Aktstk. 27 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om talepapir fra samråd om aktstk. 27 den 23/11-12, jf. aktstk. 27

TalepapirSamrådsspørgsmål A om aktstykke om kreditfacilitet til SASJeg vil selvfølgelig meget gerne redegøre for indholdet aktstykket og vil gøredet i en rækkefølge, der svarer til de spørgsmål, som udvalget har stillet.For at kunne svare på spørgsmålene på en ordentlig måde indeholder min re-degørelse visse oplysninger, der er fortrolige. Det gælder navnlig forhold ved-rørende de private banker, men også de forhandlinger, der førte frem til detresultat, der blev præsenteret sidste mandag. Jeg håber, at udvalget vil respek-tere fortroligheden.[Indledendebemærkninger]Inden jeg giver mig i kast med selve aktstykket, vil jeg gerne overordnet fortæl-le om den proces, der er gået forud for SAS’ præsentation af planen 4 Excel-lence Next Generation.Som SAS har oplyst, startede arbejdet med den nye plan i april. Det skete påbaggrund af en udvikling, der i løbet af 2. halvår 2011 og starten af 2012 blevstadig mere negativ.Den nye plan blev præsenteret for de statslige ejere og bankerne umiddelbartfør sommerferien. I samme forbindelse kom SAS op med ideen om, at destørre aktionærer og bankerne i fællesskab skulle stille en ny kreditfacilitet tilrådighed. Formålet med kreditfaciliteten var at skabe sikkerhed for selskabetsfinansielle beredskab i hele den periode, hvor den nye plan skal gennemføres,idet selskabets eksisterende kreditfacilitet stod til at forsvinde seneste somme-ren 2013.[Fortroligeoplysninger udeladt]Herefter blev der gennemført et langt forhandlingsforløb mellem bankerne,staterne, Wallenbergstiftelsen og SAS. På flere tidspunkter så det nærmesthåbløst ud at få parterne til at enes om en fælles løsning. Og efter min opfat-telse er den løsning, som vi med aktstykket har bedt om udvalgets tilslutningtil, reelt den eneste mulige. Selv en marginal afvigelse ville med stor sikkerhedhave betydet, at en eller flere af parterne ville have været sprunget fra.

[Fordeling af forpligtelser mellem stater, banker og andre]Den løsning, der viste sig mulig, indebærer som oplyst i aktstykket, at der stil-les en kreditfacilitet på 3½ mia. SEK til rådighed for SAS med en løbetidfrem til 31. marts 2015.Heraf udgør den danske stats andel 500,5 mio. SEK eller ca. 435 mio. kr. Detsvarer til 14,3 pct. af den samlede facilitet og modsvarer dermed vores ejeran-del af SAS.Tilsvarende har den norske stat en andel på 14,3 pct. og den svenske stat en på21,4 pct., således at staterne tilsammen står for 50 pct. af faciliteten. KAW,der står for Wallenbergstiftelserne, har en andel på 7,6 pct., hvad der ogsåmodsvarer deres ejerandel af SAS.Udover de fire store aktionærer havde SAS i marts 2012 over 60.000 små akti-onærer, der generelt har meget små aktieposter. Den 5. største aktionær harsåledes en ejerandel på 1,5 pct. Det ville på den baggrund ikke have praktiskmuligt at få bidrag fra andre end de fire største aktionærer.Det er i den forbindelse ikke atypisk, at store og langsigtede aktionærer trædertil, når børsnoterede selskabet kommer i vanskeligheder, uanset at også desmå aktionærer for en fordel ud af det.Hvis alle aktionærer skulle have bidraget, kunne det kun være sket ved en for-tegningsretsemission som dem, der blev gennemført i 2009 og 2010. Men dethavde jo så haft den konsekvens, at bankerne var sluppet af krogen.Nu bidrager 7 af SAS oprindeligt 8 banker med en andel på 42,4 pct. af densamlede kreditfacilitet. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at sta-terne, KAW og bankerne deltager i kreditfaciliteten på nøjagtigt samme vilkår.Alle får samme andel af gebyrer og renter, og alle har den samme andel af ri-sikoen.I forhold til bankernes andel af den samlede facilitet er den et resultat af deforhandlinger, der har været gennemført. Forhandlingsresultatet må bl.a. ses ilyset af følgende.Da SAS lige før sommerferien præsenterede modellen med en ny, fælles kre-ditfacilitet, havde SAS ikke trukket på den på det tidspunkt eksisterende kre-ditfacilitet, hvorfor bankerne ikke var eksponerede over for SAS.[Fortroligeoplysninger udeladt]

[Er4 Excellence Next Generation holdbar]Lad mig nu vende mig mod SAS’ nye plan 4 Excellence Next Generation.Jeg kan ikke garantere, at der nu er sikkerhed for, at SAS ikke igen kan kommei problemer. Men jeg kan forsikre om, at vi sammen den svenske og den nor-ske regering har foretaget en meget grundig vurdering af den plan, som SAS’ledelse har fremlagt. I det arbejde har vi haft bistand af Goldman Sachs, og vihar haft fuld adgang til at stille spørgsmål og udfordre de forudsætninger ogantagelser, som planen hviler på.Ligeledes har bankerne også haft en uafhængighed rådgiver, der har kiggetSAS dybt i kortene.Det første, der er blevet vurderet er, om de omkostningsbesparelser, der erforudsat er realistiske. Det vurderer vi, at de er.Der har selvfølgelig knyttet sig stor usikkerhed til muligheden for at reducereomkostningerne til det flyvende personale. Tidligere forsøg på at indgå nyeoverenskomster har vist, at medarbejderne forståeligt nok har vanskeligt vedat afgive rettigheder, som de har opnået gennem helt normale forhandlingermed tidligere ledelser.Men hvis SAS skal blive konkurrencedygtig, var der ingen anden vej end fågjort op med de løn- og ansættelsesvilkår, der stammer fra monopoltiden,hvor flyrejser var luksus, og ingen bekymrede sig synderligt om omkostnin-gerne. Derfor valgte vi – sammen med de andre stater og bankerne – at gøredet til en forudsætning for den nye kreditfacilitet, at der var indgået nye over-enskomster, der gav de besparelser, som SAS’ ledelse havde forudsat i deresplan.Her vil jeg godt understrege, at det er SAS’ ledelse, der har vurderet, at nyeoverenskomster var en forudsætning for at gøre selskabet konkurrencedygtigt,og fastlagt de ændringer, der skulle til. Men da hverken banker eller stater kanunderstøtte et selskab, der ikke er konkurrencedygtigt, var det en problemstil-ling, var vi nødt til at forholde os til dette element planen.Det lykkedes SAS at opfylde denne betingelse i starten af ugen, og det er vur-deringen, at omkostningerne til det flyvende personale nu vil komme til at lig-ge på et niveau, der er sammenligneligt med konkurrenternes. Og det handlerikke kun om løn, men også pensioner og større fleksibilitet i arbejdstilrette-læggelsen.For de øvrige besparelsestiltag gælder, at de nok er voldsomme, men at de lig-ger inden for ledelsens kontrol. Det gælder fx reduktionen og centraliseringenaf de administrative funktioner. Der knytter sig også en vis implementerings-

risiko til disse tiltag, men som jeg vil vende tilbage til, har SAS faktisk i de se-nere år leveret de omkostningsbesparelser, som de havde stillet i udsigt.For det andet er de forudsætninger, som SAS’ plan i øvrigt er baseret på, ble-vet vurderet. Det gælder navnlig den forventede udvikling i billetpriserne, somvar det afgørende punkt, hvor de tidligere planer viste sig ikke at holde, hvil-ket jeg også vender tilbage til. I den nye plan forudsættes, at enhedsindtægtenfalder med [fortroligoplysning udeladt]pct. årligt i de næste par år, hvorefter denårlige reduktion flader ud.Dette skal ses i lyset af, at det gennemsnitlige fald i enhedsindtægten har væretca. 5 pct. i de seneste 3-4 år. Så det er vurderingen, at SAS her har lagt sig iden konservative ende.Alt i alt er det vurderingen, at SAS med den nye plan med rimelig sikkerhed vilkunne opnå det mål for indtjeningen, som de selv har fastsat. Målet er, at re-sultatet før finansielle omkostninger og skat skal udgøre 8 pct. af omsætnin-gen, eller svarende til ca. [fortroligoplysning udeladt]mia. SEK. Desuden er derblevet gennemført følsomhedsanalyser, der viser, at SAS vil kunne stå på egneben, selv hvis planen ikke gennemføres fuldt ud, og resultatmålet derfor ikkehelt realiseres.Det giver endeligt grund til en vis optimisme, at SAS i 3. kvartal opnåede et re-sultat før skat på ca. 550 mio. SEK. Nu skal SAS tjene mange penge i 3. kvar-tal på af sæsonvariationer, men det indikerer trods alt, at selskabet med deyderligere besparelser vil kunne nå det nødvendige indtjeningsniveau.[Er SAS gjort klart til salg og er der potentielle købere]SAS’ plan og staternes deltagelse i kreditfaciliteten har været en forudsætningfor, at vi overhovedet i dag har et SAS. Og det er også en forudsætning for, atman kan overveje, om den nuværende ejerstruktur nødvendigvis er den bed-ste.Som I sikkert har bemærket, har både den svenske og den norske regering in-den for den sidste uge gentaget deres stærke ønske om at sælge deres aktiepo-ster i SAS. Selv synes jeg, at fokus nu må være på at få gennemført hele SAS'plan og så i øvrigt få skabt lidt ro om selskabets virksomhed.Når det så er sagt, er vi naturligvis nødt til at tage bestik af meldingerne fra deto andre regeringer. I den forbindelse er der navnlig et hensyn, der tæller forregeringen. Nemlig, hvordan kan vi medvirke til, at der er så mange og så go-de flyforbindelser ud af Københavns Lufthavne som muligt. Både fordi detgavner erhvervslivet, og fordi det bidrager til beskæftigelsen.

Men vi må også erkende, at vi med en ejerandel på 14,3 pct. ikke selv kan kon-trollere, hvad der kommer til at ske. Så derfor er det regeringens indstilling, atvi er nødt til at forsætte den åbne dialog, vi har haft med vores skandinaviskekollegaer, og så må vi se, hvor det fører os hen.Men under alle omstændigheder forudsætter det, at der er potentielle købere.Om det er tilfældet, ved jeg ikke i dag. Sandsynligheden er imidlertid oplagtstørre i dag end for en uge siden.[Hvor er SAS ikke som forventet i 2010 blevet konkurrencedygtigt]Lad mig til sidst vende mig mod spørgsmålet om, hvorfor vi kun 2½ år, efterat SAS sidst fik tilført kapital, står i en situation, hvor staterne igen må bidragetil at redde SAS.Det spørgsmål har Finansministeriet og de andre stater selvfølgeligt ogsåspurgt sig selv og fået analyseret.Problemet har ikke været, at SAS ikke har gennemført de omkostningsbespa-relser, som de havde stillet i udsigt. Inden for en forskel på nogle få pct. harSAS således overordnet opnået den samlede effektiviseringsgevinst, der varforudsat i planen Core SAS.Bryder man det ned, er målene ikke nået på alle områder, men omvendt er detlykkedes at finde yderligere besparelser andre steder.Der, hvor man tog fejl, var udviklingen i billetpriserne. Mens det i 2010 blevforventet, at billetpriserne fra 2011 og frem ville udvise en svag stigning, blevde ved med at falde. Indtægten pr. udbudt sædekilometer er således i gennem-snit faldet med ca. 5 pct. gennem de seneste år.Med en årlig omsætning på omkring 40 mia. SEK betyder et sådant fald over 2år, at der ”mangler” ca. 4 mia. kr. på bundlinjen. Og det er forskellen mellemet profitabelt SAS, og det SAS der igen er løbet ind i finansielle vanskelighe-der.Faldet i enhedsindtægten kan henføres til to forhold. Dels har SAS historiskhaft en markant højere enhedsindtægt end konkurrenterne. Denne forskel ernu blevet mindsket. Dels har hele den europæiske luftfartsindustri mærket defaldende billetpriser.Selskaber som Spanair, Malev, Cimber-Sterling og Skyways er gået konkurs i2012, mens selskaber som KLM-Air France og Lufthansa kæmper med mang-lende indtjening. Og for godt en uge siden blev der offentliggjort en spareplan