Spm. nr. S 96

42) Til beskæftigelsesministeren af:

Christian Juhl (EL):

Hvis reglerne for tildeling af seniorførtidspension er identiske med reglerne for almindelig førtidspension, finder ministeren det i givet fald rimeligt, at mange mennesker vil få ødelagt deres økonomi som følge af tilbagetrækningsreformen?

Spm. nr. S 96

42) Til beskæftigelsesministeren af:

Christian Juhl (EL):

Hvis reglerne for tildeling af seniorførtidspension er identiske med reglerne for almindelig førtidspension, finder ministeren det i givet fald rimeligt, at mange mennesker vil få ødelagt deres økonomi som følge af tilbagetrækningsreformen?

Spm. nr. S 96

42) Til beskæftigelsesministeren af:

Christian Juhl (EL):

Hvis reglerne for tildeling af seniorførtidspension er identiske med reglerne for almindelig førtidspension, finder ministeren det i givet fald rimeligt, at mange mennesker vil få ødelagt deres økonomi som følge af tilbagetrækningsreformen?

Spm. nr. S 96

42) Til beskæftigelsesministeren af:

Christian Juhl (EL):

Hvis reglerne for tildeling af seniorførtidspension er identiske med reglerne for almindelig førtidspension, finder ministeren det i givet fald rimeligt, at mange mennesker vil få ødelagt deres økonomi som følge af tilbagetrækningsreformen?

Værsgo til hr. Christian Juhl.

Tak for det. Først tillykke til ministeren med det nye job. Jeg kunne dog godt ønske mig, at fru Mette Frederiksen var blevet arbejdsminister og ikke kun – i gåseøjne – beskæftigelsesminister. Sproget har jo mange nuancer.

Spørgsmålet lyder: Hvis reglerne for tildeling af seniorførtidspension er identiske med reglerne for almindelig førtidspension, finder ministeren det i givet fald rimeligt, at mange mennesker vil få ødelagt deres økonomi som følge af tilbagetrækningsreformen? Det er altså underforstået, at nogle så vil ryge ned i det sorte hul.

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil indledningsvis sige, at hvis hr. Christian Juhl ønsker at kalde mig arbejdsminister, er spørgeren meget, meget velkommen til det. Man plejer jo at sige, at kært barn har mange navne, og derfor kan jeg sagtens fungere med forskellige titler.

Men som det er spørgeren bekendt – og det har allerede været belyst i ét spørgsmål her i dag – har valgresultatet udartet sig på den måde, at der er et flertal i det nyligt sammensatte Folketing for den tilbagetrækningsaftale, der blev indgået mellem den tidligere regering, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Det fremgår af tilbagetrækningsaftalen, at forligspartierne er enige om, at der skal indføres en seniorførtidspensionsordning. Ifølge aftalen skal mennesker, der er nedslidt efter et langt arbejdsliv, således sikres en enkel og hurtig adgang til førtidspension, når de er mindre end 5 år fra folkepensionsalderen. Forligspartierne har ønsket, at der skal være tale om en mere simpel sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension. I afgørelsen skal kommunen lægge vægt på de foreliggende oplysninger, og der skal ikke gennemføres arbejdsprøvning m.v. Kommunen træffer afgørelse ud fra en socialfaglig vurdering af, om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat. Selve kriteriet for tilkendelse af førtidspension er derfor uændret. Personer, der tilkendes førtidspension efter ansøgning via reglerne om seniorførtidspension, vil modtage førtidspension med samme satser og under samme øvrige betingelser som andre. For de mennesker, der ikke vil kunne tilkendes en førtidspension – også i fremtiden – er der jo stadig væk mulighed for visitation til fleksjob eller ansættelse i særlige seniorjob, hvor udgangspunktet er, at ansættelsen sker til overenskomstmæssig løn.

Værsgo til spørgeren.

Men er det ikke rigtigt forstået, at der sandsynligvis vil være et eller andet antal mennesker, som mister deres efterløn, og som ikke vil kunne få en seniorførtidspension?

Ministeren.

Jo, det vil der givet være, og jeg forstår også forligspartierne sådan, at det er tænkt ind i den aftale, der er, altså at der vil være en stor gruppe mennesker, som sikkert vil kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, og så vil der være en lille andel, der vil kunne få en seniorførtidspension, og som har behov for det, og så vil der være en gruppe derimellem, og det er en gruppe mennesker, som ligger mig meget på sinde, og som jeg håber at et samlet Folketing vil bruge kræfter på at finde løsninger for. Jeg antager, at det er sådan, at når en række partier kan lave en tilbagetrækningsreform, kan de samme partier også bakke op om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der sikrer, at seniorer faktisk kan blive på det danske arbejdsmarked.

Min egen holdning er den, at der er et uopdyrket land for det, man kan kalde seniorjob og et reelt seniorarbejdsmarked. Jeg tror, det er vigtigt, at man ikke nødvendigvis skal have særlige vilkår, fordi man når en vis alder. Masser af mennesker kan godt arbejde, også selv om de når en vis aldersgrænse. Men der er selvfølgelig mennesker, for hvem en bliven på arbejdsmarkedet nødvendiggør, at vi tager nogle særlige hensyn, og det glæder jeg mig til diskussionen af her i Folketinget.

Værsgo til spørgeren.

Her er så et sidste spørgsmål: Jeg forstår, at vi er enige om, at der er tale om en reel forringelse for de folk, der mister deres efterløn og så måske slet ikke kan få en seniorførtidspension i stedet for. Jeg er jo glad for at høre, at de så måske kan få en ny mulighed. Er det muligt at sige, hvor mange ministeriet tror vil blive ramt af den her regel, og i givet fald om initiativet til at få seniorerne ud på arbejdsmarkedet bliver en del af tilbagetrækningsreformen eller en særlig lov?

Ministeren.

Der er i tilbagetrækningsreformen ikke lagt op til at fokusere på udviklingen af et nyt seniorarbejdsmarked og sikre, at folk faktisk kan blive på arbejdsmarkedet. Det er til gengæld noget, der ligger den nye regering rigtig meget på sinde, at de mennesker, der af forskellige årsager ønsker at blive eller nu skal blive på arbejdsmarkedet, faktisk også får muligheden derfor. Det, vi måske kan lune os en lille smule ved, er, at når man bevæger sig rundt på de danske arbejdspladser, møder man jo faktisk ret ofte seniorer eller folk, der nærmer sig en senioralder, og hører, at de faktisk ønsker at blive på arbejdsmarkedet, hvis vi som samfund ellers evner at indrette arbejdspladser, der er så rummelige, at alle kan få lov til at blive.

Som jeg sagde før, regner jeg sådan set med, at de partier, som oprindelig har udtænkt en tilbagetrækningsreform, vil udvise samme iver og samme samarbejdsånd for at sikre, at de mennesker ikke bliver ladt i stikken. For det kan vi selvfølgelig ikke være bekendt.

Spørgeren har faktisk en mulighed mere for at stille spørgsmål. Værsgo.

Jeg vil da sige, at jeg beundrer beskæftigelsesministerens optimisme over for de forligspartier, der er der, og jeg ønsker hende held og lykke. Ellers må vi prøve at se at finde et andet flertal, og jeg vil gerne sige tak for beskæftigelsesministerens svar.

Ønsker ministeren en replik?

Man siger jo, at håbet er lysegrønt, og jeg vil tillade mig at lægge til grund, at når et flertal af Folketingets partier har kunnet fremlægge en tilbagetrækningsreform af den kaliber, som der er tale om, så vil man selvfølgelig med samme engagement kaste sig over udviklingen af det danske arbejdsmarked, så der reelt bliver brug for alle og også plads til alle dem, der nu skal blive nogle flere år på arbejdsmarkedet.

Tak til spørger og minister.

Vi fortsætter med spørgsmål 43, og det er igen et spørgsmål til beskæftigelsesministeren. Det er stillet af hr. Jørgen Arbo-Bæhr, og det er nr. S 100.

Tak til spørger og minister. Vi fortsætter med spørgsmål 43, og det er igen et spørgsmål til beskæftigelsesministeren. Det er stillet af hr. Jørgen Arbo-Bæhr, og det er nr. S 100.