Finansudvalget 2012-13
Aktstk. 59
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 2 af 29. januar2013 om Akt 59 til udviklingsministeren fraFinansudvalget.
Aktstk. 59
Aktstykke om støtte til fem nye rammeorganisationer.§ 6 Spørgsmål 2
Vil ministeren oplyse, hvor ofte og hvordan Udenrigsministeriet fører tilsyn med rammeorgani-sationerne? I denne sammenhæng bedes ministeren redegøre for, hvilken procedure, der liggertil grund for det løbende tilsyn med rammeorganisationerne?Svar:
Forud for indgåelse af rammeaftaler laves der kapacitetsanalyser af de pågældende organisatio-ner. I opfølgning heraf gennemføres der hver tredje til fjerde år tematiske gennemgange af or-ganisationerne, som på baggrund af kapacitetsanalyserne og med udgangspunkt i et tema (ek-sempelvis partnerskaber) følger op på organisationernes faglige, organisatoriske og administra-tive kapacitet. I gennemgangene, som udføres af eksterne konsulenter, indgår feltbesøg hosorganisationernes partnere i udvalgte lande.Udenrigsministeriet fører løbende kontrol og tilsyn med alle rammeorganisationer. Der anven-des forskellige værktøjer til tilsyn, herunder revisionsrapporter, evalueringer, kapacitetsanalyserog reviews. Tilsynet tilrettelægges under hensyntagen til det enkelte tilskuds karakter og størrel-se, rammeorganisationens kapacitet og de risici, der er forbundet med det pågældende tilskud.Tilsynet omfatter også tilsynsbesøg (besigtigelser). Udenrigsministeriets Kvalitetssikringskontorgennemfører regelmæssige tilsynsbesøg ved rammeorganisationers hovedkontorer i Danmark.Endvidere gennemføres der tilsynsbesøg ved rammeorganisationers forvaltningsorganer i ud-landet. Der gennemføres besøg hos et par organisationer i udlandet pr. år.Opfølgning på den beskrevne tilsynsvirksomhed sker løbende, og hvert andet år er der formali-serede forhandlinger mellem Udenrigsministeriet og organisationerne. Udviklingspolitisk Rådmodtager afrapportering fra forhandlingerne med rammeorganisationerne (indtil 31.12.2012 tilStyrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde).