Spm. nr. S 2687

8) Til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser af:

Mai Henriksen (KF):

Vil ministeren uddybe, hvorfor han fortsat fastholder kvoter for optaget på hf-søfartsuddannelsen?

Fru Mai Henriksen for oplæsning af spørgsmålet.

Vil ministeren uddybe, hvorfor han fortsat fastholder kvoter for optaget på hf-søfartsuddannelsen?

Ministeren.

Der har været kvoter for de maritime uddannelser siden uddannelsesreformen fra 2004, der blev vedtaget af et bredt politisk flertal i Folketinget, herunder også spørgerens eget parti, ja, faktisk under ledelse af den daværende konservative erhvervsminister, fordi uddannelserne på det tidspunkt lå i Erhvervsministeriet. Jeg har ikke ændret på de kvoter. Den eneste kvote, den nuværende regering har ændret, er kvoten for maskinmesteruddannelsen, og den er på finansloven for 2012 blevet sat op med 170 ekstra pladser. Så lad mig derfor indledningsvis slå fast, at kvoten for hf-søfart har det omfang, den har haft siden 2004, hvor et bredt flertal i Folketinget fastlagde den.

Der har imidlertid i de seneste år været en stigende søgning til hf-søfart, og for at sikre, at det samlede optag ikke overstiger 2004-kvoten på 116 elever, har det været nødvendigt her fra 2012 at indføre specifikke lofter på de skoler, der udbyder hf-søfart, og pladserne er fordelt mellem skolerne, så alle skoler har mulighed for at oprette bæredygtige klasser. Regeringen ønsker samlet set at få en større sammenhæng i uddannelsessystemet, og derfor skal der være en kritisk masse af studerende på alle uddannelsesinstitutionerne, så hele uddannelsessystemet er økonomisk og faglig bæredygtigt. Derfor er det nødvendigt at indføre de her lofter for at sikre, at der også er økonomisk og faglig bæredygtige hf-søfartsudbud forskellige steder i landet, både i Marstal, Svendborg og Frederikshavn. Så vil jeg sige, at jeg agter at gøre alt, hvad der står i min magt, for at sikre, at den samlede kvote på de 116, som altså blev fastsat i 2004, bliver udnyttet fuldt ud, såfremt der er ansøgere til det.

Fru Mai Henriksen.

Nå jo, men nu får vi jo sådan en historisk gennemgang, og tak for den i øvrigt. Men derfor kunne man jo godt have nogle visioner på området, og måske kunne man også lade sig inspirere, når man hører, at eksempelvis Marstal Navigationsskole har 105 ansøgere, og de har kun 58 pladser. Finder ministeren det gavnligt at opretholde et sådant loft, når det er, vi jo ved, at arbejdsløsheden i de maritime erhverv er ret lav, og vi ved, at regeringen også vil satse på maritim vækst? Så virker det jo på en eller anden måde dræbende, i hvert fald uforståeligt, at man begrænser optaget, som for mange unge er den direkte vej ind i erhvervet, altså hvis vi bare skal være sådan en anelse snusfornuftige.

Ministeren.

Jeg synes altid, man skal prøve at være mest mulig snusfornuftig, og derfor synes jeg, at man må henholde sig til den aftale, som et bredt flertal i Folketinget jo indgik i 2004, og som bl.a. sagde, at man skulle kigge på kvoten igen, hvis der viste sig at være en større efterspørgsel efter de her folk. Og vi har ikke modtaget henvendelser om, at der fra aftagernes side er et ønske om, at der bliver uddannet flere på hf-søfart. Vi har til gengæld modtaget masser af henvendelser om maskinmestrene, og derfor har vi også reageret prompte og fjernet de sænkninger i kvoten, som blev indført af den tidligere regering, helt uhensigtsmæssigt og meget lidt snusfornuftigt.

Det, der til gengæld er tilfældet, og som må indgå i overvejelserne om de fremtidige kvoter, er, at der er et højere frafald og en lavere gennemførelsesprocent på hf-søfart, end der er på hf i almindelighed, og det må selvfølgelig også indgå i de samlede overvejelser. Endelig vil jeg gøre spørgeren opmærksom på, at det jo også er sådan, at det er en mindre andel af dem, der læser hf-søfart, der rent faktisk ender i søfarten. De er velkomne til med deres hf-eksamen at gøre hvad som helst. Man skal bare passe på med at lave den direkte kobling mellem alle dem, der søger, og alle dem, der ender i søfarten.

Fru Mai Henriksen.

Nu talte ministeren sådan lidt om frafaldet, men hvis vi eksempelvis tager den 3-årige hf-søfart i Marstal, på Marstal Navigationsskole, så appellerer den i høj grad til rigtig mange unge drenge, og vi ved jo, at vi har rigtig svært ved at tiltrække de unge drenge, fastholde dem i et uddannelsessystem. Jeg tror, at den uddannelse i høj grad er med til at appellere til de unge drenge, som måske ellers ikke ville få en ungdomsuddannelse, fordi der jo er det her miks af både det boglige og det praktiske, som gør, at de finder den her uddannelse attraktiv.

Skal det være så sort/hvidt? Altså, hvorfor er det ikke muligt for ministeren at gå ind og rent faktisk tage hånd om den her problematik, som er fuldstændig reel, og som jo i høj grad gælder for Marstal Navigationsskole? Vi kan jo se, der er et problem. De vil gerne optage flere. Vi kan også se på de andre uddannelser, at der stort set ikke er arbejdsløshed, når det er, de kommer ud. De kommer direkte ud i job efterfølgende.

Ministeren.

Altså, i forhold til det her med frafald er det, jeg henholder mig til, jo de tal, som bliver indberettet af uddannelserne selv. Og hvis man ser på perioden fra 1998 til 2008 og sammenligner det antal, der blev optaget, med det antal, der har gennemført, så er det under 50 pct. samlet set, og det er altså, uanset om der kan være lidt slør i opgørelsesmetoderne, noget lavere end for den almindelige hf. Derfor synes jeg, at man må have det med i sine overvejelser, og at vi i dialog med de skoler, der udbyder hf-søfart, måske burde starte med at arbejde på at sørge for, at frafaldet blev mindre.

Fru Mai Henriksen.

Jeg synes jo, jeg forsøger at give alle mulige gode argumenter. Jeg har givet argumentet om, at de kommer direkte ud i job, altså erhvervsspektret. Jeg har også givet argumentet om, at flere af drengene vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det sidste, som jeg vil prøve sådan at give ministeren med, er, at der er tale om uddannelsesinstitutioner, som måske ikke er at finde inde i byerne, i indkantsområderne, hvis man må bruge det udtryk. Det er jo bl.a. i Skagen og på Ærø, og det har rigtig stor betydning for en ø som Ærø, at de fortsat kan udvikle sig, og at de kan tiltrække unge mennesker, som kan gå på de her skoler, og det er derfor, det er så utrolig vigtigt, at man får udvidet det her optag, så man får flere unge til øen.

Så nu prøver jeg sådan med det sidste argument – jeg har prøvet det uddannelsesmæssige og det erhvervsmæssige – nemlig landdistriktsargumentet. Det kan godt være, det ikke vinder gehør hos ministeren, men jeg håber i hvert fald, at ministeren tager det med hjem og genovervejer, om det skal være så unuanceret, om ikke man kunne prøve måske at kigge lidt mere på, hvor de enkelte og de reelle behov i det her er.

Ministeren.

Men regeringen har jo to centrale uddannelsespolitiske målsætninger, nemlig at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, og at 60 pct. skal have en videregående uddannelse, og det arbejder vi på at fastlægge strategier for, herunder også dimensionering.

Jeg synes bare, det er værd også at tage med i sine overvejelser, inden man nu lige peger på, at alle på hf-søfart ender i det blå Danmark, at samlet set er det vel snarere sådan, at en ud af fire ender i det blå Danmark. Og med en gennemførelsesprocent på under 50 set over en længere periode synes jeg, det giver anledning til at overveje, om ikke det rigtige sted at sætte ind i første omgang var at se, om vi kunne øge gennemførelsesprocenten, samtidig med at vi selvfølgelig hele tiden overvejer, om der er behov for at uddanne flere.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til børne- og undervisningsministeren af hr. Alex Ahrendtsen.