Aktstk. 125 Aktstykke om statens bloktilskud til kommunerne for 2014

Af: Finansminister Bjarne Corydon (S)
Folketingsår: 2012-13
Status: Tiltrådt

Om aktstykket

Fremsat:
18-06-2013
Afgjort:
28-06-2013
Paragrafområde:
§ 7 Finansministeriet
Afgørelse:
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 28-06-2013 (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis medlemmer, der stemte hverken for eller imod, og Enhedslistens medlemmer, der stemte imod aktstykket).
Dansk Folkeparti har valgt at stemme hverken for eller imod i forbindelse med afstemningen om aktstykke 125 (bloktilskudsaktstykket).
Dansk Folkeparti anerkender aftalesystemet mellem staten og KL, men DF finder ikke, at det er forsvarligt, at man som udgangspunkt har indlagt en realvækst i det offentlige forbrug i 2014 på kun 0,4 pct. Det er en markant sænkelse i forhold til det, kommunerne tidligere har været stillet i udsigt.
Den økonomiske politik vil kunne mærkes i den offentlige sektor. Kommunerne har allerede fået fjernet milliarder, som ellers var målrettet kernevelfærdsområderne.
I forbindelse med 2020-planen, som Dansk Folkeparti lavede sammen med Venstre og Konservative i 2011 før folketingsvalget, lagde DF et niveau for den offentlige realvækst frem til 2020 på 0,8 pct. årligt. Det niveau finder DF stadig er det rigtige for at sikre især ældre- og sundhedsområdet i takt med den demografiske udvikling, som vil betyde flere ældre og flere sundhedsudgifter frem mod 2020.
Dansk Folkeparti havde i øvrigt prioriteret ekstra midler til den offentlige sektor - herunder kommunerne - i forbindelse med Vækstplan DK i foråret, men her valgte et politisk flertal uden om Dansk Folkeparti i stedet at prioritere en lempelse af selskabsskatten.
De økonomiske vismænd har i øvrigt i deres efterårsrapport i 2012 argumenteret for at en neutral udvikling i den offentlige service kræver offentlig realvækst frem til 2020 på årligt omkring 0,9 pct.
På den baggrund stemmer Dansk Folkeparti hverken for eller imod aktstykke 125.


Dokumentdato: 28-06-2013
Modtaget: 28-06-2013
Omdelt: 28-06-2013

Tiltrådt aktstykke

20121_aktstk_afgjort125.pdf