Spm. nr. S 2894

4) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Dennis Flydtkjær (DF):

Mener ministeren, at man varetager landdistrikternes interesse, ved at Naturstyrelsen lukker sit kontor i Ringkøbing, hvilket betyder, at 43 statslige arbejdspladser flytter til andre afdelinger, hvoraf nogle af dem flyttes til København, og mener ministeren ikke, at man burde flytte statslige arbejdspladser den anden vej, hvis man virkelig ville gøre noget for landdistrikterne?

Værsgo.

Mener ministeren, at man varetager landdistrikternes interesse, ved at Naturstyrelsen lukker sit kontor i Ringkøbing, hvilket betyder, at 43 statslige arbejdspladser flytter til andre afdelinger, hvoraf nogle af dem flyttes til København, og mener ministeren ikke, at man burde flytte statslige arbejdspladser den anden vej, hvis man virkelig ville gøre noget for landdistrikterne?

Ministeren.

Jamen jeg har stor forståelse for den vanskelige situation, det er i et lokalsamfund, når der flyttes arbejdspladser, uanset om der er tale om offentlige job eller private job. Vi har jo set rigtig mange private job forsvinde ude i vores landdistrikter under den forrige regering med DF som støtteparti. Faktisk mistede vi op til 175.000 job i den private sektor i den periode, DF var støtteparti for den sidste regering. Når det er sagt, kan jeg ikke gå ind i konkrete, organisatoriske beslutninger, der træffes i andre ministerier og styrelser, men jeg kan oplyse, at regeringen jo prioriterer beskæftigelse i landdistrikterne, og jeg er sikker på, at der ligger en velovervejet prioritering bag beslutningen om at omstrukturere Naturstyrelsen.

Så skal vi sige, at der jo sker rigtig mange besparelser og effektiviseringer i staten i denne tid. Ud over det almindelige bevillingsfald hænger det sammen med aftalen om boligjobordningen, som blev etableret med DF's støtte i den tidligere regerings levetid. Boligjobordningen er sådan indrettet, at der skal ske effektiviseringer i staten på 5 pct. for at finansiere boligjobordningen. Den valgte vi at videreføre. Men jeg hørte ikke hr. Dennis Flydtkjærs parti være bekymret over lukningen af arbejdspladser dengang, så derfor undrer jeg mig over, at bekymringen nu stiger så voldsomt, som den gør, men selvfølgelig deler jeg den holdning, at det er et problem, at det sker. Derudover har jeg indtryk af, at de aktuelle nedskæringer i staten bliver foretaget, så reduktionen af arbejdspladser er meget større i hovedstadsområdet end uden for.

Konkret og for Naturstyrelsens vedkommende har jeg fået oplyst, at Naturstyrelsens arbejdspladser fortsat ligger i provinsen og i landets yderområder. Ændringen af organisationen indebærer flytning af flere årsværk og enheder fra byerne til lokale naturforvaltningsenheder og mange flere, end der bliver flyttet til centrale styrelser i København. Det er jeg set ud fra en landdistriktssynsvinkel meget glad for, når det nu er nødvendigt at spare for at bringe balance i statens finanser for at leve op til de forlig, som også den tidligere regering indgik.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak til ministeren for besvarelsen. Jeg må sige, at jeg blev rimelig rystet, da jeg i sidste uge opdagede, at Naturstyrelsen vil lave endnu en centralisering og flytte flere arbejdspladser væk fra Vestjylland. Det var noget, der fik mig op i det røde felt, men jeg er da heldigvis kommet ned igen.

Jeg kan næsten komme derop igen, når jeg hører ministeren prøve at give boligjobordningen skylden for, at der er mistet arbejdspladser i Vestjylland. Den har jo netop gjort det modsatte. Den har gjort, at der kan komme øget gang i beskæftigelsen, bl.a. for håndværkere osv. Jeg synes, at det er utrolig langt ude, at man på et spørgsmål, der handler om statslige arbejdspladser, som flytter væk fra Ringkøbing, prøver at give boligjobordningen skylden.

Jeg synes, det er lidt grotesk, at vi under valgkampen kunne høre den venstreorienterede regering snakke om, at man ville gøre noget for landdistrikterne, når vi efter valget så ser, at det, man mente, var, at der skulle flyttes flere statslige arbejdspladser ind til København. Hvis ministeren havde ulejliget sig med at læse den besvarelse, som jeg har fået fra miljøministeren, ville han se, at bare i Naturstyrelsen, som har 1.300 ansatte, er der, ud over dem, der er der i forvejen, yderligere 8 pct., der flytter til København. Det vil sige, at der er ca. 100 arbejdspladser yderligere, der bliver centraliseret i København. Så hvis man mente noget med de fine ord om, at man ville gøre det modsatte, så kunne man jo vælge at sige til Naturstyrelsen, at det her simpelt hen ikke er holdbart.

Hvad er det egentlig, der gør, at man ikke kan flytte den anden vej? Hvorfor skal de statslige arbejdspladser altid centraliseres i København? Hvorfor kunne Naturstyrelsen ikke lige så godt ligge i Vestjylland eller i Hedensted, eller hvor det nu kunne være henne? Hvorfor skal det absolut ligge inde midt i København, hvor der ikke er skyggen af natur? Det ville da være mere naturligt, at man flytter det ud et sted, hvor det hører hjemme.

Når man så samtidig ser på, hvad begrundelsen er for at lave den her besparelse, er det jo endnu mere grotesk. De siger selv i pressemeddelelsen fra Naturstyrelsen, at det skyldes, at de bl.a. vil spare på huslejen. Og så er der jo ikke ret mange, der er i tvivl om, at huslejen nok er en smule højere i København end i Ringkøbing. Så hvis man virkelig ville ud og lave en spareøvelse i forhold til huslejen, skulle man da netop flytte hele Naturstyrelsens afdeling i København til Ringkøbing i stedet for. Det andet giver da bestemt ikke mening.

Så jeg vil spørge ministeren, om han står ved de fine ord, han sagde i valgkampen, og som egentlig var ganske positive, nemlig at man ville gøre noget for landdistrikterne. Og så kunne ministeren jo vælge tage at kontakt til miljøministeren og bede hende om at sige til Naturstyrelsen, at det her simpelt hen ikke er holdbart.

Ministeren.

Jeg tror, at vi deler det ønske om at prioritere vores landdistrikter, så vi ikke får et land, der kører i mange forskellige hastigheder. Der tror jeg at vi er fuldstændig enige.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at vi har lavet en vækst- og kickstart, hvor vi jo bruger 18 mia. kr., og meget af den vækst- og kickstart kommer vores landdistrikter til gode. Derudover har vi jo indgået, og det vil jeg gerne kvittere for, en bredbåndsaftale, som kan sikre, at der nu kommer bredbånd til alle områder i Danmark; 99,8 pct. får bredbånd inden 2015 med 10 MB. Vi har lavet en energiaftale, og jeg var så sent som i mandags i Tønder, som jo nu får et stort biogasanlæg. Det er en stor investering i millionklassen, et trecifret millionbeløb, som betyder, at vi skaffer arbejdspladser i landdistrikterne. Vi har lavet et forslag til en udligningsordning, som sikrer, at vi overfører 570 mio. kr. mere fra by til land. Det vil sige, at den her regering i virkeligheden prioriterer landdistrikterne.

I forhold til de enkelte ministerier er det faktisk sådan, uanset hvad hr. Dennis Flydtkjær siger, at boligjobordningen forudsætter – og den blev i sin tid under den borgerlige regering vedtaget og foreslået med DF's støtte – at den finansieres via besparelser i 2012 og 2013. Det kan hr. Dennis Flydtkjær så overbevise sig selv om ved at kigge i det finanslovforslag, der kom på daværende tidspunkt. Jeg ved godt, at hr. Dennis Flydtkjær er et nyt medlem af Folketinget, men det ændrer ikke ved, at hans parti har været med til at vedtage den ordning. Derfor kan det jo ikke komme som en overraskelse, selv om de fleste besparelser og de fleste afskedigelser sker i København, at når man omorganiserer og restrukturerer i de forskellige ministerier, kommer det også til at gå ud over nogle arbejdspladser uden for København.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Igen tak for besvarelsen. Så lige et sidespring i forhold til det, emnet handler om: Ministeren nævnte, at man havde lavet en bredbåndsaftale. Jeg ved ikke, om det er 800 MHz-auktionen, hvor man havde sagt, at der skulle være 99,8 pct.s dækning ude i nogle af yderområderne, men det vil jeg godt korrigere, for det dækker faktisk ikke hele landet. Det er også et af de kritikpunkter, jeg har, for det er faktisk kun 207 postnumre ud af de ca. 1.050 postnumre, som bliver dækket af den der aftale. Så det er en ret skidt aftale, hvis man mener, at den dækker hele landet, for det er i hvert fald ikke det, der er tilfældet, når det kun er 207 postnumre, der dækkes.

Men tilbage til det, det handler om, som er spørgsmålet om udflytning af statslige arbejdspladser. Der vil jeg godt prøve at nævne nogle tal. Det ser sådan ud i dag med placeringen af de statslige arbejdspladser, at 80.300 statslige arbejdspladser er placeret i Region Hovedstaden, og at der i Region Midtjylland er placeret 35.000 og i Region Nordjylland kun ca. 17.400. Og i Region Midtjylland skal man endda tage med i betragtning, at langt den største del af dem ligger i Østjylland. Så der er det jo, at det skærer lidt i mit hjerte, når jeg som vestjyde skal se, at man nu vælger at flytte endnu flere statslige arbejdspladser væk fra Vestjylland; vi har kunnet se i aviserne det sidste par dage, at Jylland og Fyn har mistet omkring 100.000 arbejdspladser under krisen, hvor København stort set er gået fri.

Så der er jo netop behov for, at man rykker nogle statslige arbejdspladser den anden vej, og det håber jeg da ministeren kan se der er behov for.

Ministeren.

Jeg er fuldstændig enig i, at man sagtens kan rykke nogle arbejdspladser derud, der skal bare være en god begrundelse for at gøre det. Jeg er ikke afvisende over for, at man kan flytte statslige arbejdspladser ud. Jeg synes, at hr. Dennis Flydtkjær mangler at fortælle, at det faktisk er sådan, at 60 pct. af de statslige arbejdspladser ligger ude i provinsen; 40 pct. af de statslige arbejdspladser ligger i København.

Med hensyn til de store reduktioner med den 5-procents-besparelse, hr. Dennis Flydtkjærs eget parti har været med til at vedtage for at finansiere boligjobordningen, kan jeg sige, at vi er ved at få lavet en samlet opgørelse – jeg skal vende tilbage, når vi har fået den – over, hvor mange arbejdspladser der bliver reduceret, og hvor man har reduceret de statslige budgetter, men de fleste af dem er i København.

I forhold til det konkrete spørgsmål om Naturstyrelsen vil jeg råde hr. Dennis Flydtkjær til at spørge miljøministeren – jeg forstår så, at det er sket – for jeg har ikke nogen konkret indflydelse i ministeriet, forstået på den måde, at det er ministeren selv, der prioriterer. Men vi har selvfølgelig drøftelserne i regeringen, hvor vi prioriterer vores landdistrikter, og det er det, der er foregået her.

Sidste replik fra hr. Dennis Flydtkjær.

Nu nævner ministeren, at ca. 40 pct. af de statslige arbejdspladser ligger i København, men hvor stor en del af befolkningen bor så i København? For i forhold til det kan man jo regne ud, hvordan fordelingen er, og så tror jeg, man får et lidt bedre billede af det.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om han ikke er enig med mig i nogle af de eksempler, som jeg nu nævner, på noget, der godt kunne flyttes ud. Et godt eksempel er Landbohøjskolen, som ligger midt inde i København, i benzintågerne, hvor der ikke er skyggen af landbrugsjord. Kunne det ikke være meget oplagt, at den blev flyttet til Jylland, hvor der er noget mere landbomiljø, hvor der er plads til ekspansion osv., i stedet for at den ligger midt inde i storbyen? Hvad med Søfartsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen? Hvorfor skal Danmarks Meteorologiske Institut ligge midt inde i en storby, hvorfor kunne det ikke ligge et sted uden for storbyen? Der undrer det mig bare, at ministeren ikke vil være med til at tage initiativ til udflytning.

Ministeren sagde i sin sidste replik, at der selvfølgelig skal være en begrundelse for at flytte tingene ud, men der skal vel også være en begrundelse for at flytte dem til København. Og jeg kunne forstå, at Naturstyrelsens argument er, at det er for at spare husleje, men det giver absolut ingen mening, at man sparer den billige husleje i Ringkøbing og flytter til en dyr husleje i København.

Hvis det er den logik, vi skal bruge, så burde man da netop flytte den anden vej og flytte noget ud af København til Ringkøbing, fordi man netop kunne få den gode og billige husleje. Så hvis det er begrundelser, man mangler, er der masser af gode grunde til at flytte den anden vej.

Ministeren.

Det er jeg enig med hr. Dennis Flydtkjær i. Når jeg kommer rundtomkring i landet, ud i vores yderområder, og kigger, ser jeg rigtig mange gode og billige boliger til en fornuftig pris, også kvalitetsmæssigt gode boliger.

Jeg vil så ønske DF tillykke med den nyvundne opmærksomhed i forhold til vores landdistrikter. Nu har jeg jo siddet i Folketinget i 15 år, og jeg hørte ikke noget om det her med at flytte Landbohøjskolen og alle de andre ting, hr. Dennis Flydtkjær nævnede, ud, dengang DF havde den afgørende indflydelse og var dem, der kunne diktere finanslovforhandlingerne. Det var ikke det, hr. Thulesen Dahl eller fru Pia Kjærsgaard foreslog. Men jeg håber, at hr. Dennis Flydtkjær har lige så meget magt i sit parti, som han har agt, for det kunne være rart, hvis man også i det parti prioriterede dette, og jeg indbyder gerne til et bredt samarbejde med hensyn til den del af det.

Jeg vil så repetere, at det er korrekt, at det er boligjobordningen og det med, at man skal lave en 5-procents-besparelse, som betyder, at man også i de omstruktureringer, der finder sted i ministerierne, er nødt til at inddrage nogle af de arbejdspladser, der ligger derude, men prioriteringen er helt klart sådan, at det er i København, de største besparelser sker. 60 pct. af samtlige statslige arbejdspladser ligger faktisk ude i provinsen, og det kan nok ikke helt undgås, at der forsvinder lidt arbejdspladser derude, men jeg forstår godt bekymringen, og jeg deler den.

Spørgsmålet er sluttet, og det var det eneste spørgsmål til by-, bolig- og landdistriktsministeren.

Det næste spørgsmål er til beskæftigelsesministeren fra hr. Martin Henriksen.