MINISTEREN
Lovsekretariatet
Folketinget
Dato
J. nr.
10. september 2012
2012-2689
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Folketingsmedlem Ellen Trane Nørby (V) har den 4. september 2012 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 3998:
Vil ministeren i relation til svar på spørgsmål nr. S 3918 redegøre for, om det er
trafiksikkerhedsmæssige forhold eller udelukkende politisk modstand, der lig-
ger til grund for, at der ikke kan skiltes til den 4-hængelåssikrede rasteplads,
der som den eneste indtil nu er oprettet i Danmark, og mener ministeren, at det
er politisk tilfredsstillende, at når der ikke skiltes, så risikerer man, at der er
mange chauffører, som ikke får viden om muligheden for sikker parkering?
Svar:
Som nævnt i mit svar på spørgsmål nr. S 3918 har Vejdirektoratet oplyst, at
problemstillingen vedrørende afmærkning af sikrede rastepladser er under be-
handling i det fælles europæiske konventionsarbejde om vejafmærkning, der
foregår i FN-regi. Problemstillingen er taget op på baggrund af de europæiske
projekter om sikre rastepladser.
Jeg finder det fortsat hensigtsmæssigt, at konventionsarbejdet kommer længe-
re i den fælles afklaring, inden vi forholder os til eventuel afmærkning af sikre-
de rastepladser.
Med venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen