Spm. nr. S 3124

16) Til børne- og undervisningsministeren af:

Peter Juel Jensen (V):

Er ministeren enig med SF i, at forældre ikke fremover skal kunne aflevere deres børn til en privat børnepasser med et offentligt tilskud i ryggen?

Skriftlig begrundelse

Artiklen »SF vil afskaffe private dagplejere« bragt i BT den 7. februar 2012.

Hr. Peter Juel Jensen bedes oplæse spørgsmålet.

Tak. Er ministeren enig med SF i, at forældre ikke fremover skal kunne aflevere deres børn til en privat børnepasser med et offentligt tilskud i ryggen?

Børne- og undervisningsministeren.

Som jeg nævnte det i svaret på spørgsmålet før fra spørgeren, har vi nu igangsat en udredning af ejerformerne på dagtilbudsområdet. Det, vi er optaget af, er lige præcis at se på kvaliteten af de forskellige tilbud. Det betyder også, at vi selvfølgelig heller ikke på nuværende tidspunkt har lagt os fast på en bestemt løsning, og derfor vil de private pasningsordninger ligesom alle de andre ejerformer og pasningsordninger indgå i det udredningsarbejde, vi sætter i gang. Når udredningen så er færdig, og det er den i september måned, vil jeg vurdere, om der er behov for ændringer.

Men vi har altså ikke på forhånd lagt os fast på en bestemt løsning i forhold til de private pasningsordninger, vi vil kigge på fordele og ulemper ved de gældende regler, og så vil vi se på de kvalitetsindsatsområder, som der vurderes på i udredningen.

Hr. Peter Juel Jensen.

Tak. Nu kunne jeg ikke vide, hvordan ministeren ville svare på det forrige spørgsmål, da jeg sad og skrev det her i fredags. Det er derfor, der er to spørgsmål, der måske minder lidt om hinanden.

Men hvis det indgår, at det er kvaliteten i dagpasningstilbuddene, der skal kigges på, hvor meget vejer det så, hvordan forældrene stemmer med fødderne, altså hvordan forældrene vælger? Er det ikke også en kvalitet?

Ministeren.

Det er lige præcis derfor, at en af de fire ting, vi vil undersøge, er, hvordan forældreindflydelsen er i forhold til de forskellige tilbud. Det betyder nemlig rigtig meget, og derfor forstår jeg også virkelig godt det ønske, der er fra forældre, om, at der skal være en bred vifte af forskellige måder og typer af pasningstilbud for børnene, og det kan være alt lige fra alder til, hvor man bor, om der er særlige profiler osv.

Jeg kan måske nævne, at vi i forbindelse med udredningsarbejdet også vil inddrage ideer og erfaringer fra hele den vifte af organisationer, der er på dagtilbudsområdet, og derfor vil jeg gerne nævne, hvem vi har inviteret til at give input. Det er FOA og BUPL, det er Forældrenes Landsforening, det er Daginstitutionernes Lands-Organisation, det er Menighedernes Daginstitutioner, det er Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem, Dansk Erhverv, Dansk Industri, KL og Børne- og Kulturchefforeningen. Det er bare for at sige, at vi gerne vil have stemmer fra alle, inklusive forældreorganisationen, fordi forældrene selvfølgelig også er nogle nøglepersoner her.

Hr. Peter Juel Jensen.

Nu kan jeg forstå, at jeg ikke får svar på, om regeringen er enig med SF i, at man ikke fremover skal kunne få sine børn passet i et privat dagpasningstilbud.

Men når nu så mange forældre, og det kan vi se på tallene, vælger et privat tilbud frem for et offentligt tilbud – der har jo været en voldsom stigning – er det så ikke også indirekte en anerkendelse af, at der faktisk i de private tilbud er en høj grad af kvalitet, og at man måske skulle benchmarke hele området og så lave den der sammenligning mellem det offentlige og det private og se på, hvad det offentlige kunne lære af det private?

Ministeren.

Jeg tror, at de forskellige ejerformer kan lære af hinanden. En af de ejerformer, jeg selv er optaget af, er de selvejende dagtilbud og fritidshjem, som jo har eksisteret i rigtig, rigtig mange år. De fungerer som selvejende nonprofitinstitutioner. Og noget af det, der har været kendetegnende for dem, er, at de skal følge den overordnede børnepolitik i den kommune, de ligger i. Der er den samme forældrebetaling, som gælder for kommunens institutioner. Hvis man har en politik for, hvordan man laver en social profil i forhold til daginstitutioner, skal de også leve op til den.

Men når det er sagt, har de nogle frihedsgrader, med hensyn til hvordan de organiserer sig, og man har en meget høj grad af forældre- og medarbejderindflydelse. Så jeg tror faktisk, at de forskellige ejerformer kan lære af hinanden. Derfor synes jeg også, at det rigtige udgangspunkt er den undersøgelse, vi laver nu, hvor vi tager udgangspunkt i kvaliteten. Hvad skal de kunne løfte for alle børn? Og der må jeg bare lige minde om, at en af de forskelle, der er i forhold til de private ordninger, er, at de selv kan fastsætte forældrebetalingen, og dermed er der jo en forskel i forhold til nogle af de andre ejerformer, hvor prisen er ens uanset pengepung.

Hr. Peter Juel Jensen.

Tak. Der er jo ikke en nævneværdig forskel på det, det koster at blive passet i henholdsvis en offentlig og en privat institution. Altså, der ligger man prismæssigt nogenlunde på niveau med hinanden.

Det store spørgsmål bliver så: Hvem skal bestemme, hvad kvalitet er? Skal vi sidde herinde i Folketinget og bestemme, hvad kvalitet er? Eller tør ministeren og har ministeren mod på at slippe friheden løs og så give de offentlige institutioner de samme betingelser, som man faktisk har ude i de private, hvor det er forældrene, der sidder og styrer dagsordenen? Tør ministeren forsøge med selvejende institutioner til kommunale dagpasningstilbud i dag? Har ministeren det mod, der skal til, med hensyn til at slippe friheden løs inden for det offentlige område?

Ministeren.

Hvis der er unødigt bureaukrati og unødige dokumentationskrav, er det altid noget, vi skal arbejde politisk på at få fjernet.

Men jeg vil godt minde om, at det jo har været en fælles intention fra både den tidligere regerings og den nuværende regerings side, at vi skal være bedre til, at der sker, hvad man kunne kalde en kombination af både leg og læring, også i dagtilbud. Den tidligere regering indførte de pædagogiske læreplaner, som har vist sig at være en stor succes, fordi de har været med til at fokusere det pædagogiske arbejde på de seks kompetencer, som børnene skal have med sig. Så det er jo lige fra deres sproglige udvikling over deres motoriske udvikling til, hvordan man arbejder med natur osv.

Så kan man spørge: Er det at blande sig i institutionernes arbejde, at de skal arbejde med de pædagogiske læreplaner? Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener, at det har været med til at løfte lige præcis den pædagogiske kvalitet, sådan at vores børn får et endnu bedre tilbud, når de går i vuggestue eller børnehave.

Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til hr. Peter Juel Jensen, og tak til børne- og undervisningsministeren.

Det næste spørgsmål, nr. 17, er stilet til ministeren for sundhed og forebyggelse af fru Sophie Løhde.