Finansudvalget 2012-13
Aktstk. 3 § 29 Bilag 1
Offentligt
Klima-, energi- og bygningsministerens taleved § 29 samrådsspørgsmål A vedr. Aktstk. 3.UDKAST
§ 29 spørgsmål A:”Ministeren bedes uddybe sit svar på spørgsmål 1 og herunder redegøre forde aftaler, Danmark i august 2012 har indgået med Grønland om klimapoli-tikken.”
Tak for spørgsmålet.IntroJeg opfatter det sådan, at samrådsspørgsmåletvedrører sammenhængen mellem det aktstykkejeg har fremsendt til afgørelse og de to aftalerjeg på regeringens vegne har indgået med detgrønlandske selvstyre i august måned.Jeg skal gerne uddybe sammenhængen mellemaftalerne og baggrunden for aktstykkeforelæg-gelsen.
1
12. maj 2011Side 2 af 8
Der erikketale om to sammenhængende afta-ler, men tværtimod om to aftaler, der vedrørervidt forskellige forhold. Jeg skal sørge for, ataftalerne, efter mødet, oversendes til udvalgetsorientering sammen med mit talepapir.De to aftaler er jeg – på regeringens vegne,men også på Rigsfællesskabets vegne – rigtiggodt tilfreds med. De repræsenterer, hver isæret godt, klart og pragmatisk samarbejde i Rigs-fællesskabet.For det førsteblev der d. 17. august 2012 ind-gået en aftale, der håndterer et hængeparti ved-rørende opfyldelsen af Grønlands kyotoforplig-telse. Dennekyotomankoaftalekræver særskiltfinanslovshjemmel for, at staten kan modtagebetaling fra selvstyret. Jeg har derfor forelagtaktstykke 3, der beder om denne hjemmel.For det andetblev der d. 15. august 2012 ind-gået en aftale, der formaliserer Grønlands ogDanmarks samarbejde om de internationaleklimaforhandlinger. Dennesamarbejdsaftalehar ingen økonomiske implikationer, men ved-rører forhold som mødedeltagelse, udvekslingaf dokumenter før forhandlingerne osv.Jeg vil gerne uddybe indholdet i de to aftaler.
2
12. maj 2011Side 3 af 8
Vedr Kyotomankoaftalen:For så vidt angår den første aftale –kyotoman-koaftalensom aktstykket vedrører–er formåletat sikre, at Grønland kan levere sit bidrag tilRigsfællesskabets reduktionsforpligtelse underKyotoprotokollen.Danmark har ratificeret Kyotoprotokollen forDanmark og Grønland. Det betyder, at Rigsfæl-lesskabet samlet hæfter for Grønlands forplig-telse på 8 procents reduktion i drivhusgasud-ledningen i 2008-2012 ift niveauet i1990.Grønland har de seneste år ført en aktiv klima-politik og har opnået gode resultater bl.a. iftanvendelse af energi fra vandkraft. Alligevelhar det ikke vist sig muligt at reducere drivhus-gasudledningerne nok ift Kyotoprotokollensforpligtelse.Den indgående aftale løser situationen på enpragmatisk måde, hvor Danmark sælger et antalklimakreditter til selvstyret og dermed hjælperGrønland til at dække mankoen ift reduktions-forpligtelsen.De klimakreditter Grønland køber, for egnepenge, er erhvervet af Danmark gennem detstatslige program for køb af JI- og CDM kredit-ter.3
12. maj 2011Side 4 af 8
Aftalen siger, at Grønland betaler staten denværdi som kreditterne repræsenterer på marke-det, svarende til 13,2 mio. kr.Aftalen siger også, at Grønland køber kredittersvarende til mankoens størrelse baseret på denuværende forventninger til drivhusgasudled-ningernes størrelse. Mankoen vurderes at være ialt ca. 0,4 mio. ton CO2-ækvivalent.Da kyotoperioden først udløber ved årets ud-gang kan der principielt ske forskydninger i dereelle udledninger ift det drivhusgasniveau, derer forudsat i aftalen.Det vurderes, at de nuværende forventninger tiludledningernes størrelse er relativt robuste ogat skønnet på mankoen dermed er retvisende.Følsomhedsberegninger fra Grønlands Statistikviser dog, at mankoen på drivhusgasudlednin-gen i værste fald kan teoretisk set blive ca. 0,2mio. ton CO2-ækvivalent højere end forudsat iaftalen. Det vil i værste fald svare til en statsligmerudgift på ca. 6 mio. kr., hvis der regnes medde priser på CO2-kreditter, der er anvendt i af-talen med Grønland. I mellemtiden er prisenfaldet så det er nok nærmere 1 mio. kr., men deter som sagt ikke en situation vi regner med atkomme i.4
12. maj 2011Side 5 af 8
Såfremt mankoen stiger i forhold til, hvad derer forudsat er det aftalt, at staten dækker udgif-ten forbundet hermed.Grunden til at regeringen har accepteret dennedel af aftalen er, at der eksisterer en rammeafta-le fra 2001 om ratifikation af Kyotoprotokollenindgået mellem regeringen og hjemmestyret.Denne aftale efterlader fortolkningsrum ift,hvorvidt Grønland har det fulde ansvar for re-duktionsindsatsen.Baseret på drøftelserne med Grønland, der bl.a.har inddraget rammeaftalen fra 2001, syntes re-geringen, at den foreliggende aftale med Grøn-land er pragmatisk og fornuftig.Aftalen sikrer, at vi nu har håndteret den grøn-landske kyotomanko på en god måde og kan sefremad. Det understreges således i aftalen, atden ikke har præjudicerende virkning ift indgå-else af en eventuel kommende klimaaftale medgrønlandsk deltagelse.Den tekniske side af sagen og grunden til, atFinansudvalget har fået forelagt aktstykke er, ataftalen er indgået med forbehold for bevilgendemyndigheders godkendelse. Det skyldes, at deter vurderet, at der kræves særskilt hjemmel til
5
12. maj 2011Side 6 af 8
at sælge kreditterne og optage den indtægt, derer forbundet hermed på finansloven.Aktstykket vedrører hjemmelsspørgsmåleti2012,hvor der efter aftalen skal modtages før-ste andel af betalingen fra selvstyret. Der er påforslag til finansloven for 2013 taget højde foraftalen og etableret hjemmel til at modtage denresterende del af betalingen i 2013 og 2014.Jeg håber, at dette har gjortkyotomankoaftalenmere klar.Samarbejdsaftalen om klimaforhandlingerneJeg går nu videre tilsamarbejdsaftalen.Denneaftale peger fremad og skal styrke rammerne fordet konstruktive samarbejde mellem regeringenog Grønland i de internationale klimaforhandlin-ger under FN’s klimakonvention.Der er tre overordnede formål med samarbejdsaf-talen:1. Konsultation og inddragelse af selvstyret iforhandlingsprocessen2. Informationsadgang for selvstyret3. Synliggørelse af Grønland i forhandlinger-ne
6
12. maj 2011Side 7 af 8
Grønland har overtaget sagsområdet klima, hvil-ket betyder, at selvstyret har kompetence til atfastlægge Grønlands klimapolitik.I de internationale FN-forhandlinger deltagerGrønland dog fortsat som en del af KongerigetDanmarks forhandlingsdelegation. Det skyldesbl.a. at Grønland udenrigspolitisk er en del afKongeriget Danmark og som sådan statsretligtikke kan optræde som en selvstændig aktør i deinternationale forhandlinger.Rent formelt set er samarbejdsaftalen mellem re-geringen og selvstyret indgået i henhold til selv-styrelovens § 13. Denne paragraf siger, at der kanfastlægges særlige samarbejdsregler vedrørendeforhandlinger om folkeretlige aftaler, der har sær-lig betydning for Grønland.Samarbejdsaftalen er den første af sin art, derindgås med udgangspunkt i selvstyreloven. Jegsynes det er glædeligt, at vi med aftalen har lagtet formelt fundament for et konstruktivt og tætsamarbejde om klimaforhandlingerne. Det kon-krete samarbejde er allerede i gang.Aftalen fastlægger principper for samarbejdetmellem Grønland og Danmark om klimaforhand-lingerne, herunder forhold vedrørende konsultati-on og inddragelse i forhandlingsprocessen, delta-gelse i den danske delegation i forbindelse med7
12. maj 2011Side 8 af 8
EU-koordinationsmøder, samt informationsad-gang og synliggørelse af Grønland i forhandlin-gerne.Aftalen har som udgangspunkt ingen økonomi-ske implikationer for det dansk grønlandskeforhold. Den vedrører alene samarbejdsrelatio-nerne mellem Danmark og Grønland.Jeg håber, at dette har opklaret indholdet isamarbejdsaftalenog at forskellen mellem deto aftaler også er blevet klarere.
Tak.
8
