Skatteudvalget 2011-12
S 459
Offentligt
STATSMINISTERIETCHRISTIANSBORGPrins Jørgens Gård 11, 1218 København KTelefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
Dato: 4/11-2011J.nr.:5285-0002
FolketingetLovsekretariatet
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 459 stillet af Peter Christensen (V)
Spørgsmål nr. S 459:
»Kan statsministeren bekræfte sine udtalelser i Børsen den 21. oktober 2011 om, atskatter og afgifter ikke kan stige mere end 5 mia. kr. i denne valgperiode, og hvordanskal denne udtalelse tolkes i relation til videreførelsen af et skattestop? «Svar:
Af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fremgår det klart og tydeligt,at regeringen blandt andet vil finde ekstra finansiering inden for en ramme på 5 mia.kr. ved øgede skatter og afgifter. Ligesom det også fremgår, at regeringen vil fremsæt-te forslag til en betalingsring i Hovedstadsområdet, der forventes, at indbringe indtæg-ter på ca. 2 mia. kr.De øgede skatter og afgifter på 5 mia. kr. fremgår også af regeringens oplæg til finans-lov for 2012 ”Ansvar og handling”, hvor skatter og afgifter varigt øges med 5 mia. kr.Forhøjelsen af statens indtægter anvendes til at skabe et råderum, så der kan gennem-føres forbedringer af blandt andet velfærd, social indsats samt et løft i uddannelserneog forskningsindsatsen. Det var naturligvis de 5 mia. kr., som jeg sigtede til i mit svartil Børsen d. 21. oktober 2011.Men herudover fremgår det også klart af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der stårsammen”, at regeringen blandt andet vil tage en række initiativer i forbindelse med engrøn omstilling, hvor en omlægning af skatter og afgifter skal sikre, at der skabes derette incitamenter til at tænke og handle grønt. Fx vil regeringen – fuldstændig somVK-regeringen – sikre, at statskassen ikke mister indtægter, efterhånden som kul, olieog gas fases ud.
-2-
Hertil kommer, at der i de kommende år vil ske en række skattestigninger, der følgeraf beslutninger som VK-regeringen traf med Genopretningsaftalen og Forårspakke 2.0mv.Det er således klart, at den nuværende regering ikke har et skattestop. Men realiteten erogså, at det skattestop, som VK-regeringen introducerede i 2001, reelt er blevet afskaf-fet for flere år siden af VK-regeringen selv, jf. den lange række af skatter og afgiftersom VK-regeringen hævede i forbindelse med Forårspakke 2.0, Serviceeftersyn afForårspakke 2.0, Genopretningsaftalen og Finansloven for 2011, jf.bevarelse afspørgsmål nr. S 458 af 31. oktober 2011.Med ophævelsen af skattestoppet kan danskerne se frem til en mere målrettet og intel-ligent skattepolitik, som vil bidrage til at opfylde regeringens mål om forbedring afvelfærd og tryghed i Danmark.
Med venlig hilsen
Helle Thorning-Schmidt