S 2009 - 2011-12 - Endeligt svar på S 2009: Vil ministeren redegøre, hvorfor GPS ikke bliver brugt som et forebyggelsesmoment, jf. artiklen på dr.dk »Ønsker mere overvågning af udviklingshæmmede«, hvorefter forældre til udviklingshæmmede unge ønsker mere overvågning og kontrol af deres børn?

Under henvisning til Folketingets brev af 2. februar 2012 følger hermedsocial-og integrationsministerens endelige svar på spørgsmål nr. S2009, stillet af Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. S 2009:”Vil ministeren redegøre, hvorfor GPS ikke bliver brugt som et forebyggel-ses-moment, jf. artiklen på dr.dk »Ønsker mere overvågning af udviklings-hæmmede«, hvorefter forældre til udviklingshæmmede unge ønsker mereovervågning og kontrol af deres børn?”

Svar:Der er efter serviceloven mulighed for at anvende personlige alarm- ellerpejlesystemer i særlige situationer og derigennem skabe en øget tryghed ogsikkerhed for børn med betydelig og varig psykisk funktionsnedsættelse ogderes forældre samt samfundet i øvrigt. Samtidig har institutionerne med etpersonligt alarm- eller pejlesystem et redskab til at håndtere en svær situati-on i de særlige konkrete tilfælde, hvor det vurderes, at et alarm- eller pejle-system kan medvirke til at afværge risikoen for skader på barnet eller andre.

Det personlige alarm- eller pejlesystem er alene et redskab til at lokaliserebarnet eller den unge. Men det er et redskab, der i nogle situationer må for-modes at kunne hjælpe med at afværge risikoen for alvorlig personskade.Som det fremgår ovenfor, er det netop en betingelse for at kunne anvende etpersonligt alarm- eller pejlesystem, at det i den konkrete situation vurderes,at systemet kan bidrage til at afværge risikoen for personskade.

Der er desuden i lovgivningen lagt vægt på, at alarm- eller pejlesystemerhverken kan eller må erstatte det pædagogiske arbejde hos det professio-

nelle personale på institutionerne. Anvendelse af et personligt alarm- ellerpejlesystem kan i den konkrete situation være et nødvendigt supplement tildet pædagogiske arbejde, men må aldrig erstatte omsorg, pleje og social-pædagogisk bistand. Der skal derfor også løbende arbejdes med den pæ-dagogiske bistand i forhold til barnet eller den unge, så der er opmærksom-hed omkring udviklingen af pædagogiske metoder, der kan erstatte magtan-vendelse i det konkrete tilfælde.