Spm. nr. US 148

Tak for det. Der har atter været nogle sager i pressen om elever, som er blevet groft chikaneret, og i de seneste tilfælde endda med vold, som er endt med en domfældelse. Men forbryderspirerne vender jo ofte tilbage til skolerne, og offerets familie må i nogle tilfælde så flytte deres barn. Det er jo ikke rimeligt, finder vi i Dansk Folkeparti. I bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, nr. 320, er der beskrevet en række sanktionsmuligheder, men de er åbenbart ikke gode nok, siden vi gentagne gange får disse sager oprullet i pressen. Så mit indledende spørgsmål er: Vil ministeren derfor give skoleledere bedre mulighed for f.eks. bortvisning i længere tid end 5 dage eller skærpe muligheden for at flytte en elev til en anden skole, eller er der andre skærpende sanktionsmuligheder?

Ministeren.

Jeg så også den pågældende sag i fjernsynet i går aftes, men jeg kender ikke mere til den end det, der var i fjernsynet, så derfor er det svært for mig at kommentere den konkrete sag.

Men det er faktisk sådan, at vi for et par år siden skærpede bekendtgørelsen om god ro og orden, netop fordi der var nogle andre eksempler fra skoler, hvor der ikke var tilstrækkelige redskaber til, at man ved grove tilfælde kunne gribe ind, herunder flytte elever, hvis man vurderede, at det var nødvendigt for netop at give god ro og orden – også for de elever, der måtte være blevet udsat for noget – så de følte sig trygge ved at gå i skole.

Derfor synes jeg, at det måske er nyttigt, at jeg bare lige kort nævner den paragraf, der er i bekendtgørelsen om god ro og orden, som var den skærpelse, der kom. Den tager netop højde for den bekymring, som ordføreren har. Der står, at det er sådan, at i særlig grove tilfælde eller gentagelsestilfælde kan skolens leder med tilslutning fra lederen ved den nye skole iværksætte overflytning uden elevens og forældrenes tilslutning. Der er selvfølgelig ikke taget konkret stilling til, hvad det er for en type overgreb. Men det var lige præcis den skærpelse, der kom, da vi kiggede på den for et par år siden, altså at i særlig grove tilfælde kan man iværksætte en handling med det samme, netop af hensyn til at den eller de elever, eller hvem det nu er, der har været udsat for et groft overgreb af den ene eller den anden art, kan føle sig tryg ved at være der.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg vil selvfølgelig heller ikke have, at ministeren tager stilling til en enkelt sag. Det her er en principiel stillingtagen. Og tak for svaret. Jeg kender også godt bekendtgørelsens formuleringer. Den er glimrende, og alligevel er der jo nogle problemer, for igen og igen ser vi de her tilfælde.

Nu vil ministeren lave en folkeskolereform sammen med forligspartierne, og skoleledelsen er jo et af indsatsområderne. I Dansk Folkeparti ser vi gerne, at skolelederne får reelle lederbeføjelser på en lang række områder. Ville det så ikke være klogt, at vi lige kigger på de her sanktionsmuligheder og eventuelt skærper dem, så vi fremover kan undgå disse kedelige sager, som går i hårdknude på den ene eller den anden måde, hvor politi og myndigheder bliver inddraget? Det vil vi da nok anbefale ministeren.

Ministeren.

Jeg vil selvfølgelig altid lytte til, hvilke forslag ordføreren måtte komme med for at skærpe dem. Men der er faktisk sket en skærpelse, som gør, at hvis man vurderer, at det er særlig grove tilfælde, kan man flytte eleven til en anden skole, også uden forældrenes samtykke. De skal selvfølgelig orienteres om det, sådan er det. Så jeg synes, det er svært at se, hvad vi yderligere kan gøre, for i sidste ende handler det jo om at give redskaber til, at man lokalt kan træffe beslutning. De redskaber er der. Om man så vælger at bruge dem, er jo en anden sag.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det sidste er jo det afgørende, altså om de så vælger at bruge de redskaber, og det gør de så åbenbart ikke. Jeg ved jo, at ministeren selv har været optaget af det her. Allerede i 2008 lavede hun et beslutningsforslag om det, et forslag om skærpede sanktionsmuligheder. Men det er, som om de ikke bliver benyttet. »I grove tilfælde« kan jo tolkes i ret mange retninger. I den konkrete sag er det ret groft, og alligevel bliver eleven ikke flyttet, men offerets familie bliver næsten tvunget til at flytte barnet, og det kan simpelt hen ikke være rigtigt. Derfor bliver vi jo nødt til at gøre et eller andet. Mener ministeren virkelig, at bekendtgørelsen er god nok? Er det skolelederen, der ikke benytter sig af det? Kan vi ikke gøre noget fra Folketingets side? Er det ikke vores opgave som politikere at sørge for, at offeret altid blive beskyttet?

Ministeren.

Det, der altid er dilemmaet, er jo, at der ligger konkrete sager bag, og i det her tilfælde strammede man – i øvrigt med bred opbakning – bekendtgørelsen for et par år siden. Jeg har ikke mulighed for at gå ind i den konkrete sag, for jeg kender ikke til den andet end det, der har været i medierne, men den dialog, der bl.a. har været her – den opmærksomhed, der har været i medierne – har i hvert fald gjort det tydeligt, at der intet er i regelgrundlaget, der forhindrer en skole i at træffe beslutninger, som også betyder, at man i særlig grove tilfælde kan flytte en elev til en anden skole, også uden forældrenes samtykke. Derfor vil jeg bare gentage mit tilbud til Dansk Folkeparti om, at man jo altid er velkommen til at komme med forslag til, hvor der skal ske nogle ændringer eller skærpelser. Men jeg har svært ved at se, at det er bekendtgørelsen, der forhindrer, at man kan træffe de fornødne beslutninger ved grove overgreb af hensyn til at beskytte en elev, som er kommet i virkelig alvorlig klemme og føler sig ekstrem utryg ved at gå i skole.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til børne- og undervisningsministeren er fra hr. Peter Juel Jensen. Værsgo.