V 64 Om job og uddannelse til de unge.

Samling: 2011-12
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
15-05-2012
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, - at regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) arbejder for at skabe vækst og nye arbejdspladser til unge. Dette skal sikre, at de langsigtede konsekvenser af krisen begrænses – både for den enkelte og for samfundet. Energiaftalen og kickstart af dansk økonomi er eksempler herpå; - at regeringen arbejder for, at flere arbejdsløse får et kompetenceløft eller kommer i job, især unge. Dette skal bl.a. ske, ved at flere ufaglærte unge får en relevant kompetencegivende uddannelse, at flere arbejdsløse unge faglærte og ufaglærte får relevant efteruddannelse, og at flere arbejdsløse unge kommer i jobrotation; - at regeringen arbejder for, at erhvervsuddannelserne skal være mere attraktive, at der skabes flere uddannelsespladser til unge og en uddannelsesgaranti på erhvervsuddannelser – med sikkerhed for praktikpladser; - at frafaldet på ungdomsuddannelserne skal nedbringes, samtidig med at målsætningen om, at 95 pct. gennemfører en ungdomsuddannelse og 60 pct. gennemfører en videregående uddannelse, understøttes.
Afstemning:
V 64 vedtaget med 58 stemmer (S, RV, SF og EL) mod 48 (V, DF, LA og KF). V 65 er dermed bortfaldet.
Fremsat under: