Retsudvalget 2011-12
S 320
Offentligt
1034485_0001.png
1034485_0002.png
Civil- og Politiafdelingen
FolketingetLovsekretariatetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
26. oktober 2011FærdselskontoretHanne Aagaard2011-0033-0084260251
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 320, som medlem af Folke-tinget Martin Geertsen (V) har stillet til justitsministeren den 21. oktober2011.
Morten Bødskov/Freja Sine Thorsboe
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. S 320 fra medlem af Folketinget Martin Geertsen (V):

”Såfremt Københavns Kommune udmønter de forvaltnings-mæssige anbefalinger i ”Flere går mere – Hvidbog med hø-ringssvar”, hvoraf det blandt andet fremgår, at Amagerbrogadeskal have status som Nørrebrogade med forbud mod gennem-kørende trafik, har justitsministeren da hjemmel til og agter påden baggrund i medfør af færdselsloven eller anden lovgivningat instruere Politiet i at forhindre dette konkrete tiltag af hen-syn til såvel den offentlige som den private trafikafvikling iKøbenhavn?”

Svar:

Kommuners adgang til at foretage færdselsindskrænkninger er reguleret ifærdselslovens § 92, stk. 1, hvorefter vejbestyrelsen for en offentlig vej –med samtykke fra politiet – kan træffe færdselsmæssige bestemmelser,som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Der kan bl.a. træffesbestemmelse om parkering og standsning, etablering af fodgængerfelter ogforbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gå-gader.En kommune vil således ikke uden politiets samtykke kunne beslutte atindføre forbud mod gennemkørende trafik i bestemte gader.Opstår der uenighed mellem kommunen og politiet om en sådan færdsels-mæssig regulering, afgøres sagen af rigspolitichefen, jf. færdselslovens §92 c, stk. 1. Kommunens afgørelse kan i øvrigt påklages til rigspolitiche-fen, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. færdselslovens § 92 c, stk. 2.Rigspolitichefens afgørelse kanikkeindbringes for anden administrativmyndighed og dermed altså heller ikke for Justitsministeriet.Efter min opfattelse er det velbegrundet, at kompetencen til at træffe lokalefærdselsindskrænkninger ligger dér, hvor man ved mest om den lokale tra-fikmæssige situation – nemlig hos de lokale politi- og vejmyndigheder.Politiet bidrager i den forbindelse med en lokal politifaglig og færdsels-mæssig vurdering, og jeg finder ikke at burde udtale mig om en eventueltkommende vurdering, som politiet i givet fald vil skulle foretage i forholdtil indførelsen af bestemte færdselsmæssige indskrænkninger.
2