Kulturudvalget 2011-12
S 2301
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets LovsekretariatChristiansborg1240 København K
KulturministerietNybrogade 21203 København KTlfFaxE-mailWeb::::33 92 33 7033 91 33 88[email protected]www.kum.dk
28. februar 2012
Folketingsmedlem Stine Brix (EL) har den 21. februar 2012 stillet mig følgendespørgsmål, nr. S 2301, som jeg hermed skal besvare.Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere tallene fra rapporten nævnt i artiklen »Uafhængig rapport:Kulturindustrien lever og har det godt – trods fildeling« fra Information den 21. februar2012, herunder svare på, om han mener, at underholdningsindustrien som følge af pi-ratkopiering på internettet, befinder sig i en så alvorlig krise, at der er brug for indgri-bende tiltag som den såkaldte brevmodel?(Spm. nr. S 2301).
Svar:
Rapporten ”The Sky is Rising”, der henvises til i artiklen ”Uafhængig rapport: Kultur-industrien lever og har det godt – trods fildeling” fra Information d. 21. februar 2012, eren amerikansk rapport udarbejdet af Michael Masnick og Michael Ho med støtte fraprivate firmaer og interesseorganisationer. Rapporten tegner et billede af en positivøkonomisk udvikling i de amerikanske og de globale underholdningsbrancher, dvs. ifilm-, musik-, bog- og computerspilsbrancherne, og viser også, at forbrugerne gennem-snitligt bruger flere penge på kulturprodukter i forhold til tidligere. Jeg ligger ikke indemed oplysninger, der kan hverken be- eller afkræfte rapportens resultater.Rapporten peger på, at brancherne er gode til at tilpasse sig internettets muligheder forat gå nye veje og anvende nye forretningsmodeller, og at internettet giver flere kunst-nere mulighed for at eksponere sig selv og deres kunst uden brug af mellemmænd.Rapporten fra Udvalget om ophavsrettigheder på internettet fra april 2011 peger lige-ledes på, at udviklingen af nye forretningsmodeller er i en rivende udvikling, og at dissenye forretningsmodeller i høj grad bidrager til udviklingen og udbredelsen af kreativtindhold på internettet til gavn for forbrugerne.
Dok. nr. 1273840
Side 2
Rapporten ”The Sky is Rising” behandler ikke omfanget af piratkopiering eller sam-menhængen mellem den ulovlige fildeling og musikbranchens udvikling. Det er tidlige-re slået fast i rapporten fra Udvalget om ophavsrettigheder på internettet, at piratko-piering på internettet er et alvorligt samfundsmæssigt problem, hvor de negative øko-nomiske konsekvenser opgøres til milliarder af euro inden for EU.Hvis det billede, som rapporten ”The Sky is Rising” tegner, er et retvisende billede afden internationale situation i underholdningsbranchen, kan jeg kun glæde mig over, atde kunstneriske brancher tilsyneladende formår at udvise kreativitet og være innovati-ve på en måde, der gør, at de – ifølge rapporten – har klaret sig godt gennem en årræk-ke, der ellers har været præget af økonomisk tilbagegang.Jeg selv og regeringen har et stærkt ønske om at begrænse den ulovlige piratkopiering,og udbredelsen af lovlige forretningsmodeller er et stort skridt i den rigtige retning. Re-geringen vil i løbet af foråret tage stilling til, om målrettet information i form af den så-kaldte brevmodel skal gennemføres i Danmark.
Uffe Elbæk