S 472 - 2011-12 - Endeligt svar på S 472: Vil ministeren tage initiativ til at modernisere lovgivningen om f.eks. børnetilskud og øvrig lovgivning, der fastsætter ydelser til enlige forsørgere?

Svar:Det er regeringens opfattelse, at sociale ydelser skal forbeholdes de borge-re, der har ret til og behov for hjælpen. De ydelser, der er målrettet enlige –herunder enlige forsørgere, skal kun udbetales til dem, der opfylder betingel-serne.Regeringen har ikke tolerance over for socialt bedrageri og vil sætte hårdtind over for snyd med sociale ydelser.I begrundelsen for spørgsmålet er der henvist til, at det gældende regelsætefter spørgerens opfattelse er forældet vedr. afgrænsningen af enlige.Det er kommunerne, der træffer afgørelse i sager om borgernes ret til socia-le ydelser, herunder særlige ydelser til enlige forsørgere som fx børnetilskud.Borgerne har mulighed for at klage over kommunens afgørelse, hvis borge-ren mener, at afgørelsen er truffet på et forkert eller utilstrækkeligt oplys-ningsgrundlag.Det er meget vanskeligt at opstille helt faste og objektive rammer for vurde-ringen af, om en person er enlig eller samlevende, da sådanne faste rammerlet kan omgås eller få en utilsigtet virkning.

Og det er nødvendigt med en konkret individuel vurdering, således at dernetop kan skabes rum til mange forskellige samlivs- og bopælsformer.Der er efter reglerne i dag en række forskellige faktorer, der kan indgå ikommunernes vurdering af, om en borger er enlig. Det kan være spørgsmålom, hvorvidt parterne har fælles økonomi, fælles husholdning, gensidighjælp til husholdning, omstændigheder omkring sygdom, fællesbørn og enrække andre forhold. Samtidig skal parternes egen beskrivelse af forholdetindgå i vurderingen.Jeg har forståelse for, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at over-skue, hvordan de forskellige oplysninger i en sag skal vægtes i den samledeindividuelle vurdering. Det er også på denne baggrund, at kommunerne harpligt til at inddrage borgernes egne oplysninger og til at overholde de forvalt-ningsmæssige krav til fx partshøring og begrundelse, inden kommunen træf-fer afgørelse i en konkret sag. Kommunerne har desuden en forpligtelse til atvejlede borgerne om reglerne og gældende praksis for, hvornår en personskal anses som enlig eller samlevende.