Socialudvalget 2011-12
S 3502
Offentligt
1137318_0001.png
1137318_0002.png
Folketingets Lovsekretariat
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Dato: 19. juni 2012
Tlf. 3392 9300Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
Under henvisning til Folketingets brev af 8. juni 2012 følger hermedsocial- og integrationsministerens svar på spørgsmål nr. S 3502Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
LSV/ J.nr. 2012-4084
Spørgsmål nr. S 3502:”Hvad er ministerens holdning til kritikken fra Børns Vilkår i forbindelse medden aktuelle Amy-sag samt Børnerådets kommentarer til samme, hvori detbl.a. understreges, at magtanvendelse og knægtelse af børns høringsret eret særligt problemområde for anbragte børn?”
Svar:Det fremgår klart af servicelovens § 46, at børn skal have mulighed for atudtrykke deres synspunkter, og at disse synspunkter skal tillægges passen-de vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.Som svar på kritikken fra Børns Vilkår og Børnerådet vil jeg gerne under-strege, at det ligger mig meget på sinde, at alle børn høres og inddrages ideres egen sag, og at de har en oplevelse af, at deres synspunkter er blevethørt og forstået. På samme måde mener jeg, at det er helt centralt, at magt-anvendelse over for anbragte børn og unge aldrig kommer til at erstatte om-sorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal altid begrænses tildet absolut nødvendige samt stå i rimeligt forhold til det, der ønskes opnået.Børnerådet har netop udgivet en rapport omkring en række anbragte børnsegen oplevelse af deres anbringelse.Rapporten er meget tankevækkende, og den beskriver, hvor voldsomt ogubehageligt magtanvendelser opleves for de anbragte børn og unge, samthvor meget det betyder for børn og unge at blive inddraget og hørt – både afsagsbehandlerne og af personalet på anbringelsesstedet. Alt i alt viser rap-porten, at der i Danmark både findes succesfulde anbringelser, der skaber
2
positive forandringer for de anbragte børn, men også eksempler på dårligeanbringelser, hvor børn ikke føler sig hørt og forstået.Rapporten viser mig, at det i høj grad handler om kulturen på det enkelteanbringelsessted, og om den er præget af respekt, omsorg og inddragelse afbørnene.Jeg vil derfor tage resultaterne fra Børnerådets undersøgelse med i detkommende arbejde med en godkendelses- og tilsynsreform, som skal bidra-ge til en bedre kvalitet i indsatsen på anbringelsesstederne. Jeg vil i denneforbindelse også se på de krav, vi stiller til personalets faglige kvalifikationer,herunder med henblik på at forebygge, at magtanvendelse bliver en del afhverdagen for anbragte børn. Samtidig er det vigtigt, at vi løbende fra cen-tralt hold følger op på, om regler og praksis på området sikrer, at børn ogunge i tilstrækkeligt omfang inddrages og kommer til orde i disse sager.
Karen Hækkerup
/Lars Møller Christiansen