Retsudvalget 2011-12
S 360
Offentligt
1035466_0001.png
MINISTEREN
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Dato
J. nr.
31. oktober 2011
2011-3565
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Folketingsmedlem Karen Jespersen (V) har den 26. oktober stillet mig følgende
spørgsmål nr. S 360, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 360:
"Hvornår vil ministeren nedbringe antallet af alvorlige trafikulykker ved at
gennemføre kravet om alkolåse i alle biler, sådan som det er fremsat af
Socialdemokraterne i B 244 i samlingen 2009-10?”
Svar:
Jeg har selvfølgelig som udgangspunkt sympati for forslag, som kan bringe
antallet af alkoholrelaterede ulykker ned.
Der er også i landene omkring os fokus på det færdselssikkerhedsmæssige
problem som spirituskørsel udgør. Eksempelvis fremgår det af EU's ”Road
Safety Action Plan 2011-2020” at Kommissionen vil undersøge muligheden for
at gøre brugen af alkolåse obligatorisk i forbindelse med erhvervskørsel.
Regler om bilers udstyr fastsættes i EU, og et eventuelt krav om alkolåse i alle
nye biler skal derfor i givet fald også fastsættes på EU plan. I vurderingen af et
forslag om alkolåse i biler vil det blive tillagt betydning, hvorvidt forslaget er
omkostningseffektivt ud fra en samfundsøkonomisk vurdering.
Folketinget vedtog lov nr. 716 af 25. juni 2010, som åbner mulighed for at
alkolåse kan bruges i sanktionssystemet for bilister dømt for spirituskørsel.
Denne ændring af færdselsloven vil dels give erfaringer med virkningen af
alkolåse, og dels medvirke til at alkolåse bliver billigere.
Både erfaringerne og den reducerede pris vil kunne indgå i de kommende
drøftelser i EU.
Med venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen