Retsudvalget 2011-12
S 2133
Offentligt
1089583_0001.png
Civil- og Politiafdelingen
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. marts 2012
Politikontoret
Le Lise Ravn
2012-0033-0178
345034
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 2133, som medlem af Folke-
tinget Søren Espersen (DF) har stillet til justitsministeren den 9. februar
2012.
Morten Bødskov
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. S 2133 fra medlem af Folketinget Søren Espersen (DF):
”Vil ministeren, idet spørgeren glæder sig over, at to polske
mænd og en polsk kvinde, som har begået omfattende krimina-
litet i landet, er blevet fængslet – og efterfølgende udvist for en
periode af 6 år, oplyse, hvorledes det – med pivåbne grænser –
vil kunne sikres, at de tre ikke blot kører ind i Danmark igen
for frisk at fortsætte deres ulovlige tilværelse her?”
Svar:
1.
Jeg har ikke noget nærmere kendskab til den konkrete sag, som der hen-
vises til i spørgsmålet, og som jeg må forstå er afgjort ved domstolene.
Jeg kan imidlertid mere generelt oplyse, at Danmark som bekendt siden
2001 har deltaget i Schengen-samarbejdet, som er et samarbejde mellem
en række europæiske lande om to hovedformål: For det første at etablere
fri personbevægelighed over de indre grænser mellem de deltagende lande,
og for det andet at styrke indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet
og illegal indvandring.
Med henblik på gennemførelsen af det første formål om fri personbevæge-
lighed følger det af Schengen-reglerne, at de indre grænser under normale
omstændigheder alle steder skal kunne passeres uden personkontrol.
For at forhindre, at bortfaldet af personkontrollen mellem Schengen-
landene misbruges til kriminalitet eller illegal indvandring, rummer
Schengen-reglerne samtidig en række bestemmelser om såkaldte kompen-
serende foranstaltninger. Der er navnlig tale om bestemmelser vedrørende
politisamarbejde, retligt samarbejde, visumregler, kontrol med de ydre
grænser og oprettelse og brug af det såkaldte Schengen-
informationssystem samt det nye visuminformationssystem.
Danske myndigheder har således et tæt samarbejde med myndigheder i
andre Schengen-lande om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.
Som i øvrigt også skiftende justitsministre før mig har understreget, så er
genindførelse af grænsekontrollen efter Rigspolitiets opfattelse hverken et
nødvendigt eller hensigtsmæssigt redskab til bekæmpelse af den grænse-
overskridende kriminalitet. Ud fra en politifaglig vurdering får man såle-
des mere ud af at anvende de betydelige ressourcer, som en effektiv græn-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sekontrol vil kræve, på efterretningsbaserede indsatser over for den organi-
serede kriminalitet.
2.
Jeg kan herudover oplyse, at en udlænding, som har begået kriminalitet i
Danmark, kan udvises af landet efter reglerne i udlændingelovens kapitel
4. En afgørelse om udvisning medfører, at udlændingen ikke uden tilladel-
se på ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Det gæl-
der også udlændinge, der er statsborgere i andre Schengen-lande. De nær-
mere regler om fastsættelse af indrejseforbud fremgår af udlændingelovens
§ 32.
En udlænding, der indrejser i landet i strid med et indrejseforbud eller et
tilhold meddelt i henhold til tidligere udlændingelove, straffes med bøde
eller fængsel i indtil 3 år, jf. udlændingelovens § 59 b.
Det er i forarbejderne til udlændingelovens § 59 b forudsat, at det ved
straffens fastsættelse skal betragtes som en skærpende omstændighed, hvis
udlændingen er udvist af landet på grund af kriminalitet og må formodes at
være indrejst i strid med indrejseforbuddet eller tilholdet med det formål at
begå ny kriminalitet.
3