findes ikke i ombudsmandsloven særlige regler for ombudsmandens behandlingaf sager og spørgsmål, som angår ligebehandling af mennesker med handicap. Sagerog spørgsmål herom behandles således som udgangspunkt efter de regler, der i al-mindelighed gælder for ombudsmandens virksomhed. På dette særlige område indgårimidlertid også, som nævnt ovenfor, et mere praktisk orienteret bedømmelsesgrund-lag.Også fordi ombudsmandens udtalelser ikke er retligt bindende, lægger ombudsman-den – når ombudsmanden afgiver udtalelser, eventuelt også kritik, henstillinger oganbefalinger – afgørende vægt på en grundig undersøgelse kombineret med en vel-underbygget argumentation. Det har betydning for, at myndigheden tilslutter sig om-budsmandens opfattelse og efterkommer en eventuel henstilling.
I praksis bliver ombudsmandens henstillinger og anbefalinger så godt som altid efter-kommet af myndighederne.
102/103
Danmark tiltrådte, som flere gange nævnt, den 28. maj 2009 ved folketingsbeslutningFN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap. Konventionen er nu etvigtigt arbejdsredskab for stat, regioner og kommuner – og også for Folketingets Om-budsmands arbejde på området. Opmærksomheden vil således – også fra ombuds-mandens side – være rettet mod, at konventionens borgerlige og politiske rettighederer opfyldt, og mod, at der arbejdes hen imod at sikre, at konventionens økonomiske,sociale og kulturelle rettigheder efterleves.Udsendelsen af denne redegørelse giver et overblik over det meget store antal – storesom små – initiativer, der tages på området for ligebehandling af mennesker medhandicap. Fra reaktionerne på de tidligere udsendte redegørelser er jeg bekendt med,at redegørelserne i sig selv har en gunstig virkning for arbejdet på området.
11. Underretning
Redegørelsen sendes, foruden til Folketingets Retsudvalg og § 71, stk. 7-tilsynet, tilfølgende:ForsvarsministerietFinansministerietTransportministerietKlima-, Energi- og BygningsministerietMiljøministerietUndervisningsministerietMinisteriet for Ligestilling og KirkeJustitsministerietErhvervs- og VækstministerietMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriBeskæftigelsesministerietSocial-, Børne- og IntegrationsministerietUdenrigsministerietMinisteriet for By, Bolig og LanddistrikterMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående UddannelserMinisteriet for Sundhed og ForebyggelseSkatteministerietKulturministerietBeredskabsstyrelsenAnkestyrelsen
103/103
SFI – Det nationale Forskningscenter for VelfærdSocialstyrelsenSundhedsstyrelsenBygningsstyrelsenArbejdsmarkedsstyrelsenStyrelsen for Slotte & KulturejendommeDSBBanedanmarkRigsrevisionenKulturstyrelsenDet Centrale HandicaprådInstitut for MenneskerettighederDanske Handicaporganisationer
Redegørelsen omtales i Folketingets Ombudsmands beretning for 2012 og offentlig-gøres på Folketingets Ombudsmands hjemmeside, www.ombudsmanden.dk.
København, den11-09-2013
